Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52007TA1219(02)

    Beretning om årsregnskabet for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (tidligere Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad) for regnskabsåret 2006, med agenturets svar

    EUT C 309 af 19.12.2007, p. 6–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    19.12.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 309/6


    BERETNING

    om årsregnskabet for Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (tidligere Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad) for regnskabsåret 2006, med agenturets svar

    (2007/C 309/02)

    INDHOLD

    1-2

    INDLEDNING

    3-6

    REVISIONSERKLÆRING

    7-10

    BEMÆRKNINGER

    Tabel 1-4

    Agenturets svar

    INDLEDNING

    1.

    Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (tidligere Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad) (herefter benævnt »agenturet«) blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 1035/97 af 2. juni 1997 (1) og ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 168/2007 af 15. februar 2007 (2), som udvidede dets mandat. Agenturets primære opgaver er at forsyne Unionen og medlemsstaterne med pålidelige oplysninger om racisme, fremmedhad og antisemitisme i Unionen og at samarbejde med Europarådet på disse områder.

    2.

    Tabel 1 er en oversigt over agenturets beføjelser og virksomhed. De centrale data fra agenturets årsregnskab for regnskabsåret 2006 vises i tabel 2, 3 og 4 til orientering.

    REVISIONSERKLÆRING

    3.

    Retten afgiver denne revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med artikel 185, stk. 2, i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (3). Den er udarbejdet på grundlag af en gennemgang af agenturets regnskab i overensstemmelse med artikel 248 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

    4.

    Agenturets årsregnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2006 (4), er opstillet af agenturets direktør i overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EF) nr. 1035/97 og sendt til Retten, der skal afgive en revisionserklæring om regnskabets rigtighed og om de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.

    5.

    Revisionen blev gennemført i overensstemmelse med IFACs og INTOSAIs internationale revisionsstandarder og etiske kodekser, i det omfang de kan anvendes på de særlige forhold, der gør sig gældende i Fællesskabet. Sigtet med revisionsarbejdet var at give Retten rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet er rigtigt, og at de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige.

    6.

    Revisionen gav Retten et rimeligt grundlag for nedenstående erklæring.

    Regnskabernes rigtighedAgenturets regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes pr. 31. december 2006, er på alle væsentlige punkter rigtigt.De underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighedTaget under ét er de transaktioner, der ligger til grund for agenturets årsregnskab, lovlige og formelt rigtige.Bemærkningerne i det følgende drager ikke Rettens revisionserklæring i tvivl.

    BEMÆRKNINGER

    7.

    Agenturet overførte 235 000 euro fra den operationelle reserve (afsnit III) til afsnit I (personaleudgifter) til dækning af øgede omkostninger vedrørende midlertidigt ansatte. Begrundelsen for denne overførsel var ikke dokumenteret, som den skal ifølge artikel 23, stk. 3, i agenturets finansforordning.

    8.

    I 2006 besluttede agenturet at betale alle omkostninger i forbindelse med de ansattes børns skolegang uden at bringe artikel 3 i bilag VII til Tjenestemandsvedtægten i anvendelse. Der blev afholdt betalinger i 2006, selv om bestyrelsen ikke havde vedtaget beslutningen, og der ikke var indgået formelle aftaler med passende lokale skoler (5).

    9.

    I maj 2006 godkendte direktøren agenturets ansættelsesprocedurer. På flere punkter var disse procedurer ikke i overensstemmelse med reglerne i og målene for Tjenestemandsvedtægten: Udvælgelseskomitéen var ikke sammensat paritetisk, reservelisten blev opstillet i alfabetisk orden og ansøgere, som var blevet afvist i den indledende bedømmelsesfase, havde ingen reel mulighed for appel.

    10.

    I forbindelse med en udbudsprocedure vedrørende en rammekontrakt (6) modtog agenturet to tilbud. Det ene blev afvist af åbningsudvalget med den begrundelse, at det var indsendt for sent, hvilket det ikke var. Kontrakten blev givet til den anden tilbudsgiver, selv om tilbuddet ved kvalitetsbedømmelsen havde fået tildelt et meget lavt pointtal.

    Vedtaget af Revisionsretten i Luxembourg på mødet den 27. september 2007.

    På Revisionsrettens vegne

    Hubert WEBER

    Formand


    (1)  EFT L 151 af 10.6.1997, s. 6.

    (2)  EUT L 53 af 22.2.2007, s. 1.

    (3)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

    (4)  Regnskabet er dateret den 11.5.2007, og Retten modtog det den 1.7.2007.

