25.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 201/31

(1)

Konventionen om beskyttelse af Alperne, i det følgende benævnt »alpekonventionen«, blev indgået på Fællesskabets vegne ved afgørelse 96/191/EF (2).

(2)

Rådet traf afgørelse om undertegnelse på Fællesskabets vegne af protokollen om jordbundsbeskyttelse, protokollen om energi og protokollen om turisme til alpekonventionen, i det følgende benævnt »protokollerne« ved afgørelse 2005/923/EF (3).

(3)

Protokollerne er et vigtigt skridt i gennemførelsen af alpekonventionen, og Fællesskabet er forpligtet på konventionens målsætninger.

(4)

Alpernes økonomiske, sociale og miljømæssige problemer af grænseoverskridende art er fortsat en stor udfordring i dette meget følsomme område.

(5)

Fællesskabets politik i Alperegionen bør fremmes og udbygges, navnlig på de prioriterede områder som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (4).

(6)

Et af hovedmålene med protokollen om jordbundsbeskyttelse er at bevare jordbundens mangesidede rolle ud fra princippet om bæredygtig udvikling. Jordbunden skal derfor bevares på en bæredygtig måde, i dens naturlige funktioner, i dens egenskab af natur og kulturhistorisk arkiv og med henblik på at sikre dens anvendelse til landbrug og skovbrug, bymæssig bebyggelse og turistaktiviteter, andre erhvervsmæssige formål, transport og infrastruktur og som kilde til råstoffer.

(7)

I enhver indsats for at beskytte jordbunden bør der tages højde for de store regionale og lokale forskelle i Alperegionen. Protokollen vil kunne bidrage til gennemførelsen af passende foranstaltninger på nationalt og regionalt plan.

(8)

Protokollens krav vedrørende f.eks. jordbundsovervågning, identifikation af risikozoner med hensyn til erosion, oversvømmelser og jordskred, opstilling af en opgørelse over forurenede områder og oprettelse af indbyrdes kompatible databaser kan indgå som vigtige elementer i en fællesskabspolitik for jordbundsbeskyttelse, som bl.a. er fastlagt ved Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (5), Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg (6), Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (7), Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (8), Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (9) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (10).

(9)

Ifølge energiprotokollen skal der træffes passende foranstaltninger på området energibesparelser og energifremstilling, herunder fremme af vedvarende energi, energitransport og distribution og anvendelse af energi med henblik på at skabe de rette betingelser for en bæredygtig udvikling.

(10)

Energiprotokollens bestemmelser sigter, i overensstemmelse med Fællesskabets 6. miljøhandlingsprogram, mod at bekæmpe klimaændringer og sikre bæredygtig forvaltning og anvendelse af naturressourcerne. Protokollens bestemmelser er også i overensstemmelse med Fællesskabets energipolitik, som fastlagt i hvidbogen vedrørende en »strategi- og handlingsplan på fællesskabsplan«, grønbogen »På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningssikkerhed«, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (11), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/91/EF af 16. december 2002 om bygningers energimæssige ydeevne (12), Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1230/2003/EF af 26. juni 2003 om et flerårigt program for tiltag på energiområdet: »Intelligent Energi-Europa« (2003-2006) (13).

(11)

Ratifikationen af energiprotokollen vil styrke det grænseoverskridende samarbejde med Schweiz, Liechtenstein og Monaco. Dette vil bidrage til at sikre, at Det Europæiske Fællesskabs mål deles af vores regionale partnere, og at de initiativer, der tages, omfatter hele økoregionen Alperne.

(12)

De transeuropæiske energinet (TEN-E) bør prioriteres højt, og de samordnings- og gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i TEN-E retningslinjerne i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1229/2003/EF af 26. juni 2003 om opstilling af et sæt retningslinjer for transeuropæiske net på energiområdet (14) bør tages i brug ved udviklingen af nye grænseoverskridende forbindelser, særlig højspændingsledninger.

(13)

Fællesskabet og dets medlemsstater og Schweiz, Liechtenstein og Monaco er parter i FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyoto-protokollen. UNFCCC og Kyoto-protokollen forpligter parterne til at opstille, gennemføre, offentliggøre og regelmæssigt ajourføre nationale og regionale programmer for foranstaltninger til at imødegå klimaændringer ved at tage fat på kilderne til menneskeskabte emissioner og tilvejebringe dræn til eliminering af alle drivhusgasser, der ikke er reguleret af Montreal-protokollen.

(14)

Energiprotokollen bidrager til at opfylde UNFCCC-kravene om, at der skal træffes foranstaltninger til at fremme passende tilpasning til klimaændringerne.

(15)

Turismen er en yderst vigtig økonomisk sektor i størstedelen af Alperne og er tæt forbundet med og afhængig af de virkninger, den har for miljø og samfund.

(16)

Da der er tale om et enestående og økologisk set meget følsomt bjergområde, er det af største vigtighed for en bæredygtig udvikling i området, at der skabes ligevægt mellem de økonomiske interesser, den lokale befolknings behov og hensynet til miljøet.

(17)

Turisme er i stadig højere grad et globalt fænomen, men forbliver samtidig et område, hvor ansvaret primært ligger på lokalt og regionalt plan. For så vidt angår Fællesskabet er følgende retsakter relevante i denne forbindelse: Direktiv 85/337/EØF, direktiv 92/43/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke (15), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS) (16), og Rådets resolution af 21. maj 2002 om europæisk turismes fremtid (17). Alpekonventionen og dens protokol om turisme kan, sammen med de andre protokoller, påvirke turistsektoren og bør tjene som rammeinstrument til fremme og samordning af bidragene fra de berørte parter på regionalt og lokalt plan, således at bæredygtighed bliver en vigtig drivkraft til en kvalitetsmæssig forbedring af turismen i Alperegionen.

(18)

Det overordnede mål med protokollen om turisme er at fremme bæredygtig turisme, navnlig ved at sikre, at den udvikles og forvaltes under hensyntagen til belastningen af miljøet. I dette øjemed indeholder den en række specifikke foranstaltninger og anbefalinger, som kan anvendes til at styrke miljøaspekterne i forbindelse med innovation og forskning, overvågning og videreuddannelse, ledelsesværktøjer og strategier samt planlægnings- og godkendelsesprocedurer i tilknytning til turisme, herunder især til den kvalitetsmæssige udvikling af turismen.

(19)

De kontraherende parter i de tre protokoller bør fremme relevant undervisning og uddannelse og derudover fremme videreformidlingen af oplysninger til offentligheden om hver af de tre protokoller, hvad deres målsætninger, foranstaltninger og gennemførelse angår.

(20)

Fællesskabet bør godkende disse protokoller —