Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0564

2009/564/EF: Kommissionens beslutning af 9. juli 2009 om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til campingpladsydelser (meddelt under nummer K(2009) 5618) (EØS-relevant tekst )

EUT L 196 af 28.7.2009, pp. 36–58 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 25/01/2017; ophævet ved 32017D0175

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/564/oj

28.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 196/36


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 9. juli 2009

om opstilling af miljøkriterierne for tildeling af Fællesskabets miljømærke til campingpladsydelser

(meddelt under nummer K(2009) 5618)

(EØS-relevant tekst)

(2009/564/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke (1), særlig artikel 6, stk. 1, andet afsnit,

efter høring af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 1980/2000 kan Fællesskabets miljømærke tildeles et produkt, som besidder egenskaber, der giver det mulighed for i væsentlig grad at bidrage til forbedringer i forbindelse med vigtige miljøforhold.

(2)

Forordning (EF) nr. 1980/2000 foreskriver, at der for hver produktgruppe fastsættes specifikke miljømærkekriterier på grundlag af kriterier udarbejdet af Den Europæiske Unions Miljømærkenævn.

(3)

Forordningen foreskriver endvidere, at miljømærkekriterierne og de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til kriterierne, skal gennemgås i god tid inden udløbet af gyldighedsperioden for de kriterier, der er specificeret for hver produktgruppe.

(4)

Der er i henhold til forordning (EF) nr. 1980/2000 foretaget en gennemgang af miljøkriterierne og de krav til vurdering og verifikation, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2005/338/EF af 14. april 2005 om opstilling af miljøkriterier for tildeling af Fællesskabets miljømærke til campingpladser (2). Miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation gælder til den 31. oktober 2009.

(5)

På baggrund af gennemgangen er det hensigtsmæssigt at ændre definitionen af produktgruppen og fastsætte nye miljøkriterier for at tage hensyn til den videnskabelige og markedsmæssige udvikling.

(6)

Miljøkriterierne og de tilhørende krav til vurdering og verifikation bør gælde i fire år efter vedtagelsen af denne beslutning.

(7)

For campingpladsydelser bør miljøkriterierne opdeles i obligatoriske og valgfrie kriterier.

(8)

For at tage højde for at mikrovirksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (3); har begrænsede ressourcer, og at de har særlig stor betydning inden for denne produktgruppe, er det hensigtsmæssigt i medfør af artikel 5 i Kommissionens beslutning 2000/728/EF af 10. november 2000 om fastsættelse af gebyrer for behandling af ansøgninger om EF-miljømærket samt de årlige gebyrer (4) at nedsætte gebyrerne for ansøgning om og anvendelse af miljømærket ud over det, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1980/2000 og i beslutning 2000/728/EF, artikel 1 og 2.

(9)

Beslutning 2005/338/EF bør derfor erstattes.

(10)

Der bør fastsættes en overgangsperiode for campingpladser, der har fået tildelt miljømærket på grundlag af kriterierne i beslutning 2005/338/EF, så de har tilstrækkelig tid til at tilpasse deres ydelser til de reviderede kriterier og krav. Tjenesteudbyderne bør også kunne vælge enten at indgive ansøgninger på grundlag af kriterierne i beslutning 2005/338/EF eller på grundlag af kriterierne i nærværende beslutning, indtil gyldigheden af beslutning 2005/338/EF ophører.

(11)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 17 i forordning (EF) nr. 1980/2000 —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1.   Produktgruppen »campingpladsydelser« omfatter som hovedydelse udlejning af standpladser, der er udstyret til at modtage campingenheder og ligger inden for et afgrænset område.

Den omfatter også andre indkvarteringsmuligheder og fælles serviceområder, hvis de findes inden for det afgrænsede område.

2.   Produktgruppen »campingpladsydelser« kan inden for det afgrænsede område også omfatte levering af mad og drikke samt fritidsaktiviteter, som campingpladsen tilbyder under egen ledelse eller som ejer.

3.   I denne beslutning omfatter betegnelsen »mad og drikke« morgenmad; fitness- og fritidsaktiviteter eller -anlæg indbefatter badstuer, svømmebassiner og alle andre faciliteter af den art, når de ligger inden for campingpladsområdet, samt grønne områder såsom parker og haver, som gæsterne har adgang til, men som ikke er en del af campingpladsanlægget.

4.   Ved mikrovirksomheder forstås i denne beslutning mikrovirksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF.

Artikel 2

1.   For at få tildelt Fællesskabets miljømærke for campingpladsydelser (»miljømærket«) efter forordning (EF) nr. 1980/2000 skal campingpladsydelser opfylde alle følgende betingelser:

a)

De skal være omfattet af produktgruppen »campingpladsydelser«.

b)

De skal opfylde alle kriterierne i afdeling A i bilaget til denne beslutning.

c)

De skal opfylde et tilstrækkeligt antal af kriterierne i afdeling B i bilaget til denne beslutning for at opnå det fornødne antal point, jf. stk. 2 og 3.

2.   Med henblik på stk. 1, litra c), skal campingpladsydelser opnå mindst:

a)

20 point for hovedydelsen

b)

24 point, hvis der desuden tilbydes andre indkvarteringsmuligheder.

3.   Hvis campingpladsen tilbyder nedenstående ydelser under egen ledelse eller som ejer, forhøjes pointtallene i stk. 2 på følgende måde:

a)

tre point for levering af mad og drikke

b)

tre point for grønne eller udendørs områder, som gæsterne har adgang til, men som ikke er en del af campingpladsanlægget

c)

tre point for fritids- eller fitnessaktiviteter eller fem point, hvis fritids- eller fitnessaktiviteten er et wellnesscenter.

Artikel 3

1.   Når en mikrovirksomhed ansøger om miljømærket, nedsættes ansøgningsgebyret som en undtagelse fra artikel 1, stk. 3, i beslutning 2000/728/EF, med 75 % uden mulighed for anden nedsættelse.

2.   For mikrovirksomheder fastsættes det årlige mindstegebyr for anvendelse af miljømærket til 100 EUR som en undtagelse fra artikel 2, stk. 5, første punktum, i beslutning 2000/728/EF.

3.   Den årlige omsætning for alle campingpladsydelser beregnes ved at gange salgsprisen med antallet af indkvarteringsydelser og reducere resultatet med 50 %. Salgsprisen er den gennemsnitlige pris, gæsten betaler for overnatningen inklusive alle ydelser, som ikke koster ekstra.

4.   Nedsættelserne af minimumsbeløbet for det årlige gebyr som omhandlet i artikel 2, stk. 6-10, i beslutning 2000/728/EF finder anvendelse.

Artikel 4

Miljøkriterierne for produktgruppen »campingpladsydelser« og de krav til vurdering og verifikation, der er knyttet til disse kriterier, gælder i fire år efter vedtagelsen af denne beslutning.

Artikel 5

Til administrative formål er kodenummeret for produktgruppen »campingpladsydelser«»026«.

Artikel 6

Beslutning 2005/338/EF ophæves.

Artikel 7

1.   Ansøgninger om miljømærket inden for produktgruppen »campingpladsydelser«, der er indgivet inden datoen for vedtagelsen af denne beslutning, vurderes på grundlag af de betingelser, der er fastsat i beslutning 2005/338/EF.

2.   Ansøgninger om miljømærket inden for produktgruppen »campingpladsydelser«, der er indgivet efter datoen for vedtagelsen af denne beslutning, men senest den 31. oktober 2009, kan enten støttes på kriterierne i beslutning 2005/338/EF eller på kriterierne i nærværende beslutning.

Ansøgningerne vurderes ud fra de kriterier, som de støttes på.

3.   Når miljømærket tildeles på grundlag af en ansøgning, der er vurderet efter kriterierne i beslutning 2005/338/EF, kan det anvendes i tolv måneder efter datoen for vedtagelsen af denne beslutning.

Artikel 8

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. juli 2009.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)   EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1.

(2)   EUT L 108 af 29.4.2005, s. 67.

(3)   EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(4)   EFT L 293 af 22.11.2000, s. 18.


BILAG

GENERELLE FORHOLD

Sigtet med kriterierne

Kriterierne sigter mod at sætte grænser for de væsentligste miljøpåvirkninger fra campingpladsen i de tre faser af serviceydelsens livscyklus (indkøb, ydelse af servicen, affald). Herunder sigter de navnlig mod:

at begrænse energiforbruget

at begrænse vandforbruget

at begrænse affaldsproduktionen

at fremme anvendelsen af vedvarende ressourcer og mindre miljøbelastende stoffer

at fremme kommunikation og oplysning om miljøet.

