20.2.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 44/1

(1)

De ændringer, der indføres med Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af direktiv 2006/112/EF med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser (3) medfører, at tjenesteydelser til afgiftspligtige personer hovedsageligt leveres ved modtagerens hjemsted. Hvis leverandøren og modtageren af tjenesteydelserne er etableret i forskellige medlemsstater, vil »reverse charge«-mekanismen finde anvendelse hyppigere end hidtil.

(2)

Med henblik på at sikre korrekt ansættelse af merværdiafgiften (moms) for tjenesteydelser, der er omfattet af »reverse charge«-mekanismen, bør data indsamlet af leverandørens medlemsstat meddeles den medlemsstat, hvor modtageren er etableret. Rådets forordning (EF) nr. 1798/2003 af 7. oktober 2003 om administrativt samarbejde vedrørende merværdiafgift (4) bør give mulighed for en sådan informationsudveksling.

(3)

Direktiv 2008/8/EF medfører, at anvendelsesområdet for den særordning om elektroniske tjenesteydelser, der leveres af afgiftspligtige personer, som ikke er etableret i Fællesskabet, også udvides.

(4)

Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (5), forenkler proceduren for tilbagebetaling af moms i en medlemsstat, hvor den afgiftspligtige ikke er momsregistreret.

(5)

Udvidelsen af anvendelsesområdet for særordningen og ændringerne af tilbagebetalingsproceduren for afgiftspligtige, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, har medført, at de berørte medlemsstater får behov for at udveksle betydeligt flere oplysninger. Den nødvendige informationsudveksling bør ikke pålægge de berørte medlemsstater nogen urimelig administrativ byrde. Informationsudvekslingen bør derfor finde sted ad elektronisk vej baseret på de eksisterende systemer til informationsudveksling.

(6)

Forordning (EF) nr. 1798/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, affattes således:

»For den periode, der er omhandlet i artikel 357 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (6), fastsætter den også regler og procedurer for den elektroniske udveksling af oplysninger om moms i forbindelse med elektronisk leverede tjenesteydelser i overensstemmelse med særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i nævnte direktiv og også for eventuel efterfølgende informationsudveksling samt for så vidt angår tjenesteydelser, der er omfattet af disse særordninger, for pengeoverførsel mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

2)

Artikel 2, nr. 8)-11), affattes således:

3)

Artikel 22, stk. 1, første afsnit, affattes således:

»1.   Hver medlemsstat skal have en elektronisk database, hvor de oplysninger, der indsamles i overensstemmelse med afsnit XI, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF, lagres og behandles.«

4)

Artikel 23, nr. 2), første afsnit, affattes således:

5)

Artikel 24, stk. 1, affattes således:

»På grundlag af de oplysninger, der er lagret i overensstemmelse med artikel 22, modtager en medlemsstats kompetente myndighed, når den finder det nødvendigt for at kontrollere erhvervelser af varer inden for Fællesskabet eller leveringer af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, der er momspligtige på dens område, og udelukkende med henblik på at undgå overtrædelse af momslovgivningen, straks og direkte følgende oplysninger, eventuelt ved direkte elektronisk adgang:

6)

Artikel 27, stk. 4, affattes således:

»4.   De kompetente myndigheder i hver medlemsstat sikrer, at personer, der er involveret i leveringer af varer eller tjenesteydelser inden for Fællesskabet, og for så vidt angår den periode, der er omhandlet i artikel 357 i direktiv 2006/112/EF, ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig de, der er omhandlet i bilag II i nævnte direktiv, har mulighed for at få bekræftet gyldigheden af et momsregistreringsnummer for en bestemt person.

