Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R0780

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/780 af 12. juni 2020 om ændring af forordning (EU) nr. 445/2011 og s gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 for så vidt angår foranstaltninger til forlængelse af gyldigheden af visse certifikater for jernbaneenheder med ansvar for vedligeholdelse og visse overgangsbestemmelser som følge af covid-19-pandemien (EØS-relevant tekst)

C/2020/3745

EUT L 188 af 15.6.2020, pp. 8–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/10/2020

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2020/780/oj

15.6.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 188/8


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/780

af 12. juni 2020

om ændring af forordning (EU) nr. 445/2011 og s gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 for så vidt angår foranstaltninger til forlængelse af gyldigheden af visse certifikater for jernbaneenheder med ansvar for vedligeholdelse og visse overgangsbestemmelser som følge af covid-19-pandemien

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 af 11. maj 2016 om jernbanesikkerhed (1), særlig artikel 14, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Medlemsstaterne har underrettet Kommissionen om vanskeligheder med hensyn til at forny visse certifikater for jernbaneenheder med ansvar for vedligeholdelse (»ECM«) som følge af foranstaltningerne efter covid-19-pandemien.

(2)

På grund af de foranstaltninger, som covid-19-pandemien har nødvendiggjort, og som blev gennemført i nogle medlemsstater med virkning fra den 1. marts 2020, er det måske ikke muligt at forny de ECM-certifikater eller certifikater til outsourcede vedligeholdelsesopgaver, der er udstedt for godsvogne i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 (2), og hvis gyldighed lige er udløbet eller er ved at udløbe. Navnlig vil ECM-certificeringsorganer måske ikke være i stand til at udføre alt det indledende arbejde, der kræves for rettidigt at forny et ECM-certifikat eller certifikat til outsourcede vedligeholdelsesopgaver i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 445/2011 eller, fra den 16. juni 2020, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 (3).

(3)

For at sikre driftskontinuiteten bør gyldigheden af ECM-certifikater og certifikater til outsourcede vedligeholdelsesopgaver, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 445/2011, og som udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, forlænges med yderligere seks måneder. Dette bør ikke berøre anvendelsen af artikel 7, stk. 7, i forordning (EU) nr. 445/2011, når et certificeringsorgan konstaterer, at en enhed med ansvar for vedligeholdelse ikke længere opfylder de krav, der fandt anvendelse ved udstedelsen af ECM-certifikatet eller certifikatet til outsourcede vedligeholdelsesopgaver.

(4)

Som følge af covid-19-pandemien er det hensigtsmæssigt at give mere tid til gennemførelsen af kravene til sikkerhedskritiske komponenter og anvendelsen af den nye ordning på andre køretøjer end godsvogne. Overgangsbestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 bør derfor tilpasses.

(5)

Forordning (EU) nr. 445/2011 og gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 bør derfor ændres.

(6)

Siden den 1. marts 2020 kan gyldigheden af visse ECM-certifikater allerede være udløbet. For at undgå retsusikkerhed bør forlængelsen af ECM-certifikaternes gyldighed derfor gælde fra den 1. marts 2020.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er omhandlet i artikel 51, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (4).

(8)

For at sikre, at foranstaltningerne i denne forordning er effektive, bør forordningen træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EU) nr. 445/2011 affattes artikel 7, stk. 4, således:

»4.

Et ECM-certifikat er gyldigt i højst fem år, jf. dog bestemmelserne i artikel 15, stk. 6, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 (*1). Indehaveren af certifikatet underretter hurtigst muligt certificeringsorganet om alle væsentlige ændringer i de forhold, der var gældende, da det oprindelige certifikat blev tildelt, med henblik på at give certificeringsorganet mulighed for at beslutte, om certifikatet skal ændres, fornys eller tilbagekaldes.

Artikel 2

I gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 15, stk. 5, affattes således:

»5.

Alle enheder med ansvar for vedligeholdelse af andre køretøjer end godsvogne og køretøjer som omhandlet i artikel 15, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/798, der ikke er omfattet af stk. 2-4, skal overholde denne forordning senest den 16. juni 2022.«

2)

I artikel 15 tilføjes som stk. 6:

»6.

Gyldigheden af ECM-certifikater og certifikater til outsourcede vedligeholdelsesopgaver, der er udstedt i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 445/2011, og som udløber mellem den 1. marts 2020 og den 31. august 2020, forlænges med yderligere seks måneder, jf. dog eventuelle procedurer, som certificeringsorganet måtte følge i henhold til bestemmelserne i nævnte forordnings artikel 7, stk. 7.«

3)

Artikel 17, stk. 2, affattes således:

 

»Den anvendes fra den 16. juni 2020. Artikel 4 anvendes dog fra den 16. juni 2021, og artikel 15, stk. 6, anvendes fra den 1. marts 2020.«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. juni 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 138 af 26.5.2016, s. 102.

(2)  Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 af 10. maj 2011 om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne og om ændring af forordning (EF) nr. 653/2007 (EUT L 122 af 11.5.2011, s. 22).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/779 af 16. maj 2019 om nærmere bestemmelser om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af køretøjer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/798 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EU) nr. 445/2011 (EUT L 139 I af 27.5.2019, s. 360).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44).


Top