BILAG

ANSØGNING OM REGISTRERING AF EN GARANTERET TRADITIONEL SPECIALITET

Forordning (EF) nr. 509/2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (*1)

»SUIKERSTROOP«

EF-nr.: NL-TSG-0007-01203 — 27.1.2014

1.   NAVN OG ADRESSE PÅ DEN ANSØGENDE SAMMENSLUTNING

Navn:	Kenniscentrum suiker & voeding
Adresse:	Amsterdamsestraatweg 39a, 3744 MA Baarn
Telefon	+31 355433455
Fax	+31 355426626
E-mail:	info@kenniscentrumsuiker.nl

2.   MEDLEMSSTAT ELLER TREDJELAND

Nederlandene

3.   VARESPECIFIKATION

3.1.   Navn(e), der søges registreret (artikel 2 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007  (1) )

»Suikerstroop«

Betegnelsen skal ledsages af anprisningen »fremstillet efter traditionen i Nederlandene«.

3.2.   Navnets art

☒	Navnet er specifikt i sig selv

☐	Navnet udtrykker landbrugsproduktets eller fødevarens specificitet.

Produktet har haft dette navn i århundreder. »Suikerstroop« (sirup) udvindes i forbindelse med fremstillingen af sukker. Det hedder i artikel 12 i bekendtgørelse om sukker og sirup af 1977 (produktloven), at »Navnet »Suikerstroop«, eventuelt indledt af navnet på den plante, som produktet fremstilles af, skal og kan alene anvendes til at beskrive den sirupsagtige væske, der dannes af tyksaften af den plante, som produktet laves af efter udvinding af sukkerkrystaller …«.

3.3.   Søges navnet forbeholdt det produkt, som ansøgningen vedrører, jf. artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 509/2006

☒	Navnet søges forbeholdt det pågældende produkt

☐	Navnet søges ikke forbeholdt det pågældende produkt

3.4.   Produktets art

Klasse 2.3: Konfekturevarer, brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk.

3.5.   Beskrivelse af det landbrugsprodukt eller den fødevare, som navnet i punkt 3.1 henviser til (artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1216/2007)

»Suikerstroop« er en sirupsagtig væske, der udvindes af tyksaften fra sukkerroer eller sukkerrør efter udvinding af sukkerkrystallerne. Denne væske har et ekstraktindhold på mindst 80 %, et askeindhold på ikke over 4,0 % og en renhed på mindst 73 %. Produktets høje tørstofindhold kombineret med dets høje sukkerkoncentration (over 60 g pr. 100 g) betyder, at det kan holde sig i lang tid. Sukkeret sørger for, at der kun er en begrænset mængde »frit vand«, hvilket betyder, at der ikke kan udvikles mikroorganismer.

Produktet har følgende specifikke egenskaber:

	Farve	Brix-grad (2)	Samlet sukkerindhold
»Suikerstroop«	2 000 -30 000 IU (3)	min. 79°	min. 70 %

Fysiske egenskaber

»Suikerstroop« er en klæbrig, kompakt, tyktflydende, mørkebrun, sirupsagtig væske, som har et højt sukkerindhold (mindst 70 %).

Kemiske egenskaber

»Suikerstroop« har en renhed på mindst 73 %. Ekstraktindholdet skal være mindst 80 %, og askeindholdet må ikke overstige 4 %.

Organoleptiske egenskaber

»Suikerstroop« har en sød/salt, let bitter smag. Sødmen skyldes det høje sukkerindhold, mens den salte smag stammer fra mineraler og andre (opløselige) bestanddele i sukkerroerne eller sukkerrørene, som findes i siruppen som resultat af produktionsprocessen.

3.6.   Beskrivelse af produktionsmetoden, som navnet i punkt 3.1 henviser til

Den råvare, som »Suikerstroop« laves af, er den sirupsagtige væske, der bliver tilbage ved fremstillingen af sukker af sukkerroer eller sukkerrør, efter at sukkerkrystallerne er udvundet.

I produktionen af krystalsukker opløses sukker fra sukkerroer eller sukkerrør i vand under udvindingsprocessen. Andre — vandopløselige — bestanddele (»ikke-sukkerstoffer«) i sukkerroer eller sukkerrør kan også opløses i dette vand.

Dette ekstrakt renses, inddampes og bringes til at krystallisere. Efter krystallisering af den således fremstillede sukkeropløsning udvindes sukkerkrystallerne. »Ikke-sukkerstofferne« bliver tilbage i den resterende sukkeropløsning, også benævnt modersirup (eller sirup eller afløbet sirup). Denne modersirup indeholder stadig store mængder opløst sukker (omkring 85 %). For at få dette opløste sukker til at krystallisere sig inddampes modersiruppen en gang til, indtil der igen dannes sukkerkrystaller. Disse krystaller udvindes endnu en gang. Den tilbageblevne sirup kaldes B-sirup og indeholder ca. 75 % sukker (på tørstofbasis) og en relativt større mængde ikke-sukkerstof. B-sirup er den råvare, der bruges til at fremstille »Suikerstroop«.