I den periode, der er omhandlet i artikel 357 i direktiv 2006/112/EF, giver medlemsstaterne en sådan bekræftelse ad elektronisk vej efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.«

7)

Overskriften til kapitel VI affattes således:

»BESTEMMELSER VEDRØRENDE SÆRORDNINGERNE I AFSNIT XII, KAPITEL 6, I DIREKTIV 2006/112/EF«

8)

Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Følgende bestemmelser finder anvendelse på særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF. Definitionerne i artikel 358 i nævnte direktiv finder også anvendelse med henblik på dette kapitel.«

9)

Artikel 29, stk. 1, affattes således:

»1.   De oplysninger, som den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, sender til identifikationsmedlemsstaten, når hans afgiftspligtige virksomhed påbegyndes, jf. artikel 361 i direktiv 2006/112/EF, skal forelægges elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en generel elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.«

10)

Artikel 30, stk. 1, affattes således:

»Momsangivelsen med de nærmere enkeltheder i artikel 365 i direktiv 2006/112/EF indsendes elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en generel elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.«

11)

Artikel 31 affattes således:

»Artikel 31

Bestemmelserne i artikel 22 finder også anvendelse på oplysninger indsamlet af identifikationsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 360, 361, 364 og 365 i direktiv 2006/112/EF.«

12)

Artikel 34 affattes således:

»Artikel 34

Artikel 28-33 i denne forordning finder anvendelse i den periode, der er omhandlet i artikel 357 i direktiv 2006/112/EF.«

13)

Følgende kapitel VIa indsættes:

»KAPITEL VIa

BESTEMMELSER VEDRØRENDE UDVEKSLING OG OPBEVARING AF OPLYSNINGER I SAMMENHÆNG MED DEN PROCEDURE, DER ER FASTSAT I DIREKTIV 2008/9/EF

Artikel 34a

1.   Når etableringsmedlemsstatens kompetente myndighed modtager en anmodning om tilbagebetaling af merværdiafgift i henhold til artikel 5 i Rådets direktiv 2008/9/EF af 12. februar 2008 om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 2006/112/EF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men i en anden medlemsstat (7), og artikel 18 i nævnte direktiv ikke finder anvendelse, sender den inden for 15 kalenderdage efter modtagelsen heraf anmodningen ad elektronisk vej til de kompetente myndigheder i hver berørt tilbagebetalingsmedlemsstat og bekræfter således, at ansøgeren i henhold til artikel 2, nr. 5), i direktiv 2008/9/EF er momspligtig, og at det af denne person oplyste momsregistreringsnummer eller skatteregistreringsnummer er gyldigt i tilbagebetalingsperioden.

2.   Tilbagebetalingsmedlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler ad elektronisk vej de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater alle de oplysninger, de kræver i medfør af artikel 9, stk. 2, i direktiv 2008/9/EF. De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvormed disse oplysninger skal fremsendes, fastlægges efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.

3.   Tilbagebetalingsmedlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler ad elektronisk vej de øvrige medlemsstaters kompetente myndigheder, om de ønsker at benytte sig af muligheden for i henhold til artikel 11 i direktiv 2008/9/EF at kræve, at ansøgeren forelægger en beskrivelse af sin erhvervsaktivitet ved hjælp af de harmoniserede koder.

De i første afsnit nævnte harmoniserede koder fastlægges efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning på grundlag af NACE-nomenklaturen, jf. forordning (EØF) nr. 3037/90.

14)

Artikel 39, stk. 1, affattes således:

»I den periode, der er omhandlet i artikel 357 i direktiv 2006/112/EF, sikrer Kommissionen og medlemsstaterne, at de bestående eller nye kommunikations- og informationssystemer, der er nødvendige for udvekslingen af oplysninger nævnt i artikel 29 og 30 i denne forordning, fungerer. Kommissionen er ansvarlig for enhver udvikling af CCN/CSI-netværket, der er nødvendig for at sikre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne er ansvarlige for enhver udvikling af deres systemer, der er nødvendig for at sikre, at disse oplysninger kan udveksles under anvendelse af CCN/CSI«.

