Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008R1222

    Rådets forordning (EF) nr. 1222/2008 af 1. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 40/2008 for så vidt angår forvaltningsforanstaltninger vedtaget af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean

    EUT L 331 af 10.12.2008, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 08/01/2000

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2008/1222/oj

    10.12.2008   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 331/1


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1222/2008

    af 1. december 2008

    om ændring af forordning (EF) nr. 40/2008 for så vidt angår forvaltningsforanstaltninger vedtaget af Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (1), særlig artikel 20,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Rådets forordning (EF) nr. 40/2008 (2) fastsættes der for 2008 fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger.

    (2)

    Kommissionen for Tunfisk i Det Indiske Ocean (IOTC) vedtog på sine årsmøder i 2006 og 2007 en række forvaltnings- og kontrolforanstaltninger vedrørende begrænsning af fiskerikapaciteten for fartøjer, der fisker efter tropisk tunfisk, og for fartøjer, der fisker efter sværdfisk og hvid tun; disse foranstaltninger blev gennemført i EF-retten ved forordning (EF) nr. 40/2008.

    (3)

    For at sikre bæredygtig udnyttelse af de stærkt vandrende arter i Det Indiske Ocean og under hensyntagen til det historiske fiskerimønster og EF-flådens aktive deltagelse i fiskeriet efter stærkt vandrende arter i IOTC-området i referenceårene 2006 og 2007 bør det fastsættes, hvor mange EF-fartøjer, som har en længde overalt på mindst 24 m og en længde på mindre end 24 m, som opererer uden for den eksklusive økonomiske zone, der må fiske efter tropisk tunfisk, og hvor mange EF-fartøjer, der må fiske efter sværdfisk og hvid tun, hvor stor en kapacitet i GT det svarer til, og hvordan fordelingen heraf skal være mellem medlemsstaterne.

    (4)

    Forordning (EF) nr. 40/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Ændringer af forordning (EF) nr. 40/2008

    Artikel 72 og artikel 73 i forordning (EF) nr. 40/2008 affattes således:

    »Artikel 72

    Begrænsning af fiskerikapaciteten for fartøjer, der fisker efter tropisk tunfisk

    1.   Det maksimale antal EF-fartøjer, der må fiske efter tropisk tunfisk i IOTC-området, og den dertil svarende kapacitet udtrykt i GT (bruttotonnage) fastsættes således:

    Medlemsstat

    Maksimalt antal fartøjer

    Kapacitet (GT)

    Spanien

    22

    61 400

    Frankrig

    21

    31 467

    Italien

    1

    2 137

    2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne ændre antallet af fartøjer pr. redskabstype, forudsat at de over for Kommissionen godtgør, at ændringen i antallet af fartøjer pr. redskabstype ikke fører til øget fiskeriindsats for de berørte fiskebestande.

    3.   Medlemsstaterne sørger i forbindelse med foreslået overførsel af kapacitet til deres flåde for, at fartøjer, som påtænkes overført, er opført i IOTC’s fartøjsregister eller i fartøjsregisteret hos andre regionale tunfiskeriorganisationer. Fartøjer, der er opført på en regional tunfiskeriorganisations IUU-liste, kan ikke overføres.

    4.   De i stk. 1 omhandlede EF-fartøjer har ligeledes tilladelse til at fiske efter sværdfisk og hvid tun i IOTC-området.

    5.   For at tage hensyn til gennemførelsen af de udviklingsplaner, der indgives til IOTC, kan begrænsningerne af fiskerikapaciteten som nævnt i denne artikel forøges inden for de grænser, der er fastlagt i nævnte udviklingsplaner.

    Artikel 73

    Begrænsning af fiskerikapaciteten for fartøjer, der fisker efter sværdfisk eller hvid tun

    1.   Det maksimale antal EF-fartøjer, der må fiske efter sværdfisk og hvid tun i IOTC-området, og den dertil svarende kapacitet udtrykt i GT fastsættes således:

    Medlemsstat

    Maksimalt antal fartøjer

    Kapacitet (GT)

    Spanien

    27

    11 600

    Frankrig

    25

    1 940

    Portugal

    26

    10 100

    Det Forenede Kongerige

    4

    1 400

    2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne ændre antallet af fartøjer pr. redskabstype, forudsat at de over for Kommissionen godtgør, at ændringen i antallet af fartøjer pr. redskabstype ikke fører til øget fiskeriindsats for de berørte fiskebestande.

    3.   Medlemsstaterne sørger i forbindelse med foreslået overførsel af kapacitet til deres flåde for, at fartøjer, som påtænkes overført, er opført i IOTC’s fartøjsregister eller i fartøjsregisteret hos andre regionale tunfiskeriorganisationer. Fartøjer, der er opført på en regional tunfiskeriorganisations IUU-liste, kan ikke overføres.

    4.   De i stk. 1 omhandlede EF-fartøjer har ligeledes tilladelse til at fiske efter tropisk tunfisk i IOTC-området.

    5.   For at tage hensyn til gennemførelsen af de udviklingsplaner, der indgives til IOTC, kan begrænsningerne af fiskerikapaciteten som nævnt i denne artikel forøges inden for de grænser, der er fastlagt i nævnte udviklingsplaner.«

    Artikel 2

    Ikrafttræden

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 1. december 2008.

    På Rådets vegne

    H. NOVELLI

    Formand


    (1)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

    (2)  EUT L 19 af 23.1.2008, s. 1.


    Top