Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet og forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet

KOM(2008) 147 endelig — 2008/0058 (CNS) — 2008/0059 (CNS)

2009/C 100/28

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 3. april 2008 under henvisning til EF-traktatens artikel 93 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Forslag til Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet og

Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed, som udpegede Valerio SALVATORE til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 2. oktober 2008.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 448. plenarforsamling den 22. oktober 2008 følgende udtalelse med 114 stemmer for, 1 imod og 1 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1.   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ser positivt på forslaget til Rådets direktiv om ændring af det fælles merværdiafgiftssystem for at bekæmpe momsunddragelse i forbindelse med transaktioner i EU og det tilsvarende forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1798/2003.

1.2.   De foreslåede ændringer opfylder det overordnede krav om forenkling og effektivitet, og sikrer, at der er en tydeligere forbindelse mellem tiltag til administrativ forenkling og medlemsstaternes evne til og muligheder for at bekæmpe og skride ind over for momsunddragelse.

2.   Indledning

2.1.   Det foreliggende forslag til direktiv og den dertilhørende forordning, der skal ændres, er resultatet af en langstrakt debat i EU's institutioner og sigter specifikt mod at tilvejebringe effektive og obligatoriske redskaber, som myndighederne kan anvende til at udrydde eller i det mindste dæmme op for den ofte forekommende svig, der anvendes til at forstyrre det indre markeds egentlige og korrekte funktion.

2.2.   I den forbindelse skal det bemærkes, at karakteren af ulovlig svig i EU antager mange former og forekommer inden for forskellige områder spændende fra strafbare handlinger som forfalskning af alkohol og tobak og smugleri til svig i forbindelse med direkte beskatning og momsunddragelse, der er den mest almindelige.

2.3.   Opmærksomheden har især været rettet mod momsunddragelse. Baggrunden er en gennemgribende revision af den eksisterende momsordning for handelen i EU, som i medfør af princippet om ikke-forskelsbehandling af nationale varer og varer fra andre medlemsstater, bygger på princippet om beskatning i bestemmelseslandet, dvs. i den medlemsstat, hvor køberen er momsregistreret.

2.4.   Dette sidstnævnte princip, der reelt som en overgangsordning regulerer handelen i EU, har på den ene side muliggjort, at handelen med varer i EU ikke pålægges skat, og dermed varernes frie bevægelighed, og på den anden side haft en betydelig negativ virkning for EU's finansielle interesser. Man behøver blot tænke på den etablerede praksis med karruselsvig i EU, der klart og med angivelse af eksempler sammenfattes i Kommissionens meddelelse fra 2006 til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig (1), og i teksten defineres som følger: »Der findes en særlig type svig, »svig efter karruselmodellen«, hvor der som regel anvendes en kombination af operationer inden for en medlemsstat (med momsberegning) og operationer mellem medlemsstater (uden momsberegning mellem kontrahenterne)«.

2.5.   EØSU har allerede flere gange behandlet spørgsmålet og fremkommet med nyttige anbefalinger, som er blevet nøje vurderet i forbindelse med udarbejdelsen af denne udtalelse (2).

3.   Generelle bemærkninger

3.1.   Det er således i allerhøjeste grad nødvendigt at bekæmpe et allerede udbredt fænomen, der anslås til at beløbe sig til mellem 2 og 2,5 % af EU's BNP. I forslaget til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet såvel som i forslaget til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 med henblik på at forebygge momsunddragelse i forbindelse med transaktioner inden for Fællesskabet bakkes der derfor op om de planer, som blev beskrevet i en tidligere, udtømmende meddelelse til Rådet om visse centrale elementer, der bidrager til udformningen af strategien for bekæmpelse af momssvig i EU (3), med en tydelig redegørelse for de konkrete foranstaltninger, der skal vedtages.

3.2.   Der tegnede sig rent faktisk allerede konturerne af en sådan tilgang i den ovennævnte meddelelse, hvori det blev fremhævet, at »Uanset dens tilsagn om at gennemføre en analyse af de potentielle ændringer af momsordningen ser Kommissionen ikke noget modsætningsforhold i sideløbende hermed at videreføre debatten om de såkaldte konventionelle foranstaltninger. At stille mere moderne og mere effektive redskaber til bekæmpelse af skattesvig til rådighed for skattemyndighederne er en målsætning, der skal forfølges under alle omstændigheder og uanset de beslutninger, der måtte blive truffet om de mere vidtrækkende foranstaltninger«.

3.3.   Da forslaget om omfattende ændringer af momsordningen — og dermed tanken om radikalt at ændre momsopkrævningssystemet — reelt på mellemlang sigt er blevet udskudt, bifalder EØSU Rådets initiativ om at indføre mindre ambitiøse, men trods alt effektive foranstaltninger i den gældende lovgivning om momsordningen.

3.4.   EØSU hilser de foreslåede ændringer velkommen. Der er tale om specifikke ændringer af momsdirektivet, der opfylder de krav om forenkling og effektivitet, som bl.a. blev efterlyst under det forberedende arbejde med direktivet, ligesom det sikres, at der er en tydeligere forbindelse mellem tiltag til administrativ forenkling og medlemsstaternes evne til og muligheder for at bekæmpe og skride ind over for dette grænseoverskridende problem.