1)

Artikel 1, stk. 1, fjerde afsnit, affattes således:

»I denne forordning fastsættes der også regler og procedurer for den elektroniske udveksling af oplysninger om moms i forbindelse med tjenesteydelser i overensstemmelse med særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF og også for eventuel efterfølgende informationsudveksling samt for så vidt angår tjenesteydelser, der er omfattet af disse særordninger, for pengeoverførsel mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.«

2)

I artikel 2 nummereres det eksisterende stykke og følgende stykke tilføjes:

»2.   Definitionerne i artikel 358, 358a og 369a i direktiv 2006/112/EF finder også anvendelse med henblik på denne forordning.«

3)

Artikel 5, stk. 3, affattes således:

»3.   Den i stk. 1 omhandlede anmodning kan indeholde en begrundet anmodning om en specifik administrativ undersøgelse. Hvis medlemsstaten ikke finder det nødvendigt med en administrativ undersøgelse, underretter den straks den bistandssøgende myndighed om grundene hertil.

Uanset første afsnit og med forbehold af artikel 40 i denne forordning, kan en undersøgelse vedrørende beløb angivet af en afgiftspligtig person vedrørende levering af teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, der er afgiftspligtige i den medlemsstat, hvor den bistandssøgende myndighed er beliggende og for hvilken den afgiftspligtige person gør brug af eller vælger ikke at gøre brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF, kun nægtes gennemført af den bistandssøgte myndighed, hvis oplysninger om samme afgiftspligtige person er givet til den bistandssøgende myndighed i forbindelse med en administrativ undersøgelse, der er gennemført mindre end to år forinden.

Med hensyn til de i andet afsnit nævnte anmodninger fremsat af den bistandssøgende myndighed og vurderet af den bistandssøgte myndighed i overensstemmelse med en erklæring om bedste praksis vedrørende interaktionen mellem dette stykke og artikel 40, stk. 1, der skal vedtages efter proceduren i artikel 44, stk. 2, skal en medlemsstat, der nægter at gennemføre en administrativ undersøgelse på grundlag af artikel 40, dog give den bistandssøgende myndighed datoerne for og værdierne af alle relevante leverancer gennem de seneste to år, som den afgiftspligtige person har gennemført i den bistandssøgende myndigheds medlemsstat.«

4)

I artikel 17 tilføjes følgende stykke:

»Med henblik på stk. 1 samarbejder hver etableringsmedlemsstat med hver forbrugsmedlemsstat, således at det kan fastslås, om de afgiftspligtige personer, der er etableret på dens område, korrekt angiver og betaler moms i forbindelse med teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, for hvilke den afgiftspligtige person gør brug af eller vælger ikke at gøre brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF. Etableringsmedlemsstaten underretter forbrugsmedlemsstaten om eventuelle afvigelser, der konstateres.«

5)

Artikel 18, stk. 2, affattes således:

»Hver medlemsstat beslutter, om den vil deltage i udvekslingen af en bestemt kategori af oplysninger, samt om den vil lade udvekslingen være automatisk eller struktureret automatisk. Hver medlemsstat deltager imidlertid i udvekslingen af de oplysninger, den måtte råde over vedrørende teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, for hvilke den afgiftspligtige person gør brug af eller vælger ikke at gøre brug af særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF.«

6)

Artikel 27, stk. 4, affattes således:

»4.   De kompetente myndigheder i hver medlemsstat sikrer, at personer, der er involveret i leveringer af varer eller tjenesteydelser inden for Fællesskabet, og ikke-etablerede afgiftspligtige personer, der leverer teleydelser, radio- og tv-spredningstjenester og elektronisk leverede tjenesteydelser, navnlig dem, der er omhandlet i bilag II til direktiv 2006/112/EF, har mulighed for at få bekræftet gyldigheden af et momsregistreringsnummer for en bestemt person.

Medlemsstaterne giver en sådan bekræftelse ad elektronisk vej efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning«.

