11.8.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 206/21

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 805/2011

af 10. august 2011

om fastlæggelse af nærmere regler for flyveledercertifikater og visse certifikater i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 216/2008 af 20. februar 2008 om fælles regler for civil luftfart og om oprettelse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur, og om ophævelse af Rådets direktiv 91/670/EØF, forordning (EF) nr. 1592/2002 og direktiv 2004/36/EF (1), særlig artikel 8c, stk. 10, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Sigtet med forordning (EF) nr. 216/2008 er at oprette og fastholde et højt, ensartet niveau for civil luftfartssikkerhed i Unionen. Ved forordningen fastsættes midler til at opfylde dette og andre mål på området civil luftfartssikkerhed.

(2)

Gennemførelsen af forordning (EF) nr. 216/2008 samt lovgivningen (2) om det fælles europæiske luftrum II kræver, at der fastsættes gennemførelsesbestemmelser, især for udstedelse af flyveledercertifikater med henblik på at opretholde et højt ensartet sikkerhedsniveau for civil luftfart i Europa, sikre de højeste standarder for ansvarsbevidsthed og kompetence, forbedre flyvelederes disponibilitet og fremme den gensidige anerkendelse af certifikater, samtidig med at bestræbelserne på at opfylde målet om en generel forbedring af flyvesikkerheden og personalets kvalifikationer videreføres.

(3)

Flyveledere samt personer og organisationer, der er involveret i træning, testning, kontrol eller helbredsundersøgelse af flyveledere, skal opfylde de relevante væsentlige krav i bilag Vb til forordning (EF) nr. 216/2008. Ifølge denne forordning bør flyveledere samt personer og organisationer, der er involveret i disses træning, certificeres eller tildeles licenser, når det er godtgjort, at de overholder de væsentlige krav.

(4)

Det certifikat, som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/23/EF af 5. april 2006 om et EF-flyveledercertifikat (3), har været et nyttigt redskab til at få anerkendt flyvelederes særlige rolle med hensyn til en sikker afvikling af flyvekontrollen. Fastsættelsen af EU-kompetencestandarder har reduceret opsplitningen på dette område og effektiviseret tilrettelæggelsen af arbejdet i forbindelse med det tiltagende regionale samarbejde mellem luftfartstjenesteudøverne. Derfor er vedligeholdelse og forbedring af den fælles certificeringsordning for flyveledere i Unionen et vigtigt led i det europæiske flyvekontrolsystem.

(5)

Direktiv 2006/23/EF blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1108/2009 (4). Men bestemmelserne i direktiv 2006/23/EF gælder fortsat frem til anvendelsesdatoen for de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 8c, stk. 10, i forordning (EF) nr. 216/2008. Disse foranstaltninger fastsættes i nærværende forordning.

(6)

Denne forordnings bestemmelser bør afspejle det aktuelle tekniske niveau, herunder bedste praksis og de videnskabelige og tekniske fremskridt inden for træning af flyveledere. De er udarbejdet på grundlag af direktiv 2006/23/EF og giver medlemsstaterne mulighed for en fælles gennemførelse af de standarder og den anbefalede praksis, der blev fastsat i konventionen om international civil luftfart, som blev undertegnet i Chicago den 7. december 1944, og de sikkerhedskrav, som blev vedtaget af Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), som blev oprettet i henhold til den internationale konvention af 13. december 1960.

(7)

For at sikre, at de fælles krav til udstedelse af flyveledercertifikater og helbredsgodkendelser anvendes på en ensartet måde, bør medlemsstaternes kompetente myndigheder og i givet fald Det Europæiske Luftfartsikkerhedsagentur (»agenturet«) følge fælles procedurer, når de vurderer, om disse krav overholdes; agenturet bør udarbejde certificeringsspecifikationer, acceptable midler til påvisning af overholdelse og vejledende materiale for at fremme den fornødne forskriftsmæssige ensartethed.

(8)	Som følge af de særlige forhold, der kendetegner Unionens lufttrafik, er der behov for at indføre og på effektiv vis anvende fælles kompetencestandarder for flyveledere, der er ansat af luftfartstjenesteudøvere, som leverer lufttrafikstyring (ATM) og luftfartstjenester (ANS) til offentligheden.

(9)

Medlemsstaterne bør imidlertid så vidt muligt sikre, at tjenester, der leveres til eller stilles til rådighed for offentligheden af militært personale, frembyder et sikkerhedsniveau, som er mindst lige så højt som det, der kræves af de væsentlige krav i bilag Vb til grundforordningen. Derfor kan medlemsstaterne vælge at anvende denne forordnings principper på deres militære personale, der leverer tjenester til offentligheden, som er omtalt i forordningens artikel 1, stk. 2, litra c).

(10)

De myndigheder, der fører tilsyn med kravenes overholdelse, bør være tilstrækkeligt uafhængige af luftfartstjenesteudøvere og uddannelsesudbydere. Myndighederne skal også til stadighed kunne udføre deres opgaver effektivt. Den kompetente myndighed, som er udpeget i forbindelse med denne forordning, kan være det samme organ eller de samme organer, som er udpeget eller oprettet i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (5) som ændret ved forordning (EF) nr. 1070/2009. Agenturet bør fungere som kompetent myndighed i forbindelse med denne forordning og udstede og forny certifikaterne til flyveledertræningsorganisationer, der befinder sig uden for medlemsstaternes territorium, og, hvor det er relevant, deres personale.

(11)

Udøvelse af luftfartstjeneste kræver højt kvalificeret personale, hvis kompetence skal kunne dokumenteres på flere måder. I forbindelse med flyvekontrol kan dette bedst gøres ved at have en fælles certificeringsordning for flyveledere i Unionen, der må betragtes som en slags eksamensbevis for den enkelte flyveleder. Den kategori, der er anført på et certifikat, bør angive, hvilken type lufttrafiktjeneste en flyveleder er beføjet til at udøve. Samtidig afspejler påtegningerne på certifikatet både flyvelederens særlige kompetencer og tilladelsen fra de kompetente myndigheder til at udøve tjeneste for en særlig sektor eller gruppe af sektorer. Derfor bør myndighederne kunne vurdere flyveledernes kompetence, når de udsteder certifikater eller forlænger påtegningernes gyldighed. De kompetente myndigheder bør også kunne suspendere et certifikat, kategorier eller påtegninger, hvis der er tvivl om kompetencerne.

