31997R0119

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 119/97 af 20. januar 1997 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer med oprindelse i Malaysia og Den Kinesiske Folkerepublik samt om endelig opkrævning af midlertidig told

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), særlig artikel 9 og 23,

under henvisning til forslag fra Kommissionen efter konsultation af Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

I. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1465/96 (2) (i det følgende benævnt »forordningen om midlertidig told«) indførtes der en midlertidig antidumpingtold på importen til Fællesskabet af visse ringmekanismer henhørende under KN-kode ex 8305 10 00 med oprindelse i Malaysia og Den Kinesiske Folkerepublik.

II. EFTERFØLGENDE PROCEDURE

(2) Efter indførelsen af den midlertidige antidumpingtold fremsatte visse berørte parter skriftlige bemærkninger.

(3) De parter, der anmodede herom, fik mulighed for at blive hørt mundtligt af Kommissionen.

(4) Kommissionen vedblev med at indhente og efterprøve alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe en endelig afgørelse.

(5) Parterne blev underrettet om de væsentlige kendsgerninger og overvejelser, på grundlag af hvilke Kommissionen påtænkte at anbefale indførelsen af en endelig antidumpingtold og den endelige opkrævning af beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told.

(6) Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det ansås for berettiget, taget i betragtning ved Kommissionens endelige afgørelse.

III. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE

(7) I forbindelse med sin foreløbige afgørelse anså Kommissionen ringmekanismer fremstillet og solgt i Fællesskabet, ringmekanismer fremstillet og solgt i Malaysia samt ringmekanismer eksporteret til Fællesskabet fra Malaysia og Den Kinesiske Folkerepublik for at være samme vare, jf. artikel 1, stk. 4, i forordning (EF) nr. 384/96 (i det følgende benævnt »antidumpinggrundforordningen«), fordi de enten er identiske eller har egenskaber, der minder meget om hinanden.

(8) En importør, som også fremstiller varer på et senere trin i produktionsforløbet (ringbind og papirvarer) gentog argumenter, som den pågældende havde fremført tidligere, nemlig at 17- og 23-rings mekanismer ikke er samme vare som »standardvaren« med 2- til 4-rings mekanismer og derfor burde udelukkes fra proceduren.

(9) Til støtte for sin påstand fremførte importøren, at kun 2- til 4-rings mekanismer var nævnt i klagen, og at 17- og 23- rings mekanismer ikke figurerede på listen over varer, der påstodes dumpet.

Skønt det er korrekt, at der kun blev benyttet modeller med 2 til 4 ringe som eksempler ved de beregninger, der i klagen anføres som umiddelbart bevis for dumping og deraf følgende skade, bør det også erindres, at alle ringmekanismer med 2 ringe eller derover var omfattet af den varebeskrivelse, der skitseredes i klagen. I denne forbindelse skal det bemærkes, at ringmekanismer med f.eks. 6, 13 eller 16 ringe sælges på fællesskabsmarkedet.

(10) Det har været fremført, at 17- og 23- rings mekanismer ud over antallet af ringe har særlige fysiske egenskaber, navnlig en større grundlængde og -bredde, hvilket gør dem mere slidstærke end andre mekanismer, og at de derfor er væsentligt anderledes end disse.

Efter at have undersøgt spørgsmålet fandt Kommissionen, at eventuelle variationer kunne anses for sammenlignelige med de forskelle, der allerede fandtes mellem de forskellige 2- eller 4-rings mekanismer indbyrdes. Kommissionen finder derfor, at der ikke er andre betydelige fysiske forskelle end antallet af ringe mellem 17- til 23-rings mekanismer på den ene side og andre ringmekanismer på den anden side.

(11) Det blev endvidere fremført, at de anvendte fremstillingsmetoder og produktionsomkostningerne for 17- og 23-rings mekanismer afveg væsentligt fra de metoder og omkostninger, som vedrørte andre mekanismer.

Det skal bemærkes, at de processer og maskiner, som er nødvendige for at fremstille ringene, fastgøre dem til plader og samle pladerne i mekanismens dækplade, i alt væsentligt er de samme for alle typer ringmekanismer. Det større indhold af råmaterialer og arbejdsprocessen for fastgørelsen af ringe, som skal gentages for så vidt angår 17- og 23-rings mekanismer, forårsager en forskel i produktionsomkostningerne. Om end denne forskel er betydelig, er den dog ikke ude af proportioner med de forskelle, der kan konstateres mellem små og store typer mekanismer med færre ringe. De eventuelle særlige fremstillingsprocesser og de deraf følgende omkostninger i forbindelse med 17- og 23-rings mekanismer er ikke af en art, der ændrer deres lighed med andre mekanismer. For så vidt angår forskelle i de fremstillingsprocesser, der kan være benyttet, er alle sådanne forskelle under alle omstændigheder ifølge Fællesskabets institutioners konsekvente praksis irrelevante ved analysen af samme vare.

(12) Det er også blevet hævdet, at mekanismer med 17 eller 23 ringe var så dyre, så de skulle opfattes som tilhørende et særskilt markedssegment.

Skønt der kunne konstateres en betydelig prisforskel mellem mekanismer med 17 eller 23 ringe og tilsvarende mekanismer med færre ringe, finder Kommissionen, at i betragtning af ligheden for så vidt angår anvendelsesformål og kunde, kan der ske en substitutionsvirkning, hvis varerne gennemgår en tilstrækkelig afvigende prisudvikling. Det bør derfor konkluderes, at markedssegmentet for mekanismer med 17 eller 23 ringe ikke har egenskaber, der er tilstrækkeligt særegne til, at det helt kan udelukkes fra undersøgelsen.

(13) Det blev fremført, at der også opstod forskelle i anvendelsen af ringbind med forskellige mekanismer. Mens ringbind med »standardmekanismer« hævdedes hovedsagelig at være rettet mod ark, hvori kunder selv fremstiller huller, anvendes ringbind med 17- og 23-rings mekanismer til at samle forud hullede ark, hvilket skyldes såvel den særlige hullemaskines pris som de få sider, hvori der på samme tid kan fremstilles huller.

Det skal imidlertid bemærkes, at visse typer ringbind såsom ringordnere eller kataloger, som anvender 2- til 6-rings mekanismer omfattet af denne undersøgelse, også anvender forhåndshullede ark, som allerede er indsat i den færdige vare, eller yderligere forhåndshullede sider, og at hullemaskiner for nogle af disse ikke nødvendigvis er til rådighed for kunden. Desuden er forhåndshullet papir til 2- til 4-rings mekanismer tilgængeligt og sælges i betydelige mængder i Fællesskabet, navnlig til skolebrug (hvilket også er det vigtigste marked for 17- og 23-rings mekanismerne). Det kan derfor konkluderes, at 17- og 23-rings mekanismer har lignende anvendelsesformål som andre typer mekanismer.

(14) Det blev også fremført, at D-formede mekanismer, som henhører under samme KN-kode som ringmekanismer og ikke er omfattet af denne undersøgelse, mere ligner 2-rings mekanismer end 17- og 23-rings mekanismer.

I denne forbindelse fandtes D-formede mekanismers fysiske egenskaber og marked at være tilstrækkelig afgrænset fra ringmekanismers egenskaber og marked til at berettige, at disse D-formede mekanismer udelukkes fra klagen og undersøgelsen.

