8.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 213/39

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1995/2000 (2) en endelig antidumpingtold på importen af opløsninger af urinstof og ammoniumnitrat (i det følgende benævnt »den pågældende vare«) med oprindelse i bl.a. Rusland. Efter en udløbsundersøgelse, som blev indledt i september 2005, fornyede Rådet ved forordning (EF) nr. 1911/2006 (3) disse foranstaltninger på deres nuværende niveau i en periode på fem år.

(2)

Kommissionen offentliggjorde den 19. december 2006 en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (4) om indledningen af en delvis interimsundersøgelse af de pågældende foranstaltninger efter anmodning fra Open Joint Stock Company (OJSC) »Mineral and Chemical Company Eurochem«, holdingselskabet for OJSC Novomoskovskiy Azot og OJSC Nevinnomyssky Azot, Rusland (i det følgende benævnt »den eksporterende producent«).

(3)

De endelige resultater og konklusioner af den delvise interimsundersøgelse vedrørende den eksporterende producent er anført i Rådets forordning (EF) nr. 238/2008 (5). Under interimsundersøgelsen gav den eksporterende producent udtryk for at være interesseret i at afgive et pristilsagn, men indgav ikke et behørigt dokumenteret tilbud inden udløbet af fristen i grundforordningens artikel 8, stk. 2. Som anført i ovennævnte rådsforordning mente Rådet imidlertid, at den eksporterende producent undtagelsesvis burde have tilladelse til at færdiggøre sit tilsagn senest 10 kalenderdage efter den pågældende forordnings ikrafttræden af de i betragtning 57 og 58 i forordning (EF) nr. 238/2008 omhandlede årsager. Efter offentliggørelsen af ovennævnte rådsforordning indgav den eksporterende producent inden for den i nævnte forordning fastsatte frist et acceptabelt pristilsagn i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 1.

(4)

Den eksporterende producent tilbød at sælge den pågældende vare henhørende under KN-kode 3102 80 00 til priser, der ligger på eller over et niveau, der fjerner de skadelige virkninger af dumping. Desuden indgår der i tilbuddet en indeksering af mindsteprisen i overensstemmelse med de offentlige internationale noteringer af den pågældende vare, eftersom priserne på den pågældende vare svinger betydeligt. Den eksporterende producent tilbød endvidere at iagttage visse kvantitative lofter for at undgå, at importen kunne få indflydelse på priserne i Frankrig, hvis priser danner grundlag for indekseringen. Det kvantitative loft er fastsat til i alt ca. 10 % af det samlede forbrug i Fællesskabet af den pågældende vare.

(5)

Den eksporterende producent tilbød desuden — for at begrænse risikoen for omgåelse af pristilsagnene gennem krydskompensation af priserne — at han ikke vil sælge den af tilsagnet omfattede vare til de samme kunder i Det Europæiske Fællesskab, som han sælger andre varer til, bortset fra visse andre varer, for hvilke den eksporterende producent giver tilsagn om at overholde en bestemt prisordning.

(6)

Den eksporterende producent vil ligeledes regelmæssigt tilsende Kommissionen nærmere oplysninger om sin eksport til Fællesskabet, hvilket giver Kommissionen mulighed for effektiv overvågning af tilsagnet. Den eksporterende producents salgsstruktur er desuden af en sådan art, at Kommissionen finder, at risikoen for omgåelse af tilsagnet er begrænset.

(7)

EF-erhvervsgrenen modsatte sig tilsagnet, efter at det var blevet bekendtgjort. EF-erhvervsgrenen fremførte, at priserne på den pågældende vare er ustabile, og at en indeksering af mindsteprisen på grundlag af de noterede priser på den pågældende vare ikke under alle markedsvilkår er gennemførlig, især ville det ikke være gennemførligt på et udbudsdrevet marked, dvs. en markedssituation hvor køberen bestemmer priserne som følge af det store udbud. Derfor foreslog EF-erhvervsgrenen, at priserne på naturgas som noteret i Waidhaus skulle ligge til grund for indekseringen. Det skal dog i denne henseende bemærkes, at indeksering baseret på naturgasprisen ikke anses for at være mulig i dette tilfælde på grund af den ringe overensstemmelse mellem den pågældende vare og naturgaspriserne. Med hensyn til EF-erhvervsgrenens bemærkninger om, at den gældende indekseringsformel ikke ville være anvendelig på et udbudsdrevet marked, skal det nævnes, at Kommissionen vil overvåge tilsagnet, og skulle der foreligge umiddelbare beviser for, at tilsagnet ikke længere er fungerer, vil Kommissionen handle hurtigt for at afhjælpe situationen, jf. betragtning 11.