Specifikationer

Campingenheder, jf. artikel 1, er telte, campingvogne, campingbiler o.l. Indkvarteringsmuligheder omfatter hytter, campingenheder til udlejning, lejligheder o.l. Fælles serviceområder er vaske- og madlavningsfaciliteter, supermarkeder, informationsfaciliteter o.l.

Vurderings- og verifikationskrav

De specifikke vurderings- og verifikationskrav er anført umiddelbart efter hvert kriterium i afdeling A og B.

Der kan eventuelt anvendes andre testmetoder og -standarder end dem, der er anført ved de enkelte kriterier, hvis disse accepteres som ligeværdige af det ansvarlige organ, der skal vurdere ansøgningen.

Når ansøgeren skal forelægge erklæringer, dokumentation, analyse- og testresultater eller andet belæg for, at kriterierne er opfyldt, er det underforstået, at belægget efter forholdene kan stamme fra ansøgeren og/eller dennes leverandør(er) og/eller disses leverandør(er) osv.

De ansvarlige organer foretager inspektioner på stedet, før de giver tilladelse.

De ansvarlige organer kan om nødvendigt kræve underbyggende dokumentation og foretage uafhængig verifikation. I den periode, tilladelsen gælder, overvåger de ansvarlige organer, at kriterierne overholdes.

Det anbefales, at de ansvarlige organer ved deres vurdering af ansøgninger og tilsyn med opfyldelsen af kriterierne tager hensyn til, om der anvendes et anerkendt miljøledelsessystem som f.eks. EMAS eller ISO 14001.

(Bemærk: Det er ikke et krav, at sådanne systemer anvendes).

Generelle krav

Det er en forudsætning for at ansøge om miljømærket, at ansøgeren opfylder gældende forskrifter på fællesskabsplan samt på nationalt og lokalt plan. Det skal navnlig sikres at:

1)

Det fysiske anlæg skal være opført lovligt og opfylde alle gældende love og bestemmelser for det område, hvor det er anlagt, navnlig regler om beskyttelse af landskab og biodiversitet.

2)

Det fysiske anlæg skal opfylde fællesskabslovgivningen samt nationale og lokale love og bestemmelser om energiøkonomi, vandressourcer, spildevandsbehandling og -afledning, affaldsindsamling og -bortskaffelse, eftersyn og vedligeholdelse af udstyret samt sikkerhed og sundhed.

3)

Virksomheden skal være operationel og registreret efter de nationale og/eller lokale forskrifter, og dens personale skal være beskæftiget og forsikret i overensstemmelse med loven.

AFDELING A

OBLIGATORISKE KRITERIER SOM OMHANDLET I ARTIKEL 2, STK. 1

ENERGI

1.   El fra vedvarende energikilder

Mindst 50 % af elforbruget til alle formål skal dækkes af vedvarende energikilder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF (1).

Dette kriterium gælder ikke for campingpladser, der ingen adgang har til et marked, hvor der udbydes elektricitet fra vedvarende energikilder.

Bindende kontraktvilkår (f.eks. om strafgebyrer), der gælder i mindst to år ved leverandørskift, kan anses for at være »ingen adgang« til et marked, hvor der udbydes elektricitet fra vedvarende energikilder.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en erklæring fra elleverandøren (eller kontrakten med denne) med angivelse af den eller de vedvarende energikilders art, den procentvise andel af den leverede elektricitet, der stammer fra vedvarende energikilder, i givet fald dokumentation om den anvendte kedel (varmegenerator) og angivelse af den højeste procentvise andel, der kan leveres. I henhold til direktiv 2001/77/EF forstås ved vedvarende energikilder: vedvarende, ikke-fossile kilder (vind, sol, geotermi, bølge- og tidevandsenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas, gas fra rensningsanlæg og biogas). Har campingpladsen ikke adgang til et marked, hvor der udbydes energi fra vedvarende energikilder, skal der vedlægges dokumentation for anmodningen om vedvarende energi.

2.   Kul og svære olier

Hverken svære olier med et svovlindhold højere end 0,1 % eller kul må anvendes som energikilde. Kul til pyntekaminer er ikke omfattet af dette kriterium.

Dette kriterium gælder kun for campingpladser med eget varmeanlæg.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og oplyse, hvilke energikilder der anvendes.

3.   Virkningsgrad og varmeproduktion

Ny varmeproduktionskapacitet, der installeres i miljømærkets gyldighedsperiode, skal have form af en højeffektiv kraftvarmeenhed (jf. definitionen i artikel 3 i og bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/8/EF (2)), en varmepumpe eller en effektiv kedel. Er det sidste tilfældet, skal virkningsgraden for en sådan kedel være firestjernet (cirka 92 % ved 50 °C og 95 % ved 70 °C) målt som anvist i Rådets direktiv 92/42/EØF (3), eller i henhold til relevante produktstandarder og regulativer for kedler, der ikke er omfattet af dette direktiv.

Eksisterende varmtvandskedler, der anvender flydende eller luftformigt brændsel, jf. definitionen i direktiv 92/42/EØF, skal mindst opfylde standarder for virkningsgrad på trestjernet niveau som anført i direktivet. Eksisterende kraftvarmeenheder skal være i overensstemmelse med definitionen på højeffektiv kraftvarmeproduktion i direktiv 2004/8/EF.

Virkningsgraden for kedler, der ikke er omfattet af direktiv 92/42/EØF (4), skal være i overensstemmelse med fabrikantens instruktioner og med nationale og lokale forskrifter om virkningsgrad, men en virkningsgrad på under 88 % accepteres ikke for sådanne eksisterende kedler (medmindre det er biomassekedler).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en teknisk specifikation fra de ansvarlige for salget og/eller vedligeholdelsen af kedlen, med angivelse af dens virkningsgrad.

4.   Klimaanlæg

Klimaanlæg til husholdningsbrug, der købes i miljømærkets gyldighedsperiode, skal mindst opfylde kravene til energieffektivitetsklasse A, jf. Kommissionens direktiv 2002/31/EF (5), eller have en tilsvarende energieffektivitet.

Bemærk: Dette kriterium gælder ikke for klimaanlæg, der også kan benytte andre energikilder, for luft til vand- og vand til vand-apparater, eller for enheder med en ydelse (køleeffekt) på mere end 12 kW.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge tekniske specifikationer fra fabrikanten eller de uddannede teknikere, der er ansvarlige for installationen, salget og/eller vedligeholdelsen af klimaanlægget.

5.   Bygningernes energieffektivitet

Campingpladsen skal opfylde de nationale og lokale forskrifter om bygningers energieffektivitet og energimæssige ydeevne.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en energiattest, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF (6), eller, hvis den nationale implementering ikke omfatter en sådan attest, resultaterne af et energisyn udført af en uafhængig ekspert i bygningers energimæssige ydeevne.

6.   Vinduesisolering

Alle vinduer i opvarmede og/eller klimatiserede lokaler og fællesarealer skal være varmeisoleret i passende omfang i overensstemmelse med de lokale forskrifter og stedets klima; de skal desuden være lydisoleret i passende omfang. (Dette gælder ikke for campingvogne/campingbiler, der lejes ud, når de ikke ejes af campingpladsledelsen.)

Alle vinduer i opvarmede og/eller klimatiserede lokaler og fællesarealer, der indsættes eller renoveres, efter at campingpladsen har fået tildelt Fællesskabets miljømærke, skal være i overensstemmelse med direktiv 2002/91/EF (artikel 4, 5 og 6) og med Rådets direktiv 89/106/EØF (7) og de dertilhørende nationale tekniske gennemførelsesbestemmelser.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en erklæring fra en uddannet tekniker om, at kriteriet er opfyldt, med angivelse af varmetransmissionstal (U-værdi). For vinduer, der opfylder direktiv 2002/91/EF, skal ansøgeren forelægge energiattesten eller, hvis den nationale implementering ikke omfatter en sådan attest, en erklæring fra entreprenøren.

7.   Slukning af varme- eller klimaanlæg

Hvis varme- eller klimaanlægget ikke slukkes automatisk, når vinduer åbnes, skal der forefindes let tilgængelige oplysninger, der minder gæsten om at lukke vinduet eller vinduerne, hvis varme- eller klimaanlægget er tændt. Enkeltanlæg til opvarmning og/eller klimatisering, der anskaffes efter tildelingen af Fællesskabets miljømærke, skal være udstyret, så de slukkes automatisk, når vinduer åbnes.

