EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020L0285

Rådets direktiv (EU) 2020/285 af 18. februar 2020 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt

ST/14527/2019/INIT

EUT L 62 af 2.3.2020, p. 13–23 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2020/285/oj

2.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 62/13


RÅDETS DIREKTIV (EU) 2020/285

af 18. februar 2020

om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår særordningen for små virksomheder og forordning (EU) nr. 904/2010 for så vidt angår administrativt samarbejde og udveksling af oplysninger med henblik på at overvåge, om særordningen for små virksomheder anvendes korrekt

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelser fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter en særlig lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådets direktiv 2006/112/EF (3) giver medlemsstaterne mulighed for at opretholde deres særordninger for små virksomheder i overensstemmelse med fælles bestemmelser og med henblik på en nærmere harmonisering. Disse bestemmelser er imidlertid forældede og reducerer ikke små virksomheders efterlevelsesbyrde, da de er udformet til et fælles merværdiafgiftssystem (moms) baseret på beskatning i oprindelsesmedlemsstaten.

(2)

Kommissionen bebudede i sin handlingsplan for moms en omfattende forenklingspakke for små virksomheder; som har til formål at reducere deres administrative byrder og bidrager til at skabe beskatningsvilkår, der fremmer deres vækst og udviklingen af grænseoverskridende handel. Forenklingspakken medfører en revision af særordningen for små virksomheder som beskrevet i meddelelsen om opfølgning af handlingsplanen for moms. Revisionen af særordningen for små virksomheder udgør derfor et vigtigt element i den reformpakke, der er fastlagt i handlingsplanen for moms.

(3)

For at imødegå problemet med den uforholdsmæssige efterlevelsesbyrde, som fritagne små virksomheder står over for, bør visse forenklingsforanstaltninger også være tilgængelige for dem.

(4)

Særordningen for små virksomheder giver i øjeblikket kun mulighed for fritagelse for virksomheder, der er etableret i den medlemsstat, hvor momsen skal betales. Dette har negativ indvirkning på konkurrencen på det indre marked for virksomheder, der ikke er etableret i den pågældende medlemsstat. For at imødegå dette og for at undgå yderligere forvridninger bør små virksomheder, der er etableret i andre medlemsstater end den, hvor momsen skal betales, også have mulighed for at udnytte fritagelsen.

(5)

Hvis en afgiftspligtig person er omfattet af den almindelige momsordning i etableringsmedlemsstaten, men gør brug af momsfritagelsen for små virksomheder i en anden medlemsstat, bør fradraget af indgående afgift afspejle en forbindelse til den afgiftspligtige persons afgiftspligtige leveringer. Hvis sådanne afgiftspligtige personer køber input i etableringsmedlemsstaten, som er forbundet med fritagne leveringer i andre medlemsstater, bør der derfor ikke være mulighed for at foretage fradrag af indgående moms.

(6)

Små virksomheder kan kun udnytte fritagelsen, hvis deres årlige omsætning ligger under den tærskel, der anvendes af den medlemsstat, hvor momsen skal betales. Medlemsstaterne bør ved fastsættelsen af deres tærskel overholde de regler om tærskler, der er fastsat i direktiv 2006/112/EF. Disse regler, hvoraf de fleste blev indført i 1977, er ikke længere egnede.

(7)

Med henblik på forenkling har en række medlemsstater fået tilladelse til midlertidigt at anvende en højere tærskel end den, der er tilladt i henhold til direktiv 2006/112/EF. Da det ikke er hensigtsmæssigt at fortsætte med at ændre de almindelige bestemmelser ved hjælp af undtagelsesbestemmelser, bør reglerne om tærskler ajourføres.

(8)

Medlemsstaterne bør have mulighed for at fastsætte deres nationale tærskel for fritagelse på det niveau, der passer bedst til deres økonomiske og politiske forhold, med forbehold af den øvre tærskel, der er fastsat i dette direktiv. I denne henseende bør det præciseres, at hvis medlemsstaterne anvender forskellige tærskler for forskellige erhvervssektorer, skal det ske på grundlag af objektive kriterier. Hvis en afgiftspligtig person er berettiget til at udnytte mere end én sektorspecifik tærskel, bør medlemsstaterne sikre, at den afgiftspligtige person kun kan anvende én af disse tærskler. De bør også sikre, at deres tærskler ikke skelner mellem etablerede og ikkeetablerede afgiftspligtige personer.

