This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 21998A0113(03)
Agreement between the European Community and Canada on customs cooperation and mutual assistance in customs matters
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om toldsamarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om toldsamarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål
EFT L 7 af 13.1.1998, p. 38–45
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)
In force
ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1998/18/oj
Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om toldsamarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål
EF-Tidende nr. L 007 af 13/01/1998 s. 0038 - 0045
AFTALE mellem Det Europæiske Fællesskab og Canada om toldsamarbejde og gensidig bistand i toldspørgsmål DET EUROPÆISKE FÆLLESSKAB OG CANADAS REGERING, i det følgende benævnt »de kontraherende parter«, SOM BASERER SIG PÅ de privilegerede forbindelser, der er etableret ved aftalen om handelsmæssigt og økonomisk samarbejde mellem De Europæiske Fællesskaber og Canada, undertegnet den 6. juli 1976 i Ottawa, SOM TAGER HENSYN TIL erklæringen af 22. november 1990 om forbindelserne mellem EF og Canada, SOM ANERKENDER den fælles erklæring om forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Canada, undertegnet den 17. december 1996 i Ottawa, SOM TAGER HENSYN TIL, at overtrædelser af toldlovgivningen skader deres økonomiske, fiskale, sociale, kulturelle og handelsmæssige interesser, SOM ER AF DEN OPFATTELSE, at parterne bør forpligte sig til at opbygge et toldsamarbejde med det bredest mulige anvendelsesområde i anliggender, som omfatter men ikke er begrænset til forenkling og harmonisering af toldprocedurerne, SOM TAGER HENSYN TIL betydningen af en korrekt ansættelse af told og afgifter, der opkræves ved indførsel eller udførsel, og til, at der sikres en passende håndhævelse af foranstaltninger vedrørende forbud, begrænsning og kontrol, SOM ERKENDER behovet for et internationalt samarbejde i anliggender vedrørende anvendelse og håndhævelse af deres toldlovgivning, SOM ER OVERBEVIST OM, at indsatsen mod overtrædelser af toldlovgivningen kan gøres mere effektiv ved et nært samarbejde mellem deres toldadministrationer, SOM TAGER HENSYN TIL Toldsamarbejdsrådets relevante instrumenter, særlig rekommandationen om gensidig administrativ bistand af 5. december 1953, og SOM TILLIGE TAGER HENSYN TIL internationale konventioner, der indeholder forbud, begrænsninger og særlige kontrolforanstaltninger med hensyn til specifikke varer, ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE: AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER Artikel 1 Definitioner I denne aftale forstås ved: 1) »toldmyndighed«: - i Det Europæiske Fællesskab de kompetente tjenestegrene i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og toldmyndighederne i Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater - i Canada Department of National Revenue's kompetente tjenestegrene 2) »toldlovgivning«: - i Det Europæiske Fællesskab bestemmelser vedtaget af Det Europæiske Fællesskab for indførsel, udførsel og transit af varer og deres henførsel under enhver toldprocedure, herunder forbuds-, begrænsnings- og kontrolforanstaltninger - i Canada love og administrative bestemmelser vedrørende indførsel, udførsel og transit af varer og deres henførsel under enhver toldprocedure, herunder forbuds-, begrænsnings- og kontrolforanstaltninger, hvis forvaltning og håndhævelse specifikt er tillagt toldmyndigheden, og alle forskrifter, der udstedes af toldmyndigheden i medfør af dens lovfæstede beføjelser 3) »overtrædelse af toldlovgivningen«, enhver overtrædelse af toldlovgivningen og ethvert forsøg på overtrædelse af denne 4) »oplysninger«, alle data, dokumenter, rapporter, attesterede kopier heraf eller andre