7)

Overskriften til kapitel VI affattes således:

»BESTEMMELSER VEDRØRENDE SÆRORDNINGERNE I AFSNIT XII, KAPITEL 6, I DIREKTIV 2006/112/EF«

8)

Artikel 28 affattes således:

»Artikel 28

Følgende bestemmelser finder anvendelse på særordningerne i afsnit XII, kapitel 6, i direktiv 2006/112/EF.«

9)

Artikel 29 affattes således:

»Artikel 29

1.   De oplysninger, som den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet, sender til identifikationsmedlemsstaten, når hans afgiftspligtige virksomhed påbegyndes, jf. artikel 361 i direktiv 2006/112/EF, skal forelægges elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en generel elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.

2.   Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor oplysningerne blev modtaget fra den afgiftspligtige person, der ikke er etableret i Fællesskabet. Tilsvarende oplysninger med henblik på identifikation af den afgiftspligtige person, der anvender særordningen i artikel 369b i direktiv 2006/112/EF, skal sendes til de kompetente myndigheder i de andre medlemsstater senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor den afgiftspligtige person anmeldte, at hans afgiftspligtige virksomhed i henhold til særordningen blev påbegyndt. På samme måde skal de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater underrettes om det tildelte identifikationsnummer.

De tekniske detaljer, herunder en ensartet elektronisk meddelelse, hvormed disse oplysninger skal fremsendes, fastlægges efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.

3.   Identifikationsmedlemsstaten underretter omgående elektronisk de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater, hvis en afgiftspligtig person, der ikke er etableret i Fællesskabet eller i forbrugsmedlemsstaten, udelukkes fra særordningen.«

10)

Artikel 30, stk. 1 og 2, affattes således:

»Momsangivelsen med de nærmere enkeltheder i artikel 365 og 369g i direktiv 2006/112/EF indsendes elektronisk. De tekniske detaljer, herunder en generel elektronisk meddelelse, fastsættes efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.

Identifikationsmedlemsstaten fremsender disse oplysninger elektronisk til den kompetente myndighed i den pågældende forbrugsmedlemsstat senest ti dage efter udgangen af den måned, hvor angivelsen blev modtaget. De i artikel 369g, stk. 2, i direktiv 2006/112/EF nævnte oplysninger skal også stiles til den kompetente myndighed i den pågældende etableringsmedlemsstat. Medlemsstater, der har krævet, at afgiftsangivelsen udarbejdes i en anden national valuta end euro, omregner beløbene til euro under anvendelse af kursen på den sidste dag i indberetningsperioden. Omregningen skal ske til de valutakurser, som Den Europæiske Centralbank har offentliggjort for den dag, eller, hvis der ikke har været nogen offentliggørelse den dag, den næste offentliggørelsesdag. De tekniske detaljer for fremsendelse af disse oplysninger fastsættes efter proceduren i artikel 44, stk. 2, i denne forordning.«

11)

Artikel 31 affattes således:

»Artikel 31

Bestemmelserne i artikel 22 i denne forordning finder også anvendelse på oplysninger indsamlet af identifikationsmedlemsstaten i overensstemmelse med artikel 360, 361, 364, 365, 369c, 369f og 369g i direktiv 2006/112/EF.«

12)

I artikel 32 tilføjes følgende stykke:

»For så vidt angår de betalinger, der skal overføres til forbrugsmedlemsstaten i overensstemmelse med særordningen i afsnit XII, kapitel 6, afdeling 3, i direktiv 2006/112/EF, beholder identifikationsmedlemsstaten følgende procentsatser af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2:

13)

Artikel 34 udgår.

14)

Artikel 39, stk. 1, affattes således:

»Kommissionen og medlemsstaterne sikrer, at de bestående eller nye kommunikations- og informationssystemer, der er nødvendige for udvekslingen af oplysninger nævnt i artikel 29 og 30, fungerer. Kommissionen er ansvarlig for enhver udvikling af CCN/CSI-netværket, der er nødvendig for at sikre udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne er ansvarlige for enhver udvikling af deres systemer, der er nødvendig for at sikre, at disse oplysninger kan udveksles under anvendelse af CCN/CSI«.

a)

artikel 1 fra den 1. januar 2010

b)

artikel 2 fra den 1. januar 2015.