(1)

I henhold til artikel 75, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972 indfører Kommissionen ved en delegeret retsakt en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet og en fælles maksimal EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet med henblik på at reducere den reguleringsmæssige byrde for konsekvent at afhjælpe konkurrenceproblemerne i forbindelse med engrosterminering for taleopkald i hele Unionen. Principperne, kriterierne og parametrene, som Kommissionen bør overholde, når den vedtager den delegerede retsakt, er fastsat i bilag III til direktivet.

(2)

Denne forordning berører ikke de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser til at afgrænse de relevante markeder tilpasset de nationale forhold, gennemføre trekriterietesten og pålægge andre afhjælpende foranstaltninger end priskontrol i overensstemmelse med artikel 64, stk. 3, artikel 67 og artikel 68 i kodeksen. Som følge heraf vil de ikkeprisrelaterede forpligtelser, som i øjeblikket pålægges operatører med en stærk markedsposition af de nationale tilsynsmyndigheder i forhold til termineringstjenester for fastnet eller mobilnet, ikke være berørt af denne forordnings ikrafttræden og vil derfor være gyldige, indtil de revideres, i henhold til EU-regler og nationale regler.

(3)

Lovgivningsmæssig praksis viser, at nummeret, som opkald i mobilnet eller i fastnet termineres på, spiller en væsentlig rolle i forhold til substitution på efterspørgselssiden og den konkurrencemæssige dynamik i forbindelse med terminering af taleopkald og er derfor det centrale element for termineringsmonopolet, hvilket er begrundelsen for behovet for regulering. Det væsentligste kriterium for definitionen af termineringstjenester bør derfor være nummerserien, dvs. hvorvidt opkaldet er leveret til et mobilnummer for så vidt angår en termineringstjeneste for taleopkald i mobilnet eller til andre typer numre såsom geografiske numre og visse ikkegeografiske numre for så vidt angår termineringstjenester for taleopkald i fastnet.

(4)

Termineringstjenesterne bør omfatte tjenester, der leveres gennem alle typer teknologi, der anvendes af termineringsudbyderen til terminering af taleopkald, såsom på et 2G-, 3G-, 4G- eller 5G-net og/eller via wi-fi eller enhver type fastnet, uanset hvor opkaldet kommer fra.

(5)

Enhver termineringstjeneste i mobilnet eller i fastnet indebærer samtrafik mellem termineringsoperatørens net og mindst ét andet net, der ikke tilhører termineringsoperatøren. Udbydere af termineringstjenester for taleopkald bør derfor betragtes som værende dem, der har teknisk kontrol og ret til at anvende det kaldte nummer og til dirigering af opkaldet til modtageren.

(6)

Termineringstjenesten bør ikke omfatte de tilhørende faciliteter, der kan kræves af visse operatører eller i visse medlemsstater for levering af termineringstjenester. Samtrafikporte, som i mange medlemsstater i øjeblikket er reguleret, er dog væsentlige elementer i termineringstjenester for alle operatører, idet der er behov for øget kapacitet for samtrafik som følge af den stigende trafik, og de bør derfor medtages i definitionen af termineringstjenesten. En udbyder af termineringstjenester for taleopkald bør ikke opkræve andre omkostninger end taksterne som fastsat i denne forordning for hele tjenesten vedrørende terminering af et opkald til en bruger på udbyderens net.

(7)

Termineringstjenester for taleopkald til visse ikkegeografiske numre, såsom numre til særtjenester med overtaksering, frikaldstjenester og fællesbetalte opkald (også kaldet »tillægstjenester«), fungerer ikke som »traditionelle« termineringstjenester, hvor der foreligger et monopol af de operatører, som terminerer opkaldet. Udbydere af sådanne tjenester har en vis markedsstyrke og har mulighed for at forhandle om termineringstaksten som led i aftalen om indtægtsfordeling. Derfor oplever termineringsudbydere visse begrænsninger ved fastsættelse af afgifterne for terminering af opkald til disse ikkegeografiske numre i modsætning til terminering af opkald til geografiske numre eller mobilnumre. Terminering af opkald til sådanne numre bør derfor ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Specifikke nummerserier til kommunikation mellem maskiner (»machine-to-machine« (M2M)) anvendes i de fleste tilfælde ikke til interpersonelle kommunikationstjenester, idet de vedrører datatrafik og ikke taletrafik, og de bør derfor ikke være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, som er begrænset til talekommunikation.

