29.12.2015

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 343/1

---

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/2446

af 28. juli 2015

til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 290,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (1), særlig artikel 2, 7, 10, 24, 31, 36, 40, 62, 65, 75, 88, 99, 106, 115, 122, 126, 131, 142, 151, 156, 160, 164, 168, 175, 180, 183, 186, 196, 206, 212, 216, 221, 224, 231, 235, 253 og 265, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved forordning (EU) nr. 952/2013 (kodeksen) får Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeret beføjelse til at supplere visse af kodeksens ikke-væsentlige elementer. Kommissionen opfordres således til inden for rammerne af Lissabontraktaten at udøve nye beføjelser med henblik på at sikre en klar og korrekt anvendelse af kodeksen.

(2)	Kommissionen har i forbindelse med det forberedende arbejde gennemført relevante høringer, bl.a. på ekspertniveau og med de relevante interessenter, som aktivt har bidraget til udarbejdelsen af denne forordning.

(3)

Kodeksen fremmer brugen af informations- og kommunikationsteknologi, som beskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF (2), hvilket er afgørende for at sikre handelslettelser og samtidig en effektiv toldkontrol, således at der bliver færre omkostninger for erhvervslivet og færre risici for samfundet. Al udveksling af oplysninger toldmyndighederne imellem og mellem de økonomiske operatører og toldmyndighederne samt lagring af sådanne oplysninger ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker kræver, at der vedtages nærmere specifikationer af de informationssystemer, der anvendes til lagring og behandling af toldoplysninger, og at Kommissionen og medlemsstaterne bliver enige om at fastlægge disse elektroniske systemers formål og omfang. Der er også behov for nærmere oplysninger om de specifikke systemer vedrørende toldformaliteter eller -procedurer eller om de systemer, hvor den harmoniserede grænseflade i EU er en fast bestanddel i systemet, der giver en direkte og EU-harmoniseret adgang til handel, i form af en tjeneste, der er integreret i det elektroniske toldsystem.

(4)	Procedurerne, der er baseret på elektroniske systemer, som var fastlagt i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (3), og som allerede anvendes inden for import, eksport og transit, har vist sig at fungere godt. Det bør derfor sikres, at disse regler fortsat anvendes.

(5)

For at fremme og ensrette anvendelsen af elektroniske databehandlingsteknikker bør der fastsættes fælles datakrav for hvert af de områder, som disse databehandlingsteknikker skal anvendes inden for. De fælles datakrav bør være i overensstemmelse med gældende EU-bestemmelser og nationale bestemmelser om databeskyttelse.

(6)

For at sikre lige vilkår mellem postvirksomheder og andre virksomheder bør der vedtages en fælles ramme for toldbehandling af brev- og postforsendelser med henblik på anvendelse af elektroniske systemer. For at lette samhandelen og samtidig forebygge svig og beskytte forbrugernes rettigheder, bør der fastsættes hensigtsmæssige og gennemførlige regler for toldangivelse af postforsendelser, som tager hensyn til postvirksomhedernes befordringspligt i henhold til Verdenspostforeningens bestemmelser.

(7)

For at øge fleksibiliteten for de økonomiske operatører og toldmyndighederne bør det være muligt at anvende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker i de tilfælde, hvor der er begrænset risiko for svig. Det bør navnlig være tilfældet med meddelelse af toldskyld; udveksling af oplysninger vedrørende betingelser for fritagelse for importafgift; toldmyndighedernes anvendelse af samme form for informationsudveksling som klareren, når denne har indgivet en angivelse ved hjælp af andre midler end elektroniske dataudvekslingsteknikker; præsentation af et masterreferencenummer (MRN) ved transit på anden vis end på et forsendelsesledsagedokument; muligheden for at indgive en eksportangivelse med tilbagevirkende kraft og frembyde varerne på udgangstoldstedet samt bevis for, at varerne har forladt Unionens toldområde; eller udveksling og lagring af oplysninger i forbindelse med en ansøgning og en afgørelse vedrørende bindende oprindelsesoplysninger.

(8)

I de tilfælde, hvor brugen af elektroniske databehandlingsteknikker ville kræve en uforholdsmæssigt stor indsats af de økonomiske operatører, bør det med henblik på at lette denne byrde være muligt at anvende andre midler, særligt i forbindelse med bevis for toldmæssig status som EU-varer i kommercielle sendinger af begrænset værdi eller anvendelse af mundtlige angivelser til eksport af kommercielle varer, forudsat at værdien heraf ikke overskrider den statistiske tærskelværdi. Det samme gælder for en rejsende, som ikke er en økonomisk operatør, når han indgiver en anmodning om at få et bevis for den toldmæssige status som EU-varer, eller for fiskerfartøjer op til en vis længde. Desuden vil en forpligtelse til at anvende elektroniske databehandlingsteknikker være i strid med internationale aftaler, som pålægger en forpligtelse til at anvende papir ved procedurerne.

(9)

Med henblik på den individuelle identifikation af de økonomiske operatører bør det gøres klarere, at hver enkelt økonomisk operatør kun skal registreres én gang med et klart defineret datasæt. Ved at registrere økonomiske operatører, der ikke er etableret i Den Europæiske Union, samt andre personer end økonomiske operatører sikres det, at elektroniske systemer, der anvender et EORI-nummer som eneste utvetydige reference til den økonomiske operatør, bliver mere velfungerende. Dataene bør ikke opbevares længere end nødvendigt, og der bør derfor indføres regler for ugyldiggørelse af et EORI-nummer.

(10)

Den periode, hvori en person, der ansøger om en afgørelse vedrørende anvendelse af toldforskrifterne (ansøgeren), kan udøve sin ret til at blive hørt, bør være tilstrækkelig lang til, at ansøgeren kan forberede og fremlægge sine synspunkter for toldmyndighederne. Den bør dog kunne indskrænkes, hvis afgørelsen vedrører resultatet af en kontrol af varer, der ikke er angivet korrekt til toldvæsenet.

(11)	For at finde den rette balance mellem toldmyndighedernes effektive varetagelse af deres opgaver og retten til at blive hørt, er det nødvendigt at fastsætte nogle undtagelser fra denne ret.

(12)

For at toldmyndighederne kan træffe afgørelser, som på mest effektiv vis vil være gældende i hele EU, bør der fastsættes ensartede og klare betingelser for både toldmyndighederne og ansøgeren. Disse betingelser bør navnlig vedrøre antagelse af en ansøgning om afgørelse, ikke kun i forbindelse med nye ansøgninger, men også under hensyntagen til eventuelle tidligere annullerede eller tilbagekaldte afgørelser, eftersom denne antagelse kun bør omfatte ansøgninger, der giver toldmyndighederne de fornødne oplysninger til at undersøge ansøgningen.

(13)	Hvis toldmyndighederne anmoder om supplerende oplysninger for at kunne træffe en afgørelse, bør fristen for at træffe den pågældende afgørelse kunne forlænges, så der kan foretages en passende undersøgelse af alle de oplysninger, der indgives af ansøgeren.

(14)

I nogle tilfælde bør en afgørelse få virkning fra en anden dato end den dato, hvor ansøgeren modtager den eller må antages at have modtaget den, navnlig hvis ansøgeren har anmodet om, at afgørelsen får virkning en anden dato, eller den er betinget af, at ansøgeren gennemfører visse formaliteter. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør disse tilfælde defineres nøje.

(15)	Af samme årsag bør de tilfælde, hvor en toldmyndighed er forpligtet til at revurdere og om nødvendigt suspendere en afgørelse, også defineres nøje.

(16)	For at sikre tilstrækkelig fleksibilitet og lette den revisionsbaserede kontrol bør der fastsættes et yderligere kriterie for de tilfælde, hvor det ikke er muligt at bestemme, hvem der er den kompetente myndighed i henhold til kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit.

(17)	For at lette samhandelen bør det fastsættes, at ansøgninger om afgørelser vedrørende bindende oplysninger også kan indgives i de medlemsstater, hvor oplysningerne skal anvendes.

(18)	For at undgå udstedelse af ukorrekte eller uensartede afgørelser vedrørende bindende oplysninger bør det fastslås, at der bør gælde særlige frister for udstedelse af afgørelser vedrørende bindende oplysninger, når den almindelige frist ikke kan overholdes.

(19)

Mens forenklingerne for en autoriseret økonomisk operatør (AEO) for nemheds skyld bør ske som led i de specifikke forenklinger af toldbestemmelserne, skal lettelserne for autoriserede økonomiske operatører vurderes på baggrund af de sikkerheds- og sikringsrelaterede risici, der er knyttet til en bestemt procedure. Eftersom risiciene håndteres, når en økonomisk operatør med bevilling til at udnytte sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser (AEOS) som omhandlet i kodeksens artikel 38, stk. 2, litra b), indgiver en toldangivelse eller en reeksportangivelse for varer, der føres ud af Unionens toldområde, bør risikovurderinger, der foretages af sikkerheds- og sikringshensyn, foretages på grundlag af en sådan angivelse, og der bør ikke kræves andre oplysninger end dem, der er anført i denne angivelse. I betragtning af betingelserne for indrømmelse af status som autoriseret økonomisk operatør bør denne nyde en mere fordelagtig behandling i forbindelse med kontrol, medmindre kontrollerne bringes i fare eller er påkrævede på grund af et særligt forhøjet trusselsniveau eller forpligtelser i medfør af anden EU-lovgivning.

(20)

Ved afgørelse 94/800/EF (4) godkendte Rådet aftalen om oprindelsesregler (WTO-GATT 1994), der er knyttet som bilag til slutakten, som blev undertegnet i Marrakesh den 15. april 1994. I henhold til aftalen om oprindelsesregler bør specifikke regler for bestemmelse af oprindelse for visse produktsektorer først og fremmest tage udgangspunkt i det land, hvor fremstillingsprocessen har ført til en ændring i tariferingen. Kun når det ud fra dette kriterium ikke er muligt at bestemme, i hvilket land den sidste væsentlige forarbejdning har fundet sted, kan der anvendes andre kriterier, f.eks. et merværdikriterium eller bestemmelse af en specifik forarbejdning. Eftersom Unionen er part i denne aftale, bør Unionens toldlovgivning indeholde bestemmelser, der afspejler principperne i aftalen, til bestemmelse af, i hvilket land den sidste væsentlige forarbejdning af varerne har fundet sted.

(21)	Med henblik på at undgå manipulation af de importerede varers oprindelse for at undgå bestemte handelspolitiske foranstaltninger bør den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning af en vare i visse tilfælde anses for ikke at være økonomisk berettiget.

(22)

De oprindelsesregler, der gælder i forbindelse med definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og med kumulation inden for rammerne af Unionens generelle toldpræferenceordning (GSP) og af de toldpræferenceforanstaltninger, som Unionen vedtager ensidigt for visse lande eller territorier, bør fastsættes med henblik på at sikre, at de pågældende præferenceforanstaltninger kun anvendes på de varer, der reelt har oprindelse i GSP-berettigede lande eller i de lande eller territorier, som Unionen har vedtaget ensidige toldpræferencer for, og dermed at de begunstiger de tilsigtede modtagere.

(23)

For at undgå uforholdsmæssigt høje administrationsomkostninger og samtidig beskytte Unionens finansielle interesser er det i forbindelse med forenklinger og lettelser nødvendigt at sikre, at tilladelsen til at fastsætte specifikke beløb vedrørende toldværdi på grundlag af specifikke kriterier er underlagt passende betingelser.

(24)

Det er nødvendigt at fastsætte beregningsmetoder til fastsættelse af det importafgiftsbeløb, der skal pålægges forædlingsprodukter fremstillet ved aktiv forædling, og for de tilfælde, hvor der er opstået toldskyld for forædlingsprodukter, som er resultatet af proceduren for passiv forædling, og hvor der skal anvendes en særlig importafgift.

(25)	Der bør ikke kræves sikkerhedsstillelse for varer, der er henført under proceduren for midlertidig indførsel, når dette ikke er økonomisk berettiget.

(26)

Den mest almindelige måde at sikre betalingen af toldskyld på er et kontant depositum eller tilsvarende eller tilsagn fra en kautionist; de økonomiske operatører bør dog have mulighed for at stille andre former for sikkerhed for toldmyndighederne, så længe disse former for sikkerhedsstillelse giver tilsvarende forsikring om, at det import- eller eksportafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden og andre afgifter, vil blive betalt. Det er derfor nødvendigt at fastlægge disse andre former for sikkerhedsstillelse og fastsætte specifikke regler for deres anvendelse.

(27)

For at sikre passende beskyttelse af Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser og lige vilkår for de økonomiske operatører bør de økonomiske operatører alene kunne drage fordel af en samlet sikkerhedsstillelse med et nedsat beløb eller en fritagelse for sikkerhedsstillelse, hvis de opfylder visse betingelser, der påviser deres pålidelighed.

(28)	Af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at supplere kodeksens regler for frigivelse af sikkerhedsstillelse, når varerne er henført under proceduren for EU-forsendelse, og når der anvendes et CPD-carnet eller et ATA-carnet.

(29)	Meddelelsen af toldskyld er ikke berettiget i visse situationer, hvor det pågældende beløb er lavere end 10 EUR. Toldmyndighederne bør derfor fritages for meddelelse af toldskyld i disse tilfælde.

(30)

For at undgå, at der foretages opkrævning i de tilfælde, hvor der sandsynligvis vil blive indrømmet fritagelse for import- eller eksportafgifter, er det nødvendigt at indføre en mulighed for at suspendere fristen for betaling af afgiftsbeløbet, indtil den pågældende afgørelse er truffet. For at beskytte Unionens og medlemsstaternes finansielle interesser, bør der for at opnå en sådan suspension kræves en sikkerhedsstillelse, undtagen hvis dette vil medføre alvorlige økonomiske eller sociale problemer. Det samme bør gælde, når toldskylden er opstået som følge af manglende efterlevelse, forudsat at den pågældende person ikke har gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

(31)

For at sikre ensartede vilkår for gennemførelse af kodeksen og skabe klarhed om de detaljerede regler, som danner grundlaget for den praktiske gennemførelse af kodeksens bestemmelser, herunder specifikationer og procedurer, bør der fastsættes krav til og gives en nærmere præcisering af betingelserne for ansøgning om godtgørelse eller fritagelse, meddelelse af en afgørelse om godtgørelse eller fritagelse samt formaliteterne ved og fristerne for vedtagelse af en afgørelse om godtgørelse eller fritagelse. Der bør gælde generelle bestemmelser, når afgørelserne skal træffes af medlemsstaternes toldmyndigheder, hvorimod der bør fastsættes en specifik procedure for de tilfælde, hvor afgørelsen skal træffes af Kommissionen. Denne forordning indeholder reglerne for den procedure, der skal anvendes, når Kommissionen skal træffe afgørelse om godtgørelse eller fritagelse, navnlig vedrørende fremsendelse af sagen til Kommissionen, meddelelse af afgørelsen og udøvelse af retten til at blive hørt, under hensyntagen til dels Unionens interesse i at sikre, at toldforskrifterne overholdes, dels de økonomiske operatører, som handler i god tro.

(32)

Hvis toldskylden ophører som følge af situationer, der betragtes som misligholdelse uden væsentlige følger for den berørte toldprocedures korrekte forløb, bør disse situationer navnlig omfatte tilfælde af manglende efterlevelse af visse forpligtelser, forudsat at der efterfølgende kan rettes op på den manglende efterlevelse.

(33)

Erfaringerne med brugen af det elektroniske system til summariske indpassageangivelser og kravene om toldbehandling som følge af EU's handlingsplan for luftfartsikkerhed (5) har understreget behovet for at forbedre datakvaliteten af sådanne angivelser, bl.a. ved at forpligte de reelle parter i forsyningskæden til at begrunde transaktionen og varebevægelsen. Eftersom kontraktlige forpligtelser forhindrer transportøren i at give alle de fornødne oplysninger, er det nødvendigt at fastslå disse tilfælde, og hvem der besidder og skal give disse oplysninger.

(34)

For at gøre risikovurderingen, der foretages af sikkerheds- og sikringshensyn, mere effektiv inden for lufttransport og, når det drejer sig om containergods, inden for søtransport bør de krævede oplysninger indgives, før varerne lastes på flyet eller fartøjet, hvorimod risikovurderingen i andre tilfælde af varetransport også kan være effektiv, når oplysningerne indgives før varernes ankomst til Unionens toldområde. Af samme årsag er det berettiget at erstatte den generelle fritagelse for forpligtelsen til at indgive en summarisk indpassageangivelse for varer, der forsendes i henhold til Verdenspostforeningens bestemmelser, med en fritagelse for brevforsendelser og at fjerne fritagelsen på grundlag af varernes værdi, idet værdien ikke kan være et kriterium for vurdering af sikkerheds- og sikringsrisikoen.

(35)

For at sikre, at varebevægelse kan foregå gnidningsløst, bør der anvendes visse toldformaliteter og kontroller ved handel med EU-varer mellem parter i Unionens toldområde, som bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF (6) eller Rådets direktiv 2008/118/EF (7) finder anvendelse på, og resten af Unionens toldområde, eller ved handel mellem parter i dette område, hvor disse bestemmelser ikke finder anvendelse.

(36)

Som hovedregel bør frembydelse af varerne ved ankomst til Unionens toldområde og midlertidig opbevaring af varer ske på det kompetente toldsted eller i lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, der udelukkende drives af en indehaver af en bevilling, der er givet af toldmyndighederne. For at sikre de økonomiske operatører og toldmyndigheder størst mulig fleksibilitet bør det være muligt at godkende et andet sted end det kompetente toldsted til frembydelse af varer eller et andet sted end en lagerfacilitet til midlertidig opbevaring til midlertidig opbevaring af varerne.

(37)

For at skabe øget klarhed for de økonomiske operatører med hensyn til toldbehandlingen af varer, der indføres i Unionens toldområde, bør der fastsættes regler for de situationer, hvor formodningen om toldmæssig status som EU-varer ikke gælder. Der bør desuden fastlægges regler for de situationer, hvor varerne beholder deres status som EU-varer, når de føres midlertidigt ud af Unionens toldområde og genindføres, så både de handlende og toldmyndighederne kan håndtere disse varer effektivt ved genindførsel. Der bør fastsættes betingelser for at gøre det lettere at føre bevis for toldmæssig status som EU-varer med henblik på at lette de økonomiske operatørers administrative byrde.

(38)

For at fremme en korrekt anvendelse af fritagelsen for importafgifter er det hensigtsmæssigt at fastlægge de tilfælde, hvor varerne anses for at være returneret i samme stand som den, de var i ved deres eksport, og de særlige tilfælde, hvor returnerede varer, som har været omfattet af foranstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik.

(39)

Ved regelmæssig anvendelse af en forenklet toldangivelse til henførsel af varer under en toldprocedure bør indehaveren af bevillingen skulle opfylde betingelser og kriterier svarende til dem, der gælder for autoriserede økonomiske operatører, for at sikre en korrekt anvendelse af forenklede angivelser. Disse betingelser og kriterier bør stå i et rimeligt forhold til fordelene ved den regelmæssige anvendelse af forenklede angivelser. Der bør desuden indføres harmoniserede regler vedrørende fristen for indgivelse af en supplerende angivelse og eventuel dokumentation, som manglede, da den forenklede angivelse blev indgivet.

(40)

For at finde den rette balance mellem lettelser og kontrol bør der fastsættes passende betingelser, som adskiller sig fra dem, der gælder ved særlige procedurer, for anvendelse af den forenklede angivelse og indskrivning i klarerens regnskaber i form af forenklet henførsel af varer under en toldprocedure.

(41)	Som følge af kravene om tilsyn med udpassage af varer bør indskrivning i klarerens regnskaber ved eksport og reeksport alene være mulig, hvis toldmyndighederne ikke har brug for en toldangivelse på basis af en transaktion og være begrænset til særlige tilfælde.

(42)	Hvis et importafgiftsbeløb potentielt ikke skal betales som følge af en ansøgning om trækning på et toldkontingent, er frigivelsen af varerne ikke betinget af, at der stilles en sikkerhed, når der ikke er grund til at antage, at toldkontingentet meget snart vil være opbrugt.

(43)	For at sikre større fleksibilitet for økonomiske operatører og toldmyndigheder bør personer, der har autorisation til at veje bananer, have lov til at udfærdige bananvejningscertifikater, som kan anvendes som dokumentation for verifikation af toldangivelsen om overgang til fri omsætning.

(44)	I nogle tilfælde er det hensigtsmæssigt, at der ikke opstår toldskyld for eller skal betales importafgift af indehaveren af autorisationen. Det bør derfor i disse tilfælde være muligt at forlænge fristen for afslutningen af en særlig procedure.

(45)

For at sikre den rette balance mellem begrænsning af både toldmyndighedernes og de økonomiske operatørers administrative byrde og en korrekt anvendelse af forsendelsesprocedurerne og forhindre misbrug heraf bør der indføres forenklede forsendelser til gavn for pålidelige økonomiske operatører, så vidt muligt på grundlag af harmoniserede kriterier. Betingelserne for at anvende disse forenklinger bør derfor bringes på linje med de betingelser og kriterier, der gælder for økonomiske operatører, der ønsker at få bevilget status som autoriseret økonomisk operatør.

(46)	For at forhindre mulige svigagtige handlinger ved visse transitforsendelser i forbindelse med eksport bør der fastsættes regler for specifikke tilfælde, når varer med toldstatus som EU-varer henføres under proceduren for ekstern forsendelse.

(47)

Unionen er kontraherende part i konventionen om midlertidig indførsel (8) samt alle senere ændringer heraf (Istanbulkonventionen). De særlige betingelser vedrørende midlertidig indførsel, hvorved ikke-EU-varer kan anvendes i Unionens toldområde med fuld eller delvis fritagelse for importafgift, som fastsættes i denne forordning, skal derfor være i overensstemmelse med denne konvention.

(48)

Toldprocedurerne for toldoplag, frizoner, særligt anvendelsesformål, aktiv forædling og passiv forædling bør forenkles og rationaliseres for at gøre det mere attraktivt for erhvervslivet at anvende særlige procedurer. De forskellige procedurer for aktiv forædling inden for tilbagebetalings- og suspensionsordningen og forarbejdning under toldkontrol bør derfor samles i en enkelt procedure for aktiv forædling.

(49)	Af hensyn til retssikkerheden og lige behandling af økonomiske operatører bør det afklares, hvornår det er nødvendigt at undersøge de økonomiske forudsætninger for aktiv og passiv forædling.

(50)	For at erhvervslivet kan udnytte fleksibiliteten i forbindelse med ækvivalente varer, bør det være muligt at anvende ækvivalente varer under proceduren for passiv forædling.

(51)	For at mindske de administrative omkostninger bør der fastsættes en længere gyldighedsperiode for bevillinger til særlig anvendelse og forædling, end den der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2454/93.

(52)	Der bør ikke kun kræves en afslutningsopgørelse ved aktiv forædling, men også ved særligt anvendelsesformål for at lette opkrævningen af eventuelle importafgiftsbeløb og dermed beskytte Unionens finansielle interesser.

(53)	Det bør præciseres, i hvilke tilfælde det er tilladt at transportere varer, der er henført under en anden særlig procedure end forsendelsesproceduren, således at det ikke er nødvendigt at anvende proceduren for eksterne EU-forsendelse, hvor der kræves to yderligere toldangivelser.

(54)

For at sikre en så effektiv og mindst forstyrrende risikovurdering som muligt, bør angivelsen forud for afgang indgives inden for fristerne under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder for den pågældende transportform. Ved skibstransport bør de relevante oplysninger, når det drejer sig om containergods, allerede indgives inden for en frist før fartøjet lastes, mens risikovurderingen i andre tilfælde af varetransport også kan gennemføres effektivt, når oplysningerne indgives inden for en frist, som er afhængig af, hvornår varerne forlader Unionens toldområde. Der bør kunne dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en angivelse forud for afgang, når typen af varer, transportformen eller særlige situationer giver anledning til at vurdere, at der ikke vil skulle kræves sikkerheds- eller sikringsmæssige oplysninger, uden at dette dog griber ind i forpligtelsen til at indgive en eksport- eller en reeksportangivelse.

(55)	For at sikre toldmyndighederne størst mulig fleksibilitet, når de håndterer visse uregelmæssigheder inden for rammerne af eksportproceduren, bør toldvæsenet på eget initiativ kunne erklære en toldangivelse for ugyldig.

(56)

Af hensyn til de økonomiske operatørers legitime interesser og for at sikre, at de afgørelser og bevillinger, som toldmyndighederne har truffet henholdsvis givet på grundlag af bestemmelserne i kodeksen eller på basis af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (9) og forordning (EØF) nr. 2454/93, bør der fastsættes overgangsbestemmelser med henblik på at tilpasse disse afgørelser og bevillinger til de nye regler.

(57)

For at give medlemsstaterne tilstrækkelig tid til at tilpasse toldsegl og segl af en særlig type, som anvendes til identifikation af varer henført under en forsendelsesprocedure, til de nye bestemmelser i denne forordning, bør der gælde en overgangsperiode, hvor medlemsstaterne fortsat kan anvende segl, der opfylder de tekniske specifikationer i forordning (EØF) nr. 2454/93.

(58)

De almindelige supplerende regler til kodeksen er tæt forbundne og kan ikke adskilles, da emnerne hænger sammen indbyrdes, samtidig med at de indeholder tværgående regler, der finder anvendelse på forskellige toldprocedurer. Det er derfor hensigtsmæssigt at samle dem i én forordning for at sikre retlig sammenhæng.

(59)	Bestemmelserne i denne forordning bør anvendes fra den 1. maj 2016 for at muliggøre den fulde anvendelse af kodeksen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Toldlovgivningens anvendelsesområde, toldmyndighedernes opgave samt definitioner

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»landbrugspolitisk foranstaltning«: bestemmelser i relation til import- og eksportaktiviteter for produkter, der er omfattet af bilag 71-02, punkt 1, 2 og 3

2)	»ATA-carnet«: det internationale tolddokument for midlertidig indførsel, der udstedes i henhold til ATA-konventionen eller Istanbul-konventionen

3)	»ATA-konventionen«: toldkonventionen vedrørende ATA-carnet for midlertidig indførsel af varer, der blev udfærdiget i Bruxelles den 6. december 1961

4)	»Istanbul-konventionen«: konventionen om midlertidig indførsel, der blev udfærdiget i Istanbul den 26. juni 1990

5)	»bagage«: alle varer, som en fysisk person medbringer på en rejse, uanset på hvilken måde

6)	»kodeks«: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen

7)	»EU-lufthavn«: enhver lufthavn beliggende i Unionens toldområde

8)	»EU-havn«: enhver havn beliggende i Unionens toldområde

9)	»konventionen om en fælles forsendelsesprocedure«: konventionen om en fælles forsendelsesprocedure (10)

10)	»fælles transitland«: et land, som ikke er en EU-medlemsstat, men som er part i konventionen om en fælles forsendelsesprocedure

11)	»tredjeland«: et land eller område uden for Unionens toldområde

12)	»CPD-carnet«: et internationalt tolddokument, som benyttes ved midlertidig indførsel af transportmidler, og som udstedes i henhold til Istanbul-konventionen

13)	»afgangstoldsted«: det toldsted, der antager en toldangivelse, hvorved varer henføres under en forsendelsesprocedure

14)	»bestemmelsestoldsted«: det toldsted, hvor varer, der henføres under en forsendelsesprocedure, frembydes med henblik på at bringe proceduren til ophør

15)	»toldsted for den første indpassage«: det toldsted, som er kompetent for toldtilsynet på det sted, hvortil transportmidlet, som benyttes til at transportere varerne, ankommer til Unionens toldområde fra et område uden for dette område

16)	»eksporttoldsted«: det toldsted, hvor eksportangivelsen eller reeksportangivelsen indgives for varer, der føres ud af Unionens toldområde

17)	»henførselstoldsted«: det toldsted, som er anført i bevillingen til en særlig procedure, jf. kodeksens artikel 211, stk. 1, og som er bemyndiget til at frigive varer til en særlig procedure

18)	»økonomiske operatørers registrerings- og identifikationsnummer« (EORI-nummer): et identifikationsnummer, som er unikt i Unionens toldområde, og som en toldmyndighed tildeler en økonomisk operatør eller en anden person for at registrere ham i toldøjemed

19)

»eksportør«: a) den i Unionens toldområde etablerede person, som på det tidspunkt, hvor angivelsen antages, er indehaver af kontrakten med modtageren i tredjelandet og har beføjelse til at beslutte, at varerne skal bringes til et bestemmelsessted uden for Unionens toldområde b) den privatperson, der medbringer varerne med henblik på eksport, hvis disse varer er indeholdt i vedkommendes personlige bagage c) i andre tilfælde den i Unionens toldområde etablerede person, som har beføjelse til at beslutte, at varerne skal bringes til et bestemmelsessted uden for Unionens toldområde

20)

»almindelig anerkendte regnskabsprincipper«: principper, som i et land på et givet tidspunkt er anerkendt eller finder væsentlig støtte i fagkredse, og som er bestemmende for, hvilke økonomiske midler og forpligtelser der skal bogføres som aktiver og passiver, hvilke ændringer i aktiver og passiver der skal bogføres, hvorledes aktiverne og passiverne samt de ændringer, der sker i disse, skal måles, hvilke oplysninger der skal offentliggøres og på hvilken måde, og hvilke finansielle oversigter der skal opstilles.

21)

»varer af ikke-kommerciel karakter«: a) varer i sendinger fra en privatperson til en anden, hvis sådanne sendinger: i) finder sted lejlighedsvis ii) udelukkende indeholder varer, som er bestemt til personlig brug for modtageren eller dennes familie, og som ikke ved deres beskaffenhed eller mængde giver anledning til at antage et kommercielt øjemed, og iii) sendes fra afsenderen til modtageren uden nogen form for vederlag b) varer i rejsendes personlige bagage, hvis disse: i) finder sted lejlighedsvis, og ii) udelukkende består af varer, der er bestemt til personlig brug for de rejsende eller deres familier eller er beregnet til gaver; beskaffenheden og mængden af sådanne varer må ikke give anledning til at antage, at de importeres eller eksporteres af kommercielle årsager

22)	»masterreferencenummer« (MRN-nummer): det registreringsnummer, som den kompetente toldmyndighed tildeler til angivelser eller meddelelser, der er omhandlet i kodeksens artikel 5, nr. 9)-14), til TIR-transporter eller til beviser for toldmæssig status som EU-varer

23)

»frist for afslutning af proceduren«: det tidsrum, inden for hvilket varer, der er henført under en særlig procedure, dog ikke forsendelse, eller forædlingsprodukter skal være henført under en efterfølgende toldprocedure, skal tilintetgøres, skal være ført ud af Unionens toldområde eller være anvendt til det foreskrevne særlige formål. For passiv forædling er fristen for afslutning af proceduren den frist, inden for hvilken midlertidigt eksporterede varer kan reimporteres til Unionens toldområde som forædlingsprodukter og henføres under overgang til fri omsætning for at kunne opnå fuldstændig eller delvis fritagelse for importafgifter

24)

»varer i postforsendelse«: andre varer end brevforsendelser, der er anbragt i en postpakke eller et kolli og transporteres af en postvirksomhed eller på dennes ansvar i henhold til bestemmelserne i Verdenspostkonventionen, som blev vedtaget den 10. juli 1984 inden for rammerne af De Forenede Nationer

25)	»postvirksomhed«: en operatør, der er etableret i og udpeget af en medlemsstat til at yde den internationale tjeneste, der reguleres af Verdenspostkonventionen

26)	»brevforsendelser«: breve, postkort, blindeforsendelser og tryksager, der ikke er pålagt import- eller eksportafgifter

27)	»passiv forædling IM/EX«: forudgående import af forædlingsprodukter, som er fremstillet af ækvivalente varer under proceduren for passiv forædling forud for eksporten af de varer, de træder i stedet for, som omhandlet i kodeksens artikel 223, stk. 2, litra d)

28)	»passiv forædling EX/IM«: eksport af EU-varer under proceduren for passiv forædling forud for importen af forædlingsprodukter

29)	»aktiv forædling EX/IM«: forudgående eksport af forædlingsprodukter, som er fremstillet af ækvivalente varer under proceduren for aktiv forædling forud for importen af de varer, de træder i stedet for, som omhandlet i kodeksens artikel 223, stk. 2, litra c)

30)	»aktiv forædling IM/EX«: import af ikke-EU-varer under proceduren for aktiv forædling forud for eksporten af forædlingsprodukter

31)	»privatperson«: fysiske personer bortset fra afgiftspligtige personer, der handler i denne egenskab som defineret i Rådets direktiv 2006/112/EF

32)	»offentligt toldoplag af type I«: et offentligt toldoplag, hvor de opgaver, der henvises til i kodeksens artikel 242, stk. 1, påhviler bevillingshaveren og den person, der er ansvarlig for proceduren

33)	»offentligt toldoplag af type II«: et offentligt toldoplag, hvor de forpligtigelser, der henvises til i kodeksens artikel 242, stk. 2, påhviler den person, der er ansvarlig for proceduren

34)	»gennemgående transportdokument« i forbindelse med toldmæssig status: et transportdokument, der er udstedt i en medlemsstat med henblik på transport af varer fra afgangsstedet i Unionens toldområde til bestemmelsesstedet i dette område, idet den transportør, som udsteder dokumentet, bærer ansvaret

35)

»særligt fiskalt område«: en del af Unionens toldområde, hvori bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem og Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF ikke finder anvendelse

36)

»det tilsynsførende toldsted«: a) i tilfælde af midlertidig opbevaring som omhandlet i kodeksens afsnit IV eller særlige procedurer, bortset fra den fælles forsendelsesprocedure, som omhandlet i kodeksens afsnit VII: det toldsted, som ifølge bevillingen fører tilsyn med enten den midlertidige opbevaring af varerne eller den pågældende særlige procedure b) i tilfælde af en forenklet angivelse som omhandlet i kodeksens artikel 166, centraliseret toldbehandling som omhandlet i kodeksens artikel 179 og indskrivning i regnskaber som omhandlet i kodeksens artikel 182: det toldsted, som ifølge bevillingen fører tilsyn med, at varerne henføres under den pågældende toldprocedure

37)	»TIR-konventionen«: toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter, der blev udfærdiget i Genève den 14. november 1975

38)	»TIR-transport«: transport af varer inden for Unionens toldområde i overensstemmelse med TIR-konventionen

39)	»omladning«: af- og pålæsning af varer fra ét transportmiddel til et andet transportmiddel

40)

»rejsende«: enhver fysisk person, der a) ankommer til Unionens toldområde midlertidigt og ikke har fast bopæl dér, eller b) vender tilbage til Unionens toldområde, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl, efter et midlertidigt ophold uden for dette område, eller c) midlertidigt forlader Unionens toldområde, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl, eller d) efter et midlertidigt ophold forlader Unionens toldområde, hvor vedkommende ikke har sin sædvanlige bopæl

41)

»affald og skrot«: et af følgende: a) varer eller produkter, der er tariferet som affald og skrot i overensstemmelse med den kombinerede nomenklatur b) i forbindelse med særligt anvendelsesformål eller aktiv forædling: varer eller produkter, som er resultatet af en forædlingsproces, som er uden eller har en lav økonomisk værdi, og som ikke kan anvendes uden yderligere forædling

42)

»palle«: en plade, på hvilken en vis godsmængde kan anbringes, således at den udgør en ladningsenhed med henblik på transport, håndtering eller stabling ved anvendelse af mekaniske hjælpemidler. Pladen består af to flader adskilt med afstivere eller af en flade på fødder; dens samlede højde er reduceret til det mindst mulige, der stadig kan håndteres ved hjælp af gaffeltrucks eller palletrucks; den kan være med eller uden overbygning

43)	»EU-fabriksskib«: et fartøj, som er registreret i skibsregistret i en del af en medlemsstats territorium henhørende under Unionens toldområde, som fører en medlemsstats flag, og som ikke tjener til fangst af produkter fra havfiskeri, men forarbejder dem om bord

44)	»EU-fiskerfartøj«: et fartøj, som er registreret i skibsregistret i en del af en medlemsstats territorium henhørende under Unionens toldområde, som fører en medlemsstats flag, og som tjener til fangst af produkter fra havfiskeri og, i givet fald, forarbejder dem om bord

45)	»fast rutefart«: rutefart, hvor skibe kun transporterer varer mellem EU-havne og ikke kommer fra, sejler til eller anløber steder uden for Unionens toldområde eller i en EU-havns frizone.

