31994R0520

RAADETS FORORDNING (EF) Nr. 520/94 af 7. marts 1994 om fastlaeggelse af en faellesskabsprocedure for forvaltning af kvantitative kontingenter

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved Raadets forordning (EOEF) nr. 1023/70 af 25. maj 1970 om fastlaeggelse af en faelles procedure for administrationen af kvantitative kontingenter (1) blev der for Faellesskabet fastlagt en procedure for forvaltning af de kvantitative kontingenter paa grundlag af et princip om fordeling af kontingenterne mellem medlemsstaterne, som kunne indebaere en opdeling af faellesskabsmarkedet og kontrol ved de indre graenser af de beroerte varer;

i henhold til traktatens artikel 7 A har det indre marked siden den 1. januar 1993 bestaaet af et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

der boer derfor fastlaegges en ny ordning for forvaltning af de kvantitative kontingenter, som opfylder denne maalsaetning, og som bygger paa princippet om ensartethed i den faelles handelspolitik i overensstemmelse med de af De Europaeiske Faellesskabers Domstol fastlagte retningslinjer;

der boer skabes mulighed for at vaelge mellem flere fordelingsmetoder afhaengigt af bl.a. situationen paa faellesskabsmarkedet, varernes art, leverandoerlandenes saerlige kendetegn og Faellesskabets internationale forpligtelser, saerlig dem, som stadfaester princippet om hensyntagen til de traditionelle handelsstroemme;

forvaltningen af import- eller eksportkontingenterne boer bygge paa en ordning med tilladelser, der udstedes af medlemsstaterne i overensstemmelse med maengdekriterier, der fastlaegges paa faellesskabsplan;

den forvaltningsprocedure, der skal fastlaegges, boer sikre alle ansoegere lige vilkaar for adgang til kontingenterne, og de udstedte dokumenter boer kunne anvendes i hele Faellesskabet;

det er noedvendigt i et udvalg at tilrettelaegge et naert og effektivt samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen om gennemfoerelsen af denne forordning;

bestemmelserne i denne forordning og bestemmelserne vedroerende dens gennemfoerelse maa ikke indskraenke faellesskabsreglerne og de nationale regler om forretningshemmeligheder;

denne forordning boer ikke anvendes paa de varer, der er anfoert i traktatens bilag II, paa tekstilvarer og andre varer, naar disse er omfattet af en saerlig faelles importordning, som indeholder saerlige bestemmelser om forvaltning af kontingenter;

denne forordning traeder i stedet for forordning (EOEF) nr. 1023/70, som derfor boer ophaeves; ved forordning (EOEF) nr. 1024/70 (2) fastsatte Raadet, at forordning (EOEF) nr. 1023/70 ogsaa skulle finde anvendelse paa de franske oversoeiske departementer; det er ikke laengere noedvendigt at beholde en saerlig forordning, idet de faelles bestemmelser, der fastsaettes ved denne forordning, finder anvendelse paa hele Faellesskabets omraade som defineret i traktatens artikel 227; forordning (EOEF) nr. 1024/70 boer derfor ligeledes ophaeves -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

FOERSTE DEL

ALMINDELIGE FORVALTNINGSPRINCIPPER

Artikel 1

1. Ved denne forordning fastsaettes reglerne for forvaltningen af de kvantitative import- og eksportkontingenter, i det foelgende benaevnt »kontingenter«, som Faellesskabet fastsaetter autonomt eller paa grundlag af indgaaede aftaler.

2. Denne forordning finder ikke anvendelse paa de varer, der er anfoert i traktatens bilag II, eller andre varer, naar disse er omfattet af en saerlig faelles import- eller eksportordning, som indeholder saerlige bestemmelser om forvaltning af kontingenter.

Artikel 2

1. Kontingenterne fordeles saa hurtigt som muligt efter deres aabning mellem ansoegerne. Det kan dog efter proceduren i artikel 23 besluttes at fordele dem i flere rater.

