This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32019O0011
Guideline (EU) 2019/1032 of the European Central Bank of 10 May 2019 amending Guideline (EU) 2015/510 on the implementation of the Eurosystem monetary policy framework (ECB/2019/11)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2019/1032 af 10. maj 2019 om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2019/11)
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2019/1032 af 10. maj 2019 om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2019/11)
EUT L 167 af 24.6.2019, p. 64–74
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
24.6.2019 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 167/64 |
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2019/1032
af 10. maj 2019
om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske ramme (ECB/2019/11)
STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,
under henvisning til statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, særlig artikel 3.1, første led, samt artikel 9.2, 12.1, 14.3, 18.2 og artikel 20, første afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
For at indføre en fælles pengepolitik kræves definition af de værktøjer, instrumenter og procedurer, der skal anvendes af Eurosystemet, således at denne politik kan gennemføres på en ensartet måde i de medlemsstater, der har euroen som valuta. |
(2) |
Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) (1) bør ændres for at indarbejde nødvendige tekniske og redaktionelle præciseringer med hensyn til visse aspekter af de pengepolitiske operationer. |
(3) |
Med henblik på at styrke gennemsigtigheden af Eurosystemets rammer for sikkerhedsstillelse bør definitionen af agencies som udstedere af eller garanter for gældsinstrumenter præciseres yderligere. |
(4) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 (2), som blev vedtaget den 12. december 2017, fastsætter en generel ramme for securitisering og opretter en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering. Eurosystemets ramme for sikkerhedsstillelse bør revideres for at tage højde for relevante forhold i forbindelse med a) oplysningskravene, som er fastsat i den forordning med hensyn til oplysninger om de underliggende eksponeringers kreditkvalitet og udvikling, og b) bestemmelserne i den forordning vedrørende registreringen af securitiseringsregistre hos Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (»ESMA«). |
(5) |
Ved vurderingen af kreditkvaliteten af de aktiver, der stilles som sikkerhed for kreditoperationer, tager Eurosystemet hensyn til oplysninger fra kreditvurderingssystemer. I den forbindelse bør brugen af udbydere af tredjemandsratingværktøjer som en af de accepterede kreditvurderingskilder bringes til ophør for at mindske kompleksiteten af Eurosystemets ramme for sikkerhedsstillelse og for at bidrage til at reducere Eurosystemets brug af eksterne kreditvurderinger. |
(6) |
Eurosystemet accepterer visse omsættelige gældsinstrumenter udstedt eller garanteret af multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer som sikkerhed. Kriterierne for anerkendelse af enheder som multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer bør strømlines for at mindske kompleksiteten af Eurosystemets ramme for sikkerhedsstillelse. |
(7) |
Eurosystemet accepterer visse gældsfordringer som sikkerhedsstillelse. Det er nødvendigt at ændre belånbarhedskriterierne for sådanne gældsfordringer for at mindske kompleksiteten af og sikre konsistens i Eurosystemets ramme for sikkerhedsstillelse. Navnlig vil Eurosystemet ikke længere sondre mellem gældsfordringer med variabel rente, der er underlagt lofter eller gulve, som er fastsat før og efter udstedelse. Tilsvarende vil Eurosystemet ikke længere sondre mellem gældsfordringer med variabel rente, som har en referencerente, der er knyttet til afkastet på statsobligationer baseret på disses løbetid. Det er også nødvendigt at præcisere, at gældsfordringer ikke er belånbare, hvis deres seneste betalingsstrøm var negativ. Endvidere bør der indføres et mindstebeløb for belånbarheden af indenlandske gældsfordringer for yderligere at harmonisere brugen af gældsfordringer som sikkerhed for Eurosystemets kreditoperationer. |