(9)

Tærsklen for årlig omsætning, der er grundlaget for fritagelsen, der er indført ved særordningen fastlagt i dette direktiv, består kun af den kombinerede værdi af leveringerne af varer og ydelser foretaget af en lille virksomhed i den medlemsstat, hvor fritagelsen indrømmes. Konkurrenceforvridning kan opstå, hvis en virksomhed, der ikke er etableret i den pågældende medlemsstat, kunne udnytte en sådan fritagelse uafhængigt af, hvilken omsætning den har i andre medlemsstater. For at imødegå sådanne konkurrenceforvridninger og som garanti for indtægter fra afgifter bør kun de virksomheder, hvis årlige omsætning i Unionen er under en bestemt tærskel, være berettiget til fritagelse i en medlemsstat, hvor de ikke er etableret. Virksomheder, hvis omsætning i den medlemsstat, hvor de er etableret, ligger under den nationale tærskel, bør fortsat kunne foretage fritagne leveringer i den pågældende medlemsstat, uanset hvilken omsætning de har i andre medlemsstater, selv om deres samlede omsætning overstiger EU-tærsklen.

(10)

For at muliggøre effektiv kontrol af anvendelsen af fritagelsen og sikre, at medlemsstaterne har adgang til de nødvendige oplysninger, bør afgiftspligtige personer, der ønsker at gøre brug af fritagelsen i en medlemsstat, hvor de ikke er etablerede, skulle give forhåndsmeddelelse herom til den medlemsstat, hvor de er etablerede. Med henblik på forenkling og nedbringelse af efterlevelsesomkostningerne bør sådanne afgiftspligtige personer kun identificeres ved hjælp af et individuelt nummer i etableringsmedlemsstaten. Dette nummer kan, men skal ikke nødvendigvis, være det individuelle momsregistreringsnummer.

(11)

For at sikre, at fritagelsen fungerer og overvåges på behørig vis samt den rettidige videregivelse af oplysninger, bør indberetningsforpligtelserne for afgiftspligtige personer, der gør brug af fritagelsen i en medlemsstat, hvor de ikke er etablerede, fastsættes entydigt. Dette bør gøre det muligt at fritage afgiftspligtige personer, der overholder reglerne, fra disse forpligtelser og fra registreringsforpligtelsen i andre medlemsstater end etableringsmedlemsstaten. Medlemsstaterne bør imidlertid kunne kræve, at ikkeetablerede afgiftspligtige personer, som ikke opfylder de indberetningsforpligtelser, der er fastsat specifikt for dem, opfylder de almindelige momsregistrerings- og indberetningsforpligtelser som fastsat i national momslovgivning.

(12)

For at undgå inkonsekvens ved beregningen af årlig omsætning i den medlemsstat, der tjener som reference for anvendelsen af fritagelsen, og årlig omsætning i Unionen bør det fastsættes, hvilke elementer af omsætningen der skal tages i betragtning.

(13)

For at undgå omgåelse af reglerne om fritagelse for små virksomheder og bevare formålet med fritagelsen bør en afgiftspligtig person, uanset om vedkommende er etableret i den medlemsstat, der indrømmer fritagelsen, eller ej, ikke kunne udnytte fritagelsen, hvis den deri fastsatte nationale tærskel blev overskredet i det foregående kalenderår. Af samme årsager bør en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, der indrømmer fritagelsen, ikke kunne udnytte fritagelsen, hvis den årlige omsætningstærskel i Unionen blev overskredet i det foregående kalenderår.

(14)

For at sikre en gradvis overgang for små virksomheder fra fritagelse til beskatning bør afgiftspligtige personer fortsat have mulighed for at udnytte fritagelsen for små virksomheder i en begrænset periode, hvis deres omsætning ikke overstiger den nationale tærskel for fritagelse med mere end en fast procentdel af denne tærskel. Da de tærskelniveauer, der anvendes, kan variere fra medlemsstat til medlemsstat, bør medlemsstaterne kunne vælge at anvende en af de to foreslåede procentsatser, så længe anvendelsen af procentsatsen ikke medfører, at en fritaget afgiftspligtig persons omsætning overstiger et bestemt fast beløb. Hvis den årlige omsætningstærskel i Unionen overskrides i et kalenderår, er det i betragtning af tærsklens funktion som indtægtsgaranti nødvendigt, at fritagelsen ophører med at gælde fra det pågældende tidspunkt.

(15)

Når en fritagelse gælder, bør små virksomheder, der gør brug af fritagelsen i etableringsmedlemsstaten, som minimum have adgang til en momsregistreringsprocedure inden for en given frist. Medlemsstaterne bør kunne forlænge denne frist i særlige tilfælde, hvor der er behov for grundig kontrol for at forhindre momssvig eller momsundgåelse.

(16)

Små virksomheder, der gør brug af fritagelsen i etableringsmedlemsstaten, bør som minimum have adgang til forenklede indberetningsforpligtelser.

(17)

Ud over at indrømme momsfritagelse giver særordningerne også mulighed for gradvis afgiftsnedsættelse. Gradvis afgiftsnedsættelse er en kilde til kompleksitet, der bidrager i ringe grad til at reducere små virksomheders efterlevelsesbyrde. Denne foranstaltning bør derfor afskaffes.

(18)

Medlemsstaterne bør kunne give afgiftspligtige personer ret til at vælge mellem den almindelige momsordning og særordningen for små virksomheder. Hvis en afgiftspligtig person gør brug af denne ret, er det hensigtsmæssigt at overlade det til medlemsstaterne at fastsætte de nærmere regler og betingelser for udnyttelse af denne valgmulighed.

