31988L0357

RAADETS ANDET DIREKTIV af 22 . juni 1988 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte forsikrings - virksomhed bortset fra livsforsikring, om fastsaettelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemfoerelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om aendring af direktiv 73/239 /EOEF ( 88/357/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk . 2, og artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ),

i samarbejde med Europa-Parlamentet ( 2 ),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg ( 3 ),

og ud fra foelgende betragtninger :

Det er noedvendigt at udvikle det indre forsikringsmarked, og for at naa dette maal boer det goeres lettere for forsikringsvirk - somheder, der har deres vedtaegtsmaessige hjemsted i Faellesskabet, at praestere tjenesteydelser i medlemsstaterne og hermed goere det muligt for forsikringstagerne at rette henvendelse, ikke blot til forsikringsselskaber, der er etableret i deres eget hjemland, men ogsaa til forsikringsselskaber, der har deres vedtaegtsmaessige hjemsted i Faellesskabet, og som er etableret i andre medlemsstater;

i henhold til Traktaten er enhver forskelsbehandling i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser, som skyldes, at en virksomhed ikke er etableret i den medlemsstat, hvor ydelsen praesteres, forbudt efter overgangsperiodens udloeb; dette forbud finder anvendelse paa de tjenesteydelser, der praesteres fra en hvilken som helst virksomhed inden for Faellesskabet, hvad enten der er tale om en virksomheds vedtaegtsmaessige hjemsted, et agentur eller en filial;

af praktiske grunde boer den frie udveksling af tjenesteydelser fastlaegges under hensyn dels til forsikringsselskabets etablerede forretningssted, dels til stedet, hvor risikoen bestaar; der boer derfor ligeledes fastsaettes en definition af risikoens lokalisering; endvidere maa der skelnes mellem virksomhed udoevet gennem et etableret forretningssted og virksomhed udoevet som fri udveksling af tjenesteydelser;

bestemmelserne i Raadets foerste direktiv 73/239/EOEF af 24 . juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udoevelse af direkte forsikringsvirksomhed, bortset fra livsforsikring ( 4 ), i det foelgende benaevnt "foerste direktiv", senest aendret ved direktiv 87/344/EOEF ( 5 ), boer suppleres, saerlig for at praecisere tilsynsmyndighedernes befoejelser og tilsynsmidler; endvidere boer der fastsaettes saerlige bestemmelser for adgang til, udoevelse af og kontrol med virksomhed, der udoeves i henhold til reglerne for fri udveksling af tjenestydelser;

der boer gives forsikringstagere, der paa grund af deres art eller stoerrelse, eller arten af den risiko, som skal forsikres, ikke har behov for saerlig beskyttelse i den medlemsstat, hvor risikoen bestaar, fuld frihed til at benytte det videst mulige forsikringsmarked; paa den anden side boer der sikres en tilstraekkelig beskyttelse af andre forsikringstagere;

hensynet til at beskytte forsikringstagerne og undgaa konkurrenceforvridninger begrunder en samordning af kongruensreglerne i foerste direktiv;

medlemsstaternes bestemmelser inden for forsikringsaftaleret er fortsat forskellige; friheden til som lovgivning, der skal anvendes paa aftalen, at vaelge en anden lovgivning end lovgivningen i den medlemsstat, hvor risikoen bestaar, kan indroemmes i visse tilfaelde efter regler, som tager hensyn til de saerlige omstaendigheder;

under dette direktivs anvendelsesomraade boer medtages lov - pligtige forsikringer, idet det imidlertid skal kraeves, at aftalen, som daekker en saadan forsikring, opfylder de saerlige bestemmelser vedroerende denne forsikring i den medlemsstat, hvor forsikringen er lovpligtig;

bestemmelserne i foerste direktiv om overfoersel af forsikringsbestand boer uddybes og suppleres med bestemmelser, der specielt vedroerer det tilfaelde, hvor bestanden af forsikringsaftaler, indgaaet i henhold til reglerne om udveksling af tjenestesteydelser, overfoeres til en anden virksomhed;

fra anvendelsesomraadet for de saerlige bestemmelser for fri udveksling af tjenesteydelser boer udelukkes visse risici, for hvilke de saerlige regler, som er udstedt af medlemsstaternes myndigheder ifoelge deres art og samfundsmaessige foelger, goer det uhensigtsmaessigt at anvende naevnte bestemmelser; ikke desto mindre boer disse undtagelser atter tages op til behandling, naar dette direktiv har vaeret anvendt i en vis periode;

med henblik paa at beskytte forsikringstagerne boer medlemsstaterne paa det nuvaerende samordningsstadium indroemmes mulighed for at begraense samtidig udoevelse af forsikringsvirksomhed i form af fri udveksling af tjenesteydelser og gennem etablering; en saadan begraensning kan ikke fastsaettes i de tilfaelde, hvor forsikringstagerne ikke har brug for en saadan beskyttelse :

adgangen til fri udveksling af tjenesteydelser boer underkastes procedurer, som sikrer, at forsikringsvirksomheden overholder bestemmelserne vedroerende saavel finansielle garantier som forsikringsbetingelser; disse procedurer kan lettes, i det omfang udveksling af tjenesteydelser vedroerer forsikringstagere, som paa grund af deres art eller stoerrelse eller arten af den risiko, som skal forsikres, ikke har behov for en saerlig beskyttelse i den stat, hvor risikoen bestaar;

paa omraadet for fri udveksling af tjenesteydelser er det vigtigt at etablere et saerligt samarbejde mellem de kompetente tilsynsmyndigheder i medlemsstaterne og mellem Kommissionen og disse myndigheder; der boer endvidere indfoeres en sanktionsordning, der kan anvendes, naar en virksomhed, der praesterer tjenesteydelserne, ikke overholder bestemmelserne i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne praesteres;

indtil der sker yderligere samordning, boer de tekniske reserver vaere omfattet af regler og tilsyn i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne praesteres, naar disse tjenesteydelser vedroerer risici, for hvilke den paagaeldende stat vil yde forsikringstageren saerlig beskyttelse; derimod er de tekniske reserver fortsat omfattet af regler og kontrol i den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet er etableret, naar der ikke er grundlag for en saadan beskyttelse af forsikringstageren;

visse medlemsstater paalaegger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skat, medens flertallet af dem anvender saerlige skatter og andre bidragsformer, herunder ekstragebyr bestemt til kompensationsorganer; i de medlemsstater, hvor saadanne skatter og bidrag opkraeves, varierer deres struktur og procentsats meget; det boer undgaas, at de bestaaende forskelle giver sig udslag i konkurrencefordrejninger mellem medlemsstaterne med hensyn til forsikring; med forbehold af yderligere samordning kan anvendelse af de fiskale bestemmelser og andre bidragsformer i den medlemsstat, hvor risikoen bestaar, afhjaelpe en saadan ulempe; det tilkommer medlemsstaterne at fastsaette de bestemmelser, som skal sikre opkraevningen af disse skatter og bidrag;

det boer undgaas, at en ikke samordnet anvendelse af dette direktiv og af Raadets direktiv 78/473/EOEF af 30 . maj 1978 om samordning af administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedroerende coassurancevirksomhed inden for Faellesskabet ( 6 ) foerer til, at der i hver medlemsstat opstaar tre forskellige ordninger; derfor boer de risici, som vil kunne daekkes i coassurance i Faellesskabet, fastlaegges efter de kriterier, hvorefter "store risici" fastlaegges i naervaerende direktiv :

i henhold til Traktatens artikel 8 C boer der tages hensyn til omfanget af den indsats, der maa goeres af oekonomier paa forskellige udviklingstrin; visse medlemsstater boer derfor indroemmes en overgangsordning, der muliggoer en gradvis gennemfoerelse af dette direktivs saerlige bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

AFSNIT I Generelle bestemmelser Artikel 1 Dette direktiv har til formaal :

a ) at supplere foerste direktiv 73/239/EOEF og b ) at fastsaette saerlige bestemmelser om fri udveksling af tjenesteydelser for forsikringsvirksomheder og inden for forsikringsklasser, som er omfattet af foerste direktiv .

