Appel iværksat den 3. marts 2015 af Internationaler Hilfsfonds e.V. til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 9. januar 2015 i sag T-482/12, Internationaler Hilfsfonds e.V. mod Kommissionen

(Sag C-103/15 P)

(2015/C 302/16)

Processprog: tysk

Parter

Appellant: Internationaler Hilfsfonds e.V. (ved Rechtsanwalt H.-H. Heyland)

Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Denne appel er iværksat i henhold til artikel 56 i statutten for Domstolen, til prøvelse af Rettens kendelse af 9. januar 2015 i sag T-482/12. Med denne kendelse afviste Retten Internationaler Hilfsfonds e.V.’s søgsmål mod Europa-Kommissionen på grund af ufuldstændig fremlæggelse af dokumentation og søgsmålsgrunde. Kommissionen var imidlertid — i medfør af de krav, der følger af Rettens dom af 22. maj 2012 i sag T-300/10, og med enkelte undtagelser — forpligtet til at give appellanten fuldstændig dokumentation om sagsakten vedrørende LIEN 97-2011-aftalen. Disse krav blev ikke efterkommet: Kommissionen forsynede i stedet adskillige dokumenter med tomme passager og overstregninger og flere dokumenter blev slet ikke udleveret. I sin stævning af 27. oktober 2012 nedlagde Internationaler Hilfsfonds e.V. sine påstande i det hele og henviste til den skrivelse, som den havde rettet til Kommissionen den 27. juli 2012, og som var vedlagt som bilag, hvori den havde opfordret Kommissionen til at træffe de nødvendige opfølgningsforanstaltninger i henhold til artikel 266 TEUF sammenholdt med artikel 254, stk. 6 TEUF. Internationaler Hilfsfonds e.V. fremlagde ligeledes den heraf følgende brevveksling for Retten og vedlagde desuden samme brevveksling som bilag til stævningen.

I den dom der anfægtes med denne appel, fastslog Retten, at stævningen ikke opfylder de formkrav, der følger af procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra c), og at søgsmålsgrundene ikke var tilstrækkeligt klart angivet. Appellanten bestrider dette, idet den — ikke kun kortfattet — men derimod udførligt fremlagde søgsmålsgrundene og alle de oplysninger, der uden videre gjorde det muligt for Retten at tage stilling til sagens genstand. Appellanten kritiserer navnlig, at Retten ligeledes afviste appellantens subsidiære påstand om at erklære Kommissionens afgørelse af 28. august 2012 (hvormed Kommissionen udleverede de ufuldstændige dokumenter) delvis ugyldig — selv om Retten i denne henseende havde anerkendt, at påstanden kunne antages til realitetsbehandling.

Appellanten har endvidere anført, at Retten betegnede de skrivelser, appellanten havde vedlagt i form af bilag, som generelle henvisninger og tog ikke hensyn til disse, selv om de bidrog til præciseringen af de i stævningen anførte søgsmålsgrunde og skrivelser og således udgjorde en integreret del af stævningen. Appellanten anfægter ligeledes Rettens opfattelse, hvorefter den af appellanten indgivne replik er uvirksom — selv om appellanten i overensstemmelse med procesreglementet indgav denne som supplement til stævningen med præcisering af stævningens argumenter og med fremlæggelse af samtlige anfægtede dokumenter. Appellanten mener, at den appellerede dom er behæftet med retlige mangler, idet den er baseret på alvorlige procedurefejl, og at Retten således har tilsidesat appellantens ret til en effektiv domstolsprøvelse.