16.12.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 309/60

1.1

Som EØSU har meddelt Kommissionen i tidligere udtalelser, støtter det arbejdet med at forenkle EU-lovgivningen og hilser derfor offentliggørelsen af handlingsplanen for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik velkommen. Nærværende udtalelse har til formål at bidrage til det enestående arbejde, Kommissionen agter at gennemføre, som er af afgørende betydning for bestræbelserne på at forbedre EU-lovgivningen på fiskeriområdet.

1.2

For at forenklingsarbejdet skal lykkes, mener EØSU, at der bør indledes et nært samarbejde med fiskerisektoren gennem en styrkelse og intensivering af forbindelserne med Kommissionens rådgivende organer, dvs. De Regionale Rådgivende Råd (RRR), Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur (ACFA) og Udvalget for Den Sociale Dialog inden for Havfiskeriet.

1.3

EØSU mener, at det første, Kommissionen bør gøre, er at sammenskrive de gældende bestemmelser. Når dette er gjort, skal Kommissionen bestræbe sig på at opfylde de mål, der er opstillet i dens meddelelse, som EØSU til fulde tilslutter sig:

1.4

EØSU bifalder også valget af de to områder og de lovgivningsinstrumenter, som handlingsplanen fokuserer på, dvs. bevarelse og forvaltning af fiskebestandene samt kontrol af fiskeriaktiviteterne. Kommissionen vil derefter skulle videreføre arbejdet med at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitiks øvrige områder.

1.5

EØSU finder, at de foranstaltninger, der er opstillet i oversigt 1 vedrørende TAC/kvoter og fiskeriindsats, er hensigtsmæssige. Der er tale om særskilt behandling af de forskellige aspekter af bevaringspolitikken, regulering på basis af homogene grupper og gennemførelse via flerårige forvaltningsplaner. Dog mener det, at tidsrummet mellem afgivelse af de videnskabelige udtalelser og det rådsmøde i december, hvor TAC, kvoter og andre vigtige forvaltningsforanstaltninger skal fastsættes, er for kort til at kunne gennemføre de nødvendige konsultationer og samråd. Derfor henstiller EØSU, at der afsættes længere tid mellem de videnskabelige udtalelsers offentliggørelse og den endelige beslutningstagning.

1.6

Med hensyn til oversigt 2, der indeholder forslag om at forenkle de tekniske foranstaltninger, er EØSU bekymret over muligheden for, at Europa-Kommissionen tillægges beføjelser, som Rådet i øjeblikket besidder.

1.7

Med hensyn til muligheden for at tillade medlemsstaterne at vedtage lokale tekniske foranstaltninger som skitseret i oversigt 2 mener EØSU, at medlemsstaternes ønsker bør forelægges Rådet til godkendelse for at undgå uligheder og diskriminering blandt fiskere fra forskellige medlemsstater.

1.8

EØSU er enig med Kommissionen, hvad angår de foranstaltninger, som foreslås i oversigt 3, 4 og 5, med henblik på at forenkle behandlingen og forvaltningen af datainput og gøre overvågningsforanstaltningerne mere effektive. EØSU mener, at koordineringen mellem Kommissionen og EF-Fiskerikontrolagenturet er af største betydning for udarbejdelsen af sådanne foranstaltninger. Med henblik på at bringe informationsteknologierne i anvendelse finder EØSU desuden, at der bør indføres en overgangsperiode, som er nødvendig for samrådsprocessen med fagfolk, branchen og medlemsstaterne, for sikring af erhvervshemmeligheder, for at opnå de berørtes tillid og opbakning, for at afprøve processen i reelt omfang, for at bidrage til ekstraudgifterne til de nye materialer, som skal anvendes, og derigennem garantere, at forenklingsreformen bliver vellykket.

1.9

EØSU stiller sig særdeles positivt til Kommissionens forslag i oversigt 6 om at fjerne alle indberetningsforpligtelser af ringe eller ingen værdi for at mindske fiskernes og medlemsstaternes arbejdsbyrde.

1.10

EØSU mener, at de forenklingsforanstaltninger, der foreslås i oversigt 7, er nødvendige, og opfordrer indtrængende Kommissionen til også at udarbejde en standardaftale som udgangspunkt for forhandling af fiskeriaftaler med alle tredjelande samt tildele og udstede fiskerilicenser elektronisk.