Artikel 2 I dette direktiv forstaas ved a ) foerste direktiv :

direktiv 73/239/EOEF b ) virksomhed :

- i afsnit I og II :

enhver virksomhed, som har opnaaet administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 eller artikel 23 i foerste direktiv - i afsnit III og V :

enhver virksomhed, som har opnaaet administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i foerste direktiv c ) etableret forretningssted :

en virksomheds vedtaegtsmaessige hjemsted, agentur eller filial, jf . artikel 3 d ) den medlemsstat, hvor risikoen bestaar :

- den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, saafremt forsikringen daekker enten fast ejendom eller fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er daekket af samme forsikringspolice - den medlemsstat, hvor registreringen er sket, saafremt forsikringen daekker transportmidler af enhver art - den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgaaet aftalen, hvor der er tale om en aftale med en varighed paa hoejst fire maaneder vedroerende risici i forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken forsikringsklasse der er tale om - den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin saedvanlige bopael eller, hvis forsikringstageren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor den i aftalen omhandlede virksomhed er beliggende, i alle de tilfaelde, som ikke udtrykkeligt er omhandlet i de foregaaende led e ) etableringsmedlemsstaten :

den medlemsstat, i hvilken det etablerede forretningssted, der daekker risikoen, er beliggende f ) den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser :

den medlemsstat, hvor risikoen bestaar, naar denne daekkes af et etableret forretningssted, der er beliggende i en anden medlemsstat .

Artikel 3 I foerste direktiv saavel som i dette direktiv sidestilles en virksomheds permanente tilstedevaerelse paa en medlemsstats omraade med et agentur eller en filial, ogsaa selv om denne tilstedevaerelse ikke har form af en filial eller et agentur, men blot af et kontor, der ledes af virksomhedens eget personale, eller af en uafhaengig person, som har en fast bemyndigelse til at handle paa virksomhedens vegne i lighed med et agentur .

Artikel 4 I henhold til dette direktiv og foerste direktiv omfatter de almindelige og saerlige policebetingelser ikke specifikke betingelser, der er beregnet paa i de enkelte tilfaelde at tage hensyn til de saerlige omstaendigheder ved den risiko, der skal daekkes .

AFSNIT II Supplerende bestemmelser til foerste direktiv Artikel 5 I artikel 5 i foerste direktiv tilfoejes foelgende litra :

"d ) store risici :

iii ) risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i punkt A i bilaget iii ) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i punkt A i bilaget, naar forsikringstageren i erhvervsmaessigt oejemed udoever industri -, handels - eller liberal virksomhed, og risikoen vedroerer denne virksomhed iii ) risici under forsikringsklasse 8, 9, 13 og 16 i punkt A i bilaget, for saa vidt forsikringstageren ligger over den talmaessige graense for mindst to af nedenstaaende tre kriterier :

foerste etape : indtil 31 . december 1992 :

- statussum : 12,4 mio ECU - nettoomsaetning : 24 mio ECU - gennemsnitligt antal ansatte i loebet af regnskabsaaret : 500 anden etape : fra 1 . januar 1993 :

- statussum : 6,2 mio ECU - nettoomsaetning : 12,8 mio ECU - gennemsnitligt antal ansatte i loebet af regnskabsaaret : 250 .

Saafremt forsikringstageren indgaar i en gruppe af virksomheder, for hvilke der udarbejdes konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EOEF ( 7 ), gaelder ovenstaaende kriterier for de konsoliderede regnskaber .

Hver medlemsstat har mulighed for til den i nr . iii ) omhandlede kategori at tilfoeje risici, som forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-sammenslutninger ." Artikel 6 For saa vidt angaar anvendelsen af artikel 15, stk . 2, foerste afsnit, og artikel 24 i foerste direktiv skal medlemsstaterne overholde kongruensreglerne i bilag 1 til naervaerende direktiv .

Artikel 7 1 . Det bestemmes i overensstemmelse med foelgende bestemmelser, hvilken lovgivning der skal gaelde for de af dette direktiv omfattede forsikringsaftaler, der daekker risici, som bestaar i medlemsstaterne :

a ) naar forsikringstageren har sin saedvanlige bopael eller sit hovedsaede paa den medlemsstats omraade, hvor risikoen bestaar, gaelder denne medlemsstats lovgivning for forsikringsaftalen; parterne kan dog, dersom denne stats retsregler giver mulighed herfor, vaelge lovgivningen i et andet land b ) naar forsikringstageren ikke har sin saedvanlige bopael eller sit hovedsaede i den medlemsstat, hvor risikoen bestaar, kan parterne i forsikringsaftalen vaelge at anvende enten lovgivningen i den medlemsstat, hvor risikoen bestaar, eller lovgivningen i det land, hvor forsikringstageren har sin saedvanlige bopael eller sit hovedsaede c ) saafremt forsikringstageren udoever handels -, industri - eller liberal virksomhed, og aftaler daekker to eller flere risici, der vedroerer disse former for virksomhed, og som bestaar i forskellige medlemsstater, omfatter adgangen til at vaelge, hvilken lovgivning der skal gaelde for aftalen, disse medlemsstaters lovgivning samt lovgivningen i det land, hvor forsikringstageren har sin saedvanlige bopael eller sit hovedsaede d ) indroemmer de i litra b ) og c ) omhandlede medlemsstater stoerre frihed med hensyn til valg af den lovgivning, der skal gaelde for aftalen, kan parterne uanset disse litra paaberaabe sig denne frihed e ) naar den af aftalen daekkede risiko er begraenset til skader, der kan opstaa i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor risikoen bestaar, som defineret i artikel 2, litra d ), kan parterne uanset litra a ), b ) og c ) til enhver tid vaelge foerstnaevnte stats lovgivning f ) for saa vidt angaar de risici, der er omhandlet i artikel 5, litra d ), nr . i ), i foerste direktiv, kan aftalens parter vaelge en hvilken som helst lovgivning g ) parternes valg af en bestemt lovgivning i de i litra a ) eller f ) omhandlede tilfaelde kan, hvis alle andre relevante omstaendigheder paa tidspunktet for dette valg kun har tilknytning til en enkelt medlemsstat, ikke medfoere tilsidesaettelse af de ufravigelige regler i denne stat, dvs . de regler, som efter denne stats lovgivning ikke kan fraviges ved aftale h ) det i de foregaaende litra omhandlede valg skal enten vaere udtrykkeligt eller klart kunne udledes af aftalens bestemmelser eller af sagens omstaendigheder; saafremt dette ikke er tilfaeldet, eller der ikke er truffet noget valg, gaelder for aftalen lovgivningen i det af de lande, der kan komme i betragtning i henhold til de foregaaende litra, som den er naermest knyttet til; dersom en bestemt del kan udskilles fra resten af aftalen, og denne del har naermere tilknytning til et andet af de lande, der kan komme i betragtning i henhold til de foregaaende litra, kan dog undtagelsesvis lovgivningen i dette andet land finde anvendelse paa denne del af aftalen; der er formodning for, at aftalen har naermest tilknytning til den medlemsstat, hvor risikoen bestaar i ) naar en stat bestaar af flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler med hensyn til aftalemaessige forpligtelser, betragtes hver enhed som et land med henblik paa at fastlaegge den lovgivning, der skal gaelde i henhold til dette direktiv en medlemsstat, hvor forskellige territoriale enheder har deres egne retsregler med hensyn til aftalemaessige for - pligtelser, er ikke forpligtet til at lade bestemmelserne i dette direktiv gaelde for konflikter, som maatte opstaa mellem disse enheders retsregler .