3.5.   Mere specifikt, og som det fremgår af begrundelsen til forslaget til direktiv, betyder det forhold, at der er vilje til at forkorte »fristen fra det tidspunkt, hvor en transaktion finder sted, til det tidspunkt, hvor informationerne stilles til rådighed for erhververens medlemsstat« — dvs. at fristen for angivelse af transaktioner inden for Fællesskabet i de omhandlede oversigter forkortes til en måned, og forslaget om at fristen for fremsendelse af disse informationer mellem medlemsstaterne reduceres fra tre måneder til én måned — at princippet om ikke at skabe uforholdsmæssigt store administrative byrder omsættes til lov. Dette skal imidlertid modsvares af større kontrolkapacitet og bedre risikoforvaltning hos skattemyndighederne i medlemsstaterne i kampen mod svig i EU.

3.6.   Det kendetegnende for de øvrige bestemmelser om ændring af Rådets direktiv 2006/112/EF synes at være klar lovgivning, forenkling af procedurerne og mere samarbejde mellem myndigheder.

3.7.   De følgende bestemmelser såvel som bestemmelsen om, at der hyppigere skal indsendes oplysninger, peger også i den retning: Forslaget om, at de oplysninger, der skal indsamles for at bekæmpe momsunddragelse, også skal omfatte oplysninger om erhvervelse af varer og tjenesteydelser inden for Fællesskabet hos en leverandør, der er etableret i en anden medlemsstat, for hvilke modtageren er momspligtig, bestemmelsen om, at købere eller modtagere, hvis transaktioner overstiger 200 000 EUR, er forpligtet til at indgive momsangivelser hver måned, og den lovændring, der sigter mod en harmonisering af reglerne om, hvornår momsen på tjenesteydelser forfalder, for at sikre at transaktionerne angives i samme periode af sælger såvel som køber.

3.8.   Efter EØSU's opfattelse sammenfatter disse sidste lovbestemmelser mere end noget andet, hvorfor der er behov for en ændring af direktivet med det formål at finde en balance mellem behovet for yderligere forpligtelser, begrundelserne for at nedbringe de administrative omkostninger (hvilket kun vil berøre et lille antal virksomheder) og skattemyndighedernes adgang til yderligere informationer.

3.9.   Med andre ord skal den hyppigere indsendelse af handelsoplysninger modsvares af, at skattemyndighederne er i stand til at behandle meget større mængder information, hvilket vil resultere i mere effektive samarbejdsmekanismer.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.   EØSU er enigt i ændringen af artikel 250, stk. 2, hvorefter virksomhederne kan indsende deres momsangivelser elektronisk, hvilket ikke kun vil reducere antallet af fejl i angivelserne, men tillige nedbringe omkostningerne for såvel virksomhederne som myndighederne.

4.2.   Udvalget støtter undtagelsesbestemmelsen for virksomheder, som kun lejlighedsvis eller undtagelsesvis er omfattet af de ændrede bestemmelser.

4.3.   EØSU bifalder nyskabelsen i artikel 251, litra f), hvorefter der tillige med momsangivelser for varer også skal indhentes momsangivelser for erhvervelsen af tjenesteydelser, således at evalueringen af de udvekslede oplysninger bliver mere effektiv, og man også ved leveringen af tjenesteydelser undgår momsunddragelse.

4.4.   En forkortelse af afgiftsperioden til en måned kan ikke betragtes som havende endegyldig afskrækkende virkning, men udgør helt sikkert en betydelig forbedring, der sigter mod at afstemme og harmonisere reglerne for, hvornår afgiften på tjenesteydelser forfalder, således at der kan foretages en korrekt krydskontrol af de informationer, der indsendes af sælger og køber.

4.5.   Som en konsekvens af de foreskrevne regler om indsendelse af momsangivelse er fristerne for indgivelse af oversigter blevet ændret tilsvarende.

4.6.   Lige så vigtig er den efterfølgende bestemmelse om, at informationerne også i disse tilfælde kan indsendes elektronisk.

4.7.   EØSU finder kravet om, at der udarbejdes en sammenligningstabel mellem de nationale bestemmelser til gennemførelse af direktivet og selve direktivet, hensigtsmæssigt. Hensigten med dette initiativ er tydeligvis at kunne udføre en grundigere kontrol af den lange række af informationer, som virksomhederne for øjeblikket indsender til skattemyndighederne bl.a. med tanke på de ændringer, der vil blive foretaget på et senere tidspunkt.

4.8.   Til sidst skal det fremhæves, at ændringen af det nævnte direktiv nødvendiggør en tilpasning af den tilsvarende forordning.

(1)  KOM(2006) 254 endelig.

(2)  EØSU's udtalelse om Forslag til Rådets direktiv om det fælles merværdiafgiftssystem (omarbejdning), EUT C 74 af 23.3.2005, s. 21 og EØSU's udtalelse om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om det nødvendige i, at der udvikles en samordnet strategi til forbedring af bekæmpelsen af skattesvig, EUT C 161 af 13.7.2007, s. 8.

(3)  KOM(2007) 758 endelig.