EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D2107

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/2107 af 14. december 2020 om ændring af beslutning 2007/25/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode (meddelt under nummer C(2020) 8789) (EØS-relevant tekst)

C/2020/8789

EUT L 425 af 16.12.2020, p. 103–104 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2021; stiltiende ophævelse ved 32021R1938

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2020/2107/oj

16.12.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 425/103


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/2107

af 14. december 2020

om ændring af beslutning 2007/25/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

(meddelt under nummer C(2020) 8789)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 576/2013 af 12. juni 2013 om ikke-kommerciel flytning af selskabsdyr og om ophævelse af forordning (EF) nr. 998/2003 (1), særlig artikel 36, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens beslutning 2007/25/EF (2) er der fastsat visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza (HPAI) og flytning af fugle holdt som selskabsdyr, der ledsager deres ejere, til Unionen. Beslutningen blev vedtaget som en reaktion på udbrud af HPAI af subtype H5N1 med henblik på at beskytte dyrs og menneskers sundhed i Unionen, og den finder anvendelse indtil den 31. december 2020.

(2)

Der forekommer stadig udbrud af HPAI af forskellige H5-subtyper og — sjældnere — af H7-virus hos fjerkræ og andre fugle i fangenskab rundt om i verden. HPAI er blevet endemisk i flere tredjelande og er nået til andre tredjelande for første gang. Truslen om indslæbning af HPAI-virus til Unionen via ikke-kommerciel flytning af fugle holdt som selskabsdyr fra tredjelande består, og de risikobegrænsende foranstaltninger i beslutning 2007/25/EF bør derfor opretholdes.

(3)

Der er i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 576/2013 blevet udarbejdet en delegeret retsakt og en gennemførelsesretsakt om dyresundhedsmæssige krav og certificeringskrav vedrørende ikke-kommerciel flytning til Unionen af fugle holdt som selskabsdyr. Visse bestemmelser i disse retsakter er midlertidig fortsat under drøftelse, og disse to retsakter, som permanent skal erstatte de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i beslutning 2007/25/EF, vil derfor ikke blive vedtaget før den 31. december 2020, hvilket er den dato, hvor beslutning 2007/25/EF udløber.

(4)

På baggrund af den epidemiologiske situation på globalt plan med hensyn til HPAI er det derfor nødvendigt at forlænge anvendelsesperioden for beslutning 2007/25/EF indtil den 31. december 2021, hvor den delegerede retsakt og gennemførelsesretsakten om fastsættelse af de krav, der skal erstatte dem, der i dag er indeholdt i beslutning 2007/25/EF, efter planen skal være vedtaget.

(5)

Beslutning 2007/25/EF bør derfor ændres.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 6 i beslutning 2007/25/EF ændres »31. december 2020« til »31. december 2021«.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. december 2020.

På Kommissionens vegne

Stella KYRIAKIDES

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 178 af 28.6.2013, s. 1.

(2)  Kommissionens beslutning 2007/25/EF af 22. december 2006 om visse beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med højpatogen aviær influenza og transport af fugle holdt som selskabsdyr, der ledsager deres ejere, til Fællesskabet (EUT L 8 af 13.1.2007, s. 29).


Top