(12)

I anerkendelse af behovet for yderligere at styrke sikkerhedskulturen, navnlig ved at integrere pålidelig indberetning af hændelser og en åben indberetningskultur (»just culture«) for at lære af hændelser, bør denne forordning ikke indebære, at en hændelse automatisk fører til, at certifikatet, kategorien eller påtegningen suspenderes. Inddragelse af et certifikat bør betragtes som den sidste udvej i ekstreme tilfælde.

(13)

For at styrke den gensidige tillid til medlemsstaternes certificeringssystemer for flyveledere er det nødvendigt at fastsætte fælles regler om opnåelse og bevarelse af et certifikat. Derfor bør der indføres ensartede krav til uddannelse, kvalifikationer, kompetence og adgang til flyveledererhvervet for at skabe den højeste grad af sikkerhed. Dette bør føre til etablering af en sikker flyvekontroltjeneste af høj kvalitet og bidrage til anerkendelse af certifikater i hele Unionen, hvorved den frie bevægelighed og disponibiliteten af flyveledere forbedres.

(14)	Denne forordning bør ikke føre til omgåelse af de gældende nationale bestemmelser vedrørende rettigheder og forpligtelser i forbindelse med et eventuelt arbejdsforhold mellem en arbejdsgiver og en ansøger til en stilling som flyveleder.

(15)

For at kompetencerne kan blive sammenlignelige i hele Unionen, bør de struktureres på en klar og almindeligt accepteret måde. Dette vil medvirke til at garantere sikkerheden ikke blot i det luftrum, som er under en luftfartstjenesteudøvers kontrol, men især i grænseområdet mellem forskellige tjenesteudøvere.

(16)

I forbindelse med mange hændelser og ulykker spiller kommunikation en væsentlig rolle. Derfor fastsættes detaljerede krav til flyvelederes sprogkundskaber ved denne forordning. Disse krav tager udgangspunkt i de krav, som Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) har vedtaget, og skaber et grundlag for at håndhæve disse internationalt accepterede standarder. Det er nødvendigt at overholde principperne om ikke-forskelsbehandling, gennemskuelighed og proportionalitet i forbindelse med sprogkravene for at fremme den frie bevægelighed, samtidig med at sikkerheden garanteres.

(17)

Grunduddannelsens mål er beskrevet i Eurocontrol-specifikationerne for fælles kernemoduler og grunduddannelse for flyveledere, som er udarbejdet på begæring af medlemmerne af Eurocontrol og betragtes som hensigtsmæssige standarder. Manglen på almindeligt accepterede standarder for uddannelse ved en enhed må opvejes af en række foranstaltninger, herunder godkendelse af eksaminatorer og bedømmere, med henblik på at garantere et højt kompetenceniveau. Dette er så meget desto vigtigere, som uddannelsen ved en enhed er meget bekostelig og afgørende med hensyn til sikkerhed. ICAO har også udarbejdet standarder på andre områder, hvor der ikke findes fælles europæiske uddannelseskrav. Medlemsstaterne kan anvende disse ICAO-standarder, hvis der ikke findes europæiske uddannelseskrav.

(18)

Der er på begæring af Eurocontrols medlemsstater udarbejdet helbredskrav, der betragtes som hensigtsmæssige standarder med henblik på at sikre, at denne forordning overholdes. Helbredsgodkendelser bør navnlig udstedes i overensstemmelse med kravene i Requirements for European Class 3 Medical Certification of Air Traffic Controllers, som fastsat af Eurocontrol.

(19)

Certificering af træningsorganisationer bør betragtes som en af de væsentlige sikkerhedsfaktorer, som bidrager til flyvelederuddannelsens kvalitet. Det er derfor nødvendigt at fastsætte krav til træningsorganisationer. Uddannelse bør betragtes som en tjenesteydelse på linje med luftfartstjenester, som også certificeres. Denne forordning bør skabe grundlag for at certificere en uddannelse efter uddannelsestype, pakke af uddannelsestjenester eller pakke af uddannelses- og luftfartstjenester, uden at uddannelsens særlige kendetegn tilsidesættes.

(20)

Denne forordning bekræfter Den Europæiske Unions Domstols faste retspraksis for så vidt angår gensidig anerkendelse af eksamensbeviser og arbejdskraftens frie bevægelighed. Proportionalitetsprincippet, en behørig begrundelse for at pålægge udligningsforanstaltninger og passende bestemmelser om klageadgang er grundprincipper, der bør gælde for lufttrafikstyringssektoren på en mere synlig måde. Medlemsstaterne bør have ret til at nægte at anerkende certifikater, der ikke er udstedt i henhold til denne forordning. Da formålet med denne forordning er at lette den gensidige anerkendelse af certifikater, regulerer den ikke betingelserne for adgang til beskæftigelse.

(21)

Flyveledere bør på grund af tekniske innovationer inden for deres erhverv regelmæssigt have ajourført deres kompetencer. De nødvendige tilpasninger i denne forordning til den tekniske og videnskabelige udvikling bør følge den relevante procedure med kontrol, jf. artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF (6).

(22)

Denne forordning kan få indflydelse på flyveledernes daglige arbejdsgang. Arbejdsmarkedets parter bør på passende måde informeres og høres om alle foranstaltninger, der har vigtige sociale og arbejdsmarkedsmæssige følger. Der er derfor foretaget en høring af arbejdsmarkedets parter via agenturets hasteprocedure. Sektordialogudvalget, der er nedsat i henhold til Kommissionens afgørelse 98/500/EF af 20. maj 1998 om oprettelse af sektordialogudvalg til fremme af dialogen mellem arbejdsmarkedets parter på europæisk plan (7), bør høres på passende vis om yderligere gennemførelsesforanstaltninger, som Kommissionen træffer.

(23)

De generelle betingelser for at opnå certifikat med hensyn til alders-, helbreds- og uddannelseskrav samt grunduddannelse bør ikke berøre indehavere af eksisterende certifikater. Certifikater og helbredsgodkendelser, der er udstedt af medlemsstaterne i overensstemmelse med direktiv 2006/23/EF, bør også betragtes som værende udstedt i overensstemmelse med denne forordning for at sikre bevarelsen af de eksisterende privilegier, certifikaterne giver, og en jævn overgang for alle certifikatindehavere og for de kompetente myndigheder.

(24)	Der bør fastlægges undtagelsesbestemmelser for at give mulighed for fortsat at anvende forskellig national praksis på områder, hvor der endnu ikke var fastsat fælles regler under den hasteprocedure, der blev anvendt til disse gennemførelsesforanstaltninger i første fase.