(15) Efter undersøgelse af de fremsatte argumenter bekræftes det, at 17- og 23-rings mekanismer har egenskaber, som har stor lighed med andre ringmekanismer, og at de derfor er samme vare som andre ringmekanismer, jf. artikel 1, stk. 4, i antidumpinggrundforordningen. Ovenstående påstand afvises derfor.

IV. DUMPING

A. Tredjeland med markedsøkonomi

(16) På tidspunktet for indledningen af undersøgelsen protesterede en importør mod valget af Malaysia som analogt marked med henblik på fastsættelsen af den normale værdi for Den Kinesiske Folkerepublik. Da dens argumenter ikke var underbygget, og der ikke blev foreslået noget alternativt land, underrettede Kommissionen den 22. november 1995 denne interesserede part om, at dens indsigelser måtte afvises. I et brev, som Kommissionen modtog den 27. november 1995, foreslog samme importør at anvende produktionsomkostningerne for en italiensk producent, som ikke tilhørte erhvervsgrenen i Fællesskabet, med henblik på fastsættelsen af den normale værdi for Den Kinesiske Folkerepublik.

Da dette brev blev modtaget 20 dage efter udløbet af den frist, der var fastsat i meddelelsen om indledning af undersøgelsen, kunne forslaget ikke tages i betragtning. Efter at være blevet underrettet om de væsentligste kendsgerninger og overvejelser, som lå til grund for indførelsen af midlertidige foranstaltninger, gentog importøren sine argumenter. Selv om anmodningen blev fremsat efter alle frister for udvælgelsen af et tredjeland med markedsøkonomi, undersøgte Kommissionen, om en ændret metode ville have virkninger for toldens størrelse. I denne forbindelse, og fordi en enkelt producents produktionsomkostninger ikke kunne opfattes som repræsentative for andre fællesskabsproducenters situation, fortolkede Kommissionen kravet som en anmodning om at anvende Fællesskabet som et analogt marked med henblik på fastsættelsen af den normale værdi for eksporten fra Den Kinesiske Folkerepublik. Kommissionen sammenlignede derefter de enkelte gennemsnitsindikativpriser, der var fastsat for erhvervsgrenen i Fællesskabet (idet dens faktiske priser lå under produktionsomkostningerne), med de gennemsnitlige kinesiske eksportpriser. Denne dumpingberegning viste, at en anvendelse af denne metode ikke ville have haft nogen virkning på størrelsen af den told, der blev endeligt foreslået af Kommissionen, da den konstaterede dumpingmargen ved begge metoder klart oversteg det endeligt fastlagte niveau for afhjælpning af skaden.

I betragtning af ovennævnte overvejelser og under hensyntagen til, at hvis det er relevant, kan et land med markedsøkonomi, som er omfattet af samme undersøgelse, ifølge artikel 2, stk. 7, i antidumpinggrundforordningen anvendes, konkluderede Kommissionen, at valget af Malaysia ikke var urimeligt med henblik på fastsættelsen af den normale værdi, og at der ikke var grund til at ændre dette valg af analogt land.

B. Malaysia

1. Normal værdi

(17) En importør fremførte, at det malaysiske hjemmemarkedssalg, som udgjorde 5,8 % af de mængder, der eksporteredes til Fællesskabet, ikke var tilstrækkeligt repræsentativt for fastsættelsen af den normale værdi. I denne forbindelse anvendte Kommissionen artikel 2, stk. 2, i antidumpinggrundforordningen, ifølge hvilken en salgsmængde på hjemmemarkedet på 5 % anses for at være tilstrækkeligt til, at hjemmemarkedet kan betragtes som repræsentativt.

(18) Den samme importør fremførte endvidere, at der kun er begrænset konkurrence på det malaysiske marked, og at hjemmemarkedspriserne derfor er højere, end de ville være under normale konkurrencemæssige forhold. Kommissionen havde allerede undersøgt dette spørgsmål ved valget af Malaysia som et passende analogt land og behandlede argumentet i betragtning 10 i forordningen om midlertidig told. Da der ikke blev fremført nye argumenter eller beviser, bekræftede Kommissionen, at der fandtes en vis grad af konkurrence på det malaysiske marked som følge af tilstedeværelsen af ringmekanismer med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik. Det kunne derfor konkluderes, at Malaysia er et rimeligt valg med henblik på fastsættelsen af den normale værdi i Den Kinesiske Folkerepublik.

2. Dumpingmargen

(19) Da der ikke er blevet fremført andre argumenter, som kunne føre til en ændring af afgørelsen om dumping, finder Kommissionen, at den metode, der anvendtes ved dumpingberegningen og de foreløbige konklusioner som beskrevet i betragtning 18 til 26 i forordningen om midlertidig told, kan bekræftes. Følgelig fastsættes dumpingmargenen for Malaysia endeligt til 42,8 %.

C. Den Kinesiske Folkerepublik

1. Normal værdi

(20) To kinesiske eksportører krævede en justering af den normale værdi på grund af forskelle i omkostningsstrukturen som følge af lave arbejdskraftomkostninger i Den Kinesiske Folkerepublik og forskelle i teknologien i produktionsprocesserne.

For så vidt angår arbejdskraftomkostninger bemærker Kommissionens tjenestegrene, at anvendelsen af et tredjeland med markedsøkonomi skyldes mangelen på pålidelige oplysninger om omkostninger og priser i det pågældende land uden markedsøkonomi. Det er derfor ubegrundet at fremføre, at visse omkostninger er lavere i landet uden markedsøkonomi end i det analoge land, og at den normale værdi skal justeres, når den normale værdi anvendes på landet uden markedsøkonomi.

Med hensyn til den anderledes teknologi finder Kommissionens tjenestegrene, at det er irrelevant, hvilken produktionsproces der anvendes til at fremstille en bestemt vare, så længe varens fysiske egenskaber og anvendelsesformål er de samme. I dette tilfælde førte de påståede forskelle ikke til nogen betydelige forskelle i den pågældende vares væsentligste fysiske egenskaber. I overensstemmelse med artikel 2, stk. 10, litra a), i antidumpinggrundforordningen må kravet derfor afvises.

(21) To interesserede parter fremførte, at de ikke kunne kommentere Kommissionens beregning af den normale værdi, da de absolutte tal vedrørende beregningen af den normale værdi for det analoge land af fortrolighedshensyn ikke var blevet oplyst til de kinesiske eksportører. I sin underretningsskrivelse til disse parter havde Kommissionen vedlagt alle beregningsark, som var relevante for disse selskaber, og beskrev detaljeret den metode, som Kommissionen anvendte til fastsættelsen af den normale værdi, idet der blev taget behørigt hensyn til at beskytte fortrolige oplysninger i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, i antidumpinggrundforordningen. En fremlæggelse af de detaljerede absolutte tal ville være i modstrid med en interesseret parts legitime ret til fortrolig behandling og var ikke nødvendig for at forstå beregningen. Indsigelsen kunne derfor ikke godkendes.

2. Eksportpris

(22) En eksportør hævdede, at der blev fratrukket for store beløb fra eksportprisen for efterbetalbare rabatter, der konstateredes ved besøg hos den forbundne importør.