KAPITEL 2

Personers rettigheder og forpligtelser i henhold til toldlovgivningen

Afdeling 1

Tilvejebringelse af oplysninger

Underafdeling 1

Fælles datakrav med henblik på udveksling og lagring af data

Artikel 2

Fælles datakrav

(Kodeksens artikel 6, stk. 2)

1.   Den udveksling og lagring af oplysninger, der kræves i forbindelse med ansøgninger og afgørelser, skal opfylde de fælles datakrav, der er fastsat i bilag A.

2.   Den udveksling og lagring af oplysninger, der kræves i forbindelse med angivelser, meddelelser og bevis for toldmæssig status, skal opfylde de fælles datakrav, der er fastsat i bilag B.

Underafdeling 2

Toldmyndighedernes registrering af personer

Artikel 3

EORI-registreringens dataindhold

(Kodeksens artikel 6, stk. 2)

Når en person registreres, indhenter og opbevarer toldmyndighederne de oplysninger, der er fastsat i bilag 12-01, vedrørende denne person. Disse data udgør EORI-registreringen.

Artikel 4

Indgivelse af oplysninger med henblik på EORI-registrering

(Kodeksens artikel 6, stk. 4)

Toldmyndighederne kan tillade, at personer indgiver de oplysninger, der er nødvendige for EORI-registreringen, ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Artikel 5

Økonomiske operatører, der ikke er etableret i Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 22, stk. 2, og artikel 9, stk. 2)

1.   Økonomiske operatører, der ikke er etableret i Unionens toldområde, skal lade sig registrere, inden de:

a)

indgiver en toldangivelse i Unionens toldområde, bortset fra følgende angivelser: i) en toldangivelse, der indgives i henhold til artikel 135-144, eller ii) en toldangivelse om henførsel af varer under proceduren for midlertidig indførsel eller en reeksportangivelse med henblik på at afslutte denne procedure iii) en toldangivelse, som en økonomisk operatør, der er etableret i et fælles transitland, indgiver i henhold til konventionen om en fælles forsendelsesprocedure (11) iv) en toldangivelse, som en økonomisk operatør, der er etableret i Andorra eller San Marino, indgiver i henhold til EU-forsendelsesproceduren

b)	indgiver af en summarisk indpassage- eller udpassageangivelse i Unionens toldområde

c)	indgiver af en angivelse til midlertidig opbevaring i Unionens toldområde

d)	handler som en transportør med henblik på transport ad søvejen, indre vandveje eller luftvejen

e)	handler som en transportør, der er tilsluttet toldsystemet og ønsker at modtage en eller flere af de meddelelser, der er omhandlet i toldforskrifterne vedrørende indgivelse eller ændring af summariske indpassageangivelser.

2.   Uanset stk. 1, litra a), nr. ii), skal økonomiske operatører, som ikke er etableret i Unionens toldområde, lade sig registrere hos toldmyndighederne, før de indgiver en toldangivelse om henførsel af varer under proceduren for midlertidig indførsel eller en reeksportangivelse med henblik på at afslutte denne procedure, hvis registrering er en forudsætning for at anvende det fælles system til forvaltning af sikkerhedsstillelse.

3.   Uanset stk. 1, litra a), nr. iii), skal økonomiske operatører, som er etableret i et fælles transitland, lade sig registrere hos toldmyndighederne, før de indgiver en toldangivelse i henhold til konventionen om en fælles forsendelsesprocedure, hvis denne angivelse indgives i stedet for en summarisk indpassageangivelse eller anvendes som en angivelse forud for afgang.

4.   Uanset stk. 1, litra a), nr. iv), skal økonomiske operatører, som er etableret i Andorra eller i San Marino, lade sig registrere hos toldmyndighederne, før de indgiver en toldangivelse i henhold til EU-forsendelsesproceduren, hvis denne angivelse indgives i stedet for en summarisk indpassageangivelse eller anvendes som en angivelse forud for afgang.

5.   Uanset stk. 1, litra d), skal en økonomisk operatør, der handler som transportør med henblik på transport ad søvejen, indre vandveje eller luftvejen, ikke lade sig registrere hos toldmyndighederne, hvis vedkommende har fået tildelt et entydigt identifikationsnummer fra et tredjeland inden for rammerne af et tredjelands handelspartnerskabsprogram, som er anerkendt af Unionen.

6.   Er registrering påkrævet i henhold til denne artikel, skal den foretages af de toldmyndigheder, der er ansvarlige for det sted, hvor den økonomiske operatør indgiver en angivelse eller ansøger om en afgørelse.

Artikel 6

Andre personer end økonomiske operatører

(Kodeksens artikel 9, stk. 3)

1.   Andre personer end økonomiske operatører skal lade sig registrere sig hos toldmyndighederne, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	en sådan registrering er påkrævet i henhold til en medlemsstats lovgivning

b)	personen påbegynder operationer, for hvilke der skal tildeles et EORI-nummer i medfør af bilag A og bilag B.

2.   Uanset stk. 1 gælder det, at registrering ikke er påkrævet, hvis en anden person end en økonomisk operatør kun lejlighedsvis indgiver toldangivelser, og toldmyndighederne finder det berettiget.

Artikel 7

Ugyldiggørelse af et EORI-nummer

(Kodeksens artikel 9, stk. 4)

1.   Toldmyndighederne ugyldiggør et EORI-nummer i følgende tilfælde:

a)	på anmodning af den registrerede person

b)	når toldmyndigheden har kendskab til, at en registreret person er ophørt med at udøve aktiviteter, der gør registrering påkrævet.

2.   Toldmyndighederne skal registrere datoen for ugyldiggørelse af EORI-nummeret og give den registrerede person meddelelse herom.

Afdeling 2

Afgørelser om anvendelse af toldlovgivningen

Underafdeling 1

Høringsret

Artikel 8

Høringsfrist

(Kodeksens artikel 22, stk. 6)

1.   Der fastsættes en frist på 30 dage, hvor ansøgeren får lejlighed til at fremsætte sine synspunkter, inden der træffes en afgørelse, som kan få negative følger for vedkommende.

2.   Uanset stk. 1 kan toldmyndighederne forlange, at den pågældende person fremsætter sine synspunkter inden for 24 timer, hvis afgørelsen vedrører resultatet af kontrollen af varer, for hvilke der ikke er indgivet en summarisk angivelse, en angivelse til midlertidig opbevaring, en reeksportangivelse eller en toldangivelse.

Artikel 9

Midler til meddelelse af begrundelser

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Hvis den meddelelse, der nævnes i kodeksens artikel 22, stk. 6, første afsnit, foretages som led i verifikations- eller kontrolprocessen, kan dette ske ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Hvis ansøgningen indgives, eller afgørelsen meddeles ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker, kan meddelelsen foretages via samme middel.

Artikel 10

Undtagelser fra høringsretten

(Kodeksens artikel 22, stk. 6, andet afsnit)

I følgende særlige tilfælde gives ansøgeren ikke lejlighed til at fremsætte sine synspunkter:

a)	hvis ansøgningen om en afgørelse ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 11

b)	hvis toldmyndighederne meddeler den person, som indgav den summariske indpassageangivelse, at varerne ikke må lastes for så vidt angår søgående containergods og luftfart

c)	hvis afgørelsen vedrører en meddelelse til ansøgeren af en afgørelse fra Kommission som omhandlet i kodeksens artikel 116, stk. 3

d)	hvis et EORI-nummer skal ugyldiggøres.

Underafdeling 2

Almindelige regler for afgørelser truffet efter ansøgning

Artikel 11

Betingelser for antagelse af en ansøgning

(Kodeksens artikel 22, stk. 2)

1.   En ansøgning om en afgørelse i forbindelse med anvendelsen af toldlovgivningen antages, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	ansøgeren er registreret i overensstemmelse med kodeksens artikel 9, når det kræves i henhold til den procedure, som ansøgningen vedrører

b)	ansøgeren er etableret i Unionens toldområde, når det kræves i henhold til den procedure, som ansøgningen vedrører

c)	ansøgningen er indgivet til en toldmyndighed, der er udpeget til at modtage ansøgninger i medlemsstaten som den kompetente toldmyndighed, der er omhandlet i kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit

d)

ansøgningen vedrører ikke en afgørelse med samme formål som en tidligere afgørelse rettet til samme ansøger, der i løbet af en etårig periode forud for ansøgningen blev annulleret eller tilbagekaldt med den begrundelse, at ansøgeren undlod at opfylde en forpligtelse, der var pålagt i kraft af denne afgørelse

2.   Uanset stk. 1, litra d), fastsættes den omhandlede periode til tre år, hvis den tidligere afgørelse blev annulleret i overensstemmelse med kodeksens artikel 27, stk. 1, eller hvis ansøgningen er en ansøgning om status som autoriseret økonomisk operatør, der er indgivet i overensstemmelse med kodeksens artikel 38.

Artikel 12

Toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen

(Kodeksens artikel 22, stk. 1)

Er det ikke muligt at fastslå den kompetente toldmyndighed i henhold til kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, er den kompetente toldmyndighed toldmyndigheden på det sted, hvor ansøgerens regnskaber og dokumentation, der sætter toldmyndigheden i stand til at træffe en afgørelse (hovedbogholderi i forbindelse med told), føres eller står til rådighed.

Artikel 13

Forlængelse af fristen for at træffe afgørelse

(Kodeksens artikel 22, stk. 3)

1.   Hvis den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, efter antagelsen af ansøgningen finder det nødvendigt at anmode ansøgeren om supplerende oplysninger for at kunne træffe sin afgørelse, fastsætter myndigheden en frist på højst 30 dage, inden for hvilken ansøgeren skal forelægge oplysningerne. Fristen for at træffe afgørelse som omhandlet i kodeksens artikel 22, stk. 3, forlænges med samme tidsrum. Ansøgeren oplyses om forlængelsen af fristen for at træffe afgørelse.

2.   Anvendes artikel 8, stk. 1, forlænges fristen for at træffe en afgørelse som omhandlet i kodeksens artikel 22, stk. 3, med en periode på 30 dage. Ansøgeren oplyses om forlængelsen.

3.   Hvis den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, har forlænget høringsperioden for en anden toldmyndighed, forlænges fristen for at træffe afgørelsen med samme tidsrum som forlængelsen af høringsperioden. Ansøgeren oplyses om forlængelsen af fristen for at træffe afgørelse.

4.   Er der grundlag for bestyrket mistanke om en overtrædelse af toldlovgivningen, og toldmyndighederne foretager undersøgelser baseret på dette grundlag, forlænges fristen for at træffe afgørelsen med det tidsrum, der er nødvendigt for at afslutte de pågældende undersøgelser. Denne forlængelse må ikke overskride ni måneder. Ansøgeren skal oplyses om forlængelsen, medmindre dette vil bringe undersøgelsen i fare.

Artikel 14

Gyldighedsdato

(Kodeksens artikel 22, stk. 4 og 5)

Afgørelsen får i følgende tilfælde virkning fra en anden dato end den dato, hvor ansøgeren modtager den eller må antages at have modtaget den:

a)

hvis afgørelsen vil få positive følger for ansøgeren, og ansøgeren har anmodet om, at afgørelsen får virkning fra en anden dato, får afgørelsen virkning fra den dato, som ansøgeren anmoder om, forudsat at denne ligger efter den dato, hvor ansøgeren modtager afgørelsen eller må antages at have modtaget den

b)	hvis en tidligere afgørelse er blevet meddelt med en tidsbegrænsning, og det eneste formål med den aktuelle afgørelse er at forlænge dennes gyldighed, får afgørelsen virkning fra dagen efter udløbet af den tidligere afgørelses gyldighedsperiode

c)	hvis virkningen af afgørelsen betinges af, at ansøgeren gennemfører visse formaliteter, får afgørelsen virkning fra den dato, hvor ansøgeren modtager eller må antages at have modtaget meddelelsen fra den kompetente toldmyndighed om, at formaliteterne er blevet afsluttet på tilfredsstillende vis.

Artikel 15

Fornyet vurdering af en afgørelse

(Kodeksens artikel 23, stk. 4, litra a))

1.   Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, skal tage afgørelsen op til fornyet vurdering i følgende tilfælde:

a)	hvis ændringer i den relevante EU-lovgivning påvirker afgørelsen

b)	hvis det som følge af den udførte overvågning viser sig nødvendigt

c)	hvis det er nødvendigt på grund af oplysninger fra indehaveren af afgørelsen i overensstemmelse med kodeksens artikel 23, stk. 2, eller fra andre myndigheder.

2.   Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, meddeler indehaveren af afgørelsen resultatet af den fornyede vurdering.

Artikel 16

Suspension af en afgørelse

(Kodeksens artikel 23, stk. 4, litra b))

1.   Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, suspenderer afgørelsen i stedet for at annullere, tilbagekalde eller ændre denne i henhold til kodeksens artikel 23, stk. 3, artikel 27 eller artikel 28, hvis:

a)	den pågældende toldmyndighed finder, at der kan være tilstrækkeligt grundlag for at annullere, tilbagekalde eller ændre afgørelsen, men endnu ikke råder over alle de nødvendige elementer til at træffe afgørelse om annullering, tilbagekaldelse eller ændring

b)

den pågældende toldmyndighed finder, at betingelserne for afgørelsen ikke er opfyldt, eller at indehaveren af afgørelsen ikke overholder de forpligtelser, der følger af denne afgørelse, og at indehaveren af afgørelsen bør gives tid til at træffe foranstaltninger for at sikre opfyldelsen af betingelserne eller overholdelsen af forpligtelserne

c)	indehaveren af afgørelsen anmoder om en sådan suspension, fordi vedkommende midlertidigt er ude af stand til at opfylde de betingelser, der er fastsat i afgørelsen, eller overholde de forpligtelser, der er pålagt i henhold til denne afgørelse.

2.   I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, litra b) og c), skal indehaveren af afgørelsen underrette den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelse, om de foranstaltninger, om vedkommende vil træffe for at sikre opfyldelse af betingelserne eller overholdelse af forpligtelserne, samt det fornødne tidsrum til at træffe disse foranstaltninger.

Artikel 17

Suspensionsperioden for en afgørelse

(Kodeksens artikel 23, stk. 4, litra b))

1.   I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), skal den suspensionsperiode, som den kompetente toldmyndighed fastlægger, svare til det tidsrum, som den pågældende toldmyndighed har behov for for at kunne fastslå, om betingelserne for annullering, tilbagekaldelse eller ændring er opfyldt. Denne frist må ikke overstige 30 dage.

Finder toldmyndighederne imidlertid, at indehaveren af afgørelsen muligvis ikke opfylder kriterierne i kodeksens artikel 39, litra a), suspenderes afgørelsen, indtil det er fastslået, om en alvorlig overtrædelse eller gentagne overtrædelser er blevet begået af en af følgende personer:

a)	indehaveren af afgørelsen

b)	den person, der er ansvarlig for den virksomhed, som er indehaver af den pågældende afgørelse, eller udøver kontrol med dens ledelse

c)	den person, der er ansvarlig for toldanliggender i den virksomhed, som er indehaver af afgørelsen.

2.   I de tilfælde, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra b) og c), skal suspensionsperioden, som fastlægges af den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, svare til den tidsfrist, som indehaveren af en afgørelse har underrettet om i henhold til artikel 16, stk. 2. Suspensionsperioden kan om fornødent forlænges yderligere efter anmodning fra indehaveren af afgørelsen.

Suspensionsperioden kan forlænges yderligere med det tidsrum, der er nødvendigt, for at den kompetente toldmyndighed kan kontrollere, at disse foranstaltninger sikrer opfyldelsen af betingelserne eller overholdelsen af forpligtelserne. Dette tidsrum må ikke overstige 30 dage.

3.   Hvis toldmyndigheden, der er kompetent til at træffe afgørelsen, efter suspension af en afgørelse har til hensigt at annullere, tilbagekalde eller ændre afgørelsen i overensstemmelse med kodeksens artikel 23, stk. 3, artikel 27 eller artikel 28, forlænges suspensionsperioden, der er fastlagt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 og 2, hvis dette er relevant, indtil afgørelsen om annullering, tilbagekaldelse eller ændring får virkning.

Artikel 18

Udløbet af suspensionsperioden

(Kodeksens artikel 23, stk. 4, litra b))

1.   Suspension af en afgørelse ophører ved suspensionsperiodens udløb, medmindre en af følgende situationer opstår inden periodens udløb:

a)

i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), ophæves suspensionen, fordi der ikke er fundet anledning til at annullere, tilbagekalde eller ændre en afgørelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 23, stk. 3, artikel 27 eller artikel 28, og i dette tilfælde ophører suspensionen på ophævelsesdatoen

b)

i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra b) og c), ophæves suspensionen, fordi den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, finder det godtgjort, at indehaveren af afgørelsen har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat i afgørelsen, eller overholdelsen af de forpligtelser, der er pålagt i henhold til samme afgørelse, og i dette tilfælde ophører suspensionen på ophævelsesdatoen

c)	den suspenderede afgørelse annulleres, tilbagekaldes eller ændres, og i dette tilfælde ophæves suspensionen fra datoen for annullering, tilbagekaldelse eller ændring.

2.   Den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, skal oplyse indehaveren af afgørelsen om, at suspensionen er ophørt.

Underafdeling 3

Afgørelser vedrørende bindende oplysninger

Artikel 19

Ansøgning om en afgørelse vedrørende bindende oplysninger

(Kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 6, stk. 3, litra a))

1.   Uanset kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, skal en ansøgning om en afgørelse vedrørende bindende oplysninger og alle dokumenter, der ledsager eller støtter denne, indgives enten til den kompetente toldmyndighed i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, eller til den kompetente toldmyndighed i den medlemsstat, hvor de pågældende oplysninger skal anvendes.

2.   Ved at indgive en ansøgning om en afgørelse vedrørende bindende oplysninger anses ansøgeren for at indvilge i, at alle oplysninger, herunder fotografier, billeder og brochurer, med undtagelse af fortrolige oplysninger, gøres tilgængelige for offentligheden via Kommissionens websted. Ved offentliggørelse af data skal retten til beskyttelse af personoplysninger respekteres.

3.   Findes der ikke et elektronisk system til indgivelse af ansøgninger om en afgørelse vedrørende bindende oprindelsesoplysninger (BOO), kan medlemsstaterne tillade, at disse ansøgninger indgives ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Artikel 20

Frister

(Kodeksens artikel 22, stk. 3)

1.   Hvis Kommissionen underretter toldmyndighederne om, at vedtagelsen af BTO- og BOO-afgørelser suspenderes i henhold til kodeksens artikel 34, stk. 10, litra a), forlænges fristen for at træffe den afgørelse, der er omhandlet i kodeksens artikel 22, stk. 3, første afsnit, indtil Kommissionen underretter toldmyndighederne om, at en korrekt og ensartet tarifering eller oprindelsesbestemmelse er sikret.

Den forlængede periode, der er nævnt i første afsnit, må ikke overstige 10 måneder, men i undtagelsestilfælde kan der fastsættes en yderligere forlængelse på højst 5 måneder.

2.   Det tidsrum, der er nævnt i kodeksens artikel 22, stk. 3, andet afsnit, kan overstige 30 dage, hvis det ikke er muligt inden for den nævnte periode at gennemføre den analyse, som den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe en afgørelse, finder nødvendig for at træffe afgørelsen.

Artikel 21

Meddelelse af BOO-afgørelser

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Er en ansøgning om en BOO-afgørelse indgivet ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker, kan toldmyndighederne meddele ansøgeren BOO-afgørelsen ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Artikel 22

Begrænsning af anvendelsen af reglerne for fornyet vurdering og suspension

(Kodeksens artikel 23, stk. 4)

Artikel 15-18 om fornyet vurdering og suspension af afgørelser finder ikke anvendelse på afgørelser vedrørende bindende oplysninger.

Afdeling 3

Autoriseret økonomisk operatør

Underafdeling 1

Fordele, der følger af status som autoriseret økonomisk operatør

Artikel 23

Lettelser i forbindelse med angivelser forud for afgang

(Kodeksens artikel 38, stk. 2, litra b))

1.   Indgiver en økonomisk operatør med bevilling til at udnytte sikkerheds- og sikringsrelaterede lettelser (AEOS) som omhandlet i kodeksens artikel 38, stk. 2, litra b), på egne vegne en angivelse forud for afgang i form af en toldangivelse eller en reeksportangivelse, kræves ingen oplysninger udover dem, der er anført i disse angivelser.

2.   Hvis en AEOS på vegne af en anden person, der også er en AEOS, indgiver en angivelse forud for afgang i form af en toldangivelse eller en reeksportangivelse, kræves ingen oplysninger udover dem, der er anført i disse angivelser.

Artikel 24

Mere fordelagtig behandling vedrørende risikovurdering og kontrol

(Kodeksens artikel 38, stk. 6)

1.   En autoriseret økonomisk operatør (AEO) undergives færre fysiske og dokumentbaserede kontroller end andre økonomiske operatører.

2.   Hvis en AEOS har indgivet en summarisk indpassageangivelse eller i de tilfælde, der er omhandlet i kodeksens artikel 130, en toldangivelse eller en angivelse til midlertidig opbevaring, eller hvis en AEOS har indgivet en meddelelse og givet adgang til oplysningerne i forbindelse med den summariske indpassageangivelse i dennes computersystem som omhandlet i kodeksens artikel 127, stk. 8, skal toldstedet for den første indpassage, der er omhandlet i kodeksens artikel 127, stk. 3, første afsnit, underrette denne AEOS, hvis sendingen er udvalgt til fysisk kontrol. Denne underretning skal finde sted, før varerne ankommer til Unionens toldområde.

Underretningen skal også stilles til rådighed for transportøren, hvis vedkommende ikke samtidig er den AEOS, der er nævnt i første afsnit, forudsat at transportøren er en AEOS og er tilsluttet de elektroniske systemer vedrørende de angivelser, der er omhandlet i første afsnit.

Underretningen foretages ikke, hvis det kan bringe den kontrol, der skal udføres, eller resultaterne heraf, i fare.

3.   Indgiver en autoriseret økonomisk operatør en angivelse til midlertidig opbevaring eller en toldangivelse i henhold til kodeksens artikel 171, skal det toldsted, der er kompetent til at modtage denne angivelse til midlertidig opbevaring eller den pågældende toldangivelse, underrette den autoriserede økonomiske operatør, hvis sendingen er udvalgt til toldkontrol. Denne underretning skal finde sted, før varerne frembydes for toldvæsenet.

Underretningen foretages ikke, hvis det kan bringe den kontrol, der skal udføres, eller resultaterne heraf, i fare.

4.   Er sendinger, der er angivet af en autoriseret økonomisk operatør, udvalgt til fysisk kontrol eller dokumentbaseret kontrol, gennemføres kontrollen som en prioriteret opgave.

Efter anmodning fra en AEO kan kontrollen gennemføres et andet sted end det sted, hvor varerne frembydes for toldvæsenet.

5.   Underretningerne, der er nævnt i stk. 2 og 3, berører ikke toldkontrol, der er truffet beslutning om på grundlag af angivelsen til midlertidig opbevaring eller toldangivelsen, efter at varerne er frembudt.

Artikel 25

Undtagelse fra fordelagtig behandling

(Kodeksens artikel 38, stk. 6)

Den mere fordelagtige behandling, der er omhandlet i artikel 24, finder ikke anvendelse for toldkontrol i forbindelse med særlige forhøjede trusselsniveauer eller kontrolforpligtelser i medfør af anden EU-lovgivning.

Toldmyndighederne skal dog afvikle den nødvendige behandling af, formaliteter gældende for og kontrol af sendinger, der er angivet af en AEOS, som en prioriteret opgave.

Underafdeling 2

Ansøgning om status som autoriseret økonomisk operatør

Artikel 26

Betingelser for antagelse af en ansøgning om status som autoriseret økonomisk operatør

(Kodeksens artikel 22, stk. 2)

1.   Ud over at opfylde de betingelser for antagelse af en ansøgning, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, med henblik på at ansøge om AEO-status, skal ansøgeren sammen med ansøgningen forelægge et selvevalueringsspørgeskema, som toldmyndighederne stiller til rådighed.

2.   En økonomisk operatør skal indgive en enkelt ansøgning om AEO-status for alle sine faste foreningssteder i Unionens toldområde.

Artikel 27

Kompetent toldmyndighed

(Kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit)

Er det ikke muligt at fastslå den kompetente toldmyndighed i henhold til kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, eller nærværende forordnings artikel 12, indgives ansøgningen til toldmyndighederne i den medlemsstat, hvor ansøgeren har et fast forretningssted, og hvor oplysninger om dens almindelige logistiske ledelsesaktiviteter i EU opbevares eller er tilgængelige som anført i ansøgningen.

Artikel 28

Frist for at træffe afgørelser

(Kodeksens artikel 22, stk. 3)

1.   Fristen for at træffe de afgørelser, der er omhandlet i kodeksens artikel 22, stk. 3, første afsnit, kan forlænges med højst 60 dage.

2.   Hvis der verserer en straffesag, som giver anledning til tvivl om, hvorvidt ansøgeren opfylder de betingelser, der er omhandlet i kodeksens artikel 39, litra a), skal fristen for at træffe afgørelsen forlænges med det tidsrum, der er nødvendigt for at afslutte sagen.

Artikel 29

AEO-bevillingens gyldighedsdato

(Kodeksens artikel 22, stk. 4)

Uanset kodeksens artikel 22, stk. 4, skal en bevilling af status som autoriseret økonomisk operatør (i det følgende benævnt »AEO-bevilling«) gælde fra femtedagen efter, at afgørelsen er truffet.

Artikel 30

Retsvirkninger af suspension

(Kodeksens artikel 23, stk. 4, litra b))

1.   Suspenderes en AEO-bevilling som følge af manglende overholdelse af de kriterier, der er omhandlet i kodeksens artikel 39, suspenderer den toldmyndighed, der har truffet afgørelsen, enhver afgørelse, der er truffet for denne AEO, som bygger på AEO-bevillingen generelt eller nogle af de specifikke kriterier, der førte til suspensionen af AEO-bevillingen.

2.   Suspensionen af en afgørelse vedrørende anvendelse af toldlovgivningen, der træffes for en AEO, medfører ikke automatisk en suspension af AEO-bevillingen.

3.   Hvis en afgørelse vedrørende en person, der er både en AEOS og en økonomisk operatør med autorisation til at udnytte forenklede toldbestemmelser (AEOC) som omhandlet i kodeksens artikel 38, stk. 2, litra a), suspenderes i henhold til artikel 16, stk. 1, på grund af manglende overholdelse af de betingelser, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra d), suspenderes vedkommendes AEOC-bevilling, men vedkommendes AEOS-bevilling bevarer sin gyldighed.

Hvis en afgørelse vedrørende en person, der er både en AEOS og en AEOC, suspenderes i henhold til artikel 16, stk. 1, på grund af manglende opfyldelse af de betingelser, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra e), suspenderes vedkommendes AEOS-bevilling, men vedkommendes AEOC-bevilling bevarer sin gyldighed.

AFSNIT II

ELEMENTER, PÅ GRUNDLAG AF HVILKE IMPORT- ELLER EKSPORTAFGIFTER OG ANDRE FORANSTALTNINGER, DER ER FASTSAT SOM LED I VAREHANDELEN, FINDER ANVENDELSE

KAPITEL 1

Varers oprindelse

Afdeling 1

Ikke-præferenceoprindelse

Artikel 31

Varer, der er fuldt ud fremstillet i et enkelt land eller territorium

(Kodeksens artikel 60, stk. 1)

Som varer, der er fuldt ud fremstillet i et præferenceberettiget land eller territorium, anses følgende:

a)	mineralske produkter, der er udvundet i det pågældende land eller territorium

b)	vegetabilske produkter, der er høstet dér

c)	levende dyr, som er født og opdrættet dér

d)	produkter, der hidrører fra levende dyr, der opdrættes dér

e)	produkter, der hidrører fra jagt og fiskeri dér

f)	produkter fra havfiskeri og andre produkter, der optages af fartøjer, som er registreret i det pågældende land eller territorium og fører det pågældende lands eller territoriums flag, fra havet uden for noget lands søterritorium

g)	varer, der fremstilles om bord på fabriksskibe af de i litra f) nævnte produkter, som har oprindelse i det pågældende land eller territorium, såfremt fabriksskibene er registreret i landet eller territoriet og fører dets flag

h)	produkter, der udvindes af havbunden eller havundergrunden uden for søterritoriet, såfremt det pågældende land eller territorium har eneret på udnyttelse af denne havbund eller havundergrund

i)	affald og skrot, der fremkommer ved fremstillingsprocesser, samt varer ude af brug, når de er indsamlet dér og kun kan anvendes til genindvinding af råmaterialer

j)	varer, som er fremstillet dér udelukkende på basis af de i litra a)-i) anførte produkter.

Artikel 32

Varer, ved hvis fremstilling der er involveret mere end ét land eller territorium

(Kodeksens artikel 60, stk. 2)

Varer, der er opført i bilag 22-01, anses for at have undergået deres sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning, som har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i det land eller territorium, hvor reglerne i nævnte bilag er opfyldt, eller som er identificeret i disse regler.

Artikel 33

Bearbejdning eller forarbejdning, som ikke er økonomisk berettiget

(Kodeksens artikel 60, stk. 2)

Enhver bearbejdning eller forarbejdning, som gennemføres i et andet land eller territorium, anses for ikke at være økonomisk berettiget, hvis det på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger fastslås, at formålet med behandlingen har været at undgå anvendelsen af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 59 i kodeksen.

For varer, der er omfattet af bilag 22-01, anvendes residualreglerne i kapitlet for de pågældende varer.

Hvis den sidste bearbejdning eller forarbejdning i forbindelse med varer, der ikke er omfattet af bilag 22-01, anses for ikke at være økonomisk berettiget, anses varerne for at have undergået den sidste væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdning eller forarbejdning, som har ført til fremstilling af et nyt produkt eller udgør et vigtigt trin i fremstillingen, i det land eller territorium, hvor den største del af materialerne har oprindelse, fastlagt på grundlag af materialernes værdi.

Artikel 34

Mindste behandlinger

(Kodeksens artikel 60, stk. 2)

Følgende betragtes ikke som væsentlige og økonomisk berettigede bearbejdninger eller forarbejdninger i forbindelse med fastlæggelse af oprindelse:

a)	behandlinger, som har til formål at sikre, at varernes tilstand ikke forringes under transport eller opbevaring (lufttilførsel, strækning, tørring, fjernelse af beskadigede eller fordærvede dele og lignende behandlinger), eller behandlinger, der letter forsendelse eller transport

b)	simple behandlinger som afstøvning, sigtning, sortering, opdeling, sammenstilling, vask og tilskæring

c)	udskiftning af emballage og adskillelse eller samling af sendinger, enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

d)	pakning af varer i sæt eller kombinerede sæt eller forberedelse til salg

e)	anbringelse af mærker, etiketter eller andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

f)	enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt

g)	adskillelse eller ændret anvendelse

h)	en kombination af to eller flere af de i litra a)-g) nævnte behandlinger.

Artikel 35

Tilbehør, reservedele eller værktøj

(Kodeksens artikel 60)

1.   Tilbehør, reservedele eller værktøj, der leveres sammen med enhver af de varer, der er omfattet af afsnit XVI, XVII og XVIII i den kombinerede nomenklatur, og som udgør en del af det faste udstyr, anses for at have samme oprindelse som de pågældende varer.

2.   Væsentlige reservedele til enhver af de varer, der er omfattet af afsnit XVI, XVII og XVIII i den kombinerede nomenklatur, og som tidligere er overgået til fri omsætning i Unionen, anses for at have samme oprindelse som de pågældende varer, hvis brugen af de væsentlige reservedele på produktionsstadiet ikke ville have ændret deres oprindelse.

3.   I forbindelse med denne artikel forstås ved væsentlige reservedele dele, som:

a)	er komponenter, uden hvilke en del af det udstyr, den maskine, det apparat eller det køretøj, som tidligere er bragt i fri omsætning eller eksporteret, ikke kan fungere tilfredsstillende

b)	er karakteristiske for disse varer, og

c)	er bestemt til normal vedligeholdelse af disse varer og til at erstatte defekte eller ikke længere brugbare dele af samme beskaffenhed.

Artikel 36

Neutrale elementer og emballering

(Kodeksens artikel 60)

1.   Ved bestemmelse af, om varer har oprindelse i et land eller territorium, tages følgende elementers oprindelse ikke i betragtning:

a)	energi og brændsel

b)	anlæg og udstyr

c)	maskiner og værktøj

d)	materialer, som ikke indgår i og ikke er bestemt til at indgå i den pågældende vares endelige sammensætning.

2.   Når emballagematerialer og pakningsgenstande i henhold til den almindelige tariferingsbestemmelse 5 vedrørende den kombinerede nomenklatur, som findes i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 (12), betragtes som en del af produktet ved tariferingen, tages der ikke hensyn til dem ved fastlæggelsen af oprindelsen, medmindre bestemmelsen i bilag 22-01 for de pågældende varer er baseret på en procentdel merværdi.

Afdeling 2

Præferenceoprindelse

Artikel 37

Definitioner

I denne afdeling forstås ved:

1)	»præferenceberettiget land«: et land, der er omfattet af den generelle præferenceordning (GSP) og anført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 (13)

2)	»fremstilling«: alle former for bearbejdning eller forarbejdning, herunder også samling

3)	»materialer«: alle former for bestanddele, råmaterialer, komponenter eller dele osv., der er anvendt til fremstillingen af et produkt

4)	»produkt«: det produkt, der fremstilles, også når det senere er bestemt til anvendelse i en anden fremstillingsproces

5)	»varer«: både materialer og produkter

6)	»bilateral kumulation«: et system, som tillader, at produkter, der har oprindelse i Unionen, betragtes som materialer med oprindelse i et præferenceberettiget land, når de forarbejdes yderligere eller indgår i et produkt i det pågældende præferenceberettigede land

7)

»kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet«: et system, som tillader, at produkter, der har oprindelse i Norge, Schweiz eller Tyrkiet, betragtes som materialer med oprindelsesstatus i et præferenceberettiget land, når de forarbejdes yderligere eller indgår i et produkt i det pågældende præferenceberettigede land og importeres i Unionen

8)

»regional kumulation«: et system, hvor produkter, som i henhold til denne afdeling har oprindelse i et land, som er medlem af en regional sammenslutning, betragtes som materialer med oprindelse i et andet land i samme regionale sammenslutning (eller et land i en anden regional sammenslutning, hvis der er mulighed for kumulation mellem sammenslutninger), når de forarbejdes yderligere eller indgår i et produkt fremstillet dér

9)

»udvidet kumulation«: et system, der er betinget af Kommissionens tilladelse efter et præferenceberettiget lands indgivelse af en anmodning, hvorunder visse materialer, der har oprindelse i et land, med hvilket Unionen har en frihandelsaftale i overensstemmelse med artikel XXIV i den gældende almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), betragtes som materialer med oprindelse i det pågældende præferenceberettigede land, når de forarbejdes yderligere eller indgår i et produkt fremstillet i dette land

10)	»fungible materialer«: materialer, som er af samme art og kommercielle kvalitet, har de samme tekniske og fysiske kendetegn, og som ikke kan skelnes fra hinanden, når de indgår i det færdige produkt

11)	»regional sammenslutning«: sammenslutning af lande, mellem hvilke der anvendes regional kumulation

12)	»toldværdi«: den værdi, der er fastlagt i overensstemmelse med aftalen om anvendelsen af artikel VII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 (WTO-aftalen om toldværdiansættelse)

13)

»materialernes værdi«: toldværdien på importtidspunktet for de benyttede materialer uden oprindelsesstatus eller, såfremt denne værdi ikke er kendt og ikke kan opgøres, den første registrerede pris, der er betalt for disse materialer i produktionslandet; hvis det er nødvendigt at fastsætte værdien af de anvendte materialer med oprindelsesstatus, finder bestemmelserne i dette afsnit tilsvarende anvendelse

14)

»prisen ab fabrik«: den pris, der betales for produktet ab fabrik til den producent, i hvis virksomhed den sidste bearbejdning eller forarbejdning har fundet sted, såfremt prisen indbefatter værdien af alle anvendte materialer og alle andre omkostninger i tilknytning til fremstillingen af produktet, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt eksporteres. Hvis den faktiske pris ikke afspejler alle de omkostninger i tilknytning til fremstillingen af produktet, som faktisk er påløbet i produktionslandet, forstås ved pris ab fabrik summen af alle disse omkostninger, minus alle interne afgifter, der tilbagebetales eller kan tilbagebetales, når det fremstillede produkt eksporteres. Hvis den sidste bearbejdning eller forarbejdning er overdraget i underentreprise til en producent, kan udtrykket »producent« som omhandlet i første afsnit henvise til den virksomhed, som har ansat underleverandøren.