meddelelser, herunder data, som er blevet behandlet eller analyseret for at give en antydning om, om der har forekommet en overtrædelse af toldlovgivningen 5) »person«, både fysiske og juridiske personer 6) »personoplysninger«, alle oplysninger vedrørende en identificeret eller identificerbar enkeltperson 7) »bistandssøgte myndighed«, den kompetente toldmyndighed, som anmodes om bistand 8) »bistandssøgende myndighed«, den kompetente toldmyndighed, som anmoder om bistand. AFSNIT II TOLDSAMARBEJDE Artikel 2 Samarbejdets udstrækning 1. De kontraherende parter forpligter sig til at opbygge et toldsamarbejde på det bredest mulige grundlag. 2. Toldsamarbejdet i henhold til denne aftale omfatter alle anliggender vedrørende anvendelsen af toldlovgivningen. Artikel 3 Faglig bistand til tredjelande De kontraherende parter informerer i fornødent omfang hinanden om foranstaltninger, der er truffet eller vil blive truffet i forhold til tredjelande vedrørende faglig bistand på toldområdet, med sigte på at forbedre disse foranstaltninger. Artikel 4 Forenkling og harmonisering De kontraherende parter stræber mod forenkling og harmonisering af deres toldprocedurer under hensyntagen til arbejdet i den forbindelse i internationale organisationer. De vedtager tillige at undersøge, hvorledes toldrelaterede vanskeligheder, der måtte opstå i deres indbyrdes forhold, kan løses. Artikel 5 Udveksling af personale Når det er til fælles fordel, kan toldmyndighederne udveksle personale med henblik på at fremme deres forståelse for hinandens toldteknikker og -procedurer samt edb-systemer. Artikel 6 Datamatisering De kontraherende parter samarbejder om datamatisering af toldprocedurerne og -formaliteterne med sigte på at lette deres indbyrdes handel. AFSNIT III GENSIDIG BISTAND Artikel 7 Anvendelsesområde for bistanden 1. Toldmyndighederne yder enten efter anmodning eller på eget initiativ hinanden bistand ved at levere egnede oplysninger, som kan hjælpe til at sikre en korrekt anvendelse af toldlovgivningen samt forebyggelse, undersøgelse og bekæmpelse af overtrædelser af toldlovgivningen. 2. Al bistand fra hver af de kontraherende parter i henhold til dette afsnit ydes i overensstemmelse med deres relevante love, regler og andre retsinstrumenter og inden for grænserne af deres toldmyndigheders beføjelser og disponible ressourcer. 3. Dette afsnit gælder udelukkende den gensidige administrative bistand mellem de kontraherende parter; bestemmelserne i dette afsnit giver ingen privatpersoner ret til at opnå oplysninger, at opnå, hemmeligholde eller udelukke bevismateriale eller at hindre efterkommelsen af en anmodning. 4. Dette afsnit berører på ingen måde reglerne for gensidig bistand i straffesager. Ej heller finder det anvendelse på oplysninger, der er indhentet på grundlag af beføjelser, der udøves på anmodning af domsmyndigheden, undtagen i tilfælde, hvor nævnte domsmyndighed, der høres til dette formål fra sag til sag, har givet forudgående tilladelse til meddelelse til sådanne oplysninger. Artikel 8 Oplysning om metoder, tendenser og transaktioner 1. Hver toldmyndighed meddeler enten efter anmodning eller på eget initiativ alle foreliggende oplysninger vedrørende: a) ny teknik for håndhævelse af toldlovgivningen, som har vist sig at være effektiv b) nye tendenser i, samt nye midler og metoder for overtrædelse af toldlovgivningen. 2. Efter anmodning eller på eget initiativ leverer toldmyndighederne hinanden oplysninger om gennemførte eller planlagte transaktioner, der udgør eller synes at udgøre en overtrædelse af toldlovgivningen på den anden kontraherende parts område. Artikel 9 Bistand efter anmodning 1. Efter anmodning oplyser den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed om, hvilken toldlovgivning og hvilke procedurer i denne kontraherende part der er relevante for undersøgelser vedrørende overtrædelse af toldlovgivningen. 