(8)

Termineringstjenester for taleopkald til andre typer ikkegeografiske numre, såsom numre der anvendes til faste nomadiske tjenester og adgang til beredskabstjenester, udviser kendetegnene for termineringsmonopolet og leveres via en fast infrastruktur. De bør derfor være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde og betragtes som termineringstjenester for taleopkald i fastnet.

(9)

Visse taleopkaldstjenester fra operatørerne kan ikke klassificeres som rene mobilnettjenester eller rene fastnettjenester, men er hybridtjenester. Hjemzonetjenester (»home zone«) er et eksempel på sådanne hybridtjenester, hvor opkald typisk leveres til et fastnetnummer via mobilnettet. I overensstemmelse med definitionen af termineringstjenester for taleopkald, hvor det kaldte nummer er det afgørende kriterium, bør sådanne hybridtjenester betragtes som termineringstjenester for taleopkald i mobilnet eller i fastnet afhængigt af det kaldte nummer.

(10)

De regulerede takster for termineringstjenester for taleopkald gælder for originerede opkald fra og terminerede opkald til et nummer i de nationale nummerplaner svarende til E.164-landekoder for geografiske områder, der hører til Unionens område (EU-numre). Tredjelandsnumre er alle andre numre end EU-numre. Medtagelse af opkald, der stammer fra tredjelandsnumre og termineres til et EU-nummer, hvis tredjelandsoperatører opkræver højere termineringstakster end de fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald, eller hvis sådanne termineringstakster ikke er reguleret i henhold til omkostningseffektive principper svarende til taksterne i artikel 75 og bilag III til kodeksen, kan risikere at undergrave formålene med denne forordning, navnlig formålene med at sikre integration af det indre marked.

(11)

Kombinationen af lave regulerede termineringstakster for originerede opkald fra tredjelandsnumre og terminerede opkald til EU-numre samt høje og ikkeomkostningseffektive termineringstakster for opkald til tredjelandsnumre vil sandsynligvis betyde højere termineringstakster for opkald, der stammer fra EU-numre og termineres til tredjelandsnumre, hvilket vil have en negativ indvirkning på abonnenttaksterne i Unionen og omkostningsstrukturen for Unionens operatører. De forskellige grader af eksponering af Unionens operatører for opkald, der termineres af tredjelandsoperatører, som opkræver høje og ikkeomkostningseffektive termineringstakster ville føre til ubalancer i omkostningstrukturerne for Unionens operatører på grund af faktorer uden for operatørernes kontrol. Dette ville sandsynligvis hindre fremkomsten af fælleseuropæiske tilbud til slutbrugerne, der omfatter opkald til visse tredjelandsnumre, på grund af højere termineringstakster for opkald til disse lande, hvilket ville kunne have en negativ indflydelse på forbrugere og særlig virksomheder i Unionen. Det vil endvidere føre til ulige konkurrencevilkår på markedet, da asymmetriske konsekvenser af eksponeringen for høje termineringstakster for opkald, der termineres til tredjelandsnumre, ville føre til ulige konkurrencevilkår for de forskellige operatører i Unionen, hvilket i sidste ende også ville fordreje evnen og incitamentet til at investere i hele Unionen (både investering i og af operatører). Alle disse konsekvenser vil klart være i modstrid med formålene med denne forordning, som er at fremme integrationen af det indre marked ved at fjerne forvridninger mellem operatører, på grund af at termineringstaksterne ligger et godt stykke over omkostningerne.

(12)

Med det formål at anvende de fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald på en åben, gennemsigtig og ikkediskriminerende måde og at begrænse udelukkelsen af originerede opkald fra tredjelandsnumre til det strengt nødvendige for at sikre gennemførelsen af målsætningerne for det indre marked og sikre proportionalitet bør taksterne som fastsat i denne forordning finde anvendelse på originerede opkald fra tredjelandsnumre og terminerede opkald til EU-numre, hvor termineringstaksterne, som anvendes af tredjelandsudbydere af termineringstjenester for taleopkald på originerede opkald fra EU-numre, er på niveau med eller ligger under de maksimale termineringstakster for taleopkald som fastsat i denne forordning. I løbet af overgangsperioden for termineringstakster for taleopkald i fastnet i 2021 og i løbet af perioden med den gradvise nedsættelse af termineringstakster for taleopkald i mobilnet (fra 2021 til 2023) vil de maksimale termineringstakster for taleopkald i mobilnet, som vil udløse denne mekanisme, være dem, der beskrives i artikel 4, stk. 2-5, i forordningen. De maksimale termineringstakster for taleopkald i fastnet, som vil udløse denne mekanisme i 2021, vil være dem, som er beskrevet i artikel 5, stk. 2, i den delegerede forordning. Udbydere af termineringstjenester for taleopkald i Unionen bør anvende disse takster med udgangspunkt i de takster, der anvendes eller foreslås af udbydere af termineringstjenester for taleopkald i tredjelande.