(8) |
Alle aktiver, som er belånbare i forbindelse med Eurosystemets kreditoperationer, er underlagt værdiansættelsesregler og specifikke risikokontrolforanstaltninger for at beskytte Eurosystemet mod finansielle tab under omstændigheder, hvor dets sikkerhed skal realiseres på grund af en modparts misligholdelse. I den forbindelse er det nødvendigt at præcisere, at Eurosystemet tildeler ikke-omsættelige aktiver en værdi baseret på det udestående beløb for disse aktiver. |
(9) |
Eurosystemet accepterer særligt dækkede obligationer, som er udstedt, ejet eller garanteret af modparten eller af en enhed med snævre forbindelser til denne, som sikkerhed, såfremt de særligt dækkede obligationer opfylder visse kriterier. I den forbindelse er det nødvendigt, at Eurosystemet yderligere præciserer kriterierne for at acceptere sådanne særligt dækkede obligationer som sikkerhed. |
(10) |
Desuden er det nødvendigt at foretage andre mindre ændringer af hensyn til klarhed, herunder med hensyn til det beløb, der skal stilles sikkerhed for i likviditetstilførende operationer, fristen for anmodning om adgang til de stående faciliteter og de geografiske restriktioner for værdipapirer af asset-backed typen samt aktiver, der genererer pengestrømme. |
(11) |
Retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE RETNINGSLINJE —
Artikel 1
Ændringer
Retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) ændres som følger:
1) |
Artikel 2 ændres som følger:
|
2) |
Artikel 15, stk. 1, litra b), affattes som følger:
|
3) |
Artikel 19, stk. 5, affattes således: »5. En modpart kan anmode sin hjemmecentralbank om adgang til den marginale udlånsfacilitet. Hvis hjemmecentralbanken modtager anmodningen senest 15 minutter efter lukketiden for TARGET2, behandler den nationale centralbank anmodningen den samme dag i TARGET2. Fristen for at anmode om adgang til den marginale udlånsfacilitet forlænges med yderligere 15 minutter på Eurosystemets sidste bankdag i en reservekravsperiode. Under særlige omstændigheder kan Eurosystemet beslutte at anvende senere frister. I anmodningen om adgang til den marginale udlånsfacilitet skal størrelsen på det pågældende lån angives. Modparten skal stille tilstrækkelige belånbare aktiver som sikkerhed for transaktionen, medmindre modparten allerede har forhåndsdeponeret sådanne aktiver hos hjemmecentralbanken i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4.« |
4) |
Artikel 22, stk. 2, affattes således: »2. For at opnå adgang til indlånsfaciliteten skal modparten fremsende en anmodning til sin hjemmecentralbank. Hvis hjemmecentralbanken modtager anmodningen senest 15 minutter efter lukketiden for TARGET2, behandler hjemmecentralbanken anmodningen samme dag i TARGET2. Fristen for at anmode om adgang til indlånsfaciliteten forlænges med yderligere 15 minutter på Eurosystemets sidste bankdag i en reservekravsperiode. Under særlige omstændigheder kan Eurosystemet beslutte at anvende senere frister. I anmodningen angives indskuddets størrelse.« |
5) |
Artikel 59, stk. 4 og 5, affattes således: »4. Eurosystemet offentliggør oplysninger om kreditkvalitetstrin på ECB's websted i form af Eurosystemets harmoniserede ratingskala, herunder klassificering (mapping) af kreditvurderinger fra de godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer (external credit assessment institutions, ECAI) i forhold til kreditkvalitetstrin. 5. I forbindelse med vurderingen af kreditkvalitetskravene tager Eurosystemet højde for kreditvurderingsoplysninger fra kreditvurderingssystemer tilhørende én af de tre kilder, i overensstemmelse med afsnit V i fjerde del.« |
6) |
I artikel 69 udgår stk. 2. |
7) |
I artikel 70 indsættes følgende stk. 3a: »3a. For gældsinstrumenter, som er udstedt eller garanteret af agencies, skal udsteder eller garant være etableret i en medlemsstat, der har euroen som valuta.« |