(19)

Dette direktiv bør ikke medføre nye registrerings- eller indberetningsforpligtelser for små virksomheder, som kun gør brug af fritagelsen i etableringsmedlemsstaten.

(20)

Målet for dette direktiv, nemlig at reducere små virksomheders efterlevelsesbyrde, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(21)

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter (4) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

(22)

For at sikre, at forenklingsforanstaltningerne i direktiv 2006/112/EF for så vidt angår særordningen for små virksomheder kan overvåges på behørig vis, er det nødvendigt at ændre Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 (5), således at de relevante kompetente myndigheder i medlemsstaterne automatisk har adgang til de data, der indhentes fra afgiftspligtige personer, som udnytter momsfritagelsen for små virksomheder.

(23)

For at give små virksomheder let adgang til bestemmelserne vedrørende særordningen for små virksomheder i hver medlemsstat bør disse bestemmelser offentliggøres på Kommissionens websted.

(24)

Regionsudvalget har afgivet en udtalelse den 10. oktober 2018 (6).

(25)

Direktiv 2006/112/EF og forordning (EU) nr. 904/2010 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer af direktiv 2006/112/EF

I direktiv 2006/112/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i), affattes således:

»i)

af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, eller af en ikkeafgiftspligtig juridisk person, når sælgeren er en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab og hverken er omfattet af fritagelsesordningen for små virksomheder i artikel 284 eller af bestemmelserne i artikel 33 eller 36«.

2)

I artikel 139 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 1, første afsnit, affattes således:

»Den i artikel 138, stk. 1, omhandlede fritagelse gælder ikke for levering af varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som i den medlemsstat, hvor leveringen foretages, er omfattet af fritagelsesordningen for små virksomheder i artikel 284.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Den i artikel 138, stk. 2, litra b), omhandlede fritagelse gælder ikke for levering af punktafgiftspligtige varer, der foretages af afgiftspligtige personer, som i den medlemsstat, hvor leveringen foretages, er omfattet af fritagelsesordningen for små virksomheder i artikel 284.«

3)

I artikel 167a foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»Medlemsstater, der anvender den valgfrie ordning, der er omhandlet i stk. 1, fastsætter en tærskel for afgiftspligtige personer, der gør brug af denne ordning på deres område, baseret på den afgiftspligtige persons årsomsætning beregnet i overensstemmelse med artikel 288. Denne tærskel kan højst være på 2 000 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta.«

b)

Stk. 3 udgår.

4)

Artikel 169, litra a), affattes således:

»a)

hans transaktioner, bortset fra dem, der er fritaget i henhold til artikel 284, i forbindelse med de i artikel 9, stk. 1, andet afsnit, omhandlede former for virksomhed, som udføres uden for den medlemsstat, hvor afgiften skal betales eller er betalt, når de ville give ret til fradrag, såfremt de blev udført inden for denne medlemsstat«.

5)

I artikel 220a, stk. 1, tilføjes følgende litra:

»c)

hvis den afgiftspligtige person udnytter fritagelsen for små virksomheder i artikel 284.«

6)

Artikel 270, litra a), affattes således:

»a)

den samlede årlige værdi uden moms af hans leveringer af varer og ydelser må ikke overstige den årlige omsætning, der tjener som reference for afgiftspligtige personer, som er omfattet af den i artikel 284 omhandlede fritagelse for små virksomheder, med mere end 35 000 EUR eller et hertil svarende beløb i national valuta«.

7)

I artikel 272, stk. 1, udgår litra d).

8)

I afsnit XII, kapitel 1, indsættes følgende afdeling:

»Afdeling -1

Definitioner

Artikel 280a

I dette kapitel forstås ved:

1)

»årlig omsætning i medlemsstaten«: den samlede årlige værdi af leveringer af varer og ydelser, uden moms, foretaget af en afgiftspligtig person i den pågældende medlemsstat i løbet af et kalenderår

2)

»årlig omsætning i Unionen«: den samlede årlige værdi af leveringer af varer og ydelser, uden moms, foretaget af en afgiftspligtig person på Fællesskabets område i løbet af et kalenderår.«

9)

I afsnit XII, kapitel 1, affattes overskriften til afdeling 2 således:

»Fritagelser«.

10)

Artikel 282 affattes således:

»Artikel 282

De i denne afdeling omhandlede fritagelser finder anvendelse på leveringer af varer og ydelser foretaget af små virksomheder.«

11)

I artikel 283, stk. 1, udgår litra c).

12)

Artikel 284 affattes således:

»Artikel 284

1.   Medlemsstaterne kan fritage levering af varer og ydelser, der foretages på deres område af afgiftspligtige personer, som er etableret på dette område, og hvis årlige omsætning i medlemsstaten, der kan henføres til disse leveringer, ikke overstiger tærsklen fastsat af disse medlemsstater for anvendelse af denne fritagelse. Denne tærskel må ikke overstige 85 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta.