15)

»maksimalt indhold af materialer uden oprindelsesstatus«: det maksimale indhold af materialer uden oprindelsesstatus, som er tilladt, hvis en fremstilling skal kunne betragtes som en bearbejdning eller forarbejdning, der er tilstrækkelig til at give et produkt oprindelsesstatus. Dette indhold kan udtrykkes som en procentdel af produktets pris ab fabrik eller som en procentdel af nettovægten af disse anvendte materialer henhørende under en nærmere angivet gruppe af kapitler, et kapitel, en position eller en underposition

16)	»nettovægt«: varens vægt uden nogen form for emballagemateriale eller pakningsgenstand

17)	»kapitler«, »positioner«, og »underpositioner«: de kapitler, positioner og underpositioner (fire- eller sekscifrede koder), der anvendes i den nomenklatur, som udgør det harmoniserede system, med de ændringer, der følger af Toldsamarbejdsrådets henstilling af 26. juni 2004

18)	»tariferet«: et produkts eller materiales tarifering under en bestemt position eller underposition i det harmoniserede system

19)	»sending«: produkter, som enten a) sendes samtidig fra en bestemt eksportør til en bestemt modtager eller b) er omfattet af et og samme transportdokument, der dækker transporten fra eksportøren til modtageren, eller, såfremt et sådant dokument ikke foreligger, af en samlet faktura

20)	»eksportør«: en person, som eksporterer varer til Unionen eller til et præferenceberettiget land, og som er i stand til at bevise varernes oprindelse, uanset om han er producenten deraf, og uanset om han selv opfylder eksportformaliteterne

21)

»registreret eksportør«: a) en eksportør, som er etableret i et præferenceberettiget land og registreret hos de kompetente myndigheder i det pågældende præferenceberettigede land med henblik på eksport inden for rammerne af arrangementet, hvad enten det er til Unionen eller et andet præferenceberettiget land, med hvilket regional kumulation er mulig, eller b) en eksportør, som er etableret i en medlemsstat, og som er registreret hos toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat med henblik på at kunne eksportere varer med oprindelse i Unionen til anvendelse som materialer i et præferenceberettiget land, med hvilket bilateral kumulation er muligt, eller c) en videreforsender af varer, som er etableret i en medlemsstat, og som er registreret hos toldmyndighederne i den pågældende medlemsstat med henblik på at udfærdige erstatningsudtalelser om oprindelse for at kunne videresende produkter med oprindelsesstatus til andre steder inden for Unionens toldområde eller, hvor det er relevant, til Norge, Schweiz eller Tyrkiet (»en registreret videreforsender«)

22)	»udtalelse om oprindelse«: udtalelse, som udfærdiges af eksportøren eller videreforsenderen af varerne, som angiver, at de produkter, som udtalelsen omfatter, opfylder arrangementets oprindelsesregler.

Underafdeling 1

Udstedelse eller udfærdigelse af oprindelsesbeviser

Artikel 38

Midler til ansøgning om og udstedelse af INF 4-oplysningscertifikater

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

1.   Ansøgninger om INF 4-oplysningscertifikater kan indgives ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker og skal opfylde datakravene i bilag 22-02.

2.   INF 4-oplysningscertifikatet skal opfylde datakravene i bilag 22-02.

Artikel 39

Midler til ansøgning om og udstedelse af bevillinger som godkendt eksportør

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Der kan indgives ansøgning om status som godkendt eksportør med henblik på udfærdigelse af præferenceoprindelsesbeviser og udstedes bevilling som godkendt eksportør ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Artikel 40

Midler til ansøgning om at blive registreret eksportør

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Der kan indgives ansøgninger om at blive registreret eksportør ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Underafdeling 2

Definition af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« — anvendelse inden for rammerne af Unionens GSP-arrangement

Artikel 41

Generelle principper

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

Nedenstående produkter anses for at have oprindelse i et præferenceberettiget land:

a)	produkter, der fuldt ud er fremstillet i det pågældende land som omhandlet i artikel 44

b)

produkter, der er fremstillet i det pågældende præferenceberettigede land, og som indeholder materialer, der ikke er fuldt ud er fremstillet i det pågældende land, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i artikel 45 fastlagte betydning.

Artikel 42

Territorialitetsprincip

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Betingelserne i denne underafdeling vedrørende opnåelse af oprindelsesstatus skal være opfyldt i det pågældende præferenceberettigede land.

2.   Udtrykket »præferenceberettiget land« omfatter det pågældende lands søterritorium i den betydning, der er fastlagt i De Forenede Nationers havretskonvention (Montego Bay-konventionen af 10. december 1982), og må ikke gå ud over nævnte søterritoriums grænser

3.   Hvis produkter med oprindelsesstatus, der er eksporteret fra det præferenceberettigede land til et andet land, returneres, anses de som produkter uden oprindelsesstatus, medmindre det over for de kompetente myndigheder kan godtgøres, at følgende betingelser er opfyldt:

a)	at de returnerede varer er de samme varer som dem, der blev eksporteret, og

b)	at de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, mens de befandt sig i det pågældende land eller blev eksporteret.

Artikel 43

Ikkebehandling

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   De produkter, som angives til overgang til fri omsætning i Unionen, skal være de samme som dem, der er eksporteret fra det præferenceberettigede land, i hvilket de anses for at have oprindelse. De må ikke være ændret, omdannet på nogen måde eller være gjort til genstand for andre behandlinger end dem, som har til formål at bevare dem i god stand eller at anbringe varemærker, etiketter, stempler eller enhver anden form for bevis med henblik på at sikre overholdelsen af specifikke indenlandske krav, der måtte gælde i Unionen, før de angives til overgang til fri omsætning.

2.   De produkter, der importeres til et præferenceberettiget land med henblik på kumulation i henhold til artikel 53, 54, 55 eller 56, skal være de samme som dem, der er eksporteret fra det land, i hvilket de anses for at have oprindelse. De må ikke være ændret, omdannet på nogen måde eller være gjort til genstand for andre behandlinger end behandlinger, som har til formål at bevare dem i god stand, før de angives til de relevante toldprocedurer i importlandet.

3.   Opbevaring af varer må finde sted, forudsat at de forbliver under toldtilsyn i transitlandet eller transitlandene.

4.   Delingen af sendinger må finde sted, hvis den foretages af eksportøren eller under dennes ansvar, forudsat at de pågældende varer forbliver under toldtilsyn i transitlandet eller transitlandene.

5.   Stk. 1-4 anses for overholdt, medmindre toldmyndighederne har grund til at tro, at det modsatte er tilfældet; i så tilfælde kan toldmyndighederne anmode klarereren om at godtgøre overholdelsen, hvilket kan gøres ved hjælp af ethvert middel, bl.a. kontraktmæssige transportdokumenter som f.eks. konnossementer eller faktuelle eller konkrete beviser på grundlag af mærkning eller nummerering af kolli eller enhver form for bevis med tilknytning til selve varerne.

Artikel 44

Fuldt ud fremstillede produkter

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Som produkter, der er fuldt ud fremstillet i et præferenceberettiget land, anses følgende:

a)	mineralske produkter, som er udvundet af dets jord eller havbund

b)	planter og vegetabilske produkter, der er dyrket eller høstet dér

c)	levende dyr, som er født og opdrættet dér

d)	produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér

e)	produkter fra slagtede dyr, som er født og opdrættet dér

f)	produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

g)	akvakulturprodukter i de tilfælde, hvor de pågældende fisk, krebsdyr og bløddyr er født og opdrættet dér

h)	produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af dets fartøjer uden for noget søterritorium

i)	produkter, som er fremstillet på dets fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra h) nævnte produkter

j)	brugte genstande, som indsamles dér og kun kan anvendes til genindvinding af råmaterialer

k)	affald og skrot hidrørende fra fremstillingsprocesser, som udføres dér

l)	produkter, som er udvundet af havbunden eller -undergrunden beliggende uden for noget søterritorium, for så vidt det har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller -undergrund

m)	varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a)-l) nævnte produkter.

2.   Udtrykket »dets fartøjer« og »dets fabriksskibe« i stk. 1, litra h) og i), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe, som opfylder alle nedenstående krav:

a)	de er registreret i det præferenceberettigede land eller i en medlemsstat

b)	de fører et præferenceberettiget lands eller en medlemsstats flag

c)

de opfylder en af de følgende betingelser: i) de ejes for mindst 50 %'s vedkommende af statsborgere i det præferenceberettigede land eller i medlemsstaterne eller ii) de ejes af selskaber, — hvis hovedkontor og vigtigste forretningssted er i det præferenceberettigede land eller i medlemsstaterne og — som for mindst 50 %'s vedkommende ejes af det præferenceberettigede land eller medlemsstater eller af offentlige institutioner eller statsborgere i det præferenceberettigede land eller medlemsstaterne.

3.   Betingelserne i stk. 2 kan hver især være opfyldt i medlemsstaterne eller i forskellige præferenceberettigede lande, for så vidt alle de pågældende præferenceberettigede lande kan anvende regional kumulation i henhold til artikel 55, stk. 1 og 5. I så tilfælde anses produkterne for at have oprindelse i det præferenceberettigede land, under hvis flag fartøjet eller fabriksskibet sejler som omhandlet i stk. 2, litra b).

Første afsnit finder kun anvendelse, såfremt betingelserne i artikel 55, stk. 2, litra a), c) og d), er opfyldt.

Artikel 45

Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   De produkter, som ikke er fuldt ud fremstillet i det pågældende præferenceberettigede land som omhandlet i artikel 44, anses for at have oprindelse dér, såfremt betingelserne i listen i bilag 22-03for de pågældende varer er opfyldt, jf. dog artikel 47 og 48.

2.   Hvis et produkt, som har opnået oprindelsesstatus i et land i overensstemmelse med stk. 1, forarbejdes yderligere i det pågældende land og anvendes som materiale i fremstillingen af et andet produkt, tages der ikke hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er anvendt ved fremstillingen af det.

Artikel 46

Gennemsnit

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Det skal for hvert enkelt produkt fastslås, om kravene i artikel 45, stk. 1, er opfyldt.

I de tilfælde, hvor den relevante regel er baseret på overholdelsen af et maksimalt indhold af materialer uden oprindelsesstatus, kan værdien af materialerne uden oprindelsesstatus dog for at tage hensyn til udsving i omkostninger og valutakurser beregnes på et gennemsnitligt grundlag som anført i stk. 2.

2.   I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, andet afsnit, beregnes der en gennemsnitlig pris ab fabrik for produktet og en gennemsnitlig værdi for de anvendte materialer uden oprindelsesstatus på grundlag af henholdsvis summen af de priser ab fabrik, der er opkrævet for alt salg af produkterne i løbet af det foregående regnskabsår, og summen af værdien af alle de materialer uden oprindelsesstatus, der er anvendt ved fremstillingen af produkter i løbet af det foregående regnskabsår, som fastlagt af eksportlandet, eller, hvis der ikke foreligger tal for et fuldt regnskabsår, en kortere periode, som dog ikke må være på under tre måneder.

3.   De eksportører, som har valgt at anvende beregninger på et gennemsnitligt grundlag, skal konsekvent anvende denne metode i året efter referenceregnskabsåret eller, efter omstændighederne, året efter den kortere referenceperiode. De kan ophøre med at anvende denne metode, hvis de i løbet af et givet regnskabsår eller en kortere repræsentativ periode på ikke under tre måneder konstaterer, at de udsving i omkostninger eller valutakurser, som gjorde det berettiget at anvende metoden, er ophørt.

4.   De gennemsnit, der er anført i stk. 2, skal anvendes som henholdsvis prisen ab fabrik og værdien for materialer uden oprindelsesstatus, således at det kan fastlås, om kravet om det maksimale indhold af materialer uden oprindelsesstatus er opfyldt.

Artikel 47

Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Med forbehold af stk. 3 anses følgende bearbejdninger eller forarbejdninger som utilstrækkelige til at give produkterne oprindelse, uanset om betingelserne i artikel 45 er opfyldt:

a)	bevarende behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring

b)	adskillelse og samling af kolli

c)	vask, rensning afstøvning, fjernelse af oxidlag, olie, maling eller andre belægninger

d)	strygning eller presning af tekstiler og tekstilvarer

e)	enkel maling og polering

f)	afskalning og hel eller delvis slibning af ris polering og glasering af korn og ris

g)	farvning af eller tilsætning af smagsstoffer til sukker eller formning af sukker i stykker hel eller delvis formaling af krystalsukker

h)	skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter, nødder og grøntsager

i)	hvæsning, enkel slibning eller enkel tilskæring

j)	sigtning, sortering, klassificering, tilpasning (herunder samling i sæt)

k)	enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

l)	anbringelse eller trykning af mærker, etiketter, logoer og andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

m)	enkel blanding af produkter, også af forskellig art blanding af sukker med ethvert materiale

n)	enkel tilsætning af vand eller fortynding eller dehydrering eller denaturering af produkter

o)	enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele

p)	slagtning af dyr

q)	kombination af to eller flere af de i litra a)-p) nævnte processer

2.   I forbindelse med stk. 1 anses behandlinger for at være enkle, når der hverken kræves særlige færdigheder eller maskiner, apparater eller redskaber, som er specielt fremstillet eller installeret til gennemførelsen deraf.

3.   Alle de bearbejdninger eller forarbejdninger, der udføres i et præferenceberettiget land på et givet produkt, skal tages i betragtning, når det skal bestemmes, om den bearbejdning eller forarbejdning, som det pågældende produkt har undergået, skal anses som utilstrækkelig i henhold til stk. 1.

Artikel 48

Generel tolerance

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Uanset artikel 45 og med forbehold af stk. 2 og 3 i denne artikel kan materialer uden oprindelsesstatus, som ifølge betingelserne i listen i bilag 22-03 ikke må anvendes til fremstilling af et givet produkt, dog anvendes, hvis deres samlede værdi eller den nettovægt, produktet vurderes at have, ikke overstiger:

a)	15 % af produktets vægt for produkter henhørende under kapitel 2 og kapitel 4-24 i det harmoniserede system, bortset fra forarbejdede fiskerivarer henhørende under kapitel 16

b)	15 % af produktets pris ab fabrik for andre produkter, bortset fra produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system, for hvilke de tolerancer, der er anført i note 6 og 7 i del I i bilag 22-03, finder anvendelse.

2.   Stk. 1 tillader ikke, at nogen af procenttallene for det maksimale indhold af materialer uden oprindelsesstatus, der er fastlagt i listen i bilag 22-03, overskrides.

3.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på produkter, der er fuldt ud fremstillet i et præferenceberettiget land i den i artikel 44 fastlagte betydning. Den tolerance, der er fastlagt i nævnte stykker, gælder ikke desto mindre for summen af de materialer, der anvendes til fremstillingen af et produkt, og for hvilke det i henhold til listen i bilag 22-03 for det pågældende produkt kræves, at de pågældende materialer skal være fuldt ud fremstillet, jf. dog artikel 47 og artikel 49, stk. 2.

Artikel 49

Kvalificerende enhed

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne underafdeling er den kvalificerende enhed det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede system.

2.   Når en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert enkelt produkt i betragtning ved anvendelsen af bestemmelserne i denne underafdeling.

3.   Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige tariferingsbestemmelser i det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

Artikel 50

Tilbehør, reservedele og værktøj

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer, og hvis pris er indbefattet i produktets pris ab fabrik, betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer.

Artikel 51

Sæt

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

Sæt som defineret i punkt 3, litra b), i de almindelige tariferingsbestemmelser i det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus.

Når et sæt består af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af de produkter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

Artikel 52

Neutrale elementer

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at undersøge, om følgende, som må anvendes ved dets fremstilling, har oprindelsesstatus:

a)	energi og brændsel

b)	anlæg og udstyr

c)	maskiner og værktøj

d)	andre varer, som ikke indgår og ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.

Underafdeling 3

Regler om kumulation og styring af lagre af materialer — anvendelse inden for rammerne af Unionens GSP-arrangement

Artikel 53

Bilateral kumulation

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

Ved bilateral kumulation kan produkter med oprindelse i Unionen betragtes som materialer med oprindelse i et præferenceberettiget land, når de indarbejdes i et produkt, som fremstilles i dette land, forudsat at den dér foretagne bearbejdning eller forarbejdning er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i artikel 47, stk. 1.

Artikel 41-52 og bestemmelser om efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser finder tilsvarende anvendelse på eksport fra Unionen til et præferenceberettiget land med henblik på bilateral kumulation.

Artikel 54

Kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Ved kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet kan produkter med oprindelse i disse lande betragtes som materialer med oprindelse i et præferenceberettiget land, forudsat at de dér har undergået en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er beskrevet i artikel 47, stk. 1.

2.   Der kan ikke anvendes kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet for produkter, som henhører under kapitel 1-24 i det harmoniserede system.

Artikel 55

Regional kumulation

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Regional kumulation finder anvendelse på følgende fire særskilte regionale sammenslutninger:

a)	Sammenslutning I: Brunei, Cambodja, Indonesien, Laos, Malaysia, Myanmar/Burma, Filippinerne, Thailand og Vietnam

b)	Sammenslutning II: Bolivia, Colombia, Costa Rica, Ecuador, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Panama, Peru og Venezuela

c)	Sammenslutning III: Bangladesh, Bhutan, Indien, Maldiverne, Nepal, Pakistan og Sri Lanka

d)	Sammenslutning IV: Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

2.   Regional kumulation mellem lande i samme sammenslutning finder kun anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	på tidspunktet for eksport af produkter til Unionen er de lande, der er involveret i kumulation, præferenceberettigede lande, for hvilke præferenceordningerne ikke er blevet trukket midlertidigt tilbage i henhold til forordning (EU) nr. 978/2012

b)	i forbindelse med regional kumulation mellem lande i en regional sammenslutning gælder de oprindelsesregler, der er fastlagt i underafdeling 2

c)

landene i den regionale sammenslutning har forpligtet sig til: i) at opfylde og sikre overholdelsen af bestemmelserne i denne underafdeling og ii) at gennemføre det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at sikre, at bestemmelserne i denne underafdeling gennemføres korrekt, både i forbindelse med Unionen og mellem landene indbyrdes

d)	de i litra c) omhandlede forpligtelser er blevet bekræftet over for Kommissionen af sekretariatet for den pågældende regionale sammenslutning eller et andet kompetent fælles organ, der repræsenterer alle medlemmerne i den pågældende sammenslutning.

I forbindelse med litra b) fastlægges oprindelsen for produkter, der eksporteres fra et land til et andet land i den regionale sammenslutning med henblik på regional kumulation, på grundlag af den regel, der ville gælde, hvis produkterne blev eksporteret til Unionen, hvis den kvalificerende behandling, der er fastlagt i del II i bilag 22-03, ikke er den samme for alle de lande, der er involveret i en kumulation.

I de tilfælde, hvor landene i en regional sammenslutning allerede før den 1. januar 2011 har opfyldt betingelserne i første afsnit, litra c) og d), kræves der ikke en ny bekræftelse af forpligtelserne.

3.   De materialer, der er opført på listen i bilag 22-04, er udelukket fra regional kumulation i henhold til stk. 2 i de tilfælde, hvor:

a)	den toldpræference, der finder anvendelse i Unionen, ikke er den samme for alle de lande, som er involveret i kumulationen, og

b)	de pågældende materialer i kraft af kumulation ville nyde fordel af en gunstigere toldbehandling end den, de ville være omfattet af, hvis de blev eksporteret direkte til Unionen.

4.   Der anvendes kun regional kumulation mellem præferenceberettigede lande i samme regionale sammenslutning på den betingelse, at den bearbejdning eller forarbejdning, der er foretaget i det præferenceberettigede land, hvor materialerne forarbejdes yderligere eller indarbejdes i et produkt, er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i artikel 47, stk. 1, og i tilfælde af tekstilvarer også er mere vidtgående end de behandlinger, der er anført i bilag 22-05.

Hvis betingelsen i første afsnit ikke er opfyldt, og materialerne underkastes én eller flere af de behandlinger, der er beskrevet i artikel 47, stk. 1, litra b)-q), skal det land, der angives som oprindelsesland på det oprindelsesbevis, der udstedes eller udfærdiges med henblik på eksport af produkterne til Unionen, være det land i den regionale sammenslutning, som tegner sig for den højeste andel af værdien af de anvendte materialer med oprindelse i lande i den regionale sammenslutning.

Hvis produkterne eksporteres uden yderligere bearbejdning eller forarbejdning eller kun er underkastet de behandlinger, der er beskrevet i artikel 47, stk. 1, litra a), skal det land, der angives som oprindelsesland på det oprindelsesbevis, der udstedes eller udfærdiges med henblik på eksport af produkterne til Unionen, være det præferenceberettigede land, der er anført på de oprindelsesbeviser, der er udstedt eller udfærdiget i det præferenceberettigede land, hvor produkterne er fremstillet.

5.   Efter anmodning fra myndighederne i et præferenceberettiget land i sammenslutning I eller sammenslutning III kan Kommissionen tillade regional kumulation mellem disse sammenslutninger af lande, hvis Kommissionen finder det godtgjort, at hver enkelt af følgende betingelser er opfyldt:

a)	betingelserne i stk. 2, litra a) og b), er opfyldt, og

b)

de lande, der skal involveres i en sådan regional kumulation, har forpligtet sig til og sammen har meddelt Kommissionen, at de forpligter sig til: i) at overholde og sikre overholdelsen af bestemmelserne i denne underafdeling, underafdeling 2 og alle andre bestemmelser vedrørende gennemførelsen af oprindelsesreglerne og ii) at gennemføre det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at sikre, at bestemmelserne i denne underafdeling og underafdeling 2 gennemføres korrekt, både i forbindelse med Unionen og mellem landene indbyrdes.

Den i første afsnit omhandlede anmodning skal ledsages af bevis for, at betingelserne i samme afsnit er opfyldt. Den skal stiles til Kommissionen. Kommissionen træffer afgørelse om anmodningen under hensyntagen til alle elementer vedrørende kumulationen, som anses for relevante, herunder de materialer, der skal kumuleres.

6.   Hvis der tillades regional kumulation mellem de præferenceberettigede lande i sammenslutning I eller sammenslutning III, må materialer med oprindelse i et land i en regional sammenslutning betragtes som materialer med oprindelse i et land i den anden regionale sammenslutning, når de indgår i et produkt, der er fremstillet dér, forudsat at den bearbejdning eller forarbejdning, der er foretaget i sidstnævnte præferenceberettigede land, er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i artikel 47, stk. 1, og i tilfælde af tekstilvarer også er mere vidtgående end de behandlinger, der er anført i bilag 22-05.

Hvis betingelsen i første afsnit ikke er opfyldt, og materialerne underkastes én eller flere af de behandlinger, der er beskrevet i artikel 47, stk. 1, litra b)-q), skal det land, der angives som oprindelsesland på oprindelsesbeviset med henblik på eksport af produkterne til Unionen, være det land, der deltager i kumulationen, som tegner sig for den højeste andel af værdien af de anvendte materialer med oprindelse i lande, der deltager i kumulationen.

Hvis produkterne eksporteres uden yderligere bearbejdning eller forarbejdning eller kun er underkastet de behandlinger, der er beskrevet i artikel 47, stk. 1, litra a), skal det land, der angives som oprindelsesland på det oprindelsesbevis, der udstedes eller udfærdiges med henblik på eksport af produkterne til Unionen, være det præferenceberettigede land, der er anført på de oprindelsesbeviser, der er udstedt eller udfærdiget i det præferenceberettigede land, hvor produkterne er fremstillet.

7.   Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) den dato, fra hvilken den i stk. 5 omhandlede kumulation mellem landene i sammenslutning I og sammenslutning III træder i kraft, hvilke lande der er involveret i den pågældende kumulation, og i givet fald listen over de materialer, i forbindelse med hvilke kumulationen anvendes

8.   Artikel 41-52 og bestemmelser om udstedelse eller udfærdigelse af oprindelsesbeviser og bestemmelser om efterfølgende kontrol af oprindelsesbeviser finder tilsvarende anvendelse på eksport fra et præferenceberettiget land til et andet med henblik på regional kumulation.

Artikel 56

Udvidet kumulation

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Efter anmodning fra myndighederne i et præferenceberettiget land kan Kommissionen give tilladelse til udvidet kumulation mellem et præferenceberettiget land og et land, med hvilket Unionen har en frihandelsaftale i overensstemmelse med artikel XXIV i den gældende almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), forudsat at hver enkelt af følgende betingelser er opfyldt:

a)

de lande, der er involveret i kumulationen, har forpligtet sig til at overholde og sikre overholdelsen af bestemmelserne i denne underafdeling, underafdeling 2 og alle andre bestemmelser vedrørende gennemførelsen af oprindelsesreglerne og til at gennemføre det administrative samarbejde, der er nødvendigt for at sikre, at bestemmelserne i denne underafdeling og underafdeling 2 gennemføres korrekt, både i forbindelse med Unionen og mellem landene indbyrdes

b)	det pågældende præferenceberettigede land har meddelt Kommissionen, at det påtager sig den i litra a) omhandlede forpligtelse.

Den i første afsnit omhandlede anmodning skal indeholde en liste over de materialer, kumulationen omfatter, og skal ledsages af bevis for, at betingelserne i første afsnit, litra a) og b), er opfyldt. Den skal stiles til Kommissionen. Hvis de pågældende materialer ændres, skal der indgives en ny anmodning.

Materialer henhørende under kapitel 1-24 i det harmoniserede system er udelukket fra udvidet kumulation.

2.   I de tilfælde af udvidet kumulation, der er omhandlet i stk. 1, fastlægges de anvendte materialers oprindelse og de oprindelsesbeviser, der gælder, i overensstemmelse med reglerne i den relevante frihandelsaftale. For produkter, der skal eksporteres til Unionen, fastlægges oprindelsen i overensstemmelse med de oprindelsesregler, der er fastlagt i underafdeling 2.

For at det fremstillede produkt kan opnå oprindelsesstatus er det ikke nødvendigt, at de materialer, der har oprindelse i et land, med hvilket Unionen har en frihandelsaftale, og som anvendes i et præferenceberettiget land ved fremstillingen af det produkt, der skal eksporteres til Unionen, har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, forudsat at den bearbejdning eller forarbejdning, som foretages i det præferenceberettigede land, er mere vidtgående end de behandlinger, der er beskrevet i artikel 47, stk. 1.

3.   Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende (C-udgaven) den dato, fra hvilken den udvidede kumulation træder i kraft, hvilke lande der er involveret i den pågældende kumulation og listen over de materialer, i forbindelse med hvilke kumulationen anvendes.

Artikel 57

Anvendelse af bilateral kumulation eller kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet kombineret med regional kumulation

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

I de tilfælde hvor der anvendes bilateral kumulation eller kumulation med Norge, Schweiz eller Tyrkiet kombineret med regional kumulation, opnår det fremstillede produkt oprindelse i et af landene i den pågældende regionale sammenslutning i overensstemmelse med artikel 55, stk. 4, første og andet afsnit, eller, hvis det er relevant, med artikel 55, stk. 6, første og andet afsnit.

Artikel 58

Regnskabsmæssig adskillelse af EU-eksportørers lagre af materialer

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Hvis der anvendes fungible materialer med og uden oprindelsesstatus ved bearbejdningen eller forarbejdningen af et produkt, kan medlemsstaternes toldmyndigheder efter skriftlig anmodning fra økonomiske operatører, der er etableret i Unionens toldområde, tillade, at materialerne i Unionen forvaltes efter metoden med regnskabsmæssig adskillelse med henblik på efterfølgende eksport til et præferenceberettiget land inden for rammerne af bilateral kumulation, uden at materialerne opbevares i særskilte lagre.

2.   Medlemsstaternes toldmyndigheder kan give tilladelse i henhold til stk. 1 på betingelser, som de anser for at være hensigtsmæssige.

Der gives kun tilladelse, hvis det ved anvendelsen af den i stk. 1 anførte metode kan sikres, at mængden af fremstillede produkter, som kunne betragtes som »produkter med oprindelse i Unionen«, til enhver tid er den samme som det antal, der ville være fremstillet, hvis der var opretholdt en fysisk adskillelse af lagrene.

Hvis der gives tilladelse hertil, skal metoden anvendes, og anvendelsen af den registreres i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der gælder i Unionen.

3.   Indehaveren af tilladelsen til at anvende metoden i henhold til stk. 1 udfærdiger eller anmoder, indtil systemet med registrerede eksportører anvendes, om oprindelsesbeviser for den mængde produkter, som kan anses for at have oprindelse i Unionen. Efter anmodning fra medlemsstaternes toldmyndigheder skal indehaveren af tilladelsen fremlægge en redegørelse for, hvordan mængderne er forvaltet.

4.   Medlemsstaternes toldmyndigheder overvåger brugen af den i stk. 1 omhandlede tilladelse.

De kan tilbagekalde tilladelsen, såfremt:

a)	indehaveren af tilladelsen på nogen som helst måde benytter tilladelsen på ukorrekt vis, eller

b)	indehaveren af tilladelsen ikke opfylder de øvrige betingelser, der er fastsat i denne underafdeling, underafdeling 2 og alle øvrige bestemmelser vedrørende gennemførelsen af oprindelsesreglerne.

Underafdeling 4

Definition af begrebet produkter med oprindelsesstatus, der anvendes inden for rammerne af oprindelsesreglerne med henblik på anvendelsen af præferencetoldforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Unionen for visse lande eller territorier

Artikel 59

Generelle krav

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Ved anvendelse af bestemmelserne om præferencetoldforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Unionen for visse lande, grupper af lande eller territorier (i det følgende benævnt »præferenceberettiget land eller territorium«) med undtagelse af dem, der er omfattet af underafdeling 2 i denne afdeling, og de oversøiske lande og territorier, der er knyttet til Unionen, anses nedenstående produkter for at have oprindelse i et præferenceberettiget land eller territorium:

a)	produkter, der fuldt ud er fremstillet i det pågældende præferenceberettigede land eller territorium som omhandlet i artikel 60

b)

produkter, der er fremstillet i det pågældende præferenceberettigede land eller territorium, og til hvis fremstilling der er medgået andre produkter end dem, der er nævnt i litra a), på betingelse af, at produkterne har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning som omhandlet i artikel 61.

2.   Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i denne underafdeling betragtes produkter med oprindelse i Unionen som omhandlet i denne artikels stk. 3 som produkter med oprindelse et præferenceberettiget land eller territorium, når de i det pågældende præferenceberettigede land eller territorium undergår en mere vidtgående bearbejdning eller forarbejdning end den, der er omhandlet i artikel 62.

3.   Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved fastlæggelse af oprindelsen af produkter fremstillet i Unionen.

Artikel 60

Fuldt ud fremstillede produkter

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Som produkter, der fuldt ud er fremstillet i et præferenceberettiget land eller territorium eller i Unionen, anses følgende:

a)	mineralske produkter, som er udvundet af deres jord eller havbund

b)	vegetabilske produkter, der er høstet dér

c)	levende dyr, som er født og opdrættet dér

d)	produkter fra levende dyr, som er opdrættet dér

e)	produkter fra slagtede dyr, som er født og opdrættet dér

f)	produkter fra jagt og fiskeri, som drives dér

g)	produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af deres fartøjer uden for deres søterritorier

h)	produkter, som er fremstillet på deres fabriksskibe udelukkende på grundlag af de i litra g) nævnte produkter

i)	brugte genstande, som indsamles dér og kun anvendes til genindvinding af råmaterialer

j)	affald og skrot hidrørende fra fremstillingsprocesser, som udføres dér

k)	produkter, som er udvundet af havbunden eller -undergrunden beliggende uden for deres søterritorier, for så vidt det præferenceberettigede land eller territorium eller en medlemsstat har eneret på udnyttelsen af denne havbund eller -undergrund

l)	varer, som er fremstillet dér udelukkende på grundlag af de i litra a)-k) nævnte produkter.

2.   Udtrykket »deres fartøjer« og »deres fabriksskibe« i stk. 1, litra g) og h), omfatter kun de fartøjer og fabriksskibe, som opfylder følgende betingelser:

a)	de er registreret eller anmeldt i det præferenceberettigede land eller territorium eller i en medlemsstat

b)	de fører et præferenceberettiget lands eller territoriums eller en medlemsstats flag

c)

de ejes for mindst 50 %'s vedkommende af statsborgere i et præferenceberettiget land eller territorium eller i medlemsstaterne eller af et selskab, hvis hovedsæde ligger i det pågældende præferenceberettigede land eller territorium eller i en af medlemsstaterne, hvis administrerende direktør eller direktører, hvis formand for bestyrelsen eller tilsynsrådet samt flertallet af disse organers medlemmer er statsborgere i det præferenceberettigede land eller territorium eller i medlemsstaterne, og hvis kapital desuden, når det drejer sig om selskaber, for mindst halvdelens vedkommende tilhører det pågældende præferenceberettigede land eller territorium eller medlemsstaterne eller offentlige institutioner eller statsborgere i det præferenceberettigede land eller territorium eller i medlemsstaterne

d)	kaptajnen og officererne på fartøjerne og fabriksskibene er statsborgere i det præferenceberettigede land eller territorium eller i medlemsstaterne

e)	mindst 75 % af besætningen er statsborgere i det pågældende præferenceberettigede land eller territorium eller i medlemsstaterne.

3.   Udtrykkene »præferenceberettiget land eller territorium« og »Unionen« omfatter også det pågældende lands eller territoriums eller medlemsstaternes søterritorier.

4.   Fartøjer, der befinder sig på det åbne hav, navnlig flydende fabrikker, om bord på hvilke fangsten bearbejdes eller forarbejdes, anses for at udgøre en del af det præferenceberettigede lands eller territoriums eller medlemsstaternes område, hvorunder de hører, forudsat at de opfylder de i stk. 2 fastsatte betingelser.

Artikel 61

Tilstrækkeligt bearbejdede eller forarbejdede produkter

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

Ved anvendelsen af artikel 59 anses produkter, som ikke er fuldt ud fremstillet i et præferenceberettiget land eller territorium eller i Unionen, for at have undergået tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning, når betingelserne på listen i bilag 22-11 er opfyldt.

Disse betingelser angiver for alle produkter, der er omfattet af denne underafdeling, hvilken bearbejdning eller forarbejdning der skal foretages af de materialer uden oprindelsesstatus, der anvendes til fremstillingen, og gælder kun for disse materialer.

Hvis et produkt, som har opnået oprindelsesstatus, fordi de på listen angivne betingelser er opfyldt, anvendes til fremstilling af et andet produkt, gælder de betingelser, som er angivet for det produkt, i hvilket det indarbejdes, ikke for det, og der skal ikke tages hensyn til de materialer uden oprindelsesstatus, som eventuelt er anvendt ved fremstillingen af det.

Artikel 62

Utilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Med forbehold af stk. 2 anses følgende bearbejdninger eller forarbejdninger som utilstrækkelige til at give produkterne oprindelse, uanset om betingelserne i artikel 61 er opfyldt:

a)	bevarende behandlinger, som har til formål at sikre, at produkternes tilstand ikke forringes under transport og oplagring

b)	adskillelse og samling af kolli

c)	vask, rensning afstøvning, fjernelse af oxidlag, olie, maling eller andre belægninger

d)	strygning eller presning af tekstiler og tekstilartikler

e)	enkel maling og polering

f)	afskalning, hel eller delvis slibning, polering og glasering af korn eller ris

g)	farvning af eller tilsætning af smagsstoffer til sukker eller formning af sukker i stykker hel eller delvis formaling af sukker

h)	skrælning, udstening og afskalning/udbælgning af frugter, nødder og grøntsager

i)	hvæsning, enkel slibning eller enkel tilskæring

j)	sigtning, sortering, klassificering, tilpasning; (herunder samling i sæt)

k)	enkel aftapning på flasker, påfyldning af dåser, flakoner, anbringelse i sække, kasser, æsker, på bræt, plader eller bakker samt alle andre enkle emballeringsarbejder

l)	anbringelse eller trykning af mærker, etiketter, logoer og andre lignende kendetegn på selve produkterne eller deres emballage

m)	enkel blanding af produkter, også af forskellig art blanding af sukker med ethvert materiale

n)	enkel tilsætning af vand eller fortynding eller dehydrering eller denaturering af produkter

o)	enkel samling af dele for at kunne danne et komplet produkt eller adskillelse af produkter i dele

p)	slagtning af dyr

q)	kombination af to eller flere af de i litra a)-p) nævnte processer.

2.   Alle processer, der udføres enten i et præferenceberettiget land eller territorium eller i Unionen på et givet produkt, skal tages i betragtning samlet, når det bestemmes, om bearbejdningen eller forarbejdningen af det pågældende produkt skal anses som utilstrækkelig i henhold til stk. 1.

