Back to EUR-Lex homepage

EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search
You are here

Document 62015CN0649

Sag C-649/15 P: Appel iværksat den 3. december 2015 af TV2/Danmark A/S til prøvelse af dom afsagt den 24. september 2015 af Retten (Ottende Afdeling) i sag T-674/11, TV2/Danmark A/S mod Europakommissionen

EUT C 48 af 8.2.2016, p. 23–25 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

8.2.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 48/23

Appel iværksat den 3. december 2015 af TV2/Danmark A/S til prøvelse af dom afsagt den 24. september 2015 af Retten (Ottende Afdeling) i sag T-674/11, TV2/Danmark A/S mod Europakommissionen

(Sag C-649/15 P)

(2016/C 048/29)

Processprog: dansk

Parter

Appellant: TV2/Danmark A/S (ved O. Koktvedgaard, advokat)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Kongeriget Danmark, Viasat Broadcasting UK Ltd

Påstande

1.

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som den frifinder Kommissionen for TV2's principale påstand. Domstolen træffer afgørelse i sagen og den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den fastslår, at de undersøgte foranstaltninger udgjorde statsstøtte omfattet af artikel 107, stk. 1, TEUF. Subsidiært hjemvises denne del af sagen til Retten til fornyet behandling.

2.

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som den frifinder Kommissionen for anden del af TV2's subsidiære påstand. Domstolen træffer afgørelse i sagen og den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som den fastslår, at de licensmidler, der i årene 1997-2002 blev overført til TV2 og derefter videreført til Regionerne, udgjorde statsstøtte til TV2. Subsidiært hjemvises denne del af sagen til Retten til fornyet behandling.

3.

Den appellerede dom ophæves, for så vidt som den pålægger TV2 at bære sine egne omkostninger og betale tre fjerdele af Kommissionens omkostninger. Kommissionen tilpligtes at betale TV2's sagsomkostninger for Retten såvel som for Domstolen. Såfremt der sker hjemvisning til Retten, henvises afgørelsen om sagsomkostninger for den hjemviste del af sagen også til Retten.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

1.

TV2 gør gældende, at den del af den appellerede dom, der forkaster TV2’s første anbringende og dermed TV2’s principale påstand, er i strid med statsstøttebegrebet i artikel 107, stk. 1, TEUF, og således behæftet med en retlig fejl. Det baserer TV2 på følgende overordnede argumenter:

—

Den appellerede doms afvisning af Rigsrevisionens kontrol som tilstrækkelig til at opfylde fjerde Altmark-betingelse er baseret på en streng bogstavelig anvendelse af betingelsens krav om en omkostningssammenligning. Det er retligt forkert.

—

Modsat det Retten anfører i den appellerede dom, medfører den særlige karakter af TV2’s public service opgave og den retroaktive anvendelse af Altmark-betingelserne, at der skulle foretages en formålsbaseret anvendelse af betingelsen, jf. princippet i Rettens dom af 12. februar 2008, BUPA, T-289/03, Sml., EU:T:2008:29, m.fl.

—

Rigsrevisionens løbende kontrol med, at TV2 var en økonomisk veldrevet virksomhed, sikrede, at fjerde Altmark-betingelses grundlæggende formål var opfyldt, og var dermed under de særlige omstændigheder i TV2’s sag og på baggrund af en formålsbaseret anvendelse af betingelsen, tilstrækkeligt til at anse fjerde Altmark-betingelse for opfyldt.

2.

TV2 gør endvidere gældende, at den del af den appellerede dom, der realitetsbehandler og forkaster anden del af TV2’s subsidiære påstand, er behæftet med en retlig fejl, idet den er i strid med grundlæggende processuelle principper. Det baserer TV2 på følgende overordnede argumenter:

—

Kommissionen havde i sit svarskrift erklæret sig enig med TV2 i, at de licensmidler, TV2 videreførte til regionerne i perioden 1997-2002, ikke udgjorde statsstøtte til TV2. Retten traf dermed afgørelse ultra petita, da den realitetsbehandlede og forkastede anden del af TV2’s subsidiære påstand. Den appellerede dom er dermed behæftet med en retlig fejl.

—

Retten tog endvidere stilling til realiteten på grundlag af sin egen argumentation. Rettens antagelser i den appellerede doms præmis 165-174 er således på intet tidspunkt under sagens behandling fremført af TV2 eller Kommissionen og kan heller ikke genfindes i den anfægtede afgørelse. Retten overskred herved rammerne for sin legalitetskontrol.

—

Retten krænkede samtidig kontradiktionsprincippet, jf. artikel 47 i Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, idet den baserede sin afgørelse på anbringender og argumenter, som ikke har været drøftet mellem sagens parter.

3.

TV2 gør endelig gældende, at den del af den appellerede dom, der realitetsbehandler og forkaster anden del af TV2’s subsidiære påstand (præmis 165-174), er behæftet med en retlig fejl, idet den er baseret på en åbenbart urigtig udlægning af dansk ret, og idet den er i strid med statsstøttebegrebet i artikel 107, stk. 1, TEUF. Det baserer TV2 på følgende overordnede argumenter:

—

Retten antager og lægger afgørende vægt på, at TV2 som et led i opfyldelsen af sin forpligtigelse til at sprede regionernes programmer modtog ydelser fra regionerne i form af levering af regionale programmer, og at videreførelsen af licensmidler udgjorde et vederlag for disse programmer. Dette kan ikke udledes af akterne i sagen for Retten og er i åbenbar modstrid med dansk ret. Den retlige test, der kan udledes af den appellerede doms præmis 166, 167 og 171, er dermed reelt opfyldt.

—

Retten inddrager i den appellerede doms præmis 166, 167 og 173, første punktum, et hypotetisk scenarie som et led i statsstøttevurderingen. Dette scenarie var både utænkeligt i praksis og er uden relevans for statsstøttevurderingen. Det afgørende er realiteten i TV2’s sag, dvs. at TV2 ikke havde nogen økonomisk fordel af de videreførte licensmidler. TV2 var offentligretligt forpligtet til at overføre licensmidlerne til regionerne og opfyldte også denne pligt i praksis. Rettens afgørelse er dermed i strid med statsstøttebegrebet i artikel 107, stk. 1, TEUF.
Top