Kommissionen bemærker, at dette selskab ved besvarelsen af Kommissionens spørgeskema havde undladt at oplyse om sådanne rabatter, der konstateredes af Kommissionens embedsmænd under kontrolbesøg på stedet. Kommissionen måtte derfor fastsætte nedslagene på grundlag af de oplysninger, der indhentedes dér. Eksportørens påstand henviser endvidere til et anslået tal for sådanne rabatter, hvorimod de beløb, der rent faktisk blev fratrukket af Kommissionen, var de beløb, der blev bekræftet under undersøgelsen.

(23) En eksportør hævdede, at den fortjenstmargen, som Kommissionen havde fratrukket, var for høj sammenlignet med den faktiske nettofortjeneste, som den importør, hvormed den var forbundet, opnåede.

På grund af sammenslutningsaftalen mellem de to selskaber kunne Kommissionen ved beregningen af en pålidelig eksportpris ikke tage hensyn til den fortjenstmargen, der var angivet i den forbundne importørs regnskaber. I overensstemmelse med Kommissionens praksis fandtes det rimeligt at benytte faktiske oplysninger for uafhængige selskaber, som importerede den pågældende vare til Fællesskabet. Ved fastlæggelsen af den fortjenstmargen, som disse selskaber sædvanligvis opnår, blev der kun taget hensyn til den berørte vare. Fortjenstmargenen på 7,8 % omfatter derfor ikke nogen fortjenstmargener, der kan opnås på andre kontorartikler end ringmekanismer. Fortjenstmargenen blev fastlagt på grundlag af de uafhængige importørers oplysninger, som efterprøvedes ved kontrolbesøg hos disse, idet der blev taget behørigt hensyn til deres forskellige salgsmængder.

3. Sammenligning

(24) To interesserede parter forespurgte om og betvivlede delvis størrelsen af den handelsjustering, som Kommissionen tog i betragtning for at sammenligne den malaysiske normale værdi og de kinesiske eksportpriser. En part hævdede, at dette fradrag burde have været større.

Kommissionen bemærker, at ingen af de berørte eksportører nogen sinde havde krævet et sådant fradrag under undersøgelsens forskellige faser, og at Kommissionen på eget initiativ fandt, at det med henblik på en retfærdig sammenligning var passende at yde det i dette tilfælde. Da der ikke forelå konkrete beviser fra nogen af de pågældende eksportører, fandt Kommissionen, at det for at fastsætte størrelsen af et sådant fradrag på en rimelig måde var hensigtsmæssigt at basere beregningen på dens praksis i lignende situationer.

4. Individuel behandling

(25) World Wide Stationery (i det følgende benævnt »WWS«), som på et meget tidligt tidspunkt havde anmodet om individuel behandling, gentog sin anmodning efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger.

Efter en yderligere vurdering af kendsgerningerne konkluderede Kommissionens tjenestegrene efter en efterprøvning i Hongkong, at der kunne tilstås dette selskab individuel behandling i betragtning af substansen og gennemførelsesmetoderne i produktionsaftalen mellem WWS og repræsentanterne for de lokale myndigheder i Den Kinesiske Folkerepublik. Ifølge denne aftale stod den i Hongkong baserede virksomhed tilsyneladende for produktionsprocesserne i Den Kinesiske Folkerepublik, da den kun betalte de lokale kinesiske myndigheder en forarbejdningsafgift pr. ton for de eksporterede varer. Maskinerne, der anvendtes til operationerne i Den Kinesiske Folkerepublik, ejedes af WWS og var opført som aktiver i selskabets regnskaber. WWS syntes også at have kontrol med forsyningen af råmaterialer samt alt salg af den pågældende vare. Under disse omstændigheder fandtes det passende at fastsætte en individuel dumpingmargen og en individuel antidumpingtold for WWS.

(26) Selskaberne, Champion Stationery Manufacturing Co og Sun Kwong Metal Manufacturer Co Ltd, der er forretningsmæssigt forbundne, og som Kommissionen anså for et enkelt selskab af den årsag, der fremgår af betragtning 5, litra b), i forordningen om midlertidig told, gentog ikke deres anmodning om individuel behandling og fremførte ikke yderligere bemærkninger i denne forbindelse efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger. Kommissionen bekræfter derfor sine foreløbige konklusioner som gengivet i betragtning 37 til 39 i forordningen om midlertidig told, efter hvilke anmodningen om individuel behandling var blevet afvist.

(27) I sit svar til den endelige fremlæggelse kritiserede Bensons på vegne af Wah Hing Stationery (i det følgende benævnt »WHS«), Hongkong, at kun WWS skulle tilstås individuel behandling. Selskabet hævdede, at WHS også ville have opfyldt de betingelser, der stilledes af Kommissionen for at tilstå individuel behandling, og derfor også ville være berettiget til denne behandling. Kommissionen bemærker imidlertid, at WHS ikke havde anmodet om individuel behandling inden for den fastsatte frist og først havde rejst spørgsmålet om individuel behandling på et meget sent tidspunkt i undersøgelsen. I betragtning af de lovmæssige frister for undersøgelsen kunne Kommissionen derfor for WHS's vedkommende ikke efterprøve de omfattende betingelser, der finder anvendelse. Kommissionen kunne følgelig ikke foreslå individuel behandling af WHS.

5. Dumpingmargen

(28) Kommissionen finder, at den metode til beregning af dumping og foreløbige konklusioner, der er beskrevet i betragtning 27 til 36 i forordningen om midlertidig told, skal bekræftes.

WWS's individuelle dumpingmargen udgør 96,6 %. Den endelige dumpingmargen for de øvrige eksportører i Den Kinesiske Folkerepublik under ét udgør 129,22 %.

V. DEN PÅGÆLDENDE ERHVERVSGREN I FÆLLESSKABET

(29) For så vidt angår erhvervsgrenen i Fællesskabet gjorde flere eksportører og en importør indsigelse mod behandlingen af importerede varer fra Ungarn, som blev fremstillet af en producent i Fællesskabet, herunder spørgsmålet om de ikke-præferentielle oprindelsesregler, uden at deres påstande i denne forbindelse dog blev underbygget.

Som forklaret i betragtning 43 i forordningen om midlertidig told godkender Kommissionen det forhold, at størstedelen af de pågældende varer klart har oprindelse i Ungarn: dette er f.eks. tilfældet, når alle anvendte dele kommer fra Ungarn, og/eller der finder en betydelig forarbejdning sted i dette land. Disse varer udelukkedes derfor fra produktionen i Fællesskabet og spillede følgelig ingen rolle ved definitionen af erhvervsgrenen i Fællesskabet. Salget af disse varer (som faktisk fremstilles i Ungarn) er ikke medregnet i fællesskabserhvervsgrenens salg ved vurderingen af den skade, som er forvoldt denne erhvervsgren.

Omvendt ansås varer, der blot var samlet i Ungarn af østrigske dele, som en del af produktionen i Fællesskabet, da den samleproces, som varerne havde undergået i Ungarn, ikke tilførte de færdige varer ungarsk oprindelse. Denne afgørelse var baseret på de ikke-præferentielle oprindelsesregler, der finder anvendelse, da det principielt er institutionernes praksis at basere deres konklusioner i antidumpingundersøgelser på disse regler. En anvendelse af de præferentielle oprindelsesregler, der er anført i artikel 1 i protokol 4 til associeringsaftalen mellem EU og Ungarn, ville hverken være hensigtsmæssigt eller berettiget i forbindelse med en antidumpingprocedure.

