19.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 211/90

1.1

EØSU gentager sin opfordring til Kommissionen om at tage fat på problemet med det manglende retsgrundlag for kommunikationspolitikken. Det erkender imidlertid, at der er juridiske og politiske hindringer herfor, og er derfor ikke imod en interinstitutionel aftale (IIA) mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. EØSU vil, i det omfang det er muligt, forfølge målene i en sådan IIA.

1.2

EØSU gør endnu engang opmærksomhed på et dobbelt ressourceproblem: manglende økonomiske midler og en afskrækkende kompliceret administrativ procedure for udbetalingen heraf. Udvalget opfordrer Kommissionen til at strømline procedurerne for tildeling af støtte og til at medtage rådgivende organer som EØSU i fremtidige rammeaftaler om f.eks. audiovisuelle tjenester, EBS og meningsmålinger.

1.3

EØSU bifalder ideen om et partnerskab til sammenhængende og integreret formidling af EU, som fremmer myndiggørelsen af Europas borgere og udviklingen af et offentligt europæisk rum. Skal vi nå ud til borgerne, forudsætter det (i) en række klare, enkle og tiltalende budskaber, en tydelig vision, som borgerne accepterer som deres vision, og (ii) at kommunikationen udformes og formidles på en hensigtsmæssig måde. Udarbejdelsen af en årlig arbejdsplan omkring udvalgte prioriteter for EU's kommunikation kan medvirke hertil. Hvis de rigtige ressourcer er til rådighed, er EØSU parat til og indstillet på at indgå i et samarbejde med de øvrige institutioner herom, idet det erkender, at EU ikke kun er Bruxelles, og at EU skal nå ud til det lokale plan.

1.4

EØSU lægger stor vægt på at være repræsenteret i Den Interinstitutionelle Informationsgruppe (IIG). Det tillæg til samarbejdsprotokollen mellem Kommissionen og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der blev underskrevet den 31. maj 2007 efter hvidbogens vedtagelse, udgør ideelle rammer for aktiv inddragelse af EØSU's 344 medlemmer i de nationale og regionale aktiviteter, som iværksættes af Kommissionen, Europa-Parlamentet og Europa-Huse i medlemsstaterne. Kommissionen opfordres til i sin kommunikation med civilsamfundet at anerkende den rolle, som EØSU kan udfylde som brobygger mellem EU-institutionerne og det organiserede civilsamfund. Udvalget mener tillige, at det kunne indebære en merværdi, at EØSU-medlemmer deltager aktivt i det foreslåede webbaserede pilotinformationsnetværk (PIN). EØSU vil med glæde knytte og opretholde kontakter med foreslåede civilsamfundskontaktpunkter i Kommissionens afdelinger og andre relevante netværk, herunder EØSU's kontaktpunkter, Kommissionens repræsentationskontorer og Europa Direkte-centrene. Udvalget opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan opbakningen til netværk som Europa Direkte og Team Europe-foredragsholderne kan øges.

2.1

Kommissionens meddelelse »Partnerskab om formidling af EU« (KOM(2007) 568) blev vedtaget den 3. oktober 2007. Meddelelsen var det fjerde i rækken af dokumenter vedtaget af Kommissionen om kommunikationsspørgsmål. De øvrige tre er: i) Kommissionens hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik (KOM(2006) 35 endelig), vedtaget den 1. februar 2006, ii) en intern handlingsplan (SEK(2005) 985 endelig), vedtaget den 20. juli 2005, samt iii) meddelelsen »Kommissionens bidrag til tænkepausen og tiden derefter: Plan D for demokrati, dialog og debat« (KOM(2005) 494 endelig), vedtaget den 13. oktober 2005.

2.2

Meddelelsen »Partnerskab om formidling af EU« understreger, at interinstitutionelt samarbejde om formidlingen af EU-spørgsmål er af allerstørste vigtighed, og fastlægger de betingelser, der stilles til en vellykket kommunikationspolitik baseret på et partnerskab med de vigtigste politiske, økonomiske og sociale aktører på alle niveauer. Samme dag vedtog Kommissionen tillige et forslag om en interinstitutionel aftale »Partnerskab om formidling af EU« (KOM (2007) 569) som anført i pkt. 1.2 og i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning om en europæisk kommunikationspolitik. Formålet var at sikre, at alle EU-institutionerne hvert år i højere grad forpligter sig til en række prioriteter for EU's kommunikation med inddragelse af interesserede medlemsstater. Den interinstitutionelle aftale sætter fokus på behovet for og merværdien ved en bedre koordinering af den måde, hvorpå EU's institutioner formidler EU-spørgsmål, samtidig med at den anerkender de enkelte EU-institutioners autonomi og særlige ansvarsområder. Til det formål opstiller den endvidere en sammenhængende handlingsramme. Eftersom 2008 er et særligt vigtigt år for medlemsstaternes ratificering af Lissabonreformtraktaten og som forberedelse til Europa-parlamentsvalget i 2009, er EØSU af Kommissionen blevet anmodet om at fremkomme med sine egne holdninger til meddelelsen.

