EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020R0427

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/427 af 13. januar 2020 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår visse detaljerede produktionsregler for økologiske produkter (EØS-relevant tekst)

C/2020/51

EUT L 87 af 23.3.2020, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/01/2021

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/427/oj

23.3.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 87/1


KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2020/427

af 13. januar 2020

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 for så vidt angår visse detaljerede produktionsregler for økologiske produkter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 (1), særlig artikel 12, stk. 2, litra e), artikel 14, stk. 2, litra c), og artikel 15, stk. 2, litra a) og d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I kapitel III i forordning (EU) 2018/848 fastsættes de generelle produktionsregler for økologiske produkter, mens de detaljerede produktionsregler fastsættes i forordningens bilag II.

(2)

Eftersom de frø, der anvendes til produktion af spirer, udelukkende anvender frøenes reserver til denne proces, og de konsumeres direkte som fødevare, bør frø, der anvendes til produktion af spirer, være økologiske.

(3)

Hvad angår fodring af bifamilier vil anvendelsen af pollen fra økologisk biavl kunne hindre bilarverne i at sulte i tilfælde, hvor familiernes overlevelse er i fare som følge af de klimatiske forhold. For at øge bifamiliernes overlevelseschancer bør det derfor også være tilladt at fodre dem med økologisk pollen.

(4)

Hvad angår kravene til akvakulturdyrs oprindelse, navnlig produktionen af yngel, foregår opdræt af larver i tre faser, nemlig udklækning af æg og den autotrofe fase, hvor larverne fortærer deres blommesæk, den heterotrofe fase, hvor larverne fodres med plankton, og den sidste fase, hvor larverne vænnes til en ny fodertype. Eftersom larverne i denne sidste fase udvikler sig til ungfisk, bør der fastsættes nye betingelser for produktionen af yngel, som omfatter den nyeste viden om sektoren i overensstemmelse med de økologiske principper.

(5)

De gældende regler om foder til kødædende akvakulturdyr omfatter en generel kvantitativ restriktion for foder af vegetabilsk oprindelse. Eftersom foderet derfor ikke opfylder de ernæringsmæssige behov hos alle arter og i alle udviklingsstadier, bør denne restriktion udgå.

(6)

Bilag II til forordning (EU) 2018/848 bør derfor ændres.

(7)

Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør nærværende forordning finde anvendelse fra den dag, hvor forordning (EU) 2018/848 finder anvendelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EU) 2018/848 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2021.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. januar 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 150 af 14.6.2018, s. 1.


BILAG

I bilag II til forordning (EU) 2018/848 foretages følgende ændringer:

1)

Del I, punkt 1.3, affattes således:

»1.3.

Uanset punkt 1.1 er produktion af spirer, forudsat at frøene er økologiske, og drivning af julesalat ved blandt andet dypning i rent vand tilladt.«

2)

Del II, punkt 1.9.6.2, litra b), affattes således:

»b)

Bifamilier må kun fodres, hvis det på grund af de klimatiske forhold er nødvendigt for familiernes overlevelse. I så fald fodres familierne med økologisk honning, økologisk pollen, økologisk sukkeropløsning eller økologisk sukker.«

(3)

I del III foretages følgende ændringer:

a)

I punkt 3.1.2 tilføjes følgende punkt:

»3.1.2.3.

Produktion af yngel

Ved opdræt af larver af saltvandsfiskearter kan der anvendes opdrætssystemer (helst »mesokosmosopdræt« eller »storopdræt«). Disse opdrætssystemer skal opfylde følgende krav:

a)

den indledende populationstæthed skal være under 20 æg eller larver pr. liter

b)

larveopdrætstanken skal have et rumfang på mindst 20 m3, og

c)

larverne skal næres af den naturlige plankton, der udvikles i tanken, som i det fornødne omfang suppleres med eksternt produceret plante- og dyreplankton.«

b)

I punkt 3.1.3.3 affattes litra e) således:

»e)

økologiske fodermidler af vegetabilsk eller animalsk oprindelse.«


Top