EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007TA1219(20)

Beretning om årsregnskabet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2006, med instituttets svar

EUT C 309 af 19.12.2007, p. 116–121 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

19.12.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/116


BERETNING

om årsregnskabet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene for regnskabsåret 2006, med instituttets svar

(2007/C 309/20)

INDHOLD

1-2

INDLEDNING

3-6

REVISIONSERKLÆRING

7-9

BEMÆRKNINGER

Tabel 1-4

Instituttets svar

INDLEDNING

1.

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (herefter benævnt »instituttet«) blev oprettet ved Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 af 26. maj 1975 (1). Instituttet skal bidrage til planlægning og tilvejebringelse af bedre leve- og arbejdsvilkår i Den Europæiske Union gennem udvikling og udbredelse af viden inden for dette område.

2.

Tabel 1 er en oversigt over instituttets beføjelser og virksomhed. De centrale data i instituttets regnskab for regnskabsåret 2006 vises i tabel 2, 3 og 4 til orientering.

REVISIONSERKLÆRING

3.

Retten afgiver denne revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 185, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (2). Den er udarbejdet på grundlag af en gennemgang af instituttets regnskab i overensstemmelse med artikel 248 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

4.

Instituttets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2006 (3), er opstillet af instituttets direktør i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EØF) nr. 1365/75 og sendt til Retten, der skal afgive en revisionserklæring om regnskabets rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

5.

Revisionen blev gennemført i overensstemmelse med IFACs og INTOSAIs internationale revisionsstandarder og etiske kodekser, i det omfang de kan anvendes på de særlige forhold, der gør sig gældende i Det Europæiske Fællesskab. Sigtet med revisionsarbejdet var at give Retten rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

6.

Revisionen gav Retten et rimeligt grundlag for nedenstående erklæring.

Regnskabets rigtighedInstituttets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2006, er på alle væsentlige punkter rigtigt.De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighedTaget under ét er de transaktioner, der ligger til grund for instituttets årsregnskab, lovlige og formelt rigtige.Bemærkningerne i det følgende drager ikke Rettens revisionserklæring i tvivl.

BEMÆRKNINGER

7.

Over 97 % af forpligtelsesbevillingerne for 2006 blev udnyttet. 43 % af bevillingerne til driftsudgifter (afsnit II) og 45 % af bevillingerne til aktionsudgifter (afsnit III) blev fremført. Budgetprincippet om etårighed blev således ikke overholdt strengt.

8.

Ved udgangen af 2006 indgik instituttet to kontrakter om levering af tjenesteydelser i 2007 til en samlet værdi af 305 987 euro. Disse kontrakter blev dækket af forpligtelsesbevillinger for 2006 under Afsnit II — Driftsudgifter. Selv om disse kontrakter vedrørte tjenesteydelser, der udelukkende skulle leveres i 2007, blev de ikke betalt over budgettet for det pågældende regnskabsår.

9.

Med hensyn til ansættelsesprocedurer konstaterede Retten, at udvælgelseskriterierne hverken blev fastsat af udvælgelseskomitéerne ved procedurernes start eller defineret i overensstemmelse med stillingsopslaget. Det sikrede ikke, at procedurerne var gennemskuelige og ikke-diskriminerende.

Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 27. september 2007.

På Revisionsrettens vegne

Hubert WEBER

Formand


(1)  EFT L 139 af 30.5.1975, s. 1.

(2)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(3)  Regnskabet er dateret den 15.5.2007, og Retten modtog det den 3.7.2007.


 

Tabel 1

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Dublin)

Fællesskabets kompetenceområde i henhold til traktaten

Instituttets beføjelser som fastlagt i Rådets forordning (EØF) nr. 1365/75 af 26.5.1975 som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1111/2005 af 24.6.2005

Ledelse

Instituttets disponible ressourcer

(2005)

Resultater og tjenesteydelser

»Fællesskabet og medlemsstaterne, der er opmærksomme på de grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder […], har som mål […] en forbedring af leve- og arbejdsvilkårene […] [Fællesskabet] støtter og supplerer […] medlemsstaternes indsats på følgende områder: […] b) arbejdsvilkårene, c) arbejdstagernes sociale sikring og sociale beskyttelse, d) beskyttelse af arbejdstagere ved ophævelse af en arbejdskontrakt, e) information og høring af arbejdstagerne, f) repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse, g) beskæftigelsesvilkår for tredjelandsstatsborgere, h) integration af personer, der er udstødt af arbejdsmarkedet, i) lige muligheder for mænd og kvinder […]«

(Uddrag af traktatens artikel 136 og 137)

Mål:

At bidrage til tilvejebringelse af bedre leve- og arbejdsvilkår gennem udvikling og udbredelse af viden inden for dette område. Instituttet skal navnlig beskæftige sig med følgende spørgsmål:

menneskets vilkår på arbejdspladsen

tilrettelæggelsen af arbejdet og navnlig medarbejdernes placering i dette

problemer, der er specielle for visse arbejdstagerkategorier

betydningen på lang sigt af forbedringer på miljøområdet

de menneskelige aktiviteters stedlige og tidsmæssige fordeling.

