Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32013D0401

2013/401/FUSP: Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EUCAP SAHEL Niger/1/2013 af 23. juli 2013 om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP SAHEL Niger)

EUT L 202 af 27.7.2013, p. 24–24 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/10/2013

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2013/401/oj

27.7.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 202/24


DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE EUCAP SAHEL NIGER/1/2013

af 23. juli 2013

om forlængelse af mandatet for missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP SAHEL Niger)

(2013/401/FUSP)

DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉ HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 38, stk. 3,

under henvisning til Rådets afgørelse 2012/392/FUSP af 16. juli 2012 om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (1), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i afgørelse 2012/392/FUSP bemyndiges Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) til i overensstemmelse med traktatens artikel 38 at træffe de relevante afgørelser med henblik på at varetage den politiske kontrol med og den strategiske ledelse af Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP SAHEL Niger), herunder at træffe afgørelse om udnævnelse af en missionschef.

(2)

Den 17. juli 2012 vedtog PSC afgørelse EUCAP SAHEL Niger/1/2012 (2) om udnævnelse af general Francisco ESPINOSA NAVAS til missionschef for EUCAP SAHEL Niger fra den 17. juli 2012 til den 16. juli 2013.

(3)

Den 9. juli 2013 vedtog Rådet afgørelse 2013/368/FUSP (3) om forlængelse af den periode, der er omfattet af det finansielle referencegrundlag for EUCAP SAHEL Niger frem til den 31. oktober 2013.

(4)

Den 12. juli 2013 foreslog Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik at forlænge mandatet for general Francisco ESPINOSA NAVAS som missionschef for EUCAP SAHEL Niger fra den 17. juli 2013 til den 31. oktober 2013 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Mandatet for general Francisco ESPINOSA NAVAS som missionschef for EUCAP SAHEL Niger forlænges hermed frem til den 31. oktober 2013.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Den anvendes fra den 17. juli 2013.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2013.

På Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités vegne

W. STEVENS

Formand


(1)   EUT L 187 af 17.7.2012, s. 48.

(2)  Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komités afgørelse EUCAP SAHEL Niger/1/2012 af 17. juli 2012 om udnævnelse af missionschefen for Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP SAHEL Niger) (EUT L 200 af 27.7.2012, s. 17).

(3)  Rådets afgørelse 2013/368/FUSP af 9. juli 2013 om ændring af afgørelse 2012/392/FUSP om Den Europæiske Unions FSFP-mission i Niger (EUCAP Sahel Niger) (EUT L 189 af 10.7.2013, s. 13).


Top