Medlemsstaterne kan fastsætte forskellige tærskler for forskellige erhvervssektorer på grundlag af objektive kriterier. Ingen af disse tærskler må imidlertid overstige tærsklen på 85 000 EUR eller et tilsvarende beløb i national valuta.

Medlemsstaterne sikrer, at en afgiftspligtig person, der er berettiget til at udnytte mere end én sektorspecifik tærskel, kun kan anvende én af disse tærskler.

Tærskler fastsat af en medlemsstat må ikke skelne mellem afgiftspligtige personer, der er etableret i den pågældende medlemsstat, og afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i den pågældende medlemsstat.

2.   Medlemsstater, der har indført fritagelsen i henhold til stk. 1, skal også indrømme denne fritagelse for levering af varer og ydelser på deres eget område foretaget af afgiftspligtige personer, der er etableret i en anden medlemsstat, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)

Den årlige omsætning i Unionen for den pågældende afgiftspligtige person overstiger ikke 100 000 EUR.

b)

Værdien af leveringer i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret, overstiger ikke den tærskel, der i den pågældende medlemsstat gælder for fritagelse af afgiftspligtige personer, som er etableret i den pågældende medlemsstat.

3.   Uanset artikel 292b skal en afgiftspligtig person for at kunne gøre brug af fritagelsen i en medlemsstat, hvor denne afgiftspligtige person ikke er etableret,

a)

give forhåndsmeddelelse til etableringsmedlemsstaten, og

b)

med henblik på anvendelse af fritagelsen kun identificeres ved hjælp af et individuelt nummer i etableringsmedlemsstaten.

Medlemsstaterne kan anvende det individuelle momsregistreringsnummer, der allerede er tildelt den afgiftspligtige person med hensyn til vedkommendes forpligtelser i henhold til den indenlandske ordning, eller anvende et momsnummers eller et hvilket som helst andet nummers struktur med henblik på den i første afsnit, litra b), omhandlede identifikation.

Det individuelle registreringsnummer, der er omhandlet i første afsnit, litra b), skal have suffikset »EX«, eller suffikset »EX« skal tilføjes dette nummer.

4.   Den afgiftspligtige person skal ved hjælp af en ajourføring af en forhåndsmeddelelse på forhånd underrette etableringsmedlemsstaten om enhver ændring af de oplysninger, der tidligere er givet i henhold til stk. 3, første afsnit, herunder at vedkommende agter at gøre brug af fritagelsen i en eller flere andre medlemsstater end dem, der er anført i forhåndsmeddelelsen, og at han har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsesordningen i en eller flere medlemsstater, hvor denne afgiftspligtige person ikke er etableret.

Ophøret får virkning fra den første dag i det næste kalenderkvartal efter modtagelsen af oplysninger fra den afgiftspligtige person eller, hvis sådanne oplysninger modtages i løbet af den sidste måned i et kalenderkvartal, fra den første dag i den anden måned i det næste kalenderkvartal.

5.   Fritagelsen finder anvendelse med hensyn til den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person ikke er etableret, og hvor denne afgiftspligtige person agter at gøre brug af fritagelsen i henhold til

a)

en forhåndsmeddelelse, fra datoen for etableringsmedlemsstatens underretning af den afgiftspligtige person om det individuelle registreringsnummer, eller

b)

en ajourføring af en forhåndsmeddelelse, fra datoen for etableringsmedlemsstatens bekræftelse af nummeret over for den afgiftspligtige person som følge af hans ajourføring.

Den i første afsnit omhandlede dato må ikke være senere end 35 arbejdsdage efter modtagelsen af forhåndsmeddelelsen eller ajourføringen af forhåndsmeddelelsen omhandlet i stk. 3, første afsnit, og i stk. 4, første afsnit, bortset fra i særlige tilfælde, hvor medlemsstaterne kan kræve yderligere tid til at foretage de nødvendige kontroller med henblik på at forebygge momssvig eller momsundgåelse.

6.   Den tilsvarende værdi i national valuta af det beløb, der er omhandlet i denne artikel, beregnes ved at anvende den vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. januar 2018.«

13)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 284a

1.   Den i artikel 284, stk. 3, første afsnit, litra a), omhandlede forhåndsmeddelelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:

a)

navn, virksomhed, juridisk form og adresse på den afgiftspligtige person

b)

den eller de medlemsstater, hvor den afgiftspligtige person agter at gøre brug af fritagelsen

c)

den samlede værdi af leveringer af varer og/eller ydelser foretaget i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hver af de andre medlemsstater i løbet af det foregående kalenderår

d)

den samlede værdi af leveringer af varer og/eller ydelser foretaget i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er etableret, og i hver af de andre medlemsstater i løbet af indeværende kalenderår forud for meddelelsen.