1.11

EØSU mener, at bekæmpelse af ulovligt, ureguleret og ikke-indberettet fiskeri, som er et af målene med den fælles fiskeripolitik (især i dennes eksterne dimension), også fortjener at blive omtalt i handlingsplanen i form af en målsætning om at gøre bekæmpelsen af sådant fiskeri så enkel og effektiv som muligt. EØSU mener, at denne proces bør være koncentreret om adgang til forbrugsmarkederne, om styrkelse af den berørte havnestats beføjelser og om forbud mod omlastning på åbent hav.

1.12

Endelig mener EØSU, at omfanget af det arbejde, som følger af handlingsplan for 2006-2008, er så stort, at det formentlig ikke er muligt at afslutte det inden for den treårige tidsramme. Udvalget anbefaler derfor, at Kommissionen reviderer planen inden udgangen af 2007.

2.1

EU har siden starten af det 21. århundrede arbejdet på en ambitiøs opgave, der går ud på at forbedre samtlige lovgivningsmæssige rammer for at gøre disse mere effektive og gennemskuelige.

2.2

Med udbygningen af EU i anden halvdel af det foregående århundrede er disse lovgivningsmæssige rammer blevet til et omfattende korpus af EU-retsakter, der udgør EU's regelværk.

2.3

Fællesskabets regelværk er vokset i kølvandet på de mange retsakter vedrørende hvert af EU's forskellige politikområder, som tilsammen danner de lovgivningsmæssige rammer for EU's politik.

2.4

I overensstemmelse med Rådet for Den Europæiske Unions instrukser deltager Kommissionen i øjeblikket i en samordnet aktion med andre fællesskabsinstitutioner med henblik på at forenkle og forbedre EU's lovgivningsmæssige rammer.

2.5

Denne indsats for at forenkle og forbedre EU-lovgivningen udgør en integreret del af den reviderede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse i Europa og fokuserer derfor på de aspekter af Fællesskabets regelværk, der påvirker erhvervslivets konkurrenceevne i EU.

2.6

Eftersom små og mellemstore virksomheder (SMV'er) udgør 99 % af alle EU-virksomheder og tegner sig for to tredjedele af beskæftigelsen, er indsatsen for at forenkle og forbedre EU-lovgivningen af største betydning for dem, da det letter den retlige og administrative byrde, de på nuværende tidspunkt bærer.

2.7

Som led i denne strategi for forenkling og forbedring af EU-lovgivningen har Kommissionen planlagt at iværksætte et rullende forenklingsprogram, der omfatter følgende sektorer: landbrug, miljø, sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, fiskeri, beskatning, told, statistik og arbejdslovgivning.

2.8

Med meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet — Handlingsplan for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik, der er genstand for nærværende udtalelse, iværksættes det flerårige rullende program for 2006-2008 inden for fiskerisektoren med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik.

2.9

I egenskab af institutionel repræsentant for det organiserede civilsamfund hilser EØSU — som i tidligere udtalelser har givet udtryk for sin støtte til Kommissionens forenkling af EU's lovgivningsproces — offentliggørelsen af handlingsplanen velkommen. Nærværende udtalelse har til formål at bidrage til Kommissionens enestående arbejde og at anspore den til at fastholde sin mangeårige linje.

3.1

Det Europæiske Råd bad på sit møde i Lissabon den 23.-24. marts 2000 Kommissionen om at udarbejde en handlingsplan »for en yderligere koordineret indsats til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer«. Denne opfordring bekræftedes efterfølgende af Det Europæiske Råd på dets møder i Stockholm (23.-24. marts 2001), Laeken (8.-9. december 2001) og Barcelona (15.-16. marts 2002).

3.2

Kommissionen offentliggjorde i overensstemmelse hermed en hvidbog om nye styreformer i EU, som vedtoges i juli 2001 (1). Hvidbogen indeholdt et afsnit om forbedring af kvaliteten af regulering. En bred høringsproces om hvidbogen afsluttedes den 31. marts 2002.

3.3

I Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om hvidbogen hed det, at »EØSU støtter hvidbogens forslag om at forenkle og fremskynde lovgivningsprocessen i EU, eftersom EU's lovgivning bliver stadig mere kompleks og somme tider har en tendens til at øge den eksisterende lovgivning i medlemsstaterne i stedet for at forenkle og harmonisere den« (2).