2.3

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har selv for nylig vedtaget tre udtalelser om kommunikation. Det drejer sig om udtalelsen »Tænkepause: struktur, temaer og ramme for en evaluering af debatten om Den Europæiske Union« (CESE 1249/2005) (1), vedtaget den 26. oktober 2005 og rettet til Europa-Parlamentet, og udtalelse om Kommissionens meddelelse om Plan D (CESE 1499/2005) (2), vedtaget den 14. december 2005. I begge disse udtalelser blev der foreslået en række operationelle henstillinger. Den tredje udtalelse vedrørte hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik (CESE 972/2006) (3), vedtaget den 6. juli 2006. Denne sidste udtalelse opfordrer Kommissionen til at tage fat på problemet med det manglende retsgrundlag for kommunikationspolitikken og støtter et øget interinstitutionelt samarbejde med vægten på en decentraliseret fremgangsmåde.

2.4

Det er derfor ikke hensigten, at denne udtalelse om meddelelsen »Partnerskab om formidling af EU« skal komme ind på områder, som EØSU allerede har behandlet og stadig behandler. I stedet er det hensigten at tage stilling til de tre hovedområder udpeget i meddelelsen, nemlig

2.5

Foruden EØSU's tre ovennævnte udtalelser og Kommissionens meddelelse »Partnerskab om formidling af EU« bygger denne udtalelse på flere andre kilder:

2.6

Denne udtalelse om meddelelsen »Partnerskab om formidling af EU« er opdelt i tre afsnit, svarende til de tre områder, som er udpeget i Kommissionens meddelelse, og er afgrænset til kun at behandle nogle få nøglespørgsmål i hvert afsnit.

3.1.1

Civilsamfundet spiller en afgørende rolle, når det specifikt gælder om at formidle EU. Den fornyede Plan D-ramme sigter mod at inddrage mange partnere i udviklingen af EU, herunder ngo'er, erhvervsorganisationer og det stigende antal virksomheder, der ønsker at vide mere om EU, dets politikker, programmer og procedurer. EØSU bakker op om opfordringen i Ungdomserklæringen fra Rom om at garantere øget budgetfinansiering til ngo'er som dem, der primært tilbyder ikke-formel uddannelse og fremmer deltagelse i samfundslivet, menneskerettigheder og demokrati.

3.1.2

EØSU bakker helhjertet op om en flersproget kommunikationsstrategi. Der vil ikke alene blive kommunikeret på det nødvendige antal sprog, men også i et letforståeligt sprog. Dette fremgik tydeligt af debatten på EØSU's seminar for pressesekretærer i november 2007.

3.1.3

EØSU har mange gange anført, at EU ikke blot er Bruxelles, og har med sine handlinger støttet modellen med en lokal tilgang. EØSU ser meget positivt på Kommissionens initiativ om at udpege EØSU-kontaktpunkter ved alle Kommissionens repræsentationskontorer. Dette var en logisk følge af underskrivelsen af tillægget til samarbejdsprotokollen mellem de to institutioner. Tillægget vil danne udgangspunktet for den fortsatte udvikling af de interinstitutionelle samarbejdsrelationer. EØSU har 344 medlemmer fordelt på alle de 27 EU-medlemsstater. Medlemmerne tilhører forskellige nationale organisationer, der repræsenterer udvalgets tre grupper. Medlemmerne har såvel national som regional viden samt et europæisk perspektiv fra deres arbejde i udvalget. Kommissionens repræsentationskontorer og Europa-Parlamentets informationskontorer bør benytte sig af disse værdifulde ressourcer. En første interessant udfordring vil være initiativer iværksat af de udnævnte kontaktpunkter med EØSU-medlemmer, når det gælder fejringen af EØSU's 50-års jubilæum i maj 2008.