De i dette stykkes første afsnit, litra c), omhandlede oplysninger skal gives for hvert foregående kalenderår, der tilhører den i artikel 288a, stk. 1, første afsnit, omhandlede periode, for så vidt angår enhver medlemsstat, som anvender den deri fastsatte mulighed.

2.   Hvis den afgiftspligtige person i overensstemmelse med artikel 284, stk. 4, underretter etableringsmedlemsstaten om, at vedkommende agter at gøre brug af fritagelsen i en eller flere andre medlemsstater end dem, der er anført i forhåndsmeddelelsen, er denne person ikke forpligtet til at give de i nærværende artikels stk. 1 omhandlede oplysninger, for så vidt disse oplysninger allerede er indeholdt i tidligere indberetninger i henhold til artikel 284b.

Den i første afsnit omhandlede ajourføring af en forhåndsmeddelelse skal indeholde det individuelle registreringsnummer omhandlet i artikel 284, stk. 3, litra b).

Artikel 284b

1.   En afgiftspligtig person, der i en medlemsstat, hvor denne person ikke er etableret, gør brug af den i artikel 284, stk. 1, omhandlede fritagelse efter proceduren i artikel 284, stk. 3 og 4, indberetter for hvert kalenderkvartal følgende oplysninger til etableringsmedlemsstaten, herunder det individuelle registreringsnummer, jf. artikel 284, stk. 3, litra b):

a)

den samlede værdi af de leveringer, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i etableringsmedlemsstaten eller »0«, hvis der ikke er foretaget leveringer

b)

den samlede værdi af de leveringer, der er foretaget i løbet af kalenderkvartalet i hver medlemsstat, bortset fra etableringsmedlemsstaten eller »0«, hvis der ikke er foretaget leveringer.

2.   Den afgiftspligtige person meddeler de i stk. 1 omhandlede oplysninger inden for en måned fra kalenderkvartalets udgang.

3.   Når den årlige omsætningstærskel i Unionen omhandlet i artikel 284, stk. 2, litra a), er overskredet, underretter den afgiftspligtige person etableringsmedlemsstaten inden for 15 arbejdsdage. Samtidig skal den afgiftspligtige person indberette værdien af de i stk. 1 omhandlede leveringer, der er foretaget fra begyndelsen af indeværende kalenderkvartal indtil den dato, hvor den årlige omsætningstærskel i Unionen blev overskredet.

Artikel 284c

1.   Med henblik på artikel 284a, stk. 1, litra c) og d), og artikel 284b, stk. 1, gælder følgende:

a)

Værdierne består af de beløb, der er anført i artikel 288.

b)

Værdierne angives i euro.

c)

Hvis den medlemsstat, der indrømmer fritagelse, anvender forskellige tærskler som omhandlet i artikel 284, stk. 1, andet afsnit, er den afgiftspligtige person for den pågældende medlemsstat forpligtet til særskilt at indberette den samlede værdi af leveringer af varer og/eller ydelser i relation til hver tærskel, der kan finde anvendelse.

Med henblik på første afsnit, litra b), kan medlemsstater, der ikke har indført euroen, kræve, at værdierne angives i deres nationale valuta. Hvis leveringerne er foretaget i andre valutaer, skal den afgiftspligtige person anvende den valutakurs, der var gældende på den første dag i kalenderåret. Omregningen foretages ved anvendelse af den valutakurs, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den pågældende dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag.

2.   Etableringsmedlemsstaten kan kræve, at de i artikel 284, stk. 3 og 4, og artikel 284b, stk. 1 og 3, omhandlede oplysninger indgives elektronisk på betingelser, som er fastsat af denne medlemsstat.

Artikel 284d

1.   Det kræves ikke, at en afgiftspligtig person, der gør brug af fritagelsen i en medlemsstat, hvor denne afgiftspligtige person ikke er etableret, for så vidt angår leveringer, der er omfattet af fritagelsen i den pågældende medlemsstat,

a)

er momsregistreret i henhold til artikel 213 og 214

b)

indgiver en momsangivelse i henhold til artikel 250.

2.   En afgiftspligtig person, der gør brug af fritagelsen i etableringsmedlemsstaten og i andre medlemsstater, hvor denne afgiftspligtige person ikke er etableret, er for så vidt angår de leveringer, der er omfattet af fritagelsen i etableringsmedlemsstaten, ikke forpligtet til at indgive en momsangivelse i henhold til artikel 250.

3.   Uanset nærværende artikels stk. 1 og 2 kan medlemsstaterne, hvis en afgiftspligtig person ikke overholder reglerne i artikel 284b, kræve, at en sådan afgiftspligtig person opfylder momsforpligtelser såsom dem, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1.