2. Kontingentforvaltningen kan navnlig ske efter en af foelgende metoder eller en kombination af disse metoder:

a) en metode baseret paa hensynet til de traditionelle handelsstroemme, i overensstemmelse med artikel 6 til 11

b) fordeling i kronologisk raekkefoelge af de indgivne ansoegninger (efter princippet om, at de foerst indgivne ansoegninger imoedekommes foerst), i overensstemmelse med artikel 12

c) fordeling i forhold til de maengder, der ansoeges om, ved indgivelsen af ansoegningerne (efter proceduren med samtidig behandling), i overensstemmelse med artikel 13.

3. Det bestemmes efter proceduren i artikel 23, hvilken fordelingsmetode der skal anvendes.

4. Hvis det konstateres, at ingen af de i stk. 2 naevnte metoder er egnede i henseende til de saerlige krav i forbindelse med et aabnet kontingent, fastlaegger Kommissionen en anden passende metode efter proceduren i artikel 23.

5. De ikke fordelte, ikke tildelte eller ikke udnyttede maengder omfordeles efter artikel 14 inden for en saadan frist, at de vil kunne udnyttes inden udloebet af kontingentperioden.

6. Medmindre andet bestemmes ved fastsaettelsen af kontingentet, finder overgangen til fri omsaetning eller udfoerslen af varer, der er undergivet et kontingent, sted paa grundlag af en indfoersels- eller udfoerselstilladelse, der er udstedt af medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning.

7. Medlemsstaterne udpeger de administrative myndigheder, der skal varetage de gennemfoerelsesforanstaltninger, som paalaegges ved denne forordning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen herom.

Artikel 3

Kommissionen offentliggoer i De Europaeiske Faellesskabers Tidende en meddelelse om aabning af kontingenterne, med angivelse af den valgte fordelingsmetode, af betingelserne for imoedekommelse af ansoegningerne om tilladelser, fristen for indgivelse af dem og listen over de nationale myndigheder, som de skal rettes til.

Artikel 4

1. Enhver importoer eller eksportoer i Faellesskabet kan, uanset hvor i Faellesskabet deres forretningssted er beliggende, for hvert kontingent eller for dettes rater noejes med at indgive en enkelt ansoegning om tilladelse til myndighederne i en medlemsstat efter eget valg, udfaerdiget paa denne medlemsstats sprog.

Saafremt et kontingent er begraenset til en eller flere regioner i Faellesskabet, indgives ansoegningen til myndighederne i den eller de medlemsstater, hvor regionen eller regionerne er beliggende.

2. Ansoegningerne om tilladelser indgives efter de retningslinjer, der fastsaettes efter proceduren i artikel 23.

Artikel 5

Kommissionen soerger for, at de tilladelser, der udstedes, under hensyntagen til arten af det produkt, der er omfattet af kontingentet, vedroerer en oekonomisk set vaesentlig maengde.

ANDEN DEL

SAERLIGE REGLER VEDROERENDE DE FORSKELLIGE FORVALTNINGSMETODER

Afdeling A

Metode baseret paa hensynet til de traditionelle handelsstroemme

Artikel 6

1. Naar kontingenterne fordeles under hensyntagen til de traditionelle handelsstroemme, forbeholdes de traditionelle importoerer eller eksportoerer en del af kontingentet, mens den anden del tilkommer de oevrige importoerer eller eksportoerer.

2. Importoerer eller eksportoerer betragtes som traditionelle importoerer eller eksportoerer, hvis de kan godtgoere, at de har foretaget import i eller eksport fra Faellesskabet af den eller de vare(r), der er omfattet af kontingentet, i en tidligere periode, benaevnt referenceperioden.

3. Den del, der er bestemt til traditionelle importoerer eller eksportoerer, referenceperioden samt den del, der tilkommer de oevrige ansoegere, fastlaegges efter proceduren i artikel 23.

4. Indtil den 31. december 1996 drager Kommissionen omsorg for, at der i den del, der tilkommer de oevrige ansoegere, paa en repraesentativ maade tages hensyn til den situation, som opstaar som foelge af nationale restriktioner, der anvendes i medfoer af Raadets forordning (EOEF) nr. 288/82 af 5. februar 1982 om den faelles importordning (3) og Raadets forordning (EOEF) nr. 3420/83 af 14. november 1983 om importordningerne for de varer med oprindelse i statshandelslandene, som ikke er liberaliseret paa faellesskabsplan (4).