8) |
Artikel 73, stk. 1, affattes således: »1. For at værdipapirer af asset-backed typen er belånbare, skal alle pengestrømsgenererende aktiver, som er sikkerhed for de pågældende værdipapirer af asset-backed typen, være ensartede, dvs. det skal være muligt at indberette dem ifølge en af de eksisterende typer af indberetningsformularer for data på lånniveau, som findes i bilag VIII, og som er én af følgende:
|
9) |
Artikel 74 ændres som følger:
|
10) |
Artikel 78 ændres som følger:
|
11) |
Artikel 81a ændres som følger:
|
12) |
Artikel 90 affattes således: »Artikel 90 Hovedstol og kuponrenter på gældsfordringer For at være belånbare skal gældsfordringer opfylde følgende krav:
|
13) |
Artikel 93 affattes således: »Artikel 93 Gældsfordringers mindstebeløb Til indenlandsk brug skal gældsfordringer på det tidspunkt, hvor modparten ønsker at stille dem som sikkerhed, være over et minimumsbeløb på 25 000 EUR eller et højere beløb, som er fastsat af hjemmecentralbanken. For gældsfordringer, der anvendes på tværs af landegrænser, gælder et mindstebeløb på 500 000 EUR.« |
14) |
Artikel 95, stk. 1, affattes således: »1. Belånbare gældsfordringers debitorer og garanter skal være ikke-finansielle selskaber, offentlige enheder (undtagen offentlige finansielle selskaber), multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer.« |
15) |
Artikel 100 affattes således: »Artikel 100 Verifikation af procedurerne der anvendes til indgivelse af gældsfordringer De nationale centralbanker, tilsynsmyndigheder eller eksterne revisorer udfører en engangsverifikation af egnetheden af de procedurer, som modparten anvender til at indsende oplysninger om gældsfordringer til Eurosystemet. I tilfælde af væsentlige ændringer til sådanne procedurer, kan der udføres en ny engangsverifikation af disse procedurer.« |
16) |
Artikel 107a, stk. 2, affattes således: »2. Ikke-omsættelige gældsinstrumenter med sikkerhed i belånbare gældsfordringer (DECC'er) har en fast, ubetinget hovedstol og en kuponstruktur, der opfylder kravene i artikel 63. Sikkerhedspuljen må kun indeholde gældsfordringer, for hvilke der enten findes:
|
17) |
Artikel 107e ændres som følger:
|
18) |
Artikel 114, stk. 5, erstattes af følgende: »5. Hvis garanten ikke er en offentlig enhed, der kan opkræve skatter, indsendes en juridisk bekræftelse af garantiens juridiske gyldighed, bindende virkning og retsgyldighed til den relevante nationale centralbank i en form og af et indhold, som kan accepteres af Eurosystemet, før det garanterede omsættelige aktiv eller den garanterede gældsfordring kan anses for belånbar. Den juridiske bekræftelse udarbejdes af personer, som er uafhængige af modparten, udstederen/debitoren og garanten, og som har juridiske kvalifikationer til at udstede en sådan bekræftelse i henhold til gældende ret, f.eks. advokater i et advokatfirma, eller jurister, som arbejder i en anerkendt akademisk institution eller offentligt organ. Den juridiske bekræftelse skal også angive, at garantien ikke er en personlig garanti, og at den kun kan gøres gældende af indehaverne af de omsættelige aktiver eller gældsfordringens kreditor. Hvis garanten er etableret i et andet retssystem end det, som garantien hører under, skal det også fremgå af den juridiske bekræftelse, at garantien er gældende og retsgyldig i henhold til den lovgivning, der gælder i det retssystem, hvor garanten er etableret. For så vidt angår omsættelige aktiver, skal modparten indsende den juridiske bekræftelse til gennemsyn i den nationale centralbank, der indberetter det relevante garanterede aktiv, med henblik på optagelse på listen over belånbare aktiver. For så vidt angår gældsfordringer, skal den modpart, som ønsker at mobilisere gældsfordringen, indsende den juridiske bekræftelse til gennemsyn i den nationale centralbank i den jurisdiktion, hvor lovgivningen, som regulerer gældsfordringen, gælder. Kravet om retsgyldighed er underlagt de konkursretlige og billighedsretlige regler samt lignende regler og retsprincipper, der måtte gælde for garanten og berøre kreditorernes rettigheder over for garanten generelt.« |