Artikel 63

Kvalificerende enhed

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne underafdeling er den kvalificerende enhed det produkt, der anses for at være basisenheden ved tarifering i det harmoniserede systems nomenklatur.

Heraf følger:

a)	at når et produkt, der består af en gruppe eller samling af genstande, i henhold til det harmoniserede system tariferes under én og samme position, udgør helheden den kvalificerende enhed

b)	at når en sending består af et antal identiske produkter, der tariferes under samme position i det harmoniserede system, tages hvert produkt for sig ved anvendelsen af bestemmelserne i denne underafdeling.

2.   Når emballagen i henhold til punkt 5 i de almindelige tariferingsbestemmelser i det harmoniserede system er indbefattet i produktet ved tariferingen, skal dette også være tilfældet ved bestemmelsen af oprindelsen.

Artikel 64

Generel tolerance

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Uanset artikel 61 kan materialer uden oprindelsesstatus anvendes til fremstilling af et givet produkt, forudsat at deres samlede værdi ikke overstiger 10 % af det færdige produkts pris ab fabrik.

Ingen af de på listen angivne procentdele for maksimumsværdien af materialer uden oprindelsesstatus må overstiges ved anvendelse af første afsnit.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse på produkter henhørende under kapitel 50-63 i det harmoniserede system.

Artikel 65

Tilbehør, reservedele og værktøj

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

Tilbehør, reservedele og værktøj, der leveres som standardudstyr til materiel, maskiner, apparater eller køretøjer, og hvis pris er indbefattet i produktets pris eller ikke faktureres særskilt, betragtes som værende en del af dette materiel eller disse maskiner, apparater eller køretøjer.

Artikel 66

Sæt

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

Sæt som defineret i punkt 3 i de almindelige tariferingsbestemmelser i det harmoniserede system betragtes som produkter med oprindelsesstatus, når alle dele har oprindelsesstatus. Når et sæt består af produkter med og uden oprindelsesstatus, anses sættet som helhed dog for at have oprindelsesstatus, hvis værdien af de produkter, der ikke har oprindelsesstatus, ikke overstiger 15 % af sættets pris ab fabrik.

Artikel 67

Neutrale elementer

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

Ved bestemmelse af, om et produkt har oprindelsesstatus, er det ikke nødvendigt at undersøge, om følgende, som kan anvendes ved dets fremstilling, har oprindelsesstatus:

a)	energi og brændsel

b)	anlæg og udstyr

c)	maskiner og værktøj

d)	varer, som ikke indgår i og ikke er bestemt til at indgå i det pågældende produkts endelige sammensætning.

Underafdeling 5

Territorialkrav, der anvendes inden for rammerne af oprindelsesreglerne med henblik på anvendelsen af præferencetoldforanstaltninger, der vedtages ensidigt af Unionen for visse lande eller territorier

Artikel 68

Territorialitetsprincip

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

Betingelserne i underafdeling 4 og i denne underafdeling vedrørende opnåelse af oprindelsesstatus skal til enhver tid være opfyldt i det præferenceberettigede land eller territorium eller i Unionen.

Hvis produkter med oprindelsesstatus, der er eksporteret fra det præferenceberettigede land eller territorium eller fra Unionen til et andet land, returneres, anses de for produkter uden oprindelsesstatus, medmindre det over for de kompetente myndigheder kan godtgøres, at følgende betingelser er opfyldt:

a)	at de returnerede varer er de samme varer som dem, der blev eksporteret

b)	at de ikke har undergået nogen behandling, ud over hvad der var nødvendigt for deres bevarelse, medens de befandt sig i det pågældende land eller blev eksporteret.

Artikel 69

Direkte transport

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Nedenstående produkter anses for at være transporteret direkte fra det præferenceberettigede land eller territorium til Unionen eller fra Unionen til det præferenceberettigede land eller territorium:

a)	produkter, der transporteres uden at passere gennem et andet lands territorium

b)

produkter, der udgør en enkelt sending, og som transporteres gennem andre landes territorier end det præferenceberettigede land eller territorium eller Unionen, eventuelt med omladning eller midlertidig oplagring i disse lande, forudsat at produkterne er forblevet under toldmyndighedernes tilsyn i transit- eller oplagringslandet, og de ikke dér har undergået anden behandling end losning, lastning eller enhver anden behandling, der skal sikre, at deres tilstand ikke forringes

c)	produkter, som transporteres gennem rørledninger uden afbrydelse gennem andre territorier end det præferenceberettigede lands eller territoriums eller Unionens territorium.

2.   Som dokumentation for, at betingelserne i stk. 1, litra b), er opfyldt, skal der for de kompetente toldmyndigheder fremlægges følgende:

a)	enten et gennemgående transportdokument, som dækker passagen fra eksportlandet gennem transitlandet

b)

en erklæring fra toldmyndighederne i transitlandet, der indeholder: i) en nøjagtig beskrivelse af produkterne ii) datoen for produkternes losning og lastning og, hvis det er relevant, angivelse af de anvendte fartøjers navne eller af de andre anvendte transportmidler, og iii) dokumenterede oplysninger om de nærmere omstændigheder, under hvilke produkterne har henligget i transitlandet

c)	eller i mangel heraf enhver anden dokumentation.

Artikel 70

Udstillinger

(Kodeksens artikel 64, stk. 3)

1.   Produkter med oprindelsesstatus, der afsendes fra et præferenceberettiget land eller territorium til en udstilling i et andet land, og som efter udstillingen sælges til import i Unionen, er ved importen omfattet af de i artikel 59 omhandlede toldpræferencer, forudsat at de opfylder de i underafdeling 4 og denne underafdeling fastsatte betingelser for at kunne anses for produkter med oprindelsesstatus i det pågældende præferenceberettigede land eller territorium, og at det over for de kompetente EU-toldmyndigheder kan godtgøres:

a)	at en eksportør har afsendt disse produkter direkte fra det præferenceberettigede land eller territorium til det land, hvor udstillingen holdes, og har udstillet dem dér

b)	at denne eksportør har solgt produkterne eller på anden måde overdraget dem til en modtager i Unionen

c)	at produkterne under udstillingen eller umiddelbart derefter er afsendt til Unionen i den stand, i hvilken de blev sendt til udstillingen

d)	at produkterne fra det tidspunkt, hvor de blev afsendt til udstillingen, ikke har været benyttet til andre formål end fremvisning på udstillingen.

2.   Et varecertifikat EUR.1 skal fremlægges for EU-toldmyndighederne på de normale betingelser. Udstillingens navn og adresse skal anføres derpå. Om fornødent kan der kræves supplerende dokumentation for varernes art og for de omstændigheder, under hvilke de har været udstillet.

3.   Stk. 1 gælder for alle udstillinger, messer eller tilsvarende offentlige arrangementer af kommerciel, industriel, landbrugsmæssig eller håndværksmæssig karakter, under hvilke produkterne er under konstant toldkontrol, og som ikke er tilrettelagt med privat formål i forretninger eller handelslokaler med henblik på salg af udenlandske produkter.

KAPITEL 2

Varers toldværdi

Artikel 71

Forenkling

(Kodeksens artikel 73)

1.   Den i kodeksens artikel 73 omhandlede tilladelse kan gives, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	anvendelsen af den i kodeksens artikel 166 omhandlede procedure ville under de pågældende omstændigheder medføre urimeligt høje administrationsudgifter

b)	den fastsatte toldværdi vil ikke i væsentlig grad afvige fra den toldværdi, der ville blive fastsat, hvis der ikke forelå en sådan tilladelse.

2.   Der kan kun gives tilladelse, hvis ansøgeren opfylder følgende betingelser:

a)	han opfylder kriteriet i kodeksens artikel 39, litra a)

b)

han anvender et regnskabssystem, som er i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der anvendes i den medlemsstat, hvor regnskaberne føres, og som kan lette revisionsbaseret toldkontrol. Regnskabssystemet skal indeholde en historik over data med et revisionsspor fra det tidspunkt, hvor dataene registreres i systemet

c)	han råder over en administrativ organisation, der svarer til virksomhedens type og størrelse og er egnet til at forvalte varestrømmene, og en intern kontrol, der kan afsløre ulovlige eller ureglementerede transaktioner.

AFSNIT III

TOLDSKYLD OG SIKKERHEDSSTILLELSE

KAPITEL 1

Toldskyldens opståen

Afdeling 1

Fælles bestemmelser for toldskyld, der er opstået ved import og eksport

Underafdeling 1

Regler for beregning af import- eller eksportafgiftsbeløbet

Artikel 72

Beregning af importafgiftsbeløbet for forædlingsprodukter, der er resultatet af aktiv forædling

(Kodeksens artikel 86, stk. 3)

1.   Med henblik på fastsættelsen af det importafgiftsbeløb, der skal pålægges forædlingsprodukter i overensstemmelse med kodeksens artikel 86, stk. 3, fastsættes mængden af de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og som anses for at være indeholdt i de forædlingsprodukter, for hvilke der er opstået toldskyld, i overensstemmelse med stk. 2-6.

2.   Den mængdenøglemetode, der er fastsat i stk. 3 og 4, finder anvendelse i følgende tilfælde:

a)	hvor kun en enkelt art af forædlingsprodukter opnås ved forædlingen

b)	hvor forskellige arter af forædlingsprodukter opnås ved forædlingen, og alle bestanddele eller komponenter af de varer, der er henført under proceduren, kan genfindes i hvert enkelt af disse forædlingsprodukter.

3.   I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, litra a), fastsættes mængden af de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og som anses for at være indeholdt i de forædlingsprodukter, for hvilke der er opstået toldskyld, ved på den samlede mængde af de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, at anvende den procentdel, som de forædlingsprodukter, for hvilke der er opstået toldskyld, udgør af den samlede mængde af de forædlingsprodukter, der er resultatet af forædlingen.

4.   I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, litra b), fastsættes mængden af de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og som anses for at være indeholdt i de forædlingsprodukter, for hvilke der er opstået toldskyld, ved på den samlede mængde af de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, at anvende en procentdel, der beregnes ved at multiplicere følgende faktorer:

a)	den procentdel, som de forædlingsprodukter, for hvilke der er opstået toldskyld, udgør af den samlede mængde af de forædlingsprodukter af samme art, der er resultatet af forædlingen

b)	den procentdel, som den samlede mængde af de forædlingsprodukter af samme art, uanset om der er opstået toldskyld, udgør af den samlede mængde af alle forædlingsprodukter, der er resultatet af forædlingen.

5.   Der tages ved anvendelsen af mængdenøglemetoden ikke hensyn til den mængde af varer, der er henført under proceduren, og som tilintetgøres eller går tabt under forædlingen, især ved fordampning, tørring, sublimering eller lækage.

6.   I andre tilfælde end dem, der er omhandlet i stk. 2, finder værdinøglemetoden anvendelse i henhold til andet, tredje og fjerde afsnit.

Mængden af de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, og som anses for at være indeholdt i forædlingsprodukter, for hvilke der er opstået toldskyld, fastsættes ved på den samlede mængde af de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, at anvende en procentdel, der beregnes ved at multiplicere følgende faktorer:

a)	den procentdel, som de forædlingsprodukter, for hvilke der er opstået toldskyld, udgør af den samlede værdi af de forædlingsprodukter af samme art, der er resultatet af forædlingen

b)	den procentdel, som den samlede værdi af de forædlingsprodukter af samme art, uanset om der er opstået toldskyld, udgør af den samlede værdi af alle forædlingsprodukter, der er resultatet af forædlingen.

I forbindelse med anvendelsen af værdinøglemetoden fastsættes værdien af forædlingsprodukterne på grundlag af aktuelle priser ab fabrik i Unionens toldområde eller, såfremt sådanne priser ab fabrik ikke kan bestemmes, på grundlag af de aktuelle salgspriser i Unionens toldområde for tilsvarende eller lignende produkter. Priser aftalt mellem parter, som viser sig at være forretningsmæssigt forbundne eller at have en indbyrdes kompensationsaftale, kan ikke anvendes til at fastsætte forædlingsprodukternes værdi, medmindre det fastslås, at priserne ikke er påvirket af dette indbyrdes forhold.

Kan forædlingsprodukternes værdi ikke fastsættes i henhold til tredje afsnit, fastsættes den på et rimeligt grundlag.

Artikel 73

Anvendelse af bestemmelserne om proceduren for særligt anvendelsesformål på forædlingsprodukter, der er resultatet af aktiv forædling

(Kodeksens artikel 86, stk. 3)

1.   I forbindelse med anvendelsen af kodeksens artikel 86, stk. 3, foreskrives det, at ved fastsættelsen af det importafgiftsbeløb, der svarer til toldskylden for forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, omfattes de varer, der er henført under denne procedure, på grund af deres særlige anvendelsesformål af en afgiftsfritagelse eller af en nedsat afgiftssats, som ville have fundet anvendelse på disse varer, hvis de var blevet henført under proceduren for særligt anvendelsesformål i overensstemmelse med kodeksens artikel 254.

2.   Stk. 1 finder anvendelse, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	der kunne have været udstedt en bevilling til at henføre varerne under proceduren for særligt anvendelsesformål, og

b)	betingelserne for afgiftsfritagelse eller nedsat afgiftssats som følge af disse varers særlige anvendelsesformål ville have været opfyldt på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen til henførsel af varerne under proceduren for aktiv forædling.

Artikel 74

Anvendelse af præferencetoldbehandling på varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling

(Kodeksens artikel 86, stk. 3)

I forbindelse med anvendelsen af kodeksens artikel 86, stk. 3, foreskrives det, at hvis de importerede varer på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen til henførsel af varerne under proceduren for aktiv forædling opfylder betingelserne for at opnå præferencetoldbehandling inden for rammerne af toldkontingenter og toldlofter, kan disse varer indrømmes enhver form for præferencetoldbehandling, som ydes til tilsvarende varer på tidspunktet for antagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning.

Artikel 75

Særlig importafgift på forædlingsprodukter, der er resultatet af passiv forædling, eller ombytningsvarer

(Kodeksens artikel 86, stk. 5)

Hvis der i forbindelse med forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for passiv forædling, eller ombytningsvarer skal anvendes en særlig importafgift, beregnes importafgiftsbeløbet på grundlag af forædlingsprodukternes toldværdi på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen om overgang til fri omsætning, fratrukket den statistiske værdi for tilsvarende midlertidigt eksporterede varer på det tidspunkt, hvor de blev henført under proceduren for passiv forædling, multipliceret med det importafgiftsbeløb, der gælder for forædlingsprodukterne eller ombytningsvarerne, divideret med forædlingsprodukternes eller ombytningsvarernes toldværdi.

Artikel 76

Undtagelse ved beregningen af importafgiftsbeløbet for forædlingsprodukter, der er resultatet af aktiv forædling

(Kodeksens artikel 86, stk. 3 og artikel 86, stk. 4)

Kodeksens artikel 86, stk. 3, finder anvendelse uden anmodning fra klareren, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)	de forædlingsprodukter, der er resultatet af proceduren for aktiv forædling, er importeret direkte eller indirekte af den relevante bevillingshaver inden for en periode på et år efter deres reeksport

b)

varerne ville på tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen til henførsel af varerne under proceduren for aktiv forædling have været omfattet af en handels- eller landbrugspolitisk foranstaltning eller af en antidumpingtold, en udligningstold, en beskyttelsestold eller en gengældelsestold, såfremt de på daværende tidspunkt var overgået til fri omsætning

c)	det var ikke nødvendigt at undersøge de økonomiske forudsætninger i henhold til artikel 166.

Underafdeling 2

Frist for fastlæggelse af det sted, hvor toldskylden opstår

Artikel 77

Frist for fastlæggelse af det sted, hvor toldskylden opstår under EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 87, stk. 2)

Når varer er henført under proceduren for EU-forsendelse, er den tidsfrist, der er omhandlet i kodeksens artikel 87, stk. 2, en af følgende:

a)

syv måneder fra den dato, hvor varerne senest skulle have været frembudt på bestemmelsestoldstedet, medmindre der inden denne frists udløb blev fremsendt en anmodning om at udskyde opkrævningen af toldskylden til den myndighed, der er ansvarlig for det sted, hvor de begivenheder fandt sted, som toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten fik bevis for gav anledning til toldskylden, hvor tidsfristen i så fald forlænges med op til én måned

b)

en måned fra udløbet af den frist, som den person, der er ansvarlig for proceduren, har til at efterkomme en anmodning om de oplysninger, der er nødvendige for at afslutte proceduren, såfremt toldmyndigheden i afgangsmedlemsstaten ikke har fået meddelelse om varernes ankomst, og den person, der er ansvarlig for proceduren, har givet utilstrækkelige eller ingen oplysninger.

Artikel 78

Frist for fastlæggelse af det sted, hvor toldskylden opstår i forbindelse med forsendelse i henhold til TIR-konventionen

(Kodeksens artikel 87, stk. 2)

Når varer er henført under forsendelse i henhold til toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter, herunder eventuelle senere ændringer heraf, (TIR-konventionen), er den frist, der er omhandlet i kodeksens artikel 87, stk. 2, syv måneder fra det tidspunkt, hvor varerne senest skulle have været frembudt på bestemmelses- eller udgangstoldstedet.

Artikel 79

Frist for fastlæggelse af det sted, hvor toldskylden opstår i forbindelse med forsendelse i henhold til ATA-konventionen eller Istanbulkonventionen

(Kodeksens artikel 87, stk. 2)

Når varer er henført under forsendelse i henhold til toldkonventionen vedrørende ATA-carnetet for midlertidig indførsel af varer, udfærdiget i Bruxelles den 6. december 1961, herunder eventuelle senere ændringer heraf, (ATA-konventionen) eller i henhold til konventionen om midlertidig indførsel, herunder eventuelle senere ændringer heraf, (Istanbulkonventionen), er den frist, der er omhandlet i kodeksens artikel 87, stk. 2, syv måneder fra det tidspunkt, hvor varerne skulle have været frembudt på bestemmelsestoldstedet.

Artikel 80

Frist for fastlæggelse af det sted, hvor toldskylden opstår i andre tilfælde end ved forsendelse

(Kodeksens artikel 87, stk. 2)

Når varer er henført under en særlig procedure, bortset fra forsendelse, eller når varer er under midlertidig opbevaring, er den frist, der er omhandlet i kodeksens artikel 87, stk. 2, syv måneder fra udløbet af enhver af følgende frister:

a)	den fastsatte frist for afslutning af den særlige procedure

b)	den fastsatte frist for ophøret af toldtilsynet med varer med særligt anvendelsesformål

c)	den fastsatte frist for den midlertidige opbevarings ophør

d)	den fastsatte frist for ophør af flytningen af varer, der er henført under oplagsproceduren, mellem forskellige steder i Unionens toldområde, såfremt proceduren ikke var afsluttet.

KAPITEL 2

Sikkerhedsstillelse for en potentiel eller eksisterende toldskyld

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 81

Tilfælde, hvor sikkerhedsstillelse ikke er påkrævet for varer, der er henført under proceduren for midlertidig indførsel

(Kodeksens artikel 89, stk. 8, litra c))

Ved henførsel af varer under proceduren for midlertidig indførsel stilles der i følgende tilfælde ikke krav om sikkerhedsstillelse:

a)	når toldangivelsen kan indgives mundtligt eller ved enhver anden handling som omhandlet i artikel 141

b)	når der er tale om materialer, som luftfartselskaber, rederier, jernbaneselskaber eller postvirksomheder anvender i international trafik, forudsat at materialerne er forsynet med særlige kendetegn

c)	når der er tale om tom emballage, forudsat at emballagen er forsynet med uudslettelige og ikke-aftagelige kendetegn

d)	når den tidligere indehaver at bevillingen til midlertidig indførsel, har angivet varerne til proceduren for midlertidig indførsel i overensstemmelse med artikel 136 eller artikel 139, og varerne efterfølgende henføres under midlertidig indførsel med samme formål.

Artikel 82

Sikkerhedsstillelse i form af et tilsagn fra en kautionist

(Kodeksens artikel 94, artikel 22, stk. 4, og artikel 6, stk. 3, litra a))

1.   Hvis sikkerhedsstillelsen har form af et tilsagn fra en kautionist og kan anvendes i mere end én medlemsstat, oplyser kautionisten en processuel bopæl eller udpeger en procesfuldmægtig i alle de medlemsstater, hvor sikkerhedsstillelsen kan anvendes.

2.   En tilbagekaldelse af godkendelsen af kautionisten eller af kautionistens tilsagn får virkning på sekstendedagen efter den dato, hvor kautionisten modtager eller anses for at have modtaget afgørelsen om tilbagekaldelse.

3.   Kautionistens annullering af tilsagnet får virkning på sekstendedagen efter den dato, hvor kautionisten meddeler annulleringen til det toldsted, hvor sikkerheden blev stillet.

4.   Hvis sikkerhedsstillelsen dækker en enkelt transaktion (enkelt sikkerhedsstillelse) og har form af sikkerhedsdokumenter, kan den stilles ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Artikel 83

Andre former for sikkerhedsstillelse end et kontant depositum eller et tilsagn fra en kautionist

(Kodeksens artikel 92, stk. 1, litra c))

1.   Andre former for sikkerhedsstillelse end et kontant depositum eller et tilsagn fra en kautionist er følgende:

a)	stiftelse af pant i fast ejendom, herunder i pantets frugter, eller tilsvarende sikkerhed, der kan ligestilles med pant i fast ejendom

b)	overdragelse af fordringer til sikkerhed, pantsætning med eller uden rådighedsberøvelse, eller håndpant i varer, værdipapirer eller fordringer, bankbøger eller statsgældsbeviser

c)	aftale om, at tredjemand, godkendt af toldmyndighederne, hæfter solidarisk, eller modtagelse af en veksel, hvis indløsning den pågældende indestår for

d)	et kontant depositum eller dermed sidestillet sikkerhed i en anden valuta end euro eller valutaen i den medlemsstat, hvor sikkerheden stilles

e)	deltagelse, ved betaling af et bidrag, i en almindelig garantiordning, der forvaltes af toldmyndighederne.

2.   De i stk. 1 omhandlede former for sikkerhedsstillelse accepteres ikke ved henførsel af varer under EU-forsendelsesproceduren.

3.   Medlemsstaterne accepterer de i stk. 1 omhandlede former for sikkerhedsstillelse, forudsat at disse former for sikkerhedsstillelse accepteres i henhold til national lovgivning.

Afdeling 2

Samlet sikkerhedsstillelse og fritagelse for sikkerhedsstillelse

Artikel 84

Nedsættelse af den samlede sikkerhedsstillelse og fritagelse for sikkerhedsstillelse

(Kodeksens artikel 95, stk. 2)

1.   Der gives tilladelse til at anvende en samlet sikkerhedsstillelse på et beløb, der er nedsat til 50 % af referencebeløbet, hvis ansøgeren godtgør, at han opfylder følgende betingelser:

a)

ansøgeren fører et regnskabssystem, som er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, der anvendes i den medlemsstat, hvor regnskaberne føres, som tillader revisionsbaseret toldkontrol, og som fører en historik over data, der tilvejebringer et revisionsspor fra det tidspunkt, hvor dataene indføres i systemet

b)

ansøgeren har en administrativ organisation, som svarer til karakteren og størrelsen af sin virksomhed, og som er egnet til at forvalte varestrømmene, og vedkommende råder over interne kontrolforanstaltninger, der kan forebygge, afsløre og korrigere fejl samt forebygge og afsløre ulovlige eller ureglementerede transaktioner

c)	ansøgeren er ikke under konkursbehandling

d)	ansøgeren har de seneste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen opfyldt sine økonomiske forpligtelser med hensyn til betaling af told og alle andre afgifter eller skatter, som opkræves ved eller i forbindelse med import eller eksport af varer

e)

ansøgeren godtgør på grundlag af regnskaberne og tilgængelige oplysninger fra de seneste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen, at hans økonomiske situation er tilstrækkelig god til, at han kan opfylde sine forpligtelser, under hensyntagen til erhvervsaktivitetens type og omfang, herunder at han ikke har nogen negative nettoaktiver, medmindre disse kan dækkes

f)	ansøgeren kan godtgøre, at hans økonomiske situation er tilstrækkelig god til, at han kan opfylde sine forpligtelser for så vidt angår den del af referencebeløbet, der ikke er dækket af sikkerhedsstillelsen.

2.   Der gives tilladelse til at anvende en samlet sikkerhedsstillelse på et beløb, der er nedsat til 30 % af referencebeløbet, hvis ansøgeren godtgør, at han opfylder følgende betingelser:

a)

ansøgeren anvender et regnskabssystem, der er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som finder anvendelse i den medlemsstat, hvor regnskaberne føres, giver mulighed for revisionsbaseret toldkontrol og fører et dataregister, der sikrer et revisionsspor, fra det øjeblik hvor oplysningerne registreres

b)

ansøgeren har en administrativ organisation, som svarer til karakteren og størrelsen af hans virksomhed, og som er egnet til at forvalte vareomsætningen, og han har indført interne kontrolforanstaltninger, der kan forhindre, afsløre og rette fejl og forhindre og afsløre ulovlige eller ureglementerede transaktioner

c)	ansøgeren sørger for, at de relevante ansatte ved, at toldmyndighederne skal underrettes, hvis det bliver opdaget, at der er problemer med overholdelse af toldforskrifterne, og for, at der er procedurer til at informere toldmyndighederne om sådanne problemer

d)	ansøgeren er ikke under konkursbehandling

e)	ansøgeren har de seneste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen opfyldt sine økonomiske forpligtelser med hensyn til betaling af told og alle andre afgifter eller skatter, som opkræves ved eller i forbindelse med import eller eksport af varer

f)

ansøgeren godtgør på grundlag af regnskaberne og tilgængelige oplysninger fra de seneste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen, at hans økonomiske situation er tilstrækkelig god til, at han kan opfylde sine forpligtelser, under hensyntagen til erhvervsaktivitetens type og omfang, herunder at han ikke har nogen negative nettoaktiver, medmindre disse kan dækkes

g)	ansøgeren kan godtgøre, at hans økonomiske situation er tilstrækkelig god til, at han kan opfylde sine forpligtelser for så vidt angår den del af referencebeløbet, der ikke er dækket af sikkerhedsstillelsen.

3.   Fritagelse for sikkerhedsstillelse indrømmes, hvis ansøgeren godtgør, at han opfylder følgende krav:

a)

ansøgeren anvender et regnskabssystem, der er i overensstemmelse med de almindeligt anerkendte regnskabsprincipper, som finder anvendelse i den medlemsstat, hvor regnskaberne føres, giver mulighed for revisionsbaseret toldkontrol og fører et dataregister, der sikrer et revisionsspor, fra det øjeblik hvor oplysningerne registreres

b)	ansøgeren giver toldmyndigheden fysisk adgang til sine regnskabssystemer og, såfremt det er relevant, til sine handels og transportoptegnelser

c)	ansøgeren har et logistisk system, hvori der sondres mellem EU-varer og ikke-EU-varer, og hvori det, såfremt det er relevant, angives, hvor varerne befinder sig

d)

ansøgeren har en administrativ organisation, som svarer til karakteren og størrelsen af hans virksomhed, og som er egnet til at forvalte vareomsætningen, og han har indført interne kontrolforanstaltninger, der kan forhindre, afsløre og rette fejl og forhindre og afsløre ulovlige eller ureglementerede transaktioner

e)	ansøgeren har indført tilfredsstillende procedurer til håndtering af licenser og tilladelser, der er givet i henhold til handelspolitiske foranstaltninger eller handel med landbrugsprodukter, såfremt dette er relevant

f)	ansøgeren har indført tilfredsstillende procedurer til arkivering af sine regnskaber og information samt til beskyttelse mod tab af information

g)	ansøgeren sørger for, at de relevante ansatte ved, at toldmyndighederne skal underrettes, hvis det bliver opdaget, at der er problemer med overholdelse af toldforskrifterne, og for, at der er indført procedurer til at informere toldmyndighederne om sådanne problemer

h)	ansøgeren har indført de fornødne sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af ansøgerens computersystem mod uautoriseret indtrængen og til sikring af ansøgerens dokumentation

i)	ansøgeren er ikke under konkursbehandling

j)	ansøgeren har de seneste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen opfyldt sine økonomiske forpligtelser med hensyn til betaling af told og alle andre afgifter eller skatter, som opkræves ved eller i forbindelse med import eller eksport af varer

k)

ansøgeren godtgør på grundlag af regnskaberne og tilgængelige oplysninger fra de seneste tre år forud for indgivelsen af ansøgningen, at hans økonomiske situation er tilstrækkelig god til, at han kan opfylde sine forpligtelser, under hensyntagen til erhvervsaktivitetens type og omfang, herunder at han ikke har nogen negative nettoaktiver, medmindre disse kan dækkes

l)	ansøgeren kan godtgøre, at hans økonomiske situation er tilstrækkelig god til, at han kan opfylde sine forpligtelser for så vidt angår den del af referencebeløbet, der ikke er dækket af sikkerhedsstillelsen.

4.   Såfremt ansøgeren har været etableret i mindre end tre år, kontrolleres det krav, der er omhandlet i stk. 1, litra d), stk. 2, litra e), og stk. 3, litra j), på grundlag af tilgængelige regnskaber og oplysninger.

Afdeling 3

Bestemmelser vedrørende EU-forsendelsesproceduren og procedurerne efter TIR-konventionen og ATA-konventionen

Artikel 85

Frigørelse af kautionisten for forpligtelserne efter proceduren for EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 6, stk. 2, artikel 6, stk. 3, litra a), og artikel 98)

1.   Hvis EU-forsendelsesproceduren ikke er blevet afsluttet, underretter afgangsmedlemsstatens toldmyndigheder senest ni måneder efter fristen for frembydelse af varerne for bestemmelsestoldstedet, kautionisten om, at proceduren ikke er blevet afsluttet.

2.   Hvis EU-forsendelsesproceduren ikke blevet afsluttet, underretter de efter kodeksens artikel 87 udpegede toldmyndigheder senest tre år efter datoen for antagelsen af forsendelsesangivelsen kautionisten om, at han er eller vil kunne blive forpligtet til at betale de beløb, som han hæfter for i forbindelse med den pågældende EU-forsendelse.

3.   Kautionisten frigøres for sine forpligtelser, hvis han ikke har modtaget en af de i stk. 1 og 2 nævnte underretninger inden fristens udløb.

4.   Når en af de nævnte meddelelser er blevet fremsendt, underrettes kautionisten om inddrivelsen af toldskylden eller om afslutningen af proceduren.

5.   De fælles datakrav for meddelelsen som omhandlet i stk. 1 er fastsat i bilag 32-04.

De fælles datakrav for meddelelsen som omhandlet i stk. 2 er fastsat i bilag 32-05.

6.   Den i stk. 1 og 2 omhandlede meddelelse kan i henhold til kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a), sendes ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Artikel 86

Krav mod en garanterende sammenslutning om betaling for varer, der er omfattet af et ATA-carnet, og meddelelse til en garanterende sammenslutning om ikkefrigørelse af CPD-carneter efter proceduren i ATA-konventionen eller Istanbulkonventionen.

(Kodeksens artikel 6, stk. 2, artikel 6, stk. 3, litra a), og artikel 98)

1.   I tilfælde af manglende opfyldelse af en af forpligtelserne i henhold til et ATA-carnet eller et CPD-carnet bringer toldmyndighederne dokumenterne for midlertidig indførsel (henholdsvis krav om betaling mod en garanterende sammenslutning eller meddelelse om ikkefrigørelse) i overensstemmelse med reglerne i henhold til artikel 9, 10 og 11 i tillæg A til Istanbulkonventionen eller, efter omstændighederne, i henhold til ATA-konventionens artikel 7, 8 og 9.

2.   Størrelsen af importafgifter og andre afgifter, for hvilket der rejses krav om betaling mod en garanterende sammenslutning, beregnes ved hjælp af en model til en afgiftsformular.

3.   De fælles datakrav for krav om betaling mod en garanterende sammenslutning som omhandlet i stk. 1 er fastsat i bilag 33-01.

4.   De fælles datakrav for meddelelse om ikkefrigørelse af CPD-carneter som omhandlet i stk. 1 er fastsat i bilag 33-02.

5.   Kravet om betaling mod en garanterende sammenslutning og meddelelse om ikkefrigørelse af CPD-carneter kan i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, litra a), sendes til den relevante garanterende sammenslutning ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

KAPITEL 3

Opkrævning og betaling af afgifter og godtgørelse af og fritagelse for import- og eksportafgiftsbeløbet

Afdeling 1

Fastsættelse af import- eller eksportafgiftsbeløbet, meddelelse af toldskyld og bogføring

Underafdeling 1

Meddelelse af toldskyld og krav om betaling fra en garanterende sammenslutning

Artikel 87

Midler til meddelelse af toldskyld

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Meddelelsen af toldskyld i henhold til kodeksens artikel 102 kan finde sted ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Artikel 88

Fritagelse for meddelelse af toldskyld

(Kodeksens artikel 102, stk. 1, litra d))

1.   Toldmyndighederne kan undlade at meddele toldskyld, der er opstået som følge af manglende efterlevelse i henhold til kodeksens artikel 79 eller 82, hvis import- eller eksportafgiftsbeløbet er mindre end 10 EUR.

2.   Hvis toldskylden oprindeligt blev meddelt med et import- eller afgiftsbeløb, som var mindre end det skyldige import- eller afgiftsbeløb, kan toldmyndighederne undlade at meddele toldskyld for forskellen mellem disse to beløb, hvis forskellen er mindre end 10 EUR.

3.   Den begrænsning på 10 EUR, som er omhandlet i stk. 1 og 2, gælder for hver inddrivelse.

Afdeling 2

Betaling af import- eller eksportafgiftsbeløbet

Artikel 89

Suspension af betalingsfristen i tilfælde af ansøgning om fritagelse

(Kodeksens artikel 108, stk. 3, litra a))

1.   Toldmyndighederne suspenderer fristen for betaling af import- eller eksportbeløbet svarende til en toldskyld, indtil de har truffet en afgørelse om ansøgningen om fritagelse, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	der er indgivet en ansøgning om fritagelse i henhold til kodeksens artikel 118, 119 eller 120, og betingelserne i den pågældende artikel er sandsynligvis opfyldt

b)	der er indgivet en ansøgning om fritagelse i henhold til kodeksens artikel 117, og betingelserne i kodeksens artikel 117 og artikel 45, stk. 2, er sandsynligvis opfyldt.

2.   Hvis de varer, der er genstand for en ansøgning om fritagelse, ikke længere er under toldtilsyn på ansøgningstidspunktet, skal der stilles sikkerhed.

3.   Uanset stk. 2 må toldmyndighederne ikke stille krav om sikkerhed, hvis det fastslås, at sikkerhedsstillelsen sandsynligvis vil give skyldneren alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

Artikel 90

Suspension af betalingsfristen, i tilfælde af at varerne skal konfiskeres, tilintetgøres eller afstås til staten

(Kodeksens artikel 108, stk. 3, litra b))

Toldmyndighederne suspenderer fristen for betaling af import- eller eksportafgiftsbeløbet svarende til en toldskyld, indtil den endelige afgørelse om deres konfiskering, tilintetgørelse eller afståelse er truffet, såfremt varerne stadig er under toldtilsyn, og de skal konfiskeres, tilintetgøres eller afstås til staten, og det ifølge toldmyndighederne er sandsynligt, at betingelserne for konfiskering, tilintetgørelse eller afståelse vil blive opfyldt.

Artikel 91

Suspension af betalingsfristen i tilfælde af toldskyld, der er opstået som følge af manglende efterlevelse

(Kodeksens artikel 108, stk. 3, litra c))

1.   Toldmyndighederne suspenderer den frist, som den person, der er omhandlet i kodeksens artikel 79, stk. 3, litra a), har til at betale import- eller afgiftsbeløbet svarende til en toldskyld, hvis der er opstået toldskyld som følge af manglende efterlevelse i henhold til kodeksens artikel 79, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

a)	mindst én anden debitor er identificeret i overensstemmelse med kodeksens artikel 79, stk. 3, litra b) eller c)

b)	det pågældende import- eller eksportafgiftsbeløb er meddelt den i litra a) omhandlede debitor i overensstemmelse med kodeksens artikel 102

c)	den person, der er omhandlet i kodeksens artikel 79, stk. 3, litra a), anses ikke for at være en debitor i henhold til kodeksens artikel 79, stk. 3, litra b) eller c), og kan ikke siges at have gjort sig skyldig i urigtigheder eller åbenbar forsømmelighed.

