(1)

I Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/2417 (2) præciseres bl.a. klasserne af OTC-derivater denomineret i euro (EUR), pund sterling (GBP) og amerikanske dollar (USD), som er omfattet af handelsforpligtelsen vedrørende derivater som omhandlet i artikel 28 i forordning (EU) nr. 600/2014. Klasserne denomineret i GBP og USD er baseret på benchmarks for London Inter-Bank Offered Rate (LIBOR).

(2)

ICE Benchmark Administration (IBA), der er administrator for LIBOR, meddelte, at LIBOR-anvendelserne for GBP og JPY vil ophøre med at blive offentliggjort ved udgangen af 2021, mens offentliggørelsen af visse LIBOR-anvendelser for USD vil ophøre i juni 2023. Den 5. marts 2021 bekræftede Det Forenede Kongeriges Financial Conduct Authority, at alle LIBOR-anvendelser enten vil ophøre med at blive leveret af en administrator eller ikke længere være repræsentative. Desuden udsendte Kommissionen, Den Europæiske Centralbank i sin egenskab af banktilsyn (ECB's banktilsyn), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) en fælles erklæring med henblik på kraftigt at tilskynde modparter til at ophøre med at bruge alle LIBOR-anvendelser, herunder USD LIBOR, som referencesats i nye aftaler så hurtigt som praktisk muligt og under alle omstændigheder senest den 31. december 2021.

(3)

Efter den 31. december 2021 vil modparterne derfor ikke længere kunne indgå OTC-rentederivataftaler, der anvender GBP LIBOR som reference, da dette benchmark vil være ophørt, og modparterne forventes ikke længere at indgå OTC-rentederivataftaler med USD LIBOR som reference. Som følge heraf forventes de resterende handlede mængder i disse derivater at være ikke-eksisterende eller meget lave, og det samme gælder deres likviditet. Det samme gælder mængden af handler med de derivater, der vil blive clearet af centrale modparter (CCP'er) eller handles på markedspladser, og der forventes faldende volumen eller likviditet for derivater, der anvender USD LIBOR som reference. Disse begivenheder berettiger en ændring af clearingforpligtelsens anvendelsesområde og en efterfølgende ændring af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2205 (3), hvorved derivater, der anvender GBP LIBOR og USD LIBOR som reference, udelukkes fra clearingforpligtelsens anvendelsesområde. Som følge heraf vil de derivatklasser, der i øjeblikket er omfattet af handelsforpligtelsen for derivater, og som anvender GBP LIBOR eller USD LIBOR som reference, ikke længere opfylde betingelsen i artikel 32, stk. 1, i forordning (EU) nr. 600/2014 for at gøre derivater omfattet af handelsforpligtelsen for derivater fra den 3. januar 2022. Disse derivatklasser skal derfor fjernes fra handelsforpligtelsens anvendelsesområde.

(4)

Da det planlagte ophør af GBP LIBOR er planlagt til udgangen af 2021, og da de reguleringsmæssige forventninger, som Kommissionen, ECB's banktilsyn, ESMA og EBA har givet udtryk for, tilsiger, at modparter skal ophøre med at bruge alle LIBOR-anvendelser som referencesats i nye aftaler så hurtigt som praktisk muligt og under alle omstændigheder senest den 31. december 2021, forventes overgangen fra LIBOR-baserede rentederivater at finde sted hurtigt. Efter den 31. december 2021 forventes modparterne i stedet at handle med eller cleare andre OTC-rentederivater, navnlig OTC-rentederivater, med anvendelse af de risikofrie renter som reference for GBP eller USD. Denne forordning bør derfor træde i kraft uden ophold efter offentliggørelsen.

(5)

Delegeret forordning (EU) 2017/2417 bør derfor ændres.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) har forelagt for Kommissionen.

(7)

ESMA har gennemført åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele i forbindelse hermed samt anmodet interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold til artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (4), om rådgivning —