EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021R1253

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2021/1253 af 21. april 2021 om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/565 for så vidt angår integration af bæredygtighedsfaktorer, bæredygtighedsrisici og bæredygtighedspræferencer i visse organisatoriske krav og vilkår for drift for investeringsselskaber (EØS-relevant tekst)

C/2021/2616

EUT L 277 af 2.8.2021, p. 1–5 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2021/1253/oj

2.8.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 277/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2021/1253

af 21. april 2021

om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/565 for så vidt angår integration af bæredygtighedsfaktorer, bæredygtighedsrisici og bæredygtighedspræferencer i visse organisatoriske krav og vilkår for drift for investeringsselskaber

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (1), særlig artikel 16, stk. 12, artikel 24, stk. 13, og artikel 25, stk. 8, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Omstilling til en kulstoffattig, mere bæredygtig, ressourceeffektiv og cirkulær økonomi i tråd med målene for bæredygtig udvikling er afgørende for at sikre EU-økonomiens konkurrenceevne på lang sigt. I 2016 indgik Unionen Parisaftalen (2). I artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen fastsættes målet om at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(2)

I erkendelse af denne udfordring fremlagde Kommissionen den europæiske grønne pagt (3) i december 2019. Den grønne pagt udgør en ny vækststrategi, der sigter mod at omstille Unionen til et retfærdigt og velstående samfund med en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor der fra 2050 ikke længere er nogen nettoemissioner af drivhusgasser, og hvor den økonomiske vækst er afkoblet fra ressourceanvendelsen. Dette mål forudsætter, at investorerne får klare signaler med hensyn til deres investeringer, for at undgå strandede aktiver og skaffe bæredygtig finansiering.

(3)

I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst (4) med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i handlingsplanen er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Den konsekvensanalyse, som ligger til grund for de efterfølgende lovgivningsmæssige initiativer, der blev offentliggjort i maj 2018 (5), viste, at det er nødvendigt at præcisere, at investeringsselskaber bør tage hensyn til bæredygtighedsfaktorer som en del af deres forpligtelser over for kunder og potentielle kunder. Investeringsselskaber bør derfor løbende tage hensyn til ikke blot alle relevante finansielle risici, men også alle relevante bæredygtighedsrisici som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (6), som, hvis de opstår, kunne have faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af en investering. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 (7) henviser ikke udtrykkeligt til bæredygtighedsrisici. Af denne grund og for at sikre, at de interne procedurer og organisatoriske ordninger følges og gennemføres korrekt, er det nødvendigt at præcisere, at investeringsselskabers processer, systemer og interne kontrol bør afspejle bæredygtighedsrisici, og at det er nødvendigt med teknisk kapacitet og viden for at kunne analysere disse risici.

(4)

For at opretholde en høj standard for investorbeskyttelse bør investeringsselskaber, når de identificerer, hvilke typer interessekonflikter der kan skade en kundes eller potentiel kundes interesser, medtage de typer interessekonflikter, der stammer fra integrationen af kundens bæredygtighedspræferencer. For så vidt angår eksisterende kunder, for hvem der allerede er foretaget en egnethedsvurdering, bør investeringsselskaber have mulighed for at identificere kundens individuelle bæredygtighedspræferencer ved den næste regelmæssige ajourføring af den eksisterende egnethedsvurdering.

(5)

Investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning, bør kunne anbefale egnede finansielle instrumenter til deres kunder og bør derfor kunne stille spørgsmål til identifikation af en kundes individuelle bæredygtighedspræferencer. I overensstemmelse med et investeringsselskabs forpligtelse til at handle i kundernes bedste interesse bør anbefalinger til kunder og potentielle kunder afspejle både de finansielle mål og eventuelle bæredygtighedspræferencer, som disse kunder har givet udtryk for. Det er derfor nødvendigt at præcisere, at investeringsselskaber bør have indført passende ordninger til at sikre, at bæredygtighedsfaktorers integration i rådgivningsprocessen og porteføljeforvaltningen ikke fører til salg på tvivlsomt grundlag eller fejlagtige oplysninger om, at finansielle instrumenter eller strategier opfylder bæredygtighedspræferencer, når de ikke gør det. For at undgå en sådan praksis eller fejlagtige oplysninger bør investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning, først vurdere en kundes eller en potentiels kundes investeringsmål, tidshorisont og individuelle omstændigheder, før de spørger vedkommende om dennes potentielle bæredygtighedspræferencer.

