EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R0166

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/166 af 8. februar 2016 om særlige betingelser for import af fødevarer, der indeholder eller består af betelblade (»blade af Piper betle)« fra Indien og om ændring af forordning (EF) nr. 669/2009 (EØS-relevant tekst)

EUT L 32 af 9.2.2016, p. 143–150 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/02/2017; ophævet ved 32017R0186

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2016/166/oj

9.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 32/143


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/166

af 8. februar 2016

om særlige betingelser for import af fødevarer, der indeholder eller består af betelblade (»blade af Piper betle)« fra Indien og om ændring af forordning (EF) nr. 669/2009

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (1) af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, særlig artikel 53, stk. 1, litra b), nr. ii),

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (2) af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, særlig artikel 15, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 kan der vedtages relevante EU-beredskabsforanstaltninger for foder og fødevarer, der er importeret fra et tredjeland, for at beskytte menneskers sundhed, dyresundheden og miljøet, hvis denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne hver for sig.

(2)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 (3) etableres der en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der er anført i bilag I til nævnte forordning. Betelblade (blade af Piper betle L.) med oprindelse i Indien er fra den 1. april 2014 omfattet af en øget hyppighed af de offentlige kontroller for så vidt angår tilstedeværelsen af en lang række salmonellastammer.

(3)

Resultaterne af den øgede hyppighed af kontroller foretaget af medlemsstaterne inden for rammerne af forordning (EF) nr. 669/2009 for disse fødevarer viser en fortsat høj grad af manglende overholdelse af de mikrobiologiske kriterier for fødevarer, der er fastsat i EU-lovgivningen. Siden 2011 er der udstedt ca. 90 meddelelser (4) til det hurtige varslingssystem for fødevarer og foder som følge af tilstedeværelsen af en lang række patogene salmonellastammer i fødevarer, der indeholder eller består af betelblade med oprindelse i eller afsendt fra Indien.

(4)

Disse resultater dokumenterer, at importen af disse fødevarer udgør en sundhedsrisiko for mennesker. På trods af den øgede hyppighed af de udførte kontroller ved Unionens grænser har situationen ikke forbedret sig. På trods af Kommissionens udtrykkelige anmodning herom har de indiske myndigheder desuden heller ikke fremlagt en konkret og tilfredsstillende handlingsplan med henblik på at rette op på fejl og mangler i produktions- og kontrolsystemerne.

(5)

For at beskytte menneskers sundhed i Unionen bør der derfor indføres yderligere garantier i forbindelse med disse fødevarer fra Indien. Derfor bør alle sendinger af betelblade fra Indien ledsages af et sundhedscertifikat, hvoraf det fremgår, at disse fødevarer er blevet produceret i overensstemmelse med de hygiejnebestemmelser, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 (5), og at der er foretaget prøveudtagning og analyse for forekomsten af salmonella, hvori det blev påvist, at sendingen overholder EU-lovgivningen, samt af analyseresultaterne.

(6)

Det er hensigtsmæssigt at udelukke ikke-kommercielle sendinger fra anvendelsen af denne forordnings bestemmelser.

(7)

Prøveudtagning og analyse af sendingerne bør ske i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning. I Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 (6) fastsættes både de mikrobiologiske kriterier for fødevarer samt bestemmelserne om prøveudtagning til offentlig kontrol af mikrobiologiske kriterier for fødevarer, der er gældende i Unionen.

(8)

De indiske myndigheder har informeret Kommissionen om navnet på den kompetente myndighed, hvis bemyndigede repræsentant har bemyndigelse til at underskrive sundhedscertifikatet.

(9)

Forordning (EU) nr. 669/2009 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

1.   Denne forordning finder anvendelse på sendinger af fødevarer, der indeholder eller består af betelblade (blade af Piper betle L., også kaldet »betelpeber«), herunder dem, der deklareres under KN-kode 1404 90 00, med oprindelse i eller afsendt fra Indien som fastsat i bilag I til denne forordning.

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på sendinger af fødevarer, der er omhandlet i stk. 1, og som udelukkende er bestemt til en privatpersons eget forbrug eller anvendelse. I tilfælde af tvivl ligger bevisbyrden hos modtageren af sendingen.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning anvendes definitionerne i artikel 2 og 3 i forordning (EF) nr. 178/2002, artikel 2 i forordning (EF) nr. 882/2004 og artikel 3 i forordning (EF) nr. 669/2009.

Artikel 3

Import til Unionen

Sendinger af fødevarer, jf. artikel 1, stk. 1, må kun importeres til Unionen i overensstemmelse med procedurerne i denne forordning.

Sendinger af sådanne fødevarer må kun komme ind i Unionen gennem et udpeget indgangssted som defineret i forordning (EF) nr. 669/2009.