3.4

I den forbindelse fremlagde Kommissionen i juni 2002 forslag til en handlingsplan om bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer. Forslaget forelagdes de øvrige EU-institutioner til behandling (3).

3.5

I handlingsplanen kræves klart, at de tre hovedfaser af lovgivningsforløbet — Kommissionens fremlæggelse af et forslag til retsakt, behandling af forslaget i Europa-Parlamentet og Rådet og medlemsstaternes gennemførelse af retsakten — fuldføres med henblik på at nå frem til en interinstitutionel aftale om forbedring af kvaliteten af EU-lovgivningen.

3.6

Forenklingen af EU-lovgivningen, der påbegyndtes for nogle år siden, har taget fart siden februar 2003 med meddelelse fra Kommissionen om Ajourføring og forenkling af fællesskabsretten  (4). Med udgangspunkt i denne meddelelse har Kommissionen iværksat et vidtrækkende program med henblik på at kortlægge de retsakter, der kan forenkles, sammenskrives og kodificeres, og som fortsat løber.

3.7

Meddelelse fra Kommissionen om Bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union  (5), der offentliggjordes i marts 2005, satte fornyet skub i arbejdet på at nå frem til en interinstitutionel aftale om bedre lovgivning, som undertegnedes den 16. december 2003 af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Aftalens hovedmål er at forbedre kvaliteten af EU-lovgivningen og dens omsætning til national lovgivning (6).

3.8

Endelig offentliggjorde Kommissionen i oktober 2005 en meddelelse om Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer  (7), der lancerede handlingsplanerne for de forskellige EU-politikker gennem rullende forenklingsprogrammer.

3.9

Parallelt med det intensive arbejde med at styre forenklingen og forbedringen af hele EU-lovgivningen og dens lovgivningsmæssige rammer fremsendte Kommissionen en meddelelse om Muligheder for at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitiks lovgivningsmæssige rammer  (8) til Rådet og Europa-Parlamentet.

3.10

Sidstnævnte meddelelse udgør sammen med den, der nu offentliggøres om handlingsplanen for 2006-2008, udgangspunktet for nærværende udtalelse.

3.11

EØSU, som er klar over, hvor kompliceret et arbejde det er at forenkle og forbedre hele EU-lovgivningen, opfordrer indtrængende Kommissionen til at fortsætte i samme spor og at bestræbe sig på nøje at overholde de fastsatte tidsfrister for at nå de opstillede mål.

4.1.1

EU's fiskerilovgivning blev i 1983 samlet under den fælles fiskeripolitik. Lovgivningen var utilstrækkelig, idet reglerne vedrørende fiskeriforvaltningen sigtede mod at omsætte videnskabelige resultater til lovbestemmelser, men med en næsten total mangel på dialog med EU's fiskerisektor, og lovgivningen var ekstremt kompliceret på grund af den tunge beslutningsprocedure, der involverer Kommissionen, Rådet og Parlamentet.

4.1.2

Tidligere og nuværende evalueringer bør tage højde for, at lovgivningen inden for denne sektor dækker meget forskelligartede fiskeriaktiviteter og områder: strukturer, bevarelse og miljø, eksterne ressourcer, markeder og håndhævelse. Denne forskelligartethed resulterer nødvendigvis i talrige eller — i visse tilfælde — omstændelige forordninger, der er vanskelige at fortolke.

4.1.3

Hertil kommer, at Rådets beslutningsprocedure ved udgangen af hvert år vedrørende den årlige fastsættelse af TAC'er og kvoter gør det vanskeligt at gennemføre alle de nødvendige høringer og nå frem til beslutninger i tide til, at foranstaltningerne kan træde i kraft, hvilket medfører en lang række ændringer af de offentliggjorte forordninger.

4.1.4

Denne uundgåelige akkumulering af ændringer til de forskellige forordninger, der regulerer den fælles fiskeripolitik, betyder, at hverken lægmænd eller fiskere har let ved at forstå de retsakter, som udarbejdes af eksperter, der ofte udfærdiger lovbestemmelser med udgangspunkt i videnskabelige dokumenter, der ikke er umiddelbart forståelige.

4.1.5

Rådets og Europa-Parlamentets forhandlinger resulterer undertiden i mere komplicerede endelige tekster end de oprindelige forslag.