(6)

Der er hidtil blevet udformet finansielle instrumenter med forskellige grader af bæredygtighedsrelaterede ambitioner. For at sætte kunder eller potentielle kunder i stand til bedre at forstå sådanne forskellige grader af bæredygtighed og træffe kvalificerede investeringsbeslutninger med hensyn til bæredygtighed bør investeringsselskaber, der yder investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning, forklare forskellen mellem på den ene side finansielle instrumenter, der helt eller delvis forfølger bæredygtige investeringer i økonomiske aktiviteter, der kvalificeres som miljømæssigt bæredygtige i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (8), bæredygtige investeringer som defineret i artikel 2, nr. 17), i forordning (EU) 2019/2088 og finansielle instrumenter, der tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, og som kan anbefales som finansielle instrumenter, der opfylder kundens individuelle bæredygtighedspræferencer, og på den anden side andre finansielle instrumenter uden sådanne særlige kendetegn, som ikke bør anbefales til de kunder eller potentielle kunder, der har individuelle bæredygtighedspræferencer.

(7)

Det er nødvendigt at tage hånd om bekymringerne vedrørende »grønvaskning«, dvs. navnlig praksis med at opnå en urimelig konkurrencefordel ved at anbefale et finansielt instrument som miljøvenligt eller bæredygtigt, når det finansielle instrument i realiteten ikke opfylder grundlæggende miljømæssige eller andre bæredygtighedsrelaterede standarder. For at forhindre salg på tvivlsomt grundlag og grønvaskning bør investeringsselskaberne ikke anbefale eller beslutte at handle med finansielle instrumenter som værende i overensstemmelse med individuelle bæredygtighedspræferencer, hvis de finansielle instrumenter ikke er i overensstemmelse med disse præferencer. Investeringsselskaberne bør forklare deres kunder eller potentielle kunder årsagerne til, at de ikke gør det, og føre fortegnelser over disse årsager.

(8)

Det er nødvendigt at præcisere, at finansielle instrumenter, der ikke kan komme i betragtning i forbindelse med individuelle bæredygtighedspræferencer, stadig kan anbefales af investeringsselskaber, men ikke som værende i overensstemmelse med individuelle bæredygtighedspræferencer. For at give mulighed for yderligere anbefalinger til kunder eller potentielle kunder, når finansielle instrumenter ikke er i overensstemmelse med en kundes bæredygtighedspræferencer, bør kunden have mulighed for at tilpasse oplysningerne om sine bæredygtighedspræferencer. For at forhindre salg på tvivlsomt grundlag og grønvaskning bør investeringsselskaberne føre registre over kundens beslutning sammen med kundens forklaring til støtte for tilpasningen.

(9)

Delegeret forordning (EU) 2017/565 bør derfor ændres.

(10)

De kompetente myndigheder og investeringsselskaberne bør gives tilstrækkelig tid til at tilpasse sig de nye krav i denne forordning. Dens anvendelse bør derfor udskydes —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af delegeret forordning (EU) 2017/565

I delegeret forordning (EU) 2017/565 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 tilføjes som nr. 7), 8) og 9):

»7)