Dette kriterium gælder kun for campingpladser med varme- og/eller klimaanlæg.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og i givet fald forelægge gæsteinformationens ordlyd.

8.   Slukning af belysning

Hvis lyset i indkvarteringssteder til udlejning ikke slukkes automatisk, skal der være let tilgængelige oplysninger, som minder gæsterne om at slukke lyset, når lokalerne forlades.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og redegøre for informationsprocedurerne.

9.   Lavenergipærer

a)

Mindst 80 % af alle pærer i etablissementet skal opfylde kravene til energieffektivitetsklasse A, jf. Kommissionens direktiv 98/11/EF (8). Belysningsarmaturer, hvis fysiske udformning ikke tillader brug af lavenergipærer, er ikke omfattet af dette krav.

b)

Hvor lyset kan forventes at være tændt i mere end 5 timer om dagen, skal alle pærer opfylde kravene til energieffektivitetsklasse A, jf. direktiv 98/11/EF. Belysningsarmaturer, hvis fysiske udformning ikke tillader brug af lavenergipærer, er ikke omfattet af dette krav.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at begge dette kriteriums dele er opfyldt, og oplyse energieffektivitetsklassen for de anvendte pærer.

10.   Udendørs opvarmningsapparater

Til opvarmning af udendørs rygehjørner, serveringsområder mv. må campingpladsen kun bruge apparater, der drives med vedvarende energikilder.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og oplyse, hvilke energikilder der anvendes til apparater, der drives med vedvarende energikilder.

VAND

11.   Vandgennemstrømningen i vandhaner og brusere

Den gennemsnitlige vandgennemstrømning i vandhaner og brusehoveder må ikke overstige 9 liter pr. minut; undtaget herfra er vandhaner til badekar, køkkenvaske og påfyldningssteder.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære og dokumentere, at kriteriet er opfyldt, og herunder forelægge en redegørelse for, hvordan campingpladsen opfylder kriteriet.

12.   Affaldsspande på toiletter

Der skal være en affaldsspand på alle toiletter, og gæsten skal opfordres til at benytte affaldsspanden, og ikke toilettet, til affald, der egner sig hertil.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge dokumentation om gæsteinformation.

13.   Skylning af urinaler

Urinaler skal være forsynet med automatisk (tidsbegrænset) eller manuel skylning, således at der ingen kontinuert skylning er.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge dokumentation om de installerede urinaler.

14.   Udskiftning af håndklæder og lagner

Gæsterne skal underrettes om campingpladsens miljøpolitik ved ankomsten. Det skal i denne forbindelse anføres, at lagner og håndklæder i udlejede indkvarteringssteder udskiftes, når gæsten selv beder om det, og ellers med den hyppighed, der er fastsat i campingpladsens miljøpolitik eller foreskrevet ved lov og/eller nationale bestemmelser. Dette gælder kun for udlejede indkvarteringssteder, hvor ydelsen omfatter udlevering af håndklæder og/eller lagner.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge dokumentation for, hvordan gæsterne informeres, og hvordan campingpladsen opfylder gæsternes ønsker.

15.   Korrekt spildevandsafledning

Campingpladsledelsen skal instruere gæsterne og personalet i den rette brug af spildevandsafledningen for at undgå, at den forurenes med stoffer, der kan hindre, at spildevandet renses som foreskrevet i den kommunale spildevandsplan og Fællesskabets regler. Har kommunen ingen spildevandsplan, skal campingpladsledelsen udlevere en liste over de stoffer, der ikke må bortskaffes med spildevandet ifølge grundvandsdirektivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/118/EF (9).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge relevant dokumentation (spildevandsplanen, hvis den findes, og instrukser til gæster og personale).

RENGØRINGSMIDLER OG DESINFEKTIONSMIDLER

16.   Facilitet til tømning af kemiske toiletter

Hvis campingpladsen er tilsluttet en septiktank, skal affald fra kemiske toiletter samles og behandles særskilt eller på anden korrekt måde. Hvis campingpladsen er tilsluttet den kommunale kloakering, er det tilstrækkeligt med et særligt dræn eller en bortskaffelsesbeholder for at undgå udslip.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge relevant dokumentation, herunder eventuelle specifikke bortskaffelseskrav fra den lokale myndighed og oplysninger om det kemiske dræn.

17.   Desinfektionsmidler

Desinfektionsmidler må kun bruges, hvor det er nødvendigt af hensyn til lovfæstede hygiejnekrav.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og oplyse, hvor og hvornår der benyttes desinfektionsmidler.

AFFALD

18.   Affaldssortering foretaget af gæsterne

Gæsterne skal orienteres om, hvordan og hvor de kan sortere affald efter de bedste lokale eller nationale systemer inden for de områder, som campingpladsen hører under. Containere til affaldssortering skal være lige så let tilgængelige som almene skraldespande.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge relevant dokumentation for, hvordan gæsterne informeres, og hvor på campingpladsen containerne er placeret.

19.   Affaldssortering

Affaldet skal sorteres i de kategorier, som de lokale eller nationale affaldsanlæg kan håndtere særskilt; særlig omhu skal der udvises med farligt affald, som skal frasorteres, indsamles og bortskaffes særskilt, jf. listen i Kommissionens beslutning 2000/532/EF (10); affaldet skal bortskaffes på en hensigtsmæssig måde. Listen omfatter tonere, tryksværte, køleudstyr og elektrisk udstyr, batterier, lavenergipærer, lægemidler, fedtstoffer/olie samt elektriske apparater som specificeret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/96/EF (11) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF (12).

Hvis den lokale myndighed ikke tilbyder særskilt indsamling og/eller bortskaffelse af sorteret affald, skal campingpladsen skrive til dem og give udtryk for, at den er parat til at sortere affald, og at den er betænkelig ved manglen på særskilt indsamling og/eller bortskaffelse. Hvis den lokale myndighed ikke tilbyder bortskaffelse af farligt affald, tilvejebringer ansøgeren hvert år en erklæring fra den lokale myndighed om, at der ikke er etableret et system til bortskaffelse af farligt affald.

Anmodningen til de lokale myndigheder om at etablere særskilt affaldsindsamling og/eller -bortskaffelse skal gentages hvert år.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og anføre, hvilke affaldskategorier de lokale myndigheder modtager, og/eller hvilke kontrakter der er indgået herom med private foretagender. Ansøgeren skal i givet fald fremlægge den pågældende erklæring for den lokale myndighed hvert år.

20.   Engangsprodukter

Medmindre det er foreskrevet i lovgivningen, må der ikke bruges toiletartikler som shampoo og sæbe i engangsemballage (emballage, der ikke kan genpåfyldes) eller andre ikke-genanvendelige produkter som badehætter, børster eller neglefile. Foreskriver lovgivningen, at sådanne engangsprodukter skal stilles til rådighed, skal ansøgeren tilbyde gæsterne begge løsninger og ved passende oplysning tilskynde dem til at bruge de produkter, der kan bruges igen og igen.

Engangskopper og -glas mv., -tallerkner og -bestik må kun bruges, hvis de er lavet af fornyelige råstoffer og er bionedbrydelige og kompostérbare efter EN 13432.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge dokumentation, der redegør for, hvordan kriteriet er opfyldt (herunder lovkrav om brug af engangsprodukter), samt sammenhængende dokumentation for brugen af emballage, der kan genpåfyldes, og/eller i givet fald oplysningerne til gæsterne herom med tilskyndelse til brug af produkter, der kan bruges igen og igen.

For at påvise, at engangskopper og -glas mv., -tallerkner og -bestik opfylder dette kriterium, skal der vedlægges dokumentation for, at EN 13432 efterleves.

21.   Morgenmadsemballage

Portionspakninger må hverken bruges ved levering af morgenmad eller andre mad- og drikkevarer, medmindre det er foreskrevet ved lov; de eneste undtagelser er smørbare mejeriprodukter (f.eks. smør, margarine og smøreost), chokoladesmør, jordnøddesmør samt diæt- eller diabetikermarmelade og -syltetøj.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og i detaljer redegøre for, hvordan campingpladsen opfylder det, samt forelægge en liste over produkter, der sælges i portionspakninger, og de lovregler, hvori det foreskrives.

ANDRE YDELSER

22.   Rygeforbud i fællesrum

Der skal være et område for ikke-rygere i alle indendørs fællesrum.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt.