Opgaver

At fremme udveksling af oplysninger og erfaring inden for disse områder

At lette kontakten mellem universiteter, undersøgelses- og forskningsinstitutter, forvaltningsorganer og økonomiske og sociale organisationer

At gennemføre eller stå for gennemførelsen af undersøgelser samt bidrage til gennemførelsen af forsøgsprojekter

At samarbejde så tæt som muligt med de specialiserede institutter og organer, som findes i medlemsstaterne og på internationalt plan.

1.

Bestyrelsen

Fra hver medlemsstat: en repræsentant for regeringen, en repræsentant for arbejdsgivernes organisationer og en repræsentant for arbejdstagernes organisationer.

Tre repræsentanter for Kommissionen.

2.

Bestyrelsens forretningsudvalg

Består af 11 medlemmer: 3 medlemmer fra regeringerne, 3 medlemmer fra hver af arbejdsmarkedsparterne og 2 medlemmer fra Kommissionen.

Overvåger gennemførelsen af bestyrelsens beslutninger og træffer foranstaltninger vedrørende behørig ledelse af instituttet mellem bestyrelsens møder.

3.

Direktøren udnævnes af Kommissionen på grundlag af en kandidatliste, der forelægges af bestyrelsen. Direktøren leder instituttet og gennemfører de afgørelser, der træffes af bestyrelsen.

4.

De rådgivende udvalg består af op til 3 medlemmer fra Kommissionen, regeringerne og arbejdsmarkedets parter og har til formål at rådgive om gennemførelse af større projekter og vurdering af resultater.

5.

Ekstern revision

Revisionsretten.

6.

Decharge gives af Parlamentet efter henstilling fra Rådet.

Endeligt budget for 2006:

19,8 millioner euro (19,3)

heraf EF-tilskud: 98,9 % (98,8 %)

Ansatte pr. 31. december 2006:

94 (94) stillinger i henhold til stillingsfortegnelsen. Antal besatte stillinger: 89 (82)

Andre ansatte:

Udstationerede nationale eksperter og vikarer: 1 (12)

Kontraktansatte: 9 (3)

Ansatte i alt: 99 (94),

der varetager følgende opgaver:

operationelle: 58 (54)

administrative: 32 (32)

blandede: 4 (5)

Overvågning og undersøgelser:

Oprettelse af et netværk af europæiske observatorier (NEO), som omfatter de tre tidligere netværk, der var tilknyttet Det Europæiske Observatorium for Arbejdsmarkedsrelationer (EIRO), Det Europæiske Observatorium for Arbejdsvilkår (EWCO) og Den Europæiske Overvågning af Omstrukturering (ERM).

Den fjerde undersøgelse af arbejdsvilkårene: første resultater.

Den første virksomhedsundersøgelse: første resultater.

Beskæftigelse og omstrukturering:

Undersøgelser af næringsmiddelsektoren og vidensintensive tjenesteydelser til virksomheder.

Geografisk mobilitet og mobilitet på arbejdsmarkedet i Europa: rapport.

Attraktive arbejdspladser til alle: et bidrag til Lissabon-strategien på virksomhedsniveau.

Udbuddet af arbejdskraft i omsorgssektoren: rapport.

Arbejdsvilkår og balance mellem arbejde og fritid:

Den fjerde undersøgelse af arbejdsvilkårene.

15 år med europæiske undersøgelser af arbejdsvilkårene: trendrapport.

Måling af jobtilfredshed i forbindelse med undersøgelser.

Arbejdstidsrapporter baseret på virksomhedsundersøgelsen.

Arbejdsmarkedsrelationer og partnerskaber:

Arbejdstids- og lønudviklinger.

Europæiske samarbejdsudvalg: rapporter og casestudier.

Landeprofiler for arbejdsmarkedsrelationerne.

Kapacitetsopbygning vedrørende social dialog: rapporter om de nye medlemsstater og Tyrkiet.

Social samhørighed og livskvalitet:

Opdatering af EurLife-databasen.

Aldrende arbejdsstyrke og »age management«: rapporter og casestudier.

Vejledningstjenester inden for beskæftigelse for personer med handicap.

Formidling og udveksling af erfaringer:

332 publikationer, 53 pressemeddelelser, 40 % flere besøg på hjemmesiden, 16 % flere presseudklip.