5. Fordelingen sker efter principperne i artikel 7 til 11.

Artikel 7

For at deltage i tildelingen af den dem tillagte del af kontingentet skal de traditionelle importoerer eller eksportoerer som dokumentation for import eller eksport i referenceperioden, vedlaegge deres ansoegning:

- en bekraeftet genpart af den originale angivelse til overgang til fri omsaetning eller udfoersel, som er bestemt for importoeren eller eksportoeren, og som er udstedt i deres navn eller eventuelt den erhvervsdrivende, hvis aktiviteter de har overtaget

- alle tilsvarende bevisligheder, som Kommissionen fastlaegger efter proceduren i artikel 23.

Artikel 8

Medlemsstaterne meddeler inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om aabningen af kontingentet, Kommissionen oplysninger om antallet og den samlede maengde af import- eller eksportansoegninger, fordelt mellem traditionelle importoerer eller eksportoerer og oevrige importoerer eller eksportoerer, samt maengden af den tidligere import eller eksport, som ansoegerne har foretaget i referenceperioden.

Artikel 9

Kommissionen undersoeger paa samme tid oplysningerne fra medlemsstaterne og fastlaegger maengdekriterier, efter hvilke ansoegningerne fra de traditionelle importoerer eller eksportoerer imoedekommes, paa foelgende maade:

- naar den samlede maengde omfattet af disse ansoegninger svarer til eller er mindre end den maengde, der tillaegges de traditionelle importoerer eller eksportoerer, imoedekommes ansoegningerne i forhold fuldt ud

- naar den samlede maengde omfattet af disse ansoegninger overstiger den maengde, der tillaegges de traditionelle importoerer eller eksportoerer, imoedekommes ansoegningerne til den del, hver af disse importoerer eller eksportoerer tegnede sig for af den samlede referenceimport eller -eksport

- medfoerer anvendelsen af sidstnaevnte maengdekriterium, at der tildeles stoerre maengder end dem, der ansoeges om, tildeles den overskydende del paa ny efter proceduren i artikel 14.

Artikel 10

Fordelingen af den del af kontingentet, der tilkommer ikke traditionelle importoerer og eksportoerer, sker i overensstemmelse med artikel 12.

Artikel 11

Indgaar der ingen ansoegninger fra traditionelle importoerer eller eksportoerer, har alle ansoegende importoerer eller eksportoerer adgang til hele kontingentet eller den paagaeldende rate.

I dette tilfaelde sker fordelingen efter reglerne i artikel 12.

Afdeling B

Metode paa den kronologiske raekkefoelge af de indgivne ansoegninger

Artikel 12

1. Naar fordelingen af kontingentet eller en rate sker efter princippet om, at de foerst indgivne ansoegninger imoedekommes foerst, bestemmer Kommissionen efter proceduren i artikel 23, hvilken maengde den enkelte erhvervsdrivende kan opnaa, indtil kontingentet er opbrugt.

Denne maengde, der er ens for alle, fastsaettes under hensyn til, at der skal tildeles oekonomisk set vaesentlige maengder i forhold til den paagaeldende vares art.

2. Ansoegningerne imoedekommes efter, at de nationale myndigheder har kontrolleret den disponible EF-restmaengde, idet hver importoer eller eksportoer tildeles den i stk. 1 forudfastsatte maengde.

3. Saa snart indehaveren af en tilladelse kan godtgoere, at han faktisk har indfoert eller udfoert alle de varer, for hvilke han havde faaet udstedt en tilladelse, eller en del heraf, som skal fastlaegges efter proceduren i artikel 23, kan han indgive en ny ansoegning. Denne udstedes paa samme vilkaar som den foregaaende. Samme procedure kan foelges, indtil kontingentet er opbrugt.

4. For at sikre lige adgang til kontingentet for alle ansoegere, angiver Kommissionen i meddelelsen om kontingentets aabning, paa hvilke dage og tider der er adgang til den disponible EF-restmaengde.

Afdeling C

Metode for fordeling af kontingenterne i forhold til de maengder, der ansoeges om

Artikel 13

1. Naar fordelingen af kontingenterne sker i forhold til de maengder, der ansoeges om, meddeler de nationale myndigheder inden for de frister og paa de betingelser, der fastsaettes efter proceduren i artikel 23, Kommissionen oplysninger om de ansoegninger, de har modtaget.