(25)

Agenturet skal foretage en vurdering af det europæiske flyveledercertificeringssystem og yderligere forbedringer, der er nødvendige for at sikre en helhedstilgang til sikkerheden i luftfartssektoren, samt for at sikre fuld overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag Vb til forordning (EF) nr. 216/2008, med henblik på at afgive en udtalelse til Kommissionen med eventuelle ændringer til denne forordning.

(26)

Denne udtalelse bør også omhandle de områder, hvor det i første fase under hasteproceduren ikke var muligt at fastlægge fælles regler i stedet for de forskellige nationale regler, og hvor det derfor foreslås, at medlemsstaternes nationale lovgivning, hvor det er relevant, fortsat skal finde anvendelse i en overgangsfase.

(27)	Foranstaltningerne i denne forordning bygger på den udtalelse, som agenturet har afgivet i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, litra b), og artikel 19, stk. 1, i forordning (EF) nr. 216/2008.

(28)	Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra det i henhold til artikel 65 i forordning (EF) nr. 216/2008 nedsatte udvalg —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

KAPITEL I

GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Formålet med denne forordning er at højne sikkerhedsstandarderne og forbedre EU-flyvekontrolsystemets funktionsdygtighed gennem udstedelse af flyveledercertifikater baseret på fælles certificeringskrav.

Artikel 2

Genstand og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes gennemførelsesbestemmelser for udstedelse, suspension og inddragelse af flyveleder- og flyvelederelevcertifikater, af de dertil knyttede kategorier, påtegninger, helbredsgodkendelser og af træningsorganisationers certifikater samt betingelserne for gyldighed, fornyelse, forlængelse og anvendelse.

2.   Denne forordning finder anvendelse på:

a)	flyvelederelever,

b)	flyveledere, der varetager deres funktioner inden for anvendelsesområdet af forordning (EF) nr. 216/2008, og

c)	personer og organisationer, der beskæftiger sig med certificering, træning, testning, kontrol og helbredsundersøgelse af ansøgere i overensstemmelse med denne forordning.

3.   I henhold til artikel 1, stk. 3, i forordning (EF) nr. 216/2008 skal medlemsstaterne, så vidt det er praktisk gennemførligt, sikre, at tjenester, der leveres til eller stilles til rådighed for offentligheden af militært personale, og som er nævnt i den forordnings artikel 1, stk. 2, litra c), frembyder et sikkerhedsniveau, som mindst svarer til det niveau, der kræves af de væsentlige krav i forordningens bilag Vb.

4.   For at opnå et harmoniseret sikkerhedsniveau i det europæiske luftrum kan medlemsstaterne vælge at anvende denne forordnings principper på deres militære personale, der leverer tjenester til offentligheden, og som er omtalt i denne forordnings artikel 1, stk. 2, litra c).

5.   Flyvekontroltjeneste, som er omfattet af forordning (EF) nr. 216/2008, må kun udøves af flyveledere med certifikat i henhold til denne forordning.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1.   »flyvekontroltjeneste«: en tjeneste, der har til opgave at forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og på manøvreområdet forebygge sammenstød mellem luftfartøjer og hindringer samt fremme og opretholde en velordnet regulering af lufttrafikken

2.   »luftfartstjenesteudøver«: enhver offentlig eller privat enhed, der udøver luftfartstjenester for den almene lufttrafik

3.   »almen lufttrafik«: al flyvning, der foretages med civile luftfartøjer, samt al flyvning, der foretages med statsluftfartøjer (herunder militærets, toldvæsenets og politiets luftfartøjer), hvis denne flyvning foretages i overensstemmelse med ICAO's procedurer

4.   »certifikat«: et dokument, der uanset sin betegnelse er udstedt og påtegnet i henhold til denne forordning, og som berettiger den retmæssige indehaver til at udøve flyvekontroltjenester i overensstemmelse med de kategorier og påtegninger, som er anført på det

5.   »kategori«: tilladelse, der er anført på eller tilknyttet et certifikat og udgør en del heraf, og som angiver specifikke betingelser, privilegier eller begrænsninger i forbindelse med certifikatet

6.   »kategoripåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver de særlige betingelser, privilegier eller begrænsninger, som gælder for den pågældende kategori

7.   »enhedspåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver ICAO-flyvepladsbetegnelsen og de sektorer og/eller positioner, hvor certifikatets indehaver har beføjelse til at arbejde

8.   »sprogpåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver indehaverens sprogfærdigheder

9.   »instruktørpåtegning«: den tilladelse, der er anført på og udgør en del af et certifikat, og som angiver, at indehaveren har beføjelse til at fungere som instruktør i forbindelse med uddannelse på arbejdsstedet

10.   »ICAO-flyvepladsbetegnelse«: den kode på 4 bogstaver, der er sammensat i henhold til ICAO's regler i håndbog DOC 7910, og som er tildelt en fast luftfartsstation

11.   »sektor«: del af et kontrolområde og/eller en flyveinformationsregion/øvre region

12.   »uddannelse«: alle de teorikurser og praktiske øvelser, herunder øvelser i simulator, og den uddannelse på arbejdsstedet, der kræves for at erhverve og bevare kompetence til at udøve sikker flyvekontroltjeneste af høj kvalitet; den består af:

13.   »træningsorganisation«: en organisation, som den kompetente myndighed har certificeret til at levere en eller flere uddannelsestyper

14.   »kompetenceplan for en enhed«: en godkendt plan, der angiver, efter hvilken metode enheden vedligeholder sine certifikatindehaveres kompetence

15.   »uddannelsesplan for en enhed«: en godkendt plan, der indeholder en detaljeret beskrivelse af de processer og den tidsplan, der er påkrævet for, at procedurerne for enheden kan anvendes på lokalområdet under opsyn af en instruktør for uddannelse på arbejdsstedet.

Artikel 4

Kompetent myndighed

I denne forordning er den kompetente myndighed den myndighed, som er udpeget eller oprettet af hver enkelt medlemsstat til at fungere som den nationale tilsynsmyndighed og varetage de opgaver, som påhviler denne myndighed i henhold til denne forordning, med undtagelse af den certificering af træningsorganisationer, der er omhandlet i artikel 27, hvor den kompetente myndighed er:

a)	den myndighed, som er udpeget eller oprettet af den medlemsstat, hvor ansøgeren har sit hovedaktivitetssted eller eventuelt sit hjemsted, medmindre andet er fastsat i bilaterale eller multilaterale aftaler mellem medlemsstater eller kompetente myndigheder

b)	agenturet, hvis ansøgeren har sit hovedaktivitetssted eller eventuelt sit hjemsted uden for medlemsstaternes territorium.