4.1.6

Endelig placeres en række lovgivningsmæssige foranstaltninger i retlig og politisk forstand på et højere niveau end strengt nødvendigt, hvilket gør dem vanskeligere at ændre og forenkle.

4.1.7

EØSU erkender, at selv om de grundlæggende årsager til mange af disse situationer fortsat eksisterer, er Kommissionen opmærksom på dem og træffer de nødvendige foranstaltninger for at korrigere dem, således som den allerede gjorde så langt tilbage som i 1992 med revisionen af den fælles fiskeripolitik fra 1983, og med handlingsplan for 2006-2008, som den nu fremlægger efter reformen af den fælles fiskeripolitik pr. 31. december 2002.

4.2.1

Forenkling udgør en naturlig del af reformen af den fælles fiskeripolitik pr. 31. december 2002 (9). En række tiltag — ophævelse, forældelseserklæring og screening af de lovgivningsmæssige rammer — er allerede undervejs.

4.2.2

Forslaget til forordning om oprettelse af en ny Europæisk Fiskerifond (10), om hvilken EØSU har afgivet en positiv udtalelse, er et godt eksempel på programmering af forenklingsinitiativet, idet man herigennem med en enkelt forordning erstatter eller ændrer bestemmelserne i de fire forordninger, som udgør de flerårige udviklingsprogrammer (FUP'er) og Det Finansielle Instrument til Udvikling af Fiskeriet (FIUF).

4.2.3

I 2004 og 2005 tog Kommissionen initiativ til en række retsakter, der vil hjælpe den med at gennemføre en reform og en forenkling af den fælles fiskeripolitik. Disse initiativer omfatter:

Der blev også gennemført en bred debat og drøftelse med talrige kontakter, hvilket kulminerede i offentliggørelsen af ovennævnte meddelelse om Muligheder for at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitiks lovgivningsmæssige rammer.

4.2.4

Ifølge meddelelsen er en simpel reducering af antallet af forordninger ikke nok til at forbedre den fælles fiskeripolitiks lovgivningsmæssige rammer. Der bør samtidig ske:

4.2.5

EØSU mener, at der i forbindelse med arbejdet med at tydeliggøre retsakterne bør gøres en særlig indsats for at sammenskrive dem. Ustandselige henvisninger til andre forordninger fra tidligere år gør det meget vanskeligere at forstå retsakterne.

4.2.6

I sidstnævnte meddelelse gøres opmærksom på, at en række områder af den fælles fiskeripolitik er særlig vanskelige at gennemføre. Dette gælder håndhævelsen af fiskerilovgivningen på grund af forskelle i medlemsstaternes gennemførelse samt foranstaltningerne til bevarelse af bestandene som følge af den kombinerede iværksættelse af forskellige forvaltningsværktøjer.

4.2.7

En samlet analyse viser, at de gældende regler gradvis er blevet alt for komplekse, samtidig med at de bidrager til en iboende kompleksitet i forvaltningen af den fælles fiskeripolitik.

4.2.8

EØSU mener, at Kommissionen i forbindelse med arbejdet med at forbedre og forenkle lovgivningen vedrørende den fælles fiskeripolitik bør lægge særlig vægt på håndhævelsestiltag og foranstaltninger til bevarelse af ressourcerne. Det nylig oprettede EF-Fiskerikontrolagenturs indsats bør styrkes på dette område.

4.3.1

Som konklusion på det arbejde, der udførtes i forbindelse med ovennævnte meddelelser, opfordrede Rådet Kommissionen til at udfærdige en flerårig handlingsplan, som opfylder alle krav om en forenkling og forbedring af den fælles fiskeripolitik. Følgelig offentliggjorde Kommissionen i december 2005 meddelelsen Handlingsplan for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik  (11).

4.3.2

Handlingsplan for 2006-2008, som Kommissionen har fremlagt, omfatter:

4.3.3

Linjen i handlingsplanen er ligetil, idet der gives en samlet oversigt over de områder (håndhævelse, fiskeriindsats, finansiering osv.), hvor der bør sættes ind for at forenkle og forbedre retsakterne. For hvert af områderne anføres de nødvendige foranstaltninger, hvem der bør inddrages i forenklingsprocessen og de relevante tidsfrister inden for tidsrammen 2006-2008. Endelig kortlægges tre lovgivningstyper for hvert af disse områder:

4.3.4

De gældende retsakter er hovedfokus for starten på planen for forenkling af den fælles fiskeripolitik i perioden 2006-2008. De omhandler alle foranstaltninger til forvaltning af og kontrol med fiskeressourcerne.