    (5)  Godtgørelse af skolepenge (for skoleåret 2006/2007) godkendt i 2006: 31 340 euro.

    (6)  Anslået værdi for 4 år: 400 000 euro.


     

    Tabel 1

    Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (Wien)

    Fællesskabets kompetenceområder i henhold til traktaten

    Agenturets beføjelser som fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 1035/97 af 2.6.1997

    Ledelse

    Agenturets disponible ressourcer i 2006

    (2005)

    Resultater og tjenesteydelser leveret i 2006

    Indsamling af oplysninger

    Med henblik på gennemførelsen af de opgaver, der er overdraget den, kan Kommissionen med de begrænsninger og på de betingelser, der er fastsat af Rådet i overensstemmelse med denne traktats bestemmelser, indhente alle nødvendige oplysninger og foretage alle nødvendige undersøgelser.

    (Artikel 284)

    Mål

    At forsyne Fællesskabet og dets medlemsstater med objektive, pålidelige og sammenlignelige oplysninger om fænomenerne racisme, fremmedhad og antisemitisme i Unionen.

    At udføre sine opgaver i tæt samarbejde med Europarådet for at undgå overlapning og for at give aktiviteterne større gennemslagskraft.

    Opgaver

    At undersøge omfanget og udviklingen af racistiske og fremmedfjendske fænomener.

    At indsamle og analysere oplysninger gennem det europæiske informationsnet for racisme og fremmedhad (Raxen).

    At udføre videnskabelige undersøgelser.

    At fremme en bred formidling af informationerne.

    At udarbejde henstillinger til Fællesskabet og medlemsstaterne.

    At udarbejde indikatorer og kriterier, som gør oplysningerne mere sammenlignelige.

    At udgive en årlig rapport om situationen med hensyn til racisme og fremmedhad.

    1.   Bestyrelsen

    Sammensætning

    En uafhængig person udpeget af hver enkelt medlemsstat, én udpeget af Europa-Parlamentet og én udpeget af Europarådet samt en repræsentant for Kommissionen.

    Opgaver

    At vedtage det årlige arbejdsprogram og godkende årsrapporten. At vedtage det endelige budget og stillingsfortegnelsen. At afgive udtalelse om det endelige regnskab.

    2.   Forretningsudvalget

    Sammensætning

    Bestyrelsens formand

    Europarådets repræsentant

    Kommissionens repræsentant

    To andre medlemmer af bestyrelsen

    3.   Direktøren

    Udnævnt af bestyrelsen efter indstilling fra Kommissionen.

    4.   Ekstern revision

    Revisionsretten.

    5.   Intern kontrol

    Den interne revisionstjeneste i Kommissionen.

    6.   Dechargemyndighed

    Europa-Parlamentet efter henstilling fra Rådet.

    Endeligt budget:

    9,5 millioner euro (8,3 millioner euro) heraf EF-tilskud: 100 % (100 %):

    Ansatte pr. 31. december 2006:

    37 (37) stillinger i henhold til stillingsfortegnelsen,

    antal besatte stillinger: 35 (35)

    +10 (4) andre stillinger (hjælpeansatte, udstationerede nationale eksperter, lokalt ansatte og vikarer)

    Ansatte i alt: 47 (41)

    der varetager følgende opgaver:

    operationelle: 28 (24)

    administrative: 15 (13)

    blandede: 4 (4)

    Raxen:

    Bidrag fra de 25 nationale kontaktpunkter: 375

    Møder: 2

    Forskningsprojekter:

    Rapporter: 9

    Møder: 5

    Årsrapporter: 2

    EUMC Bulletin: 6

    Equal Voices: 3

    Samarbejdet med medlemsstaterne og de øvrige institutioner

    (antal arrangementer afholdt sammen med):

    Medlemsstaterne: 15

    Kommissionen: 29

    Europa-Parlamentet: 7

    Regionsudvalget: 2

    EØSU: 1

    Europarådet: 10

    OSCE: 4

    FN: 1

    Møder med forsk. organer: 4

    NRT: 4

    ERT: 1

    Kilde: Agenturet.

    Kilde: Agenturet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab: Dette regnskab er opstillet efter periodiseringsprincippet.