Antallet af ansoegere og den samlede maengde, der ansoeges om, skal fremgaa af disse oplysninger.

2. Kommissionen undersoeger inden for den frist, der fastsaettes efter proceduren i artikel 23, paa samme tid de oplysninger, de nationale myndigheder indsender, og bestemmer, for hvilken maengde af kontingentet eller dets rater disse myndigheder kan udstede indfoersels- eller udfoerselstilladelser.

3. Naar den samlede maengde omfattet af ansoegningerne svarer til eller er mindre end kontingenterne, imoedekommes ansoegningerne fuldt ud.

4. Naar den samlede maengde omfattet af ansoegningerne overstiger kontingentmaengden, imoedekommes de i forhold til de oenskede maengder.

Afdeling D

Princip om fordeling af de maengder, der skal omfordeles

Artikel 14

1. Kommissionen fastlaegger paa grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne meddeler i medfoer af artikel 20, de maengder, der skal omfordeles.

2. Naar metoden for den oprindelige fordeling af kontingentet er den i artikel 12 omhandlede, laegger Kommissionen straks de maengder, der skal omfordeles, til de eventuelt endnu disponible maengder, eller de benyttes til at genopbygge kontingentet, hvis dette er opbrugt.

3. Naar den oprindelige fordeling er foretaget efter en anden metode, tildeles de maengder, der skal omfordeles, efter proceduren i artikel 23.

I dette tilfaelde offentliggoer Kommissionen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende en meddelelse om aabning af yderligere maengder.

TREDJE DEL

REGLER VEDROERENDE INDFOERSELS- ELLER UDFOERSELSTILLADELSER

Artikel 15

1. Ved anvendelse af den i artikel 12 omhandlede metode udsteder medlemsstaterne tilladelser umiddelbart efter at have kontrolleret den disponible EF-restmaengde.

2. I andre tilfaelde gaelder foelgende:

- inden for en frist, der skal fastlaegges efter proceduren i artikel 23, meddeler Kommissionen de nationale myndigheder, for hvilke maengder de kan udstede tilladelser til de forskellige ansoegere. Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom

- de nationale myndigheder udsteder indfoersels- eller udfoerselstilladelserne inden ti arbejdsdage efter meddelelsen af Kommissionens afgoerelse eller inden for de af Kommissionen fastsatte frister

- disse myndigheder underretter Kommissionen om, hvilke indfoersels- eller udfoerselstilladelser de har udstedt.

Artikel 16

Udstedelsen af tilladelser kan betinges af en garantistillelse efter proceduren i artikel 23.

Artikel 17

1. Med indfoersels- eller udfoerselstilladelserne tillades import eller eksport af varer, der er undergivet et kontingent, og tilladelserne er gyldige i hele Faellesskabet uanset beliggenheden af de import- eller eksportsteder, de paagaeldende opgiver i deres ansoegning.

Saafremt et kontingent er begraenset til en eller flere regioner i Faellesskabet, er indfoersels- eller udfoerselstilladelserne kun gyldige i den eller de medlemsstater, hvor regionen eller regionerne er beliggende.

2. De indfoersels- eller udfoerselstilladelser, de nationale myndigheder udsteder, er gyldige i fire maaneder. Dog kan der efter proceduren i artikel 23 fastsaettes en anden gyldighedsperiode.

3. Indehaverne af en indfoersels- eller udfoerselstilladelse kan paa anmodning rekvirere uddrag heraf hos de myndigheder i medlemsstaten, der har udstedt tilladelserne.

Disse uddrag har samme retsvirkning som de tilladelser, de udgaar fra, inden for graenserne af den maengde, for hvilken tilladelserne er udstedt.

4. Ansoegninger om indfoersels- eller udfoerselstilladelse, tilladelser og uddrag heraf udfaerdiges paa formularer, der er i overensstemmelse med en model, som fastlaegges naermere efter proceduren i artikel 23.

Artikel 18

Uden at dette beroerer de saerlige bestemmelser, der fastsaettes efter proceduren i artikel 23, maa indehaveren af en indfoersels- eller udfoerselstilladelse eller uddrag heraf udstedt i vedkommendes navn ikke udlaane eller overdrage disse, uanset om dette sker med eller uden vederlag.