Artikel 284e

Etableringsmedlemsstaten skal straks enten deaktivere registreringsnummeret omhandlet i artikel 284, stk. 3, litra b), eller, hvis den afgiftspligtige person fortsat gør brug af fritagelsen i en anden medlemsstat eller andre medlemsstater, tilpasse de oplysninger, der er modtaget i medfør af artikel 284, stk. 3 og 4, for så vidt angår den berørte medlemsstat eller de berørte medlemsstater i følgende tilfælde:

a)

den samlede værdi af leveringer indberettet af den afgiftspligtige person overstiger det i artikel 284, stk. 2, litra a), omhandlede beløb

b)

den medlemsstat, der indrømmer fritagelsen, har meddelt, at den afgiftspligtige person ikke er omfattet af fritagelsen, eller fritagelsen finder ikke længere anvendelse i den pågældende medlemsstat

c)

den afgiftspligtige person har meddelt, at den har besluttet at ophøre med at anvende fritagelsen, eller

d)

den afgiftspligtige person har meddelt, eller det kan på anden måde antages, at dens virksomhed er ophørt.«

14)

Artikel 285, 286 og 287 udgår.

15)

Artikel 288 affattes således:

»Artikel 288

1.   Den årlige omsætning, der benyttes som grundlag for anvendelse af den i artikel 284 omhandlede fritagelse, består af følgende beløb uden moms:

a)

beløbet for leveringer af varer og ydelser, i det omfang de ville blive pålagt afgift, hvis de blev leveret af en ikkefritaget afgiftspligtig person

b)

beløbet for transaktioner, som i henhold til artikel 110 eller 111 eller artikel 125, stk. 1, er fritaget med ret til fradrag af den i det tidligere omsætningsled betalte moms

c)

beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til artikel 146-149 og 151, 152 og 153

d)

beløbet for de transaktioner, som er fritaget for afgift i henhold til artikel 138, hvis den i nævnte artikel fastsatte fritagelse finder anvendelse

e)

beløbet for transaktioner vedrørende fast ejendom, for de i artikel 135, stk. 1, litra b)-g), omhandlede finansielle transaktioner og for forsikrings- og genforsikringsydelser, medmindre disse transaktioner har karakter af bitransaktioner.

2.   Overdragelse af en afgiftspligtig persons materielle eller immaterielle investeringsaktiver tages ikke i betragtning ved beregning af den i stk. 1 omhandlede omsætning.«

16)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 288a

1.   En afgiftspligtig person kan ikke, uanset om han er etableret i den medlemsstat, der indrømmer den i artikel 284, stk. 1, omhandlede fritagelse, udnytte denne fritagelse i en periode svarende til et kalenderår, hvis den i overensstemmelse med nævnte stykke fastsatte tærskel blev overskredet i det foregående kalenderår. Den medlemsstat, der indrømmer fritagelsen, kan forlænge denne periode til to kalenderår.

Hvis den i artikel 284, stk. 1, omhandlede tærskel i løbet af et kalenderår er overskredet med:

a)

højst 10 %, kan den afgiftspligtige person fortsat gøre brug af den i artikel 284, stk. 1, omhandlede fritagelse det pågældende kalenderår

b)

mere end 10 %, ophører den i artikel 284, stk. 1, omhandlede fritagelse med at finde anvendelse fra det pågældende tidspunkt.

Uanset andet afsnit, litra a) og b), kan medlemsstaterne fastsætte et loft på 25 % eller tillade den afgiftspligtige person fortsat at gøre brug af den i artikel 284, stk. 1, omhandlede fritagelse uden loft i det kalenderår, hvor tærsklen overskrides. Anvendelse af dette loft eller denne mulighed må dog ikke medføre fritagelse for en afgiftspligtig person, hvis omsætning i den medlemsstat, der indrømmer fritagelse, overstiger 100 000 EUR.

Uanset andet og tredje afsnit kan medlemsstaterne beslutte at fritagelsen i artikel 284, stk. 1, skal ophøre med at finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor den i overensstemmelse med nævnte stykke fastsatte tærskel overskrides.

2.   En afgiftspligtig person, der ikke er etableret i den medlemsstat, som indrømmer den i artikel 284, stk. 1, omhandlede fritagelse, kan ikke udnytte denne fritagelse, hvis den årlige omsætningstærskel i Unionen som omhandlet i artikel 284, stk. 2, litra a), blev overskredet det foregående kalenderår.

Hvis den årlige omsætningstærskel i Unionen omhandlet i artikel 284, stk. 2, litra a), i løbet af et kalenderår overskrides, ophører den i artikel 284, stk. 1, omhandlede fritagelse, der er indrømmet en afgiftspligtig person, som ikke er etableret i den medlemsstat, der indrømmer fritagelsen, med at finde anvendelse fra det pågældende tidspunkt.

3.   Den tilsvarende værdi i national valuta af det beløb, der er omhandlet i stk. 1, beregnes ved at anvende den vekselkurs, som Den Europæiske Centralbank offentliggjorde den 18. januar 2018.«

17)

Artikel 290, andet punktum, affattes således:

»Medlemsstaterne kan fastsætte nærmere regler og betingelser for anvendelse af denne mulighed.«

18)

Artikel 291 og 292 udgår.