2. På anmodning skal den bistandssøgte myndighed navnlig give den bistandssøgende myndighed følgende oplysninger: a) om varer, der indføres til den bistandssøgende kontraherende parts område, er blevet behørigt udført fra den bistandssøgte kontraherende parts område, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under b) om varer, der udføres fra den bistandssøgende kontraherende parts område, er blevet behørigt indført på den bistandssøgte kontraherende parts område, om fornødent med angivelse af, hvilken toldprocedure varerne er henført under. 3. Efter anmodning og med forbehold af de specifikke bestemmelser i artikel 13 leverer den bistandssøgte myndighed oplysninger om og fører et særligt tilsyn med: a) personer, der af den bistandssøgende myndighed vides eller mistænkes for at have overtrådt toldlovgivningen b) varer under forsendelse eller oplagring, der ifølge meddelelse fra den bistandssøgende myndighed giver anledning til mistanke om ulovlig handel c) transportmidler, om hvilke der er mistanke om, at de anvendes ved overtrædelse af toldlovgivningen, og d) lokaler, om hvilke der er mistanke om, at de anvendes ved overtrædelse af toldlovgivningen. Artikel 10 Uanmodet bistand I alvorlige tilfælde, som kan indebære betydelig skade for økonomien, folkesundheden, den offentlige sikkerhed eller nogen anden væsentlig interesse for den ene kontraherende part, forelægger den anden kontraherende parts toldmyndighed, når det er muligt, oplysninger på eget initiativ. Artikel 11 Formen for oplysningernes meddelelse 1. Den bistandssøgte myndighed meddeler den bistandssøgende myndighed egnede oplysninger i form af dokumenter, bekræftede kopier af dokumenter, rapporter eller elektroniske udgaver heraf. Samtidig meddeles alle oplysninger, som er relevante for fortolkningen eller anvendelsen af disse oplysninger. 2. Der anmodes kun om originaler af sagsakter, dokumenter og andet materiale i tilfælde, hvor kopier ville være utilstrækkelige. Efter konkret anmodning bekræftes kopier af sådanne sagsakter, dokumenter og andet materiale behørigt. 3. Originaler af sagsakter, dokumenter og andet materiale, som er fremsendt, returneres så hurtigt som muligt; de kontraherende parters eller tredjeparters rettigheder i forbindelse hermed påvirkes ikke. Artikel 12 Eksperter og vidner 1. Toldmyndigheden i en kontraherende part kan bemyndige sine ansatte til på anmodning af toldmyndigheden i den anden kontraherende part at optræde som vidne eller ekspert i retssager eller administrative procedurer på den anden kontraherende parts område og til at fremlægge sådanne sagsakter, dokumenter eller andet materiale eller bekræftede kopier heraf, som måtte være nødvendige for retssagen eller den administrative procedure. 2. Når vidner eller eksperter giver fremmøde i en retssag eller en administrativ procedure under de i stk. 1 beskrevne omstændigheder, ydes der dem den fulde beskyttelse i henhold til loven i den bistandssøgende kontraherende part, hvad angår vidneudsagn af privilegeret eller fortrolig art, som måtte være omfattet af tavshedspligt i henhold til denne lovgivning. 3. I anmodninger i henhold til stk. 1 skal det præcist angives, om hvilke spørgsmål og i hvilken egenskab tjenestemanden vil blive afhørt. Artikel 13 Fremsendelse af anmodninger 1. Anmodninger om bistand i henhold til dette afsnit fremsættes skriftligt og vedlægges alle dokumenter, som anses for at være nyttige. Når omstændighederne kræver det, kan anmodningen fremsættes mundtligt. Sådanne anmodninger skal omgående bekræftes skriftligt. Skriftlige anmodninger kan fremsættes ved hjælp af elektroniske midler, af hvilke der kan tages en udskrift. 