3.1.4

I denne sammenhæng er de mange netværk, der er oprettet over hele Europa, vigtige for den lokale formidling af EU. For eksempel bør Europa Direkte-centrene inkludere alle EU's institutioner i deres formidling af EU's politikker. EØSU er parat til at bidrage med viden til disse netværk ved at tilvejebringe relevant oplysningsmateriale og undervisning, i det omfang det er nødvendigt. Kommissionen bør genoverveje den forholdsvis begrænsede økonomiske støtte, som disse netværk modtager. Med flere ressourcer og en mere differentieret tilgang fra Kommissionens side kunne disse centre på mere effektiv vis arbejde for målsætningen om lokal indsats. Endvidere bør Kommissionen og Europa-Parlamentet overveje, hvordan det net af EU-agenturer, der findes over hele Europa, kan inddrages i EU's kommunikationsarbejde. Endelig har tidligere erfaringer lært EØSU, at initiativer på kulturområdet vækker borgernes interesse og er en vigtig drivkraft for fremme af europæiske ideer.

3.1.5

Kommissionens høring om hvidbogen viste, at civilsamfundets aktører har et stærkt ønske om at blive tættere inddraget i EU's arbejde. EØSU fremhæver konklusionerne fra det seminar for pressesekretærer, der afholdtes i Bruxelles i november 2007. Her blev det efterlyst, at man ved høringer anvender de eksisterende strukturer og netværk i stedet for at starte forfra hver gang. EØSU spiller i den forbindelse en vigtig rolle som repræsentant for det europæiske organiserede civilsamfund, hvilket de andre EU-institutioner er nødt til at anerkende.

3.1.6

EØSU er enigt med Kommissionen i, at ansvaret for uddannelse i aktivt medborgerskab påhviler medlemsstaterne. EØSU bemærker, at de europæiske borgeres rettigheder og pligter indgår i skolernes læseplaner i mindre end halvdelen af EU's medlemsstater. EØSU's ungdomsforum i Dublin i oktober 2007 bekræftede, at borgerne gerne indgår i en diskussion om europæiske spørgsmål, hvis de får muligheden herfor. I den forbindelse er det vigtigt med uddannelse, og at EU sættes på skolernes dagsorden. På seminaret blev det efterlyst, at de unge i højere grad inddrages i beslutningsprocessen. Det ligger i høj grad inden for EU's muligheder at fremme bedre volontøraktiviteter og udvekslingsprogrammer, uden at den nationale identitet går tabt. EØSU opfordrer til specifikke initiativer på området.

4.1.7

EØSU hilser initiativer som »Europæisk Forår« og »Tilbage til skolen« velkommen. Udvalget opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan de eksisterende regionale og lokale netværk kan udnyttes bedre i forbindelse med denne indsats. Indsatsen bør omfatte alle skoleniveauer, herunder grundskolen.

3.2.1

Kommissionen understreger, at det er vigtigt at gennemføre vedtagne politikker, da dette er den bedste måde at sikre sig, at offentligheden bakker op om det europæiske projekt. Begrænset information om ratificeringen af Lissabonreformtraktaten synes at stå i modsætning til ideen om et europæisk offentligt rum. EØSU opfordrede i sin resolution fra maj 2007 Det Europæiske Råd til på sit møde i juni 2007 at anerkende deltagelsesdemokratiets betydning, navnlig ved at forpligte EU-institutionerne til at opretholde en gennemsigtig og regelmæssig dialog med civilsamfundets organisationer og med EU's borgere.

3.2.2

EØSU deler Kommissionens og Europa-Parlamentets målsætning om øget deltagelse i valget til Europa-Parlamentet i 2009. Gennemførelse af Kommissionens ideer om at fastlægge aftalte fælles kommunikationsprioriteter kan medvirke hertil. EØSU er indstillet på at arbejde mod sådanne fælles målsætninger. EU har brug for et egentligt projekt og indhold, som borgerne kan identificere sig med. I enhver målsætning for Europa skal der endvidere tages hensyn til sociale og beskæftigelsesmæssige forhold, og i den forbindelse er EØSU den ideelle samarbejdspartner. God kommunikation skal altid tage udgangspunkt i en klar og veldefineret plan og tilføre Europas borgere noget nyt. I mindre målestok bør EØSU's medlemmer opfordres til at deltage i Kommissionens elektroniske pilotinformationsnetværk.

