30.3.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 83/65

(1)

Den makroøkonomiske og budgetmæssige situation i Grækenland er blevet væsentligt forringet det seneste år, og Grækenlands offentlige finanser har forværredes langt mere, end hvad der kunne forventes som følge af nedgangen. Denne udvikling skyldes navnlig nationale faktorer, som har udviklet sig gennem længere tid, og som har resulteret i en forringelse af den græske økonomis stilling for så vidt angår nettolångivning samt store og vedvarende eksterne ubalancer, hvilket afspejler et stort tab af konkurrenceevne og en væsentlig forværring af budgetstillingen.

(2)

Nationale politikker for anvendelsen af finanspolitik, effektiviteten i den offentlige forvaltning og manglen på strukturreformer (indikatorer viser, at Grækenland er lavt placeret i forhold til de internationale referencepunkter) har bidraget til de ringe økonomiske og finanspolitiske præstationer.

(3)

Den aktuelle situation indebærer store udfordringer og risici for den græske økonomis holdbarhed på lang sigt, og den økonomiske og finansielle situation kan have en negativ afsmitning på andre medlemmer af euroområdet, hvilket har vist sig ved bevægelser i de finansielle spredninger i en række medlemsstater. Den nuværende situation risikerer også at bringe Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde i fare.

(4)

Rådet og Kommissionen har gentagne gange i forbindelse med forskellige tilfælde af multilateral overvågning gjort opmærksom på de langsigtede strukturelle problemer i den græske økonomi. Dette omfatter budgetovervågning inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten og Lissabonstrategien, hvor de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (1) udgør en generel referenceramme for strukturreformer i Unionen og i euroområdet. Disse omfatter henstillinger til medlemsstaterne om at overholde deres mellemsigtede budgetmål og om effektivt at sikre en hurtig korrektion af uforholdsmæssigt store underskud samt om at sigte mod en korrektion af underskuddet på de løbende poster ved at gennemføre strukturreformer, fremme den eksterne konkurrenceevne og bidrage til korrektionen heraf ved hjælp af finanspolitikker.

(5)

I denne sammenhæng og i lyset af de store strukturelle problemer i den græske økonomi, der omfatter finanspolitiske og arbejdsmarkeds- og produktmarkedsmæssige problemer, bemærkede Rådet i sin henstilling af 25. juni 2009 (2), at det for Grækenland er »nødvendigt at styrke indsatsen for at rette op på den græske økonomis makroøkonomiske ubalancer og strukturelle svagheder«, og det rettede landespecifikke henstillinger til Grækenland, bl.a. om at det burde fortsætte den finanspolitiske konsolidering, styrke konkurrencen inden for de liberale tjenesteydelser, indføre reformer for at forøge investeringer i F&U, bruge strukturfonde mere effektivt, indføre reformer af den offentlige forvaltning og træffe en lang række arbejdsmarkedsforanstaltninger inden for rammerne af en integreret flexicuritystrategi. Samtidig henstillede Rådet, at Grækenland, der er medlem af euroområdet, skal sikre de offentlige finansers holdbarhed og forbedre kvaliteten af de offentlige finanser, modernisere den offentlige forvaltning, samt gennemføre Unionens fælles principper om flexicurity.

(6)

Grækenlands økonomi- og finanspolitikker er hverken i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger, der blev rettet i henhold til de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, eller de henstillinger, der blev rettet til de medlemsstater, som er en del af euroområdet i Rådets henstilling af 14. maj 2008 om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politikker.

(7)

Den 15. januar 2010 fremlagde Grækenland 2010-opdateringen af stabilitetsprogrammet, som indeholder målene inden for det finanspolitiske område i perioden indtil 2013, og som skal sammenholdes med 2010-budgettet, som det græske parlament vedtog den 23. december 2009. Rådet fremsatte en udtalelse den 16. februar 2010 om 2010-opdateringen af det græske stabilitetsprogram i overensstemmelse med artikel 5, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (3). Den 16. februar 2010 vedtog Rådet endvidere en afgørelse i henhold til artikel 126, stk. 9, i TEUF, hvor det pålagde Grækenland at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som skønnes nødvendigt for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud (4) (i det følgende benævnt »Rådets afgørelse af 16. februar 2010«).