2. Anmodninger i henhold til stk. 1 skal omfatte følgende oplysninger: a) navn på den bistandssøgende myndighed b) den ønskede foranstaltning c) formål med og begrundelse for anmodningen d) berørt lovgivning og andre retsmidler e) så nøjagtige og udtømmende oplysninger som muligt om de personer, der er genstand for undersøgelserne, og f) et sammendrag af de relevante kendsgerninger og allerede gennemførte undersøgelser, herunder oplysning om, hvilke toldmyndigheder der var inddraget på tidspunktet for fremsættelsen af anmodningen. 3. Den bistandssøgte myndighed skal følge en bestemt procedure i sin efterkommelse af anmodningen, medmindre denne procedure er i strid med den bistandssøgte kontraherende parts lovgivning og administrative bestemmelser. 4. De i dette afsnit nævnte oplysninger meddeles kun til tjenestemænd, som af hver af toldmyndighederne er specifikt udpeget til dette formål. Lister over således udpegede tjenestemænd udveksles i overensstemmelse med artikel 19, stk. 3. 5. Anmodningerne fremsættes på et af den bistandssøgte myndigheds officielle sprog eller på et for denne myndighed acceptabelt sprog. 6. Hvis anmodningen ikke opfylder de formelle krav, kan den bistandssøgte myndighed anmode om en korrektion eller supplering. Den bistandssøgte myndighed kan træffe interimsforanstaltninger. Artikel 14 Efterkommelse af anmodninger 1. Hvis den bistandssøgte myndighed ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger, skal den i overensstemmelse med gældende lovgivning enten a) indlede undersøgelser med henblik på at indhente disse oplysninger b) straks videresende anmodningen til det rette organ, eller c) oplyse, hvilke myndigheder der er berørt. 2. Undersøgelser i henhold til stk. 1, litra a), kan omfatte, at der indhentes udtalelse fra personer, fra hvem der søges oplysninger i forbindelse med overtrædelse af toldlovgivningen, og fra vidner og eksperter. Artikel 15 Tjenestemænds pligter 1. På skriftlig anmodning kan tjenestemænd, der specifikt er udpeget af den bistandssøgende myndighed, med den bistandssøgte myndigheds tilladelse og på de af denne fastsatte betingelser, med henblik på undersøgelse af en overtrædelse af toldlovgivningen være til stede ved en undersøgelse, der foretages af den bistandssøgte myndighed på den bistandssøgte kontraherende parts område, og som er af relevans for den bistandssøgende myndighed. 2. Når tjenestemænd fra den bistandssøgende myndighed er til stede på den anden kontraherende parts område under de i stk. 1 beskrevne omstændigheder, skal de til enhver tid være i stand til at føre bevis for, at de optræder i tjenstligt ærinde. 3. Behørigt beføjede tjenestemænd fra en kontraherende part kan med den anden kontraherende parts samtykke og på de af denne fastsatte betingelser fra den bistandssøgte myndigheds kontorer eller fra en anden myndighed, som den bistandssøgte myndighed er ansvarlig for, indhente oplysninger vedrørende overtrædelse af toldlovgivningen, som den bistandssøgende myndighed har brug for til de i dette afsnit omhandlede formål. Artikel 16 Oplysningernes fortrolighed 1. Oplysninger, der modtages i henhold til bestemmelserne i dette afsnit, skal behandles som fortrolige og mindst gøres til genstand for samme beskyttelse, som samme form for oplysninger er omfattet af i henhold til den gældende lovgivning i den kontraherende part, hvor de er modtaget. 2. De indhentede oplysninger må udelukkende anvendes til de i dette afsnit omhandlede formål. Hvis en kontraherende part ønsker at benytte sådanne oplysninger til andre formål, skal den indhente forudgående skriftligt samtykke fra den toldmyndighed, som har leveret oplysningerne. En sådan benyttelse sker med de begrænsninger, som denne myndighed fastlægger. 