KAPITEL II

CERTIFIKATER, KATEGORIER OG PÅTEGNINGER

Artikel 5

Ansøgning om og udstedelse af certifikater, kategorier og påtegninger

1.   En ansøgning om udstedelse, forlængelse eller fornyelse af certifikater og de dertil knyttede kategorier og/eller påtegninger indsendes til den kompetente myndighed i overensstemmelse med den procedure, som denne myndighed har foreskrevet.

2.   Ansøgningen ledsages af dokumentation for, at ansøgeren er kompetent til at fungere som flyveleder eller flyvelederelev i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Den pågældende dokumentation skal vedrøre ansøgerens viden, erfaring, færdigheder og sprogkundskaber.

3.   Certifikatet skal indeholde alle relevante oplysninger om de privilegier, dokumentet giver, og opfylde specifikationerne i bilag I.

4.   Certifikatet underskrives af den person, det er udstedt til, og tilhører denne person.

Artikel 6

Suspension og inddragelse af certifikater, kategorier og påtegninger

I medfør af artikel 22, stk. 2, kan:

a)	et certifikat, en kategori eller en påtegning suspenderes, hvis der hersker tvivl om flyvelederens kompetence, eller på grund af tjenesteforseelse

b)	et certifikat inddrages på grund af grov uagtsomhed eller misbrug.

Artikel 7

Udøvelse af certifikaternes privilegier

Udøvelse af de privilegier, certifikaterne giver, afhænger af gyldigheden af kategorierne, påtegningerne og helbredsgodkendelsen.

Artikel 8

Flyvelederelevcertifikat

1.   Indehavere af flyvelederelevcertifikater skal være bemyndiget til at udøve flyvekontroltjeneste under tilsyn af en instruktør for uddannelse på arbejdsstedet i overensstemmelse med kategorien/kategorierne eller kategoripåtegningen/kategoripåtegningerne i certifikatet.

2.   Flyvelederelevcertifikater udstedes til ansøgere, som:

a)	er fyldt 18 år

b)	har mindst et eksamensbevis, der giver adgang til universitetet eller tilsvarende eller enhver anden uddannelse på sekundærtrinnet, der sætter dem i stand til at gennemføre en flyvelederuddannelse

c)	har bestået en godkendt grunduddannelse, der er relevant for kategorien og den eventuelle kategoripåtegning, jf. del A i bilag II

d)	har en gyldig helbredsgodkendelse

e)	har dokumenteret de fornødne sprogfærdigheder, jf. kravene i artikel 13.

3.   Flyvelederelevcertifikatet skal indeholde sprogpåtegningen/sprogpåtegningerne og mindst én kategori og eventuelt én kategoripåtegning.

Artikel 9

Flyveledercertifikat

1.   Indehavere af flyveledercertifikater skal være bemyndiget til at udøve flyvekontroltjeneste i overensstemmelse med kategorierne og påtegningerne i deres certifikat.

2.   Privilegierne i et flyveledercertifikat omfatter privilegierne i et flyvelederelevcertifikat som defineret i artikel 8, stk. 1.

3.   Flyveledercertifikater udstedes til ansøgere, som:

a)	er fyldt 21 år. Medlemsstaterne kan dog i behørigt begrundede tilfælde fastsætte en lavere aldersgrænse

b)	har et flyveledercertifikat

c)	har gennemført en godkendt uddannelsesplan ved en enhed og har bestået de relevante eksamener eller bedømmelser, jf. kravene i del B i bilag II

d)	har en gyldig helbredsgodkendelse

e)	har dokumenteret de fornødne sprogfærdigheder, jf. kravene i artikel 13.

4.   Flyveledercertifikatet valideres ved tilføjelse af en eller flere kategorier og de relevante kategori-, enheds- og sprogpåtegninger, for hvilke uddannelsen er gennemført med tilfredsstillende resultat.

Artikel 10

Flyvekontrolkategorier

1.   Certifikater skal indeholde en eller flere af følgende kategorier til angivelse af, hvilken type tjeneste certifikatindehaveren er bemyndiget til at udøve:

a)	kategorien flyvepladskontrol, visuel (Aerodrome Control Visual — ADV) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafikken på en flyveplads, der ikke har publiceret instrumentindflyvnings- eller udflyvningsprocedurer

b)

kategorien flyvepladskontrol, instrument (Aerodrome Control Instrument — ADI) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafikken på en flyveplads, der har publiceret instrumentindflyvnings- og/eller udflyvningsprocedurer, og dertil skal være knyttet mindst en af de kategoripåtegninger, der er beskrevet i artikel 11, stk. 1

c)	kategorien indflyvningskontrol, procedure (Approach Control Procedural — APP) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for ankommende, afgående og gennemflyvende luftfartøjer uden anvendelse af overvågningsudstyr.

d)

kategorien indflyvningskontrol, overvågning (Approach Control Surveillance — APS) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for ankommende, afgående eller gennemflyvende luftfartøjer ved hjælp af overvågningsudstyr, og dertil skal være knyttet mindst en af de kategoripåtegninger, der er beskrevet i artikel 11, stk. 2

e)	kategorien områdekontrol, procedure (Area Control Procedural — ACP) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for luftfartøjer uden anvendelse af overvågningsudstyr

f)

kategorien områdekontrol, overvågning (Area Control Surveillance — ACS) angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste for luftfartøjer med anvendelse af overvågningsudstyr, og at der dertil skal være knyttet mindst en af de kategoripåtegninger, der er beskrevet i artikel 11, stk. 3.

2.   En indehaver af en kategori, der ikke har udøvet privilegierne i forbindelse med denne kategori i en periode på fire på hinanden følgende år, må kun begynde uddannelse ved en enhed vedrørende denne kategori efter passende bedømmelse af, om vedkommende stadig opfylder betingelserne vedrørende denne kategori, og efter at have opfyldt eventuelle uddannelseskrav, som denne bedømmelse giver anledning til.