Artikel 4

Resultater af prøveudtagning og analyse

1.   Sendinger af de fødevarer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, ledsages af resultaterne af den prøveudtagning og analyse, der er foretaget af de kompetente myndigheder i Indien, for at sikre at EU-lovgivningen angående mikrobiologiske kriterier for salmonella, er overholdt for de fødevarer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1.

2.   Prøveudtagningen, jf. stk. 1, foretages i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2073/2005.

Artikel 5

Sundhedscertifikat

1.   Sendingerne ledsages også af et sundhedscertifikat, jf. den anførte model i bilag II.

2.   Sundhedscertifikatet udfyldes, underskrives og bekræftes af en bemyndiget repræsentant for den kompetente myndighed i Indien.

3.   Sundhedscertifikatet udfærdiges på det officielle sprog, eller på et af de officielle sprog, i den medlemsstat, hvor det udpegede indgangssted findes. En medlemsstat kan dog vælge at acceptere sundhedscertifikater, der er udfærdiget på et andet officielt EU-sprog.

Artikel 6

Identifikation

Hver enkelt sending af de fødevarer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, identificeres med en identifikationskode, der svarer til den identifikationskode, som er anført på resultaterne af den prøveudtagning og analyse, der er omhandlet i artikel 4, og på det sundhedscertifikat, som er omhandlet i artikel 5. Hver enkelt pose eller anden emballagetype i sendingen identificeres med denne identifikationskode.

Artikel 7

Forhåndsmeddelelse om sendinger

1.   Fødevarevirksomhedslederne eller deres repræsentanter giver en forhåndsmeddelelse om dato og tidspunkt for den forventede fysiske ankomst af de sendinger med fødevarer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, til de kompetente myndigheder på det udpegede indgangssted samt om sendingens art.

2.   De udfylder i forbindelse med forhåndsmeddelelsen del I i det fælles importdokument (CED), der er fastsat i artikel 3, litra a), i forordning (EF) nr. 669/2009 og sender dokumentet til den kompetente myndighed på det udpegede indgangssted mindst én arbejdsdag før sendingens fysiske ankomst.

3.   Ved udfyldelsen af det fælles importdokument i henhold til denne forordning henholder fødevarevirksomhedslederne for de fødevarer, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, sig til den vejledning i udfyldelse af det fælles importdokument, der er fastsat i bilag II til forordning (EF) nr. 669/2009.

Artikel 8

Offentlig kontrol

1.   Den kompetente myndighed på det udpegede indgangssted foretager dokumentkontrol i forbindelse med hver enkelt sending af fødevarer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, for at sikre overholdelse af kravene i artikel 4 og 5.

2.   Identitetskontrol og fysisk kontrol af de fødevarer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, i denne forordning, foretages i overensstemmelse med artikel 8, 9 og 19 i forordning (EF) nr. 669/2009 med den hyppighed, der er fastsat i bilag I til denne forordning.

3.   Når kontrollen er gennemført, skal de kompetente myndigheder:

a)

udfylde de relevante oplysninger i del II i det fælles importdokument

b)

vedlægge resultaterne af prøveudtagning og analyse foretaget i overensstemmelse med stk. 2 i denne artikel

c)

tilvejebringe og udfylde referencenummeret på det fælles importdokument i det fælles importdokument

d)

stemple og underskrive det originale fælles importdokument

e)

lave og beholde en kopi af det underskrevne og stemplede fælles importdokument.

4.   Det originale fælles importdokument og det originale sundhedscertifikat ledsaget af resultater af prøveudtagning og analyse, som omhandlet i artikel 4, ledsager sendingen under transporten, indtil den er overgået til fri omsætning. For så vidt angår fødevarer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, udstedes der i tilfælde af tilladelse til videre transport af sendingen — indtil resultaterne af den fysiske kontrol foreligger — en bekræftet kopi af det originale fælles importdokument til det formål.

Artikel 9

Opdeling af en sending

1.   Sendinger må ikke opdeles, før alle offentlige kontroller er udført, og det fælles importdokument er blevet udfyldt af den kompetente myndighed, jf. artikel 8.

2.   Hvis sendingen efterfølgende opdeles, ledsages hver enkelt del af en bekræftet kopi af det fælles importdokument under transporten, indtil den er overgået til fri omsætning.

Artikel 10

Overgang til fri omsætning

Sendingernes overgang til fri omsætning er betinget af, at fødevarevirksomhedslederen eller dennes repræsentant forelægger for toldmyndighederne et fælles importdokument (i fysisk eller elektronisk form), som er behørigt udfyldt af den kompetente myndighed, efter at alle offentlige kontroller er udført, og der foreligger tilfredsstillende resultater af en eventuel fysisk kontrol. Toldmyndighederne godkender kun sendingen til overgang til fri omsætning, hvis den kompetente myndighed har angivet sin positive afgørelse i rubrik II.14 og har sat sin underskrift i rubrik II.21 i det fælles importdokument.

