(1)

Efter at der fra den 20. august 2018 ikke længere blev ydet finansiel bistand inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme, blev der ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1192 (2) indledt skærpet overvågning af Grækenland i et tidsrum på seks måneder fra 21. august 2018.

(2)

Grækenland bør fortsætte vigtige institutionelle og strukturelle reformer på mellemlang sigt, således at det sikres, at de færdiggøres og er fuldt effektive, idet landet tager udgangspunkt i det betydelige antal foranstaltninger, det har gennemført som led i programmet for finansiel støtte inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme (»programmet«). Grækenland har med henblik herpå afgivet tilsagn i Eurogruppen om at fortsætte og gennemføre alle de centrale reformer, der er vedtaget som led i programmet, og sikre, at målene for de vigtige reformer, der er vedtaget inden for rammerne af dette program og dets forgængere, forfølges.

(3)

Grækenland har desuden givet tilsagn om at iværksætte særlige foranstaltninger inden for budgetpolitik samt finans-/strukturpolitik, socialforsorg, finansiel stabilitet, arbejds- og produktmarkeder, privatisering og offentlig forvaltning. Disse særlige foranstaltninger, som er anført i et bilag til Eurogruppens erklæring af 22. juni 2018, vil bidrage til, at der tages fat på de potentielle årsager til Grækenlands økonomiske vanskeligheder.

(4)

Siden 2010 har Grækenland modtaget betydelige beløb i finansiel bistand, hvilket har medført, at Grækenlands udestående gæld til medlemsstaterne i euroområdet, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme beløber sig til 243 700 mio. EUR. Grækenland har modtaget finansiel bistand på lempelige vilkår fra sine europæiske partnere, og der er blevet truffet yderligere foranstaltninger for at gøre gældssituationen mere holdbar i 2012 og igen i 2017 inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme. Den 22. juni 2018 nåede Eurogruppen til politisk enighed om at iværksætte yderligere foranstaltninger for at sikre en holdbar gældssituation. Foranstaltningerne omfatter en forlængelse af de vægtede gennemsnitlige løbetider med yderligere 10 år, en udsættelse af rente- og afdragsbetalinger med yderligere 10 år samt iværksættelsen af andre gældsrelaterede foranstaltninger. Eurogruppen kan hvert halve år indgå aftale om to yderligere foranstaltninger (afskaffelse af den forøgelse af rentemarginalen, som er knyttet til tranchen for gældstilbagekøb inden for rammerne af den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet fra 2018, og genindførelse af overførslen af de beløb, der svarer til euroområdets nationale centralbankers udbytte fra de græske statsobligationer, der holdes i henhold til aftalen om finansielle nettoaktiver og programmet vedrørende værdipapirmarkeder) på grundlag af positive indberetninger i forbindelse med den skærpede overvågning af, at Grækenland efterkommer sine politiske tilsagn efter programgennemførelsen.

(5)

Grækenlands offentlige saldo har været positiv siden 2016. Grækenland forventes at have nået sine mål for den primære saldo på 3,5 % af bruttonationalproduktet i 2018 og at nå målet på mellemlang sigt. Nettofinansieringen over for udlandet blev positiv i 2015 og har siden kun udvist mindre underskud. Økonomien er i bedring med en skønnet vækst på 2,0 % i 2018, mens arbejdsløsheden er for nedadgående. Grækenland har indledt et bredt strukturreformprogram for at forbedre erhvervsklimaet og konkurrenceevnen som led i programmerne for finansiel bistand og er siden august 2018 fortsat med at træffe foranstaltninger på området.

(6)

Til trods for disse reformer kan der i Grækenland stadig konstateres store ubalancer i beholdningerne og betydelige sårbarheder som følge af krisen. Som det også blev bemærket i Kommissionens rapport om varslingsmekanismen 2019 (udarbejdet i henhold til artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3)), står Grækenland over for visse udfordringer. Den offentlige gæld skønnes at have været på 182,8 % af bruttonationalproduktet ved udgangen af tredje kvartal af 2018, hvilket er det højeste i Unionen. Nettostillingen over for udlandet, som var på – 140,5 % af bruttonationalproduktet i 2017, er fortsat meget negativ; derudover er stillingen på de løbende poster, om end den er tæt på balance, stadig ikke tilstrækkelig til at understøtte en nedbringelse af de meget store nettopassiver over for udlandet til et forsvarligt niveau i et passende tempo. Ledigheden er fortsat med at falde fra sit højeste niveau i 2013 på 27,9 %, men lå fortsat på 18,6 % i oktober 2018. Langtidsledigheden (13,5 % i tredje kvartal af 2018) og ungdomsarbejdsløsheden (39,1 % i november 2018) er også fortsat meget høje. Der skal stadig gøres meget for at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet og retssystemet, idet Grækenland stadig halter langt bagefter de bedst rangerede på adskillige områder, jf. de strukturelle elementer af de vigtigste komparative indikatorer (f.eks. det tidsrum, det tager at træffe en retsafgørelse, håndhævelse af kontrakter, registrering af ejendom, insolvensbehandling m.m.).