Artikel 19

1. Indfoersels- eller udfoerselstilladelser saavel som uddrag heraf, som er helt eller delvis ubenyttede, skal returneres til myndighederne i den medlemsstat, hvor de er udstedt, senest ti arbejdsdage efter udloebstidspunktet, medmindre der foreligger force majeure.

2. Er der stillet garanti i forbindelse med indfoersels- eller udfoerselstilladelsernes udstedelse, forfalder denne garanti, saafremt den i stk. 1, omhandlede frist ikke overholdes, medmindre der foreligger force majeure.

Artikel 20

De nationale myndigheder meddeler, saa snart de har kendskab dertil og senest 20 dage efter tilladelsernes udloebstidspunkt, Kommissionen maengderne af de tildelte kontingenter, som ikke er udnyttet, med henblik paa senere omfordeling i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5.

Artikel 21

De nationale myndigheder meddeler inden udgangen af hver maaned Kommissionen, hvilke maengder varer undergivet kontingenter der er indfoert eller udfoert i den foregaaende maaned.

FJERDE DEL

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

Kommissionen bistaas af et udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Artikel 23

1. Naar der henvises til proceduren i denne artikel, forelaegger Kommissionens repraesentant udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget spoergsmaalet haster. Udtalelsen vedtages med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen.

Under afstemning i udvalget tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

2. a) Kommissionen vedtager foranstaltninger, som straks finder anvendelse.

b) Saafremt disse foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, meddeler Kommissionen dem omgaaende til Raadet.

I saa fald kan Kommissionen udsaette gennemfoerelsen af de foranstaltninger, den har truffet, i et tidsrum paa hoejst en maaned regnet fra datoen for denne underretning.

Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe en anden afgoerelse inden for det tidsrum, der er naevnt i foregaaende afsnit.

Artikel 24

Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne forordning fastsaettes af Kommissionen efter proceduren i artikel 23. Disse bestemmelser skal navnlig omhandle anvendelsen af fordelingsmetoderne, hvilke oplysninger de nationale myndigheder skal meddele, og de foranstaltninger, der skal sikre overholdelsen af denne forordning.

Artikel 25

1. De oplysninger, Raadet, Kommissionen og medlemsstaterne modtager i medfoer af denne forordning, maa kun anvendes til det formaal, til hvilket de er indhentet.

2. Hverken Raadet, Kommissionen eller medlemsstaterne eller personer i disses tjeneste maa videregive oplysninger, som paa behoerigt begrundet anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet en udtrykkelig tilladelse hertil.

3. Denne artikel udelukker ikke faellesskabsmyndighedernes videregivelse af generelle oplysninger og navnlig af begrundelserne for de i medfoer af denne forordning trufne afgoerelser eller videregivelse af de beviser, som faellesskabsmyndighederne stoetter sig til, i det omfang det er noedvendigt for at forklare disse begrundelser i retssager. Ved en saadan videregivelse tages der hensyn til de beroerte parters berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke roebes.

Artikel 26

Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de noedvendige oplysninger og samarbejder om anvendelsen af denne forordning. Reglerne for meddelelse og udbredelse af disse oplysninger fastlaegges om fornoedent efter proceduren i artikel 23.

Artikel 27

Forordning (EOEF) nr. 1023/70 og nr. 1024/70 ophaeves. Henvisninger til de ophaevede forordninger betragtes som henvisninger til denne forordning.

Artikel 28

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 7. marts 1994.

Paa Raadets vegne

Th. PANGALOS

Formand

(1) EFT nr. L 124 af 8. 6. 1970, s. 1. Forordningen er senest aendet

aendret ved tiltraedelsesakten fra 1985.

(2) EFT nr. L 124 af 8. 6. 1970, s. 5.

(3) EFT nr. L 35 af 9. 2. 1982, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2875/92 (EFT nr. L 287 af 2. 10. 1992, s. 1).

(4) EFT nr. L 346 af 8. 12. 1983, s. 6. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2456/92 (EFT nr. L 252 af 31. 8. 1992, s. 1).