Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0302

    2005/302/EF: Kommissionens beslutning af 31. marts 2005 om ændring af beslutning 97/467/EF for så vidt angår optagelse af en virksomhed i Kroatien på midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader import af strudsefuglekød (meddelt under nummer K(2005) 985)EØS-relevant tekst.

    EUT L 95 af 14.4.2005, p. 62–63 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 272M af 18.10.2005, p. 259–260 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 21/03/2014; stiltiende ophævelse ved 32014D0160

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/302/oj

    14.4.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 95/62


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 31. marts 2005

    om ændring af beslutning 97/467/EF for så vidt angår optagelse af en virksomhed i Kroatien på midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader import af strudsefuglekød

    (meddelt under nummer K(2005) 985)

    (EØS-relevant tekst)

    (2005/302/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets beslutning 95/408/EF af 22. juni 1995 om betingelserne for opstilling i en overgangsperiode af midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne kan indføre visse animalske produkter, fiskerivarer og levende toskallede bløddyr (1), særlig artikel 2, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens beslutning 97/467/EF af 7. juli 1997 om midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kød af kanin og opdrættet vildt (2), opstilles der midlertidige lister over tredjelandsvirksomheder, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kød af opdrættet vildt, kaninkød og strudsefuglekød.

    (2)

    Kroatien har indsendt navnet på en virksomhed, der fremstiller strudsefuglekød, og som myndighederne bekræfter opfylder EF-bestemmelserne.

    (3)

    Den pågældende virksomhed bør derfor optages på de lister, der er opstillet ved beslutning 97/467/EF.

    (4)

    Eftersom der endnu ikke er foretaget kontrol på stedet, bør muligheden for nedsat kontrolhyppighed i henhold til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (3), ikke anvendes på import fra denne virksomhed.

    (5)

    Beslutning 97/467/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (6)

    De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Bilag II til beslutning 97/467/EF ændres som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

    Artikel 2

    Denne beslutning anvendes fra den 21. april 2005.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2005.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 243 af 11.10 1995, s. 17. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/41/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 33. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 12).

    (2)  EFT L 199 af 26.7.1997, s. 57. Senest ændret ved beslutning 2004/591/EF (EUT L 263 af 10.8.2004, s. 21).

    (3)  EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 (EUT L 165 af 30.4.2004, s. 1. Berigtiget i EUT L 191 af 28.5.2004, s. 1).


    BILAG

    Følgende indsættes i bilag II:

    »País: Croacia/Země: Chorvatsko/Land: Kroatien/Land: Kroatien/Riik: Horvaatia/Χώρα: Κροατία/Country: Croatia/Pays: Croatie/Paese: Croazia/Valsts: Horvātija/Šalis: Kroatija/Ország: Horvátorszag/Pajjiż: Il-Kroazja/Land: Kroatie/Państwo: Chorwacja/País: Croácia/Krajina: Chorvátsko/Država: Hrvaška/Maa: Kroatia/Land: Kroatien

    1

    2

    3

    4

    5

    6

    1962

    Klaonica nojeva Ltd.

    Virje

    Koprivničko križevačka županija

    CP, SH«

     


    Top