(30) Det konkluderes, at afgørelsen i forordningen om midlertidig antidumpingtold om, at de to klagende fællesskabsproducenter udgør erhvervsgrenen i Fællesskabet i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i antidumpinggrundforordningen, bekræftes.

VI. SKADE

A. Indledende bemærkninger

(31) For så vidt angår den i betragtning 46 i forordningen om midlertidig told beskrevne metode til fastlæggelse af skaden mindes der om, at Kommissionen analyserede oplysninger vedrørende perioden 1992 til september 1995, og at det geografiske område for undersøgelsen i denne periode var Fællesskabet i dets sammensætning på det tidspunkt, da proceduren blev indledt, dvs. alle 15 medlemsstater.

(32) Flere eksportører gentog et standpunkt som Kommissionen allerede havde behandlet i betragtning 46 i forordningen om midlertidig told, nemlig at med henblik på fastlæggelse af skade kan oplysninger vedrørende erhvervsgrenen i Østrig kun tages i betragtning i det omfang, de vedrører perioden efter den 1. januar 1995, hvor Østrig blev medlem af Den Europæiske Union. En eksportør fremførte, at de kombinerede bestemmelser i artikel 3, stk. 4, og artikel 4 i aftalen om anvendelsen af artikel VI i GATT 1994 ville udelukke ikke-medlemslande fra at tilhøre erhvervsgrenen i Fællesskabet, og flere eksportører fremførte, at hverken artikel VI i GATT 1994 eller EØS-aftalen berettigede Kommissionens afgørelse om at fastlægge skade til dels på grundlag af oplysninger vedrørende Østrig og gældende for perioden mellem januar 1992 og december 1994.

Ved besvarelsen heraf bør det bemærkes, at aftalen om anvendelsen af artikel VI i GATT 1994 kræver, at enhver indførelse af foranstaltninger i et givet område baseres på en formel undersøgelse af virkningen af den påståede dumping inden for dette område. Den undersøgelse, der gennemførtes i dette tilfælde, omfattede således alle 15 medlemsstater. Dette var især muligt, fordi det marked, der var omfattet af analysen, var integreret før udvidelsen af Fællesskabet.

Det bekræftes derfor, at den østrigske producent med rette er blevet anset for at tilhøre erhvervsgrenen i Fællesskabet (som defineret i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i antidumpinggrundforordningen) og er berettiget til at optræde som klager. Af denne årsag bekræftes det, at for at vurdere den lidte skade måtte der fastsættes tendenser gældende for en årrække for erhvervsgrenen i Fællesskabet som defineret på tidspunktet for indledningen af denne procedure.

B. Forbruget i Fællesskabet

(33) På grundlag af skøn for det årlige pr. capita-forbrug af ringbind fremførte en importør, at forbruget af ringmekanismer på fællesskabsmarkedet var 400 mio. enheder og ikke 283 mio. enheder som anført i forordningen om midlertidig told.

Der erindres om, at Kommissionen baserede sine foreløbige konklusioner på de oplysninger, den modtog fra eksportørerne, importørerne og fællesskabsproducenterne. På grund af den høje grad af samarbejde i dette tilfælde er oplysningerne for alle større selskaber på markedet blevet analyseret, og ingen part var i stand til at pege på en producent eller importør, som var blevet overset i undersøgelsesperioden, og hvis salg kunne forklare forskellen mellem Kommissionens vurdering og den anderledes påståede markedsstørrelse. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at de oplysninger, der er indhentet fra selskaberne, i dette tilfælde giver et mere præcist grundlag for at beregne forbruget i Fællesskabet end et blot skøn baseret på pr. capita-forbrugsrater. Konklusionerne i betragtning 47 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

C. Faktorer og overvejelser i forbindelse med dumpingimporten

(34) En eksportør fremførte, at der burde tages hensyn til en kvalitetsforskel for at sikre en retfærdig sammenligning mellem dens eksportsalg af samme vare i Fællesskabet og fællesskabserhvervsgrenens salg. Eksportøren hævdede, at den fremstiller ringmekanismer med en smallere grundplade, som påstås at være 12 til 17,5 % billigere end de mekanismer med bred grundplade, som sælges af klagerne. Den pågældende eksportør krævede, at der skulle tages hensyn til dette i form af justeringer ved beregningen af prisunderbuddets størrelse.

Efter at have undersøgt eksportørens påstand har Kommissionen bekræftet, at kun modeller af samme bredde (med en forskel på højst 1 mm) blev sammenlignet, og fandt, at der under alle omstændigheder ikke kunne konstateres konsekvente prisforskelle mellem mekanismer af forskellig bredde. Af disse årsager bekræftes konklusionerne i betragtning 52 til 54 samt den metode, der beskrives i betragtning 84 i forordningen om midlertidig told.

D. Den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet

(35) En eksportør fremførte, at fællesskabserhvervsgrenens negative udvikling for så vidt angår produktion, salg og beskæftigelse forårsagedes af den gradvise udflytning af en tidligere britisk producent til Det Fjerne Østen.

Det bør bemærkes, at eftersom den pågældende producent indstillede sin fremstillingsvirksomhed i Fællesskabet i 1991, har den ikke været anset for at tilhøre erhvervsgrenen i Fællesskabet i forbindelse med denne procedure, og de i denne sag konstaterede skadesindikatorer er ikke baseret på dens oplysninger. Dette argument afvistes følgelig.

(36) Der er ikke fremlagt yderligere underbyggede argumenter i forbindelse med konklusionerne i betragtning 55 til 62 i forordningen om midlertidig told.

E. Konklusion vedrørende skade

(37) I betragtning af ovenstående og i mangel af andre argumenter finder Kommissionen, at erhvervsgrenen i Fællesskabet er påført væsentlig skade, jf. artikel 3 i antidumpinggrundforordningen.

VII. ÅRSAGSSAMMENHÆNG

(38) En eksportør fremførte, at den skade, der forvoldtes erhvervsgrenen i Fællesskabet, skyldtes den omstrukturering, erhvervsgrenen havde gennemgået.

Som forklaret i forordningen om midlertidig told og navnlig i betragtning 61 og 65 viser den faktiske situation snarere, at EF-erhvervsgrenen er blevet forhindret i at drage fordel af sin omstrukturering, idet den over for dumpingimporten hverken kunne opnå positive finansielle resultater eller en stabil markedsandel. Kommissionen finder derfor, at den forvoldte skade ikke er forårsaget af omstruktureringen af fællesskabserhvervsgrenen, og påstanden tilbagevises derfor.

(39) Den samme eksportør gentog sin påstand om, at den skade, der forvoldtes erhvervsgrenen i Fællesskabet, skyldtes den delvise udflytning af en af fællesskabsproducenternes aktiviteter til Ungarn.

Da der ikke blev fremlagt nye beviser, som underbyggede denne påstand, bekræftes konklusionerne i betragtning 71 i forordningen om midlertidig told.

(40) Påstanden om, at den forvoldte skade skyldes en tidligere konkurrencebegrænsende adfærd, som blev fremsat før forordningen om midlertidig told, blev gentaget af en række parter.