Artikel 11

Manglende overholdelse

Hvis den offentlige kontrol afslører manglende overholdelse af den relevante EU-lovgivning, udfylder den kompetente myndighed det fælles importdokuments del III, og der træffes foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 19, 20 og 21 i forordning (EF) nr. 882/2004.

Artikel 12

Rapporter

Hver tredje måned sender medlemsstaterne en rapport til Kommissionen med alle analyseresultater af de offentlige kontroller af fødevaresendinger i henhold til denne forordning. Rapporten indsendes i den måned, der følger efter hvert kvartal.

Rapporten skal indeholde følgende oplysninger:

antal importerede sendinger

antal sendinger, hvoraf der blev udtaget prøver til analyse

resultaterne af den i artikel 8, stk. 2, omhandlede kontrol.

Artikel 13

Omkostninger

Alle omkostninger forbundet med den offentlige kontrol, herunder prøveudtagning, analyse, opbevaring og eventuelle foranstaltninger, der træffes i tilfælde af manglende opfyldelse af kravene, afholdes af fødevarevirksomhedslederne.

Artikel 14

Overgangsforanstaltninger

Uanset artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, tillader medlemsstaterne import af sendinger af de fødevarer, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, der har forladt oprindelseslandet inden ikrafttrædelsen af denne forordning uden at være ledsaget af et sundhedscertifikat og resultaterne af prøveudtagning og analyse.

Artikel 15

Ændring af forordning (EF) nr. 669/2009

Forordning (EF) nr. 669/2009 ændres som angivet i bilag III til nærværende forordning.

Artikel 16

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. februar 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(2)  EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1.

(3)  Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 af 24. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse og om ændring af beslutning 2006/504/EF (EUT L 194 af 25.7.2009, s. 11).

(4)  Fra 2011 og frem til den 15. oktober 2015: (12 i 2011, 6 i 2012, 13 i 2013, 17 i 2014 og 43 fra 1.1.2015 til 15.10.2015).

(5)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s. 1).

(6)  Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1).


BILAG I

Fødevarer af ikke-animalsk oprindelse, der er omfattet af bestemmelserne i denne forordning:

Foderstoffer og fødevarer

(påtænkt anvendelse)

KN-kode (1)

Taric-underopdeling

Oprindelsesland eller afsendelsesland

Risiko

Hyppighed af fysisk kontrol og identitets-kontrol (%) ved import

Betelblade (Piper betle L.) — (fødevarer)

ex 1404 90 00

10

Indien (IN)

Salmonella (2)

10


(1)  Når det kun kræves, at visse produkter henhørende under en KN-kode skal undersøges, og der ikke findes nogen specifik underopdeling af koden, er KN-koden markeret med »ex«.

(2)  Referencemetode EN/ISO 6579 eller en metode, der er valideret i forhold til denne referencemetode, jf. artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1).


BILAG II

Sundhedscertifikat til anvendelse ved import til Den Europæiske Union af

 (1)

Sendingens kodenummer …Certifikatnummer …

I henhold til bestemmelserne i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/166 om særlige betingelser for import af betelblade (»Piper betle L.«) fra Indien certificerer

…(den kompetente myndighed, jf. artikel 5, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/166)

herved, at …

…(indsæt fødevarer, jf. artikel 1, stk. 1, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/166)

i denne sending bestående af: …

…(beskrivelse af sending, produkt, pakningernes antal og type samt brutto- eller nettovægt)

indlastet i …(indladningssted)

af …(transportfirmaets navn)

med destinationen …(bestemmelsessted og land)

hidrørende fra virksomheden …

…(virksomhedens navn og adresse)

er fremstillet under forhold, der er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 852/2004.

Der er udtaget prøver af denne sending i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005, med henblik på at kontrollere forekomsten af salmonellastammer

den …(dato), og der er foretaget en laboratorieanalyse den …

(dato) på …

(laboratoriets navn). Nærmere oplysninger om prøveudtagning, analysemetoder og alle resultater er vedlagt.

Udfærdiget i …den …

Stempel og underskrift af den bemyndigede repræsentant for den kompetente myndighed, jf. artikel 5, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2016/166


(1)  Produkt og oprindelsesland.


BILAG III

I bilag I til forordning (EF) nr. 669/2009 udgår følgende række:

Foderstoffer og fødevarer

(påtænkt anvendelse)

KN-kode (1)

Taric-underopdeling

Oprindelsesland

Risiko

Hyppighed af fysisk kontrol og identitetskontrol (%)

»Betelblade (Piper betle L.) — (fødevarer)

ex 1404 90 00

10

Indien (IN)

Salmonella (2)

50«


(1)  Når det kun kræves, at visse produkter henhørende under en KN-kode skal undersøges, og der ikke findes nogen specifik underopdeling af koden, er KN-koden markeret med »ex«.

(2)  Referencemetode EN/ISO 6579 eller en metode, der er valideret i forhold til denne referencemetode, jf. artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 1).


Top