16.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 359/155

(1)

Institutter skal opfylde kapitalkrav, der i tilstrækkelig grad afspejler de risici, herunder kreditrisici, som de pågældende institutter har påtaget sig, under hensyntagen til de forskellige geografiske kontekster, som de driver virksomhed i. Den kreditrisiko, som institutter, der har eksponeringer mod enheder uden for Unionen, er udsat for, er alt andet lige bestemt af kvaliteten af de relevante reguleringsmæssige rammer og af det gennemførte tilsyn i det relevante tredjeland.

(2)

I henhold til artikel 107, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 må institutter kun behandle eksponeringer mod investeringsselskaber, kreditinstitutter og børser i tredjelande som eksponeringer mod institutter, hvis tredjelandet anvender tilsynsmæssige krav til sådanne enheder, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.

(3)

Ved artikel 114, stk. 7, artikel 115, stk. 4, og artikel 116, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsættes der særlige risikovægte for eksponeringer mod centralregeringer, centralbanker, regionale myndigheder, lokale myndigheder og offentlige enheder i tredjelande, der anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til dem, der anvendes i Unionen.

(4)

Ved artikel 153 i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsættes formlerne for beregning af de risikovægtede eksponeringsbeløb for erhvervseksponeringer og eksponeringer mod institutter, centralregeringer og centralbanker efter IRB-metoden, og de parametre, der skal anvendes ved beregningen, herunder korrelationskoefficienten, fastsættes ligeledes. Ved artikel 153, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 fastsættes korrelationskoefficienten for store enheder i den finansielle sektor. I henhold til artikel 142, stk. 1, nr. 4), litra b), i nævnte forordning skal den pågældende enhed i den finansielle sektor eller et af dens datterselskaber for at falde ind under definitionen på en »stor enhed i den finansielle sektor« være omfattet af lovgivningen i et tredjeland, der anvender tilsyns- og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen.

(5)

For at bestemme de passende risikovægtede eksponeringer med henblik på beregningen af kapitalkrav for kreditrisiko i tilknytning til eksponeringer mod visse kategorier af enheder i tredjelande har Kommissionen vurderet ækvivalensen af tilsyns- og lovreglerne i tredjelande i forhold til de tilsvarende tilsyns- og lovregler i Unionen.

(6)

Ækvivalensen er blevet fastslået ved en resultatbaseret analyse af tredjelandets tilsyns- og lovregler, ved hvilken deres evne til at opnå de samme generelle mål som Unionens tilsyns- og lovregler testes. Målene vedrører navnlig stabiliteten og integriteten af både det indenlandske og det globale finansielle system i dets helhed, effektiviteten og tilstrækkeligheden af beskyttelsen af investorer og andre forbrugere af finansielle tjenesteydelser, samarbejdet mellem forskellige aktører i det finansielle system, herunder regulerings- og tilsynsmyndigheder, tilsynets uafhængighed og effektivitet og den effektive gennemførelse og håndhævelse af relevante internationalt vedtagne standarder. For at opnå samme generelle mål som Unionens tilsyns- og lovregler bør tredjelandets tilsyns- og lovregler leve op til en række operationelle, organisatoriske og tilsynsmæssige standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsyns- og reguleringsmæssige krav, der gælder for de relevante kategorier af finansielle institutioner. Under hensyntagen til uafhængige vurderinger foretaget af internationale organisationer, bl.a. Baselkomitéen for Banktilsyn, Den Internationale Valutafond og Den Internationale Børstilsynsorganisation, har Kommissionen vurderet visse tredjelandes tilsyns- og lovregler for kreditinstitutter, investeringsselskaber og børser. På baggrund af denne analyse har Kommissionen kunnet foretage en evaluering af ækvivalensen af tredjelandes regler med henblik på at vurdere behandlingen af de relevante kategorier af eksponeringer, der er nævnt i artikel 107, 114, 115, 116 og 142 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(7)

For så vidt angår artikel 114, 115 og 116 i forordning (EU) nr. 575/2013 bør ækvivalensen vurderes i forhold til de tilsyns- og lovregler, der gælder for kreditinstitutter, idet disse regler almindeligvis fastsætter risikovægtene til brug ved beregningen af kapitalkrav i tilknytning til kreditrisiko.