(8)

Hvis samordningen af de økonomiske politikker i euroområdet skal fungere korrekt, kræver det en rettidig anvendelse af de instrumenter, der er til rådighed i henhold til artikel 121 i TEUF. Artikel 121, stk. 4, i TEUF bestemmer, at Kommissionen kan rette en advarsel til den pågældende medlemsstat og kan henstille Rådet om at rette de nødvendige henstillinger til denne medlemsstat. I betragtning af den alvorlige situation og for at sikre overensstemmelse med Rådets afgørelse af 16. februar 2010, er det hensigtsmæssigt, at Rådet vedtager de nødvendige henstillinger. Rådet kan desuden på forslag af Kommissionen beslutte at offentliggøre sine henstillinger.

(9)

Selv om forringelsen af de makroøkonomiske vilkår i 2009 har været mere udtalt, end myndighederne forventede, er de offentlige finanser blevet forværret langt mere, end hvad der kunne forventes som følge af den større end forventede nedgang. Forringelsen er i høj grad et resultat af de budgetpolitikker, som den græske regering har gennemført. Det offentlige underskud i 2009 anslås aktuelt til 12,75 % af BNP sammenlignet med et mål på 3,75 % af BNP i opdateringen af stabilitetsprogrammet fra januar 2009.

(10)

2010-budgettet blev vedtaget af det græske parlament den 23. december 2009 og fastsatte et mål for underskuddet på 9,1 % af BNP i 2010. I mellemtiden meddelte de græske myndigheder, at de havde til hensigt at fremskynde den finanspolitiske justering allerede i 2010 og fastsatte budgetmålet for 2010 til 8,7 % af BNP. Opdateringen af stabilitetsprogrammet fra januar 2010 bekræftede det ændrede budgetmål for 2010 på 8,7 % af BNP.

(11)

De langsigtede budgetkonsekvenser af befolkningens aldring ligger langt over EU-gennemsnittet, hvilket navnlig skyldes en meget stor forventet stigning i pensionsudgifter som en andel af BNP i de kommende årtier. De tilgængelige indikatorer peger i lighed med Kommissionen tjenestegrenes holdbarhedsrapport fra 2009 på en meget stor risiko for de offentlige finansers holdbarhed, som i tilslutning til behovet for budgetkonsolidering skal behandles gennem reformen af pensions- og sundhedssystemerne. Det græske pensionssystem er genstand for problemer, herunder at dets dækning er fragmenteret. Selv om Grækenland har en af de højeste gennemsnitlige pensionsydelseskvoter i Unionen med en negativ indvirkning på incitamenterne til at arbejde, som afspejles navnlig i den lave beskæftigelsesrate blandt ældre arbejdstagere, har Grækenland et af det største antal fattige blandt de ældre. Der er også problemer med førtidspensioneringsordninger, som giver alternative — men dyre — pensionsmuligheder. Sundhedssystemet trænger også til reformer, navnlig med henblik på en væsentlig forbedring af effektiviteten og forvaltningen, da disse har været årsag til gentagne budgetoverskridelser. Arbejdsmarkedsreformer bør støtte det øgede arbejdsudbud med henblik på at udvide bidragsgrundlaget.

(12)

Grækenland bør genvinde den tabte konkurrenceevne og rette op på de store eksterne ubalancer. I denne sammenhæng bør Grækenland ifølge de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker tilsigte at korrigere underskuddet på de løbende poster »ved at gennemføre strukturreformer, fremme den eksterne konkurrenceevne og […] bidrage til at korrigere underskuddet via deres finanspolitik«. Med henblik herpå bør de græske myndigheder gennemføre permanente foranstaltninger for at kontrollere de løbende primære udgifter, herunder lønomkostningerne i den offentlige sektor, og hurtigt gennemføre strukturreformer af arbejdsmarkedet og produktmarkedet. De græske myndigheder bør især sikre, at de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger også fokuserer på at forbedre de offentlige finansers kvalitet inden for rammerne af et omfattende reformprogram, samtidig med at de hurtigt gennemfører politikker med henblik på at reformere skatteforvaltningen yderligere.