3.2.3

Audiovisuelle medier er de mest effektive kommunikationsredskaber, og de større institutioner som Kommissionen og Europa-Parlamentet har adgang til sådanne redskaber. Udbydernes uafhængighed vil selvfølgelig være garanteret ved indgåelsen af kontrakter med dem, der tilbyder tjenester via EBS (Europe by Satellite) eller online-tjenester på internettet. Ved etableringen af sådanne kontakter vil Kommissionen blive tilskyndet til at overveje, hvordan de øvrige institutioner og EU-organer kan inddrages, således at man sikrer, at kommunikationen er afbalanceret, idet der bl.a. skal tages hensyn til, at de administrative procedurer for kontraktindgåelse er meget ressourcekrævende for de rådgivende organer og øvrige EU-organer. Endvidere kunne Kommissionen sikre, at der skabes relevante synergieffekter. Dette gælder også ved udpegningen af de områder, hvor der er brug for at måle den offentlige mening.

3.3.1

EØSU bakker fuldt op om den partnerskabstilgang, som Kommissionen er talsmand for. En sådan tilgang inddrager ikke blot EU's institutioner, men også medlemsstaterne og nationale og regionale politikere og beslutningstagere, som skal tage et medansvar for de EU-beslutninger, der tages. EØSU hilser netværkssamarbejde med nationale kommunikationsdirektører velkomment og efterlyser større synergi med civilsamfundsorganisationer og disses kommunikationsressourcer. EØSU har fundamentet hertil via sit netværk af pressesekretærer. Det skal også bemærkes, at der i de fleste EU-medlemsstater findes nationale økonomiske og sociale råd, og at EØSU's medlemmer har gode forbindelser til værtsorganisationerne i deres respektive medlemsstater. Takket være dette stærke netværk kan EØSU som institution være en værdifuld samarbejdspartner for de andre institutioner.

3.3.2

EØSU er fuldt optaget af arbejdet i Den Interinstitutionelle Informationsgruppe (IIG), hvor det har observatørstatus. EØSU ønsker at understrege vigtigheden af at være godt teknisk forberedt til disse møder. EØSU har et praktisk problem med deltagelsen, da IIG-møderne altid afholdes i Strasbourg samtidig med EØSU's præsidiemøder og plenarforsamlinger i Bruxelles. EØSU så gerne, at IIG-møderne flyttes, således at EØSU kan deltage på højeste niveau. EØSU bifalder endvidere »åben dør«-politikken til Rådets arbejdsgruppe om information, og håber, at døren bliver ved med at stå åben, således at EØSU kan medvirke til udformningen af EU's kommunikationspolitik.

3.3.3

Selv om EØSU ved tidligere lejligheder har talt for ideen om at tilvejebringe et egentligt retsgrundlag for kommunikation, tager EØSU forslaget om en interinstitutionel aftale om kommunikation mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet til efterretning. EØSU fortsætter selv opdateringen og gennemførelsen af sin strategiske kommunikationsplan. Dette indbefatter fortløbende vurdering af kommunikationsværktøjerne og brugen deraf og afprøvning af innovative metoder. EØSU tager i sine kommunikationsprioriteter hensyn til de af Kommissionen foreslåede målsætninger for kommunikationen. EØSU opfordrer til, at der fastlægges et begrænset antal målsætninger, som er klare, målrettede og relevante for borgerne.

3.3.4

EØSU ser positivt på den støtte, der gives via Plan D-initiativerne, og påpeger endnu engang vigtigheden af gennemsigtige og mindre bureaukratiske administrative procedurer, der gør det muligt for alle civilsamfundsorganisationer at deltage i projekterne. EØSU ser frem til Kommissionens annoncerede opfølgning på Plan D-initiativet, kaldet »Debate Europe«.

4.1

EØSU henviser til sine tidligere henstillinger til Kommissionen (vedrørende kommunikation), herunder dem, der er indeholdt i bilaget til udtalelsen om Tænkepause: struktur, temaer og ramme for en evaluering af debatten om Den Europæiske Union (CESE 1249/2005) fra oktober 2005, i udtalelsen om Kommissionens bidrag til Tænkepausen og tiden derefter: Plan D for demokrati, dialog og debat (CESE 1499/2005) fra december 2005 og i udtalelsen om hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik (CESE 972/2006) fra juli 2006.