(7)

Selv om banksektoren fortsat råder over et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, er den stadig udfordret som følge af de store beholdninger af misligholdte eksponeringer og den lave rentabilitet; den har stadig stærke forbindelser til staten. Ultimo september 2018 var beholdningen af misligholdte eksponeringer fortsat meget stor, idet den udgjorde 84,7 mia. EUR eller 46,7 % af de samlede balanceførte eksponeringer. Grækenland har vedtaget en række vigtige reformer som led i programmet og agter at udvikle yderligere værktøjer på kort sigt for at styrke rammen for afvikling af misligholdte eksponeringer og derved lette saneringen af bankernes balancer. Det vil dog kræve en fortsat indsats at bringe andelen af misligholdte eksponeringer ned på et holdbart niveau og sætte finansinstitutterne i stand til på ethvert tidspunkt at opfylde deres rolle som formidlere og risikoforvaltere.

(8)

Efter at Grækenland siden 2010 har været afskåret fra at optage lån på de finansielle markeder, er landet atter begyndt at få adgang til markedet gennem udstedelsen af statsobligationer pr. juli 2017. Grækenland havde en vellykket udstedelse af obligationer i januar 2019, hvilket var landets første udstedelse, siden det forlod programmet. Grækenlands lånevilkår er fortsat usikre som følge af eksterne økonomiske risici og indenlandske udfordringer med at fortsætte gennemførelsen af reformer på mellemlang sigt.

(9)

Kommissionen offentliggjorde sin første vurdering som led i den skærpede overvågning af Grækenland den 21. november 2018. I den vurdering, Kommissionen har foretaget, og som er afspejlet i dens meddelelse, beskrives Grækenlands fremskridt, hvad angår de generelle og specifikke reformtilsagn, landet har afgivet i Eurogruppen, og det konkluderes, at det går fremad med gennemførelsen af reformer, men at der er brug for en yderligere indsats for at opfylde Grækenlands tilsagn om reformer (4).

(10)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at betingelserne for at begrunde indførelsen af skærpet overvågning i henhold til artikel 2 i forordning (EU) nr. 472/2013 fortsat er til stede. Grækenlands finansielle stabilitet er fortsat udsat for risici, som, hvis de skulle materialisere sig, kan få yderst negative afsmittende virkninger på andre medlemsstater i euroområdet. Skulle der opstå sådanne afsmittende virkninger, kunne dette ske indirekte ved at påvirke investortilliden og dermed omkostningerne ved refinansiering for banker og stater i andre medlemsstater i euroområdet.

(11)

Derfor er det nødvendigt, at Grækenland på mellemlang sigt fortsat iværksætter foranstaltninger for at håndtere årsagerne eller de potentielle årsager til vanskelighederne og gennemfører strukturreformer til støtte for en robust og holdbar økonomisk genrejsning med henblik på at lette følgevirkningerne af en række forhold. Disse forhold omfatter den alvorlige og langvarige nedtur under krisen, størrelsen af Grækenlands gældsbyrde, sårbarhederne i landets finanssektor, de fortsat relativt nære bånd mellem finanssektoren og Grækenlands offentlige finanser (herunder statsejerskab), risikoen for, at alvorlige spændinger i en af disse sektorer spreder sig til andre medlemsstater, samt eurolandenes eksponering mod den græske stat.

(12)

For at imødegå de tilbageværende risici og overvåge opfyldelsen af de tilsagn, der er afgivet med henblik herpå, forekommer det nødvendigt og hensigtsmæssigt at forlænge den skærpede overvågning af Grækenland i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 472/2013.

(13)

Grækenland har haft mulighed for at udtale sig om Kommissionens vurdering via et brev, der blev sendt den 14. februar 2019. Grækenland var i sit svar af 15. februar 2019 i det store og hele enig i Kommissionens vurdering af de økonomiske udfordringer, som landet står over for, og som ligger til grund for beslutningen om at forlænge den skærpede overvågning.

(14)

Grækenland vil inden for rammerne af støtteprogrammet for strukturreformer (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 (5)) fortsat modtage teknisk bistand til tilrettelæggelse og gennemførelse af reformer, herunder med det formål at fortsætte og gennemføre centrale reformer i overensstemmelse med de politiske tilsagn, der overvåges som led i den skærpede overvågning.

(15)

Kommissionen vil i forbindelse med den skærpede overvågning arbejde tæt sammen med den europæiske stabilitetsmekanisme inden for rammerne af det tidlige varslingssystem —