Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R2232

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2232/2004 af 23. december 2004 om ændring af bilag I, II og III til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler for så vidt angår altrenogest, beclomethason-dipropionat, cloprostenol, r-cloprostenol, sorbitansesquioleat og toltrazurilEØS-relevant tekst.

    EUT L 379 af 24.12.2004, p. 71–74 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 348M af 24.12.2008, p. 30–33 (MT)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 05/07/2009; stiltiende ophævelse ved 32009R0470

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/2232/oj

    24.12.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 379/71


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2232/2004

    af 23. december 2004

    om ændring af bilag I, II og III til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler for så vidt angår altrenogest, beclomethason-dipropionat, cloprostenol, r-cloprostenol, sorbitansesquioleat og toltrazuril

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 af 26. juni 1990 om en fælles fremgangsmåde for fastsættelse af maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer af veterinærlægemidler i animalske levnedsmidler (1), særlig artikel 2 og 3 og artikel 4, stk. 3,

    under henvisning til udtalelser fra Det Europæiske Lægemiddelagentur udarbejdet af Udvalget for Veterinærlægemidler, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Alle farmakologisk virksomme stoffer, som inden for Fællesskabet anvendes i veterinærlægemidler til behandling af dyr bestemt til fødevareproduktion, bør vurderes i overensstemmelse med forordning (EØF) nr. 2377/90.

    (2)

    Stoffet altrenogest blev i afventning af afslutningen af de videnskabelige undersøgelser, kun til zooteknisk brug og i overensstemmelse med bestemmelserne i Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af ß-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (2), opført i bilag III til forordning (EØF) nr. 2377/90 for svin og dyr af hestefamilien. Disse undersøgelser er nu afsluttet, og altrenogest bør derfor indsættes i bilag I til forordningen.

    (3)

    Stoffet beclomethason-dipropionat bør indsættes i bilag II til forordning (EØF) nr. 2377/90 for dyr af hestefamilien, men kun til inhalation.

    (4)

    Stofferne cloprostenol og r-cloprostenol er opført i bilag II til forordning (EØF) nr. 2377/90 for kvæg, svin og dyr af hestefamilien. Disse kategorier bør udvides til også at omfatte geder.

    (5)

    Stoffet sorbitansesquioleat er nært beslægtet med sorbitantrioleat, som er opført i bilag II til forordning (EØF) nr. 2377/90 for alle dyrearter bestemt til fødevareproduktion. En række andre sorbitanestere er tilladt som tilsætningsstoffer til levnedsmidler i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/2/EF af 20. februar 1995 om andre tilsætningsstoffer til levnedsmidler end farvestoffer og sødestoffer (3) og er derfor opført i bilag II til forordning (EØF) nr. 2377/90 for alle fødevareproducerende arter. De pågældende sorbitanestere er sorbitanmonostearat (E491), sorbitantristearat (E492), sorbitanmonolaurat (E493), sorbitanmonooleat (E494) og sorbitanmonopalmitat (E495). Sorbitansesquioleat bør derfor også indsættes i det nævnte bilag II for alle dyrearter bestemt til fødevareproduktion.

    (6)

    Stoffet toltrazuril er opført i bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90 for kyllinger, kalkuner og svin. For at gøre det muligt at afslutte de videnskabelige undersøgelser vedrørende udvidelse af bestemmelserne til også at omfatte kvæg bør toltrazuril indsættes i bilag III til forordningen, dog ikke for dyr, der producerer mælk bestemt til konsum.

    (7)

    Forordning (EØF) nr. 2377/90 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (8)

    Fristen for, hvornår denne forordning finder anvendelse, bør være tilstrækkelig lang til, at medlemsstaterne kan foretage de nødvendige tilpasninger i de markedsføringstilladelser, der er udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (4).

    (9)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Veterinærlægemidler —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I, II og III til forordning (EØF) nr. 2377/90 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 22. februar 2005.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2004.

    På Kommissionens vegne

    Günter VERHEUGEN

    Næstformand


    (1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1875/2004 (EUT L 326 af 29.10.2004, s. 19).

    (2)  EFT L 125 af 23.5.1996, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/74/EF (EUT L 262 af 14.10.2003, s. 17).

    (3)  EFT L 61 af 18.3.1995, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

    (4)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2004/28/EF (EUT L 136 af 30.4.2004, s. 58).


    BILAG

    A.   Følgende stof indsættes i bilag I til forordning (EØF) nr. 2377/90.

    6.   Stoffer med virkning på forplantningssystemet

    6.1.   Progestagener

    Farmakologisk virksomme stoffer

    Restmarkør

    Dyreart

    MRL

    Målvæv

    »Altrenogest  (1)

    Altrenogest

    Svin

    1 μg/kg

    Hud + fedt

    0,4 μg/kg

    Lever

    Dyr af hestefamilien

    1 μg/kg

    Fedt

    0,9 μg/kg

    Lever«

    B.   Følgende stoffer indsættes i bilag II til forordning (EØF) nr. 2377/90.

    2.   Organiske forbindelser

    Farmakologisk virksomme stoffer

    Dyreart

    »Beclomethason-dipropionat

    Dyr af hestefamilien (2)

    Cloprostenol

    Geder

    R-Cloprostenol

    Geder

    Sorbitansesquioleat

    Alle fødevareproducerende arter«

    C.   Følgende stof indsættes i bilag III til forordning (EØF) nr. 2377/90.

    2.   Antiparasitære lægemidler

    2.4.   Midler mod protoser

    2.4.3.   Triazin-derivater

    Farmakologisk virksomme stoffer

    Restmarkør

    Dyreart

    MRL

    Målvæv

    »Toltrazuril  (3)

    Toltrazurilsulfon

    Kvæg

    100 μg/kg

    Muskel

    150 μg/kg

    Fedt

    500 μg/kg

    Lever

    250 μg/kg

    Nyrer«


    (1)  Kun til zooteknisk brug og i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 96/22/EF.

    (2)  Kun til inhalation.

    (3)  Midlertidige MRL grænseværdier udløber den 1.7.2006. Må ikke anvendes til dyr, der producerer mælk bestemt til konsum.


    Top