Artikel 11

Kategoripåtegninger

1.   Kategorien flyvepladskontrol, instrument (Aerodrome Control Instrument — ADI) skal indeholde mindst en af følgende påtegninger:

a)	påtegningen tårnkontrol (Tower Control — TWR), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve kontroltjeneste, hvor flyvepladskontrollen udøves fra én position

b)	påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik på manøvreområde (Ground Movement Control — GMC), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik på manøvreområdet

c)

påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik på manøvreområde, overvågning (Ground Movement Surveillance — GMS), der tildeles i tilknytning til påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik på manøvreområde eller påtegningen tårnkontrol, og som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik på manøvreområdet ved hjælp af systemer til overvågning af flyvepladstrafikken på manøvreområdet

d)	påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik i luften (Air Control — AIR), som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik i luften

e)

påtegningen flyvepladsradarkontrol (Aerodrome Radar Control — RAD), der tildeles i tilknytning til påtegningen tårnkontrol for flyvepladstrafik i luften eller påtegningen tårnkontrol, og som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve flyvepladskontrol ved hjælp af overvågningsradarudstyr.

2.   Kategorien indflyvningskontrol, overvågning (Approach Control Surveillance — APS) skal indeholde mindst en af følgende påtegninger:

a)	påtegningen radarkontrol (Radar Control — RAD), som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udøve indflyvningskontroltjeneste under anvendelse af primært og/eller sekundært radarudstyr

b)

påtegningen præcisionsradarindflyvning (Precision Approach Radar — PAR), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen, og som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udføre jordkontrollerede præcisionsindflyvninger under anvendelse af præcisionsindflyvningsradarudstyr for luftfartøjer ved slutindflyvningen til landingsbanen

c)

påtegningen overvågningsradarindflyvning (Surveillance Radar Approach — SRA), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen, og som angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til at udføre jordkontrollerede indflyvninger, som ikke er præcisionsindflyvninger, under anvendelse af overvågningsudstyr for luftfartøjer ved slutindflyvningen til landingsbanen

d)	påtegningen automatisk positionsovervågning (Automatic Dependent Surveillance — ADS), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve indflyvningskontroltjeneste under anvendelse af automatisk positionsovervågning

e)

påtegningen terminalkontrol (Terminal Control — TCL), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen eller påtegningen automatisk positionsovervågning, som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste under anvendelse af alle former for overvågningsudstyr til luftfartøjer, der opererer i et bestemt terminalområde og/eller tilgrænsende sektorer.

3.   Kategorien områdekontrol, overvågning (Area Control Surveillance — ACS) skal indeholde mindst en af følgende påtegninger:

a)	påtegningen radarkontrol (Radar Control — RAD), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve områdekontroltjeneste under anvendelse af overvågningsradarudstyr

b)	påtegningen automatisk positionsovervågning (Automatic Dependent Surveillance — ADS), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve områdekontroltjeneste under anvendelse af automatisk positionsovervågning

c)

påtegningen terminalkontrol (Terminal Control — TCL), der tildeles i tilknytning til radarpåtegningen eller påtegningen automatisk positionsovervågning, som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste under anvendelse af alle former for overvågningsudstyr til luftfartøjer, der opererer i et bestemt terminalområde og/eller tilgrænsende sektorer

d)	påtegningen havområdekontrol (Oceanic Control — OCN), som angiver, at indehaveren har kompetence til at udøve flyvekontroltjeneste til luftfartøjer, der opererer over et havområde.

4.   En indehaver af en kategoripåtegning, der ikke har udøvet privilegierne i forbindelse med denne kategoripåtegning i en periode på fire på hinanden følgende år, må kun begynde uddannelse ved en enhed vedrørende denne kategoripåtegning efter passende bedømmelse af, om vedkommende stadig opfylder betingelserne vedrørende denne kategori, og efter at have opfyldt eventuelle uddannelseskrav, som denne bedømmelse giver anledning til.

Artikel 12

Enhedspåtegninger

1.   Enhedspåtegning angiver, at certifikatindehaveren har kompetence til under en lufttrafiktjenesteenheds ansvar at udøve flyvekontroltjeneste for en specifik sektor, gruppe af sektorer eller positioner.

2.   Enhedspåtegninger er gyldige i en første periode på 12 måneder.

3.   En sådan enhedspåtegnings gyldighed forlænges i en efterfølgende periode på 12 måneder ud over den i stk. 2 fastsatte periode, hvis luftfartstjenesteudøveren dokumenterer over for den kompetente myndighed:

a)	at ansøgeren i de foregående 12 måneder har udøvet certifikatets privilegier i det minimum af timer, som er fastsat i den godkendte kompetenceplan for en enhed

b)	at ansøgerens kompetence er blevet bedømt i henhold til del C i bilag II, og

c)	at ansøgeren har en gyldig helbredsgodkendelse.

Med henblik på anvendelsen af første afsnit, litra a), skal luftfartstjenesteudøvernes operative enheder registrere de timer, som hver certifikatindehaver ved enheden rent faktisk har arbejdet i sektorerne, gruppen af sektorer eller i de pågældende positioner, og stiller på begæring disse data til rådighed for de kompetente myndigheder og til certifikatindehaveren.

4.   Det minimum af arbejdstimer uden at medregne instruktøropgaver, der kræves for at vedligeholde en enhedspåtegnings gyldighed, kan nedsættes for instruktører for uddannelse på arbejdsstedet i forhold til den tid, de bruger på at oplære på de positioner, som forlængelsen gælder for, som fastsat i den godkendte kompetenceplan for en enhed.

5.   Hvis en enhedspåtegnings gyldighed udløber, skal der gennemføres en uddannelsesplan for en enhed med positivt resultat for at vedligeholde påtegningens gyldighed.

Artikel 13

Sprogpåtegning

1.   Flyveledere og flyvelederelever må ikke udøve privilegierne i deres certifikater, medmindre de har en engelsk sprogpåtegning.

2.   Medlemsstaterne kan kræve færdigheder i lokale sprog, hvis det anses for nødvendigt af sikkerhedshensyn.

Sådanne krav skal være ikke-diskriminerende, forholdsmæssige og gennemskuelige og skal meddeles agenturet straks.

3.   I forbindelse med stk. 1 og 2 skal en person, som ansøger om sprogpåtegning, påvise at have sprogfærdigheder som minimum på operativt niveau (niveau 4), både med hensyn til anvendelsen af fraseologi og almindeligt sprog.