(13)

En række forskellige indikatorer og analyser bekræfter, at Grækenland i stor og vedholdende grad har lidt tab i den prisrelaterede konkurrenceevne i de seneste ti år. Lønstigninger, der overstiger produktivitetsvæksten, er et forklarende element. Lønnen i den offentlige sektor i forhold til den private sektor er steget hurtigere i Grækenland end i andre økonomier i euroområdet, og har påvirket de samlede lønforhandlinger, hvilket understreger behovet for, at den offentlige sektor spiller en førende rolle i forbindelse med genindførelsen af løntilbageholdenhed. Hertil kommer, at nogle egenskaber ved det græske kollektive overenskomstsystem (f.eks. forhandlingernes mellemliggende niveau) kan forklare misforholdet mellem løn- og produktivitetsvæksten og kræver justeringer, som skal aftales af de sociale parter. Når der ses fremad skal lønforhandlingssystemet støtte lønforandringer, som i højere grad afspejler konkurrenceevne, udvikling inden for produktivitet og lokale arbejdsmarkedsforhold.

(14)

Den offentlige forvaltning har udgjort en væsentlig hindring for en øget effektivitet i Grækenland. Grækenland er med hensyn til den offentlige sektor lavt placeret i de fleste internationale sammenligninger, og den utilstrækkelige administrative kapacitet og effektivitet menes at være skyld i mange problemer. Myndighederne har givet tilsagn om at forbedre den måde, det fungerer på. Dette bør komme til udtryk ved personalenedskæringer, en forbedret personaleadministration i de offentlige enheder, reducerede omkostninger, større gennemsigtighed, større retssikkerhed og en effektiv gennemførelse af politikker.

(15)

Grækenland har betydelige muligheder for at forbedre sit erhvervsmiljø og produktmarkedets funktion. Virksomhederne er udsat for komplekse, tunge og langsommelige administrative procedurer. De liberale tjenesteydelser er tungt reguleret, og konkurrencehindringerne er blandt de største i Unionen. Endvidere halter liberaliseringen af netværksindustrier (f.eks. energi) efter EU-gennemsnittet, og det samme gælder åbningen af markeder i transportsektoren, navnlig i jernbanesektoren. Reformer på disse områder kunne øge de private investeringer og beskæftigelse, uden at det vil kræve store omkostninger for de offentlige finanser. Reformer af produktmarkedet vil også kunne bidrage til, at der gennemføres arbejdsmarkedsreformer, i og med at omkostningspresset reduceres.

(16)

Grækenlands arbejdsmarked trænger også til reformer i overensstemmelse med de fælles principper for flexicurity, hvilket Rådet bemærkede i sine henstillinger om gennemførelsen af beskæftigelsespolitikker fra 2009. Opmærksomheden skal navnlig rettes mod de unge på grund af de vanskeligheder, de står overfor, når de træder ind på det formelle arbejdsmarked. Der er store muligheder for at støtte ændringer af arbejdsmarkedet, herunder ved forbedring af uddannelsespolitikkerne, en forbedring af arbejdsstyrkens færdigheder og en forbedring af effektiviteten af de aktive arbejdsmarkedspolitikker, bl.a. også med støtte fra Den Europæiske Socialfond. Der er også behov for at lette lovgivning om lønmodtagerbeskyttelse. Endvidere bør politikker tilskynde aktiv deltagelse i arbejdsmarkedet. Gennemførelsen af disse henstillinger er af central betydning for den græske økonomi. Der bør således tages behørigt hensyn til virkningen på beskæftigelsen af de strukturelle tiltag, der er gennemført på det økonomiske område.