(8)

For så vidt angår artikel 142, stk. 1, nr. 4), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 er ækvivalensvurderingen begrænset til de tilsyns- og lovregler, der gælder for tredjelandsvirksomheder, hvis hovedvirksomhed svarer til et kreditinstituts eller et investeringsselskabs virksomhed, jf. definitionen i artikel 4, stk. 1, nr. 27), i nævnte forordning.

(9)

På baggrund af vurderingen kan det konkluderes, at Australien, Brasilien, Canada, Guernsey, Hongkong, Indien, Isle of Man, Japan, Jersey, Kina, Mexico, Monaco, Saudi-Arabien, Schweiz, Singapore, Sydafrika og USA har tilsyns- og lovregler, der opfylder en række operationelle, organisatoriske og tilsynsmæssige standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsyns- og lovregler, der gælder for kreditinstitutter. Derfor bør de tilsyns- og reguleringsmæssige krav vedrørende kreditinstitutter i disse tredjelande og territorier anses for som minimum at svare til dem, der anvendes i Unionen, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, og artikel 142, stk. 1, nr. 4), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013.

(10)

På baggrund af vurderingen kan det konkluderes, at Australien, Brasilien, Canada, Kina, Mexico, Saudi-Arabien, Singapore, Sydafrika og USA har tilsyns- og lovregler, der opfylder en række operationelle, organisatoriske og tilsynsmæssige standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsyns- og lovregler, der gælder for investeringsselskaber. Derfor bør de tilsyns- og reguleringsmæssige krav vedrørende investeringsselskaber i disse tredjelande anses for som minimum at svare til dem, der anvendes i Unionen, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, og artikel 142, stk. 1, nr. 4), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013.

(11)

På baggrund af vurderingen kan det konkluderes, at Brasilien, Canada, Indien, Japan, Kina, Mexico, Saudi-Arabien, Singapore, Sydafrika og USA har tilsyns- og lovregler, der opfylder en række operationelle standarder, der afspejler de væsentlige elementer i Unionens tilsyns- og lovregler, der gælder for børser. Derfor bør disse tredjelandes tilsyns- og reguleringsmæssige krav vedrørende børser anses for som minimum at svare til dem, der anvendes i Unionen, for så vidt angår artikel 107, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, men kun i det omfang, der er tale om eksponeringer mod børser, der er hjemmehørende i disse tredjelande.

(12)

Denne afgørelse har alene til formål at fastslå ækvivalens med henblik på tildeling af risikovægte i henhold til artikel 107, 114, 115, 116 og 142 i forordning (EU) nr. 575/2013.

(13)

Listen over tredjelande og territorier, for hvilke der anses at være ækvivalens med henblik på denne afgørelse, er ikke definitiv. Kommissionen vil med bistand af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed fortsat løbende overvåge udviklingen i tredjelandes og territoriers tilsyns- og lovregler med henblik på efter behov og mindst hvert femte år at ajourføre de i denne afgørelse fastsatte lister over tredjelande og territorier, navnlig i lyset af den konstante udvikling i tilsyns- og lovreglerne, i Unionen og på globalt plan, idet der tages hensyn til nye tilgængelige kilder til relevant information.

(14)

Den løbende gennemgang af de tilsynsmæssige krav, der gælder i de tredjelande og territorier, der er anført i bilagene, bør ikke berøre Kommissionens mulighed for at foretage en særlig gennemgang vedrørende et bestemt tredjeland eller territorium på et hvilket som helst tidspunkt uden for den generelle gennemgang, hvis den relevante udvikling nødvendiggør, at Kommissionen revurderer den anerkendelse, som er blevet tilkendt ved denne afgørelse. En sådan revurdering kan medføre, at anerkendelsen af ækvivalens trækkes tilbage.

(15)

Bestemmelserne i denne afgørelse hænger nøje sammen, idet de vedrører ækvivalensen af visse tredjelandes og territoriers tilsyns- og reguleringsmæssige krav med henblik på behandling af eksponeringer i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013. Af hensyn til sammenhængen mellem disse bestemmelser, som bør træde i kraft samtidig, og for at de institutter, som er omfattet af disse forpligtelser, lettere kan få et samlet overblik over og samlet adgang til dem er det hensigtsmæssigt at samle visse af de i forordning (EU) nr. 575/2013 krævede gennemførelsesretsakter i én enkelt afgørelse.

(16)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Bankudvalg.

(17)

For at undgå en pludselig forhøjelse af kapitalkravene for kreditinstitutter og investeringsselskaber i Unionen bør denne afgørelse træde i kraft den 1. januar 2015 —