19) |
Artikel 119, stk. 1 og 2, affattes således: »1. De kreditvurderingsoplysninger, som Eurosystemet lægger til grund for belånbarhedsvurderingen af aktiver, der er godkendt som sikkerhed i Eurosystemets kreditoperationer, tilvejebringes af kreditvurderingssystemer tilhørende en af de følgende tre kilder:
2. For hver kreditvurderingskilde opregnet i stk. 1 kan der være et sæt af kreditvurderingssystemer. Kreditvurderingssystemerne skal overholde de godkendelseskriterier, som er fastlagt i dette afsnit. En fortegnelse over de godkendte kreditvurderingssystemer, dvs. over godkendte eksterne kreditvurderingsbureauer og nationale centralbankers interne kreditvurderingssystemer, er offentliggjort på ECB's websted.« |
20) |
Artikel 124 udgår. |
21) |
Artikel 125 udgår. |
22) |
Artikel 135 affattes således: »Artikel 135 Værdiansættelsesregler for ikke-omsættelige aktiver Ikke-omsættelige aktiver tildeles en værdi af Eurosystemet, der svarer til det udestående beløb for sådanne ikke-omsættelige aktiver.« |
23) |
Artikel 138, stk. 3, litra b), affattes som følger:
|
24) |
Artikel 141, stk. 1, litra c), affattes således:
|
25) |
Bilag VI, VIII og IXb ændres i overensstemmelse med teksten i bilag I til denne retningslinje. |
26) |
Teksten i bilag II til denne retningslinje indgår som et nyt bilag XIIa til retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60). |
Artikel 2
Virkning og gennemførelse
1. Denne retningslinje får virkning på den dato, hvor den meddeles de nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta.
2. De nationale centralbanker i de medlemsstater, der har euroen som valuta, skal træffe alle de nødvendige foranstaltninger for at overholde denne retningslinje og anvende dem fra den 5. august 2019. De skal senest den 21. juni 2019 fremsende meddelelse til Den Europæiske Centralbank om, hvilke tekster og midler der vedrører disse foranstaltninger.
Artikel 3
Adressater
Denne retningslinje er rettet til alle centralbanker i Eurosystemet.
Udfærdiget i Frankfurt am Main, den 10. maj 2019.
For ECB's Styrelsesråd
Mario DRAGHI
Formand for ECB
(1) Den Europæiske Centralbanks retningslinje (EU) 2015/510 af 19. december 2014 om gennemførelse af Eurosystemets pengepolitiske ramme (retningslinjen om dokumentationsgrundlaget) (ECB/2014/60) (EUT L 91 af 2.4.2015, s. 3).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 347 af 28.12.2017, s. 35).
BILAG I
Bilag VI, VIII og IXb til retningslinje (EU) 2015/510 (ECB/2014/60) ændres som følger:
1. |
Bilag VI ændres som følger:
|
2. |
Bilag VIII ændres som følger:
|
3. |
Bilag IXb ændres som følger:
|
BILAG II
»BILAG XIIa
En enhed, der betragtes som et agency, som defineret i artikel 2, nr. 2), i denne retningslinje, skal opfylde følgende kvantitative kriterier, for at dens belånbare omsættelige aktiver kan henføres til haircutkategori II som fastsat i tabel 1 i bilaget til retningslinje (EU) 2016/65 (ECB/2015/35):
a) |
gennemsnittet af summen af den nominelle værdi af de udestående beløb for alle belånbare omsættelige aktiver udstedt af agency'et udgør mindst 10 mia. EUR i referenceperioden, og |
b) |
gennemsnittet af summen af den nominelle værdi af alle belånbare omsættelige aktiver med en nominel værdi af udestående på mindst 500 mia. EUR, som er udstedt af agency'et i referenceperioden, resulterer i en andel, der svarer til 50 % eller mere af gennemsnittet af summen af den nominelle værdi af udestående beløb for alle belånbare omsættelige aktiver, som er udstedt af det pågældende agency i referenceperioden. |
Det vurderes en gang årligt, om disse kvantitative kriterier er overholdt ved i det enkelte år at beregne det relevante gennemsnit over en referenceperiode på et år, der starter den 1. august i det foregående år og slutter den 31. juli i det indeværende år.