22.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 216/1

(1)

Den 26. marts 2010 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag til en ny strategi for vækst og beskæftigelse, Europa 2020, baseret på en øget koordinering af de økonomiske politikker, som vil fokusere på nøgleområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at øge Europas potentiale for bæredygtig vækst og konkurrenceevne.

(2)

Den 13. juli 2010 vedtog Rådet en henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker (2010-2014) og den 21. oktober 2010 en afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (1), som tilsammen udgør de »integrerede retningslinjer«. Medlemsstaterne blev opfordret til at tage de integrerede retningslinjer i betragtning i deres nationale økonomiske politik og beskæftigelsespolitik.

(3)

Den 12. januar 2011 vedtog Kommissionen den første årlige vækstundersøgelse, som markerer starten på en ny cyklus med økonomisk styring i EU og det første europæiske halvår med forudgående og integreret politisk samordning, som er forankret i Europa 2020-strategien.

(4)

Den 25. marts 2011 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne for finanspolitisk konsolidering og strukturreformer (i overensstemmelse med Rådets konklusioner af 15. februar og 7. marts 2011 og i forlængelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse). Det understregede behovet for at prioritere genopretning af sunde budgetter og finanspolitisk holdbarhed, nedbringelse af ledigheden ved hjælp af arbejdsmarkedsreformer og nye bestræbelser på at øge væksten. Det opfordrede medlemsstaterne til at omsætte disse prioriteter til konkrete foranstaltninger, der skal medtages i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer.

(5)

Den 25. marts 2011 opfordrede Det Europæiske Råd tillige de medlemsstater, der deltager i europluspagten, til at fremlægge deres tilsagn i så god tid, at de kan indgå i deres stabilitets- eller konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer. Portugals nationale reformprogram indeholder ikke specifikke tilsagn og foranstaltninger for 2011, men disse forventes forelagt for Det Europæiske Råd.

(6)

Den 23. marts 2011 forelagde Portugals regering det portugisiske parlament et stabilitetsprogram for 2011-2014, som parlamentet afviste. Den 19. april 2011 fremlagde Portugals regering et nationalt reformprogram. De foreslåede makroøkonomiske og finanspolitiske scenarier og anbefalingerne i forbindelse med den førte politik blev overhalet af det aftalememorandum, der blev underskrevet den 17. maj 2011.

(7)

Den 17. maj 2011 vedtog Rådet ved gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU at stille mellemfristet finansiel bistand til rådighed for Portugal i en treårsperiode fra 2011 til 2014 i overensstemmelse med Rådets forordning (EU) nr. 407/2010 af 11. maj 2010 om oprettelse af en europæisk finansiel stabiliseringsmekanisme (2). Det ledsagende aftalememorandum blev underskrevet samme dag, og i dets efterfølgende tillæg fastlægges de økonomisk-politiske betingelser for udbetalingen af den finansielle bistand.

(8)

I 2010 voksede Portugals BNP med 1,3 %. Sammen med den stærke vækst i eksporten skyldtes den positive vækst også exceptionelle forhold, der satte skub i det private forbrug. Pris- og omkostningsudviklingen var tydeligvis ikke tilstrækkelig til at konkurrenceevnen øgedes hurtigt nok til, at det kunne rette op på underskuddet på betalingsbalancens løbende poster, som med 10 % af BNP lå højt i 2010. Den generelle svaghed i økonomien og den kraftige stigning i arbejdsløsheden (11,2 % ved udgangen af 2010) førte til i store offentlige underskud, som lå over 10 % af BNP i 2009 og 9 % i 2010; en stigning fra 3,5 % i 2008. Denne ugunstige udvikling i de offentlige finanser sammenholdt med den ringe udsigt til vækst medførte for nyligt en forringelse af tilliden til og stigende pres på markederne for statsobligationer, medførte betænkeligheder ved holdbarheden af landets offentlige finanser. Kreditvurderingsbureauerne har ved flere lejligheder efterfølgende nedklassificeret de portugisiske obligationer, og landet kan ikke længere refinansiere sig selv til en rente, der kan garantere finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. Parallelt hermed er banksektoren, der er stærkt afhængig af ekstern finansiering, især fra euroområdet, i stigende grad blevet afskåret fra markedsfinansiering.

(9)

Portugal har forpligtet sig til at gennemføre det økonomiske og finansielle tilpasningsprogram med det formål at genoprette tilliden til sine statsobligationer og banksektoren og at understøtte vækst og beskæftigelse. Landet planlægger en omfattende indsats på tre fronter: i) en troværdig og velafbalanceret strategi for konsolidering af de offentlige finanser, der vil blive understøttet af strukturelle finanspolitiske foranstaltninger og bedre budgetkontrol; ii) dybtgående strukturreformer i begyndelsen af programperioden, herunder på arbejds- og produktmarkederne; og iii) foranstaltninger, der ved hjælp af markedsbaserede mekanismer og backup-mekanismer skal beskytte finanssektoren mod et ukontrolleret stop for fremmedkapitalfinansieringen.

(10)

Kommissionen har vurderet det nationale reformprogram. Den har ikke blot taget hensyn til dets relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Portugal, men også til, i hvor høj grad det er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke den samlede økonomiske styring i EU, ved at der fra EU-niveau ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. I denne forbindelse understreger Kommissionen, at det haster med at få gennemført de planlagte foranstaltninger til efterlevelse af gennemførelsesafgørelse 2011/344/EU,