2 . Denne artikel beroerer ikke anvendelsen af de ufravigelige regler i lovgivningen i domstolslandet, der gaelder for forholdet, uanset hvilken lovgivning der gaelder for aftalen .

Hvis en medlemsstats nationale lovgivning tillader det, kan de ufravigelige regler i lovgivningen i den medlemsstat, hvor risikoen bestaar, eller i en medlemsstat, som kraever lovpligtig forsikring, anvendes, saafremt og i det omfang disse regler ifoelge disse landes ret skal anvendes uden hensyn til, hvilken stats lovgivning der i oevrigt gaelder for aftalen .

Naar aftalen daekker risici i mere end én medlemsstat, anses aftalen for saa vidt angaar anvendelsen af dette stykke for at repraesentere flere aftaler, som hver isaer kun gaelder for én medlemsstat .

3 . Med forbehold af stk . 1 og 2 finder medlemsstaternes almindelige internationale privatretlige regler med hensyn til aftalemaessige forpligtelser anvendelse paa de af dette direktiv omfattede forsikringsaftaler .

Artikel 8 1 . Paa betingelserne i denne artikel kan forsikringsvirk - somhederne tilbyde og indgaa aftaler om lovpligtig forsikring i henhold til reglerne i dette direktiv samt i foerste direktiv .

2 . Saafremt en medlemsstat paabyder forsikringspligt, opfylder aftalen kun dette paabud, hvis den er i overensstemmelse med de saerlige bestemmelser, der gaelder for forsikringen i den paagaeldende medlemsstat .

3 . Saafremt der i tilfaelde af lovpligtig forsikring er modstrid mellem lovgivningen i den medlemsstat, hvor risikoen bestaar, og lovgivningen i den medlemsstat, der kraever lovpligtig forsikring, har sidstnaevnte lovgivning forrang .

4 . a) Med forbehold af litra b ) og c ) gaelder artikel 7, stk . 2, tredje afsnit, naar forsikringsaftalen giver daekning i flere medlemsstater, hvoraf mindst én kraever lov - pligtig forsikring .

b ) En medlemsstat, som paa datoen for meddelelsen af dette direktiv kraever godkendelse af de generelle og specielle betingelser i lovpligtige forsikringer for saa vidt angaar virksomheder etableret paa dens omraade, kan uanset artikel 9 og 18 ligeledes paabyde godkendelse af saadanne betingelser for saa vidt angaar forsikringsvirksomheder, der yder en saadan daekning paa dens omraade paa de i artikel 12, stk . 1, fastsatte betingelser .

c ) En medlemsstat kan uanset artikel 7 paabyde, at det er lovgivningen i den stat, som paalaegger forsikringspligten, der gaelder for en lovpligtig forsikringsaftale .

d ) Dersom forsikringsgiveren i en medlemsstat, der kraever lovpligtig forsikring, skal meddele de kompetente myndigheder, at daekningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun goeres gaeldende over for skadelidte tredjemand paa de i denne stats lovgivning fastsatte betingelser .

5 . a ) Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kraeves lovpligtig forsikring, med angivelse af :

- de saerlige bestemmelser vedroerende denne forsikring - de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som forsikringsgiveren skal udstede til den forsikrede, naar den paagaeldende stat kraever bevis for, at forsikringspligten er opfyldt . Hver medlemsstat kan bl.a. kraeve, at det af forsikringsgiverens attest fremgaar, at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de saerlige bestemmelser, der gaelder for denne forsikring .

b ) Kommissionen offentliggoer de i litra a ) omhandlede oplysninger i De Europaeiske Faellesskabers Tidende .

c ) Hver medlemsstat accepterer som bevis for, at forsikringspligten er opfyldt, en attest, som er i overensstemmelse med litra a ), andet led .

Artikel 9 1 . Artikel 9, sidste stykke, og artikel 11, stk . 1, sidste afsnit, i foerste direktiv affattes saaledes :

"De under litra a ) og b ) naevnte angivelser vedroerende de almindelige og specielle betingelser samt tariffer kraeves dog ikke i forbindelse med de i artikel 5, litra d ), anfoerte risici ." 2 . Artikel 8, stk . 3, og artikel 10, stk . 3, i foerste direktiv affattes saaledes :

"3 . Den nuvaerende samordning er ikke til hinder for at medlemsstaterne opretholder eller indfoerer love eller administrative bestemmelser, navnlig om krav til bestyrelsesmedlemmernes faglige kvalifikationer samt godkendelse af vedtaegterne, de almindelige og specielle forsikringsbetingelser i policerne, tariffer og alt andet materiale, der er noedvendigt for den normale gennemfoerelse af tilsynet .

For saa vidt angaar de i artikel 5, litra d ), omhandlede risici maa medlemsstaterne dog ikke fastsaette bestemmelser om, at der kraeves godkendelse eller loebende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer og af formularer og andre trykte dokumenter, som et selskab agter at anvende over for forsikringstagerne . Med henblik paa at kontrollere, at love eller administrative bestemmelser om naevnte risici overholdes, kan de alene kraeve, at de paagaeldende betingelser og de oevrige dokumenter naar som helst skal kunne forelaegges, uden at dette maa goeres til en betingelse for, at et selskab kan udoeve sin virksomhed .

For saa vidt angaar de i artikel 5, litra d ), omhandlede risici maa medlemsstaterne hverken opretholde eller indfoere krav om forudgaaende meddelelse eller godkendelse af forhoejelse af tarifferne, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning .

Den nuvaerende samordning er heller ikke til hinder for, at medlemsstaterne underkaster de virksomheder, der ansoeger om eller har faaet godkendelse for klasse 18 i punkt A i bilaget, et tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel, herunder laegeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de raader over med henblik paa at opfylde deres forpligtelser under denne klasse ." Artikel 10 Foelgende indsaettes som stk . 3 i artikel 19 i foerste direktiv :

"3 . Hver medlemsstat traeffer alle passende foranstaltninger med henblik paa, at de myndigheder, som skal foere tilsyn med forsikringsvirksomhederne, raader over de noedvendige befoejelser og midler til at foere tilsyn med de paa deres omraade etablerede forsikringsvirksomheders aktiviteter, herunder aktiviteter, der udfoeres uden for dette omraade i overensstemmelse med bestemmelserne i Raadets direktiver vedroerende disse aktiviteter, samt med henblik paa disse bestemmelsers gennemfoerelse .