4.3.5

EØSU bifalder valget af disse to områder med henblik på en prioriteret indsats under planen, da de har en stor del af skylden for den gældende lovgivnings kompleksitet. Kommissionen vil derefter skulle videreføre arbejdet med at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitiks øvrige områder.

4.3.6

Retsakter, hvor revisionsarbejdet allerede er indledt, og for hvilke der er indført forenklingsprincipper, vil fortsat blive behandlet i overensstemmelse med planen om at forbedre lovgivningen. Dette er tilfældet med Den Europæiske Fiskerifond og med de generelle bestemmelser for tilladelser til fiskeri i tredjelandes farvande som led i en fiskeriaftale. Disse to retsakter, som Kommissionen allerede har forenklet, har begge fået en positiv modtagelse i EØSU's udtalelser.

4.3.7

Inden for rammerne af handlingsplanen vil de forenklingsmål, som er opstillet for den nye lovgivning, der skal udarbejdes i de kommende år, systematisk blive overholdt.

4.3.8

EØSU støtter den generelle linje i handlingsplanen for 2006-2008, idet udvalget anser den for hensigtsmæssig. Gennemførelsen af planen, således som den figurerer i bilaget til handlingsplanen, kræver imidlertid en større forenklingsindsats, hvis tidsfristerne skal overholdes. En koordineret indsats og fælles forståelse blandt medlemsstaterne, Europa-Parlamentet og fiskerisektoren — sidstnævnte gennem De Regionale Rådgivende Råd og ACFA — sammen med Udvalget for Den Sociale Dialog inden for Havfiskeriet — er af afgørende betydning.

4.3.9

Ved gennemførelsen af handlingsplanen fokuseres primært på følgende områder og lovgivningsinstrumenter:

Bevarelse af fiskebestandene

Kontrol af fiskeriaktiviteterne

4.3.10

Hvert af disse syv lovgivningsinstrumenter er detaljeret beskrevet i bilaget til handlingsplanen ved hjælp af oversigter med en beskrivelse af de planlagte forenklingsforanstaltninger til forbedring af de eksisterende lovgivningsmæssige og administrative rammer. For hver af foranstaltningerne anføres den planlagte programmering med nærmere oplysninger om de forskellige aktører, der er inddraget, og en liste over de instrumenter, som skal forenkles, sammen med de referencedokumenter, der er nødvendige for forenklingsarbejdet.

4.3.11

EØSU har underkastet hver af de syv oversigter en grundig undersøgelse og kan forsikre Kommissionen om, at Udvalget anser Kommissionens håndtering af reform og forenkling for hensigtsmæssig, og at handlingsplanen for 2006-2008 vil medføre meget væsentlige forbedringer af EU's fiskerilovgivning, hvis de tiltag, der er anført i hver af oversigterne gennemføres inden for de fastsatte tidsfrister.

4.3.12

Oversigt 1 indeholder forslag til forenklingsforanstaltninger vedrørende TAC/kvoter og fiskeriindsats. Foranstaltningerne tager i alt væsentligt sigte på Rådets årlige forordninger, hvori fiskerimulighederne for det følgende år fastlægges, idet strukturen i bestemmelserne om betingelserne for udnyttelse af fiskeressourcerne ændres, beslutningerne fokuseres på homogene grupper, og der udarbejdes flerårige forvaltningsplaner.

4.3.13

EØSU finder, at de forenklingsforanstaltninger, som er foreslået i oversigt 1, er hensigtsmæssige, idet en separat behandling af bevarelsespolitikkens forskellige aspekter, regulering på basis af homogene grupper og gennemførelse ved hjælp af flerårige forvaltningsplaner er af afgørende betydning.

4.3.13.1

Dog mener EØSU, at tidsrummet mellem afgivelse af de videnskabelige udtalelser og det rådsmøde i december, hvor TAC, kvoter og andre vigtige forvaltningsforanstaltninger skal fastsættes, er for kort til at kunne gennemføre de nødvendige konsultationer og samråd. De bestemmelser, som bliver en følge af denne overilede og komplekse beslutningsproces, kan resultere i tekniske og juridiske ufuldstændigheder, som kan gøre det nødvendigt at ændre på forordninger, hvilket blot vil gøre bestemmelserne og deres gennemførelse endnu mere indviklet. Det utilstrækkelige samråd med branchen og andre berørte parter kan i høj grad gå ud over forståelsen, accepten og gennemførelsen af bestemmelserne og dermed disses effektivitet.