19)

I afsnit XII, kapitel 1, indsættes følgende afdeling:

»Afdeling 2a

Forenkling af forpligtelser for fritagne små virksomheder

Artikel 292a

I denne afdeling forstås ved »fritaget lille virksomhed« enhver afgiftspligtig person, der er omfattet af fritagelsen i den medlemsstat, hvor momsen skal betales, jf. artikel 284, stk. 1 og 2.

Artikel 292b

Med forbehold af artikel 284, stk. 3, kan medlemsstaterne frigøre fritagne små virksomheder, der er etableret på deres område, og som kun gør brug af fritagelsen inden for dette område, fra forpligtelsen til at anmelde påbegyndelse af deres virksomhed i henhold til artikel 213 og til at blive identificeret med et individuelt nummer i henhold til artikel 214, bortset fra hvis disse virksomheder foretager transaktioner, der er omfattet af artikel 214, litra b), d) eller e).

Hvis den i stk. 1 omhandlede mulighed ikke udnyttes, indfører medlemsstaterne en procedure for identifikation af sådanne fritagne små virksomheder ved hjælp af et individuelt nummer. Identifikationsproceduren må højst vare 15 arbejdsdage, bortset fra i særlige tilfælde, hvor medlemsstaterne med henblik på at forebygge momssvig eller momsunddragelse måtte have brug for længere tid til at foretage den nødvendige kontrol.

Artikel 292c

Medlemsstaterne kan frigøre fritagne små virksomheder, der er etableret på deres område, og som kun gør brug af fritagelsen inden for dette område, fra forpligtelsen til at indgive en momsangivelse i henhold til artikel 250.

Hvis den i stk. 1 omhandlede mulighed ikke udnyttes, tillader medlemsstaterne, at sådanne fritagne små virksomheder indgiver en forenklet momsangivelse for at dække perioden på et kalenderår. Fritagne små virksomheder kan dog vælge at anvende den afgiftsperiode, der er fastsat i henhold til artikel 252.

Artikel 292d

Medlemsstaterne kan frigøre fritagne små virksomheder fra visse eller alle de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 217-271.«

20)

Afdeling XII, kapitel 1, afdeling 3, udgår.

21)

Artikel 314, litra c), affattes således:

»c)

en anden afgiftspligtig person, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne anden afgiftspligtige person er omfattet af den afgiftsfritagelse for små virksomheder, der er omhandlet i artikel 284, og vedrører et investeringsgode«.

22)

Artikel 334, litra c), affattes således:

»c)

en anden afgiftspligtig person, for så vidt leveringen af varen foretaget af denne afgiftspligtige person i henhold til en kommissionsaftale med henblik på salg er omfattet af den afgiftsfritagelse for små virksomheder, der er omhandlet i artikel 284, og vedrører et investeringsgode«.

Artikel 2

Ændringer af forordning (EU) nr. 904/2010

I forordning (EU) nr. 904/2010 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 17 foretages følgende ændringer:

a)

I stk. 1 tilføjes følgende litra:

»g)

oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 284, stk. 3 og 4, og artikel 284b i direktiv 2006/112/EF.«

b)

Stk. 2 affattes således:

»2.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter tekniske detaljer vedrørende den automatiserede undersøgelse af de oplysninger, der er omhandlet i denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 58, stk. 2.«

2)

I artikel 21 indsættes følgende stykke:

»2b.   Hvad angår de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra g), skal der mindst være adgang til følgende detaljerede oplysninger:

a)

fritagne afgiftspligtige personers individuelle registreringsnummer udstedt af den medlemsstat, der giver oplysningerne

b)

navn, virksomhed, juridisk form og adresse på de fritagne afgiftspligtige personer identificeret ved hjælp af det i litra a) omhandlede individuelle registreringsnummer

c)

den eller de medlemsstater, hvor de afgiftspligtige personer gør brug af fritagelsen

d)

dato for påbegyndelse af fritagelsen for de afgiftspligtige personer i en medlemsstat eller medlemsstaterne

e)

de oplysninger, der er omhandlet i artikel 284a, stk. 1, første afsnit, litra c) og d), i direktiv 2006/112/EF

f)

den samlede værdi af leveringer af varer og/eller ydelser pr. kalenderår foretaget af hver afgiftspligtig person, der er indehaver af det i litra a) omhandlede individuelle registreringsnummer i den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er etableret

g)

den samlede værdi af leveringer af varer og/eller ydelser pr. kalenderår foretaget af hver afgiftspligtig person, der er indehaver af det i litra a) omhandlede individuelle registreringsnummer, i hver af medlemsstaterne bortset fra den medlemsstat, hvor den afgiftspligtige person er etableret

h)

den dato, hvor de afgiftspligtige personers årlige omsætning i Unionen oversteg det beløb, der er omhandlet i artikel 284, stk. 2, litra a), i direktiv 2006/112/EF

i)

den dato, hvor de afgiftspligtige personers beslutning om frivilligt at ophøre med at gøre brug af fritagelsen får virkning, og den eller de medlemsstater, hvor ophøret får virkning

j)

den dato, hvor de afgiftspligtige personers virksomhed er ophørt, og den eller de berørte medlemsstater.