    Tabel 2

    Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (Wien) — Budgetgennemførelse i regnskabsåret 2006

    (1000 euro)

    Indtægter

    Udgifter

    Indtægternes art

    Indtægter opført på regnskabsårets endelige budget

    Oppebårne indtægter

    Udgiftenes fordeling

    Bevillinger på regnskabsårets endelige budget

    Bevillinger fremført fra foregående regnskabsår

    bevillinger

    forpligtelser

    betalinger

    fremførte bevillinger

    bortfaldne bevillinger

    bevillinger

    forpligtelser

    betalinger

    bevillinger at fremføre

    bortfaldne bevillinger

    Egne indtægter

    0

    0

    Afsnit I

    Personale

    3 923

    3 743

    3 693

    50

    180

    70

    70

    53

    0

    17

    Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

    8 800

    8 800

    Afsnit II

    Driftsudgifter

    969

    923

    640

    283

    46

    581

    581

    570

    0

    11

    Formålsbestemte indtægter (Phare) (1)

    484

    484

    Afsnit III

    Aktionsudgifter

    3 908

    3 695

    2 753

    942

    213

    667

    667

    647

    0

    20

    Andre indtægter

    0

    132

    Formålsbestemte indtægter

    (Phare og andre) (1)

    484

    325

    239

    245

    0

    90

    90

    90

    0

    0

    I alt

    9 284

    9 416

    I alt

    9 284

    8 686

    7 325

    1 520

    439

    1 408

    1 408

    1 360

    0

    48

    Kilde: Agenturet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab. Overslaget over oppebårne indtægter og betalinger er beregnet efter kasseregnskabsprincippet.


    Tabel 3

    Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (Wien) — Resultatopgørelse for regnskabsårene 2006 og 2005

    (1000 euro)

     

    2006

    2005

    Indtægter

    Tilskud fra Det Europæiske Fællesskab

    8 609

    7 466

    Andre indtægter

    8

    14

    I alt (a)

    8 618

    7 480

    Driftsudgifter

    Personale

    3 051

    2 729

    Udgifter vedrørende anlægsaktiver

    52

    52

    Andre administrative udgifter

    1 403

    977

    Aktionsudgifter

    3 556

    3 304

    I alt (b)

    8 061

    7 062

    Økonomisk resultat for regnskabsåret (c = a – b)

    556

    418


    Tabel 4

    Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (Wien) — Balance pr. 31. december 2006 og 2005

    (1000 euro)

     

    2006

    2005

    Anlægsaktiver

    Immaterielle anlægsaktiver

    84

    25

    Materielle anlægsaktiver

    388

    128

    Omsætningsaktiver

    Kortsigtet forfinansiering

    70

     

    Kortfristede tilgodehavender

    453

    360

    Kontanter og likvide midler

    2 288

    2 832

    Aktiver i alt

    3 282

    3 345

    Omsætningspassiver

    Hensættelser til tab og omkostninger

    48

    56

    Kreditorer

    1 535

    2 146

    Passiver i alt

    1 582

    2 202

    Nettoaktiver

    Kumuleret overskud/underskud

    1 143

    725

    Økonomisk resultat for regnskabsåret

    556

    418

    Nettoaktiver i alt

    1 700

    1 143

    Passiver plus nettoaktiver tilsammen

    3 282

    3 345


    (1)  Der var oprindelig opført 648 000 euro på budgettet, heraf betalte Kommissionen ikke 164 000 euro. Af klarhedshensyn vises det korrekte beløb på 484 000 euro.

    Kilde: Agenturet. Tabellen er udarbejdet på grundlag af agenturets eget årsregnskab. Overslaget over oppebårne indtægter og betalinger er beregnet efter kasseregnskabsprincippet.


    AGENTURETS SVAR

    7.

    Reserven var opført under afsnit III og afsat til generelle formål. Agenturet specificerede fordelingen af reserven mellem de forskellige budgetafsnit i budgettet for 2007. Agenturet vil imidlertid gøre en særlig indsats for at give en fyldestgørende begrundelse og forelægge tilstrækkelig dokumentation for overførslerne.

    8.

    Agenturet vil indgå aftaler med passende lokale skoler. Beslutningen vil blive forelagt bestyrelsen til vedtagelse i oktober 2007.

    9.

    Selvom bilag III til Tjenestemandsvedtægten ikke finder anvendelse på de øvrige ansatte i Fællesskaberne, vil agenturet foreslå, hvis samrådet med Kommissionens tjenestegrene afsluttes i tide, at bestyrelsen på sit møde i oktober 2007 vedtager nye gennemførelsesbestemmelser til Tjenestemandsvedtægten, hvori der i videst mulig udstrækning tages højde for Rettens bemærkninger.

    10.

    Agenturet vil træffe de fornødne foranstaltninger for at undgå en gentagelse af den situation, Retten beskriver.


    Top