23.   Kollektiv transport

Gennem campingpladsens primære kommunikationsmiddel skal gæsterne og personalet have let adgang til oplysninger om, hvordan man kan komme til og fra stedet med kollektiv trafik. Er der ingen egnede kollektive trafikforbindelser, skal der oplyses om andre miljøvenlige transportmuligheder.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge kopier af tilgængeligt informationsmateriale.

LEDELSE

Ansøgere med et miljøledelsessystem, der er registreret i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 (13) eller certificeret efter ISO 14001, opfylder automatisk nedenstående kriterier for ledelsen, bortset fra kriterium 28, 29 og 30 (dataindsamling og oplysninger). For sådanne ansøgere verificeres overensstemmelsen med kriterierne via EMAS-registreringen eller ISO 14001-certificeringen.

24.   Eftersyn og vedligeholdelse af kedler og klimaanlæg

Kedler og klimaanlæg skal efterses og vedligeholdes mindst en gang om året — eller hyppigere, hvis loven kræver det, eller der er behov for det — af kvalificerede fagfolk i henhold til gældende CEI-standarder og nationale standarder, hvor sådanne finder anvendelse, eller i henhold til producentens instrukser.

For klimaanlæg skal vedligeholdelsen (lækagekontrol og reparation) udføres som foreskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 842/2006 (14) efter følgende planer, som afhænger af anlæggets indhold af f-gasser (flourholdige drivhusgasser):

mindst hver tolvte måned, når anlægget indeholder 3 kg f-gasser eller mere (dette gælder ikke for udstyr med hermetisk lukkede systemer, der er mærket som sådan og indeholder mindre end 6 kg f-gasser)

mindst hver sjette måned, når anlægget indeholder 30 kg f-gasser eller mere

mindst hver tredje måned, når anlægget indeholder 300 kg f-gasser eller mere.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at alle dette kriteriums dele er opfyldt, og forelægge en beskrivelse af kedlerne og vedligeholdelsesprogrammet for disse samt nærmere oplysninger om de personer/virksomheder, der udfører vedligeholdelsen, og hvad der kontrolleres under eftersynet.

For klimaanlæg, der indeholder 3 kg f-gasser eller mere, skal ansøgeren forelægge dokumentation for mængden og typen af f-gasser i anlægget, eventuelle påfyldte mængder og mængder, der er opsamlet under eftersyn, vedligeholdelse og endelig bortskaffelse, samt oplyse identiteten på den virksomhed eller tekniker, der har udført eftersyn eller vedligeholdelse, og datoer for og resultater af lækagekontrol; endelig skal ansøgeren fremlægge relevante informationer, der specifikt identificerer særskilt udstyr med mere end 30 kg f-gasser.

25.   Politik og miljøprogram

Ledelsen skal have opstillet en miljøpolitik, og den skal udarbejde en enkel miljøpolitisk erklæring og et præcist handlingsprogram for at sikre, at miljøpolitikken føres ud i livet.

Hvert andet år udpeges mål i handlingsprogrammet for miljøindsatsen på områderne energi, vand, kemikalier og affald under hensyntagen til de valgfrie kriterier og de indsamlede data, når der foreligger sådanne. Der udpeges en person, der handler som campingpladsens miljøforvalter og har ansvaret for, at de nødvendige foranstaltninger træffes, og målene nås. Miljøpolitikken skal være offentligt tilgængelig. Der skal tages hensyn til gæsternes bemærkninger og tilbagemeldinger, som indsamles ved hjælp af spørgeskemaer.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge en kopi af miljøpolitikken eller miljøerklæringen og handlingsprogrammet samt procedurerne, hvormed gæsternes bemærkninger tages i betragtning.

26.   Oplæring af personalet

For at sikre, at miljøforanstaltningerne gennemføres, og i det hele tage fremme miljøvenlig adfærd skal campingpladsen oplyse og oplære personalet, bl.a. ved at stille skriftligt nedfældede procedurer eller manualer til rådighed. Der skal navnlig lægges vægt på følgende emner:

 

Energibesparelse:

Personalet skal oplæres i, hvordan man sparer på energien.

 

Vandbesparelse:

Personalet skal oplæres i at føre daglig kontrol med, om der er synlige lækager, og i givet fald gøre det nødvendige for at standse dem.

Blomster og udendørsarealer skal normalt vandes, før solen kommer højt på himlen, eller efter solnedgang, når regionale eller klimatiske forhold tilsiger det.

Personalet skal underrettes om campingpladsens politik for kriterium 14 om udskiftning af håndklæder og instrueres i, hvordan det efterleves.

 

Kemiske stoffer:

Personalet skal oplæres i, hvordan man undgår at overskride den anbefalede dosis af rengøringsmidler og desinfektionsmidler, der er anført på emballagen.

 

Affald:

Personalet skal oplæres i at indsamle, sortere og bortskaffe affald i de affaldskategorier, som de lokale eller nationale affaldshåndteringsanlæg kan håndtere særskilt, jf. kriterium 19.

Personalet skal oplæres i at indsamle, sortere og bortskaffe farligt affald på forsvarlig vis, jf. listen i beslutning 2000/532/EF og definitionen i kriterium 19.

Nyt personale skal gennemgå en passende oplæring inden for fire uger efter ansættelsen, og mindst en gang om året skal hele personalet deltage i et relevant kursus.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge nærmere oplysninger om uddannelsesprogrammet og dets indhold samt en angivelse af, hvilke medarbejdere der har modtaget hvilken form for uddannelse og hvornår. Ansøgeren skal desuden forelægge kopier af procedurer og meddelelser til personalet om alle de nævnte emner.

27.   Oplysninger til gæsterne

Campingpladsen skal oplyse gæsterne, herunder konferencedeltagere, om sin miljøpolitik, herunder sikkerheds- og brandværnsaspekter, og opfordre dem til at medvirke til dens gennemførelse. Oplysningerne til gæsterne skal orientere dem om, hvad der gøres for at gennemføre miljøpolitikken, og om Fællesskabets miljømærke. Oplysningerne skal udleveres til gæsterne ved receptionen sammen med et spørgeskema, hvor de kan tilkendegive deres mening om miljøforholdene på campingpladsen. Der skal være synlige meddelelser til gæsterne med opfordring til at støtte miljømålsætningerne, navnlig i fællesrum og indkvarteringssteder til udlejning.

Oplysningsindsatsen skal for de enkelte områder omfatte følgende:

 

Energi:

Gæsterne orienteres om slukning af varme- og klimaanlæg og af lys som omhandlet i kriterium 7 og 8.

 

Vand og spildevand:

I badeværelser og på toiletter skal der være opslag om, hvordan gæsterne kan medvirke til at mindske vandforbruget.

Gæsterne skal opfordres til at gøre personalet opmærksom på eventuelle lækager.

På toiletter skal der være opslag om, at affald skal i affaldsspanden og ikke i toiletkummen.

Gæsterne skal oplyses om nødvendigheden af og pligten til korrekt bortskaffelse af spildevand fra deres campingenheder.

 

Affald:

Gæsterne skal oplyses om campingpladsens politik for affaldsminimering og om brug af kvalitetsprodukter i stedet for engangs- og portionsprodukter, og de bør tilskyndes til at bruge produkter, der kan bruges igen og igen, også hvor loven måtte foreskrive, at engangsartikler skal stilles til rådighed.

De skal oplyses om, hvordan og hvor de kan sortere affald efter de lokale eller nationale systemer på områder, der hører til campingpladsen, og hvor de kan skaffe sig af med deres farlige stoffer.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge en kopi af de skilte og opslag, der giver oplysninger til gæsterne, samt redegøre for procedurerne for uddeling og indsamling af spørgeskemaet samt for, hvilken fremgangsmåde der benyttes for at udnytte besvarelserne.

28.   Data om energi- og vandforbrug

Campingpladsen skal have procedurer for indsamling og overvågning af data om det samlede energiforbrug (kWh), herunder forbruget af elektricitet og af andre energikilder (kWh), samt vandforbruget (liter).

Dataene indsamles så vidt muligt månedligt og mindst årligt for campingpladsens åbningssæson og udtrykkes også som forbrug pr. overnatning og pr. m2 indendørs areal.

Campingpladsen skal indberette resultaterne en gang om året til det ansvarlige organ, der har vurderet ansøgningen.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og beskrive procedurerne. Som en del af ansøgningen skal ansøgeren forelægge data om det ovennævnte forbrug som minimum for de seneste seks måneder (hvis tallene foreligger), og derefter skal disse data forelægges hvert år for foregående år eller åbningssæson. For langtidsophold kan antallet af overnatninger baseres på campingpladsejerens skøn.