»bæredygtighedspræferencer«: en kundes eller potentiel kundes valg med hensyn til, hvorvidt eller ej og i hvilket omfang et eller flere af følgende finansielle instrumenter skal integreres i vedkommendes investering:

a)

et finansielt instrument, for hvilket kunden eller den potentielle kunde bestemmer, at en minimumsandel skal investeres i miljømæssigt bæredygtige investeringer som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 (*1)

b)

et finansielt instrument, for hvilket kunden eller den potentielle kunde bestemmer, at en minimumsandel skal investeres i bæredygtige investeringer som defineret i artikel 2, nr. 17), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 (*2)

c)

et finansielt instrument, der tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, hvor kvalitative eller kvantitative elementer, der viser, at der tages hensyn hertil, bestemmes af kunden eller den potentielle kunde

8)

»bæredygtighedsfaktorer«: bæredygtighedsfaktorer som defineret i artikel 2, nr. 24), i forordning (EU) 2019/2088

9)

»bæredygtighedsrisici«: bæredygtighedsrisici som defineret i artikel 2, nr. 22), i forordning (EU) 2019/2088.

(*1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13)."

(*2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).«"

2)

Artikel 21, stk. 1, ændres således:

a)

Andet afsnit affattes således:

»I forbindelse med opfyldelsen af kravene i dette stykke skal investeringsselskaber tage hensyn til bæredygtighedsrisici.«

b)

Følgende afsnit tilføjes:

»I forbindelse med opfyldelsen af kravene i dette stykke skal investeringsselskaber tage hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af selskabets forretninger og arten og bredden af den investeringsservice, der ydes, og af de investeringsaktiviteter, der udføres, i forbindelse med disse forretninger.«

3)

Artikel 23, stk. 1, litra a), affattes således:

»a)

De skal opstille, gennemføre og til stadighed have passende risikostyringspolitikker og –procedurer til at fastslå, hvilke risici der er knyttet til selskabets aktiviteter, processer og systemer, og, hvis det er relevant, fastsætte det risikoniveau, selskabet kan acceptere. Investeringsselskaber skal i den forbindelse tage hensyn til bæredygtighedsrisici.«

4)

Artikel 33 affattes således:

»Artikel 33

Interessekonflikter, som potentielt skader en kunde

(artikel 16, stk. 3, og artikel 23 i direktiv 2014/65/EU)

Investeringsselskaber skal med henblik på at identificere de typer interessekonflikter, der opstår i forbindelse med ydelse af investeringsservice og levering af accessoriske tjenesteydelser eller en kombination heraf, og som kan skade en kundes interesser, herunder vedkommendes bæredygtighedspræferencer, ved hjælp af en række minimumskriterier tage hensyn til, om investeringsselskabet eller en relevant person eller en person, der direkte eller indirekte er forbundet med selskabet ved et kontrolforhold, er i en af følgende situationer, uanset om det er en følge af ydelsen af investeringsservice eller leveringen af accessoriske tjenesteydelser eller udførelsen af investeringsaktiviteter eller andet:

a)

det er sandsynligt, at selskabet eller den pågældende person vil kunne opnå en økonomisk gevinst eller undgå et økonomisk tab på bekostning af kunden

b)

selskabet eller den pågældende person har en anden interesse end kunden i resultatet af en tjenesteydelse, der leveres til kunden, eller af en transaktion, der gennemføres på kundens vegne

c)

selskabet eller den pågældende person har et økonomisk eller andet incitament til at sætte en anden kundes eller kundegruppes interesser over kundens interesser

d)

selskabet eller den pågældende person udfører samme type forretninger som kunden

e)

selskabet eller den pågældende person modtager af en anden person end kunden eller vil af en anden person end kunden modtage en tilskyndelse i forbindelse med en tjenesteydelse, der leveres til kunden, i form af monetære eller ikke-monetære fordele eller ydelser.«

5)

Artikel 52, stk. 3, affattes således:

»3.   Investeringsselskaberne skal fremlægge en beskrivelse:

a)

af de typer finansielle instrumenter, som er under overvejelse

b)

af udvalget af finansielle instrumenter og, alt efter tjenesteydelsens omfang, leverandørerne opdelt på type instrument

c)

hvor det er relevant, af de bæredygtighedsfaktorer, der tages i betragtning i forbindelse med udvælgelsen af finansielle instrumenter

d)

når der ydes uafhængig rådgivning, af, hvordan den leverede tjenesteydelse opfylder betingelserne for at yde investeringsrådgivning på et uafhængigt grundlag, og hvilke faktorer der tages i betragtning i den udvælgelsesproces, som investeringsselskabet anvender til at anbefale finansielle instrumenter, såsom risici, omkostninger og kompleksitet ved de finansielle instrumenter.«

6)

Artikel 54 ændres således:

a)

Stk. 2, litra a), affattes således:

»a)

Den er i overensstemmelse med den pågældende kundes investeringsmål, herunder kundens risikotolerance og eventuelle bæredygtighedspræferencer«.

b)

Stk. 5 affattes således:

»5.   Oplysninger om kundens eller den potentielle kundes investeringsmål skal, når det er relevant indeholde oplysninger om, hvor længe kunden ønsker at have investeringen, vedkommendes risikovilje og risikotolerance, formålet med investeringen samt vedkommendes bæredygtighedspræferencer.«

c)

Stk. 9 affattes således:

»9.   Investeringsselskaber skal have indført — og kunne dokumentere, at de har indført — passende politikker og procedurer til at sikre, at de forstår arten af og kendetegnene, herunder omkostninger og risici ved investeringsservice og finansielle instrumenter, der vælges til deres kunder, herunder eventuelle bæredygtighedsfaktorer, og at de under hensyntagen til omkostninger og kompleksitet vurderer, hvorvidt tilsvarende investeringsservice eller finansielle instrumenter kan opfylde deres kundes profil.«

d)

Stk. 10 affattes således:

»10.   Ved levering af investeringsservice i form af investeringsrådgivning eller porteføljepleje må et investeringsselskab ikke anbefale eller beslutte at handle, hvis ingen af servicerne eller instrumenterne er egnede kunden.

Et investeringsselskab må ikke anbefale finansielle instrumenter eller beslutte at handle med sådanne instrumenter som værende i overensstemmelse med en kundes eller potentiel kundes bæredygtighedspræferencer, hvis disse finansielle instrumenter ikke er i overensstemmelse med disse præferencer. Investeringsselskabet skal forklare kunden eller den potentielle kunde årsagerne til, at de ikke gør det, og føre fortegnelser over disse årsager.

Hvis intet finansielt instrument er i overensstemmelse med kundens eller den potentielle kundes bæredygtighedspræferencer, og kunden beslutter at tilpasse sine bæredygtighedspræferencer, skal investeringsselskabet føre fortegnelser over kundens beslutning, herunder begrundelsen for denne beslutning.«

e)

Stk. 12, første afsnit, affattes således:

»12.   Ved levering af investeringsrådgivning skal investeringsselskaber forelægge en rapport for detailkunden, der giver et overblik over den leverede rådgivning, og som forklarer, hvordan de leverede anbefalinger er egnede for detailkunden, herunder hvordan de svarer til kundens investeringsmål, vedkommendes personlige forhold set i lyset af den krævede investeringsperiode, kundens viden og erfaring, kundens risikovillighed, vedkommendes tabsevne og vedkommendes bæredygtighedspræferencer.«

f)

I stk. 13 tilføjes følgende som nyt afsnit:

»Kravene om overensstemmelse med kundernes eller de potentielle kunders bæredygtighedspræferencer, hvor det er relevant, ændrer ikke de betingelser, der er fastsat i første afsnit.«

Artikel 2

Ikrafttræden og anvendelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 2. august 2022.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 2021.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349.

(2)  Rådets afgørelse (EU) 2016/1841 af 5. oktober 2016 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (EUT L 282 af 19.10.2016, s. 1).

(3)  COM(2019) 640 final.

(4)  COM(2018) 97 final.

(5)  SWD(2018) 264 final.

(6)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).

(7)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv (EUT L 87 af 31.3.2017, s. 1)

(8)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).


Top