4.3.13.2

Ligeledes vurderer EØSU, at de regionale fiskeriorganisationers beslutninger om forvaltningsforanstaltninger også rammes af det alt for korte tidsrum mellem afgivelsen af den videnskabelige udtalelse og beslutningstagningsorganets mødedato. Den utilstrækkelige frist medfører samme virkninger som dem, der er anført i det foregående punkt.

4.3.13.3

Den tilgang ud fra »homogene grupper«, som Kommissionen lægger op til, anser EØSU for at være særdeles relevant, især hvis den — forhåbentligt — resulterer i en tilgang efter »homogent fiskeri« og et regelsæt på to niveauer, nemlig en horisontal rammeforordning og en gennemførelsesforordning efter fiskeri.

4.3.13.4

I øvrigt mener EØSU, at erfaringerne viser, at omstruktureringsplaner og flerårige forvaltningsplaner har medført bred konsultation og omfattende samordning. Når planerne er vedtaget, vil de forenkle beslutningsprocessen i gennemførelsesårene. Imidlertid vurderer EØSU, at de bør respektere den nuværende beføjelsesfordeling mellem Rådet og Kommissionen og rumme mulighed for revision i tråd med udviklingen i kriterierne for evaluering af de berørte bestande.

4.3.14

Efter EØSU's mening forudsætter reformen af beslutningsprocessen for ressourceforvaltningsforanstaltninger, som skal sikre en forenkling af bestemmelserne og en forbedring af effektiviteten, at der gøres fremskridt med hensyn til tidsfristerne for afgivelse af videnskabelige udtalelser og henstillinger (fra ICES-ACFM for EU-farvande, og fra de videnskabelige udvalg for ikke-EU-farvande), så der bliver tale om reel høring af RRR og ACFA. Det kan også blive nødvendigt at fordele »TAC-pakken og kvoter« på flere råd og at ændre forvaltningsåret for at nærme det til det biologiske år og tage bedre hensyn til markedsforholdene. Processen er således global og er ikke blot begrænset til »frontloading«. EØSU mener, at den bør behandles nærmere i alle dens aspekter og udmønte sig i bredest muligt samråd med medlemsstaterne, sektoren og andre berørte parter.

4.3.15

Formålet med forslagene i oversigt 2 er at reformere den gældende lovgivning om beskyttelse af unge marine organismer gennem en gradvis gruppering af de tekniske foranstaltninger efter fiskeriaktivitet. Selv om EØSU udtrykker tilfredshed med denne tilgang efter fiskeri for samtlige forvaltningsforanstaltninger, mener det, at denne tilgang primært bør finde anvendelse på de tekniske foranstaltninger. Det system, Kommissionen foreslår, tager udgangspunkt i en justering af strukturen i lovbestemmelserne vedrørende tekniske foranstaltninger, således at Rådet udstikker de generelle ledende principper, mens Kommissionen fastlægger de tekniske aspekter i mere detaljeret form. EØSU er bekymret over en forenkling, der indebærer, at Kommissionen lovgiver, idet den overtager beføjelser, som Ministerrådet i øjeblikket besidder. Udvalget mener derfor, at samtidig med at lovgivningen udformes som foreslået i forenklingsforanstaltningen, bør den endelige afgørelse overlades til Rådet.

4.3.16

Med hensyn til muligheden for at tillade medlemsstaterne at vedtage tekniske foranstaltninger, som skitseret i oversigt 2, mener EØSU, at en sådan tilladelse kunne skabe uligheder og tilfælde af diskriminering blandt fiskere i de forskellige medlemsstater, såfremt foranstaltningen anvendes uretmæssigt og ikke kontrolleres i tilstrækkeligt omfang, idet den kommer i konflikt med den nødvendige harmonisering af den fælles fiskeripolitiks regler. Medlemsstaternes ønsker i denne henseende bør derfor forelægges Rådet til godkendelse.