29.   Indsamling af andre data

Campingpladsen skal have procedurer for indsamling og overvågning af data om kemikalieforbruget udtrykt i kg og/eller liter med angivelse af, om produktet er koncentreret, og af de producerede affaldsmængder (liter og/eller kg usorteret affald).

Dataene indsamles så vidt muligt månedligt og mindst årligt og udtrykkes også som forbrug eller produktion pr. overnatning og pr. m2 indendørs areal.

Campingpladsen skal indberette resultaterne en gang om året til det ansvarlige organ, der har vurderet ansøgningen.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og beskrive procedurerne. Som en del af ansøgningen skal ansøgeren forelægge data om det ovennævnte forbrug som minimum for de seneste seks måneder (hvis tallene foreligger), og derefter skal disse data forelægges hvert år for foregående år eller åbningssæson. Ansøgeren skal specificere ydelserne og anføre, om der vaskes tekstiler på stedet.

30.   Oplysninger på miljømærket

Miljømærkets rubrik 2 skal indeholde følgende tekst:

Denne campingplads gør en aktiv indsats for at udnytte vedvarende energikilder, spare på energi og vand, mindske affaldsproduktionen og forbedre det lokale miljø.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge en prøve på, hvordan mærket vil blive benyttet, og erklære, at dette kriterium er opfyldt.

AFDELING B

VALGFRIE KRITERIER JF. ARTIKEL 2, STK. 1 OG 2

Hvert kriterium i denne afdeling har fået tildelt en værdi udtrykt i point eller brøkdele af point. Campingpladser skal opnå et vist mindsteantal af point for at kunne få tildelt miljømærket. Hvis campingpladsens ydelser ikke omfatter andre indkvarteringsmuligheder, skal den opnå mindst 20 point; ellers kræves der mindst 24 point.

For hver af følgende yderligere ydelser øges kvalifikationskravet med tre point, hvis campingpladsen tilbyder ydelserne under egen ledelse eller som ejer:

levering af mad og drikke (herunder morgenmad)

fritids- og fitnessaktiviteter, herunder badstuer, svømmebassiner og alle andre faciliteter af den art på campingpladsens område. Består fritids- eller fitnessaktiviteterne i et wellnesscenter, hæves pointkravet med fem point i stedet for tre point

grønne områder såsom parker, skove og haver, som gæsterne har adgang til, men som ikke er en del af campingpladsanlægget.

ENERGI

31.   Elproduktion fra vedvarende energikilder (op til 4 point)

Campingpladsen har et elproduktionssystem, som bygger på solceller, lokal vandkraft, geotermi, biomasse eller vindkraft, og som leverer eller vil levere mindst 20 % af det samlede årlige elforbrug (2 point).

Campingpladsen tilfører elnettet et nettooverskud af elektricitet produceret af vedvarende energikilder (2 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge dokumentation for solcelle-, vandkraft-, geotermi-, biomasse-, eller vindkraftsystemet samt data om både dets potentielle og dets faktiske produktion og dokumentation for tilførsel og udtag af el fra elnettet som bevis for en eventuelt nettotilførsel af el fra vedvarende energikilder til nettet.

32.   Energi fra vedvarende energikilder (op til 2 point)

Mindst 70 % af det samlede energiforbrug til rumopvarmning eller -køling og varmt brugsvand kommer fra vedvarende energikilder (1,5 point; 2 point, hvis hele campingpladsens energiforbrug til disse formål dækkes af vedvarende energikilder).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge data om energiforbruget til rumopvarmning og opvarmning af varmt brugsvand samt dokumentation for, at mindst 70 % eller i givet fald 100 % af denne energi kommer fra vedvarende energikilder.

33.   Kedelvirkningsgrad (1,5 point)

Campingpladsen har en eller flere kedler mærket med fire stjerner, jf. direktiv 92/42/EØF.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære og dokumentere, at kriteriet er opfyldt.

34.   NOx-emissioner fra kedlen (1,5 point)

Kedlen eller kedlerne er af klasse 5 i henhold til EN 297 prA3-standarden om regulering af NOx-emissioner, og dens udledning ligger under 60 mg NOx/kWh (kondensationsgaskedler) eller under 70 mg NOx/kWh (andre kedler med en nominel effekt på op til 120 kW).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge en rapport eller tekniske specifikationer fra de uddannede teknikere, som er ansvarlige for salget og/eller vedligeholdelsen af kedlen.

35.   Fjernvarme (1,5 point)

Campingpladsen får varmen leveret fra et effektivt fjernvarmesystem, der med henblik på tildeling af miljømærket defineres således:

Varmen produceres enten i højeffektive kraftvarmeenheder, jf. direktiv 2004/8/EF og andre retsakter, som Kommissionen har vedtaget til gennemførelse af dette direktiv, eller i kedler, som kun producerer varme, med en effektivitet, der svarer til eller overstiger den gældende referenceværdi, der er fastsat i Kommissionens beslutning 2007/74/EF (15).

Herudover gælder følgende:

Fjernvarmesystemets distributionsledninger skal opfylde de gældende CEN-standarder for sådanne fjernvarmeledninger.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge dokumentation for tilkoblingen til fjernvarmenettet.

36.   Kraftvarme (1,5 point)

El og varme til sanitære faciliteter, fællesrum og indkvarteringssteder til udlejning leveres af en højeffektiv kraftvarmeenhed, jf. direktiv 2004/8/EF. Hvis campingpladsen selv har en sådan kraftvarmeenhed, skal dens produktion dække mindst 70 % af det samlede el- og varmeforbrug. Dækningen beregnes efter metoden i direktiv 2004/8/EF.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge dokumentation om kraftvarmeanlægget.

37.   Varmepumpe (op til 2 point)

Campingpladsen har en varmepumpe, der forsyner varme- og/eller klimaanlæg (1,5 point). Campingpladsen har en varmepumpe med Fællesskabets miljømærke eller et andet ISO type I-miljømærke (2 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge dokumentation om varmepumpen.

38.   Varmegenvinding (op til 1,5 point)

Campingpladsen har et varmegenvindingssystem koblet til en (1 point) eller to (1,5 point) af følgende kategorier: kølesystemer, ventilatorer, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, svømmebassin(er) og/eller sanitært spildevand.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge dokumentation om varmegenvindingssystemerne.

39.   Termostatregulering (1,5 point)

Temperaturen kan reguleres særskilt i hvert fællesrum og hvert indkvarteringssted til udlejning.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge dokumentation om termostatreguleringssystemerne.

40.   Energisyn af bygninger (1,5 point)

Campingpladsen får to gange om året en uafhængig ekspert til at foretage et energisyn og gennemfører mindst to af de anbefalinger om forbedring af den energimæssige ydeevne, der fremsættes på grundlag af energisynet.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren forelægger energisynsrapporten og detaljeret dokumentation for, hvordan campingpladsen har opfyldt kriteriet.

41.   Klimaanlæg (op til 2 point)

Alle husholdningsklimaanlæg på campingpladsen har en energieffektivitet, som er 15 % højere end tærsklen for klasse A i direktiv 2002/31/EF (1,5 point). Alle husholdningsklimaanlæg på campingpladsen har en energieffektivitet, som er 30 % højere end tærsklen for klasse A i direktiv 2002/31/EF (2 point).

Dette kriterium gælder ikke for klimaanlæg, der også kan benytte andre energikilder, for luft til vand- og vand til vand-apparater, eller for enheder med en ydelse (køleeffekt) på mere end 12 kW.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge relevant dokumentation for, at kriteriet er opfyldt.

42.   Automatisk slukning af klima- og varmeanlæg (1,5 point)

Der er et system, som automatisk slukker klima- og varmeanlæg i indkvarteringssteder til udlejning, når vinduerne er åbne.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge tekniske specifikationer fra de uddannede teknikere, der er ansvarlige for installationen, salget og/eller vedligeholdelsen af klimaanlægget.

43.   Bioklimatisk byggeri (3 point)

Bygninger på campingpladsen er opført efter principperne for bioklimatisk byggeri.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation.