B-siruppen hældes i en blandingstank for at fjerne urenheder. Råvaren behandles med aktivt kul, som absorberer urenhederne, der sammen med kullet efterfølgende fjernes ved filtrering. Den udvundne rensede B-sirup er hovedingrediensen i »Suikerstroop«. Den rensede B-sirup tilsættes en sukkeropløsning (sukker opløst i vand) og/eller invertsukkersirup, så den får de egenskaber, der henvises til i punkt 3.5. Invertsukkersirup er sirup, som frembringes ved at spalte sukker (saccharose) i glukose og fruktose. Den rensede B-sirup, sukkeropløsningen og/eller invertsukkersiruppen blandes til en ensartet masse.

Til fremstilling af »Suikerstroop« med den i punkt 3.5 beskrevne sammensætning indkoges denne homogene, sirupsagtige masse under vakuum, indtil den ønskede brix-grad (mindst 79°) opnås.

Siruppen lagres i lagertanke, hvorfra den hældes i forskellige typer emballage.

3.7.   Landbrugsproduktets eller fødevarens specificitet

»Suikerstroops« specificitet skyldes, at dens egenskaber i betydelig grad adskiller sig fra andre typer sirup såsom æblesirup eller pæresirup, men også fra melasse i henseende til følgende egenskaber:

Råvare

»Suikerstroop« adskiller sig derved, at siruppen stammer 100 % fra sukkerroer/sukkerrør.

Sukkerets sammensætning

Fordi siruppen stammer 100 % fra sukkerroer eller sukkerrør, indeholder den næsten udelukkende saccharose og invertsukker som kulhydrater. Sukkerindholdet er mindst 70 % (se også de egenskaber, der henvises til i punkt 3.5). Derved adskiller siruppen sig også fra melasse, hvis sukkerindhold er under 68 %.

Smag

»Ikke-sukkerstofferne« i råvaren giver »Suikerstroop« en salt smag med et let bittert udtryk. Dette skaber sammen med det høje sukkerindhold en sød/salt smag og aroma, der er enestående sammenlignet med andre typer sirup.

3.8.   Landbrugsproduktets eller fødevarens traditionelle karakter

Ansøgningen om registrering er baseret på det forhold, at produktet er karakteriseret ved at være fremstillet efter en traditionel produktionsmetode og har en traditionel sammensætning.

Traditionel produktionsmetode

»Suikerstroop« blev for længe siden (fra begyndelsen af det 17. århundrede) fremstillet manuelt, men er blevet fabriksfremstillet siden 1908. Fabrikkernes produktionsmetode har været uændret siden da, selv om produktionsprocessen er blevet forbedret, effektiviseret og yderligere mekaniseret. Fabrikkerne (der blev grundlagt i begyndelsen af det 20. århundrede, omkring 1910) er stadig i drift. De er blevet moderniseret indvendigt i takt med den teknologiske udvikling.

Det 17., 18. og 19. århundrede

Historisk er »Suikerstroop« et biprodukt fra sukkerindustrien. I De Suikerraffinadeur (Sukkerraffinaderi) af J.H. Reisig fra 1783 beskrives det, hvordan sirup blev opfanget i drypskåle under fremstillingen af sukkertoppe. Under krystalliseringsprocessen blev den (tyktflydende) sukkertyksaft hældt over i sukkertopforme. Disse forme blev så placeret oven på drypskålene i et par dage. Den opfangede sirup blev kaldt »udækket« sirup. Sukkertoppene blev derefter dækket med vådt pibeler (som fremmede krystalliseringsprocessen og forhindrede opløsning) og sat tilbage på skålene. Derefter blev der langsomt hældt vand over toppene, som sivede ned gennem dem. Den således fremstillede sirup blev kendt som »dækket« sirup. Dæklaget (tørt ler) blev derefter fjernet, og sukkertoppene blev stående et par dage, hvorefter de blev dækket med et tyndere lag pibeler og sat tilbage på sirupskålene, før der blev hældt vand over dem. Denne sirup blev kaldt »naloop-sirup« (dvs. sirup i den reneste form).

Fra det 20. århundrede til i dag

Da det teknologiske fremskridt (industrialiseringen) har resulteret i en stigning i mængden af krystalsukker, som kan udvindes under fremstillingsprocessen, indeholder spisemelassen/melassen (dvs. siruppen) flere ikke-sukkerstoffer og mindre sukker (samlet sukkerindhold på under 68 %, renhed under 73 %). Ophobningen af urenheder (på grund af den industrielle fremstillingsmådes effektivitet) giver også siruppen en helt anden smag, som er meget mere salt end datidens sirup i reneste form (det sidste sirupprodukt fra den manuelle produktionsproces). Fordi der imidlertid stadig var efterspørgsel efter »Suikerstroop«, begyndte man specifikt at fremstille det. Produktionsprocessen blev udviklet omkring år 1900 (se beskrivelse i punkt 3.6), og i 1908 begyndte man at fremstille produktet på den måde, man også gør i dag.