Disse befoejelser og midler skal bl.a . give de kompetente tilsynsmyndigheder mulighed for :

- at skaffe sig indgaaende viden om virksomhedens situation og samlede aktiviteter, navnlig - ved indhentning af oplysninger eller rekvirering af dokumentation vedroerende forsikringsaktiviteten - eller ved kontrol paa stedet i den paagaeldende virksomheds forretningslokaler - at traeffe tilstraekkelige og noedvendige foranstaltninger over for virksomheden for at sikre, at virksomhedens aktiviteter er i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, som virksomheden skal overholde i de forskellige medlemsstater, og isaer i overensstemmelse med driftsplanen for saa vidt denne er forpligtende, saavel som for at undgaa eller fjerne uregelmaessigheder, der vil kunne bringe forsikringstagernes interesser i fare - at sikre gennemfoerelsen af de af tilsynsmyndighederne kraevede foranstaltninger, om noedvendigt gennem tvangsforanstaltninger og i givet fald ved rettens hjaelp .

Medlemsstaterne kan ligeledes fastsaette, at tilsynsmyndighederne skal have mulighed for at indhente alle oplysninger vedroerende forsikringsaftaler, som maeglerne er i besiddelse af ." Artikel 11 1 . Artikel 21 i foerste direktiv udgaar .

2 . Hver medlemsstat tillader paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikringsvirksomheder, der er etableret paa dens omraade, overfoerer hele eller en del af deres forsikringsbestand bestaaende af aftaler, for hvilke risikoen bestaar i denne stat, til en overtagende virksomhed, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor den overtagende virksomhed har sit vedtaegtsmaessige hjemsted, bekraefter, at virksomheden under hensyn til overfoerslen har den fornoedne solvensmargen .

3 . Hver medlemsstat tillader paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikringsvirksomheder, der er etableret paa dens omraade, overfoerer hele eller en del af deres forsikringsbestand bestaaende af aftaler, der er indgaaet under de i artikel 12, stk . 1, beskrevne forhold, til en overtagende virksomhed, der er etableret i den stat, hvor der praesteres tjenesteydelser, hvis myndighederne i den medlemsstat, hvor den overtagende virksomhed har sit vedtaegtsmaessige hjemsted, bekraefter, at virksomheden under hensyn til overfoerslen har den fornoedne solvensmargen .

4 . Hver medlemsstat tillader paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikringsvirksomheder, der er etableret paa dens omraade, overfoerer hele eller en del af deres forsikringsbestand bestaaende af aftaler, der er indgaaet under de i artikel 12, stk . 1, beskrevne forhold, til en overtagende virksomhed, der er etableret i samme medlemsstat, hvis tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor den overtagende virksomhed har sit vedtaegtsmaessige hjemsted, bekraefter, at virksomheden under hensyn til overfoerslen har den fornoedne solvensmargen og i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, opfylder betingelserne i artikel 13 til 16 .

5 . I de i stk . 3 og 4 omhandlede tilfaelde meddeler tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor den overdragende virksomhed er etableret, tilladelse til overfoerslen efter at have indhentet samtykke fra tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser .

6 . Hvis en medlemsstat paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser giver forsikringsvirksomheder, der er etableret paa dens omraade, tilladelse til at overfoere hele eller en del af deres forsikringsbestand til en overtagende virksomhed, der er etableret i en anden medlemsstat, der ikke er den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, skal den sikre sig, at foelgende betingelser er opfyldt :

- tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor den overtagende virksomhed har sit vedtaegtsmaessige hjemsted, bekraefter, at virksomheden under hensyn til overfoerslen har den fornoedne solvensmargen - den medlemsstat, hvor den overtagende virksomhed er etableret, skal give sit samtykke hertil - den overtagende virksomhed skal i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, opfylde betingelserne i artikel 13 til 16; lovgivningen i denne medlemsstat skal give mulighed for en saadan overfoersel, og den paagaeldende stat skal give sit samtykke til overfoerslen .

7 . Overfoerslen, der tillades i overensstemmelse med denne artikel, skal i den medlemsstat, hvor risikoen bestaar, offentliggoeres som fastlagt naermere i den nationale lovgivning . Overfoerslen kan uden videre goeres gaeldende over for de beroerte forsikringstagere, forsikringstagerne og enhver anden person, for hvem de overfoerte kontrakter hjemler rettigheder eller forpligtelser .

Denne bestemmelse beroerer ikke medlemsstaternes ret til at fastsaette, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overfoerselstidspunktet .

AFSNIT III Saerlige bestemmelser vedroerende fri udveksling af tjeneste - ydelser Artikel 12 1 . Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse, naar en virksomhed fra et etableret forretningssted i en medlemsstat daekker en risiko, der bestaar i en anden medlemsstat, jf . artikel 2, litra d ); den sidstnaevnte stat er den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser i henhold til dette af - snit .

2 . Bestemmelserne i dette afsnit finder hverken anvendelse paa de transaktioner, virksomheder og organer, for hvilke foerste direktiv ikke gaelder, eller paa risici, der daekkes af de i artikel 4 i foerste direktiv naevnte offentligretlige organer .

Bestemmelserne i dette afsnit finder ikke anvendelse paa forsikringsaftaler om daekning af risici, der er anfoert under foelgende numre i litra A i bilaget til foerste direktiv :

- nr . 1 :

for saa vidt angaar arbejdsulykker - nr . 10 :

fragtfoererens ansvar ikke medregnet - nr . 12 :

for saa vidt angaar motorbaade og andre fartoejer, som paa tidspunktet for meddelelsen af naervaerende direktiv i den paagaeldende medlemsstat er underlagt samme ordning som motorkoeretoejer - nr . 13 :

for saa vidt angaar civilretligt ansvar i forbindelse med kerneenergi og laegemidler - nr . 9 og 13 :

for saa vidt angaar lovpligtig forsikring for bygningsarbejdere .

Disse undtagelser behandles af Raadet senest den 1 . juli 1998 .

3 . Indtil den i artikel 7, stk . 2, litra c ), i foerste direktiv omhandlede samordning kan Forbundsrepublikken Tysk - land opretholde forbuddet mod, at sygeforsikring paa dens omraade udoeves sideloebende eller samtidig med andre klasser i henhold til reglerne om udveksling af tjenesteydelser .

Artikel 13 Medlemsstaternes lovgivning skal foreskrive, at en virksomhed, der er etableret i en medlemsstat, under reglerne om udveksling af tjenesteydelser i denne medlemsstat kan daekke mindst :

- store risici som defineret i artikel 5, litra d ), i foerste direktiv - andre risici end de i artikel 5, litra d ), i foerste direktiv definerede, henhoerende under klasser, for hvilke det paagaeldende etablerede forretningssted ikke har nogen tilladelse .

Artikel 14 Enhver virksomhed, der agter at praestere tjenesteydelser, skal forinden give meddelelse herom til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det vedtaegtsmaessige hjemsted er beliggende, og eventuelt myndighederne i den medlemsstat, hvor det beroerte etablerede forretningssted er beliggende, samt angive den eller de medlemsstater, paa hvis omraade den agter at praestere disse tjenesteydelser, og arten af de risici, den har til hensigt at daekke .