44.   Energieffektive køleskabe (1 point), ovne (1 point), opvaskemaskiner (1 point), vaskemaskiner (1 point), tørretumblere (1 point) og kontormaskiner (op til højst 3 point)

a)

(1 point): Alle køleskabe til husholdningsbrug opfylder kravene til energieffektivitetsklasse A+ eller A++, jf. Kommissionens direktiv 94/2/EF (16), og alle køle- eller minibarer opfylder mindst kravene til energieffektivitetsklasse B.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge dokumentation for alle køleskabes og køle- og minibarers energieffektivitetsklasse.

b)

(1 point): Alle elovne til husholdningsbrug opfylder kravene til energieffektivitetsklasse A, jf. Kommissionens direktiv 2002/40/EF (17).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge dokumentation for energieffektivitetsklassen for alle elovne til husholdningsbrug.

Bemærk: Dette kriterium gælder ikke for ovne, der ikke drives med elektrisk energi eller af andre grunde ikke er omfattet af direktiv 2002/40/EF (f.eks. industriovne).

c)

(1 point): Alle opvaskemaskiner til husholdningsbrug opfylder kravene til energieffektivitetsklasse A, jf. Kommissionens direktiv 97/17/EF (18).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge dokumentation for energieffektivitetsklassen for alle opvaskemaskiner.

Bemærk: Dette kriterium gælder ikke for opvaskemaskiner, der ikke er omfattet af direktiv 97/17/EF (f.eks. industrielle opvaskemaskiner).

d)

(1 point): Alle vaskemaskiner til husholdningsbrug opfylder kravene til energieffektivitetsklasse A, jf. Kommissionens direktiv 95/12/EF (19).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge dokumentation for energieffektivitetsklassen for alle vaskemaskiner.

Bemærk: Dette kriterium gælder ikke for vaskemaskiner, der ikke er omfattet af direktiv 95/12/EF (f.eks. industrielle vaskemaskiner).

e)

(1 point): Mindst 80 % af alt kontorudstyr (personlige computere, skærme, faxmaskiner, printere, skannere, fotokopieringsmaskiner) opfylder Energy Star-specifikationerne som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 106/2008 (20) og i Kommissionens afgørelse 2003/168/EF (21).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge dokumentation for, at kontorudstyret opfylder Energy Star-kravene.

f)

(1 point): Alle tørretumblere opfylder kravene til energieffektivitetsklasse A som fastsat i Kommissionens direktiv 95/13/EF (22).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge dokumentation for energieffektivitetsklassen for alle tørretumblere.

Bemærk: Dette kriterium gælder ikke for tørretumblere, der ikke er omfattet af direktiv 95/13/EF (f.eks. industrielle tørretumblere).

45.   Elektriske hånd- og hårtørrere med sensor (op til 2 point)

Alle elektriske håndtørrere (1 point) og hårtørrere (1 point) er udstyret med sensorer eller har fået tildelt et ISO type I-miljømærke.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge relevant dokumentation for, hvordan campingpladsen opfylder kriteriet.

46.   Placering af køleskabe (1 point)

Køleskabe i køkken, kiosk og butik placeres og indstilles efter energibesparende principper for at mindske energispildet.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium.

47.   Automatisk slukning af lyset i indkvarteringssteder til udlejning (1,5 point)

Der er installeret systemer, som automatisk slukker lyset, når gæsterne forlader deres indkvarteringssteder, i 95 % af campingpladsens indkvarteringssteder til udlejning.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge tekniske specifikationer fra de uddannede teknikere, der er ansvarlige for installationen og/eller vedligeholdelsen af disse systemer.

48.   Tidsstyring af badstuer (1 point)

Alle badstuer (sauna, hammam) styres af en timer eller ved, at personalet følger en procedure for tænding og slukning.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge tekniske specifikationer fra de uddannede teknikere, der er ansvarlige for installationen og/eller vedligeholdelsen af disse systemer.

49.   Vedvarende energikilder til opvarmning af svømmebassiner (op til 1,5 point)

Energi til opvarmning af svømmebassiner kommer fra vedvarende energikilder. Mindst 50 %: 1 point, 100 %: 1,5 point.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge data om energiforbruget til opvarmning af svømmebassiner og dokumentation, der viser mængden af energi fra vedvarende energikilder.

50.   Automatisk slukning af udendørs belysning (1,5 point)

Udendørs belysning, der ikke er nødvendig af sikkerhedsgrunde, slukkes automatisk efter et bestemt tidspunkt eller aktiveres med en bevægelsesføler.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge tekniske specifikationer fra de uddannede teknikere, der er ansvarlige for installationen og/eller vedligeholdelsen af disse systemer.

VAND

51.   Brug af regnvand (2 point) og genvundet vand (2 point)

a)

(2 point): Regnvand opsamles og bruges til andre formål end sanitært brugsvand og drikkevand.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor; det skal på passende vis godtgøres, at forsyningen med sanitært vand og drikkevand holdes fuldstændigt adskilt fra regnvandet.

b)

(2 point): Genvundet vand opsamles og bruges til andre formål end sanitært brugsvand og drikkevand.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor; det skal på passende vis godtgøres, at forsyningen med sanitært vand og drikkevand holdes fuldstændigt adskilt fra regnvandet.

52.   Automatiske vandingssystemer til friarealer (1,5 point)

Campingpladsen anvender et automatisk system, der optimerer vandingstidspunkter og vandforbrug til udendørs planter og grønne friarealer.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

53.   Vandgennemstrømningen i vandhaner og brusere (1,5 point)

Den gennemsnitlige vandgennemstrømning fra alle vandhaner og brusere, bortset fra vandhaner til badekar og påfyldningssteder, overstiger ikke 8 liter pr. minut.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

54.   Wc-skyl (1,5 point)

Mindst 95 % af toiletterne forbruger højst 6 liter pr. stort skyl.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

55.   Opvaskemaskiners vandforbrug (1 point)

Opvaskemaskinernes vandforbrug (udtrykt ved W(målt)) er mindre end eller lig med den grænseværdi, der defineres i nedenstående ligning, når der anvendes samme testmetode, EN 50242, og programcyklus, som er valgt til direktiv 97/17/EF:

W(målt) ≤ (0,625 × S) + 9,25

hvor:

W(målt)= opvaskemaskinens målte vandforbrug i liter pr. opvask med en decimal

S= det antal standardkuverter, som opvaskemaskinen er beregnet til.

Dette kriterium gælder kun for husholdningsopvaskemaskiner.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge tekniske specifikationer fra de uddannede teknikere, der er ansvarlige for fremstillingen, salget eller vedligeholdelsen af opvaskemaskinerne, eller dokumentation for, at opvaskemaskinerne har fået tildelt Fællesskabets miljømærke.

56.   Vaskemaskiners vandforbrug (1 point)

Vaskemaskiner, som benyttes på campingpladsen af gæster og personale eller på campingpladsens vaskeri, forbruger højst 12 liter vand pr. kg vasketøj målt i henhold til EN 60456 under anvendelse af samme 60 °C-normalprogram for bomuld som valgt til direktiv 95/12/EF.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge tekniske specifikationer fra de uddannede teknikere, der er ansvarlige for fremstillingen, salget eller vedligeholdelsen af vaskemaskinerne, eller dokumentation for, at vaskemaskinerne har fået tildelt Fællesskabets miljømærke. Campingpladsen skal forelægge teknisk dokumentation fra sit vaskeri, hvoraf det fremgår, at deres vaskemaskiner opfylder kriteriet.

57.   Vandhanevandets temperatur og gennemstrømningshastighed (1 point)

Vandtemperaturen og -gennemstrømningen kan reguleres hurtigt og præcist i mindst 95 % af vandhanerne.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

58.   Brusertimere (1,5 point)

Alle brusere i sanitære faciliteter og fællesrum er udstyret med en timer/bevægelsesføler, der standser vandstrømmen efter et bestemt tidsrum, eller hvis de ikke benyttes.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

59.   Overdækning af svømmebassin (1 point)

Om natten eller når det fyldte svømmebassin ikke er i brug i mere end en dag, skal det overdækkes for at modvirke afkøling af vandet i bassinet og for at reducere fordampning.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

60.   Afisning (op til 1,5 point)

Når det er nødvendigt at afise veje, anvendes mekaniske midler eller sand/grus for at gøre vejene på campingpladsen sikre i tilfælde af is og sne (1,5 point).

Hvis der anvendes kemisk afisning, anvendes der kun stoffer, der ikke indeholder over 1 % chloridioner (Cl-) (1 point), eller afisningsmidler, der har fået Fællesskabets miljømærke eller et nationalt eller regionalt ISO type I-miljømærke (1,5 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

61.   Angivelse af vandets hårdhed (op til 2 point)

I nærheden af sanitære faciliteter, vaskemaskiner og opvaskemaskiner gives der oplysninger om, hvor hårdt det lokale vand er, så gæster og personale kan anvende vaskemidlerne optimalt (1 point), eller der er et automatisk doseringssystem, der optimerer vaskemiddeldoseringen efter vandets hårdhed (1 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge dokumentation for, hvordan gæsterne informeres.