For at gøre dette skal ansøgeren kunne følgende:

a)	kommunikere effektivt udelukkende verbalt (telefon/radiotelefon) og ansigt til ansigt

b)	udtrykke sig præcist og klart om almindelige, konkrete og faglige spørgsmål

c)	anvende relevante kommunikationsstrategier til at udveksle meddelelser og afklare misforståelser i en almindelig eller arbejdsrelateret situation

d)	relativt let klare sproglige udfordringer, der skyldes en komplikation eller uventet begivenhed i forbindelse med en rutinearbejdssituation eller en kommunikationsopgave, som de ellers er fortrolige med, og

e)	anvende en dialekt eller accent, der er forståelig i luftfartsmiljøet.

4.   Sprogfærdighedsniveauet skal bedømmes i overensstemmelse med den bedømmelsesskala, der er anført i bilag III.

5.   Uanset stk. 3 kan luftfartstjenesteudøveren i medfør af stk. 1 og 2 kræve udvidet niveau (niveau 5) på bedømmelsesskalaen vedrørende sprogfærdigheder, jf. bilag III, hvis de operative omstændigheder i forbindelse med den specifikke kategori eller påtegning af bydende sikkerhedshensyn tilsiger et højere niveau. Et sådant krav skal være ikke-diskriminerende, forholdsmæssigt, gennemskueligt og objektivt begrundet af den luftfartstjenesteudøver, der ønsker anvende et højere færdighedsniveau, og skal godkendes af den kompetente myndighed.

6.   Ansøgerens sprogfærdigheder bedømmes formelt med regelmæssige mellemrum.

Med undtagelse af ansøgere, der har dokumenteret sprogfærdigheder på ekspertniveau (niveau 6) i overensstemmelse med bilag III, er sprogpåtegningen gyldig i følgende perioder, som kan forlænges:

a)	tre år, hvis det påviste niveau er operativt niveau (niveau fire) i overensstemmelse med bilag III, eller

b)	seks år, hvis det påviste niveau er udvidet niveau (niveau fem) i overensstemmelse med bilag III.

7.   Bevis for sprogfærdighederne dokumenteres med et bevis, der er udstedt efter en gennemskuelig og objektiv bedømmelsesprocedure, der er godkendt af den kompetente myndighed.

Artikel 14

Instruktørpåtegning

1.   Indehavere af en instruktørpåtegning skal være bemyndiget til at forestå uddannelse på arbejdsstedet og føre tilsyn på en position for områder, der er omfattet af en gyldig enhedspåtegning.

2.   Instruktørpåtegning udstedes til ansøgere, som:

a)	har flyveledercertifikat

b)	har udøvet privilegierne i et flyveledercertifikat i en umiddelbart foregående periode på mindst et år eller en længere periode som fastsat af den kompetente myndighed under hensyn til de kategorier og påtegninger, undervisningen vedrører, og

c)	med tilfredsstillende resultat har gennemført en godkendt uddannelse som instruktør for uddannelse på arbejdsstedet, i forbindelse med hvilken de fornødne kundskaber og pædagogiske evner er blevet bedømt ved relevante eksamener.

3.   Instruktørpåtegningen er gyldig i tre år og kan forlænges.

KAPITEL III

HELBREDSGODKENDELSE

Artikel 15

Ansøgning om og udstedelse af helbredsgodkendelser

1.   Ansøgninger om udstedelse, forlængelse eller fornyelse af helbredsgodkendelser indsendes til den kompetente myndighed i overensstemmelse med den procedure, som denne myndighed har foreskrevet.

2.   Helbredsgodkendelser udstedes af en kompetent lægelig instans under den kompetente myndighed eller af flyvelæger eller flyvemedicinske centre, der er godkendt af denne myndighed.

3.   Udstedelse af helbredsgodkendelser skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag I til Chicago-konventionen om international civil luftfart samt med kravene i Requirements for European Class 3 Medical Certification of Air Traffic Controllers, som fastsat af Eurocontrol.

4.   De kompetente myndigheder sikrer, at der indføres reel adgang til fornyet behandling eller klage med mulighed for i relevante tilfælde at inddrage uafhængige lægelige rådgivere.

Artikel 16

Helbredsgodkendelsens gyldighed

1.   Helbredsgodkendelser er gyldige i:

a)	24 måneder indtil flyvelederens fyldte 40. år

b)	herefter i 12 måneder.

2.   De i stk. 1 omhandlede perioder beregnes fra dagen for helbredsundersøgelsen i forbindelse med den første udstedelse og fornyelse af en helbredsgodkendelse og fra udløbsdatoen for den tidligere helbredsgodkendelse i forbindelse med forlængelse.

3.   Undersøgelser i forbindelse med forlængelse af en helbredsgodkendelse kan foretages op til 45 dage før helbredsgodkendelsens udløbsdato.

4.   Hvis flyvelederen ikke får foretaget en helbredsundersøgelse med henblik på forlængelse inden godkendelsens udløbsdato, skal der foretages en fornyet undersøgelse.

5.   Helbredsgodkendelsen kan begrænses, suspenderes eller inddrages når som helst, hvis indehaverens helbred tilsiger dette.

Artikel 17

Forringet helbred

1.   Certifikatindehavere:

a)	må ikke udøve privilegierne i deres certifikater på et hvilket som helst tidspunkt, hvor de er blevet opmærksomme på forringelser af deres helbredstilstand, der kan gøre dem uegnede til at udøve certifikatets privilegier på sikker vis

b)	skal underrette den relevante luftfartstjenesteudøver om, at de er blevet opmærksomme på forringelser af deres helbredstilstand, eller at de er under påvirkning af psykofarmaka eller medicin, der kan gøre dem uegnede til at udøve certifikatets privilegier på sikker vis.

2.   Luftfartstjenesteudøvere skal indføre procedurer, der anvendes i tilfælde af forringet helbred, og underrette den kompetente myndighed i det tilfælde, at en certifikatindehaver vurderes at være helbredsmæssigt uegnet.

3.   Den kompetente myndighed skal godkende de procedurer, der er nævnt i stk. 2.

KAPITEL IV

KRAV TIL TRÆNINGSORGANISATIONER

Artikel 18

Certificering af træningsorganisationer

1.   Ansøgninger om træningsorganisationscertifikat indsendes til den kompetente myndighed efter den procedure, som er fastsat af den pågældende myndighed.

2.   Træningsorganisationer skal påvise, at de har det fornødne personale og udstyr og udøver deres virksomhed i et miljø, der gør det muligt for dem at udbyde den uddannelse, der er nødvendig for at opnå eller bevare flyvelederelevcertifikater eller flyveledercertifikater.