(17)

En hurtigere og mere effektiv udnyttelse af midlerne fra Unionens struktur- og samhørighedsfonde kunne spille en afgørende rolle for, om det lykkes at genskabe konkurrenceevnen og bæredygtige offentlige finanser. Fremskridtet med udnyttelsen af fondene er gået langsomt i forhold til andre medlemsstater. Ved at arbejde sammen med Kommissionen om at træffe foranstaltninger til at forbedre udnyttelseskapaciteten og udformningen af operationelle programmer vil Grækenland kunne finansiere centrale offentlige investeringer, som støtter det langsigtede vækstpotentiale og samtidig gør det muligt at gennemføre en budgetmæssig konsolidering. Der bør udvises særlig opmærksomhed om det operationelle program vedrørende »administrativ reform« og »digital konvergens«, da det støtter væsentlige reformer i den offentlige forvaltning, som er centrale for den reformstrategi, der blev skitseret i opdateringen af stabilitetsprogrammet i januar 2010. Man kunne f.eks. støtte sig til Unionens strukturfonde under disse operationelle programmer for at fremme den offentlige sektors reformer af sundhedssystemet, den offentlige jobformidling, livslang uddannelse, bekæmpelse af sort arbejde samt opbygningen af en effektiv myndighedskontrol og håndhævelseskapacitet.

(18)

De græske banker forekommer relativt sunde med hensyn til rentabilitet og kapitalgrundlag. Desuden er denne sektors modstandsdygtighed blevet bekræftet ved omfattende stresstesting. Hertil kommer, at de græske banker opretholder en lav grad af misligholdte lån (omkring 7,2 % af de samlede udlån) og en relativt lav udlåns-/indlånskvote. Imidlertid har den græske banksektor oplevet vanskeligheder med at få adgang til likviditet på engrosmarkederne, hvilket har betydet, at den i høj grad har været afhængig af lån i Eurosystemet. Samlet set er det, selv om det græske banksystem generelt er robust og har lidt mindre end nogle af de andre medlemsstater som følge af den globale finanskrise, usandsynligt, at det forbliver upåvirket af vanskelighederne i de græske offentlige finanser. De økonomiske og finansielle problemers påvirkning af nogle af Grækenlands nabolande vækker også bekymring.

(19)

I betragtning af den globale økonomiske og finansielle krises virkninger for den græske økonomi vil den heraf følgende nyvurdering af risici lægge yderligere pres på gældsbyrden og hæve risikopræmierne for den offentlige gæld —

1.

I betragtning af de institutionelle svagheder ved de græske offentlige finanser og den græske økonomi som helhed bør Grækenland snarest muligt begynde i 2010 at udarbejde og gennemføre en ambitiøs og omfattende pakke med strukturreformer som går videre end de foranstaltninger, der er angivet i opdateringen af stabilitetsprogrammet fra januar 2010. Klare og detaljerede tidsplaner for de foreslåede reformer bør gøres tilgængelige og følges ved gennemførelsen. Grækenland bør nærmere bestemt i betragtning af betydningen af at sikre lønforhandlingssystemets effektivitet og behovet for en samlet løntilbageholdenhed og på baggrund af tab i konkurrenceevnen:

2.

På baggrund af det presserende behov for en reform af pensionssystemet og i lyset af udfordringerne med hensyn til de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt bør Grækenland:

3.

På sundhedsområdet skal reformerne fokusere på:

4.

Det er nødvendigt at fremme den offentlige forvaltnings effektivitet. Med henblik herpå bør Grækenland:

5.

En anden prioritet, der skal behandles allerede i 2010, vedrører forbedringer af produktmarkedets funktion og erhvervsmiljøet. Med henblik herpå bør Grækenland:

6.

Med henblik på at støtte væksten i produktivitet og beskæftigelse bør Grækenland:

7.

Grækenland bør på baggrund af udfordringen med at forbedre produktiviteten, bl.a. ved hjælp af prioriterede offentlige investeringsstrategier, træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at forbedre effektiviteten og hastigheden af udnyttelsen af EU's strukturfonde. Der bør i denne forbindelse udvises særlig opmærksomhed om den hurtige og effektive gennemførelse af de operationelle programmer vedrørende »administrativ reform« og »digital konvergens«, da de støtter væsentlige reformer i den offentlige forvaltning, som er centrale for den reformstrategi, der blev skitseret i opdateringen af stabilitetsprogrammet i januar 2010.

8.

Grækenland opfordres til at indberette de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på denne henstilling og på tidsplanen for gennemførelsen af strukturelle foranstaltninger som anført i opdateringen af stabilitetsprogrammet fra januar 2010, i forbindelse med kvartalsindberetningen i henhold til artikel 4, stk. 2, i Rådets afgørelse af 16. februar 2010.