(13)

I betragtning af at udbydere af termineringstjenester for taleopkald i Unionen ikke altid kender størrelsen af den termineringstakst, som tredjelandsoperatører anvender, bør det normalt være sidstnævntes ansvar at give verificerbare oplysninger om størrelsen af den tilbudte termineringstakst. For det tilfælde at transitudbydere (eller andre formidlere) videresælger termineringstjenester til operatører i Unionen, vil den anvendte eller tilbudte termineringstakst fra disse transitudbydere være den takst, der er relevant for at afgøre, om den svarer til eller ligger under de maksimale termineringstakster for taleopkald som fastsat i denne forordning.

(14)

Når tredjelandsoperatører opkræver termineringstakster for originerede opkald fra EU-numre og terminerede opkald til tredjelandsnumre, som er højere end de EU-dækkende termineringstakster, bør taksterne som fastsat i denne forordning også finde anvendelse på originerede opkald fra tredjelandsnumre og terminerede opkald til EU-numre, hvis Kommissionen på grundlag af oplysninger, som disse tredjelande har forelagt Kommissionen, konstaterer, at reguleringen af termineringstaksterne i disse lande bygger på principper, som svarer til dem, der er fastsat i artikel 75 i direktiv (EU) 2018/1972 og bilag III til direktivet. Listen over tredjelande, som opfylder disse krav, bør derefter medtages i denne forordning og behørigt ajourføres.

(15)

Eftersom opkaldets oprindelse definerer, hvorvidt de EU-dækkende termineringstakster finder anvendelse, er det afgørende for operatørerne i Unionen, at de har mulighed for at identificere den opkaldendes oprindelsesland. Til dette formål kan operatørerne gøre brug af landekoden i nummervisningen. For at sikre korrekt anvendelse af denne forordning bør operatørerne i Unionen modtage en gyldig nummervisning til hvert indgående opkald. Som følge heraf er operatørerne i Unionen ikke forpligtet til at anvende EU-dækkende termineringstakster til terminering af opkald, hvis nummervisningen mangler, er ugyldig eller svigagtig.

(16)

Med henblik på at anslå de faktiske omkostninger til terminering af et taleopkald i et hypotetisk mobilnet eller fastnet i Unionen i overensstemmelse med principperne i artikel 75, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972 og bilag III til direktivet er der udarbejdet to omkostningsmodeller til terminering af henholdsvis mobilnet og fastnet, som tager hensyn til omkostningerne i hver medlemsstat.

(17)

På baggrund af den feedback, der er modtaget om omkostningerne i hver medlemsstat gennem høringen blev omkostningsmodellerne for både mobilnettet og fastnettet fastlagt. I henhold til bilag III til direktiv (EU) 2018/1972 bygger taksterne i omkostningsmodellerne på dækning af en effektiv operatørs omkostninger. Derfor bygger taksterne kun på meromkostningerne ved tjenesten til engrosterminering af taleopkald, dvs. kun de trafikrelaterede omkostninger, som ville være undgået, hvis der ikke blev udbudt en tjeneste til engrosterminering af taleopkald.

(18)

De fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald i mobilnet og i fastnet er fastsat med landet med de højeste omkostninger som reference i henhold til de bestilte omkostningsmodeller, hvormed princippet om dækning af omkostninger i hele Unionen sikres, og derefter medtages en mindre sikkerhedsmargen for at dække eventuelle unøjagtigheder i omkostningsmodellerne.

(19)

De fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald, der er fastsat i denne forordning, bør først begynde at finde anvendelse to måneder efter, at den er trådt i kraft, for at sikre at operatørerne har den fornødne tid til at tilpasse deres informations-, fakturerings- og regnskabssystemer og foretage de nødvendige ændringer i samtrafikaftalerne.