Oversigt over produktionsmetoden i 1908 og i dag:

Produktionsmetode (som beskrevet i punkt 3.6)	1908	Nu
B-sirup fra fremstillingen af sukker af sukkerrør eller sukkerroer udgør råvaren	X	X
Rensning af B-sirup ved hjælp af aktivt kul	X	X
Tilsætning af sukkeropløsning og/eller invertsukkersirup ifølge opskrift	X	X
Blanding til en ensartet masse	X	X
Opvarmning og inddampning for at få det ønskede tørstof	X	X

Traditionel sammensætning

»Suikerstroop« består traditionelt af kulhydraterne saccharose og invertsukker, som stammer fra sukkerrør eller sukkerroer.

Sammensætningen af vore dages »Suikerstroop« (kravene hertil er beskrevet i punkt 3.9) er den samme som fastlagt i bekendtgørelsen om sukker og sirup (produktloven) fra 1977.

I bekendtgørelsen om sukker og sirup (produktloven) fra 1977 blev sammensætningen beskrevet som den sirupsagtige væske fra plantens tyksaft, som produktet fremstilles af efter udvinding af sukkerkrystallerne. Ekstraktets indhold skulle desuden være mindst 80 % med en tilsyneladende renhedsfaktor på 73 %. Askeindholdet måtte højst være 4,0 %. Sammensætningens væsentligste egenskaber har ikke forandret sig og opfylder kravene til sammensætningen af nutidens »Suikerstroop« som beskrevet i punkt 3.5.

Traditionel anvendelse

»Suikerstroop« er meget brugt i traditionelle madretter. Af serien Streekgerechten en wetenswaardigheden (Lokale retter og interessante detaljer), af Jo van Lamoen, 1987/88, fremgår, at »Suikerstroop« bruges i mange lokale retter, herunder Groningse kruidkoek (krydderkage), brune bønner med æbler, Limburgse zoervleisj (sursteg), Drentse proemenkreuze (blommekage) og Zeeuwse boterbabbelaars (smørkager). Der findes også mange opskrifter med »Suikerstroop« i Het kookboek van de Amsterdamse huishoudschool (Kogebog for Amsterdams hjemkundskabsskole) af C.J. Wannée, 6. udgave fra 1910. Som eksempler kan nævnes boluskoek og stroopmoppen, og stroopsaus (sovs lavet med »Suikerstroop«) blev anbefalet til mange retter, fordi de traditionelle nederlandske opskrifter ofte ikke smagte af særlig meget.

3.9.   Minimumskrav og procedurer for verifikation af specificiteten

»Suikerstroops« specificitet kan testes på grundlag af målelige minimumskrav, som siruppens egenskaber (jf. punkt 3.5, farve, brix-grad og samlet sukkerindhold) skal overholde. Producenten verificerer, at kravene er opfyldt i hvert vareparti (under hver produktion).

Nederlandse Voedsel- en Warenautoriteit, NVWA (den nederlandske myndighed for fødevare- og forbrugerproduktsikkerhed), sikrer dette ved at føre tilsyn med kontrollerne. NVWA foretager mindst en gang om året administrative kontroller hos producenterne, hvor de gennemgår data for farve, brix-grad og samlet sukkerindhold (målt af producenten for hver produktion og lagret digitalt).

4.   MYNDIGHEDER ELLER ORGANER, DER VERIFICERER OVERHOLDELSEN AF KRAVENE I VARESPECIFIKATIONEN

4.1.   Navn og adresse

Navn:	Nederlandse Voedsel en Waren Autoriteit
Adresse:	Catharijnesingel 59, 3511 GG Utrecht
Telefon	+31 88 2233333
E-mail:	info@vwa.nl

☒

Offentlig

☐

Privat

4.2.   Myndighedens eller organets særlige opgaver

Nederlandenes myndighed for fødevare- og forbrugerproduktsikkerhed er ansvarlig for at kontrollere, at kravene i varespecifikationen for »Suikerstroop« overholdes.

---

(*1)  Erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer.

(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2007 af 18. oktober 2007 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 509/2006 om garanterede traditionelle specialiteter i forbindelse med landbrugsprodukter og fødevarer (EUT L 275 af 19.10.2007, s. 3).

(2)  Mål for koncentrationen af opløst tørstof (i dette tilfælde sukker) i en vandig opløsning, som fastsættes med et refraktometer.

(3)  ICUMSA (International Commission for Uniform Methods of Sugar Analysis) Units. Jo højere IU-værdi, jo mørkere farve.

Dette er et indirekte mål for renhed.