3.   Træningsorganisationer skal give adgang for enhver person, som har fået bemyndigelse fra den kompetente myndighed, til de relevante lokaler for at undersøge relevante optegnelser, data, procedurer og alt andet materiale, som er relevant for udførelsen af den kompetente myndigheds opgaver.

Artikel 19

Træningsorganisationers administrationssystem

Træningsorganisationer skal:

a)	have et effektiv administrationssystem og det fornødne personale med passende kvalifikationer og erfaring, så de kan udbyde uddannelse i henhold til denne forordning

b)	entydigt fastlægge fordelingen af ansvaret for sikkerheden i hele den godkendte træningsorganisation og herunder det direkte sikkerhedsansvar, som påhviler den overordnede ledelse

c)	råde over de faciliteter, det udstyr og de lokaler, der er behov for i forbindelse med den pågældende uddannelse

d)	dokumentere, at deres kvalitetsstyringssystem som led i administrationssystemet er i stand til at overvåge overensstemmelsen med og tilstrækkeligheden af de systemer og procedurer, der sikrer, at de udbudte uddannelsestjenester lever op til forordningens krav

e)	oprette et registreringssystem, som gør det muligt at opbevare og spore de relevante aktiviteter

f)	godtgøre, at de råder over midler, der er tilstrækkelige til at gennemføre uddannelsesaktiviteterne i henhold til forordningen, og at aktiviteterne er tilstrækkeligt forsikringsdækkede under hensyn til karakteren af den pågældende uddannelse.

Artikel 20

Krav til kurser, grunduddannelsesplaner og uddannelsesplaner for enheder og kompetenceplaner for enheder

1.   Træningsorganisationer skal oplyse den kompetente myndighed om, hvordan de agter at specificere indhold, tilrettelæggelse og varighed af kurser, uddannelsesplaner og, hvor det er relevant, uddannelsesplaner og kompetenceplaner for enheder.

2.   Dette omfatter også tilrettelæggelsen af eksamener eller andre bedømmelser. I forbindelse med eksamener i tilknytning til grunduddannelse, herunder simulatortræning, skal der redegøres udførligt for eksaminatorernes og bedømmernes kvalifikationer.

KAPITEL V

KRAV TIL KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 21

De kompetente myndigheders uafhængighed

1.   De kompetente myndigheder skal være uafhængige af luftfartstjenesteudøvere og træningsorganisationer. Denne uafhængighed opnås ved en passende adskillelse mellem de kompetente myndigheder og disse udøvere, i det mindste på det funktionelle plan. Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheder udøver deres beføjelser på en uvildig og gennemskuelig måde.

2.   Medlemsstaterne meddeler agenturet navn og adresse på de kompetente myndigheder samt eventuelle ændringer heraf.

Artikel 22

De kompetente myndigheders opgaver

1.   For at sikre det kompetenceniveau, der kræves, for at flyveledere kan udføre deres arbejde i overensstemmelse med høje sikkerhedsstandarder, fører de kompetente myndigheder tilsyn med deres uddannelse.

2.   De kompetente myndigheders opgaver omfatter:

a)	udstedelse og inddragelse af certifikater, kategorier og påtegninger, for hvilke den relevante uddannelse og bedømmelse er gennemført på den kompetente myndigheds ansvarsområde

b)	forlængelse, fornyelse og suspension af kategorier og påtegninger, hvis privilegier udøves under den kompetente myndigheds ansvar

c)	certificering af træningsorganisationer

d)	godkendelse af uddannelseskurser, uddannelsesplaner for enheder og kompetenceplaner for enheder

e)	godkendelse af eksaminatorer eller bedømmere

f)	overvågning og revision af uddannelsessystemet

g)	oprettelse af passende klage- og underretningsmekanismer

h)	godkendelse af behovet for sprogfærdigheder på udvidet niveau (niveau 5) i overensstemmelse med artikel 13, stk. 5.

i)	godkendelse af procedurer i tilfælde af forringet helbred i overensstemmelse med artikel 17, stk. 3.

Artikel 23

Udstedelse og bevarelse af certifikater, kategorier, påtegninger og godkendelser

1.   Den kompetente myndighed opretter procedurer for ansøgning og udstedelse, fornyelse og forlængelse af certifikater, de dertil knyttede kategorier, påtegninger og helbredsgodkendelser.

2.   Når den kompetente myndighed modtager en ansøgning, skal den kontrollere, at ansøgeren opfylder denne forordnings krav.

3.   Når den kompetente myndighed har bekræftet, at ansøgeren opfylder denne forordnings krav, udsteder, fornyr eller forlænger den det relevante certifikat eller den dertil knyttede kategori, påtegning eller helbredsgodkendelse.

4.   Det certifikat, den kompetente myndighed udsteder, skal indeholde de i bilag I omhandlede elementer.

5.   Hvis certifikatet er udstedt på et andet sprog end engelsk, skal det indeholde en engelsk oversættelse af elementerne i bilag I.

Artikel 24

Bedømmelse

1.   De kompetente myndigheder godkender de certifikatindehavere, som er berettiget til at fungere som eksaminatorer eller bedømmere i forbindelse med uddannelse ved en enhed og vedligeholdelsesuddannelse.

2.   Godkendelsen er gyldig i tre år og kan derefter fornyes for tre år ad gangen.

Artikel 25

Registrering

De kompetente myndigheder sørger for, at der føres en database over alle certifikatindehavere under deres ansvar med disses kompetence og deres påtegningers gyldighedsdatoer.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

Under hensyn til principperne om fortrolighed, jf. artikel 15, stk. 3, i forordning (EF) nr. 216/2008, udveksler de kompetente myndigheder relevante oplysninger, og de bistår hinanden med at sikre, at denne forordning anvendes på effektiv vis, særlig hvad angår flyvelederes frie bevægelighed i Unionen.

Artikel 27

Certificeringsprocedure for træningsorganisationer

1.   De kompetente myndigheder opretter procedurer for ansøgning, udstedelse og bevarelse af gyldigheden af træningsorganisationers certifikater.

2.   De kompetente myndigheder udsteder certifikater, hvis den ansøgende træningsorganisation opfylder kravene i kapitel IV.

3.   Der kan udstedes certifikater for hver enkelt uddannelsestype eller kombineret med andre luftfartstjenester, og i så fald certificeres uddannelsestypen og luftfartstjenestetypen som en pakke af tjenester.

4.   Certifikatet skal indeholde oplysningerne i bilag IV.

Artikel 28

Overvågning af træningsorganisationernes aktiviteter og håndhævelse

1.   De kompetente myndigheder overvåger, at kravene og betingelserne i forbindelse med træningsorganisationens certifikat overholdes.