2.   Suspensionen skal være betinget af, at den person, til gavn for hvem suspensionen gives, stiller sikkerhed for det pågældende import- eller eksportafgiftsbeløb undtagen i en af følgende situationer:

a)	der er allerede stillet sikkerhed for hele det pågældende import- eller eksportafgiftsbeløb, og kautionisten er ikke frigjort af sine forpligtelser

b)	det er på grundlag en dokumenteret vurdering slået fast, at kravet om sikkerhedsstillelse sandsynligvis ville bringe debitor i alvorlige økonomiske eller sociale vanskeligheder.

3.   Suspensionen er begrænset til ét år. Toldmyndighederne kan dog forlænge denne periode i behørigt begrundede tilfælde.

Afdeling 3

Godtgørelse og fritagelse

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser og procedure

Artikel 92

Ansøgning om godtgørelse eller fritagelse

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a), artikel 22, stk. 1, og artikel 103)

1.   Uanset kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, skal ansøgningen om godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, der er omhandlet i kodeksens artikel 116, indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor toldskylden er meddelt.

2.   Den i stk. 1 omhandlede ansøgning kan indgives ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker i overensstemmelse med bestemmelserne i den pågældende medlemsstat.

Artikel 93

Supplerende oplysninger, hvis varer befinder sig i en anden medlemsstat

(Kodeksens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, litra a))

De fælles datakrav til anmodningen om supplerende oplysninger, hvis varer befinder sig i en anden medlemsstat, findes i bilag 33-06.

Anmodningen om supplerende oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, kan fremsættes ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Artikel 94

Midler til meddelelse af afgørelsen om godtgørelse eller fritagelse

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Afgørelsen om godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter kan meddeles den pågældende ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Artikel 95

Fælles datakrav i tilknytning til formaliteter, der gør sig gældende, hvis varer befinder sig i en anden medlemsstat

(Kodeksens artikel 6, stk. 2)

De fælles datakrav til svaret på anmodningen om oplysninger vedrørende opfyldelsen af formaliteter, såfremt ansøgningen om godtgørelse eller fritagelse vedrører varer, der befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor toldskylden blev meddelt, findes i bilag 33-07.

Artikel 96

Midler til at sende oplysninger om opfyldelsen af formaliteter, når varer befinder sig i en anden medlemsstat

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Det svar, der er omhandlet i artikel 95, kan fremsættes ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Artikel 97

Forlængelse af fristen for at træffe en afgørelse om godtgørelse eller fritagelse

(Kodeksens artikel 22, stk. 3)

Når kodeksens artikel 116, stk. 3, første afsnit, eller artikel 116, stk. 3, andet afsnit, litra b), finder anvendelse, suspenderes fristen for at træffe afgørelsen om godtgørelse eller fritagelse indtil det tidspunkt, hvor den pågældende medlemsstat har modtaget meddelelsen af Kommissionens afgørelse eller meddelelsen fra Kommissionen om, at sagen returneres af de grunde, der er anført i artikel 98, stk. 6.

Når kodeksens artikel 116, stk. 3, andet afsnit, litra b), finder anvendelse, suspenderes fristen for at træffe afgørelsen om godtgørelse eller fritagelse indtil det tidspunkt, hvor den pågældende medlemsstat har modtaget meddelelsen af Kommissionens afgørelse om den sag, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende.

Underafdeling 2

Afgørelser, der træffes af Kommissionen

Artikel 98

Fremsendelse af sagen til Kommissionen med henblik på en afgørelse

(Kodeksens artikel 116, stk. 3)

1.   Medlemsstaten underretter på forhånd den berørte person om, at den har til hensigt at fremsende sagen til Kommissionen, og giver den pågældende person 30 dage til at undertegne en erklæring, der bekræfter, at vedkommende har læst sagen og ikke har noget at tilføje, eller indeholder en liste over alle de yderligere oplysninger, som vedkommende mener, bør sendes med. Hvis personen ikke afgiver erklæringen inden for 30 dage, anses vedkommende for at have læst sagen og for ikke have noget at tilføje.

2.   Når en medlemsstat fremsender en sag til Kommissionen med henblik på en afgørelse i de tilfælde, der er omhandlet i kodeksens artikel 116, stk. 3, skal sagen mindst indeholde følgende:

a)	et resumé af sagen

b)	nærmere oplysninger, som fastslår, at betingelserne i kodeksens artikel 119 eller 120 er opfyldt

c)	den erklæring, der er omhandlet i stk. 1, eller en erklæring fra medlemsstaten om, at den pågældende person anses for at have læst sagen og for ikke at have noget at tilføje.

3.   Kommissionen anerkender modtagelsen af sagen over for den pågældende medlemsstat, så snart den har modtaget den.

4.   Kommissionen gør en kopi af resuméet af den sag, der er omhandlet i stk. 2, litra a), tilgængelig for alle medlemsstater senest 15 dage efter datoen for modtagelsen af sagen.

5.   Hvis oplysningerne fra medlemsstaten ikke er tilstrækkelige til, at Kommissionen kan træffe en afgørelse, kan den anmode medlemsstaten om yderligere oplysninger.

6.   Kommissionen returnerer sagen til medlemsstaten, og sagen anses for aldrig at være forelagt for Kommissionen i følgende tilfælde:

a)	det er åbenlyst, at sagen er ufuldstændig, fordi den ikke indeholder noget, der berettiger, at Kommissionen skal behandle den

b)	sagen skulle i henhold til artikel 116, stk. 3, andet afsnit, ikke have været forelagt for Kommissionen

c)	medlemsstaten har fremsendt nye oplysninger til Kommissionen, som i væsentlig grad ændrer sagens faktiske omstændigheder eller den juridiske vurdering af sagen, mens Kommissionen stadig behandler sagen.

Artikel 99

Den pågældende persons ret til at blive hørt

(Kodeksens artikel 116, stk. 3)

1.   Hvis Kommissionen har til hensigt at træffe en negativ afgørelse i de tilfælde, der er omhandlet i kodeksens artikel 116, stk. 3, meddeler den den pågældende person sine indvendinger skriftligt sammen med en henvisning til al den dokumentation og alle de oplysninger, som den bygger sine indvendinger på. Kommissionen underretter den pågældende person om vedkommendes ret til at få adgang til sagen.

2.   Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat om sin hensigt og om afsendelsen af den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1.

3.   Den pågældende person skal have mulighed for skriftligt at fremsætte sine synspunkter over for Kommissionen inden for en frist på 30 dage regnet fra datoen for modtagelsen af den i stk. 1 omhandlede meddelelse.

Artikel 100

Frister

(Kodeksens artikel 116, stk. 3)

1.   Kommissionen afgør, hvorvidt godtgørelse eller fritagelse er berettiget, inden for ni måneder fra datoen for modtagelsen af den sag, der er omhandlet i artikel 98, stk. 1.

2.   Når Kommissionen har været nødt til at anmode medlemsstaten om supplerende oplysninger som omhandlet i artikel 98, stk. 5, forlænges fristen i stk. 1 med tidsrummet fra Kommissionens anmodning om supplerende oplysninger til dens modtagelse af oplysningerne. Kommissionen underretter den pågældende person om denne forlængelse.

3.   Når Kommissionen foretager undersøgelser for at kunne træffe en afgørelse, forlænges fristen i stk. 1 med det tidsrum, der er nødvendigt til de pågældende undersøgelser. Forlængelse må ikke overskride ni måneder. Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat og person om datoen for, hvornår undersøgelserne indledes og afsluttes.

4.   Hvis Kommissionen agter at træffe en negativ afgørelse, som omhandlet i artikel 99, stk. 1, forlænges perioden i stk. 1 med 30 dage.

Artikel 101

Meddelelse af afgørelsen

(Kodeksens artikel 116, stk. 3)

1.   Kommissionen underretter den pågældende medlemsstat om sin afgørelse hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 30 dage efter udløbet af den frist, der er anført i artikel 100, stk. 1.

2.   Den toldmyndighed, der har kompetence til at træffe afgørelsen, offentliggør en afgørelse på grundlag af den afgørelse, Kommissionen har meddelt i henhold til stk. 1.

Den medlemsstat, hvori den toldmyndighed, der har kompetence til at træffe afgørelsen, hører til, underretter ligeledes Kommissionen ved at sende den en kopi af den pågældende afgørelse.

3.   Når afgørelsen i de tilfælde, der er omhandlet i kodeksens artikel 116, stk. 3, er positiv for den pågældende person, kan Kommissionen angive, på hvilke betingelser toldmyndighederne skal indrømme godtgørelse af eller fritagelse for afgifter i tilfælde, hvor lignende faktiske og retlige forhold gør sig gældende.

Artikel 102

Følgerne af, at der ikke træffes eller meddeles en afgørelse

(Kodeksens artikel 116, stk. 3)

Hvis Kommissionen ikke træffer en afgørelse inden for den frist, der er fastsat i artikel 100, eller ikke underretter den pågældende medlemsstat om afgørelsen inden for den frist, der er fastsat i artikel 101, stk. 1, træffer den toldmyndighed, der har kompetence til at træffe en afgørelse, en afgørelse, der er positiv for den pågældende person.

KAPITEL 4

Toldskyldens ophør

Artikel 103

Misligholdelser, der ikke har haft væsentlige følger for en toldprocedures korrekte forløb

(Kodeksens artikel 124, stk. 1, litra h), nr. i))

Følgende situationer betragtes som en misligholdelse uden væsentlige følger for en toldprocedures korrekte forløb:

a)	overskridelse af en frist med en periode, som ikke er længere en den forlængelse af fristen, der ville være blevet indrømmet, hvis der var blevet ansøgt om en forlængelse

b)	når der er opstået toldskyld for varer, der er henført under en særlig procedure eller er i midlertidig opbevaring i henhold til kodeksens artikel 79, stk. 1, litra a) eller c), og disse varer efterfølgende er blevet frigivet til fri omsætning

c)

når toldmyndighedernes tilsyn efterfølgende er blevet genoprettet for varer, som formelt ikke er en del af en forsendelsesprocedure, men som tidligere var under midlertidig opbevaring eller var henført under en særlig procedure sammen med varer, der formelt set var henført under den pågældende forsendelsesprocedure

d)

når der i forbindelse med varer, som er henført under en anden særlig procedure end forsendelsesproceduren og frizoneproceduren, eller varer, som er i midlertidig opbevaring, er begået en fejl med hensyn til oplysningerne i den toldangivelse, der afslutter proceduren eller afslutter den midlertidige opbevaring, forudsat at fejlen ikke har nogen indvirkning på afslutningen af proceduren eller den midlertidige opbevaring

e)

når der er opstået toldskyld i henhold til kodeksens artikel 79, stk. 1, litra a) eller b), forudsat at den pågældende person underretter de kompetente toldmyndigheder om den manglende efterlevelse, enten inden toldskylden er meddelt, eller inden toldmyndighederne har meddelt den pågældende person, at de agter at foretage kontrol.

AFSNIT IV

VARER, DER FØRES IND I UNIONENS TOLDOMRÅDE

KAPITEL 1

Summarisk indpassageangivelse

Artikel 104

Fritagelse fra forpligtelsen til at indgive en summarisk indpassageangivelse

(Kodeksens artikel 127, stk. 2, litra b))

1.   Der skal ikke indgives en summarisk indpassageangivelse for følgende varer:

a)	elektrisk energi

b)	varer, der føres ind gennem rørledning

c)	brevforsendelser

d)	løsøre og bohave, som defineret i artikel 2, stk. 1, litra d), i Rådets forordning (EF) nr. 1186/2009 af 16. november 2009 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (14), forudsat at det ikke transporteres på grundlag af en transportkontrakt

e)	varer, for hvilke det er tilladt at indgive en mundtlig toldangivelse i henhold til artikel 135 og artikel 136, stk. 1, forudsat at de ikke transporteres på grundlag af en transportkontrakt

f)	varer, der er omhandlet i artikel 138, litra b)-d), eller artikel 139, stk. 1, og som anses for at være angivet i henhold til artikel 141, forudsat at de ikke transporteres på grundlag af en transportkontrakt

g)	varer, der er indeholdt i rejsendes personlige bagage

h)	varer, der forsendes på grundlag af formular 302 i henhold til overenskomsten mellem parterne i den nordatlantiske traktat vedrørende status for deres styrker, undertegnet i London den 19. juni 1951

i)	våben og militært udstyr, der af en medlemsstats myndigheder med ansvar for medlemsstatens militære forsvar føres ind i Unionens toldområde ved militærtransport eller transport gennemført udelukkende til brug for de militære myndigheder

j)

følgende varer, der føres ind i Unionens toldområde direkte fra offshoreanlæg, som drives af en person, der er etableret i Unionens toldområde: i) varer, der har udgjort en del af disse offshoreanlæg i nybygnings-, reparations-, vedligeholdelses- eller ombygningsøjemed ii) varer, der har været anvendt til udstyring af offshoreanlæggene iii) forsyninger, der skal anvendes eller forbruges på offshoreanlæggene iv) ufarlige affaldsprodukter fra nævnte offshoreanlæg

k)	varer, der kan omfattes af fritagelser i henhold til Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser, andre konsulære konventioner eller New York-konventionen af 16. december 1969 om særlige missioner

l)

følgende varer om bord på skibe og luftfartøjer: i) varer, der er leveret til montering som dele af eller tilbehør til disse skibe og luftfartøjer ii) varer til drift af disse skibes eller luftfartøjers motorer, maskiner og andet udstyr iii) fødevarer og andre varer, der skal forbruges eller sælges om bord

m)

varer, der føres ind i Unionens toldområde fra Ceuta og Melila, Gibraltar, Helgoland, Republikken San Marino, Vatikanstaten, kommunerne Livigno og Campione d’Italia samt den til det italienske område hørende del af Luganosøen mellem bredden og den politiske grænse for den mellem Ponte Tresa og Porto Ceresio beliggende zone

n)	produkter fra havfiskeri og andre produkter fra havet, som er optaget af EU-fiskerfartøjer uden for Unionens toldområde

o)	skibe, og varer, der transporteres hermed, som sejler ind i en medlemsstats søterritorium udelukkende med det formål at tage forsyninger om bord uden at benytte havnefaciliteterne

p)	varer omfattet af ATA- og CPD-carneter, forudsat at de ikke transporteres på grundlag af en transportkontrakt.

2.   Indtil 31. december 2020 dispenseres der fra bestemmelsen om, at der skal indgives en summarisk indpassageangivelse for varer i postforsendelser, hvis vægt ikke overstiger 250 g.

Når varer i postforsendelser, hvis vægt overstiger 250 g, føres ind i Unionens toldområde, men ikke er omfattet af en summarisk indpassageangivelse, anvendes der ikke sanktioner. Der foretages risikoanalyse ved frembydelsen af varerne og, hvor det er muligt, på grundlag af angivelsen til midlertidig opbevaring eller toldangivelsen for disse varer.

Senest den 31. december 2020 skal Kommissionen revurdere situationen for varer i postforsendelser i medfør af dette stykke med henblik på at foretage de tilpasninger, der måtte være nødvendige af hensyntagen til postvirksomheders anvendelse af elektroniske midler i forbindelse med varebevægelser.

Artikel 105

Frister for indgivelse af den summariske indpassageangivelse i tilfælde af transport ad søvejen

(Kodeksens artikel 127, stk. 3 og 7)

Når varer føres ind i Unionens toldområde ad søvejen, skal den summariske indpassageangivelse indgives inden for følgende frister:

a)	for containergods, der ikke er omfattet af litra c) eller litra d): senest 24 timer før varerne lastes på det skib, hvorpå de skal føres ind i Unionens toldområde

b)	for bulk eller break bulk last, der ikke er omfattet af litra c) eller litra d): senest 4 timer før skibets ankomst til den første havn i Unionens toldområde

c)	senest 2 timer før skibets ankomst til den første havn i Unionens toldområde i tilfælde af varer, der kommer fra: i) Grønland ii) Færøerne iii) Island iv) havne i Østersøen, Nordsøen, Sortehavet og Middelhavet v) alle havne i Marokko

d)	for varebevægelser, der ikke er omfattet af litra c), mellem et område uden for Unionens toldområde og de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira eller De Kanariske Øer, hvis rejsen varer under 24 timer: senest 2 timer før ankomst til den første indgangshavn i Unionens toldområde.

Artikel 106

Frister for indgivelse af den summariske indpassageangivelse i tilfælde af transport ad luftvejen

(Kodeksens artikel 127, stk. 3 og 7)

1.   Når varer føres ind i Unionens toldområde ad luftvejen, skal den summariske indpassageangivelse indgives så tidligt som muligt.

Minimumsdatasættet i den summariske indpassageangivelse skal indgives, senest før varerne lastes på det fly, hvorpå de skal føres ind i Unionens toldområde.

2.   Hvis det kun er minimumsdatasættet i den summariske indpassageangivelse, der er givet inden for den i stk. 1, andet afsnit, nævnte frist, skal de andre oplysninger gives inden for følgende frister:

a)	for flyvninger af under 4 timers varighed: senest på tidspunktet for flyets faktiske afgang

b)	for andre flyvninger: senest 4 timer før flyets ankomst til den første lufthavn i Unionens toldområde.

Artikel 107

Frister for indgivelse af den summariske indpassageangivelse i tilfælde af transport med jernbane

(Kodeksens artikel 127, stk. 3 og 7)

Når varer føres ind i Unionens toldområde med jernbane, skal den summariske indpassageangivelse indgives inden for følgende frister:

a)	når togrejsen fra den sidste oprangeringsstation, der er beliggende i et tredjeland, til toldstedet for den første indpassage varer mindre end 2 timer: senest 1 time før varernes ankomst til det sted, som det pågældende toldsted er ansvarligt for

b)	i alle andre tilfælde: senest 2 timer før varernes ankomst til det sted, som toldstedet for den første indpassage er ansvarligt for.

Artikel 108

Frister for indgivelse af den summariske indpassageangivelse i tilfælde af transport ad landevej

(Kodeksens artikel 127, stk. 3 og 7)

Når varer føres ind i Unionens toldområde ad landevej, skal den summariske indpassageangivelse indgives senest 1 time før varernes ankomst til det sted, som toldstedet for den første indpassage er ansvarligt for.

Artikel 109

Frister for indgivelse af den summariske indpassageangivelse i tilfælde af transport ad indre vandeveje

(Kodeksens artikel 127, stk. 3 og 7)

Når varer føres ind i Unionens toldområde ad indre vandeveje, skal den summariske indpassageangivelse indgives senest 2 timer før varernes ankomst til det sted, som toldstedet for den første indpassage er ansvarligt for.

Artikel 110

Frister for indgivelse af den summariske indpassageangivelse i tilfælde af kombineret transport

(Kodeksens artikel 127, stk. 3 og 7)

Når varer føres ind i Unionens toldområde på et transportmiddel, som selv bliver transporteret på et aktivt transportmiddel, er fristen for indgivelse af den summariske indpassageangivelse den frist, som gælder for det aktive transportmiddel.

Artikel 111

Frister for indgivelse af den summariske indpassageangivelse i tilfælde af force majeure

(Kodeksens artikel 127, stk. 3 og 7)

Fristerne i artikel 105-109 finder ikke anvendelse i tilfælde af force majeure.

Artikel 112

Levering af oplysninger til den summariske indpassageangivelse fra andre personer i specifikke tilfælde i forbindelse med transport ad søvejen eller indre vandveje

(Kodeksens artikel 127, stk. 6)

1.   Hvis der i tilfælde af transport ad søvejen eller indre vandveje for de samme varer er indgået en eller flere tillægstransportkontrakter, som er omfattet af en eller flere konnossementer, af en eller flere andre personer end transportøren, og hvis den person, der udsteder konnossementet, ikke gør de oplysninger, der kræves til den summariske indpassageangivelse, tilgængelige for hans kontraktpartner, som udsteder et konnossement til ham eller hans kontraktpartner, som han indgik en aftale om samlegods med, skal den person, som ikke gør de krævede oplysninger tilgængelige, give disse oplysninger til toldstedet for den første indpassage i henhold til kodeksens artikel 127, stk. 6.

Hvis den modtager, der er angivet i konnossementet, som ikke har underliggende konnossementer, ikke gør de oplysninger, der kræves til den summariske indpassageangivelse, tilgængelige for den person, som udsteder dette konnossement, skal han give disse oplysninger til toldstedet for den første indpassage.

2.   En person, der indgiver de i kodeksens artikel 127, stk. 5, nævnte oplysninger, er selv ansvarlig for de oplysninger, som han har indgivet i henhold til kodeksens artikel 15, stk. 2, litra a) og b).

Artikel 113

Levering af oplysninger til den summariske indpassageangivelse fra andre personer i specifikke tilfælde i forbindelse med transport ad luftvejen

(Kodeksens artikel 127, stk. 6)

1.   Hvis der i tilfælde af transport ad luftvejen for de samme varer er indgået en eller flere til tillægstransportkontrakter, som er omfattet af en eller flere luftfragtbreve, af en eller flere andre personer end transportøren, og hvis den person, der udsteder luftfragtbrevet, ikke gør de oplysninger, der kræves til den summariske indpassageangivelse, tilgængelige for hans kontraktpartner, som udsteder et luftfragtbrev til ham eller hans kontraktpartner, som han indgik en aftale om samlegods med, skal den person, som ikke gør de krævede oplysninger tilgængelige, give disse oplysninger til toldstedet for den første indpassage i henhold til kodeksens artikel 127, stk. 6.

2.   Hvis varer i tilfælde af transport ad luftvejen forsendes i henhold til Verdenspostforeningens bestemmelser og postvirksomheden ikke giver transportøren de oplysninger, der kræves til den summariske indpassageangivelse, skal han give disse oplysninger til toldstedet for den første indpassage i henhold til kodeksens artikel 127, stk. 6.

3.   En person, der indgiver de i kodeksens artikel 127, stk. 5, nævnte oplysninger, er selv ansvarlig for de oplysninger, som han har indgivet i henhold til kodeksens artikel 15, stk. 2, litra a) og b).

KAPITEL 2

Varers ankomst

Artikel 114

Handel med særlige fiskale områder

(Kodeksens artikel 1, stk. 3)

Medlemsstaterne anvender dette kapitel og kodeksens artikel 133-152 ved handel mellem et særligt fiskalt område og en anden del af Unionens toldområde, som ikke er et særligt fiskalt område.

Artikel 115

Godkendelse af et sted til frembydelse af varer for toldmyndighederne og til midlertidig opbevaring

(Kodeksens artikel 139, stk. 1, og artikel 147, stk. 1)

1.   Der kan godkendes et andet sted end det kompetente toldsted til frembydelse varer, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	kravene i kodeksens artikel 148, stk. 2 og 3, og i artikel 117 er opfyldt

b)	varerne angives til en toldprocedure dagen efter deres frembydelse, medmindre toldmyndighederne kræver, at varerne skal undersøges i henhold til kodeksens artikel 140, stk. 2.

Hvis stedet allerede er godkendt til drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, kræves der ikke en sådan godkendelse.

2.   Der kan godkendes et andet sted end en lagerfacilitet til midlertidig opbevaring til midlertidig opbevaring af varerne, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	kravene i kodeksens artikel 148, stk. 2 og 3, og i artikel 117 er opfyldt

b)	varerne angives til en toldprocedure dagen efter deres frembydelse, medmindre toldmyndighederne kræver, at varerne skal undersøges i henhold til kodeksens artikel 140, stk. 2.

Artikel 116

Regnskaber

(Kodeksens artikel 148, stk. 4)

1.   De i kodeksens artikel 148, stk. 4, omhandlede regnskaber skal indeholde følgende oplysninger og elementer:

a)	henvisning til den relevante angivelse til midlertidig opbevaring af de opbevarede varer og henvisning til den hertil hørende afslutning af midlertidig opbevaring

b)	dato og elementer til identifikation af tolddokumenterne vedrørende de opbevarede varer og alle andre dokumenter, der vedrører den midlertidige opbevaring af varerne

c)	elementer til identifikation af kollienes numre, antal og art, varemængde og sædvanlig handelsbetegnelse eller teknisk betegnelse for varerne og, hvor det er relevant, identifikationsmærket på containeren til at identificere varerne

d)	placering af varer og oplysninger om al flytning af varer

e)	varernes toldmæssige status

f)	oplysninger om de i kodeksens artikel 147, stk. 2, nævnte former for behandling

g)	ved flytning af varer under midlertidig opbevaring mellem lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring beliggende i forskellige medlemsstater: oplysninger om varernes ankomst til bestemmelsesstedet for lagerfaciliteterne til midlertidig opbevaring.

Hvis regnskaberne ikke er en del af hovedbogholderiet i forbindelse med told, skal der i regnskaberne henvises til hovedbogholderiet i forbindelse med told.

2.   Toldmyndighederne kan fritage for kravet om nogle af de i stk. 1 nævnte oplysninger, hvis det ikke er til skade for toldtilsynet med og toldkontrollen af varerne. I tilfælde af flytning af varer mellem lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring gælder denne fritagelse dog ikke.

Artikel 117

Detailsalg

(Kodeksens artikel 148, stk. 1)

Bevillinger til drift af lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring som nævnt i kodeksens artikel 148 gives på følgende betingelser:

a)	lagerfaciliteterne til midlertidig opbevaring anvendes ikke i forbindelse med detailsalg

b)	hvis de opbevarede varer udgør en fare eller vil kunne fremkalde en ændring af andre varers tilstand eller af andre årsager kræver særlige indretninger, er lagerfaciliteterne til midlertidig opbevaring specielt udstyret hertil

c)	lagerfaciliteterne til midlertidig opbevaring drives udelukkende af bevillingshaveren.

Artikel 118

Andre tilfælde af flytning af varer under midlertidig opbevaring

(Kodeksens artikel 148, stk. 5, litra c))

I medfør af kodeksens artikel 148, stk. 5, litra c), kan toldmyndighederne tillade at varer under midlertidig opbevaring flyttes mellem forskellige lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, der er dækket af forskellige bevillinger til at drive lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring, forudsat at indehaverne af disse bevillinger er AEOC.

AFSNIT V

ALMINDELIGE REGLER FOR TOLDMÆSSIG STATUS, HENFØRSEL AF VARER UNDER EN TOLDPROCEDURE, VERIFIKATION, FRIGIVELSE OG BORTSKAFFELSE AF VARER

KAPITEL 1

Varers toldmæssige status

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 119

Formodning om toldmæssig status

(Kodeksens artikel 153, stk. 1, og artikel 155, stk. 2)

1.   Formodningen om toldmæssig status som EU-varer gælder ikke for følgende varer:

a)	varer, der føres ind i Unionens toldområde, og som er under toldtilsyn for at få fastslået deres toldmæssige status

b)	varer under midlertidig opbevaring

c)	varer, der er henført under en særlig procedure med undtagelse af procedurer for intern forsendelse, passiv forædling og særligt anvendelsesformål

d)	produkter fra havfiskeri, som et EU-fiskerfartøj har fanget fra havet uden for Unionens toldområde, bortset fra et tredjelands søterritorium, og som føres ind i Unionens toldområde som fastlagt i artikel 129

e)	varer, som er fremstillet af de i litra d) omhandlede produkter om bord på det nævnte fartøj eller et EU-fabriksskib, til hvis fremstilling der kan være medgået andre produkter med toldmæssig status som EU-varer, og som føres ind i Unionens toldområde som fastlagt i artikel 129

f)	produkter fra havfiskeri og andre produkter, som fiskerfartøjer, der sejler under et tredjelands flag, har optaget eller fanget inden for Unionens toldområde.

2.   EU-varer kan uden at være omfattet af nogen toldprocedure føres fra et sted til et andet inden for Unionens toldområde og midlertidigt føres ud af dette område, uden at deres toldmæssige status ændres, i følgende tilfælde:

a)	når varerne forsendes ad luftvejen og er blevet indladet eller omladet i en EU-lufthavn til forsendelse til en anden EU-lufthavn, forudsat at forsendelsen foregår på grundlag af et gennemgående transportdokument udstedt i en medlemsstat

b)	når varerne forsendes ad søvejen og er blevet transporteret mellem EU-havne med skib i fast rutefart bevilget i overensstemmelse med artikel 120

c)	når varerne forsendes med jernbane og er blevet transporteret gennem et tredjeland, som er en kontraherende part i konventionen om en fælles forsendelsesprocedure, på grundlag af et gennemgående transportdokument udstedt i en medlemsstat, og sådan en mulighed er omhandlet i en international aftale.

3.   EU-varer kan uden at være omfattet af nogen toldprocedure føres fra et sted til et andet inden for Unionens toldområde og midlertidigt føres ud af dette område, uden at deres toldmæssige status ændres, i følgende tilfælde, forudsat at der er bevis for deres toldmæssige status som EU-varer:

a)	varer, som er blevet ført fra et sted til et andet inden for Unionens toldområde og midlertidigt forlader dette område ad sø- eller luftvejen

b)	varer, som er blevet ført fra et sted til et andet inden for Unionens toldområde gennem et område uden for Unionens toldområde uden at blive omladet, og hvor forsendelsen foregår på grundlag af et gennemgående transportdokument udstedt i en medlemsstat

c)

varer, som er blevet ført fra et sted til et andet inden for Unionens toldområde gennem et område uden for Unionens toldområde og er blevet omladet uden for Unionens toldområde på et andet transportmiddel end det, som de oprindeligt blev lastet på, og der er udstedt et nyt transportdokument for transport fra området uden for Unionens toldområde, forudsat at det nye dokument er ledsaget af en kopi af det oprindelige gennemgående transportdokument

d)	vejmotorkøretøjer, der er indregistreret i en medlemsstat, og som midlertidigt har forladt og derpå igen er ført ind i Unionens toldområde

e)	emballage, paller og lignende udstyr, bortset fra containere, tilhørende en i Unionens toldområde hjemmehørende person, som anvendes til transport af varer, og som midlertidigt har forladt og derpå igen er ført ind i Unionens toldområde

f)	varer, som medbringes i en passagers baggage, og som ikke er beregnet til kommerciel brug og midlertidigt har forladt og derpå igen er ført ind i Unionens toldområde.

Afdeling 2

Fast rutefart og told

Artikel 120

Bevilling til fast rutefart

(Kodeksens artikel 155, stk. 2)

1.   Der kan af den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen, gives en bevilling til et rederi til i forbindelse med fast rutefart at føre varer fra et sted til et andet inden for Unionens toldområde og midlertidigt føre dem ud af dette område, uden at deres toldmæssige status som EU-varer ændres.

2.   Der gives kun en bevilling, når:

a)	rederiet er etableret i Unionens toldområde

b)	det opfylder kriterierne i kodeksens artikel 39, litra a)

c)	det forpligter sig til at give den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe afgørelsen, de oplysninger, der henvises til i artikel 121, stk. 1, efter at bevillingen er udstedt og

d)	det erklærer, at der for ruter med fast rutefart ikke vil ske anløb i havne i områder uden for Unionens toldområde eller i frizoner i en EU-havn, og at der ikke vil blive omladet varer på havet.

3.   Rederier, der får meddelt bevilling i henhold til denne artikel, skal sejle i den faste rutefart, som er anført deri.

Den faste rutefart skal foregå ved hjælp af skibe, som er registreret til dette formål i overensstemmelse med artikel 121.

Artikel 121

Registrering af skibe og havne

(Kodeksens artikel 22, stk. 4, og artikel 155, stk. 2)

1.   Det rederi, der får bevilling til at sejle i fast rutefart i henhold til artikel 119, stk. 2, litra b), skal registrere de skibe, som det agter at anvende, og de havne, som det agter at anløbe i forbindelse med denne rutefart, og det skal give den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen, følgende oplysninger:

a)	navnene på de skibe, der indsættes i den faste rutefart

b)	den havn, hvor skibet begynder den faste rutefart

c)	anløbshavnene.

2.   Den i stk. 1 omhandlede registrering får virkning den første arbejdsdag efter den dag, hvor registreringen er foretaget af den toldmyndighed, der er kompetent til at træffe beslutningen..

3.   Det rederi, der får tilladelse til at sejle i fast rutefart i henhold til artikel 119, stk. 2, litra b), skal give den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen, meddelelse om eventuelle ændringer af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), b) og c), og om den dato og tid, som disse ændringer vil blive anvendt fra.

Artikel 122

Uforudsete omstændigheder under transporten med fast rutefart

(Kodeksens artikel 153, stk. 1, og artikel 155, stk. 2)

Hvis et skib, der er registreret til fast rutefart i henhold til artikel 119, stk. 2, litra b), som følge af uforudsete omstændigheder omlader varer på havet, anløber eller laster eller losser varer i en havn uden for Unionens toldområde, i en havn, som ligger uden for den faste rutefart eller i en frizone i en EU-havn, ændres disse varers toldmæssige status ikke, medmindre de blev lastet eller losset på disse steder.

Hvis toldmyndighederne har grund til at tvivle på, om varerne opfylder disse betingelser, skal der fremlægges bevis for disse varers toldmæssige status.

Afdeling 3

Bevis for varers toldmæssige status som EU-varer

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 123

Gyldighedsperiode for et T2L-dokument, et T2LF-dokument eller et toldmanifest

(Kodeksens artikel 22, stk. 5)

Beviset for den toldmæssige status som EU-varer i form af et T2L-dokument, et T2LF-dokument eller et toldmanifest er gyldigt i 90 dage fra registreringsdatoen, eller hvis der i medfør af artikel 128 ikke er en forpligtelse til at registrere toldmanifestet fra datoen for dets udfærdigelse. Efter anmodning fra den berørte person og af behørigt begrundede årsager kan toldstedet sætte en længere gyldighedsperiode for beviset.

Artikel 124

Meddelelse af MRN-nummeret for et T2L-dokument, et T2LF-dokument eller et toldmanifest

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

MRN-nummeret for et T2L-dokument, et T2LF-dokument eller et toldmanifest kan indgives ved hjælp af følgende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker:

a)	en stregkode

b)	et statusregistreringsdokument

c)	andre midler, der er tilladt af den modtagende toldmyndighed.

Underafdeling 2

Beviser indgivet ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker

Artikel 125

Bevis for den toldmæssige status som EU-varer for andre rejsende end økonomiske operatører

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

En rejsende, som ikke er en økonomisk operatør, kan indgive en skriftlig anmodning om at få et bevis for den toldmæssige status som EU-varer.

Artikel 126

Bevis for toldmæssig status som EU-varer ved en faktura eller et transportdokument

(Kodeksens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, litra a))

1.   Beviset for varers toldmæssige status som EU-varer, hvor værdien ikke overstiger 15 000 EUR kan indgives ved hjælp af følgende andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker:

a)	faktura for varerne

b)	transportdokumenter for varerne.

2.   Den faktura eller det transportdokument, der henvises til i stk. 1, skal mindst indeholde afsenderens eller den berørte persons (hvis der ikke er nogen afsender) fulde navn og adresse, det kompetente toldsted, antal kolli og deres art, mærker og numre, varebeskrivelse, varernes bruttomasse (kg), varernes værdi og, hvor det er relevant, containernumre.

Afsenderen eller den berørte person (hvis der ikke er nogen afsender) skal angive EU-varernes toldmæssige status og anføre koden »T2L« eller »T2LF« ledsaget af vedkommendes underskrift på fakturaen eller transportdokumentet.

Artikel 127

Bevis for toldmæssig status som EU-varer i form af TIR- eller ATA-carneter eller formular 302

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Hvis EU-varer transporteres på grundlag af TIR-konventionen, ATA-konventionen, Istanbulkonventionen eller overenskomsten mellem parterne i den nordatlantiske traktat vedrørende status for deres styrker, undertegnet i London den 19. juni 1951, kan beviset for den toldmæssige status som EU-varer indgives ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

Underafdeling 3

Bevis for den toldmæssige status som EU-varer udstedt af en autoriseret udsteder

Artikel 128

Lempelser for udstedelse af et bevis fra en autoriseret udsteder

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

1.   Enhver person, der er etableret i Unionens toldområde og opfylder kriterierne i kodeksens artikel 39, litra a) og b), kan få tilladelse til at udstede:

a)	T2L-dokumentet eller T2LF-dokumentet uden at skulle anmode om en påtegning

b)	toldmanifestet uden at skulle anmode om en påtegning og registrering af beviset hos det kompetente toldsted.

2.   Den tilladelse, der henvises til i stk. 1, udstedes af det kompetente toldsted efter anmodning fra den berørte person.