Kampagner: »Your work, your life; balance company needs with worker satisfaction« og »Fourth Working Conditions survey: what workers say«.

Instituttets forum i 2006: »Competitive Europe, Social Europe — Partners or Rivals?«

Virksomhedsnetværksseminarer.

Instituttets seminarrække: Flexicurity og beskæftigelsesegnethed.

Nationale centre for opsøgende arbejde i AU, BE, ES, FI, FR, HU, IT, LUX, SP, UK.

Udstillinger i forbindelse med beskæftigelsesugen i Bruxelles og ved PES-konferencen i Oporto.

Kilde: Instituttet.

Kilde: Instituttet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af instituttets eget årsregnskab: Regnskabet er opstillet efter periodiseringsprincippet.

Tabel 2

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Dublin) — Budgetgennemførelse i regnskabsåret 2006

(1000 euro)

Indtægter

Udgifter

Indtægternes art

Indtægter opført på regnskabsårets endelige budget

Oppebårne indtægter

Udgiftenes fordeling

Regnskabsårets bevillinger

Bevillinger fremført fra det foregående regnskabsår

bevillinger

forpligtelser

betalinger

fremførte bevillinger

bortfaldne bevillinger

disponible bevillinger

betalinger

bortfaldne bevillinger

Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

19 000

19 000

Afsnit I

Personale (IOB)

9 931

9 894

9 774

120

37

157

152

5

Andre tilskud

540

241

Afsnit II

Driftsudgifter (IOB)

1 530

1 463

862

634

34

507

482

24

Andre indtægter

220

265

Afsnit III

Aktionsudgifter (IOB)

8 299

7 860

4 612

3 558

129

3 954

3 713

241

I alt

19 760

19 506

I alt

19 760

19 217

15 248

4 312

200

4 618

4 347

270

Kilde: Instituttet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af instituttets eget årsregnskab. Overslagene over oppebårne indtægter og betalinger er beregnet efter kasseregnskabsprincippet.


Tabel 3

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Dublin) — Resultatopgørelse for regnskabsårene 2006 og 2005

(1000 euro)

 

2006

2005

Indtægter

Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

19 000

18 600

Andre tilskud

517

Andre indtægter

248

366

I alt (a)

19 765

18 966

Driftsudgifter

Personale

8 908

8 035

Udgifter vedrørende anlægsaktiver (1)

724

576

Andre administrative udgifter

2 106

2 117

Aktionsudgifter

7 409

8 581

I alt (b)

19 147

19 309

Driftsoverskud/(-underskud) (c = a – b)

618

– 343

Indtægter vedrørende finansielle operationer (e)

Udgifter vedrørende finansielle operationer (f)

10

9

Overskud/(underskud) fra ikke-driftsmæssige aktiviteter (g = e – f)

–10

–9

Økonomisk resultat for regnskabsåret (h = c + g)

608

– 352


Tabel 4

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Dublin) — Balance pr. 31. december 2006 og 2005

(1000 euro)

 

2006

2005

Anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver

84

22

Materielle anlægsaktiver

2 388

2 778

Omsætningsaktiver

Kortsigtet forfinansiering

344

539

Kortfristede tilgodehavender

690

505

Kontanter og likvide midler

3 111

3 244

Aktiver i alt

6 617

7 088

Kortfristet gæld

Hensættelser til tab og omkostninger

274

189

Kreditorer

1 643

2 806

Passiver i alt

1 917

2 995

Nettoaktiver

Kumuleret overskud/underskud

4 093

4 445

Økonomisk resultat for regnskabsåret

608

– 352

Nettoaktiver i alt

4 701

4 093

Passiver plus nettoaktiver tilsammen

6 618

7 088


(1)  Stigning som følge af korrektioner efter en fysisk opgørelse i 2006.


INSTITUTTETS SVAR

7.

Der vil blive truffet foranstaltninger til at reducere fremførslerne til afsnit II væsentligt i 2007. Under hensyntagen til den gennemsnitlige varighed af vores undersøgelseskontrakter (18 mdr.) og vores betalingsplan var fremførslen af ca. 35 % af bevillingerne under afsnit 3 uundgåelig.

8.

Som følge af, at de nævnte kontrakter skulle starte den 1. januar 2007, og budgettet for 2007 ikke var opstillet på daværende tidspunkt, skulle der indgås forpligtelser for de pågældende tjenesteydelser senest i december 2006. Fra 2007 vil de imidlertid blive dækket af bevillingerne for det efterfølgende år.

9.

Siden marts 2007 har samtlige stillingsopslag indeholdt en tydelig angivelse af, at beståelse af de enkelte prøver er en forudsætning for at bestå udvælgelsesprøven.


Top