(8)

EF-erhvervsgrenen fremførte endvidere, at det kvantitative loft ville være for højt, og anmodede om, at det blev fastsat til højst 3 % af det samlede forbrug i Fællesskabet. EF-erhvervsgrenen hævdede, at den eksporterende producent med en større mængde ville kunne påvirke priserne på EF-markedet og således gøre det umuligt at indeksere mindsteprisen. Det skal i denne forbindelse nævnes, at det kvantitative loft blev fastsat på et niveau, der blev anset for i) i tilstrækkeligt omfang at begrænse risikoen for, at den eksporterende producent skulle påvirke priserne på det franske marked og dermed umuliggøre indekseringsformlen, og ii) at være tilstrækkeligt højt til, at tilsagnet samtidig ville forblive praktisk gennemførligt. Desuden fremlagde EF-erhvervsgrenen ikke dokumentation for sin påstand om, at mængder på over 3 % af det samlede forbrug i Fællesskabet ville have en skadelig virkning på priserne.

(9)

EF-erhvervsgrenen foreslog desuden, at der blev indført et »progressivt kvantitativt loft«, dvs. at den eksporterende producents kvantitative loft øges hvert år afhængigt af, om den eksporterende producent overholder betingelserne i tilsagnet. Dette forslag forkastes dog, fordi det eneste formål med det kvantitative loft er at begrænse risikoen for påvirkning af de priser, som indekseringen af mindsteprisen er baseret på. Det skal også bemærkes, at hvis tilsagnet misligholdes, kan godtagelsen af tilsagnet som sådant trækkes tilbage.

(10)

I lyset af ovenstående kan tilsagnet fra den russiske eksporterende producent accepteres.

(11)

På grund af de særlige elementer i dette tilsagn (ikke mindst indekseringsformlen) vil Kommissionen dog regelmæssigt vurdere, om tilsagnet fungerer i praksis. Under vurderingen af den praktiske gennemførlighed vil Kommissionen tage hensyn til — men ikke begrænse sig til — følgende kriterier: priserne på den pågældende vare på det franske marked, størrelsen af koefficienten for indekseringsformlen, den eksporterende producents salgspriser som anmeldt af ham i sine kvartalsvise salgsrapporter samt EF-erhvervsgrenens rentabilitet. Det skal især nævnes, at skulle denne vurdering af den praktiske gennemførlighed vise, at et fald i EF-erhvervsgrenens rentabilitet skyldes tilsagnet, vil Kommissionen tilstræbe at trække godtagelsen af tilsagnet hurtigt tilbage i overensstemmelse med grundforordningens artikel 8, stk. 9.

(12)

For at Kommissionen effektivt kan overvåge, om virksomhederne overholder tilsagnene, vil fritagelsen for antidumpingtolden ved fremsættelsen af en anmodning om overgang til fri omsætning over for den relevante toldmyndighed være betinget af, i) at der fremlægges en tilsagnsfaktura, som mindst indeholder de oplysninger, der er opført i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 789/2008 (6), ii) at de importerede varer er fremstillet, afsendt og faktureret direkte af nævnte virksomheder til den første uafhængige kunde i Fællesskabet, iii) og at de varer, der er angivet og frembudt for toldmyndighederne, svarer nøjagtigt til beskrivelsen i tilsagnsfakturaen. Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, eller hvis fakturaen ikke svarer til den vare, der frembydes for toldmyndighederne, betales der antidumpingtold med den relevante sats.

(13)

For yderligere at sikre en effektiv overholdelse af tilsagnet gøres importørerne i forordning (EF) nr. 789/2008 opmærksom på, at der, hvis forordningens betingelser ikke opfyldes, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnene tilbage, kan opstå toldskyld i forbindelse med de pågældende transaktioner.

(14)

Hvis tilsagnene misligholdes eller trækkes tilbage, eller hvis Kommissionen trækker sin godtagelse af tilsagnene tilbage, finder den antidumpingtold, der blev indført i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, automatisk anvendelse, jf. grundforordningens artikel 8, stk. 9 —