3. Stk. 2 er ikke til hinder for, at oplysninger anvendes i retssager eller administrative procedurer, som efterfølgende indledes på grund af manglende overholdelse af toldlovgivningen. De kontraherende parter kan i deres bevisprotokoller, rapporter og vidneerklæringer og i retssager indbragt for domstolene som bevis anvende oplysninger, der er indhentet i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit. Den kompetente myndighed, som har meddelt oplysningerne, skal på forhånd underrettes om en sådan anvendelse. 4. Personoplysninger må kun udveksles, hvis den modtagende kontraherende part beskytter sådanne oplysninger på en måde, der mindst svarer til den, der i det pågældende tilfælde anvendes hos den kontraherende part, der måtte give oplysningerne. 5. Videreformidling af oplysninger blandt toldmyndighederne i hver kontraherende part må kun ske, hvis der er behov for det. Videreformidles oplysninger i henhold til dette stykke, skal den kontraherende part, der har leveret oplysningerne, på forhånd underrettes herom. Artikel 17 Undtagelser fra pligten til at yde bistand 1. Bistand kan afslås eller gøres betinget af, at visse betingelser eller krav opfyldes, hvis bistand i henhold til dette afsnit ville stride mod en af Fællesskabets medlemsstaters eller Canadas suverænitet eller ville være til skade for den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller andre væsentlige interesser (såsom det i artikel 16, stk. 4, omhandlede tilfælde) eller ville indebære en overtrædelse af drifts- og forretningshemmeligheden eller tavshedspligten eller ville være i modstrid med lovgivningen. 2. Hvis den bistandssøgende myndighed ikke ville være i stand til at imødekomme en tilsvarende anmodning fra den bistandssøgte myndighed, skal den gøre opmærksom herpå i sin anmodning. Det overlades derefter til den bistandssøgte myndighed at afgøre, om den vil imødekomme en sådan anmodning. 3. Den bistandssøgte myndighed kan udsætte ydelse af bistand med den begrundelse, at den ville forstyrre en igangværende undersøgelse, retsforfølgning eller proces. I et sådant tilfælde konsulterer den bistandssøgte myndighed den bistandssøgende myndighed for at afgøre, om der kan ydes bistand på de vilkår eller betingelser, som den bistandssøgte myndighed måtte kræve. 4. Hvis bistand afslås eller udsættes, meddeles grundene hertil straks. Artikel 18 Bistandsudgifter 1. Toldmyndighederne afstår fra alle krav om refusion af udgifter som følge af anvendelsen af dette afsnit. 2. Hvis der er eller bliver behov for betydelige og ekstraordinære udgifter for at imødekomme anmodningen, konsulterer de kontraherende parter hinanden for at fastlægge de vilkår og betingelser, på hvilke anmodningen vil blive imødekommet, samt hvorledes omkostningerne skal dækkes. AFSNIT IV AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 19 Gennemførelse af aftalen 1. Forvaltningen af denne aftale varetages af de kompetente tjenestegrene i Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber og i givet fald af medlemsstaternes toldmyndigheder samt af Canadas toldmyndighed. 2. Toldmyndighederne træffer foranstaltninger til, at deres tjenestemænd med ansvar for undersøgelse eller bekæmpelse af overtrædelser af toldlovgivningen holder personlige og direkte kontakter med hinanden. 3. Toldmyndighederne træffer afgørelse om detaljerede regler til at lette gennemførelsen af denne aftale. 4. Toldmyndighederne bestræber sig på at løse alle eventuelle problemer eller tvivlstilfælde, der opstår i forbindelse med fortolkningen eller anvendelsen af denne aftale. Artikel 20 Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg 1. Der nedsættes et blandet toldsamarbejdsudvalg, som sammensættes af repræsentanter fra de kontraherende parters toldmyndigheder. Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg træder sammen på et sted og en dato og med en dagsorden, der fastsættes efter fælles aftale. 2. Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg drager omsorg for, at denne aftale fungerer korrekt, og undersøger spørgsmål, der opstår i forbindelse med dens anvendelse. Dets vigtige funktioner i denne forbindelser skal være: a) at træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for toldsamarbejdet i overensstemmelse med målene i denne aftale og for udvidelsen af denne aftale med sigte på at øge toldsamarbejdet og supplere det med specifikke sektorer og områder b) udveksle synspunkter om alle spørgsmål af fælles interesse for toldsamarbejdet, herunder nye foranstaltninger og ressourcer af betydning herfor c) anbefale løsninger med henblik på at nå målene for denne aftale. 3. Det Blandede Toldsamarbejdsudvalg fastsætter selv sin forretningsorden. Artikel 21 Forpligtelser i henhold til andre aftaler 1. Under hensyntagen til Det Europæiske Fællesskabs og medlemsstaternes respektive kompetence vedtages det, at bestemmelserne i denne aftale: - ikke berører de kontraherende parters forpligtelser i henhold til andre internationale aftaler eller konventioner - anses for at supplere aftaler om toldsamarbejde og gensidig bistand, som er eller måtte blive indgået mellem Den Europæiske Unions enkelte medlemsstater og Canada, og - ikke berører bestemmelserne vedrørende udveksling, i det omfang det er nødvendigt, mellem de kompetente tjenestegrene i medlemsstaterne og medlemsstaternes toldmyndigheder af oplysninger, der er indhentet i henhold til denne aftale, og som kunne være af interesse for Det Europæiske Fællesskab. 2. Uanset bestemmelserne i stk. 1 gælder bestemmelserne i denne aftale forud for bestemmelserne i bilaterale aftaler om toldsamarbejde og gensidig bistand, som er eller måtte blive indgået mellem Den Europæiske Unions enkelte medlemsstater og Canada, i det omfang sådanne bestemmelser er uforenelige med denne aftales bestemmelser. 3. Hvad angår spørgsmål om denne aftales anvendelighed, konsulterer de kontraherende parter hinanden med henblik på at løse problemet i Det Blandede Udvalg, der er nedsat ved artikel 20. Artikel 22 Territorial anvendelse Denne aftale gælder på den ene side for de områder, hvor traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab finder anvendelse, og på de i denne traktat fastsatte betingelser, og på den anden side for Canadas område på de i canadisk lov fastsatte betingelser. Artikel 23 Fremtidig udvikling De kontraherende parter kan ved fælles overenskomst udvide denne aftale med sigte på at øge toldsamarbejdet og supplere det i overensstemmelse med deres respektive toldlovgivning ved hjælp af aftaler om specifikke sektorer eller anliggender. Artikel 24 Ikrafttrædelse og ophør 1. Denne aftale træder i kraft på den første dag i måneden efter den dato, på hvilken de kontraherende parter har givet hinanden notifikation om, at de nødvendige procedurer i så henseende er afsluttet. 2. Denne aftale løber på ubestemt tid, men hver af de kontraherende parter kan opsige den til enhver tid ved notifikation gennem de diplomatiske kanaler. 3. Opsigelsen får virkning en måned efter datoen for notifikationen af opsigelsen til den anden kontraherende part. Foranstaltninger, der er under gennemførelse på tidspunktet for opsigelsen, gennemføres dog i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser. EN FE DE LO CUAL, los abajo firmantes, debidamente autorizados, suscriben el presente Acuerdo. TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, der er behørigt beføjede hertil, undertegnet denne aftale. ZU URKUND DESSEN haben die hierzu gehörig befugten Unterzeichneten ihre Unterschrift unter dieses Abkommen gesetzt. ÓÅ ÐÉÓÔÙÓÇ ÔÙÍ ÁÍÙÔÅÑÙ, ïé õðïãåãñáììÝíïé ðëçñåîïýóéïé Ýèåóáí ôçí õðïãñáöÞ ôïõò êÜôù áðü ôçí ðáñïýóá óõìöùíßá. IN WITNESS whereof the undersigned, being duly authorised thereto, have signed this Agreement. EN FOI DE QUOI les soussignés, dûment autorisés, ont signé le présent accord. IN FEDE di che i sottoscritti, debitamente