Underafdeling 4

Specifikke bestemmelser vedrørende produkter fra havfiskeri og varer, som er fremstillet af disse produkter

Artikel 129

Den toldmæssige status for produkter fra havfiskeri og varer, som er fremstillet af disse produkter

(Kodeksens artikel 153, stk. 2)

Til at bevise den toldmæssige status for de produkter og varer, der er opført i artikel 119, stk. 1, litra d) og e), skal det kunne fastslås, at varerne er blevet transporteret direkte til Unionens toldområde på en af følgende måder:

a)	af det EU-fiskerfartøj, som har fanget produkterne og i givet fald forarbejdet dem

b)	af det EU-fiskerfartøj, hvortil produkterne er blevet omladet fra det i litra a) nævnte fartøj

c)	af det EU-fabriksskib, om bord på hvilket de produkter, der er omladet fra det i litra a) nævnte fartøj, er blevet underkastet forarbejdning

d)	af ethvert andet fartøj, hvortil produkterne og varerne er blevet omladet fra de i litra a), b) og c) nævnte fartøjer, uden at der er foretaget nogen ændringer

e)	af et transportmiddel i henhold til et gennemgående transportdokument, der er udfærdiget i det land eller område, som ikke henhører under Unionens toldområde, og hvor produkterne og varerne er landet fra de under litra a), b), c) eller d), nævnte fartøjer.

Artikel 130

Beviset for den toldmæssige status for produkter fra havfiskeri og varer, som er fremstillet af disse produkter

(Kodeksens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, litra a))

1.   Til at bevise den toldmæssige status i henhold til artikel 129, skal fiskerilogbogen, landingsopgørelsen, omladningsopgørelsen og dataene fra skibets overvågningssystem, afhængigt af hvad der er mest relevant, som krævet i Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 (15) indeholde følgende oplysninger:

a)	det sted, hvor produkterne fra havfiskeriet blev fanget, således at det kan fastslås, at produkterne eller varerne har toldmæssig status som EU-varer i overensstemmelse med artikel 129

b)	produkterne fra havfiskeri (navn og art) og deres bruttomasse (kg)

c)	de varearter, som er fremstillet af de i litra b) nævnte produkter fra havfiskeri, og som er beskrevet på en sådan måde, at de kan tariferes i den kombinerede nomenklatur, og deres bruttomasse (kg).

2.   I tilfælde af omladning af produkter og varer, som der henvises til i artikel 119, stk. 1, litra d) og e), til et EU-fiskerfartøj eller EU-fabriksskib, skal fiskerilogbogen eller omladningsopgørelsen fra EU-fiskerfartøjet eller EU-fabriksskibet, som produkterne og varerne blev omladet fra, ud over de i stk. 1 anførte oplysninger indeholde fulde navn på skibsføreren samt navn, flagstat og registreringsnummer for det modtagende fartøj, som varerne blev omladet til.

Fiskerilogbogen eller omladningsopgørelsen fra det modtagende fartøj skal ud over de i stk. 1, litra b) og c), anførte oplysninger indeholde skibsførerens fulde navn samt navn, flag og registreringsnummer for det EU-fiskerfartøj eller EU-fabriksskib, som varerne blev omladet fra.

3.   I forbindelse med stk. 1 og 2 accepterer toldmyndighederne en papirbaseret fiskerilogbog, landingsopgørelse eller omladningsopgørelse for fartøjer med en samlet længde på 10 meter eller mere, men ikke over 15 meter.

Artikel 131

Omladning

(Kodeksens artikel 6, stk. 3)

1.   I tilfælde af omladning af produkter og varer, som der henvises til i artikel 119, stk. 1, litra d) og e), til modtagende fartøjer, som ikke er EU-fiskerfartøjer eller EU-fabriksskibe, skal beviset for den toldmæssige status som EU-varer gives ved hjælp af et udskrift af omladningsopgørelsen fra det modtagende fartøj ledsaget af et udskrift af fiskerilogbogen, omladningsopgørelsen og dataene fra skibets overvågningssystem, afhængigt af hvad der er mest relevant, fra EU-fiskerfartøjet eller EU-fabriksskibet, som produkterne eller varerne blev omladet fra.

2.   I tilfælde af flere omladninger skal der også fremlægges et udskrift af alle omladningsopgørelser.

Artikel 132

Bevis for den toldmæssige status som EU-varer for produkter fra havfiskeri og andre produkter, som fiskerfartøjer, der sejler under et tredjelands flag, har optaget eller fanget inden for Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Beviset for den toldmæssige status som EU-varer for produkter fra havfiskeri og andre produkter, som fiskerfartøjer, der sejler under et tredjelands flag, har optaget eller fanget inden for Unionens toldområde, kan gives ved hjælp af et udskrift af fiskerilogbogen.

Artikel 133

Produkter og varer, der omlades og transporteres gennem et land eller et område, som ikke er en del af Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 6, stk. 2)

Når de i artikel 119, stk. 1, litra d) og e), nævnte produkter og varer omlades og transporteres gennem et land eller et område, som ikke er en del af Unionens toldområde, skal der — sammen med et udskrift af omladningsopgørelsen, hvor dette er relevant — fremlægges et udskrift af fiskerilogbogen fra EU-fiskerfartøjet eller EU-fabriksskibet, hvorpå der er anført følgende oplysninger:

a)	en påtegning fra toldmyndigheden i tredjelandet

b)	datoen for produkternes og varernes ankomst til og afgang fra tredjelandet

c)	det transportmiddel, der anvendes til videreforsendelse til Unionens toldområde

d)	adressen på den i litra a) nævnte toldmyndighed.

KAPITEL 2

Henførsel af varer under en toldprocedure

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 134

Toldangivelser ved handel med særlige fiskale områder

(Kodeksens artikel 1, stk. 3)

1.   Følgende bestemmelser finder anvendelse på handelen med EU-varer som omhandlet i kodeksens artikel 1, stk. 3:

a)	kodeksens afsnit V, kapitel 2, 3 og 4

b)	kodeksens afsnit VIII, kapitel 2 og 3

c)	denne forordnings afsnit V, kapitel 2 og 3

d)	denne forordnings afsnit VIII, kapitel 2 og 3.

2.   Enhver person kan opfylde sine forpligtelser i henhold de i stk. 1 nævnte bestemmelser ved at forelægge en faktura eller et transportdokument i følgende tilfælde:

a)	når varer sendes fra det særlige fiskale område til en anden del af Unionens toldområde, som ikke er et særligt fiskalt område, inden for den same medlemsstat

b)	når varer indføres i det særlige fiskale område fra en anden del af Unionens toldområde, som ikke er et særligt fiskalt område, inden for den same medlemsstat

c)	når varer sendes fra en anden del af Unionens toldområde, som ikke er et særligt fiskalt område, til det særlige fiskale område inden for den samme medlemsstat

d)	når varer indføres i en anden del af Unionens toldområde, som ikke er et særligt fiskalt område, fra det særlige fiskale område inden for den same medlemsstat.

Artikel 135

Mundtlig angivelse om overgang til fri omsætning

(Kodeksens artikel 158, stk. 2)

1.   Toldangivelser om overgang til fri omsætning kan indgives mundtligt for følgende varer:

a)	varer af ikkekommerciel karakter

b)	varer af kommerciel karakter, der er indeholdt i rejsendes personlige bagage, forudsat at de ikke overstiger enten 1 000 EUR i værdi eller 1 000 kg i nettomasse

c)	produkter fremstillet af landbrugere i Unionen på ejendomme i et tredjeland og produkter fra fiskeri, fiskeopdræt og jagt, som er omfattet af afgiftsfritagelse i henhold til artikel 35-38 i forordning (EF) nr. 1186/2009

d)

frø, sædekorn, gødning og produkter til behandling af jordbund og planter, som importeres af landbrugere i tredjelande til brug på ejendomme, der er beliggende i umiddelbar nærhed af disse tredjelande, og som er omfattet af afgiftsfritagelse i henhold til artikel 39-40 i forordning (EF) nr. 1186/2009.

2.   Toldangivelser om overgang til fri omsætning kan indgives mundtligt for de varer, der er nævnt i artikel 136, stk. 1, forudsat at varerne er omfattet af fritagelse for importafgifter som returvarer.

Artikel 136

Mundtlig angivelse om midlertidig indførsel og reeksport

(Kodeksens artikel 158, stk. 2)

1.   Toldangivelser om midlertidig indførsel kan indgives mundtligt for følgende varer:

a)	paller, containere og transportmidler samt reservedele, tilbehør og udstyr til disse paller, containere og transportmidler omhandlet i artikel 208-213

b)	personlige ejendele og varer til sportsbrug omhandlet i artikel 219

c)	velfærdsmateriel for søfolk, der anvendes på et skib i udenrigsfart, som nævnt i artikel 220, litra a)

d)	medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr omhandlet i artikel 222

e)	dyr omhandlet i artikel 223, forudsat at de skal gå på græs, også som nomadeflok, eller bruges som arbejdsdyr, herunder til befordring

f)	udstyr omhandlet i artikel 224, litra a)

g)	instrumenter og apparater, som er nødvendige for en læge til at yde assistance til syge, der afventer organtransplantation, og som opfylder betingelserne i artikel 226, stk. 1

h)	katastrofeudstyr, der anvendes i forbindelse med foranstaltninger til afhjælpning af følgerne af katastrofer eller lignende situationer, der berører Unionens toldområde

i)	transportable musikinstrumenter, der indføres midlertidigt af en rejsende med henblik på anvendelse som fagligt udstyr

j)	emballage, der indføres fyldt og er bestemt til reeksport, tom eller fyldt, når den er forsynet med mærker, der ikke kan slettes eller fjernes, og som viser at emballagen tilhører en person etableret uden for Unionens toldområde

k)

radio- og fjernsynsproduktions- og reportageudstyr og køretøjer, som specielt er indrettet til at anvendes ved radio- og fjernsynsproduktion og -reportager, sammen med udstyr hertil, og som indføres af offentlige eller private organisationer, der er etableret uden for Unionens toldområde og godkendt af de toldmyndigheder, der udstedte bevillingen til midlertidig indførsel af pågældende udstyr og køretøjer

l)	andre varer, hvis toldmyndighederne giver tilladelse hertil.

2.   Angivelser til reeksport kan gives mundtligt, når proceduren for midlertidig indførsel for de i stk. 1 nævnte varer afsluttes.

Artikel 137

Mundtlig angivelse til eksport

(Kodeksens artikel 158, stk. 2)

1.   Toldangivelser om eksport kan indgives mundtligt for følgende varer:

a)	varer af ikkekommerciel karakter

b)	varer af kommerciel karakter, forudsat at de ikke overstiger enten 1 000 EUR i værdi eller 1 000 kg i nettomasse

c)	transportmidler, der er registreret i Unionens toldområde og bestemt til reimport, samt reservedele, tilbehør og udstyr til disse transportmidler

d)	husdyr, der eksporteres, i forbindelse med at en landbrugsbedrift flyttes fra Unionen til et tredjeland, som er omfattet af afgiftsfritagelse i henhold til artikel 115 i forordning (EF) nr. 1186/2009

e)	produkter fremstillet af landbrugere på ejendomme i Unionen, som er omfattet af afgiftsfritagelse i henhold til artikel 116, 117 og 118 i forordning (EF) nr. 1186/2009

f)	frø og sædekorn, der af landbrugere eksporteres til brug på ejendomme i tredjelande, som er omfattet af afgiftsfritagelse i henhold til artikel 119 og 120 i forordning (EF) nr. 1186/2009

g)	foder, der medbringes ved eksport af dyr, og som er omfattet af afgiftsfritagelse i henhold til artikel 121 i forordning (EF) nr. 1186/2009.

2.   Toldangivelser om eksport kan indgives mundtligt for de i artikel 136, stk. 1, nævnte varer, når disse varer er bestemt til at blive reimporteret.

Artikel 138

Varer, der anses for at være angivet til overgang til fri omsætning i henhold til artikel 141

(Kodeksens artikel 158, stk. 2)

Hvis følgende varer ikke er angivet på anden måde, anses de for at være angivet til overgang til fri omsætning i henhold til artikel 141:

a)	varer af ikkekommerciel karakter, der er indeholdt i rejsendes personlige bagage og omfattet af fritagelse for importafgifter enten i henhold til artikel 41 i forordning (EF) nr. 1186/2009 eller som returvarer

b)	varer omhandlet i artikel 135, stk. 1, litra c) og d)

c)	transportmidler, der er omfattet af fritagelse for importafgifter i henhold til kodeksens artikel 203

d)	transportable musikinstrumenter, der reimporteres af rejsende og som er omfattet af fritagelse for importafgifter som returvarer i henhold til kodeksens artikel 203

e)	brevforsendelser

f)	varer i en postforsendelse, som er omfattet af fritagelse for importafgifter i henhold til artikel 23-27 i forordning (EF) nr. 1186/2009.

Artikel 139

Varer, der anses for at være angivet til midlertidig indførsel og reeksport i henhold til artikel 141

(Kodeksens artikel 158, stk. 2)

1.   Hvis de i artikel 136, stk. 1, litra e)-j), nævnte varer ikke er angivet på anden måde, anses de for at være angivet til midlertidig indførsel i henhold til artikel 141.

2.   Hvis de i artikel 136, stk. 1, litra e)-j), nævnte varer ikke er angivet på anden måde, anses de for at være angivet til reeksport i henhold til artikel 141, hvormed proceduren for midlertidig indførsel afsluttes.

Artikel 140

Varer, der anses for at være angivet til eksport i henhold til artikel 141

(Kodeksens artikel 158, stk. 2)

1.   Hvis følgende varer ikke er angivet på anden måde, anses de for at være angivet til eksport i henhold til artikel 141:

a)	varer omhandlet i artikel 137

b)	rejsendes transportable musikinstrumenter.

2.   Hvis varer sendes til Helgoland, anses de for at være angivet til eksport i henhold til artikel 141.

Artikel 141

Handlinger, der anses for at være en toldangivelse

(Kodeksens artikel 158, stk. 2)

1.   For de i artikel 138, litra a)-d), artikel 139 og artikel 140, stk. 1, anses alle følgende handlinger for at være en toldangivelse:

a)	passage gennem en grøn kanal eller en kanal mærket »ingen varer at angive« på et toldsted, hvor der er et system med to kanaler

b)	passage via et toldsted, hvor der ikke er et system med to kanaler

c)	anbringelse af et klistermærke »ingen varer at angive« eller en toldangivelsesskive på forruden i personbiler, når de nationale bestemmelser tillader dette.

2.   Brevforsendelser anses de for at være angivet til overgang til fri omsætning ved deres indpassage i Unionens toldområde.

Brevforsendelser anses de for at være angivet til eksport eller reeksport ved deres udpassage fra Unionens toldområde.

3.   Varer i en postforsendelse, som er omfattet af fritagelse for importafgifter i henhold til artikel 23-27 i forordning (EF) nr. 1186/2009, anses de for at være angivet til overgang til fri omsætning ved deres frembydelse for toldmyndighederne i henhold til kodeksens artikel 139, forudsat at de krævede data godkendes af toldmyndighederne.

4.   Varer i en postforsendelse på under 1 000 EUR, som ikke er eksportafgiftspligtige, anses for at være angivet til eksport ved deres udpassage fra Unionens toldområde.

Artikel 142

Varer, der ikke kan angives mundtligt eller i henhold til artikel 141

(Kodeksens artikel 158, stk. 2)

Artikel 135-140 finder ikke anvendelse på følgende:

a)	varer, hvor toldformaliteterne er blevet opfyldt med henblik på at opnå restitutioner eller finansielle fordele ved eksport som led i den fælles landbrugspolitik

b)	varer, for hvilke der er indgivet en ansøgning om godtgørelse af afgifter

c)	varer, som er genstand for forbud eller restriktioner

d)	varer, som er genstand for andre særlige formaliteter, som er fastsat i EU-lovgivningen, og som toldmyndighederne skal anvende.

Artikel 143

Papirbaserede toldangivelser

(Kodeksens artikel 158, stk. 2)

Rejsende kan indgive en papirbaseret toldangivelse for varer, som de selv medbringer.

Artikel 144

Toldangivelse for varer i postforsendelser

(Kodeksens artikel 6, stk. 2)

En postvirksomhed kan indgive en toldangivelse om overgang til fri omsætning indeholdende de i bilag B nævnte datakrav for varer i en postforsendelse, når varerne opfylder samtlige følgende betingelser:

a)	deres værdi overstiger ikke 1 000 EUR

b)	der indgives ingen ansøgning om godtgørelse eller fritagelse i forbindelse med dem

c)	de er ikke genstand for forbud og restriktioner.

Afdeling 2

Forenklede toldangivelser

Artikel 145

Betingelser for bevilling til regelmæssig anvendelse af forenklede toldangivelser

(Kodeksens artikel 166, stk. 2)

1.   En bevilling til regelmæssig henførsel af varer under en toldprocedure på grundlag af en forenklet angivelse i henhold til kodeksens artikel 166, stk. 2, gives, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	ansøgeren opfylder kriterierne i kodeksens artikel 39, litra a)

b)	såfremt det er relevant, ansøgeren har indført tilfredsstillende procedurer til håndtering af licenser og tilladelser, der er givet i henhold til handelspolitiske foranstaltninger eller handel med landbrugsprodukter

c)	ansøgeren sørger for, at de relevante ansatte ved, at toldmyndighederne skal underrettes, hvis det bliver opdaget, at der er problemer med overholdelse af toldforskrifterne, og for, at der er procedurer til at informere toldmyndighederne om sådanne problemer

d)

såfremt det er relevant, ansøgeren har indført tilfredsstillende procedurer til håndtering af import- og eksportlicenser, hvor der er tilknyttet forbud og restriktioner, herunder foranstaltninger til at skelne varer, der er genstand for forbud eller restriktioner, fra andre varer og til at sikre overholdelse af disse forbud og restriktioner.

2.   AEOC'er anses for at opfylde de i stk. 1, litra b), c) og d), nævnte betingelser, for så vidt som det i deres regnskaber er muligt at henføre varer under en toldprocedure på grundlag af en forenklet angivelse.

Artikel 146

Supplerende angivelse

(Kodeksens artikel 167, stk. 1)

1.   Hvis toldmyndighederne skal bogføre det skyldige import- eller eksportafgiftsbeløb i regnskaberne i henhold til kodeksens artikel 105, stk. 1, første afsnit, skal den i kodeksens artikel 167, stk. 1, første afsnit, omhandlede supplerende angivelse indgives senest 10 dage efter frigivelsen af varerne.

2.   Hvis bogføringen finder sted i henhold til kodeksens artikel 105, stk. 1, andet afsnit, og den supplerende angivelse er af samlet, periodisk eller opsummerende art, må den i den supplerende angivelse fastsatte periode ikke overstige én kalendermåned.

3.   Fristen for indgivelse af den supplerende angivelse som omhandlet i stk. 2 fastsættes af toldmyndighederne. Den må ikke overstige 10 dage fra udløbet af den periode, der er fastsat i den supplerende angivelse.

Artikel 147

Frist for klarereren til at komme i besiddelse af dokumentation i tilfælde af supplerende angivelser

(Kodeksens artikel 167, stk. 1)

1.   Den dokumentation, som manglede, da den forenklede angivelse blev indgivet, skal være i klarererens besiddelse inden udløbet af fristen for indgivelse af den supplerende angivelse i henhold til artikel 146, stk. 1 eller 3.

2.   Toldmyndighederne kan i behørigt begrundede tilfælde indrømme en længere frist til at gøre dokumentationen tilgængelig end den i stk. 1 omhandlede frist. Denne frist må ikke overstige 120 dage fra datoen for varernes frigivelse.

3.   Hvis dokumentationen vedrører toldværdien, kan toldmyndigheder i behørigt begrundede tilfælde sætte en længere frist end den i stk. 1 eller 2 omhandlede frist under behørig hensyntagen til den i kodeksens artikel 103, stk. 1, nævnte forældelsesfrist.

Afdeling 3

Bestemmelser, der gælder alle toldangivelser

Artikel 148

Ugyldiggørelse af en toldangivelse efter frigivelse af varerne

(Kodeksens artikel 174, stk. 2)

1.   Hvis det fastslås, at varer ved en fejltagelse er blevet angivet til en toldprocedure, hvorved der er opstået en toldskyld i forbindelse med import, i stedet for at blive angivet til en anden toldprocedure, erklæres toldangivelsen for ugyldig, efter at varerne er blevet frigivet, efter en begrundet ansøgning fra klarereren, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	ansøgningen indgives senest 90 dage efter datoen for antagelsen af angivelsen

b)	varerne er ikke blevet brugt på en måde, som er uforenelig med den toldprocedure, som de ville være blevet angivet til, hvis fejlen ikke var opstået

c)	på tidspunktet for den fejlagtige angivelse var betingelserne opfyldt til at henføre varerne under den toldprocedure, som de ville være blevet angivet til, hvis fejlen ikke var opstået

d)	der er indgivet en toldangivelse til den toldprocedure, som varerne ville være blevet angivet til, hvis fejlen ikke var opstået.

2.   Hvis det fastslås, at varer ved en fejltagelse er blevet angivet til en toldprocedure i stedet for andre varer, hvorved der er opstået en toldskyld i forbindelse med import, erklæres toldangivelsen for ugyldig, efter at varerne er blevet frigivet, efter en begrundet ansøgning fra klarereren, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	ansøgningen indgives senest 90 dage efter datoen for antagelsen af angivelsen

b)	de fejlagtigt angivne varer er ikke blevet brugt på anden måde end tilladt i deres oprindelige stand og er blevet ført tilbage til deres oprindelige stand

c)	det er det samme toldsted, der er kompetent hvad angår de fejlagtigt angivne varer og de varer, som klarereren havde til hensigt at angive

d)	varerne skal angives til den samme toldprocedure som de fejlagtigt angivne varer.

3.   Når varer, som er blevet solgt i henhold til en aftale om fjernsalg, som defineret i artikel 2, nr. 7), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU (16), er overgået til fri omsætning og er blevet returneret, erklæres toldangivelsen for ugyldig, efter at varerne er blevet frigivet, efter begrundet ansøgning fra klarereren, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	ansøgningen indgives senest 90 dage efter datoen for antagelsen af toldangivelsen

b)	varerne er blevet eksporteret for at blive returneret til den oprindelige leverandørs adresse eller til en anden adresse, som den pågældende leverandør har angivet.

4.   Ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, 2 og 3, erklæres toldangivelser for ugyldige, efter at varerne er blevet frigivet, efter begrundet ansøgning fra klarereren i følgende tilfælde:

a)	når varerne er blevet frigivet til eksport, reeksport eller passiv forædling og ikke har forladt Unionens toldområde

b)	når EU-varer ved en fejltagelse er blevet angivet til en toldprocedure, der gælder for ikke-EU-varer, og deres toldmæssige status som EU-varer efterfølgende er blevet bevist ved hjælp af et T2L-dokument, et T2LF-dokument eller et toldmanifest

c)	når varer fejlagtigt er blevet angivet i mere end én toldangivelse

d)	når der er tildelt en bevilling med tilbagevirkende kraft i henhold til kodeksens artikel 211, stk. 2

e)	når EU-varer er blevet henført under toldoplagsproceduren i henhold til kodeksens artikel 237, stk. 2, og ikke længere kan være henført under denne procedure i henhold til kodeksens artikel 237, stk. 2.

5.   En toldangivelse for varer, som er genstand for eksportafgifter, for en ansøgning om godtgørelse af importafgifter, for restitutioner eller andre beløb ved eksport, eller undergivet en anden særlig foranstaltning ved eksport, kan kun erklæres for ugyldig i henhold til stk. 4, litra a), når følgende betingelser er opfyldt:

a)	klarereren godtgør over for eksporttoldstedet eller i tilfælde af passiv forædling over for henførselstoldstedet, at varerne ikke har forladt Unionens toldområde

b)	hvis toldangivelsen er på papir, returnerer klarereren alle eksemplarer af toldangivelsen sammen med alle andre dokumenter, der er blevet udstedt til ham ved toldangivelsens antagelse, til eksporttoldstedet eller i tilfælde af passiv forædling til henførselstoldstedet

c)	klarereren godtgør over for eksporttoldstedet, at de restitutioner og andre beløb eller finansielle fordele, der er givet ved eksport for de pågældende varer, er blevet tilbagebetalt, eller at de kompetente myndigheder har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de ikke udbetales

d)	klarereren opfylder alle andre forpligtelser, som han er bundet af hvad angår varerne

e)	afskrivninger, der er foretaget på en eksportlicens, der er fremlagt til støtte for toldangivelsen, annulleres.

Afdeling 4

Andre forenklinger

Artikel 149

Betingelser for indrømmelse af bevillinger til centraliseret toldbehandling

(Kodeksens artikel 179, stk. 1)

1.   For at der kan bevilges centraliseret toldbehandling i henhold til kodeksens artikel 179, skal ansøgninger om centraliseret toldbehandling vedrøre en af følgende procedurer:

a)	overgang til fri omsætning

b)

toldoplag

c)	midlertidig indførsel

d)	særligt anvendelsesformål

e)	aktiv forædling

f)	passiv forædling

g)

eksport

h)	reeksport.

2.   Når toldangivelsen har form af en indskrivning i klarererens regnskaber, kan centraliseret toldbehandling tillades på de betingelser, der er fastlagt i artikel 150.

Artikel 150

Betingelser for indrømmelse af bevillinger til indskrivning i klarererens regnskaber

(Kodeksens artikel 182, stk. 1)

1.   Der gives bevilling til at indgive en toldangivelse i form af en indskrivning i klarererens regnskaber, hvis ansøgerne kan påvise, at de opfylder kriterierne i kodeksens artikel 39, litra a), b) og d).

2.   For at der kan gives bevilling til at indgive en toldangivelse i form af en indskrivning i klarererens regnskaber i henhold til kodeksens artikel 182, stk. 1, skal ansøgningen vedrøre en af følgende procedurer:

a)	overgang til fri omsætning

b)

toldoplag

c)	midlertidig indførsel

d)	særligt anvendelsesformål

e)	aktiv forædling

f)	passiv forædling

g)	eksport og reeksport.

3.   Når bevillingsansøgningen vedrører overgang til fri omsætning, gives bevillingen ikke for følgende:

a)	samtidig overgang til fri omsætning og frit forbrug af varer med momsfritagelse i henhold til artikel 138 i direktiv 2006/112/EF og, hvor det er relevant, med punktafgiftssuspension i henhold til artikel 17 i direktiv 2008/118/EF

b)	reimport med samtidig overgang til fri omsætning og frit forbrug af varer med momsfritagelse i henhold til artikel 138 i direktiv 2006/112/EF og, hvor det er relevant, med punktafgiftssuspension i henhold til artikel 17 i direktiv 2008/118/EF.

4.   Når bevillingsansøgningen vedrører eksport og reeksport, gives bevillingen kun, hvis begge følgende betingelser er opfyldt:

a)	der er dispenseret fra forpligtelsen til at indgive en angivelse forud for afgang i henhold til kodeksens artikel 263, stk. 2

b)	eksporttoldstedet er også udgangstoldsted, eller eksporttoldstedet og udgangstoldstedet har indført ordninger, der kan sikre, at varerne gøres til genstand for tilsyn ved udpassage.

5.   Når bevillingsansøgningen vedrører eksport og reeksport, er det ikke tilladt at eksportere punktafgiftspligtige varer, medmindre artikel 30 i direktiv 2008/118/EF finder anvendelse.

6.   Der gives ikke bevilling til indskrivning i klarererens regnskaber, hvis ansøgningen vedrører en procedure, hvor der kræves en standardiseret informationsudveksling mellem toldmyndigheder i henhold til artikel 181, medmindre toldmyndighederne er indforstået med, at der anvendes andre former for elektronisk informationsudveksling.

Artikel 151

Betingelser for indrømmelse af bevillinger til egen beregning

(Kodeksens artikel 185, stk. 1)

Hvis en ansøger, der er omhandlet i kodeksens artikel 185, stk. 2, er indehaver af en bevilling til indskrivning i klarererens regnskaber, kan vedkommende få bevilling til egen beregning, på betingelse af at ansøgningen om egen beregning vedrører de toldprocedurer, der er omhandlet i artikel 150, stk. 2, eller reeksport.

Artikel 152

Toldformaliteter og kontrol under egen beregning

(Kodeksens artikel 185, stk. 1)

Indehavere af bevillinger til egen beregning kan få tilladelse til under toldtilsyn at udføre toldkontrol af, om forbud og restriktioner som omhandlet i bevillingen er overholdt.

KAPITEL 3

Frigivelse af varer

Artikel 153

Frigivelse, der ikke er betinget af, at der stilles en sikkerhed

(Kodeksens artikel 195, stk. 2)

Hvis et toldkontingent, inden frigivelsen af varer, der er genstand for en ansøgning om trækning på et toldkontingent, ikke anses for kritisk, er frigivelsen af varerne ikke betinget af, at der stilles en sikkerhed for disse varer.

Artikel 154

Meddelelse af varernes frigivelse

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

1.   Når angivelsen til en toldprocedure eller til reeksport indgives ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker, kan toldmyndighederne benytte andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til at give klarereren meddelelse om frigivelsen af varerne.

2.   Når varer er under midlertidig opbevaring inden deres frigivelse og toldmyndighederne skal underrette indehaveren af bevillingen til driften af de relevante lagerfaciliteter til midlertidig opbevaring om frigivelsen af varerne, kan oplysningerne gives ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

AFSNIT VI

OVERGANG TIL FRI OMSÆTNING OG FRITAGELSE FOR IMPORTAFGIFTER

KAPITEL 1

Overgang til fri omsætning

Artikel 155

Autorisation til at udfærdige bananvejningscertifikater

(Kodeksens artikel 163, stk. 3)

Toldmyndighederne giver autorisation til at udfærdige dokumentation for standardtoldangivelser, der certificerer vejningen af friske bananer henhørende under KN-kode 0803 90 10 og genstand for importafgifter (»bananvejningscertifikater«), hvis ansøgeren til en sådan autorisation opfylder samtlige følgende betingelser:

a)	ansøgeren opfylder de kriterier, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra a)

b)	ansøgeren er involveret i import, transport, opbevaring eller håndtering af friske bananer henhørende under KN-kode 0803 90 10 og genstand for importafgifter

c)	ansøgeren giver den nødvendige sikkerhed for, at vejningen forløber korrekt

d)	ansøgeren har det fornødne vejeudstyr til sin rådighed

e)	ansøgeren fører regnskaber, der gør det muligt for toldmyndighederne at foretage den fornødne kontrol.

Artikel 156

Tidsfrist

(Kodeksens artikel 22, stk. 3)

En afgørelse om en ansøgning om den i artikel 155 omhandlede autorisation skal træffes hurtigst muligt og senest 30 dage efter den dato, hvor ansøgningen blev antaget.

Artikel 157

Midler til videregivelse af bananvejningscertifikatet

(Kodeksens artikel 6, stk. 2, og artikel 6, stk. 3, litra a))

Bananvejningscertifikaterne kan udfærdiges og indgives ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

KAPITEL 2

Fritagelse for importafgifter

Afdeling 1

Returvarer

Artikel 158

Varer, der anses for at være returneret i samme stand som den, de var i ved deres eksport

(Kodeksens artikel 203, stk. 5)

1.   Varer anses for at være returneret i samme stand som den, de var i ved deres eksport, når de efter at være blevet eksporteret fra Unionens toldområde ikke har været genstand for en anden behandling eller håndtering end den, der ændrer deres udseende eller er nødvendig for at reparere dem, istandsætte dem eller bevare dem i god stand.

2.   Varer anses for at være returneret i samme stand som den, de var i ved deres eksport, når de efter at være blevet eksporteret fra Unionens toldområde har været genstand for en anden behandling eller håndtering end den, der ændrer deres udseende eller er nødvendig for at reparere dem, istandsætte dem eller bevare dem i god stand, men hvor det blev åbenlyst, efter at denne behandling eller håndtering blev påbegyndt, at behandlingen eller håndteringen er uegnet for den planlagte anvendelse af varerne.

3.   Hvis de varer, der er omhandlet i stk. 1 eller 2, har været genstand for en behandling eller håndtering, som ville have givet anledning til opkrævning af importafgifter, hvis de var henført under proceduren for passiv forædling, anses disse varer for at være blevet returneret i den stand, som de blev eksporteret i, men kun på betingelse af at behandlingen eller håndteringen, herunder også indsætning af reservedele, ikke går videre, end hvad der er strengt nødvendigt for, at varerne kan anvendes på samme måde som på det tidspunkt, hvor de blev eksporteret fra Unionens toldområde.

Artikel 159

Varer, som ved eksport har været omfattet af foranstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik

(Kodeksens artikel 204)

1.   Returvarer, som ved deres eksport var omfattet af foranstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik, indrømmes fritagelse for importafgifter, forudsat at samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)

de restitutioner eller andre beløb, der er udbetalt under disse foranstaltninger, er blevet tilbagebetalt, de kompetente toldmyndigheder har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at tilbageholde beløb, som skulle betales under foranstaltningerne for disse varer, eller de andre finansielle fordele, der var tildelt, er blevet ophævet

b)

varerne befandt sig i en af følgende situationer: i) de kunne ikke markedsføres i det land, som de var sendt til ii) de blev returneret af modtageren, fordi de var defekte eller ikke-bestillingssvarende iii) de blev reimporteret i Unionens toldområde, fordi de på grund af andre omstændigheder, som eksportøren ikke havde indflydelse på, ikke kunne anvendes til de planlagte formål.

c)	varerne er angivet til overgang til fri omsætning i Unionens toldområde senest 12 måneder efter opfyldelsen af toldformaliteterne ved deres eksport eller senere, såfremt det tillades af toldmyndighederne i reimportmedlemsstaten i behørigt begrundede tilfælde.

2.   Ved de i stk. 1, litra b), nr. iii), omhandlede omstændigheder forstås følgende forhold:

a)	varer, som returneres til Unionens toldområde, som følge af at der før levering til modtageren er sket beskadigelser, enten af selve varerne eller af de anvendte transportmidler

b)	varer, der oprindeligt er eksporteret med henblik på at blive forbrugt eller solgt ved en handelsudstilling eller et lignende arrangement, og som ikke er blevet det

c)	varer, som ikke har kunnet leveres til modtageren, fordi denne fysisk eller juridisk er ude af stand til at opfylde den kontrakt, under hvilken eksporten fandt sted

d)	varer, som på grund af naturbegivenheder eller politiske eller sociale begivenheder ikke har kunnet leveres til modtageren, eller som er leveret efter udløbet af den i kontrakten fastsatte leveringsfrist

e)	frugt og grøntsager, der er omfattet af den fælles markedsordning for disse produkter, og som er eksporteret og sendt som led i konsignationssalg uden at være blevet solgt på markedet i bestemmelseslandet.

Artikel 160

Midler til videregivelse af oplysningsskema INF 3

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Et dokument, der bekræfter, at betingelserne for frigivelse for importafgifter er blevet opfyldt (»oplysningsskema INF 3«), kan videregives ved hjælp af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

AFSNIT VII

SÆRLIGE PROCEDURER

KAPITEL 1

Almindelige bestemmelser

Afdeling 1

Ansøgning om en bevilling

Artikel 161

Ansøgeren er etableret uden for Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 211, stk. 3, litra a))

Uanset kodeksens artikel 211, stk. 3, litra a), kan toldmyndighederne i visse tilfælde, når de finder det berettiget, give en bevilling til anvendelse af proceduren vedrørende særligt anvendelsesformål eller proceduren for aktiv forædling til personer, der er etableret uden for Unionens toldområde.

Artikel 162

Sted for indgivelse af en ansøgning, når ansøgeren er etableret uden for Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 22, stk. 1)

1.   Uanset kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, er den kompetente toldmyndighed i de tilfælde, hvor ansøgeren om en bevilling til anvendelse af proceduren vedrørende særligt anvendelsesformål er etableret uden for Unionens toldområde, toldmyndigheden på det sted, hvor varerne først skal anvendes.

2.   Uanset kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, er den kompetente toldmyndighed i de tilfælde, hvor ansøgeren om en bevilling til anvendelse af proceduren for aktiv forædling er etableret uden for Unionens toldområde, toldmyndigheden på det sted, hvor varerne først bliver forædlet.

