32004R0463

Kommissionens forordning (EF) nr. 463/2004

af 12. marts 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 823/2000 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 479/92 af 25. februar 1992 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier)(1), særlig artikel 2, stk. 2,

efter offentliggørelse af udkast til denne forordning(2),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på Søtransportområdet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Forordning (EØF) nr. 479/92 giver Kommissionen beføjelse til ved forordning at anvende traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) angående fælles drift af linjeskibsfart.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 823/2000(3) meddeler linjerederikonsortier en generel fritagelse fra forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, på visse betingelser.

(3) En af betingelserne vedrører konsortiets markedsandel på hvert af de markeder, det opererer på. Et konsortium med en markedsandel på under 30 % (hvis konsortiet opererer inden for en konference) eller 35 % (hvis konsortiet opererer uden for en konference) er uden videre fritaget, hvis det opfylder de øvrige betingelser i forordningen. Et konsortium med en markedsandel over det pågældende loft, men under 50 %, kan stadig nyde godt af gruppefritagelsen, hvis aftalen anmeldes til Kommissionen, og denne ikke inden seks måneder modsætter sig fritagelse.

(4) Med forordning (EF) nr. 1/2003 indføres der en direkte anvendelig undtagelsesordning, hvor medlemsstaternes konkurrencemyndigheder og domstole har kompetence til at anvende ikke blot traktatens artikel 81, stk. 1, og artikel 82, men også artikel 81, stk. 3. Virksomhederne har ikke længere pligt til eller mulighed for at anmelde aftaler til Kommissionen med henblik på at opnå en fritagelsesbeslutning. Den nye ordning indebærer, at aftaler, der opfylder betingelserne i artikel 81, stk. 3, er gyldige og retskraftige, uden at der træffes en administrativ beslutning. Virksomhederne vil i alle retssager kunne påberåbe sig undtagelsen fra forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler i traktatens artikel 81, stk. 3.

(5) Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 823/2000 bør bringes i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 479/92 og Rådets forordning (EØF) nr. 4056/86 af 22. december 1986 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelsen af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport(4). Specielt bør indsigelsesproceduren afskaffes, og bestemmelser angående anmeldelser af konsortier bør udgå. Der skal indføres overgangsforanstaltninger vedrørende anmeldelser, som allerede er foretaget efter indsigelsesproceduren. Det er også nødvendigt at indsætte bestemmelser om de nationale konkurrencemyndigheders nye beføjelser.

(6) Forordning (EF) nr. 823/2000 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 823/2000 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 7 ophæves.

2) I artikel 9 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 4 ophæves.

b) Stk. 5 affattes således:

"5. Ethvert konsortium, der påberåber sig denne forordning, skal på anmodning fra Kommissionen eller medlemsstaternes konkurrence-myndigheder og inden en frist på mindst en måned, der fastsættes af Kommissionen eller af medlemsstaternes konkurrencemyndigheder på grundlag af sagens konkrete omstændigheder, kunne godtgøre, at konsortiet opfylder betingelserne og forpligtelserne i artikel 5-8 samt stk. 2 og 3 i nærværende artikel. Det skal fremsende den pågældende konsortieaftale til henholdsvis Kommissionen eller medlemsstaternes konkurrencemyndigheder inden for denne frist."

3) Artikel 11, stk. 1, affattes således:

"1. De oplysninger, der indhentes i henhold til artikel 9, stk. 5, må kun bruges til de i denne forordning omhandlede formål."

4) Artikel 12 affattes således:

"Artikel 12

Inddragelse i konkrete tilfælde

1. I overensstemmelse med artikel 29 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003(5) kan Kommissionen inddrage rettighederne i henhold til nærværende forordning, når den i et konkret tilfælde fastslår, at en aftale, en vedtagelse inden for en virksomheds-sammenslutning eller samordnet praksis, som nærværende forordnings artikel 3 eller artikel 13, stk. 1, finder anvendelse på, alligevel har visse virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 81, stk. 3, og navnlig når:

a) der på en bestemt trafik ikke er effektiv konkurrence fra operatører uden for den konference, inden for hvilken konsortiet opererer, eller uden for det pågældende konsortium

b) et konsortium gentagne gange har tilsidesat forpligtelserne i denne forordnings artikel 9

c) sådanne virkninger er en følge af en voldgiftskendelse.

2. Når en aftale, en vedtagelse inden for virksomhedssammenslutninger eller samordnet praksis, jf. stk. 1, i et konkret tilfælde har virkninger, som er uforenelige med traktatens artikel 81, stk. 3, på en medlemsstats område, eller på en del af dette område, der frembyder alle et særskilt geografisk markeds karakteristika, kan konkurrencemyndigheden i denne medlemsstat inddrage rettighederne i henhold til nærværende forordning for dette område."

5) Artikel 13, stk. 2, affattes således:

"2. Anmeldelser indgivet i henhold til artikel 7, for hvilke den seksmånedersfrist, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, andet afsnit, ikke er udløbet, bortfalder den 1. maj 2004."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. maj 2004.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. marts 2004.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 55 af 29.2.1992, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2003 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(2) EUT C 233 af 30.9.2003, s. 8.

(3) EFT L 100 af 20.4.2000, s. 24. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(4) EFT L 378 af 31.12.1986, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2003 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(5) EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1.