62.   Vandbesparende urinaler (1,5 point)

Alle urinaler er enten vandfri eller udstyret med manuelt eller elektronisk skyl, der kun skyller det enkelte urinal efter brug.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge relevant dokumentation for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium.

63.   Beplantning med naturligt hjemmehørende arter (1 point)

Nybeplantning af friarealer med træer og hegn sker med naturligt hjemmehørende arter.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor fra en ekspert.

RENGØRINGSMIDLER OG DESINFEKTIONSMIDLER

64.   Rengøringsmidler (op til 3 point)

Mindst 80 vægtprocent af de hånd- og/eller maskinopvaskemidler og/eller vaskemidler og/eller universalrengøringsmidler og/eller sanitetsrengøringsmidler og/eller sæbe og shampoo, som campingpladsen benytter, har fået tildelt Fællesskabets miljømærke eller andre nationale eller regionale ISO type I-miljømærker (1 point for hver af disse kategorier af rengøringsmidler op til højst 3 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge data og dokumentation (herunder relevante fakturaer) med angivelse af de anvendte mængder af sådanne produkter og mængderne af produkter med et miljømærke.

65.   Indendørs og udendørs malinger og lakker (op til 2 point)

Mindst 50 % af indendørs og/eller udendørs malerarbejde på bygningskonstruktioner og indkvarteringssteder til udlejning, bortset fra campingvogne og -biler til udlejning, er udført med malinger og lakker, som har fået tildelt Fællesskabets miljømærke eller andre nationale eller regionale ISO type I-miljømærker. (1 point for indendørs og 1 point for udendørs malinger og lakker).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge data og dokumentation (herunder relevante fakturaer) med angivelse af de anvendte mængder af sådanne produkter og mængderne af produkter med et miljømærke.

66.   Bilvask kun på specielt indrettede områder (1 point)

Bilvask er forbudt eller er kun tilladt på bestemte områder specielt udstyret til opsamling af vand og rengøringsmidler, så disse ledes til kloaksystemet.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære og dokumentere, at kriteriet er opfyldt.

67.   Fremme af alternativer til kunstige pejse- og grilltændere (1 point)

I stedet for kunstige pejse- og grilltændere, sælges der kun alternative produkter såsom rapsolie, hampeprodukter o.l.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt.

68.   Svømmebassin/dam: Dosering af desinfektionsmidler i almindelige svømmebassiner (1 point) eller naturlige/økologiske svømmebassiner/damme (1 point)

Svømmebassinet er forsynet med et automatisk doseringssystem, som med den mindst mulige mængde desinfektionsmiddel sikrer en passende hygiejne (1 point).

Eller

Svømmebassinet/dammen er naturlig/økologisk, dvs. at brugernes hygiejne og sikkerhed kun sikres med naturlige midler (1 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge teknisk dokumentation for det automatiske doseringssystem eller det naturlige/økologiske svømmebassin og dets vedligeholdelse.

69.   Mekanisk rensning (1 point)

Campingpladsen benytter præcise procedurer for udførelse af kemikaliefri rengøring, som f.eks. anvendelse af mikrofiberprodukter eller andre ikke-kemiske rengøringsmaterialer, eller aktiviteter med tilsvarende virkninger.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og i givet fald forelægge relevant dokumentation herfor.

70.   Økologiske haver (2 point)

Friarealer passes enten uden brug af pesticider eller efter de principper for økologisk landbrug, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (23), eller som fastsat i national lovgivning eller i anerkendte nationale økologiske ordninger.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og i givet fald forelægge relevant dokumentation herfor.

71.   Insekt- og skadedyrsmidler (op til 2 point)

Den bygningsmæssige udformning af indkvarteringssteder og god sundhedsmæssig praksis (f.eks. bygninger på pæle for at hindre adgang for rotter, anvendelse af myggenet og -spiraler) sikrer, at anvendelsen af insekt- og skadedyrsmidler på campingpladsen holdes på et absolut minimum (1 point).

Hvis der anvendes insekt- og skadedyrsmidler, anvendes der kun stoffer, der er tilladt i økologisk landbrug (som fastsat i forordning (EF) nr. 834/2007), eller som har fået Fællesskabets miljømærke eller andre nationale eller regionale ISO type I miljømærker (1 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og i givet fald forelægge relevant dokumentation herfor.

AFFALD

72.   Kompostering (op til 2 point)

Campingpladsen sorterer relevant organisk affald (haveaffald 1 point, køkkenaffald 1 point) og sikrer, at det komposteres efter de lokale myndigheders retningslinjer (f.eks. af de lokale myndigheder, af campingpladsen selv eller af en privat virksomhed).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og i givet fald forelægge relevant dokumentation herfor.

73.   Drikkevarer i engangsemballage (2 point)

Drikkevarer udbydes ikke i engangsemballage i områder, der ejes eller direkte forvaltes af campingpladsen.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og i givet fald oplyse, hvilke engangsemballager der bruges, og hvilke lovregler der kræver det.

74.   Bortskaffelse af fedt/olier (op til 2 point)

Der er installeret fedtudskillere, og pandefedt/-olier og friturefedt/-olier indsamles og bortskaffes på passende vis (1 point). Gæsterne tilbydes hensigtsmæssig bortskaffelse af fedt/olie (1 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

75.   Afstrømning fra parkeringspladser (1 point)

Olie og lignende spildprodukter fra køretøjer på parkeringspladsen indsamles og bortskaffes korrekt.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

76.   Brugte tekstiler, møbler og andre produkter (op til 3 point)

Brugte møbler, tekstiler og andre produkter som f.eks. elektronisk udstyr gives til velgørende formål som anført i campingpladsens politik herfor (2 point) eller sælges (1 point) til andre sammenslutninger, som indsamler og genbruger sådanne varer.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor fra sammenslutningerne.

ANDRE YDELSER

77.   Regulering af trafik på campingpladsen (1 point)

Al kørsel (gæster og vedligehold/transport) på campingpladsen begrænses til bestemte tidspunkter og områder.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

78.   Trafik i forbindelse med transport og vedligehold (1 point)

Der bruges ikke køretøjer med forbrændingsmotor til transport og vedligehold på campingpladsen.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

79.   Trækvogne til gæster på campingpladsen (1 point)

Til transport af bagage og indkøb på campingpladsen står der trækvogne eller andre ikke motordrevne transportmidler gratis til rådighed for gæsterne.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

80.   Ikke forseglede overflader (1 point)

Mindst 90 % af campingpladsens areal er fri for belægning med asfalt, cement eller andre forseglende materialer, der hindrer nedsivning og luftning af jorden.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

81.   Grønne tage (2 point)

Mindst 50 % af de bygninger på campingpladsen, der har dertil egnede (flade eller svagt hældende) tage, som ikke anvendes til andre formål, er tækket med græstørv eller tilplantede.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

82.   Kommunikation og oplysning om miljøet (op til 3 point)

Campingpladsen tilbyder gæsterne kommunikation og oplysning om miljøet via opslag om lokal biologisk mangfoldighed og om landskabs- og naturbevaringsforanstaltninger (1,5 point). Gæsteunderholdning omfatter indslag om miljø (1,5 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge relevant dokumentation herfor.

83.   Rygeforbud i fællesrum og indkvarteringssteder til udlejning (1,5 point)

Rygning er forbudt i alle indendørs fællesrum og i mindst 70 % (1 point) eller mindst 95 % (1,5 point) af de indkvarteringssteder, der lejes ud.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal oplyse antal og type for rummene og anføre, i hvilke af disse der er rygeforbud.

84.   Cykler (1,5 point)

Der stilles cykler til rådighed for gæsterne. (Mindst 3 cykler for hver 50 standpladser og/eller indkvarteringssteder til udlejning)

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre for, hvordan campingpladsen opfylder kriteriet.

85.   Afhentning (1 point)

Campingpladsen tilbyder gæster, som ankommer med kollektive trafikmidler, afhentning med et miljøvenligt transportmiddel, f.eks. elbil, hestevogn eller kane.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre for, hvordan campingpladsen opfylder kriteriet, og give et eksempel på, hvordan gæsterne oplyses herom.