De parter, som fremsatte disse påstande, fremlagde ikke bevis herfor, og der erindres om, at der ikke er indgivet klage til nogen konkurrencemyndighed i Fællesskabet. Af denne årsag kunne en sådan påstand ikke tages i betragtning.

(41) Da der ikke blev modtaget nye argumenter i forbindelse med konklusionerne i betragtning 67 til 74 i forordningen om midlertidig told, bekræftes disse konklusioner.

VIII. FÆLLESSKABETS INTERESSER

A. Generelt

(42) Det bør erindres fra betragtning 75 og følgende betragtninger i forordningen om midlertidig told, at der blev foretaget en vurdering af alle de forskellige interesser, herunder fællesskabserhvervsgrenens og brugernes interesser, og at Kommissionen foreløbigt konkluderede, at der ikke var nogen tvingende grund til ikke at træffe foranstaltninger mod den pågældende import. Følgelig fandt der en yderligere undersøgelse sted af områder, som skønnedes relevante for undersøgelsen af Fællesskabets interesse.

B. Virkningerne for brugerne

1. Indledning

(43) Flere interesserede parter gentog deres i betragtning 77 til 80 i forordningen om midlertidig told gengivne påstande om, at antidumpingforanstaltninger ville påvirke situationen for fællesskabsproducenter af ringbind.

2. Indhentning af oplysninger

(44) Nedenstående konklusioner er baseret på oplysninger, der er modtaget fra en række interesserede brugere (i alt 27 selskaber), idet kvantitative oplysninger forefandtes eller var relevante for ni af disse, hvilket udgjorde 17 % af det årlige åbenbare forbrug af ringmekanismer i Fællesskabet. Disse oplysningers pålidelighed blev om muligt efterprøvet under besøg hos virksomhederne.

3. Industrielle virkninger for virksomheder senere i produktionsforløbet

(45) Ved fastsættelsen af størrelsen af den erhvervsgren senere i produktionsforløbet, som kunne blive påvirket af foranstaltninger mod ringmekanismer, bør de papirvareselskaber, som beskæftiger sig med andre kontorvarer end ringbind, udelukkes. På grundlag af den årlige fællesskabsproduktion af ringbind og de produktivitetsrater, der fremgår af de indgivne oplysninger, finder Kommissionen, at beskæftigelsen i Fællesskabets ringbindindustri udgør 6 000 personer.

(46) For så vidt angår ringbindindustriens struktur konstateredes det, at der eksisterer to varekategorier, nemlig standardvarer og specialfremstillede varer. På grundlag af produktivitetsniveauet for disse to kategorier og de pågældende brugeres markedsandel finder Kommissionen, at specialfremstillede ringbind tegner sig for en tredjedel af Fællesskabets ringbindindustri i mængde og for 50 % af dens samlede omsætning.

(47) Nogle parter fremførte, at antidumpingforanstaltninger mod ringmekanismer ville udelukke importerede ringmekanismer fra fællesskabsmarkedet, således at forsyningskilderne ville blive begrænset til de to producenter i Fællesskabet. Det blev yderligere fremført, at leverandørmarkedet i nær fremtid kunne blive et monopol som følge af en af de to fællesskabsproducenters store størrelse. Det skal imidlertid bemærkes, at størrelsesforskellen mellem de to fællesskabsproducenter er begrænset og ikke af et omfang, der gør det sandsynligt, at en af dem vil forsvinde. Der blev desuden ikke modtaget nye beviser for første del af påstanden. Konklusionerne i betragtning 78 i forordningen om midlertidig told bekræftes derfor.

4. Direkte finansielle virkninger for virksomheder senere i produktionsforløbet

(48) For det første er det blevet hævdet, at for visse bestemte typer ringbind var ringmekanismen årsag til op til 30 % af fremstillingsomkostningerne for et ringbind.

I denne forbindelse fandtes det, at mekanismen er en væsentlig bestanddel af et færdigt ringbind, og at dens antal af ringe og størrelse har en stor indflydelse på dens andel af omkostningerne i forbindelse med det færdige ringbind. I betragtning af denne variation finder Kommissionen, at en relevant analyse af ringmekanismens indflydelse på omkostningerne ikke kan baseres på nogen bestemt model ringbind, men bør foretages samlet for hver enkelt virksomhed under hensyntagen til den faktiske sammensætning af dens salg.

Kommissionen fandt derfor, at de samlede omkostninger i forbindelse med leverancen af ringmekanismer for et givet selskab skulle undersøges i lyset af den samlede værdi af dets salg af ringbind. Dette førte til et vejet gennemsnitsforhold på 10,8 % (»omkostningsforholdet«), som var forholdsvis ensartet for de undersøgte selskaber. Skønt der fandtes forskelle mellem virksomheder, der især fremstillede standardringbind, og virksomheder, der fremstillede specialvarer, var det gennemsnitlige forhold ikke for noget selskab over 13 %.

(49) For så vidt angår ringmekanismens mulige indvirkning på prisen på standardvarer henviser en skrivelse, som blev modtaget efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, til et omkostningsforhold på 14,4 %. Dette påstås udledt af det forhold, at prisen på et specialfremstillet ringbind er dobbelt så høj som prisen på et standardringbind, og at omkostningsforholdet for disse ringbind derfor bør være halvdelen af forholdet for standardvaren.

Denne fremgangsmåde ser totalt bort fra, at disse to kategorier af ringbind ikke nødvendigvis fremstilles med de samme mekanismer. Særlige typer mekanismer i små serier er dyre og anvendes i specialfremstillede ringbind. Dette betyder, at betingelserne for omkostningsforholdet er forskellige, og at omkostningsforholdet for standardringbind nok er større end for specialfremstillede ringbind, men ikke dobbelt så højt. Som forklaret i betragtning 48 var intet omkostningsforhold højere end 13 %. Endvidere fremstiller nogle virksomheder udelukkende standardvarer.

(50) For det andet, og delvis på grundlag af ovennævnte påstand om omkostningsforholdet, er det blevet hævdet, at en indførelse af antidumpingforanstaltninger ville have alvorlige negative virkninger på ringbindproducenternes finansielle situation.

Disse påstande vedrørende de forventelige følger af foranstaltninger er blevet nøje undersøgt. For så vidt angår salgspriser for ringmekanismer er det sandsynligt, at erhvervsgrenen i Fællesskabet med en markedsandel på 35 % ikke vil være i stand til at øge sine priser ud over et vist begrænset niveau (som kan anslås til under 10 %) uden at risikere et yderligere fald i markedsandel. Desuden udgør importen fra lande, som ikke er omfattet af denne procedure, 9 % af markedet for ringmekanismer, og det forventes, at disse producenter ikke vil være villige til eller i stand til at forlange prisstigninger. For så vidt angår importen fra Malaysia bør det erindres, at det forudsete skadesafhjælpningsniveau for dette land er betydeligt lavere end for Den Kinesiske Folkerepublik. Da mekanismer af kinesisk oprindelse har en markedsandel på 45 %, blev det fastslået, at selv om prisen på disse mekanismer skulle stige med 20 % på videresalgsniveau, og prisen på mekanismer med oprindelse i andre lande end Den Kinesiske Folkerepublik skulle stige som antaget i dette afsnit, ville den gennemsnitlige prisstigning på markedet som helhed anslået beløbe sig til 12 %.