De i første afsnit, litra e)-g), omhandlede værdier angives særskilt for hver tærskel, der kan finde anvendelse i medfør af artikel 284, stk. 1, andet afsnit, i direktiv 2006/112/EF.«

3)

I artikel 31 indsættes følgende stykke:

»2a.   Hver medlemsstat bekræfter ad elektronisk vej, at en afgiftspligtig person, der har fået tildelt det i artikel 284, stk. 3, i direktiv 2006/112/EF omhandlede individuelle registreringsnummer, er en fritaget lille virksomhed. Bekræftelsen skal præcisere den eller de medlemsstater, hvor den afgiftspligtige person gør brug af fritagelsen.«

4)

Artikel 32, stk. 1, affattes således:

»1.   Kommissionen offentliggør på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne på sit websted detaljerne i de bestemmelser, som hver medlemsstat har godkendt til gennemførelse af artikel 167a, afsnit XI, kapitel 3, og afsnit XII, kapitel 1, i direktiv 2006/112/EF.«

5)

Følgende kapitel indsættes:

»KAPITEL Xa

BESTEMMELSER VEDRØRENDE SÆRORDNINGEN I AFSNIT XII, KAPITEL 1, I DIREKTIV 2006/112/EF

Artikel 37a

1.   Etableringsmedlemsstaten fremsender elektronisk følgende oplysninger til de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der indrømmer fritagelse, inden for 15 arbejdsdage efter den dato, hvor oplysningerne bliver tilgængelige:

a)

for så vidt angår afgiftspligtige personer, der har givet forhåndsmeddelelse eller ajourføring af en meddelelse som omhandlet i artikel 284, stk. 3 eller 4, i direktiv 2006/112/EF, de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2b, litra a) og d), i denne forordning

b)

for så vidt angår afgiftspligtige personer, hvis årlige omsætning i Unionen har oversteget det beløb, der er omhandlet i artikel 284, stk. 2, litra a), i direktiv 2006/112/EF, de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2b, litra a) og h), i denne forordning

c)

for så vidt angår afgiftspligtige personer, der ikke har overholdt reglerne i artikel 284b i direktiv 2006/112/EF, oplysning om denne manglende overholdelse og de oplysninger, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2b, litra a), i denne forordning.

2.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvorved de i stk. 1 omhandlede oplysninger skal indgives. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 58, stk. 2.

Artikel 37b

1.   Den medlemsstat, som en afgiftspligtig person har givet forhåndsmeddelelse eller en efterfølgende ajourføring til i overensstemmelse med artikel 284, stk. 3 eller 4, i direktiv 2006/112/EF, skal, inden den afgiftspligtige person identificeres, eller det individuelle registreringsnummer bekræftes over for den afgiftspligtige person, på grundlag af de samlede værdier af leveringer indberettet af den afgiftspligtige person beregne, at den årlige omsætningstærskel i Unionen som omhandlet i artikel 284, stk. 2, litra a), i nævnte direktiv ikke er overskredet i løbet af indeværende eller det foregående kalenderår.

2.   Den medlemsstat, der indrømmer fritagelse, bekræfter elektronisk inden for 15 arbejdsdage efter at have modtaget de i denne forordnings artikel 37a, stk. 1, litra a), omhandlede oplysninger over for de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, at den årlige omsætningstærskel, der er omhandlet i artikel 284, stk. 2, litra b), i direktiv 2006/112/EF, baseret på de samlede værdier for leveringer indberettet af den afgiftspligtige person ikke er overskredet i indeværende kalenderår, og at betingelserne i nævnte direktivs artikel 288a, stk. 1, er opfyldt.

3.   Den medlemsstat, der indrømmer fritagelse, meddeler straks elektronisk de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten den dato, hvor den afgiftspligtige person ikke længere er omfattet af fritagelsen i henhold til artikel 288a, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF.

4.   Kommissionen vedtager ved hjælp af gennemførelsesretsakter tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, vedrørende de meddelelser, der er omhandlet i denne artikels stk. 2 og 3. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 58, stk. 2.«

Artikel 3

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2024 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktivs artikel 1. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.

De anvender disse love og bestemmelser fra den 1. januar 2025.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af artikel 1 i dette direktiv.

Artikel 4

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 2 finder anvendelse fra den 1. januar 2025.

Artikel 5

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. februar 2020.

På Rådets vegne

Z. MARIĆ

Formand


(1)  Udtalelse af 11.9.2018 og udtalelse af 15.1.2020 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C 283 af 10.8.2018, s. 35.

(3)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(4)  EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

(5)  Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).

(6)  EUT C 461 af 21.12.2018, s. 43.


Top