Artikel 163

Ansøgning om en bevilling baseret på en toldangivelse

(Kodeksens artikel 6, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, litra a), og artikel 211, stk. 1)

1.   En toldangivelse skal, i følgende tilfælde betragtes som en ansøgning om bevilling forudsat at den er suppleret med de yderligere dataelementer, der er fastsat i bilag A, skal:

a)	hvis varerne er henført under proceduren for midlertidig indførsel, medmindre toldmyndighederne kræver en formel ansøgning i de tilfælde, der er omfattet af artikel 236, litra b)

b)	hvis varerne er henført under proceduren for særligt anvendelsesformål, og ansøgeren har til hensigt udelukkende at anvende varerne til det angivne særlige anvendelsesformål

c)	hvis andre varer end dem, der er opført i bilag 71-02, skal henføres under proceduren for aktiv forædling

d)	hvis andre varer end dem, der er opført i bilag 71-02, skal henføres under proceduren for passiv forædling

e)	hvis der er udstedt en bevilling til anvendelse af proceduren for passiv forædling, og ombytningsvarer skal overgå til fri omsætning under anvendelse af fremgangsmåden med standardombytning, hvilket ikke er omfattet af denne bevilling

f)	hvis forædlingsprodukterne overgår til fri omsætning efter passiv forædling, og forædlingsprocessen vedrører varer af ikkekommerciel karakter.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:

a)	ved forenklet angivelse

b)	ved centraliseret toldbehandling

c)	ved indskrivning i klarererens regnskaber

d)	hvis der ansøges om en bevilling til andet end midlertidig indførsel, hvor mere end én medlemsstat er involveret

e)	hvis der ansøges om anvendelse af ækvivalente varer i henhold til kodeksens artikel 223

f)	hvis den kompetente toldmyndighed informerer klarereren om, at der kræves en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger i henhold til kodeksens artikel 211, stk. 6

g)	hvis artikel 167, stk. 1, litra f), finder anvendelse

h)	hvis der i overensstemmelse med kodeksens artikel 211, stk. 2, ansøges om en bevilling med tilbagevirkende kraft, med undtagelse af de i nærværende artikel, stk. 1, litra e) eller f), nævnte tilfælde.

3.   Hvis toldmyndighederne vurderer, at henførsel af transportmidler eller reservedele, tilbehør og udstyr til transportmidler under proceduren for midlertidig indførsel vil indebære en alvorlig risiko for manglende overholdelse af en af forpligtelserne i toldlovgivningen, kan den i stk. 1 nævnte toldangivelse ikke ske mundtligt eller i overensstemmelse med artikel 141. I så tilfælde skal toldmyndighederne hurtigst muligt efter frembydelsen af varerne for toldmyndighederne underrette klarereren herom.

4.   Den i stk. 1 nævnte forpligtelse til at fremlægge yderligere dataelementer gælder ikke i tilfælde, som involverer en af følgende former for angivelser:

a)	toldangivelser om overgang til fri omsætning, som er afgivet mundtligt i henhold til artikel 135

b)	toldangivelser om overgang til fri omsætning, som er afgivet mundtligt i henhold til artikel 135

c)	toldangivelser om midlertidig indførsel eller reeksportangivelser i henhold til artikel 139, som anses for at være indgivet i overensstemmelse med artikel 141.

5.   ATA- og CPD-carneter betragtes som ansøgninger om en bevilling til midlertidig indførsel, hvis de opfylder samtlige følgende betingelser:

a)	carnetet er udstedt af en kontraherende part i ATA-konventionen eller Istanbul-konventionen og er garanteret af en sammenslutning, der er del af en garantikæde som fastsat i artikel 1, litra d), i bilag A til Istanbul-konventionen.

b)	carnetet vedrører varer og anvendelsesformål, der er omfattet af den konvention, hvorunder det blev udstedt

c)	carnetet er attesteret af toldmyndighederne

d)	carnetet gælder i hele Unionens toldområde.

Artikel 164

Ansøgning om fornyelse eller ændring af en bevilling

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Toldmyndighederne kan tillade, at en ansøgning om fornyelse eller ændring af en bevilling nævnt i kodeksens artikel 211, stk. 1, indgives skriftligt.

Artikel 165

Dokumentation til en mundtlig toldangivelse om midlertidig indførsel

(Kodeksens artikel 6, stk. 2 og stk. 3, litra a), og artikel 211, stk. 1)

Når en mundtlig toldangivelse betragtes som en ansøgning om bevilling til midlertidig indførsel i overensstemmelse med artikel 163, skal klarereren fremlægge dokumentation som fastsat i bilag 71-01.

Afdeling 2

Afgørelse om ansøgningen

Artikel 166

Undersøgelse af de økonomiske forudsætninger

(Kodeksens artikel 211, stk. 3 og 4)

1.   Betingelsen i kodeksens artikel 211, stk. 4, litra b), gælder ikke bevillinger til aktiv forædling med undtagelse af følgende tilfælde:

a)	hvis importafgiftsbeløbet beregnes i overensstemmelse med kodeksens artikel 86, stk. 3, og der er bevis for, at de væsentlige interesser for EU-producenter sandsynligvis vil blive negativt berørt, samt at tilfældet ikke er omfattet af artikel 167, stk. 1, litra a)-f).

b)

hvis importafgiftsbeløbet beregnes i henhold til kodeksens artikel 85, og de varer, der skal henføres under proceduren for aktiv forædling, ville blive genstand for en landbrugs- eller handelspolitisk foranstaltning, en midlertidig eller endelig antidumpingtold, en udligningstold, en beskyttelsesforanstaltning eller en tillægstold, der stammer fra suspension af indrømmelser, hvis de blev angivet til overgang til fri omsætning, samt at tilfældet ikke er omfattet af artikel 167, stk. 1, litra h), i), m), p), r) eller s)

c)

hvis importafgiftsbeløbet beregnes i henhold til kodeksens artikel 85, og de varer, der skal henføres under proceduren for aktiv forædling, ikke ville blive genstand for en landbrugs- eller handelspolitisk foranstaltning, en midlertidig eller endelig antidumpingtold, en udligningstold, en beskyttelsesforanstaltning eller en tillægstold, der stammer fra suspension af indrømmelser, hvis de blev angivet til overgang til fri omsætning, og der er bevis for, at de væsentlige interesser for EU-producenter sandsynligvis vil blive negativt berørt, samt at tilfældet ikke er omfattet af artikel 167, stk. 1, litra g) s).

2.   Betingelsen i kodeksens artikel 211, stk. 4, litra b), gælder ikke bevillinger til passiv forædling, medmindre der er bevis for, at de væsentlige interesser for EU-producenter af varer opført i bilag 71-02 sandsynligvis vil blive negativt berørt, og det ikke er hensigten, at varerne skal repareres.

Artikel 167

Tilfælde, hvor de økonomiske forudsætninger for aktiv forædling anses for at være opfyldt

(Kodeksens artikel 211, stk. 5)

1.   De økonomiske forudsætninger for aktiv forædling anses for at være opfyldt, når ansøgningen vedrører en af følgende handlinger:

a)	forarbejdning af varer, der ikke er opført i bilag 71-02

b)	reparation

c)	forarbejdning af varer, der direkte eller indirekte er stillet til bevillingshaverens rådighed, udført efter forskrifter fra en person, der er etableret uden for Unionens toldområde, i almindelighed alene mod betaling af udgifterne ved forarbejdning

d)	forarbejdning af durumhvede til pasta

e)	henførsel af varer under proceduren for aktiv forædling inden for de mængder, der fastsat i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 (17)

f)

forarbejdning af varer, der er opført i bilag 71-02, i enhver af følgende situationer: i) manglende rådighed over varer produceret i Unionen, som har samme ottecifrede KN-kode, samme handelskvalitet og samme tekniske egenskaber som de varer, der skal importeres til de planlagte forædlingsprocesser ii) prisforskelle mellem varer, der er produceret i Unionen, og varer, som skal importeres, i tilfælde, hvor sammenlignelige varer ikke kan anvendes, fordi prisen gør det økonomisk umuligt at gennemføre den påtænkte kommercielle transaktion iii) kontraktlige forpligtelser, hvor de sammenlignelige varer ikke er i overensstemmelse med de kontraktlige krav, som er stillet af køberen af forædlingsprodukterne i tredjelandet, eller hvor forædlingsprodukterne skal fremstilles af varer, der skal henføres under proceduren for aktiv forædling for at overholde bestemmelserne om beskyttelse af industriel eller kommerciel ejendomsret iv) den samlede værdi af varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, for hver ansøger pr. kalenderår for hver ottecifret KN-kode, overstiger ikke 150 000 EUR

g)	forarbejdning af varer for at sikre, at de er i overensstemmelse med tekniske krav for deres overgang til fri omsætning

h)	forarbejdning af varer af ikkekommerciel karakter

i)	forarbejdning af varer, der er fremstillet ved forædling under en tidligere bevilling, som blev tildelt efter en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger

j)	forarbejdning af faste og flydende fraktioner af palmeolie, kokosolie, flydende fraktioner af kokosolie, palmekerneolie, flydende fraktioner af palmekerneolie, babassuolie eller ricinusolie til produkter, som ikke er beregnet til fødevaresektoren

k)	forarbejdning til produkter, som skal indgå i eller anvendes til civil luftfart, hvortil der er udstedt et dygtighedsbevis

l)	forarbejdning til produkter, som er omfattet af den autonome suspension af importafgiften på visse våben og former for forsvarsmateriel i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 150/2003 (18)

m)	forarbejdning af varer til prøver

n)	forarbejdning af alle typer af elektroniske komponenter, dele og enheder eller ethvert andet materiale til informationsteknologiprodukter

o)	forarbejdning af varer henhørende under KN-kode 2707 eller 2710 til produkter henhørende under KN-kode 2707, 2710 eller 2902

p)	nedbrydelse til affald og skrot, tilintetgørelse, genindvinding af dele eller bestanddele

q)	denaturering

r)	sædvanlige behandlinger omhandlet i kodeksens artikel 220

s)

den samlede værdi af varer, der skal henføres under proceduren for aktiv forædling, for hver ansøger pr. kalenderår for hver ottecifret KN-kode ikke overstiger 150 000 EUR for varer, der er omfattet af bilag 71-02, og 300 000 EUR for andre varer, undtagen, når de varer, der skal henføres under proceduren for aktiv forædling, ville blive genstand for en midlertidig eller endelig antidumpingtold, en udligningstold, en beskyttelsesforanstaltning eller en tillægstold, der stammer fra suspension af indrømmelser, hvis de blev angivet til overgang til fri omsætning.

2.   Den manglende rådighed nævnt i stk. 1, litra f), nr. i), omfatter følgende tilfælde:

a)	der fremstilles slet ikke sammenlignelige varer i Unionens toldområde

b)	der findes ikke tilstrækkeligt med sammenlignelige varer til, at de påtænkte forædlingsprocesser kan gennemføres

c)	sammenlignelige EU-varer kan ikke stilles til rådighed for ansøgeren så betids, at den påtænkte transaktion kan gennemføres, selv om der rettidigt er blevet anmodet herom.

Artikel 168

Beregning af importafgiftsbeløbet i visse tilfælde af aktiv forædling

(Kodeksens artikel 86, stk. 4)

1.   Hvis der ikke kræves en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger, og de varer, som skal henføres under proceduren for aktiv forædling, ville blive genstand for en landbrugs- eller handelspolitisk foranstaltning, en midlertidig eller endelig antidumpingtold, en udligningstold, en beskyttelsesforanstaltning eller en tillægstold, der stammer fra suspension af indrømmelser, hvis de blev angivet til overgang til fri omsætning, beregnes importafgiftsbeløbet i overensstemmelse med kodeksens artikel 86, stk. 3.

Første afsnit finder ikke anvendelse, hvis de økonomiske forudsætninger anses for at være opfyldt i de tilfælde, der er nævnt i artikel 167, stk. 1, litra h), i), m), p) eller s).

2.   Når forædlingsprodukter fremstillet ved proceduren for aktiv forædling importeres direkte eller indirekte af bevillingshaveren og overgår til fri omsætning inden for et år efter deres reeksport, beregnes importafgiftsbeløbet i overensstemmelse med kodeksens artikel 86, stk. 3.

Artikel 169

Bevilling til anvendelse af ækvivalente varer

(Kodeksens artikel 223, stk. 1 og 2, og artikel 223, stk. 3, litra c))

1.   Hvorvidt anvendelsen af ækvivalente varer er systematisk eller ej, er ikke relevant for udstedelsen af en bevilling i henhold til kodeksens artikel 223, stk. 2.

2.   Anvendelse af ækvivalente varer som nævnt i kodeksens artikel 223, stk. 1, første afsnit, er ikke tilladt, hvis de varer, der henføres under den særlige procedure, ville blive genstand for en midlertidig eller endelig antidumpingtold, en udligningstold, en beskyttelsesforanstaltning eller en tillægstold, der stammer fra suspension af indrømmelser, hvis de blev angivet til overgang til fri omsætning.

3.   Anvendelse af ækvivalente varer som nævnt i kodeksens artikel 223, stk. 1, andet afsnit, er ikke tilladt, hvis de ikke-EU-varer, der forædles i stedet for de EU-varer, som er henført under proceduren for passiv forædling, ville blive genstand for en midlertidig eller endelig antidumpingtold, en udligningstold, en beskyttelsesforanstaltning eller en tillægstold, der stammer fra suspension af indrømmelser, hvis de blev angivet til overgang til fri omsætning.

4.   Anvendelse af ækvivalente varer under toldoplag er ikke tilladt, hvis de ikke-EU-varer, der er henført under toldoplagsproceduren, er varer, som er opført i bilag 71-02.

5.   Anvendelse af ækvivalente varer er ikke tilladt for varer eller produkter, som er genetisk modificerede, eller som indeholder elementer, der er genetisk modificererede.

6.   Uanset kodeksens artikel 223, stk. 1, tredje afsnit, betragtes følgende som ækvivalente varer, der kan henføres under proceduren for aktiv forædling:

a)

varer, som befinder sig på et mere fremskredent produktionstrin end de ikke-EU-varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, når den afgørende del af forædlingsprocessen for disse ækvivalente varers vedkommende foregår i bevillingshaverens virksomhed eller i den virksomhed, hvor forarbejdningen foretages på bevillingshaverens foranledning

b)	i tilfælde af reparation: nye varer i stedet for brugte varer eller varer, der er i bedre stand end de ikke-EU-varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling

c)	varer med tekniske egenskaber, der ligner de varer, de træder i stedet for, forudsat at de har samme ottecifrede kode i den kombinerede nomenklatur og den samme handelskvalitet.

7.   Uanset kodeksens artikel 223, stk. 1, tredje afsnit, gælder de særlige bestemmelser i bilag 71-04 for de varer, der er opført i dette bilag.

8.   I tilfælde af midlertidig indførsel må ækvivalente varer kun anvendes, hvis der udstedes en bevilling til midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for importafgifter i overensstemmelse med artikel 208-211.

Artikel 170

Forædlingsprodukter eller varer henført under proceduren for aktiv forædling IM/EX

(Kodeksens artikel 211, stk. 1)

1.   På ansøgerens anmodning skal det i bevillingen til at benytte proceduren for aktiv forædling IM/EX præciseres, at forædlingsprodukter eller varer, som er henført under proceduren for aktiv forædling IM/EX, og som ikke er angivet til en efterfølgende toldprocedure eller er reeksporteret inden for fristen for afslutning af proceduren, anses for at være overgået til fri omsætning på datoen for udløbet af fristen for afslutning af proceduren.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis produkterne eller varerne er omfattet af forbud eller restriktioner.

Artikel 171

Frist for at træffe afgørelse om en ansøgning om en bevilling nævnt i kodeksens artikel 211, stk. 1

(Kodeksens artikel 22, stk. 3)

1.   Hvis en ansøgning om bevilling i henhold til kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a), kun involverer én medlemsstat, skal en afgørelse om denne ansøgning, uanset kodeksens artikel 22, stk. 3, første afsnit, træffes straks og senest 30 dage efter den dato, hvor ansøgningen blev antaget.

Hvis en ansøgning om bevilling i henhold til kodeksens artikel 211, stk. 1, litra b), kun involverer én medlemsstat, skal en afgørelse om denne ansøgning, uanset kodeksens artikel 22, stk. 3, første afsnit, træffes straks og senest 60 dage efter den dato, hvor ansøgningen blev antaget.

2.   Hvis de økonomiske forudsætninger i henhold til kodeksens artikel 211, stk. 6, skal undersøges, skal den i nærværende artikel, stk. 1, første afsnit, omhandlede tidsfrist forlænges til et år fra den dato, hvor sagen blev indsendt til Kommissionen.

Toldmyndighederne informerer ansøgeren eller bevillingshaveren om behovet for at undersøge de økonomiske forudsætninger og, hvis bevillingen endnu ikke er udstedt, om forlængelse af fristen i overensstemmelse med første afsnit.

Artikel 172

Tilbagevirkende kraft

(Kodeksens artikel 22, stk. 4)

1.   Når toldmyndighederne udsteder en bevilling med tilbagevirkende kraft i henhold til kodeksens artikel 211, stk. 2, får bevillingen tidligst virkning på den dato, hvor ansøgningen er antaget.

2.   Under særlige omstændigheder kan toldmyndighederne tillade, at den i stk. 1 nævnte bevilling kan få virkning tidligst et år (i tilfælde af varer omfattet af bilag 71-02 tre måneder) før den dato, hvor ansøgningen blev antaget.

3.   Vedrører en ansøgning fornyelse af en bevilling for samme slags transaktioner og varer, kan bevillingen meddeles med tilbagevirkende kraft fra udløbsdatoen for den oprindelige bevilling.

Hvis der i overensstemmelse med kodeksens artikel 211, stk. 6, er påkrævet en undersøgelse af de økonomiske forudsætninger i forbindelse med fornyelse af en bevilling for samme slags transaktioner og varer, kan en bevilling med tilbagevirkende kraft tidligst få virkning på den dato, hvor der er draget konklusioner om de økonomiske forudsætninger.

Artikel 173

Bevillingens gyldighed

(Kodeksens artikel 22, stk. 5)

1.   Hvis der udstedes en bevilling i henhold til kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a), er denne bevilling gyldig i højst fem år regnet fra den dato, hvor bevillingen får virkning.

2.   Den i stk. 1 nævnte gyldighedsperiode må ikke overstige tre år, hvis bevillingen gælder varer, der er opført i bilag 71-02.

Artikel 174

Frist for afslutning af en særlig procedure

(Kodeksens artikel 215, stk. 4)

1.   På anmodning fra den person, der er ansvarlig for proceduren, kan den frist for afslutning, der er fastsat i en bevilling udstedt i overensstemmelse med kodeksens artikel 211, stk. 1, forlænges af toldmyndighederne, også efter at den oprindelige frist er udløbet.

2.   Når fristen for afslutning af proceduren udløber på en bestemt dato for alle de varer, der er henført under proceduren i en given periode, kan toldmyndighederne i den bevilling, der er nævnt i kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a), fastsætte, at fristen for afslutning automatisk forlænges for alle varer, der stadig er henført under proceduren på denne dato. Toldmyndighederne kan beslutte at afbryde den automatiske forlængelse af fristen hvad angår alle eller visse af de varer, der er henført under proceduren.

Artikel 175

Afslutningsopgørelse

(Kodeksens artikel 6, stk. 2 og stk. 3, litra a), og artikel 211, stk. 1)

1.   Det skal fremgå af bevillinger til anvendelse af proceduren for aktiv forædling IM/EX, proceduren for passiv forædling EX/IM uden brug af standardiseret informationsudveksling som nævnt i artikel 176 eller proceduren for særligt anvendelsesformål, at bevillingshaveren skal forelægge afslutningsopgørelsen for det tilsynsførende toldsted senest 30 dage efter, at fristen for afslutning er udløbet.

Det tilsynsførende toldsted kan dog indrømme fritagelse fra kravet om forelæggelse af afslutningsopgørelsen, hvis den finder forelæggelsen unødvendig.

2.   Toldmyndighederne kan på bevillingshaverens anmodning forlænge den i stk. 1 nævnte frist til 60 dage. I særlige tilfælde kan toldmyndighederne forlænge fristen, også selv om den er udløbet.

3.   Afslutningsopgørelsen skal indeholde de oplysninger, der er fastsat i bilag 71-06, medmindre det tilsynsførende toldsted har bestemt andet.

4.   Hvis forædlingsprodukter eller varer henført under proceduren for aktiv forædling IM/EX anses for at være overgået til fri omsætning i henhold til artikel 170, stk. 1,, skal dette fremgå af afslutningsopgørelsen.

5.   Hvis det er fastsat i bevillingen til anvendelse af proceduren for aktiv forædling IM/EX, at forædlingsprodukter eller varer henført under denne procedure anses for at være overgået til fri omsætning på datoen for udløbet af fristen for afslutning af proceduren, skal bevillingshaveren forelægge afslutningsopgørelsen for det tilsynsførende toldsted som nævnt i stk. 1.

6.   Toldmyndighederne kan tillade, at afslutningsopgørelsen forelægges på anden måde end ved hjælp af elektroniske databehandlingsteknikker.

Artikel 176

Standardiseret informationsudveksling og bevillingshaverens forpligtelser i forbindelse med en forædlingsprocedure

(Kodeksens artikel 211, stk. 1)

1.   Følgende forpligtelser skal fremgå af bevillinger til anvendelse af proceduren for aktiv forædling EX/IM eller proceduren for passiv forædling EX/IM, der involverer én eller flere medlemsstater, og bevillinger til anvendelse af proceduren for aktiv forædling IM/EX eller proceduren for passiv forædling IM/EX, der involverer mere end én medlemsstat:

a)	der anvendes standardiseret informationsudveksling (INF) som nævnt i artikel 181, medmindre toldmyndighederne indvilliger i, at der anvendes andre former for elektronisk informationsudveksling

b)	bevillingshaveren stiller de oplysninger, der er nævnt i afsnit A i bilag 71-05, til rådighed for det tilsynsførende toldsted

c)

der henvises til det relevante INF-nummer ved indgivelse af følgende angivelser eller meddelelser: i) toldangivelse om aktiv forædling ii) eksportangivelse om aktiv forædling EX/IM eller passiv forædling iii) toldangivelser om overgang til fri omsætning efter passiv forædling iv) toldangivelser om afslutning af forædlingsproceduren v) reeksportangivelser eller reeksportmeddelelser.

2.   Det skal fremgå af bevillingen til anvendelse af proceduren for aktiv forædling IM/EX, der kun involverer én medlemsstat, at bevillingshaveren på det tilsynsførende toldsteds anmodning skal stille tilstrækkelige oplysninger til rådighed for dette toldsted om de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, således at det tilsynsførende toldsted kan beregne importafgiftsbeløbet i henhold til kodeksens artikel 86, stk. 3.

Artikel 177

Opbevaring af EU-varer og ikke-EU-varer i samme lagerfacilitet

(Kodeksens artikel 211, stk. 1)

Hvis EU-varer og ikke-EU-varer opbevares i samme lagerfacilitet med henblik på toldoplag, og det er umuligt eller kun med uforholdsmæssigt store omkostninger til følge ville være muligt på ethvert tidspunkt at identificere alle typer varer, skal det fremgå af den bevilling, der er nævnt i kodeksens artikel 211, stk. 1, litra b), at der skal foretages regnskabsmæssig adskillelse med hensyn til hver type vare, deres toldmæssige status og, hvor det er relevant, deres oprindelse.

Afdeling 3

Andre bestemmelser

Artikel 178

Regnskaber

(Kodeksens artikel 211, stk. 1 og artikel 214, stk. 1)

1.   De regnskaber, der er nævnt i kodeksens artikel 214, stk. 1, skal indeholde følgende:

a)	når det er relevant, henvisningen til den bevilling, der er påkrævet for at henføre varer under en særlig procedure

b)

MRN-nummeret eller, hvor dette ikke findes, et andet nummer eller en kode, der identificerer de toldangivelser, i henhold til hvilke varerne er henført under den særlige procedure, og, hvor proceduren er afsluttet i henhold til kodeksens artikel 215, stk. 1, oplysninger om måden, hvorpå proceduren blev afsluttet

c)	data, som muliggør entydig identifikation af andre tolddokumenter end toldangivelser, af alle andre dokumenter, der er relevante for henførslen af varerne under en særlig procedure, og af alle andre dokumenter, der er relevante for den pågældende afslutning af proceduren

d)	oplysninger vedrørende kollienes mærker, identifikationsnumre, antal og art, varemængde, varernes sædvanlige handelsmæssige eller tekniske beskrivelse, og hvor det er relevant, de af containerens identifikationsmærker, der er nødvendige for at identificere varerne

e)	varernes placering og oplysninger om enhver flytning heraf

f)	varernes toldmæssige status

g)	oplysninger om sædvanlige behandlinger og, hvor det er relevant, den nye tarifering, der følger af disse sædvanlige behandlinger

h)	oplysninger om midlertidig indførsel eller særligt anvendelsesformål

i)	oplysninger om aktiv eller passiv forædling, herunder oplysninger om forædlingsprocessens art

j)	hvor kodeksens artikel 86, stk. 1, finder anvendelse, omkostningerne til oplagring eller sædvanlige behandlinger

k)	udbyttesatsen eller i givet fald metode til beregning heraf

l)	oplysninger, der muliggør toldtilsyn og -kontrol med anvendelsen af ækvivalente varer i overensstemmelse med kodeksens artikel 223

m)	hvor regnskabsmæssig adskillelse er påkrævet, oplysninger om hver type vare, deres toldmæssige status og, hvor det er relevant, deres oprindelse

n)	i de tilfælde af midlertidig indførsel, der er nævnt i artikel 238, de oplysninger, som er fastsat i den pågældende artikel

o)	i de tilfælde af aktiv forædling, der er nævnt i artikel 241, de oplysninger, som er fastsat i den pågældende artikel

p)	oplysninger, hvor det er relevant, om enhver overdragelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til kodeksens artikel 218

q)	hvor regnskaberne ikke er en del af hovedbogholderiet i forbindelse med told, en henvisning til dette hovedbogholderi i forbindelse med told

r)	i særlige tilfælde yderligere oplysninger, som toldmyndighederne udbeder sig af begrundede årsager.

2.   I tilfælde af frizoner skal regnskaberne, ud over de i stk. 1 fastsatte oplysninger, indeholde følgende:

a)	oplysninger om transportdokumenterne for de varer, der ankommer til eller forlader en frizone

b)

oplysninger om anvendelse eller forbrug af varer, som ved overgang til fri omsætning eller ved midlertidig indførsel ikke ville være pålagt importafgifter eller undergivet foranstaltninger i henhold til den fælles landbrugspolitik eller handelspolitiske foranstaltninger i henhold til kodeksens artikel 247, stk. 2.

3.   Hvis det ikke har nogen skadelig virkning på toldtilsynet og -kontrollerne med anvendelsen af en særlig procedure, kan toldmyndighederne undlade at kræve visse af de oplysninger, der er fastsat i stk. 1 og 2.

4.   I tilfælde af midlertidig indførsel skal der kun føres regnskab, hvis toldmyndighederne kræver det.

Artikel 179

Transport af varer mellem forskellige steder i Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 219)

1.   Transport af varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, midlertidig indførsel eller særligt anvendelsesformål, kan finde sted mellem forskellige steder i Unionens toldområde uden andre toldformaliteter end dem, der er fastsat i artikel 178, stk. 1, litra e).

2.   Transport af varer, der er henført under proceduren for passiv forædling, kan finde sted inden for Unionens toldområde fra henførselstoldstedet til udgangstoldstedet.

3.   Transport af varer under toldoplag kan finde sted inden for Unionens toldområde uden andre toldformaliteter end dem, der er fastsat i artikel 178, stk. 1, litra e), på følgende måder:

a)	mellem forskellige lagerfaciliteter, der er omfattet af samme bevilling

b)	fra henførselstoldstedet til lagerfaciliteterne eller

c)

fra lagerfaciliteterne til udgangstoldstedet eller ethvert toldsted, som er omfattet af bevillingen til anvendelse af en særlig procedure som nævnt i kodeksens artikel 211, stk. 1, og som er bemyndiget til at frigive varer til en efterfølgende toldprocedure eller antage reeksportangivelsen med henblik på afslutning af den særlige procedure.

Transport af varer under toldoplag skal afsluttes senest 30 dage efter, at varerne er fjernet fra toldoplaget.

Toldmyndighederne kan på anmodning fra den person, der er ansvarlig for proceduren, forlænge fristen på 30 dage.

4.   Hvis varer under toldoplag transporteres fra lagerfaciliteterne til udgangstoldstedet, skal de i kodeksens artikel 214, stk. 1, nævnte regnskaber indeholde oplysninger om varernes udpassage senest 100 dage efter, at varerne er blevet fjernet fra toldoplaget.

Toldmyndighederne kan på anmodning fra den person, der er ansvarlig for proceduren, forlænge fristen på 100 dage.

Artikel 180

Sædvanlige behandlinger

(Kodeksens artikel 220)

De sædvanlige behandlinger i kodeksens artikel 220 er dem, der er fastsat i bilag 71-03.

Artikel 181

Standardiseret informationsudveksling

(Kodeksens artikel 6, stk. 2)

1.   Det tilsynsførende toldsted stiller de relevante dataelementer fastsat i bilag 71-05, afsnit A, til rådighed i det elektroniske system, som er oprettet i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1, med henblik på standardiseret informationsudveksling (INF):

a)	aktiv forædling EX/IM eller passiv forædling EX/IM, hvor en eller flere medlemsstater er involveret

b)	aktiv forædling IM/EX eller passiv forædling IM/EX, hvor mere end én medlemsstat er involveret.

2.   Hvis den ansvarlige toldmyndighed som nævnt i kodeksens artikel 101, stk. 1, har anmodet om standardiseret informationsudveksling mellem toldmyndighederne hvad angår de varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling IM/EX, hvor kun én medlemsstat er involveret, stiller det tilsynsførende toldsted de relevante dataelementer fastsat i bilag 71-05, afsnit B, til rådighed i det elektroniske system, som er oprettet i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1.

3.   Hvis en toldangivelse, en reeksportangivelse eller en reeksportmeddelelse henviser til INF, stiller de kompetente toldmyndigheder de specifikke dataelementer, der er fastsat i bilag 71-05, afsnit A, til rådighed i det elektroniske system, som er oprettet i henhold til kodeksens artikel 16, stk. 1.

4.   Toldmyndighederne videregiver ajourførte oplysninger vedrørende INF til bevillingshaveren på dennes anmodning.

Artikel 182

Toldmæssig status for dyr født af dyr, som er henført under en særlig procedure

(Kodeksens artikel 153, stk. 3)

Hvis den samlede værdi af dyr, som er født i Unionens toldområde af dyr, der er omfattet af en toldangivelse og henført under en oplagringsprocedure, proceduren for midlertidig indførsel eller proceduren for aktiv forædling, overstiger 100 EUR, betragtes disse som værende ikke-EU-varer og skal henføres under den samme procedure som de dyr, de er født af.

Artikel 183

Dispensation fra forpligtelsen til at indgive en supplerende angivelse

(Kodeksens artikel 167, stk. 2, litra b))

Der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en supplerende angivelse for varer, for hvilke der er afsluttet en særlig procedure, dog ikke forsendelsesproceduren, ved henførsel under en efterfølgende særlig procedure, dog ikke forsendelsesproceduren, under forudsætning af at samtlige følgende betingelser er opfyldt:

a)	bevillingshaveren for den første og den efterfølgende særlige procedure er samme person

b)	toldangivelsen for den første særlige procedure er indgivet ved brug af standardformularen, eller klarereren har indgivet en supplerende angivelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 167, stk. 1, første afsnit, for den første særlige procedure

c)	den første særlige procedure er afsluttet ved, at varerne er henført under en efterfølgende særlig procedure, dog ikke særligt anvendelsesformål eller aktiv forædling, efter at der er indgivet en toldangivelse i form af en indskrivning i klarererens regnskaber.

KAPITEL 2

Forsendelse

Afdeling 1

Procedure for ekstern og intern forsendelse

Artikel 184

Metoder til meddelelse af MRN-nummeret for en forsendelse og MRN-nummeret for en TIR-transport til toldmyndighederne

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

MRN-nummeret for en forsendelse eller for en TIR-transport kan meddeles toldmyndighederne ved hjælp af følgende andre metoder end elektroniske databehandlingsteknikker:

a)	en stregkode

b)	et forsendelsesledsagedokument

c)	et forsendelses-/sikringsledsagedokument

d)	i tilfælde af en TIR-tranport: et TIR-carnet

e)	andre midler, der er tilladt af den modtagende toldmyndighed.

Artikel 185

Forsendelsesledsagedokument og forsendelses-/sikringsledsagedokument

(Kodeksens artikel 6, stk. 2)

De fælles datakrav til forsendelsesledsagedokumentet og om nødvendigt varelisten og til forsendelses-/sikringsledsagedokumentet og varelisten for forsendelse/sikring er fastsat i bilag B-02.

Artikel 186

Ansøgninger om status som godkendt modtager af TIR-transporter

(Kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit)

Med henblik på TIR-transporter skal ansøgninger om status som godkendt modtager som omhandlet i kodeksens artikel 230, indgives til den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelsen, i den medlemsstat, hvor ansøgerens TIR-transporter skal afsluttes.

Artikel 187

Bevilling vedrørende status som godkendt modtager i forbindelse med TIR-transport

(Kodeksens artikel 230)

1.   Status som godkendt modtager i henhold til kodeksens artikel 230, kan indrømmes ansøgere, som opfylder følgende betingelser:

a)	ansøgeren er etableret i Unionens toldområde

b)	ansøgeren erklærer regelmæssigt at modtage varer, der transporteres under en TIR-transport

c)	ansøgeren opfylder de kriterier, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra a), b) og d).

2.   Bevillingen gives kun, hvis toldmyndigheden vurderer, at den vil kunne overvåge og kontrollere TIR-transporten uden en administrativ indsats, der ikke står i forhold til den pågældende persons krav.

3.   Bevillingen vedrørende status som godkendt modtager gælder TIR-transporter, som skal afsluttes i den medlemsstat, hvor bevillingen er givet, på det eller de steder i den medlemsstat, der er fastsat i bevillingen.

Afdeling 2

Procedure for ekstern og intern EU-forsendelse

Artikel 188

Særlige fiskale områder

(Kodeksens artikel 1, stk. 3)

1.   Når EU-varer transporteres fra et særligt fiskalt område til en anden del af Unionens toldområde, der ikke er et særligt fiskalt område, og varebevægelsen ophører på et sted, der er beliggende uden for den medlemsstat, hvor varerne blev ført ind i den pågældende del af Unionens toldområde, anvendes proceduren for intern EU-forsendelse, som er omhandlet i kodeksens artikel 227.

2.   Under andre omstændigheder end dem, der er omfattet af stk. 1, kan proceduren for intern EU-forsendelse anvendes for EU-varer, der transporteres mellem et særligt fiskalt område og en anden del af Unionens toldområde.

Artikel 189

Anvendelse af konventionen om en fælles forsendelsesprocedure i særlige tilfælde

(Kodeksens artikel 226, stk. 2)

Når EU-varer eksporteres til et tredjeland, der er kontraherende part i konventionen om en fælles forsendelsesprocedure, eller når EU-varer eksporteres og passerer et eller flere fælles transitlande og bestemmelserne i konventionen om en fælles forsendelsesprocedure finder anvendelse, henføres varerne under proceduren for ekstern EU-forsendelse, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 226, stk. 2, i følgende tilfælde:

a)	EU-varerne har været underkastet toldformaliteter ved eksport med henblik på restitution ved eksport til tredjelande som led i den fælles landbrugspolitik

b)	EU-varerne hidrører fra interventionslagre og er underkastet foranstaltninger for kontrol med anvendelsen og/eller anvendelsesformålet og har været underkastet toldformaliteter ved eksport til tredjelande som led i den fælles landbrugspolitik

c)	der kan for EU-varerne indrømmes godtgørelse af eller fritagelse for importafgifter, forudsat at varerne er henført under proceduren for ekstern forsendelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 118, stk. 4.

Artikel 190

Kvittering påtegnet af bestemmelsestoldstedet

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

En kvittering, der påtegnes af bestemmelsestoldstedet på anmodning af den person, der frembyder varerne og forelægger de oplysninger, som det pågældende toldsted kræver, skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i bilag 72-03.

Artikel 191

Almindelige bestemmelser om bevillinger til forenklinger

(Kodeksens artikel 233, stk. 4)

1.   Bevillinger som omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, gives til ansøgere, som opfylder følgende betingelser:

a)	ansøgeren er etableret i Unionens toldområde

b)	ansøgeren erklærer, at han jævnligt vil benytte proceduren for EU-forsendelse

c)	ansøgeren opfylder de kriterier, der er fastsat i kodeksens artikel 39, litra a), b) og d).

2.   Bevillingerne kan kun gives, hvis toldmyndigheden vurderer, at den vil kunne overvåge EU-forsendelsesproceduren og foretage kontrol med en administrativ indsats, der står i et rimeligt forhold til, hvad der er nødvendigt for den pågældende person.

Artikel 192

Ansøgning om status som godkendt afsender med henblik på henførsel af varer under proceduren for EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit)

Ansøgning om status som godkendt afsender som omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra a), med henblik på henførsel af varer under proceduren for EU-forsendelse skal indgives til den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelse herom, i den medlemsstat, hvor ansøgerens EU-forsendelser skal indledes.