Følgelig finder Kommissionen i betragtning af det gennemsnitlige omkostningsforhold, der fastsættes i betragtning 48, at den samlede virkning på ringbindindustriens omsætning efter en indførelse af foranstaltninger vil være 12 % af 10,8 %, dvs. 1,3 %. Selv i det usandsynlige tilfælde, at den højeste foreslåede antidumpingtold (dvs. 39,4 % på prisen cif eller 29,9 % på videresalgsniveau for ringmekanismer) skulle blive afspejlet fuldt ud i videresalgsprisen på ringmekanismer, kan der ikke forudses en virkning på mere end 3,2 % på ringbindproducenternes salgspris.

(51) Det er også blevet fremført, at de øgede omkostninger for ringbind ikke kunne afspejles i prisstigninger på den færdige vare, fordi udbuddet af ringbind overstiger efterspørgslen på markedet samt på grund af ændringer i distributionen af ringbind og frygten for faldende efterspørgsel.

I betragtning af, at den gennemsnitlige prisstigning på ringbind, som ville finde sted i detail- eller erhvervskundeleddet, vil være på under 1 % (se betragtning 50) hvor prisstigningen ab fabrik på ringbind anslås til 1,3 %), finder Kommissionen, at det er usandsynligt, at der vil forekomme noget betydeligt fald i efterspørgslen, og at den eventuelle virkning på ringbindforbrugernes situation vil være minimal. Det skal desuden bemærkes, at der tilsyneladende ikke findes erstatningsvarer for ringbind, der er i en sådan konkurrencemæssig situation, at de vil erstatte disse efter den mindste prisstigning. Nogle virksomheder i ringbindindustrien har endda bekræftet, at der ikke kan forudses nogen ændring i forbrugsmønstret i de næste fem til ti år.

Det konkluderes derfor, at hverken den forholdsvis stærke konkurrence blandt producenterne af ringbind eller fremkomsten af erstatningsvarer sandsynligvis vil kunne forhindre ringbindproducenterne i at øge deres priser i overensstemmelse med deres omkostninger, navnlig i betragtning af den begrænsede stigning, som er nødvendig for at afspejle virkningen af en antidumpingtold af den foreslåede størrelse.

5. Konkurrence fra tredjelande

(52) Flere interesserede parter gentog deres i betragtning 79 i forordningen om midlertidig antidumpingtold gengivne påstande om, at antidumpingforanstaltninger ville indvirke på den konkurrencemæssige stilling for producenter af ringbind i EF over for producenter, der er etableret i tredjelande. Disse eksportører ville drage fordel af lavere omkostninger for mekanismer og af leveringspolitikkerne hos visse store distributører af standardringbind, hvis indflydelse på markedet er voksende. Det hævdedes, at dette kunne føre til, at fællesskabsvirksomheder senere i produktionsforløbet ville miste markedsandel og således blive fristet til at flytte produktionen til nabolande. Ved besvarelsen af denne påstand bør der mindes om, at markedet for ringbind kan opdeles i to segmenter, nemlig specialfremstillede ringbind og standardringbind.

a) Specialfremstillede varer

(53) Det bør igen understreges, at det for den virksomhedsorienterede del af markedet er afgørende, at producenterne befinder sig i nærheden af kunderne og har en fleksibel produktion for at kunne opfylde efterspørgslen og yde service. For denne type vare kan ringmekanismens indvirkning på den endelige pris desuden være lavere end det beregnede gennemsnit, som blev fastlagt i betragtning 48. Det bør derfor understreges, at spørgsmålet om den konkurrencemæssige stilling for dette markedssegment hovedsagelig er relevant for så vidt angår eksistensen af importerede standardvarer beregnet på en senere forarbejdning til specialfremstillede varer. I denne forbindelse importeres der færdige præsentationsprodukter af polypropylen fra Det Fjerne Østen, herunder de mindste ringbindmodeller. Med hensyn til den substitution, som kunne finde sted mellem disse varer og de specialfremstillede ringbind, skal det imidlertid fremhæves, at et specialfremstillet ringbind ikke blot er et standardringbind med et påtrykt logo. Specialfremstillede ringbind er rent faktisk afhængige af en række forskellige råmaterialer og samleteknikker, som benyttes til at fremstille et lille antal helt individualiserede varer. Til pr-formål vil et skift fra en sådan specialfremstillet vare til et standardringbind, hvortil der blot er tilføjet et logo, kræve en så betydelig prisforskel, at det ikke er sandsynligt, at en sådan udvikling kan forårsages af virkningerne af antidumpingforanstaltninger.

b) Standardfremstillede varer

(54) For så vidt angår producenterne af standardringbind i Fællesskabet er det blevet hævdet, at deres marked blev styret af ringbinddistributionens indflydelse. Denne distribution kendetegnes i stadig større grad af store kæder af kæmpeforretninger, som i deres leverancepolitikker drager fordel af de laveste indkøbspriser i verden for sammenlignelige varer, idet disse politikker kun begrænses af transportomkostningerne. I denne forbindelse blev det fastslået, at vejtransportomkostningerne over en normal afstand inden for en medlemsstat eller mellem et naboland uden for EF og Fællesskabet ikke ville være under 5 % af varens værdi. Over en længere afstand mellem lande uden for EF og Fællesskabet kan transportomkostningerne nå 10 % af varens værdi, hvis der skal anvendes søtransport.

(55) Som følge af det maksimale omkostningsforhold, som er omhandlet i betragtning 49, finder Kommissionen, at den forventede indvirkning på prisen for standardringbindindustrien vil være begrænset til 13 % (det maksimale omkostningsforhold for standardringbind) gange 12 % (gennemsnitlig prisstigning), lig 1,6 %.

På dette grundlag bør analysen skelne mellem konkurrence fra Norge, de central- og østeuropæiske lande og lande i Det Fjerne Østen.

b.1) Konkurrence fra Norge

(56) Det er blevet påstået, at importerede varer fra Norge udgjorde den største aktuelle trussel mod ringbindindustrien i EF, idet importen fra dette land allerede var betydelig og stigende.

Der er ikke indgivet nogen klage over eller fremlagt underbyggede beviser for illoyal handelspraksis, og det forekommer derfor rimeligt at antage, at ringbindindustrien i Fællesskabet har samme eller lignende omkostninger ab fabrik som dens konkurrenter i Norge. Kommissionen finder, at den omkostningsstigning, som ringbindproducenterne i Fællesskabet kunne komme ud for, stadig vil tillade dem at være konkurrencedygtige, da transportomkostningerne i forbindelse med deres norske konkurrenters salg i EF i dette tilfælde vil være mindst tre gange højere (5 %) end denne forventede prisstigning (1,6 %).

b.2) Konkurrence fra de central- og østeuropæiske lande

(57) Det er blevet hævdet, at de central- og østeuropæiske lande har været i en konkurrencemæssig stilling, hvor de har kunnet opbygge en ringbindindustri, der kan konkurrere på fællesskabsmarkedet.