86.   Returflasker og genbrugsflasker (op til 3 point)

Campingpladsen tilbyder drikkevarer i retur-/genbrugsflasker: læskedrikke (1 point), øl (1 point), vand (1 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder kriteriet, og forelægge relevant dokumentation herfor fra flaskeleverandørerne.

87.   Brug af produkter, som kan genoplades/genfyldes (op til 2 point)

Campingpladsen benytter kun genopladelige batterier til tv-fjernbetjeninger (1 point) og/eller tonerkassetter, der kan genfyldes, til printere og fotokopieringsmaskiner (1 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder kriteriet, og forelægge relevant dokumentation herfor fra leverandørerne af batterierne og/eller de virksomheder, der genpåfylder tonerkassetterne.

88.   Papirprodukter (op til 3 point)

Mindst 80 % af det anvendte toilet- og tissuepapir og/eller kontorpapir og/eller trykte papir har fået tildelt Fællesskabets miljømærke eller andre nationale eller regionale ISO type I-miljømærker (1 point for hver af disse tre kategorier af papirprodukter).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge data og dokumentation (herunder relevante fakturaer) med angivelse af de anvendte mængder af sådanne produkter og mængderne af produkter med et miljømærke.

89.   Varige forbrugsgoder (op til 3 point)

Mindst 30 % af enhver kategori af varige forbrugsgoder (f.eks. sengelinned, håndklæder, duge, personlige og bærbare computere, fjernsyn, madrasser, møbler, vaskemaskiner, opvaskemaskiner, køleskabe, støvsugere, gulvbelægninger, elpærer) på campingpladsen, inklusive indkvarteringssteder til udlejning, har fået tildelt Fællesskabets miljømærke eller andre nationale eller regionale ISO type I-miljømærker (1 point for hver af op til tre kategorier af varige forbrugsgoder).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal fremlægge data og dokumentation med angivelse af antallet af sådanne produkter og antallet af produkter med et miljømærke.

90.   Lokale fødevarer (op til 3 point)

Der tilbydes mindst to lokale fødevareprodukter, som det er sæson for (for frisk frugt og grøntsager), ved hvert måltid inklusive morgenmaden (1,5 point).

Der er i givet fald forbud mod at indtage lokale udryddelsestruede arter såsom bestemte fisk og skaldyr samt »bushmeat« og rejer fra opdræt, der truer mangroveskove, i serveringslokaler (1,5 point) og i butikker (1,5 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære og dokumentere, at kriteriet er opfyldt.

91.   Økologiske fødevarer (op til 3 point)

Hovedingredienserne i mindst to retter (1 point) eller i alle retter på menukortet inklusive morgenmaden (2 point) samt mindst fire af de produkter, der sælges i butikken, er produceret efter økologiske landbrugsmetoder, jf. forordning (EF) nr. 834/2007, eller opfylder kravene til et ISO type I-miljømærke.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære og dokumentere, at kriteriet er opfyldt.

92.   Indeklima (op til 4 point)

Campingpladsen sørger for et optimalt indeklima ved at træffe en af eller begge nedenstående foranstaltninger:

Værelser, indkvarteringssteder til udlejning og fællesrum opfylder kravene i punkt 3 i bilag I til Rådets direktiv 89/106/EØF (24) og indeholder kun maling, udstyr, møbler og materialer, der har fået tildelt Fællesskabets miljømærke eller et andet tilsvarende ISO type I-miljømærke for så vidt angår emission af gasser (2 point).

Værelser, indkvarteringssteder til udlejning og fællesrum er fri for duftstoffer, lagner, håndklæder og andre tekstiler vaskes med sæbe uden duftstoffer (1 point), og rengøring foretages med rengøringsmidler uden duftstoffer (1 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære og dokumentere, at kriteriet er opfyldt. Hvad angår kravet om frihed for duftstoffer, anses det for tilstrækkeligt at forelægge en liste over komponenterne/ingredienserne i de duftstoffrie vaske- og rengøringsmidler.

LEDELSE

93.   EMAS-registrering (3 point) eller ISO-certificering (2 point) af campingpladsen

Campingpladsen er registreret i fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision (EMAS) (3 point) eller certificeret i henhold til ISO 14001 (2 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal dokumentere sin EMAS-registrering eller ISO 14001-certificering.

94.   EMAS-registrering (1,5 point) eller ISO-certificering (1 point) af leverandører

Mindst en af de leverandører eller servicevirksomheder, som campingpladsen primært benytter sig af, er registreret i EMAS (1,5 point) eller certificeret i henhold til ISO 14001 (1 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal dokumentere, at mindst en af hovedleverandørerne er EMAS-registreret eller ISO 14001-certificeret.

95.   Underleverandørers efterlevelse af de obligatoriske kriterier (op til 4 point)

Underleverandører, der står for levering af mad og drikke eller for fritids- og fitnessaktiviteter, opfylder alle de obligatoriske kriterier i dette bilag, som gælder for de pågældende ydelser (2 point for hver levnedsmiddelydelse og/eller fritidsfacilitet, der tilbydes på campingpladsen).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal forelægge dokumentation for sine aftaler med underleverandører om, at de skal overholde de obligatoriske kriterier.

96.   Energi- og vandmålere (op til 2 point)

Campingpladsen har installeret supplerende energi- og vandmålere, der gør det muligt at indsamle data om forbruget til forskellige aktiviteter og/eller maskiner, f.eks. værelser, vaskeri og køkken og/eller enkeltmaskiner som køleskabe, vaskemaskiner osv. (1 point). Hver standplads har sin egen energi- og/eller vandmåler (1 point).

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal redegøre i detaljer for, hvordan campingpladsen opfylder dette kriterium, og forelægge en analyse af de indsamlede data (hvis disse allerede er disponible).

97.   Yderligere miljøtiltag (højst 3 point)

Enten:

a)

Yderligere miljøtiltag (op til 1,5 point for hvert tiltag, i alt højst 3 point): Campingpladsens ledelse træffer foranstaltninger ud over dem, der er omhandlet i kriterierne i denne afdeling eller i afdeling A, for at forbedre campingpladsens miljøpræstationer. Det ansvarlige organ, som vurderer ansøgningen, tildeler et antal point for disse tiltag, idet hvert tiltag ikke kan give mere end 1,5 point.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal erklære, at kriteriet er opfyldt, og forelægge en fyldestgørende beskrivelse af hvert yderligere tiltag, som han ønsker at få taget i betragtning.

Eller:

b)

Tildeling af miljømærke (3 point): Campingpladsen har fået tildelt et af de nationale eller regionale ISO type I-miljømærker.

Vurdering og verifikation: Ansøgeren skal dokumentere, at vedkommende har fået tildelt et miljømærke.


(1)   EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.

(2)   EUT L 52 af 21.2.2004, s. 50.

(3)   EFT L 167 af 22.6.1992, s. 17.

(4)  I artikel 3 i direktiv 92/42/EØF udelukkes følgende kedeltyper: varmtvandskedler, som kan anvende forskellig slags brændsel, herunder fast brændsel, gennemstrømningsvandvarmere til fremstilling af varmt brugsvand, kedler, som anvender brændsel, der i egenskaber afviger væsentligt fra gængse flydende og gasformige brændsler (industriel spildgas, biogas mv.), komfurer og apparater, som hovedsagelig er beregnet til opvarmning af det rum, hvori de er installeret, og som samtidig, men accessorisk, tjener til at forsyne centralvarmeanlæg og brugsvandsinstallationer med varmt vand.

(5)   EFT L 86 af 3.4.2002, s. 26.

(6)   EFT L 1 af 4.1.2003, s. 65.

(7)   EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12.

(8)   EFT L 71 af 10.3.1998, s. 1.

(9)   EUT L 372 af 27.12.2006, s. 19.

(10)   EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3.

(11)   EUT L 37 af 13.2.2003, s. 24.

(12)   EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.

(13)   EFT L 114 af 24.4.2001, s. 1.

(14)   EUT L 161 af 14.6.2006, s. 1.

(15)   EUT L 32 af 6.2.2007, s. 183.

(16)   EFT L 45 af 17.2.1994, s. 1.

(17)   EFT L 128 af 15.5.2002, s. 45.

(18)   EFT L 118 af 7.5.1997, s. 1.

(19)   EFT L 136 af 21.6.1995, s. 1.

(20)   EUT L 39 af 13.2.2008, s. 1.

(21)   EUT L 67 af 12.3.2003, s. 22.

(22)   EFT L 136 af 21.6.1995, s. 28.

(23)   EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

(24)   EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12.


Top