(20)

Hvis de nuværende gennemsnitlige termineringstakster for taleopkald i Unionen er væsentlig højere end de takster, der skal pålægges i fremtiden, dvs. de omkostningseffektive fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald, der er fastsat i denne forordning, bør der anvendes en gradvis nedsættelse af takster, hvilket følger almindelig lovgivningsmæssig praksis. I disse tilfælde burde den gradvise nedsættelse af takster give et effektivt redskab til en smidig anvendelse af lavere takster i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

(21)

I betragtning af de nuværende gennemsnitlige termineringstakster for taleopkald medlemsstaterne imellem bør der udformes en gradvis nedsættelse af takster for at nå den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet. For at finde den rette balance mellem en hurtig gennemførelse og behovet for at undgå betydelige forstyrrelser for operatørerne bør den gradvise nedsættelse af takster starte på et niveau, der ligger tæt op ad de nuværende gennemsnitlige termineringstakster for taleopkald i mobilnet og falde årligt over en treårig periode, inden de når den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet i 2024.

(22)

Derfor indfører denne forordning en treårig periode for den gradvise nedsættelse af takster, som når den omkostningseffektive fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet i 2024. Det burde ikke være nødvendigt med en overgangsperiode for så vidt angår udbydere i medlemsstater, som anvender højere takster end de fælles maksimale EU-dækkende termineringstakster for taleopkald i mobilnet for 2021, idet den gradvise nedsættelse af takster opfylder formålet med at udglatte virkningen af gennemførelsen af den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet.

(23)

I nogle medlemsstater ligger de nuværende regulerede maksimale termineringstakster for taleopkald i mobilnet under de termineringstakster for taleopkald i mobilnet, der er fastsat for 2021, 2022 og 2023 som følge af den gradvise nedsættelse af takster, og ligger tæt på den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i mobilnet. For at undgå potentielle stigninger i detailpriserne i disse medlemsstater som følge af en midlertidig stigning i de regulerede termineringstakster for taleopkald i mobilnet bør det være muligt fortsat at anvende de nuværende regulerede termineringstakster for taleopkald i mobilnet i disse medlemsstater indtil det år, hvor den maksimale termineringstakst for taleopkald i mobilnet som fastsat i denne forordning for det år er på niveau med eller ligger under disse medlemsstaters nuværende termineringstakster for det pågældende år.

(24)

Eftersom differencen mellem gennemsnittet af de nuværende termineringstakster for taleopkald i fastnet og den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet som fastsat i denne forordning er mindre end differencen for termineringstaksten for taleopkald i mobilnet, burde en gradvis nedsættelse af takster for så vidt angår terminering af taleopkald i fastnet ikke være nødvendig. Det burde være tilstrækkeligt at bevillige en overgangsperiode til visse medlemsstater for at sikre gnidningsløs overgang til den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet og undgå unødvendige forsinkelser af dens gennemførelse.

(25)

På baggrund af størrelsen af de nuværende termineringstakster for taleopkald i fastnet i visse medlemsstater og størrelsen af den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet som fastsat i denne forordning, er det berettiget at bevillige en overgangsperiode til nogle medlemsstater. Overgangsperioden starter fra datoen for anvendelse af denne forordning og slutter den 31. december 2021. I overgangsperioden kan der gælde særlige takster, som er forskellige fra den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet, i de berørte medlemsstater.

(26)

I de medlemsstater, hvor de nuværende termineringstakster for taleopkald i fastnet er betydeligt højere end den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet, er det berettiget at bevillige en overgangsperiode for at give mulighed for gradvist at tilpasse disse takster. I alle medlemsstater undtagen to, hvor de nuværende termineringstakster for taleopkald i fastnet ligger over 0,0875 eurocent (den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet plus 25 %), bør den maksimale termineringstakst for taleopkald i fastnet i 2021 være lig med medlemsstaternes nuværende takster reduceret med 20 %. I Polen og Finland, som endnu ikke har fulgt principperne i Kommissionens henstilling 2009/396/EF (2), og som på nuværende tidspunkt har meget høje termineringstakster for taleopkald i fastnet, vil en reduktion på 20 % ikke være et tilstrækkeligt skridt hen imod den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet. Derfor bør deres takst i overgangsperioden være den samme som for medlemsstaten med den højeste takst i løbet af overgangsperioden, eksklusive disse to medlemsstater. Med hensyn til de resterende medlemsstater, hvor de nuværende termineringstakster for taleopkald i fastnet ligger under den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet, eller hvor en reduktion på 20 % vil bringe dem op på eller under den fælles maksimale EU-dækkende termineringstakst for taleopkald i fastnet, burde det ikke være nødvendigt med en overgangsperiode.

(27)

Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 75, stk. 1, i direktiv (EU) 2018/1972 og har afgivet en udtalelse den 15. oktober 2020 —