Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R1555

    Rådets forordning (EF) nr. 1555/97 af 24. juli 1997 om visse indrømmelser i form af et EF-toldkontingent i 1997 for hasselnødder til fordel for Tyrkiet

    EFT L 208 af 2.8.1997, p. 6–7 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1997

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/1555/oj

    31997R1555

    Rådets forordning (EF) nr. 1555/97 af 24. juli 1997 om visse indrømmelser i form af et EF-toldkontingent i 1997 for hasselnødder til fordel for Tyrkiet

    EF-Tidende nr. L 208 af 02/08/1997 s. 0006 - 0007


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1555/97 af 24. juli 1997 om visse indrømmelser i form af et EF-toldkontingent i 1997 for hasselnødder til fordel for Tyrkiet

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 113,

    under henvisning til akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I forbindelse med aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet (1) blev der ydet dette land indrømmelser for visse landbrugsprodukter;

    som følge af Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse bør indrømmelsen for hasselnødder tilpasses bl.a. under hensyntagen til de handelsordninger for dette produkt, der bestod mellem Østrig, Finland og Sverige på den ene side og Tyrkiet på den anden side;

    Fællesskabet skal ifølge artikel 76, 102 og 128 i tiltrædelsesakten af 1994 vedtage de nødvendige foranstaltninger for at råde bod på denne situation; disse foranstaltninger skal have form af autonome EF-toldkontingenter, der svarer til de bundne præferencetoldindrømmelser, som Østrig, Finland og Sverige anvendte;

    de toldkontingenter, som denne forordning fastsætter for 1997, træder i stedet for dem, som ved forordning (EF) nr. 819/96 (2) blev fastsat for 1996 -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Det bestående EF-toldkontingent forhøjes autonomt i overensstemmelse med bilaget til denne forordning, uden at dette i øvrigt berører anvendelsen af ordningerne for indførsel til Fællesskabet af hasselnødder, som er fastsat i den aftale, der er indgået mellem Fællesskabet og Tyrkiet.

    Artikel 2

    Artikel 4-8 i forordning (EF) nr. 1981/94 (3) anvendes for de i bilaget omhandlede toldindrømmelser.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 1997.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 1997.

    På Rådets vegne

    M. FISCHBACH

    Formand

    (1) EFT nr. 217 af 29. 12. 1964, s. 3687/64.

    (2) EFT nr. L 111 af 4. 5. 1996, s. 3.

    (3) EFT nr. L 199 af 2. 8. 1994, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 592/97 (EFT nr. L 89 af 4. 4. 1997, s. 1).

    BILAG

    Præferencetoldkontingent for 1997

    >TABELPOSITION>

    Top