2.   De kompetente myndigheder kontrollerer regelmæssigt træningsorganisationerne for at garantere, at denne forordnings standarder overholdes i praksis.

3.   Ud over den regelmæssige kontrol kan de kompetente myndigheder foretage uanmeldte inspektioner for at kontrollere, om forordningens krav opfyldes.

4.   Hvis den kompetente myndighed konstaterer, at indehaveren af et træningsorganisationscertifikat ikke længere opfylder kravene eller betingelserne i forbindelse med certifikatet, træffer den passende håndhævelsesforanstaltninger, hvilket kan omfatte inddragelse af certifikatet.

5.   Certifikater, der udstedes i overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser, skal gensidigt anerkendes.

Artikel 29

Anerkendelse af certifikater

1.   Medlemsstater skal anerkende flyveleder- og flyvelederelevcertifikater, de dertil knyttede kategorier, påtegninger og sprogpåtegninger samt dertil hørende helbredsgodkendelser, som en anden medlemsstat har udstedt i henhold til denne forordning.

I de tilfælde, hvor medlemsstater ifølge artikel 9, stk. 3, har fastsat en lavere aldersgrænse end 21 år, begrænses flyveledercertifikatindehaverens ret til at udøve certifikaternes privilegier dog til at gælde området for den medlemsstat, som udstedte certifikatet, indtil indehaveren fylder 21 år.

2.   Hvis en certifikatindehaver gør brug af certifikatets privilegier i en anden medlemsstat end den, hvor certifikatet er udstedt, har certifikatindehaveren ret til at ombytte sit certifikat med et certifikat, der er udstedt i den medlemsstat, hvor vedkommende gør brug af privilegierne, uden at skulle opfylde yderligere betingelser.

3.   For at kunne tildele den enhedspåtegning, der ansøges om, kræver de kompetente myndigheder, at ansøgeren opfylder de særlige betingelser, som gælder for denne påtegning, og angiver enhed, sektor eller position. Træningsorganisationen tager behørigt hensyn til den af ansøgeren erhvervede kompetence og erfaring, når uddannelsesplanen for en enhed udarbejdes.

4.   Den kompetente myndighed godkender eller afviser uddannelsesplanen for en enhed, der indeholder forslag til uddannelse af ansøgeren, senest seks uger efter, at dokumentationen er forelagt, idet en eventuel klage dog kan forlænge fristen. Den kompetente myndighed sørger for, at princippet om ikke-forskelsbehandling og proportionalitetsprincippet overholdes.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 30

Efterlevelse af de væsentlige krav

Agenturet foretager en vurdering af det flyveledercertificeringssystem, som er fastsat ved denne forordning, og yderligere forbedringer, der er nødvendige for at sikre en helhedstilgang til sikkerheden i luftfartssektoren, samt for at sikre fuld overensstemmelse med de væsentlige krav i bilag Vb til forordning (EF) nr. 216/2008, med henblik på at afgive en udtalelse til Kommissionen med eventuelle ændringer til denne forordning.

Artikel 31

Undtagelsesbestemmelser

1.   Uanset artikel 11 i denne forordning kan medlemsstater, som har udarbejdet nationale kategoripåtegninger som nævnt i artikel 7, stk. 4, i direktiv 2006/23/EF, fortsat anvende de relevante bestemmelser i deres nationale lovgivning, der var gældende på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden.

2.   Uanset artikel 12 i denne forordning kan medlemsstater, som ifølge artikel 10 i direktiv 2006/23/EF har bestemt, at privilegierne i en enhedspåtegning kun må udøves af certifikatindehavere under en vis alder, fortsat anvende de relevante bestemmelser i deres nationale lovgivning, der var gældende på tidspunktet for denne forordnings ikrafttræden.

3.   Beslutter en medlemsstat at anvende undtagelsesbestemmelserne i stk. 1 og 2, skal den underrette Kommissionen og agenturet herom.

Artikel 32

Overgangsforanstaltninger

1.   Uanset denne forordnings bilag II, del A, må træningsorganisationer fortsat anvende uddannelsesplaner, der bygger på Eurocontrols »Guidelines for air traffic controller Common Core Content Initial Training« (retningslinjer for fælles kernemoduler og grunduddannelse for flyveledere) i udgaven af 10. december 2004, i en periode på ét år efter denne forordnings ikrafttræden.

2.   Certifikater, kategorier, påtegninger, helbredsgodkendelser og træningsorganisationscertifikater, der udstedes i henhold til de relevante bestemmelser i national lovgivning baseret på direktiv 2006/23/EF på datoen for denne forordnings ikrafttræden, betragtes som værende udstedt i overensstemmelse med denne forordning.

3.   Ansøgere til certifikater, kategorier, påtegninger, helbredsgodkendelser eller træningsorganisationscertifikater, som indsender deres ansøgninger før datoen for denne forordnings ikrafttræden, og som ikke allerede har fået udstedt certifikatet, kategorien, påtegningen, helbredsgodkendelsen eller træningsorganisationscertifikatet, skal påvise overensstemmelse med denne forordnings bestemmelser, før certifikatet, kategorien, påtegningen, helbredsgodkendelsen eller træningsorganisationscertifikatet udstedes.

4.   Den kompetente myndighed i en medlemsstat, hvori træningsorganisationer, der har agenturet som kompetent myndighed i henhold til artikel 4, har ansøgt om udstedelse af et certifikat før datoen for denne forordnings ikrafttræden, afslutter certificeringsprocessen i samarbejde med agenturet og overfører sagsakterne til agenturet ved udstedelsen af certifikatet.

5.   Den kompetente myndighed i en medlemsstat, som har haft ansvaret for tilsynet med sikkerheden i træningsorganisationer, der har agenturet som kompetent myndighed i henhold til artikel 4, overdrager tilsynsfunktionen for disse organisationer til agenturet seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden.

Artikel 33

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 79 af 19.3.2008, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1070/2009 af 21. oktober 2009 om ændring af forordning (EF) nr. 549/2004, (EF) nr. 550/2004, (EF) nr. 551/2004 og (EF) nr. 552/2004 for at forbedre det europæiske luftfartssystems præstationer og bæredygtighed (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 34).

(3)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 22.

(4)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 51.

(5)  EUT L 96 af 31.3.2004, s. 10.

(6)  EUT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7)  EFT L 225 af 12.8.1998, s. 27.

---

---

---

---

---