4.3.17

Kommissionen mener, at inden man kan gennemføre de foreslåede foranstaltninger, bør den forudgående høring af sektoren styrkes, de anvendte tekniske foranstaltningers formåen vurderes, en række eksisterende tekniske bestemmelser afklares, brochurer og informationsmateriale fremstilles, informationsteknologi tages i anvendelse og fiskernes indberetningsforpligtelser begrænses. EØSU er overbevist om, at alle disse tiltag er nødvendige, men gør Kommissionen opmærksom på, at anvendelsen af informationsteknologier til datainput og forvaltning nødvendigvis kræver en tilpasningsproces og økonomisk støtte, som gør det muligt for fiskerfartøjerne at indføre disse nye teknologier. Der bør derfor sikres en rimelig overgangsperiode, som er nødvendig for samrådsprocessen med fagfolk, branchen og medlemsstaterne, for sikring af erhvervshemmeligheder, for at opnå de berørtes tillid og opbakning, for at afprøve processen i reelt omfang, for at bidrage til ekstraudgifterne til de nye materialer, som skal anvendes, og derigennem garantere, at forenklingsreformen bliver vellykket.

4.3.18

I oversigt 3 foreslås det at reducere antallet af retsakter vedrørende indsamling og forvaltning af data som led i den fælles fiskeripolitik. Ligesom for oversigt 2 indebærer forenklingen, at de nuværende lovgivningsmæssige rammer tilpasses med udgangspunkt i en rådsforordning, der udstikker de generelle linjer, og en gennemførelsesforordning, som udstedes af Kommissionen, hvad angår de tekniske og administrative aspekter. EØSU gentager sin bekymring, jf. ovenstående punkt 4.3.15, vedrørende de beføjelser, som Kommissionen foreslår, at den tillægges.

4.3.19

Som led i forenklingsprocessen foreslår Kommissionen i oversigt 3 et flerårigt program for indsamling og forvaltning af data med henblik på at lette medlemsstaternes administrative arbejdsbyrde. EØSU finder, at Kommissionens forslag er både hensigtsmæssigt og nødvendigt, med forbehold af bemærkningerne i pkt. 4.3.17.

4.3.20

Forslagene i oversigt 4 tager sigte på at reformere den gældende lovgivning på kontrolområdet i kraft af en revision af de gældende forordninger og at bringe dem på linje med reformen af den fælles fiskeripolitik. EØSU mener, at en revision af kontrolforordningerne er af største betydning, når det gælder om at harmonisere de forskellige regler for at undgå divergerende fortolkninger. Alle inspektions- og kontrolbestemmelser bør være meget eksplicitte med hensyn til den nærmere beskrivelse af inspektion, gennemførelsesmetoder og former for praksis. EØSU opfordrer under alle omstændigheder Kommissionen til at sikre, at man aldrig overser EF-Fiskerikontrolagenturet i arbejdet med en forenkling af kontrollovgivningen.

4.3.21

I oversigt 5 foreslår Kommissionen en revision af alle bestemmelser vedrørende kontrol og datamatisering, idet der skal udfærdiges forordninger, når Rådet har taget stilling til Kommissionens forslag om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder (12). Kommissionen foreslår desuden, at forvaltningen af fiskeriaftaler med tredjelande vedrørende fiskerilicenser og data om fangster og fiskeriindsats i tilknytning hertil datamatiseres. EØSU er enig i, at det er nødvendigt at datamatisere kontrolordningerne, men gentager samtidig sit synspunkt om, at der er behov for en overgangsperiode for indførelse af informationsteknologier, jf. ovenstående punkt 4.3.16.

4.3.22

I oversigt 6 foreslås en forenkling af hele lovgivningskorpusset for den fælles fiskeripolitik med henblik på at fjerne bestemmelser, der pålægger rapporteringsforpligtelser, som er af begrænset nytte eller unødvendige for en tilfredsstillende gennemførelse af den fælles fiskeripolitik. EØSU mener, at fjernelsen af sådanne bestemmelser er en nødvendig del af forenklingsprocessen, idet de involverede parters og medlemsstaters arbejdsbyrde hermed begrænses.