I denne forbindelse skal det bemærkes, at ringbindindustrien i disse lande hidtil har været af begrænset størrelse, og at importstatistikkerne for kontorvarer viser en import af mindre omfang. Ikke desto mindre kan hverken denne erhvervsgrens vækst eller dens komparative fordele for så vidt angår arbejdskraftsomkostninger benægtes. Den reduktion af fremstillingsomkostningerne, som kan opnås i disse lande sammenlignet med Fællesskabet, opvejer de nødvendige transportomkostninger til EF-markedet.

Det bør imidlertid betænkes, at skabelsen af en eksportorienteret ringbindindustri i nabolande vil være en følge af en udflytning af fremstillingsaktiviteter fra EF. Skønt der er henvist til virksomhedsplaner for en udflytning af produktionen til disse lande, bestod de elementer, der er modtaget af Kommissionen, kun af en sammenligning af de nuværende arbejdskraftomkostninger og transportomkostninger. På dette grundlag vil disse sammenligninger selv før indførelsen af antidumpingforanstaltninger mod ringmekanismer tale for en omgående flytning af ringbindindustrien. Dette viser, at et firma også afvejer andre vigtige faktorer, når der skal træffes en ledelsesmæssig beslutning om flytning af produktion. I denne forbindelse må omkostningerne ved at flytte produktionsfaciliteter i sig selv og frem for alt usikkerheden i forbindelse med hastigt ekspanderende lande indregnes.

I sådanne beslutninger om at flytte produktion til de central- og østeuropæiske lande antages det, at den mulige virkning af en prisstigning på ringmekanismer på grund af denne stignings begrænsede omfang på i gennemsnit 1,6 % kun kan spille en mindre rolle, om overhovedet nogen. Der er derfor ikke modtaget tvingende bevis for, at indførelsen af en told på ringmekanismer vil føre til udflytning af ringbindindustrien til de central- og østeuropæiske lande og til en betydelig stigning i importen med oprindelse i disse lande.

b.3) Konkurrence fra Det Fjerne Østen

(58) En eksportør fremlagde oplysninger, ifølge hvilke færdige ringbind fra Det Fjerne Østen kunne importeres til en pris, der lå under produktionsomkostningerne i Fællesskabet.

Importstatistikker fra Eurostat viser, at importen af kontorvarer af plastic med oprindelse i disse lande er relativt lille og stabil. Følgelig minimerer næsten alle såvel store som små fabrikanter af ringbind i Fællesskabet den konkurrencemæssige virkning af denne import.

Kommissionen finder derfor, at det er usandsynligt, at den ovenfor beskrevne konkurrencemæssige stilling mellem producenter af ringbind fra Det Fjerne Østen og EF vil blive ændret som følge af indførelse af foranstaltninger mod Fællesskabets import af ringmekanismer.

c) Konklusioner vedrørende konkurrence fra tredjelande

(59) Det konkluderes, at det ikke kunne konstateres, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger mod ringmekanismer i væsentlig grad ville påvirke EF-ringbindfabrikanternes konkurrencemæssige stilling over for producenter af ringbind, der er etableret uden for Fællesskabet. Denne konklusion gælder både for specialfremstillede ringbind og standardringbind.

C. Virkningerne for erhvervsgrenen i Fællesskabet

(60) For så vidt angår følgerne for erhvervsgrenen i Fællesskabet af, at der ikke træffes antidumpingforanstaltninger, blev det i den foreløbige fase fastslået (betragtning 76 i forordningen om midlertidig told), at dette ville føre til en yderligere forværring af EF-erhvervsgrenens finansielle situation. De gentagne tab siden 1992 vil fortsætte på trods af den vidtgående omstrukturering, der allerede har fundet sted.

Det bør tilføjes, at den svært trykkede egenkapitalsituation og omfanget af kortfristet gæld ikke ville kunne bæres. Ud fra et kommercielt synspunkt vil en begrænsning af fællesskabserhvervsgrenens varesortiment som reaktion på trykkede priser ikke være nogen løsning. Hvis producenterne i Fællesskabet fristes hertil, vil de miste en af deres konkurrencemæssige fordele og ville på grund af et spredt kundeunderlag ikke være i stand til at opnå den store produktions- og salgsmængde, som er nødvendig for en erhvervsgren af denne type. Industrielt har investeringerne i automatisering været både vigtige og vellykkede og har ført til, at industrien på verdensplan er stærkt konkurrencedygtig. Med det opnåede automatiserings- og integrationsniveau, hvor visse former for udstyr såsom metalforarbejdningsinstallationer er unikke for hver virksomhed, vil det ikke være bæredygtigt at opgive visse varegrupper uden at forværre situationen for de resterende varer.

Af disse grunde og som følge af den illoyale konkurrence fra dumpingimporten vil produktionen i Fællesskabet om kort tid ikke længere være levedygtig og vil helt ophøre.

D. Konklusion

(61) I betragtning af ovenstående bekræftes Kommissionens konklusioner vedrørende Fællesskabets interesser i forordningen om midlertidig told. Efter at have undersøgt en lang række aspekter og de forskellige involverede interesser har Kommissionen ikke fundet nogen tvingende grund til at konkludere, at en indførelse af endelige foranstaltninger ikke vil være i Fællesskabets interesse, jf. artikel 21 i antidumpinggrundforordningen.

IX. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

A. Generelt

(62) Det bør erindres, at de detaljerede beregninger, som blev anvendt til at fastslå niveauet for afhjælpning af skaden på det foreløbige stade, var baseret på prisniveauet for hver kategori af modeller med samme specifikke egenskaber (baseret på vejede gennemsnitlige produktionsomkostninger, herunder fortjeneste) for EF-erhvervsgrenens mest solgte modeller. Dette sammenlignedes derefter med videresalgsprisen for de importerede varer eller, hvor dette er relevant, med cif-importprisen justeret for levering til kunden for hver tilsvarende kategori. For at sikre en retfærdig sammenligning blev kun kategorier med samme grundlæggende egenskaber sammenlignet, og det fandtes, at for tilsvarende kategorier burde tolden svare til forskellen mellem det beregnede ikke-skadelige prisniveau og de faktiske salgspriser ved import til Fællesskabet. Den derved fastsatte prisstigning pr. kategori blev derefter udtrykt som en procentdel af de importerede varers pris for hver kategori, frit Fællesskabets grænse. Der blev derefter fastlagt et enkelt skadesafhjælpningsniveau for hvert land, som var omfattet af proceduren, ved at beregne det vejede gennemsnit af skadesafhjælpningsniveauet pr. kategori.

(63) I denne forbindelse hævdede en importør, at Kommissionen ved at benytte en fremgangsmåde baseret på et gennemsnit ved sammenligningen mellem dumpingmargenen og skadesafhjælpningsniveauet ikke havde undersøgt de forskellige situationer, der rådede i de forskellige markedssegmenter. Den anmodede Kommissionen om for hvert markedssegment (f.eks. 2-rings mekanismer) at sammenligne det konstaterede skadesafhjælpningsniveau med dumpingmargenen og kun bibeholde den laveste margen pr. segment ved beregningen af det endelige gennemsnit for en enhedstold for alle segmenter.