autorizzati, hanno apposto le loro firme in calce al presente accordo. TEN BLIJKE WAARVAN de ondergetekenden, daartoe naar behoren gemachtigd, deze overeenkomst hebben ondertekend. EM FÉ DO QUE, os abaixo-assinados, devidamente autorizados para o efeito, apuseram as suas assinaturas no presente acordo. TÄMÄN VAKUUDEKSI allekirjoittaneet asianmukaisesti valtuutetut edustajat ovat allekirjoittaneet tämän sopimuksen. TILL BEVIS HÄRPÅ har undertecknade undertecknat detta avtal. Hecho en Ottawa, el cuatro de diciembre de mil novecientos noventa y siete, en doble ejemplar en lenguas alemana, danesa, española, finesa, francesa, griega, inglesa, italiana, neerlandesa, portuguesa y sueca, siendo cada uno de estos textos igualmente auténtico. Udfærdiget i Ottawa den fjerde december nitten hundrede og syvoghalvfems i to eksemplarer på dansk, engelsk, finsk, fransk, græsk, italiensk, nederlandsk, portugisisk, spansk, svensk og tysk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed. Geschehen zu Ottawa am vierten Dezember neunzehnhundertsiebenundneunzig in zwei Urschriften in dänischer, deutscher, englischer, finnischer, französischer, griechischer, italienischer, niederländischer, portugiesischer, schwedischer und spanischer Sprache, wobei jeder Wortlaut gleichermaßen verbindlich ist. Ç ðáñïýóá óõìöùíßá Ýãéíå óôçí ÏôÜâá, óôéò ôÝóóåñéò Äåêåìâñßïõ ÷ßëéá åííéáêüóéá åíåíÞíôá åðôÜ, óå äýï áíôßôõðá óôçí áããëéêÞ, ãáëëéêÞ, ãåñìáíéêÞ, äáíéêÞ, åëëçíéêÞ, éóðáíéêÞ, éôáëéêÞ, ïëëáíäéêÞ, ðïñôïãáëéêÞ, óïõçäéêÞ êáé öéíëáíäéêÞ ãëþóóá 7 üëá ôá êåßìåíá åßíáé åîßóïõ áõèåíôéêÜ. Done at Ottawa on the fourth day of December in the year one thousand nine hundred and ninety-seven, in two copies in the Danish, Dutch, English, Finnish, French, German, Greek, Italian, Portuguese, Spanish and Swedish languages, each text being equally authentic. Fait à Ottawa, le quatre décembre mil neuf cent quatre-vingt-dix-sept, en double exemplaire en langues allemande, anglaise, danoise, espagnole, finlandaise, française, grecque, italienne, néerlandaise, portugaise et suédoise, chaque texte faisant également foi. Fatto a Ottawa, addì quattro dicembre millenovecentonovantasette. Il presente accordo è redatto in duplice esemplare in lingua danese, finnica, francese, greca, inglese, italiana, olandese, portoghese, spagnola, svedese e tedesca, tutti i testi facenti ugualmente fede. Gedaan te Ottawa, de vierde december negentienhonderd zevenennegentig in twee exemplaren in de Deense, de Duitse, de Engelse, de Finse, de Franse, de Griekse, de Italiaanse, de Nederlandse, de Portugese, de Spaanse en de Zweedse taal, zijnde alle teksten gelijkelijk authentiek. Feito em Otava, em quatro de Dezembro de mil novecentos e noventa e sete, em duplo exemplar, nas línguas alemã, dinamarquesa, espanhola, finlandesa, francesa, grega, inglesa, italiana, neerlandesa portuguesa e sueca, fazendo igualmente fé todos os textos. Tehty Ottawassa neljäntenä päivänä joulukuuta vuonna tuhatyhdeksänsataayhdeksänkymmentäseitsemän kahtena kappaleena englannin, espanjan, hollannin, italian, kreikan, portugalin, ranskan, ruotsin, saksan, suomen ja tanskan kielillä kaikkien tekstien ollessa yhtä todistusvoimaiset. Som skedde i Ottawa den fjärde december nittonhundranittiosju i två exemplar på danska, engelska, finska, franska, grekiska, italienska, nederländska, portugisiska, spanska, svenska och tyska, vilka samtliga texter är lika giltiga. Por la Comunidad Europea For Det Europæiske Fællesskab Für die Europäische Gemeinschaft Ãéá ôçí ÅõñùðáúêÞ Êïéíüôçôá For the European Community Pour la Communauté européenne Per la Comunità europea Voor de Europese Gemeenschap Pela Comunidade Europeia Euroopan yhteisön puolesta På Europeiska gemenskapens vägnar >REFERENCE TIL EN FILM> For the Government of Canada Pour le gouvernement du Canada >REFERENCE TIL EN FILM>