4.3.23

Endelig indeholder oversigt 7 forslag til en forenkling af tilladelserne til fiskeri uden for EF-farvande gennem en reform af ordningerne til forvaltning af fiskeriaftaler med tredjelande. Forenklingen indebærer, at man tilpasser de nuværende lovgivningsmæssige rammer, således at de grundlæggende principper fastlægges af Rådet og de tekniske og administrative aspekter af Kommissionen. EØSU mener, at en sådan forenkling er nødvendig, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at overveje at udarbejde en standardaftale som udgangspunkt for forhandling af fiskeriaftaler med alle tredjelande samt tildele og udstede fiskerilicenser elektronisk.

4.3.24

EØSU mener, at også forenklingen og forbedringen af den fælles fiskeripolitik for flåder, der er aktive uden for EF-farvande, kræver en tilgang efter fiskeri og en ganske særlig behandling på alle niveauer: flåde, godkendelser, licenser, tilladelser, erklæringer osv. EØSU mener nemlig, at fartøjer, der sejler under EU-medlemsstaters flag og som driver fiskeri uden for EF-farvande, bør have rettigheder og forpligtelser, der er afpasset efter den ressource, som de fisker efter, og det område, som de opererer i. EØSU anmoder derfor Kommissionen om at medtage dette mål i sin handlingsplan, som ikke blot bør være begrænset til »fiskeriaftaler« (eller partnerskabsaftaler). EØSU finder det nødvendigt at respektere den sociale klausul, som arbejdsmarkedsparterne i EU har accepteret.

4.3.25

Endelig mener EØSU, at bekæmpelse af ulovligt, ureguleret og ikke-indberettet fiskeri, som er et af målene med den fælles fiskeripolitik (især i dennes eksterne dimension), også fortjener at blive omtalt i handlingsplanen i form af en målsætning om at gøre bekæmpelsen af sådant fiskeri så enkel og effektiv som muligt. EØSU mener, at denne proces bør være koncentreret om adgang til forbrugsmarkederne, om styrkelse af den berørte havnestats beføjelser og om forbud mod omlastning på åbent hav.

5.1

Handlingsplanen for 2006-2008, således som den figurerer i meddelelsen fra Kommissionen, er af afgørende betydning for forbedringen af EU's fiskerilovgivning. Der er ikke fundet andre vigtige lovgivningsinstrumenter inden for fiskerikontrol eller forvaltning af fiskeressourcerne, som bør tilføjes til dem, Kommissionen har foreslået. EØSU opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til straks at gennemføre dem.

5.2

EØSU mener, at blandt samtlige lovgivningsinstrumenter, der er forslået til forbedring og forenkling, er instrumentet vedrørende TAC/kvoter og fiskeriindsats af særlig betydning for gennemførelsen af flerårige forvaltningsplaner.

5.3

Gennemførelsen af handlingsplanen for 2006-2008 kræver muligvis, at Kommissionen udarbejder nye gennemførelsesforordninger. EØSU mener ikke, at dette vil volde problemer. Selv om Fællesskabets regelværk vokser, er det vigtigt, at forordningerne bliver klarere, at de målrettes mod de relevante fiskeriaktiviteter, at de bliver let forståelige, og at de så vidt muligt sammenskrives.

5.4

Med hensyn til sidstnævnte aspekt henleder EØSU Kommissionens opmærksomhed på vanskelighederne ved at fortolke den gældende fiskerilovgivning på grund af de gentagne henvisninger til andre forordninger, direktiver og meddelelser. Sammenskrivning af retsakterne er afgørende for, at de er let læselige og forståelige.

5.5

Koordineringen mellem Kommissionen og EF-Fiskerikontrolagenturet er meget vigtig for gennemførelsen af kontrolbestemmelser. EF-Fiskerikontrolagenturet vil skulle arbejde på standardisering af kriterier for at løse problemet med medlemsstaternes afvigende fortolkninger af fiskerikontrollovgivningen — en hyppig kilde til klager fra fiskerne.

5.6

Endelig anser EØSU datamatiseringen af EU's fiskerilovgivning for vigtig for den elektroniske adgang til EU-retsakter. Indførelsen af nye informationsteknologier på fiskerfartøjerne bør imidlertid, uden merudgifter for fiskerne, gennemføres gradvis, idet visse computermetoder muligvis ikke egner sig for dem.

5.7

EØSU opfordrer Kommissionen til at løse de problemer, som måtte opstå i forbindelse med handlingsplanen for 2006-2008, idet udvalget er overbevist om, at planen er vigtig og vil gavne EU's fiskerisektor.