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at den beregningsmetode, der anvendtes i dette tilfælde, er i overensstemmelse med kravene i artikel 9, stk. 4, i antidumpinggrundforordningen og med tidligere praksis vedrørende beregningen af en told, der er lavere end dumpingmargenen, hvis en sådan told er tilstrækkelig til at afhjælpe den skade, der er forvoldt erhvervsgrenen i Fællesskabet. Denne fremgangsmåde berettiges af, at nærværende antidumpingundersøgelse dækker salg af de samme vare, inden for hvilken det er konstateret, at forskellige kategorier og modeller konkurrerer indbyrdes.

(64) Under disse omstændigheder bekræftes den metode til beregning af skadesafhjælpningsniveauet, der fremgår af betragtning 82 til 84 i forordningen om midlertidig told.

B. Toldens størrelse og form

(65) På grundlag af ovennævnte konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser undersøgtes det, hvilken form og størrelse antidumpingforanstaltningerne skulle have for at afhjælpe de handelsforvridende virkninger af den skadelige dumping og genskabe retfærdige konkurrencevilkår på fællesskabsmarkedet for ringmekanismer.

(66) Da det prisniveau, ved hvilket de skadelige virkninger af importen ville blive fjernet, var lavere end dumpingmargenen for begge de berørte eksportlande, anvendtes skadesafhjælpningsniveauet for at fastsætte foranstaltningernes omfang.

(67) Tilståelsen af individuel behandling til WWS fandtes at påvirke de foreløbige konklusioner. Den ovenfor beskrevne metode blev anvendt til at beregne det individuelle skadesafhjælpningsniveau for dette selskab, som blev fastlagt til 32,5 %.

(68) Det reducerede skadesafhjælpningsniveau for WWS førte til en stigning i skadesafhjælpningsniveauet for alle andre eksportører fra Den Kinesiske Folkerepublik fra 35,4 % til 39,4 %.

(69) På dette grundlag fastsættes den endelige antidumpingtold i form af en værditold således:

>TABELPOSITION>

C. Toldens form for 17- og 23-rings mekanismer

(70) Det er imidlertid blevet fremført, at indførelsen af en værditold på 17- og 23-rings mekanismer med samme sats som tolden på andre mekanismer ikke var passende i betragtning af prisforskellen mellem disse to kategorier.

I denne forbindelse bør det bemærkes, at importprisen for mekanismer med 17 eller 23 ringe er væsentligt højere end den gennemsnitlige importpris for alle mekanismer. Under disse omstændigheder og i betragtning af, at nogle af disse mekanismer har begrænsede anvendelsesformål og let kan identificeres, finder Kommissionen, at der ved beregningen af skadesafhjælpningsniveauet i det store og hele bør tages behørigt hensyn til den særligt høje pris på mekanismer med 17 og 23 ringe og til den intensive konkurrence mellem visse markedssegmenter ved at sikre, at det ikke påvirkes af uforholdsmæssige prisforskelle. Dette kan opnås ved at sikre, at 17- og 23-rings mekanismer importeres over et vist prisniveau, der som for andre ringmekanismer er tilstrækkeligt til at afhjælpe den skade, der er forvoldt af dumpingimporten. Under disse omstændigheder fandtes en indførelse af foranstaltninger i en anden form end en værditold hensigtsmæssige. På grundlag af de gennemførte prissammenligninger (se betragtning 62) finder Kommissionen, at ovennævnte krav opfyldes ved at sikre, at cif-importprisen for mekanismer med 17 eller 23 ringe hæves til mindst 325 ECU pr. 1 000 stk.

X. TILSAGN

(71) I overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i antidumpinggrundforordningen gjaldt fristen for fremsættelse af bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger også eventuelle tilbud om afgivelse af tilsagn. Den kinesiske eksportør, som var blevet tilstået individuel behandling, sendte kort efter denne frist et brev, hvori den gav udtryk for sin vilje til at afgive tilsagn.

I denne forbindelse finder Kommissionen, at et tilsagn i dette tilfælde vil være praktisk talt umuligt at indføre og overvåge på grund af det store antal typer af ringmekanismer, som eksporteres af det pågældende selskab. Der blev ikke modtaget noget endeligt formelt tilbud om tilsagn fra eksportøren.

XI. OPKRÆVNING AF DEN ENDELIGE TOLD

(72) I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der konstateredes for de eksporterende producenter og lande, og den alvorlige skade, der er forvoldt erhvervsgrenen i Fællesskabet, findes det nødvendigt, at de beløb, der er stillet som sikkerhed i form af midlertidig told på transaktioner, der vedrører den berørte vare, opkræves med et beløb svarende til den endelige told.

(73) For så vidt angår WWS begrænses opkrævningen af den midlertidige antidumpingtold til den endelige told, dvs. 32,5 %.

(74) Hvor det over for toldmyndighederne kan godtgøres, at sikkerheden er stillet i forbindelse med 17- eller 23-rings mekanismer, begrænses opkrævningen af de beløb, der er stillet som sikkerhed, til den endelige told på disse typer ringmekanismer, hvis denne told er lavere end den, for hvilken der er stillet sikkerhed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse ringmekanismer henhørende under KN-kode ex 8305 10 00 med oprindelse i Malaysia og Den Kinesiske Folkerepublik.

I forbindelse med denne forordning består ringmekanismer af to rektangulære stålplader eller -bånd, hvortil er fastgjort mindst fire halvringe af stål, og holdes sammen af en dækplade af stål. De kan åbnes enten ved, at der trækkes i halvringene eller med en lille triggermekanisme af stål fastgjort til ringmekanismen.

2. Tolden fastsættes til følgende af prisen netto, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet:

a) for mekanismer med 17 og 23 ringe (Taric-kode 8305 10 00*20) med oprindelse i Malaysia og Den Kinesiske Folkerepublik udgør tolden forskellen mellem minimumsimportprisen på 325 ECU pr. 1 000 enheder og prisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet

b) for andre mekanismer (Taric-kode 8305 10 00*10)

>TABELPOSITION>

3. Gældende bestemmelser for told finder anvendelse, medmindre andet er angivet.

Artikel 2

1. De beløb, der i henhold til forordning (EF) nr. 1465/95 er stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkræves endeligt således:

a) For de beløb, der er stillet som sikkerhed, og for hvilke det over for toldmyndighederne kan godtgøres, at de vedrører import af mekanismer med 17 eller 23 ringe, opkræves et beløb svarende til det beløb, der er stillet som sikkerhed, men begrænset til et beløb beregnet i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a), hvis dette beløb er lavere end det beløb, der er stillet som sikkerhed. Hvis det ikke kan godtgøres, at de beløb, der er stillet som sikkerhed, vedrører mekanismer med 17 eller 23 ringe, finder litra b) nedenfor anvendelse.

b) For de beløb, der er stillet som sikkerhed, og som vedrører andre mekanismer end mekanismer med 17 og 23 ringe, opkræves den endelige told, hvis denne er lavere eller lig med den told, for hvilken der er stillet sikkerhed. I andre tilfælde begrænses opkrævningen til det beløb, der er stillet som sikkerhed.

2. Beløb, der er stillet som sikkerhed ud over den endelige antidumpingtold, frigives.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. januar 1997.

På Rådets vegne

H. VAN MIERLO

Formand

(1) EFT nr. L 56 af 6. 3. 1996, s. 1.

(2) EFT nr. L 187 af 26. 7. 1996, s. 47.