Disse myndigheder kan kraeve forelaeggelse af angivelser eller dokumentation som omhandlet i artikel 9 eller 11 i foerste direktiv .

Artikel 15 1 . Med forbehold af artikel 16 kan enhver medlemsstat, paa hvis omraade en virksomhed agter at praestere tjeneste - ydelser, lade adgangen til denne aktivitet vaere betinget af en administrativ tilladelse : med henblik herpaa kan den kraeve, at virksomheden :

a ) fremlaegger et certifikat, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det vedtaegtsmaessige hjemsted er beliggende, og hvori godtgoeres, at den for sin samlede virksomhed raader over en minimumssolvensmargen i overensstemmelse med artikel 16 og 17 i foerste direktiv, og at tilladelsen i overensstemmelse med artikel 7, stk . 1, i naevnte direktiv giver virksomheden mulighed for at virke uden for den medlemsstat, hvor det etablerede forretningssted er beliggende b ) fremlaegger et certifikat, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det etablerede forretningssted er beliggende, og hvori anfoeres de klasser, inden for hvilke den paagaeldende virksomhed har ret til at virke, og hvori det bekraeftes, at disse myndigheder ikke goer indsigelse mod, at virksomheden praesterer tjenesteydelser c ) fremlaegger en driftsplan, der indeholder angivelser vedroerende - arten af de risici, som virksomheden har til hensigt at daekke i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser - de almindelige og specielle forsikringsbetingelser i de policer, den har til hensigt at benytte - de tariffer, som virksomheden har til hensigt at anvende for de enkelte kategorier af dispositioner - de formularer og oevrige trykte dokumenter, den agter at anvende over for forsikringstagerne, i det omfang, hvor de ogsaa kraeves af de etablerede virksomheder .

2 . De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser, kan kraeve, at de i stk . 1, litra c ), naevnte angivelser meddeles dem paa denne stats officielle sprog .

3 . De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser, raader over en frist paa seks maaneder fra modtagelsen af de i stk . 1 naevnte dokumenter til at indroemme eller naegte tilladelse, alt efter om den af virksomheden forelagte driftsplan er i overensstemmelse med denne stats love og administrative bestemmelser eller ej .

4 . Har de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser, ikke taget stilling ved udloebet af den i stk . 3 naevnte frist, anses tilladelsen for naegtet .

5 . Enhver beslutning om at naegte meddelelse af tilladelse eller udstedelse af det i stk . 1, litra a ) eller b ), omhandlede certifikat skal vaere klart begrundet og meddeles den paagaeldende virksomhed .

6 . Hver medlemsstat giver adgang til domstolsproevelse af enhver naegtelse af meddelelse af tilladelse eller af udstedelse af det i stk . 1, litra a ) eller b ), omhandlede certifikat .

Artikel 16 1 . Hver medlemsstat, paa hvis omraade en virksomhed agter at daekke de i artikel 5, litra d ), i foerste direktiv omhandlede risici i form af tjenesteydelser, kraever, at virksomheden :

a ) fremlaegger et certifikat, der er udstedt af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det vedtaegtsmaessige hjemsted er beliggende, og hvori godtgoeres, at den for sin samlede virksomhed raader over en minimumssolvensmargen i overensstemmelse med artikel 16 og 17 i foerste direktiv, og at tilladelsen i overensstemmelse med artikel 7, stk . 1, i naevnte direktiv giver virksomheden mulighed for at arbejde uden for etableringsmedlemsstaten b ) fremlaegger et certifikat, der er udstedt af de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, og hvori anfoeres de klasser, inden for hvilke den paagaeldende virksomhed har ret til at virke, samt hvori det bekraeftes, at disse myndigheder ikke goer indsigelse mod, at virksomheden praesterer tjenesteydelser c ) angiver arten af de risici, som virksomheden har til hensigt at daekke i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser .

2 . Hver medlemsstat giver adgang til domstolsproevelse af enhver naegtelse af udstedelse af det i stk . 1, litra a ) eller b ), omhandlede certifikat .

3 . Virksomheden kan begynde sin aktivitet fra den attesterede dato, hvor myndighederne i den medlemsstat, hvor der skal praesteres tjenesteydelser, er i besiddelse af de i stk . 1 naevnte dokumenter .

4 . Denne artikel finder ligeledes anvendelse, saafremt den medlemsstat, paa hvis omraade en virksomhed i form at tjenesteydelser agter at daekke andre risici end dem, der er omhandlet i artikel 5, litra d ), i foerste direktiv, ikke goer adgangen til denne aktivitet betinget af en administrativ tilladelse .

Artikel 17 1 . Naar en virksomhed som omhandlet i artikel 14 agter at foretage aendringer i de angivelser, som er omtalt i artikel 15, stk . 1, litra c ), eller artikel 16, stk . 1, litra c ), forelaegger den disse aendringer for de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser . Disse aen - dringer ivaerksaettes i overensstemmelse med henholdsvis artikel 15, stk . 3, og artikel 16, stk . 3 .

2 . Naar virksomheden agter at udvide sin virksomhed til andre risici end dem, der er naevnt i artikel 5, litra d ), i foerste direktiv, underkaster den sig proceduren i artikel 14 og 15 .

3 . Naar virksomheden agter at udvide sin virksomhed til de risici, som er naevnt enten i artikel 5, litra d ), i foerste direktiv eller i artikel 16, stk . 4, i naervaerende direktiv, underkaster den sig proceduren i artikel 14 og 16 .

Artikel 18 1 . Den nuvaerende samordning er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfoerer love eller administrative bestemmelser, navnlig for saa vidt angaar godkendelse af de almindelige og saerlige betingelser i forsikringspolicer, af formularer og oevrige trykte dokumenter, der er bestemt til at skulle anvendes over for forsikringstagerne, af tariffer og alt andet materiale, der er noedvendigt for den normale gennemfoerelse af tilsynet, dog forudsat at reglerne i den medlemsstat, hvor virksomheden er etableret, ikke er tilstraekkelige til at naa op paa det noedvendige beskyttelsesniveau, og at kravene i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, ikke ligger over, hvad der er noedvendigt i denne sammenhaeng .

2 . For saa vidt angaar de i artikel 5, litra d ), i foerste direktiv omhandlede risici maa medlemsstaterne dog ikke fastsaette bestemmelser om, at der kraeves godkendelse eller loebende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer og af formularer og andre trykte dokumenter, som en virksomhed agter at anvende over for forsikringstagerne . Med henblik paa at kontrollere, at love eller administrative bestemmelser om naevnte risici overholdes, kan de alene kraeve, at de paagaeldende betingelser og de oevrige dokumenter naar som helst skal kunne forelaegges, uden at dette maa goeres til en forudsaetning for, at en virksomhed kan udoeve sin aktivitet .

3 . For saa vidt angaar de i artikel 5, litra d ), i foerste direktiv omhandlede risici maa medlemsstaterne hverken opretholde eller indfoere krav om forudgaaende meddelelse eller godkendelse af forhoejelse af tariffer, medmindre krav herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning .

Artikel 19 1 . En virksomhed, der praesterer tjenesteydelser, skal forelaegge de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne praesteres, alle dokumenter, der er noedvendige for gennemfoerelsen af denne artikel, saafremt de i denne stat etablerede virksomheder ogsaa er forpligtet hertil .

