13.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 161/23

1.1

Det foreliggende forslag drejer sig om en omarbejdning af Rådets direktiv 69/335/EØF om afgift på tilførsel af kapital til virksomheder, som er blevet ændret ved adskillige lejligheder. Direktivet — som oprindeligt sigtede mod at harmonisere afgiftsordningerne og at forhindre medlemsstaterne i at indføre eller opkræve andre lignende afgifter — er blevet ændret ved forskellige lejligheder, indtil det i 1985 ved direktiv 85/303/EØF blev erkendt, at kapitaltilførselsafgiften burde afskaffes fuldstændigt på grund af dens negative økonomiske virkninger for virksomhederne.

1.2

Det tab af skatteindtægter, som en afskaffelse af denne afgift ville medføre, var imidlertid uacceptabelt for nogle medlemsstater. Direktivet fra 1985 måtte derfor indeholde en dispensation, hvorved medlemsstaterne blev givet mulighed for enten at fritage dispositioner for afgiften eller at opkræve en enhedsafgift, som ikke måtte være højere end 1 %.

1.3

Dette princip er naturligvis fortsat gældende i det foreliggende direktivforslag, som blot er en omarbejdning af tidligere tekster. EØSU tager selvsagt forslaget til efterretning og hilser det velkomment. Kommissionen gør sig imidlertid i sin begrundelse nogle overvejelser, som Rådet med fordel kunne følge op på med henblik på yderligere initiativer.

2.1

Størstedelen af de 25 medlemsstater har fulgt Rådets retningslinjer fra 1985 og afskaffet afgiften fuldstændigt. På nuværende tidspunkt opkræves den kun af 7 medlemsstater: I Polen og Portugal er satsen 0,50 % eller mindre, i Cypern er den 0,60 %, medens Grækenland, Spanien, Luxembourg og Østrig opkræver den fulde sats på 1 %. Denne forskelsbehandling hindrer, at der kan skabes lige vilkår for de europæiske virksomheder, hvilket er en af forudsætningerne for et velfungerende indre marked. Selv om der stadig findes andre forskelle og hindringer på skatteområdet, bør man ikke af den grund undlade at fjerne denne afgift fuldstændigt.

2.2

De medlemsstater, der stadig nyder godt af dispensationen, kunne med fordel sammenligne de fordele, der opnås i kraft af skatteindtægterne, med det formodentlige (og til en vis grad beregnelige) tab af investeringer fra andre medlems- og tredjelande, som skræmmes bort af en skat, som efterhånden er afskaffet alle andre steder. EØSU mener, at det ville være en fordel for de berørte parter at afskaffe dispensationen, og at det ville være et skridt på vejen mod et velfungerende indre marked overordnet set.

2.3

EØSU ønsker endvidere at henlede opmærksomheden på praksis i visse medlemsstater: Der indføres nye skatter, efter at man har afskaffet kapitaltilførselsafgiften, som dermed bliver substitueret i det skjulte. I visse tilfælde har Kommissionen grebet ind og indledt en overtrædelsesprocedure, men det kan ikke udelukkes, at der findes andre tilfælde, som ikke er blevet registreret. Arbejdsmarkedets parter kunne føre tilsyn og dermed hjælpe med til at udrydde dette fænomen.