2 . Saafremt de kompetente myndigheder i en medlemsstat fastslaar, at en virksomhed, der praesterer tjenesteydelser i henhold til reglerne om udveksling af tjenesteydelser paa denne medlemsstats omraade, overtraeder de retsregler, der gaelder for saadanne virksomheder i naevnte medlemsstat, henstiller disse myndigheder til den paagaeldende virksomhed at bringe disse ulovlige forhold til ophoer .

3 . Saafremt den paagaeldende virksomhed ikke retter sig efter den i stk . 2 naevnte henstilling, giver de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten meddelelse herom . Sidstnaevnte myndigheder traeffer alle noedvendige foranstaltninger med henblik paa, at den paagaeldende virksomhed bringer disse ulovlige forhold til ophoer . Der gives myndighederne i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, meddelelse om arten af disse foranstaltninger .

De kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, kan desuden henvende sig til de kompetente myndigheder for forsikringsvirksomhedens vedtaegtsmaessige hjemsted, naar tjenesteydelserne praesteres af en filial eller et agentur .

4 . Saafremt virksomheden til trods for de foranstaltninger, der er truffet af etableringsmedlemsstaten - eller hvis disse foranstaltninger viser sig at vaere utilstraekkelige, eller den paagaeldende medlemsstat ikke har truffet nogen foranstaltninger - fortsat overtraeder de retsregler, der gaelder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, kan denne medlemsstat, efter at have givet meddelelse herom til tilsynsmyndighederne i etableringsmedlemsstaten, traeffe egnede foranstaltninger for at forhindre yderligere overtraedelser og, saafremt det er strengt noedvendigt, forbyde virksomheden fortsat paa dens omraade at indgaa forsikringsaftaler i henhold til reglerne om udveksling af tjenesteydelser . For saa vidt angaar andre risici end de i artikel 5, litra d ), i foerste direktiv omhandlede, omfatter disse foranstaltninger tilbagekaldelse af den i artikel 15 omhandlede tilladelse . Medlemsstaterne drager omsorg for, at det paa deres omraade bliver muligt at afgive de noedvendigt meddelelser i forbindelse med foranstaltningerne .

5 . Ovenstaaende bestemmelser beroerer ikke medlemsstaternes ret til at traeffe forholdsregler mod lovovertraedelser, der er begaaet paa deres omraade .

6 . Saafremt den virksomhed, der har gjort sig skyldig i overtraedelsen, har et etableret forretningssted eller besidder ejendom i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, kan tilsynsmyndighederne i denne stat i overensstemmelse med den nationale lovgivning ivaerksaette de administrative sanktioner, der er fastsat for saadanne overtraedelser over for dette etablerede forretningssted eller denne ejendom .

7 . Enhver foranstaltning, der traeffes i henhold til stk . 2 til 6, og som omfatter sanktioner eller begraensninger i praestationen af tjenesteydelser, skal behoerigt begrundes og meddeles den paagaeldende virksomhed . Hver af disse foranstaltninger kan proeves ved domstole i den medlemsstat, hvor de er truffet.

8 . Naar der er truffet foranstaltninger i medfoer af artikel 20 i foerste direktiv, underrettes de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, herom af de myndigheder, der har truffet disse foranstaltninger, og de traeffer, dersom der er tale om foranstaltninger i henhold til stk. 1 og 3 i samme artikel, alle egnede foranstaltninger for at beskytte de forsikredes interesser .

Saafremt tilladelsen tilbagekaldes paa grundlag af artikel 22 i foerste direktiv, gives der underretning til myndighederne i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, og disse myndigheder traeffer egnede foranstaltninger for at undgaa, at det paagaeldende etablerede forretningssted fortsat indgaar forsikringsaftaler i henhold til reglerne om udveksling af tjenesteydelser paa denne medlemsstats omraade .

9 . Kommissionen forelaegger hvert andet aar Raadet en rapport, der viser antallet og arten af tilfaelde, hvor der i den enkelte medlemsstat er blevet givet meddelelse om afslag paa en ansoegning om tilladelse i henhold til artikel 15 eller truffet foranstaltninger i henhold til stk . 4 . Medlemsstaterne samarbejder i den forbindelse med Kommissionen og meddeler denne de oplysninger, der er noedvendige for udarbejdelsen af rapporten .

Artikel 20 Saafremt en forsikringsvirksomhed traeder i likvidation, opfyldes forpligtelserne i forbindelse med en forsikringsaftale, der er indgaaet i henhold til reglerne om udveksling af tjeneste - ydelser, paa samme maade som forpligtelserne i forbindelse med denne virksomheds andre forsikringsaftaler, uanset de forsikredes eller de begunstigedes nationalitet .

Artikel 21 1 . Naar en forsikring forelaegges i henhold til reglerne om udveksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden forpligtelsen indgaas, goeres bekendt med, i hvilken medlemsstat det vedtaegtsmaessige hjemsted, agenturet eller filialen, hvormed aftalen indgaas, er beliggende .

Hvis der udleveres dokumenter til forsikringstageren, skal de i foregaaende afsnit naevnte oplysninger anfoeres deri .

De i de foerste to afsnit omhandlede forpligtelser vedroerer ikke de i artikel 5, litra d ), i foerste direktiv, omhandlede risici .

2 . Aftalen eller andre dokumenter, der yder daekning, samt forsikringsbegaeringen, dersom den er bindende for forsikringstageren, skal angive adressen paa det etablerede forretningssted, der yder daekningen, og paa det vedtaegtsmaessige hjemsted .

Artikel 22 1 . Ethvert etableret forretningssted skal for saa vidt angaar forsikringsaktiviteter, der udoeves i henhold til reglerne om udveksling af tjenesteydelser, meddele sin tilsynsmyndighed omfanget af opkraevede praemier, inden fragdrag af reassurancepraemier, for hver medlemsstat og for hver gruppe af klasser . Grupperne af klasser defineres saaledes :

- ulykker og sygdom ( 1 og 2 ) - brand og andre skader paa ejendom ( 8 og 9 ) - luftfarts -, soe - og transportforsikring ( 3, 4, 5, 6, 7, 11 og 12 ) - almindelig ansvarsforsikring ( 13 ) - kredit og kaution ( 14 og 15 ) - oevrige klasser ( 16, 17 og 18 ).

Tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne videregiver disse oplysninger til tilsynsmyndighederne i de medlemsstater, hvor der praesteres tjenesteydelser .

2 . Naar et etableret forretningssted for de i stk . 1, foerste afsnit, omhandlede aktiviteter oppebaerer et praemiebeloeb inden fradrag af reassurancepraemier paa mere end 2,5 mio ECU i en medlemsstat, skal det for denne medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, for hver gruppe af klasser foere et teknisk driftsregnskab omfattende de i bilag 2 A eller 2 B anfoerte poster .

Naar samtlige en virksomheds etablerede forretningssteder for de i stk . 1, foerste afsnit, omhandlede aktiviteter i en medlemsstat oppebaerer et praemiebeloeb uden fradrag af genforsikring paa mere end 2,5 mio ECU, kan tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, anmode tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor det vedtaegtsmaessige hjemsted er beliggende, om, at der fremover foeres et teknisk driftsregnskab for de aktiviteter, som hvert af naevnte virksomheds etablerede forretningssteder udoever paa dens omraade .

Tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor det etablerede forretningssted er beliggende, meddeler det i foerste eller andet afsnit omhandlede tekniske driftsregnskab til tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, efter anmodning fra sidstnaevnte .

Artikel 23 1 . Saa laenge der ikke har fundet en harmonisering sted, og naar tjenesteydelserne er betinget af en tilladelse fra den medlemsstat, hvori de praesteres, bestemmes stoerrelsen af de tekniske reserver, som knytter sig til de paagaeldende aftaler, under tilsyn af denne stat og efter de regler, den selv har fastsat, eller i mangel heraf efter den i denne medlemsstat gaeldende praksis . Denne medlemsstat foerer efter gaeldende regler og praksis tilsyn med, at disse reserver er daekket af aekvivalente og kongruente aktiver, samt med disse aktivers lokalisering .

2 . I alle andre tilfaelde fastsaettes stoerrelsen af de tekniske reserver og reglerne for deres daekning af aekvivalente og kongruente aktiver samt aktivernes lokalisering under tilsyn af etableringsmedlemsstaten, efter denne stats regler eller praksis .

3 . Etableringsmedlemsstaten paaser, at de tekniske reserver, som knytter sig til alle de aftaler, som virksomheden indgaar gennem det paagaeldende etablerede forretningssted, er tilstraekkelige, og at de er daekket af aekvivalente og kongruente aktiver .

4. I det i stk . 1 omhandlede tilfaelde skal etableringsmedlemsstaten og den medlemsstat, hvor der praesteres tjeneste - ydelser, foranstalte udveksling af alle de oplysninger, der maatte vaere noedvendige for udfoerelsen af deres respektive opgaver ifoelge stk. 1 og 3 .

Artikel 24 Dette direktiv beroerer ikke medlemsstaternes ret til at paalaegge virksomheder, der driver forretning i henhold til reglerne om udveksling af tjenesteydelser paa deres omraade, at de skal tilsluttes enhver ordning, der garanterer opfyldelse af erstatningskrav fra de sikrede eller skadelidte tredjemaend, og deltage heri paa samme vilkaar som etablerede virksomheder .

Artikel 25 Med forbehold af senere harmonisering er alle forsikringsaftaler, som er indgaaet i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, udelukkende paalagt de indirekte skatter og parafiskale afgifter, hvormed forsikringspraemierne er belastet i den medlemsstat, hvor risikoen bestaar i henhold til artikel 2, litra d ), samt for Spaniens vedkommende de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det spanske "Consorcio de compensación de Seguros" til udfoerelse af dets opgaver i forbindelse med godtgoerelse af tab paa grund af usaedvanlige begivender i denne medlemsstat .

Uanset artikel 2, litra d ), foerste led, betragtes indboet i en ejendom, der er beliggende paa en medlemsstats omraade, med undtagelse af goder i erhvervsmaessig transit, ved anvendelsen af naervaerende artikel som en risiko, der bestaar i denne medlemsstat, selv om ejendommen og dens indbo ikke er daekket af samme forsikringspolice .

Den lovgivning, der finder anvendelse paa aftalen efter artikel 7, har ingen indflydelse paa den gaeldende skattemaessige ordning .

Med forbehold af en senere harmonisering anvender hver medlemsstat paa de virksomheder, som praesterer tjeneste - ydelser paa dens omraade, de nationale betemmelser vedroerende de foranstaltninger, der skal sikre opkraevning af de indirekte skatter og parafiskale afgifter, som skal erlaegges i henhold til stk . 1 .

Artikel 26 1 . De risici, der vil kunne daekkes gennem coassurancevirksomhed inden for Faellesskabet efter direktiv 78/473/EOEF, er de i foerste direktivs artikel 5, litra d ), definerede .

2 . Naervaerende direktivs bestemmelser vedroerende de i foerste direktivs artikel 5, litra d ), definerede risici finder anvendelse paa den ledende assurandoer .

AFSNIT IV Overgangsbestemmelser Artikel 27 1 . For Graekenland, Irland, Spanien og Portugal gaelder foelgende overgangsordning :

iii ) indtil 31 . december 1992 kan disse stater paa alle risici anvende ordningen for andre risici end de i artikel 5,

litra d ), i foerste direktiv omhandlede iii ) fra 1. januar 1993 til 31 . december 1994 gaelder ordningen for store risici for de risici, der er omhandlet i artikel 5, litra d ), nr . i ) og ii ), i foerste direktiv; for de risici, der er omhandlet i artikel 5, litra d ), nr . iii ), fastsaetter disse medlemsstater de taerskler, der skal gaelde iii ) Spanien - fra 1 . januar 1995 til 31 . december 1996 gaelder de taerskler for foerste fase, som er angivet i artikel 5, litra d ), nr . iii ), i foerste direktiv - fra 1 . januar 1997 gaelder taersklerne for anden fase Portugal, Irland og Graekenland - fra 1 . januar 1995 til 31 . december 1998 gaelder de taerskler for foerste fase, som er angivet i artikel 5, litra d ), nr . iii ), i foerste direktiv - fra 1 . januar 1999 gaelder taersklerne for anden fase .

Den undtagelse, der indroemmes fra 1 . januar 1995, gaelder kun for aftaler, der omfatter risici i klasse 8, 9, 13 og 16, og som udelukkende bestaar i én af de fire medlemsstater, der er omfattet af disse bestemmelser .

2 . Indtil 31 . december 1994 gaelder artikel 26, stk . 1, i naervaerende direktiv ikke for risici, der bestaar i de i naervaerende artikel omhandlede fire medlemsstater . I over - gangsperioderne fra 1 . januar 1995 er de risici, der er define - ret i artikel 5, litra d ), nr . iii ), i foerste direktiv, og som be - staar i disse medlemsstater, og som vil kunne daekkes gennem coassurancevirksomhed inden for Faellesskabet efter direktiv 78/473/EOEF, de risici, der overstiger de taerskler, der er omhandlet i stk . 1, nr . iii ), i naervaerende artikel .

AFSNIT V Afsluttende bestemmelser Artikel 28 Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejder snaevert sammen for at lette kontrollen med den direkte forsikringsvirksomhed i Faellesskabet .

Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om vaesentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv, isaer de problemer, der opstaar, dersom en medlemsstat konstaterer en usaedvanlig overfoersel af forsikringsaktivitet fra virksomheder, der er etableret paa dens omraade, til filialer og agenturer, der er beliggende i periferien af dette .

Kommissionen og de kompetente myndigheder i de paagaeldende medlemsstater gennemgaar disse problemer saa hurtigt som muligt for at finde en hensigtsmaessig loesning .

I givet fald forelaegger Kommissionen Raadet passende forslag .

Artikel 29 Kommissionen forelaegger med regelmaessige mellemrum og foerste gang den 1 . juli 1993 Raadet en rapport om udviklingen paa forsikringsmarkedet i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser .

Artikel 30 Hver gang der i dette direktiv henvises til ECU'en, er den modvaerdi i national valuta, som skal tages i betragtning fra den 31 . december hvert aar, modvaerdien paa den sidste dag i oktober samme aar, paa hvilken der foreligger modvaerdier af ECU i alle Faellesskabets valutaer .

Artikel 2 i direktiv 76/580/EOEF ( 8 ) gaelder kun for artikel 3, 16 og 17 i foerste direktiv .

Artikel 31 Raadet foretager paa forslag af Kommissionen hvert femte aar en undersoegelse og i givet fald en revision af samtlige beloeb, der i dette direktiv er udtrykt i ECU, under hensyntagen til udviklingen i den oekonomiske og monetaere situation i Faellesskabet .

Artikel 32 Medlemsstaterne aendrer deres nationale bestemmelser i overensstemmelse med dette direktiv inden 18 maaneder fra dets meddelelse ( 9 ) og underretter straks Kommissionen herom .

De i henhold til stk . 1 aendrede bestemmelser skal finde anvendelse inden fireogtyve maaneder fra meddelelsen af dette direktiv .

Artikel 33 Efter meddelelsen af dette direktiv drager medlemsstaterne omsorg for, at Kommissionen faar tilsendt teksten til de vigtigste love eller administrative bestemmelser, som de vedtager paa det af dette direktiv omfattede omraade .

Artikel 34 Bilagene udgoer en integrerende del af dette direktiv .

Artikel 35 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Luxembourg, den 22 . juni 1988 .

Paa Raadets vegne M . BANGEMANN Formand EWG:L333UMBD00.97 FF : 3UDA; SETUP : 01; Hoehe : 5714 mm; 1073 Zeilen; 51931 Zeichen;

Bediener : FJJ0 Pr .: C;

Kunde :

( 1 ) EFT nr . C 32 af 12 . 2. 1976, s . 2 . ( 2 ) EFT nr . C 36 af 13 . 2 . 1978, s . 14, og EFT nr. 167 af 27 . 6 . 1988 og afgoerelse af 15 . juni 1988 ( endnu ikke offentliggjort i EFT ). ( 3 ) EFT nr . C 204 af 30 . 8 . 1976, s . 13 .( 4 ) EFT nr . L 228 af 16 . 8 . 1973, s . 3 . ( 5 ) EFT nr . L 185 af 4 . 7 . 1987, s . 77.(6 ) EFT nr . L 151 af 7 . 6 . 1978, s . 25.(7 ) EFT nr . L 193 af 18 . 7 . 1983, s . 1.(8 ) EFT nr . L 189 af 13 . 7 . 1976, s . 13.(9 ) Dette direktiv er meddelt medlemsstaterne den 30 . juni 1988 . BILAG 1 KONGRUENSREGLER Det bestemmes efter foelgende regler, i hvilken valuta forsikringsselskabet skal indfri sine forpligtelser :

1 . Hvis forsikringssummen er udtrykt i en bestemt valuta, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta .

2 . Hvis forsikringssummen ikke er udtrykt i nogen valuta, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i valutaen i det land, hvor risikoen bestaar . Forsikringsselskabet kan imidlertid vaelge den valuta, som praemien er udtrykt i, hvis der er en rimelig begrundelse for et saadant valg.

Dette kan vaere tilfaeldet, hvis det allerede ved aftalens indgaaelse, forekommer sandsynligt, at en skade vil blive betalt i praemievalutaen i stedet for i valutaen i det land, hvor risikoen bestaar .

3 . Medlemsstaterne kan give forsikringsselskabet tilladelse til at gaa ud fra, at den valuta, hvori erstatningen skal betales, er den valuta, som selskabet paa baggrund af skadesstatistikker vil anvende, eller, i mangel af saadanne statistikker, valutaen i det land, hvor det er etableret :

- for aftaler, der daekker risici i klasse 4, 5, 6, 7, 11, 12 og 13 ( kun produktansvar ), og - for aftaler, der daekker risici i andre klasser, saafremt erstatningen efter risikoens art skal betales i en anden valuta end den, som foelger af anvendelsen af ovennaevnte fremgangsmaader .

4 . Saafremt en skade anmeldes til et forsikringsselskab, og erstatningen skal udbetales i en bestemt valuta, som ikke er den, som foelger af anvendelsen af ovennaevnte regler, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta, isaer naar den erstatning, som skal betales af forsikringsselskabet, er fastsat ved dom eller efter aftale mellem forsikringsselskabet, og forsikringstageren .

5 . Saafremt en skade vurderes i en valuta, som er forsikringsselskabet bekendt paa forhaand, men som ikke er den valuta, der foelger af anvendelsen af ovennaevnte regler, kan forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta .

6 . Medlemsstaterne kan give virksomhederne tilladelse til ikke at daekke deres tekniske reserver med kongruente aktiver, hvis anvendelsen af ovennaevnte bestemmelser medfoerer, at virksomheden, hvad enten der er tale om hovedsaede eller filial, for at overholde kongruensprincippet vil vaere noedt til at have aktiver i en valuta, der hoejst andrager 7 % af aktiverne i andre valutaer .

Imidlertid :

a ) maa dette beloeb for saa vidt angaar kongruens i drakmer, irske pund eller portugisiske escudos ikke overstige :

- 1 mio ECU i en overgangsperiode, der udloeber 31 . december 1992 - 2 mio ECU i perioden 1 . januar 1993 til 31 . december 1998 b ) maa dette beloeb for saa vidt angaar kongruens i belgiske francs, luxembourgske francs og pesetas ikke overstige 2 mio ECU i en periode, der udloeber 31 . december 1996 .

Fra udloebet af de i litra a ) og b ) naevnte overgangsperioder finder den almindelige ordning anvendelse paa disse valutaer, medmindre Raadet traeffer anden beslutning .

7 . Medlemsstaterne kan vaelge ikke at stille krav til virksomhederne, hvad enten der er tale om hovedsaede eller filialer, om at anvende kongruensprincippet, saafremt erstatningen skal udbetales i valuta, der ikke er en faellesskabsvaluta, hvis investeringer i denne valuta er undergivet regulering, er underkastet overfoerselsre - striktioner eller af lignende grunde ikke egner sig til tekniske reserver .

8 . Medlemsstaterne kan tillade, at virksomhederne, hvad enten der er tale om hovedsaede eller filialer, ikke har kongruente aktiver til daekning af et beloeb paa hoejst 20 % af deres forpligtelser i en bestemt valuta .

De samlede aktiver i alle valutaer sammenlagt skal imidlertid mindst modsvare det samlede forsikringsansvar i alle valutaer sammenlagt .

9 . Hver medlemsstat kan foreskrive, at naar forsikringsansvar efter de foregaaende regler skal modsvares af aktiver udtrykt i en medlemsstats valuta, anses kravet ligeledes for opfyldt, hvis indtil 50 % af disse aktiver er udtrykt i ECU .

EWG:L333UMBD01.97 FF : 3UDA; SETUP : 01; Hoehe : 254 mm; 48 Zeilen; 3956 Zeichen;

Bediener : FJJ0 Pr .: C;

Kunde :

BILAG 2 A TEKNISK DRIFTSREGNSKAB 1 . Samlede oppebaarne bruttopraemier .

2 . Samlede skader .

3 . Provision .

4 . Teknisk bruttoresultat .

BILAG 2 B TEKNISK DRIFTSREGNSKAB 1 . Samlede bruttopraemier i det forloebne tegningsaar .

2 . Samlede skader i det forloebne tegningsaar ( inklusive reserver efter tegningsaarets afslutning ).

3 . Provision .

4 . Teknisk bruttoresultat .

EWG:L333UMBD02.97 FF : 3UDA; SETUP : 01; Hoehe : 254 mm; 13 Zeilen; 435 Zeichen;

Bediener : FJJ0 Pr .: C;

Kunde :