Artikel 193

Bevilling af status som godkendt afsender med henblik på henførsel af varer under proceduren for EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 233, stk. 4)

Status som godkendt afsender som omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra a), bevilges kun til ansøgere, der har fået tilladelse til at stille en samlet sikkerhed i overensstemmelse med kodeksens artikel 89, stk. 5, eller til at benytte sig af en fritagelse for sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 95, stk. 2.

Artikel 194

Ansøgning om status som godkendt modtager med henblik på modtagelse af varer, der transporteres under proceduren for EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit)

Ansøgning om status som godkendt modtager som omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b), med henblik på modtagelse af varer, der transporteres under proceduren for EU-forsendelse, skal indgives til den toldmyndighed, som er kompetent til at træffe afgørelse herom, i den medlemsstat, hvor ansøgerens EU-forsendelser skal ophøre.

Artikel 195

Bevilling af status som godkendt modtager med henblik på modtagelse af varer, der transporteres under proceduren for EU-forsendelse

(Kodeksens artikel 233, stk. 4)

Status som godkendt modtager som omhandlet i kodeksens artikel 233, stk. 4, litra b), bevilges kun til ansøgere, som erklærer, at de jævnligt vil modtage varer, som er henført under proceduren for EU-forsendelse.

Artikel 196

Kvittering udstedt af godkendt modtager

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

En kvittering, der udstedes af den godkendte modtager til transportøren, når denne leverer varerne og forelægger de nødvendige oplysninger, skal indeholde de oplysninger, der er omhandlet i bilag 72-03.

Artikel 197

Bevilling til anvendelse af særlige typer segl

(Kodeksens artikel 233, stk. 4)

1.   Der gives bevilling i overensstemmelse med kodeksens artikel 233, stk. 4, litra c), til at anvende særlige typer forsegling af transportmidler, containere eller pakker, der anvendes i forbindelse med proceduren for EU-forsendelse, såfremt toldmyndighederne godkender de segl, der er anført i bevillingsansøgningen.

2.   Toldmyndighederne accepterer i forbindelse med bevillingen de særlige typer segl, der er godkendt af toldmyndighederne i en anden medlemsstat, medmindre de råder over oplysninger om, at det pågældende segl ikke er egnet til toldformål.

Artikel 198

Bevilling til anvendelse af en forsendelsesangivelse med reducerede datakrav

(Kodeksens artikel 233, stk. 4, litra d)

Bevilling i overensstemmelse med kodeksens artikel 233, stk. 4, litra d), til at anvende en toldangivelse med reducerede datakrav til at henføre varer under proceduren for EU-forsendelse, gives for

a)	transport af varer med jernbane

b)	transport af varer ad luft- og søvejen, hvor der ikke anvendes et elektronisk transportdokument som forsendelsesangivelse.

Artikel 199

Bevilling til anvendelse af et elektronisk transportdokument som forsendelsesangivelse ved lufttransport

(Kodeksens artikel 233, stk. 4, litra e))

Med henblik på lufttransport gives der kun bevilling til at anvende et elektronisk transportdokument som forsendelsesangivelse til at henføre varer under proceduren for EU-forsendelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 233, stk. 4, litra e), hvis:

a)	ansøgeren udfører et betydeligt antal flyvninger mellem EU-lufthavne

b)

ansøgeren godtgør, at han vil være i stand til at sikre, at oplysningerne i det elektroniske transportdokument er til rådighed for afgangstoldstedet i afgangslufthavnen og for bestemmelsestoldstedet i bestemmelseslufthavnen, og at disse oplysninger er de samme ved afgangstoldstedet og bestemmelsestoldstedet.

Artikel 200

Bevilling til anvendelse af et elektronisk transportdokument som forsendelsesangivelse ved søtransport

(Kodeksens artikel 233, stk. 4, litra e))

Med henblik på søtransport gives der kun bevilling til at anvende et elektronisk transportdokument som forsendelsesangivelse til at henføre varer under proceduren for EU-forsendelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 233, stk. 4, litra e), hvis:

a)	ansøgeren udfører et betydeligt antal sejladser mellem EU-havne

b)

ansøgeren godtgør, at han vil være i stand til at sikre, at oplysningerne i det elektroniske transportdokument er til rådighed for afgangstoldstedet i afgangshavnen og for bestemmelsestoldstedet i bestemmelseshavnen, og at disse oplysninger er de samme ved afgangstoldstedet og bestemmelsestoldstedet.

KAPITEL 3

Toldoplag

Artikel 201

Detailsalg

(Kodeksens artikel 211, stk. 1, litra b))

Der gives bevilling til at drive lagerfaciliteter med henblik på oplæggelse af varer på toldoplag på betingelse af, at lagerfaciliteterne ikke benyttes til detailsalg, medmindre varerne sælges:

a)	med fritagelse for importafgifter til rejsende til eller fra lande eller områder uden for Unionens toldområde

b)	med fritagelse for importafgifter til medlemmer af internationale organisationer

c)	med fritagelse for importafgifter til NATO-styrker

d)	med fritagelse for importafgifter i henhold til diplomatiske eller konsulære arrangementer

e)	ved fjernsalg, herunder via internettet.

Artikel 202

Specielt udstyrede lagerfaciliteter

(Kodeksens artikel 211, stk. 1, litra b))

Hvis varer frembyder en fare eller vil kunne fremkalde en ændring af andre varers tilstand, eller af andre årsager kræver særlige indretninger, kan det af bevillingen til drift af lagerfaciliteter til oplæggelse af varer på toldoplag fremgå, at varerne kun må oplagres i lagerfaciliteter, der er specielt udstyret hertil.

Artikel 203

Typer af lagerfaciliteter

(Kodeksens artikel 211, stk. 1, litra b))

Det skal af bevillinger til drift af lagerfaciliteter til oplæggelse af varer på toldoplag fremgå, hvilke af følgende typer toldoplag der skal benyttes i henhold til hver enkel bevilling:

a)	offentligt toldoplag af type I

b)	offentligt toldoplag af type II

c)	privat toldoplag.

KAPITEL 4

Særlig anvendelse

Afdeling 1

Midlertidig indførsel

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 204

Almindelige bestemmelser

(Kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a))

Medmindre andet er fastsat, gives der bevilling til at anvende proceduren for midlertidig indførsel, på betingelse af at de varer, der er henført under proceduren, forbliver uændrede.

Reparationer og vedligeholdelse, herunder istandsættelse og justering eller behandlinger, der tjener til at bevare varerne eller sikre, at de opfylder de tekniske betingelser for at blive anvendt under proceduren, er dog tilladt.

Artikel 205

Sted for indgivelse af en ansøgning

(Kodeksens artikel 22, stk. 1)

1.   Uanset toldkodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, indgives en ansøgning om bevilling til midlertidig indførsel til den kompetente toldmyndighed på det sted, hvor varerne først skal tages i brug.

2.   Uanset toldkodeksens artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, skal en ansøgning om bevilling til midlertidig indførsel, der har form af en mundtlig toldangivelse i overensstemmelse med artikel 136, en handling i overensstemmelse med artikel 139 eller et ATA- eller et CPD-carnet i overensstemmelse med artikel 163, indgives på det sted, hvor varerne frembydes og angives til midlertidig indførsel.

Artikel 206

Midlertidig indførsel med delvis fritagelse for importafgifter

(Kodeksens artikel 211, stk. 1, og artikel 250, stk. 2, litra d))

1.   Der gives bevilling til at anvende proceduren for midlertidig indførsel med delvis fritagelse for importafgifter for varer, som ikke opfylder alle de relevante betingelser for fuldstændig fritagelse for importafgifter, der er fastsat i artikel 209-216 og artikel 219-236.

2.   Bevilling til at anvende proceduren for midlertidig indførsel med delvis fritagelse for importafgifter gives ikke for forbrugsvarer.

3.   Bevilling til at anvende proceduren for midlertidig indførsel med delvis fritagelse for importafgifter gives, på betingelse af at den importafgift, der skal erlægges i henhold til kodeksens artikel 252, stk. 1, andet afsnit, betales, når proceduren er blevet afsluttet.

Underafdeling 2

Transportmidler, paller og containere, herunder tilbehør og udstyr

Artikel 207

Almindelige bestemmelser

(Kodeksens artikel 211, stk. 3)

Der kan bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for varer som omhandlet i artikel 208-211 og artikel 213, også når ansøgeren og den person, der er ansvarlig for proceduren, er etableret i Unionens toldområde.

Artikel 208

Paller

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d)

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for paller.

Artikel 209

Reservedele, tilbehør og udstyr til paller

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d)

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for reservedele, tilbehør og udstyr til paller, hvis de importeres midlertidigt for derefter at blive reeksporteret særskilt eller som en del af paller.

Artikel 210

Containere

(Kodeksens artikel 18, stk. 2, og artikel 250, stk. 2, litra d))

1.   Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for containere, når de på et passende og let synligt sted er forsynet med følgende oplysninger i varig form:

a)	angivelse af ejeren eller operatøren, idet ejeren eller operatøren skal kunne identificeres ved hjælp af det fulde navne eller et hævdvundet identifikationssystem, men ikke ved symboler i form af figurer eller flag

b)	de identifikationsmærker og -numre, som ejeren eller operatøren har givet containeren

c)	containerens tara, herunder alt fast udstyr.

For fragtcontainere til maritimt brug eller en hvilken som helst anden container, der anvender et ISO-standardpræfiks (bestående af fire store bogstaver, der ender med U), skal angivelsen af ejeren eller hovedoperatøren samt containerens serienummer og kontrolciffer overholde den internationale standard ISO 6346 og tillæg hertil.

2.   Når ansøgningen om bevilling indgives i henhold til artikel 163, stk. 1, skal containeren overvåges af en person, der er etableret i Unionens toldområde, eller af en person, der er etableret uden for Unionens toldområde, og som er repræsenteret i Unionens toldområde.

Denne person skal efter anmodning give toldmyndighederne detaljerede oplysninger om flytning af hver container, for hvilken der er bevilget midlertidig indførsel, herunder om dato og sted for containerens henførsel under proceduren og for afslutning af proceduren.

Artikel 211

Reservedele, tilbehør og udstyr til containere

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for reservedele, tilbehør og udstyr til containere, hvis de importeres midlertidigt for derefter at blive reeksporteret særskilt eller som en del af containere.

Artikel 212

Betingelser for fuldstændig fritagelse for importafgifter for transportmidler

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

1.   I denne artikel omfatter »transportmiddel« også standardreservedele, -tilbehør og -udstyr, der ledsager transportmidlet.

2.   Når transportmidler angives til midlertidig indførsel ved en mundtlig toldangivelse i overensstemmelse med artikel 136 eller ved en anden handling i overensstemmelse med artikel 139, gives bevillingen til den person, der har den fysiske kontrol over varerne på tidspunktet for frigivelsen af varerne under proceduren for midlertidig indførsel, medmindre den pågældende person optræder på vegne af en anden person. I så fald gives bevillingen til den sidstnævnte person.

3.   Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for transportmidler til vej-, jernbane-, fly- og søtransport og til transport ad indre vandveje, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	transportmidlerne er registreret uden for Unionens toldområde i en uden for dette område etableret persons navn, eller — hvis transportmidlerne ikke er registreret — de tilhører en person, der er etableret uden for Unionens toldområde

b)	transportmidlerne anvendes af en person, der er etableret uden for Unionens toldområde, jf. dog artikel 214, 215 og 216.

Hvis disse transportmidler benyttes til privat brug af en tredjeperson, der er etableret uden for Unionens toldområde, bevilges der fuldstændig fritagelse for importafgifter, forudsat at den pågældende person har en behørig skriftlig autorisation fra bevillingshaveren.

Artikel 213

Reservedele, tilbehør og udstyr til ikke-EU-transportmidler

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for reservedele, tilbehør og udstyr til transportmidler, hvis de importeres midlertidigt for derefter at blive reeksporteret særskilt eller som en del af transportmidler.

Artikel 214

Betingelser for fuldstændig fritagelse for importafgifter for personer, der er etableret i Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Personer, der er etableret i Unionens toldområde, har ret til fuldstændig fritagelse for importafgifter, når en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	i tilfælde af jernbanetransportmidler: transportmidlet stilles til rådighed for sådanne personer i medfør af en aftale, hvorefter hver person kan benytte den andens rullende materiel inden for rammerne af aftalen

b)	i tilfælde af vejtransportmidler registreret i Unionens toldområde: der er koblet en påhængsvogn til transportmidlet

c)	transportmidlet anvendes i forbindelse med en nødsituation

d)	transportmidlet anvendes af en udlejningsvirksomhed med henblik på reeksport.

Artikel 215

Brug af transportmidler, der benyttes af fysiske personer, som har deres sædvanlige bopæl i Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

1.   Fysiske personer, der har deres sædvanlige bopæl i Unionens toldområde, har ret til fuldstændig fritagelse for importafgifter for så vidt angår transportmidler, som de benytter privat og lejlighedsvis på anmodning af den person, i hvis navn transportmidlet er registreret, forudsat at denne befinder sig i Unionens toldområde på tidspunktet for anvendelsen.

2.   Fysiske personer, der har deres sædvanlige bopæl i Unionens toldområde, har ret til fuldstændig fritagelse for importafgifter for så vidt angår transportmidler, som de har lejet i henhold til en skriftlig kontrakt og benytter privat til et af følgende formål:

a)	at vende tilbage til deres bopæl i Unionens toldområde

b)	at forlade Unionens toldområde.

3.   Fysiske personer, der har deres sædvanlige bopæl i Unionens toldområde, har ret til fuldstændig fritagelse for importafgifter for så vidt angår transportmidler, som de benytter til kommerciel eller privat brug, forudsat at de er ansat af ejeren, lejeren eller leasingtageren af transportmidlet, og at arbejdsgiveren er etableret uden for Unionens toldområde.

Privat brug af transportmidlet er tilladt for rejser mellem den ansattes arbejdssted og bopæl eller, med det formål at arbejdstageren udfører en arbejdsopgave, som er anført i ansættelseskontrakten.

På toldmyndighedernes forlangende skal den person, der benytter transportmidlet, fremvise en kopi af ansættelseskontrakten.

4.   I denne artikel forstås ved

a)	»privat brug«: anden brug end kommerciel brug af et transportmiddel

b)	»kommerciel brug«: brug af et transportmiddel til transport af personer mod betaling eller til industriel eller kommerciel transport af varer, hvad enten dette sker mod betaling eller ej.

Artikel 216

Fritagelse for importafgifter for transportmidler i andre tilfælde

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

1.   Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter, når transportmidler skal registreres i Unionens toldområde i en suspensiv nummerserie med henblik på reeksport:

a)	i en uden for dette område etableret persons navn

b)	i en fysisk persons navn, når den pågældende har sin sædvanlige bopæl i dette område, men står over for at overføre sin sædvanlige bopæl til et sted uden for dette område.

2.   Der kan i ekstraordinære tilfælde bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter, når transportmidler benyttes til kommerciel brug i en begrænset periode af personer, som er etableret i Unionens toldområde.

Artikel 217

Frister for afslutning af proceduren for midlertidig indførsel for transportmidler og containere

(Kodeksens artikel 215, stk. 4)

Proceduren for midlertidig indførsel for transportmidler og containere skal være afsluttet inden for følgende frister fra det tidspunkt, hvor varerne henføres under proceduren:

a)	for jernbanetransportmidler: 12 måneder

b)	for kommerciel brug af transportmidler bortset fra jernbanetransportmidler: den tid, der er nødvendig til gennemførelse af transportopgaverne

c)

for vejtransportmidler, der anvendes til privat brug: i) af studerende: den periode, den studerende opholder sig i Unionens toldområde udelukkende i studieøjemed ii) af personer, der udsendes med et hverv af en bestemt varighed: den periode, personen opholder sig i Unionens toldområde udelukkende med det formål at udføre dette hverv iii) i andre tilfælde, herunder ride- og trækdyr samt udstyr hertil: 6 måneder

d)	for luftfartøjer, der anvendes til privat brug: 6 måneder

e)	for fartøjer til søtransport eller til transport ad indre vandveje, der anvendes til privat brug: 18 måneder

f)	for containere samt udstyr og tilbehør hertil: 12 måneder.

Artikel 218

Frister for reeksport i tilfælde af udlejningsvirksomhed

(Kodeksens artikel 211, stk. 1, og artikel 215, stk. 4)

1.   Når et transportmiddel er blevet midlertidigt importeret til Unionen med fuldstændig fritagelse for importafgifter i henhold til artikel 212 og er blevet tilbageleveret til en udlejningsvirksomhed etableret i Unionens toldområde, skal reeksport og dermed afslutning af proceduren for midlertidig indførsel finde sted inden seks måneder efter datoen for transportmidlets indpassage i Unionens toldområde.

Når udlejningsvirksomheden videreudlejer transportmidlet til en person, der er etableret uden for dette toldområde, eller til en fysisk person, der har sin sædvanlige bopæl i Unionens toldområde, skal reeksport og dermed afslutning af proceduren for midlertidig indførsel finde sted inden seks måneder efter datoen for transportmidlets indpassage i Unionens toldområde og inden tre uger efter indgåelsen af kontrakten om videreudlejning.

Datoen for indpassage i Unionens toldområde anses for at være datoen for indgåelsen af den lejekontrakt, i henhold til hvilken transportmidlet blev benyttet på tidspunktet for indpassagen i det pågældende område, medmindre der forelægges dokumentation for den faktiske indpassagedato.

2.   En bevilling til midlertidig indførsel af et transportmiddel som omhandlet i stk. 1 gives, på betingelse af at transportmidlet ikke benyttes til andre formål end reeksport.

3.   I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 215, stk. 2, skal transportmidlet inden tre uger efter indgåelsen af kontrakten om udlejning eller videreudlejning enten tilbageleveres til udlejningsvirksomheden, der er etableret i Unionens toldområde, hvis den fysiske person benytter transportmidlet til at vende tilbage til sin bopæl i Unionens toldområde, eller reeksporteres, hvis personen benytter transportmidlet til at forlade Unionens toldområde.

Underafdeling 3

Andre varer end transportmidler, paller og containere

Artikel 219

Rejsendes personlige ejendele og varer, der indføres til sportsbrug

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for varer, der indføres af rejsende med bopæl uden for Unionens toldområde, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

a)	varerne er personlige ejendele, som med rimelighed kan anses for at være nødvendige under rejsen

b)	varerne er bestemt til at anvendes til sportsformål.

Artikel 220

Velfærdsmateriel for søfolk

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for velfærdsmateriel for søfolk, når:

a)	det anvendes om bord på et skib i udenrigsfart

b)	det bringes i land fra et sådant skib og anvendes midlertidigt på landjorden af mandskabet

c)	det anvendes af mandskabet på et sådant skib i kulturelle eller sociale institutioner, der forvaltes af organisationer, der ikke arbejder med gevinst for øje, samt på steder, hvor der regelmæssigt afholdes gudstjenester for søfolk.

Artikel 221

Udstyr til afhjælpning af følgerne af katastrofer

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for udstyr, der anvendes i forbindelse med foranstaltninger til afhjælpning af følgerne af katastrofer eller lignende situationer, der berører Unionens toldområde.

Ansøgeren og den person, der er ansvarlig for proceduren, kan være etableret i Unionens toldområde.

Artikel 222

Medicinsk og kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for medicinsk og kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr, der efter anmodning lånes ud til et hospital eller en klinik, som har akut behov for sådant udstyr til at afhjælpe sin mangel herpå, og når det er bestemt til anvendelse i diagnostisk eller terapeutisk øjemed. Ansøgeren og den person, der er ansvarlig for proceduren, kan være etableret i Unionens toldområde.

Artikel 223

Dyr

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for dyr, der tilhører en person etableret uden for Unionens toldområde.

Artikel 224

Varer til brug i grænseområder

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for følgende varer, når de er bestemt til brug i grænseområder:

a)	udstyr, der ejes og benyttes af personer, der er etableret i et grænseområde i et tredjeland, der støder op til grænseområdet i Unionen, hvor varerne skal anvendes

b)	varer, der anvendes til projekter vedrørende opbygning, reparation eller vedligeholdelse af infrastruktur i et sådant grænseområde i Unionen under offentlige myndigheders ansvar.

Artikel 225

Lyd-, billed- og datamedier og reklamemateriale

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for følgende varer:

a)	lyd-, billed- eller datamedier, der udleveres gratis med henblik på demonstration forud for markedsføring, og som anvendes til lydindspilning, eftersynkronisering eller reproduktion

b)	materiale, der udelukkende anvendes i reklameøjemed, herunder transportmidler, som er specielt udstyret til dette formål.

Artikel 226

Professionelt udstyr

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

1.   Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for professionelt udstyr, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	det tilhører en person, der er etableret uden for Unionens toldområde

b)	det importeres enten af en person, der er etableret uden for Unionens toldområde, eller af en person, der er ansat hos ejeren, som er etableret i Unionens toldområde

c)	det anvendes af importøren eller under dennes tilsyn, undtagen i tilfælde af audiovisuel samproduktion.

2.   Uanset stk. 1 bevilges der fuldstændig fritagelse for importafgifter for transportable musikinstrumenter, der midlertidigt importeres af rejsende med henblik på anvendelse som professionelt udstyr. Den rejsende kan være bosiddende inden for eller uden for Unionens toldområde.

3.   Der bevilges ikke fuldstændig fritagelse for importafgifter for professionelt udstyr, som anvendes til et af følgende formål:

a)	industriel fremstilling af varer

b)	industriel emballering af varer

c)	udnyttelse af naturressourcer

d)	opførelse, reparation eller vedligeholdelse af bygninger

e)	jordarbejder eller lignende.

Litra c), d) og e) finder ikke anvendelse på håndværktøj.

Artikel 227

Undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for undervisningsmateriale og videnskabeligt udstyr, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	det tilhører en person, der er etableret uden for Unionens toldområde

b)	det importeres af almennyttige offentlige eller private institutioner inden for forskning, undervisning eller faglig uddannelse og anvendes udelukkende til undervisning, faglig uddannelse eller videnskabelig forskning under ansvar af den importerende institution

c)	det importeres i rimelig mængde i betragtning af formålet

d)	det anvendes ikke til rent kommercielle formål.

Artikel 228

Emballage

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for emballage, der:

a)	importeres fyldt og er bestemt til reeksport enten tom eller fyldt

b)	importeres tom og er bestemt til reeksport fyldt.

Artikel 229

Forme og modeller, matricer, klicheer, tegninger, projekter, måle-, kontrol- og afprøvningsinstrumenter samt lignende genstande

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for forme og modeller, matricer, klicheer, tegninger, projekter, måle-, kontrol- og afprøvningsinstrumenter og andre lignende genstande, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	de tilhører en person, der er etableret uden for Unionens toldområde

b)	de anvendes i en fremstillingsproces af en person etableret i Unionens toldområde, og over 50 % af den produktion, der er resultatet af anvendelsen heraf, eksporteres.

Artikel 230

Specialværktøjer og –instrumenter

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for specialværktøjer og instrumenter, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	de tilhører en person, der er etableret uden for Unionens toldområde

b)	de stilles til rådighed for en person etableret i Unionens toldområde til fremstilling af varer, og over 50 % af de deraf følgende varer eksporteres.

Artikel 231

Varer, der skal bruges til at gennemføre forsøg med eller til forsøg

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for varer, når følgende betingelser er opfyldt:

a)	de skal underkastes forsøg eller eksperimenter eller anvendes til demonstrationer

b)	med forbehold af tilfredsstillende afprøvning indføres de som led i en salgskontrakt

c)	de anvendes til gennemførelse af forsøg, eksperimenter og demonstrationer uden finansiel gevinst.

Artikel 232

Vareprøver

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for vareprøver, der udelukkende anvendes til fremvisning eller demonstration i Unionens toldområde, forudsat at mængden af prøver er rimelig i betragtning af anvendelsen.

Artikel 233

Erstatningsproduktionsmidler

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for erstatningsproduktionsmidler, der midlertidigt stilles til en kundes rådighed af leverandøren eller reparatøren, indtil selve varerne leveres eller er blevet repareret.

Artikel 234

Varer til arrangementer eller til salg i bestemte situationer

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

1.   Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for varer, der skal udstilles eller anvendes ved et offentligt arrangement, som ikke udelukkende er tilrettelagt med henblik på kommercielt salg af varerne, eller varer, der fremstilles under sådanne arrangementer af varer, der er henført under proceduren for midlertidig indførsel.

I særlige tilfælde kan toldmyndighederne bevilge fuldstændig fritagelse for importafgifter for varer, der skal udstilles eller anvendes ved andre arrangementer, eller som fremstilles under sådanne arrangementer af varer, der er henført under proceduren for midlertidig indførsel.

2.   Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for varer, som ejeren leverer til besigtigelse til en person i Unionen, som har ret til at købe dem efter besigtigelsen.

3.   Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for følgende varer:

a)	kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, som er anført i bilag IX i direktiv 2006/112/EF, og som importeres for at blive udstillet med henblik på eventuelt salg

b)	andre ikke nyfremstillede varer, som importeres med henblik på salg ved auktion.

Artikel 235

Reservedele, tilbehør og udstyr

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for reservedele, tilbehør og udstyr, der anvendes til reparation og vedligeholdelse, herunder eftersyn, justering og bevarelse af varer, der er henført under proceduren for midlertidig indførsel.

Artikel 236

Andre varer

(Kodeksens artikel 250, stk. 2, litra d))

Der bevilges fuldstændig fritagelse for importafgifter for andre varer end dem, der er anført i artikel 208-216 og artikel 219-235, eller varer, som ikke opfylder betingelserne i disse artikler, i en af følgende situationer:

a)	varerne importeres lejlighedsvis i løbet af en periode på ikke over tre måneder

b)	varerne importeres i særlige situationer, der ikke har nævneværdig økonomisk betydning i Unionen.

Artikel 237

Særlige frister for afslutning af proceduren

(Kodeksens artikel 215, stk. 4)

1.   For de varer, der er omhandlet i artikel 231, litra c), artikel 233 og artikel 234, stk. 2, er fristen for afslutning af proceduren 6 måneder fra det tidspunkt, hvor varerne henføres under proceduren for midlertidig indførsel.

2.   For dyr, der er omhandlet i artikel 223, er fristen for afslutning af proceduren mindst 12 måneder fra det tidspunkt, hvor dyrene henføres under proceduren for midlertidig indførsel.

Underafdeling 4

Gennemførelse af proceduren

Artikel 238

Oplysninger, der skal indgå i toldangivelsen

(Kodeksens artikel 6, stk. 2)

1.   Når varer, der er henført under proceduren for midlertidig indførsel, efterfølgende henføres under en toldprocedure, således at proceduren for midlertidig indførsel kan afsluttes i overensstemmelse med kodeksens artikel 215, stk. 1, skal toldangivelsen for den efterfølgende toldprocedure i andre tilfælde end ved et ATA/CPD-carnet indeholde angivelsen »TA« og det pågældende bevillingsnummer, hvor det er relevant.

2.   Når varer, der er henført under proceduren for midlertidig indførsel, reeksporteres i overensstemmelse med kodeksens artikel 270, stk. 1, skal reeksportangivelsen i andre tilfælde end ved et ATA/CPD-carnet indeholde de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Afdeling 2

Særligt anvendelsesformål

Artikel 239

Forpligtelse for indehaveren af en bevilling vedrørende særligt anvendelsesformål

(Kodeksens artikel 211, stk. 1, litra a))

Der gives bevilling til at anvende proceduren for særligt anvendelsesformål, forudsat at bevillingshaveren påtager sig at opfylde en af følgende forpligtelser:

a)	at anvende varerne til de formål, der er fastsat for anvendelse af afgiftsfritagelse eller nedsat afgiftssats

b)	at overføre forpligtelsen som omhandlet i litra a) til en anden person på betingelser, der fastsættes af toldmyndighederne.

KAPITEL 5

Forædling

Artikel 240

Bevilling

(Kodeksens artikel 211)

1.   En bevilling til at anvende forædlingsproceduren skal fastsætte foranstaltninger med henblik på at konstatere, om:

a)	de forædlede produkter er fremkommet ved forædling af varer, der er henført under en forædlingsprocedure

b)	betingelserne for anvendelse af ækvivalente varer i overensstemmelse med kodeksens artikel 223 eller af fremgangsmåden med standardombytning i overensstemmelse med kodeksens artikel 261 er opfyldt.

2.   Der kan gives bevilling til aktiv forædling, for så vidt angår hjælpestoffer i henhold til kodeksens artikel 5, nr. 37), litra e), med undtagelse af følgende:

a)	brændstoffer og energikilder, undtagen dem, som er nødvendige til afprøvning af forædlingsprodukter eller til konstatering af fejl ved varer, der er henført under proceduren, og som skal repareres

b)	smøremidler, undtagen smøremidler, som er nødvendige til afprøvning, justering eller udtagning af forædlingsprodukter

c)	materiel og værktøj.

3.   En bevilling til aktiv forædling gives kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)	varerne kan efter forædling ikke længere med økonomisk fordel føres tilbage til den beskaffenhed eller tilstand, de havde, da de blev henført under proceduren

b)	anvendelsen af proceduren må ikke medføre omgåelse af reglerne om oprindelse og af de kvantitative restriktioner for de importerede varer.

Første afsnit finder ikke anvendelse, når importafgiftsbeløbet fastsættes i overensstemmelse med kodeksens artikel 86, stk. 3.

Artikel 241

Oplysninger, der skal indgå i toldangivelsen om aktiv forædling

(Kodeksens artikel 6, stk. 2)

1.   Når varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, eller deraf fremkomne forædlede varer efterfølgende henføres under en toldprocedure, således at proceduren for aktiv forædling kan afsluttes i overensstemmelse med kodeksens artikel 215, stk. 1, skal toldangivelsen for den efterfølgende toldprocedure i andre tilfælde end ved et ATA/CPD-carnet indeholde angivelsen »IP« og det relevante bevillingsnummer eller INF-nummer.

Når varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, er omfattet af specifikke handelspolitiske foranstaltninger, og disse foranstaltninger fortsat er gældende på det tidspunkt, hvor varerne, uanset om de foreligger i form af forædlede produkter eller ej, henføres under en efterfølgende toldprocedure, skal toldangivelsen for den efterfølgende toldprocedure indeholde de oplysninger, der er nævnt i første afsnit samt angivelsen »C P M«.

2.   Når varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, reeksporteres i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 270, stk. 1, skal reeksportangivelsen indeholde de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.

Artikel 242

Proceduren for passiv forædling IM/EX

(Kodeksens artikel 211, stk. 1)

1.   I tilfælde af passiv forædling IM/EX, skal bevillingen fastsætte en frist, inden for hvilken de EU-varer, som erstattes af ækvivalente varer, skal henføres under proceduren for passiv forædling. Denne tidsfrist må ikke overstige seks måneder.

På anmodning af bevillingshaveren kan fristen forlænges, selv efter at den er udløbet, forudsat at den samlede frist ikke overstiger et år.

2.   I tilfælde af forudgående import af forædlingsprodukter skal der stilles en sikkerhed, der dækker det importafgiftsbeløb, som vil skulle betales, hvis de erstattede EU-varer ikke henføres under proceduren for passiv forædling i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 243

Reparation under proceduren for passiv forædling

(Kodeksens artikel 211, stk. 1)

Når der anmodes om anvendelse af proceduren for passiv forædling med henblik på reparation, skal de midlertidigt eksporterede varer kunne repareres, og proceduren må ikke anvendes til at forbedre varernes tekniske ydeevne.

AFSNIT VIII

VARER, DER FØRES UD AF UNIONENS TOLDOMRÅDE

KAPITEL 1

Formaliteter forud for udpassage af varer

Artikel 244

Frist for indgivelse af angivelser forud for afgang

(Kodeksens artikel 263, stk. 1)

1.   Den angivelse forud for afgang, der er omhandlet i kodeksens artikel 263, indgives på det kompetente toldsted inden for følgende frister:

a)

ved skibstrafik: i) for anden transport af containergods end den, der er omhandlet i nr. ii) og iii): senest 24 timer inden varerne lastes på det skib, hvorpå de skal forlade Unionens toldområde ii) for transport af containergods mellem Unionens toldområde og Grønland, Færøerne, Island eller havne ved Østersøen, Nordsøen, Sortehavet eller Middelhavet og alle havne i Marokko: senest 2 timer inden afgang fra en havn i Unionens toldområde iii) for transport af containergods mellem de franske oversøiske departementer, Azorerne, Madeira eller De Kanariske Øer og områder uden for Unionens toldområde, hvis rejsen varer under 24 timer: senest 2 timer inden afgang fra en havn i Unionens toldområde iv) for transport, der ikke omfatter containergods: senest 2 timer inden afgang fra en havn i Unionens toldområde

b)	ved lufttrafik: senest 30 minutter inden afgang fra en lufthavn i Unionens toldområde

c)	ved transport ad landevej og indre vandveje: senest 1 time inden varerne skal forlade Unionens toldområde

d)

ved jernbanetrafik: i) hvis togrejsen fra den sidste oprangeringsstation til udgangstoldstedet varer mindre end to timer: senest 1 time inden varerne ankommer til det sted, som udgangstoldstedet er ansvarligt for ii) i alle andre tilfælde: senest 2 timer inden varerne skal forlade Unionens toldområde.

2.   Hvis angivelsen forud for afgang vedrører varer, for hvilke der anmodes om restitution i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 (19), indgives den, uanset bestemmelserne i stk. 1, til det kompetente toldsted senest ved lastningen af varerne i overensstemmelse med forordningens artikel 5, stk. 7.

3.   I følgende situationer er tidsfristen for indgivelse af angivelsen forud for afgang den, som gælder på de aktive transportmidler, der anvendes, når varerne forlader Unionens toldområde:

a)	når varerne er ankommet til udgangstoldstedet med et andet transportmiddel, som de overflyttes fra, inden de forlader Unionens toldområde (intermodal tranport)

b)	når varerne er ankommet til udgangstoldstedet med et transportmiddel, som selv transporteres på et aktivt transportmiddel, når de forlader Unionens toldområde (kombineret tranport).

4.   Fristerne i stk. 1, 2 og 3 finder ikke anvendelse i tilfælde af force majeure.

Artikel 245

Dispensation fra forpligtelsen til at indgive en angivelse forud for afgang

(Kodeksens artikel 263, stk. 2, litra b))

1.   Med forbehold af forpligtelsen til at indgive en toldangivelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 158, stk. 1, eller en reeksportangivelse i overensstemmelse med kodeksens artikel 270, stk. 1, dispenseres der fra forpligtelsen til at indgive en angivelse forud for afgang for følgende varer:

a)	elektrisk energi

b)	varer, der føres ud gennem rørledning

c)	brevforsendelser

d)	varer, der forsendes i henhold til bestemmelserne i Verdenspostforeningens konvention

e)	løsøre og bohave som defineret i artikel 2, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1186/2009, forudsat at det ikke transporteres på grundlag af en transportkontrakt

f)	varer, der er indeholdt i rejsendes personlige bagage

g)

varer, der er omhandlet i artikel 140, stk. 1, med undtagelse af følgende, såfremt de transporteres på grundlag af en transportkontrakt: i) paller, reservedele, tilbehør og udstyr til paller ii) containere, reservedele, tilbehør og udstyr til containere iii) transportmidler, reservedele, tilbehør og udstyr til transportmidler

h)	varer, der er omfattet af ATA- og CPD-carneter

i)	varer, der forsendes på grundlag af formular 302 i henhold til overenskomsten mellem parterne i den nordatlantiske traktat vedrørende status for deres styrker, undertegnet i London den 19. juni 1951

j)	varer, der transporteres med skibe, som sejler mellem havne i Unionen uden mellemliggende anløb i havne uden for Unionens toldområde

k)	varer, der transporteres med luftfartøjer, som flyver mellem lufthavne i Unionen uden mellemlandinger i lufthavne uden for Unionens toldområde

l)	våben og militært udstyr, der af en medlemsstats myndigheder med ansvar for medlemsstatens militære forsvar føres ud af Unionens toldområde ved militærtransport eller transport gennemført udelukkende til brug for de militære myndigheder

m)

følgende varer, der føres ud af Unionens toldområde direkte til offshoreanlæg, som drives af en person, der er etableret i Unionens toldområde: i) varer, der skal anvendes til bygning, reparation, vedligeholdelse eller ombygning af offshoreanlæg ii) varer, der skal anvendes til udstyring af offshoreanlæg iii) forsyninger, der skal anvendes eller forbruges på offshoreanlæg

n)	varer, for hvilke der kan anmodes om fritagelse i henhold til Wienerkonventionen af 18. april 1961 om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen af 24. april 1963 om konsulære forbindelser eller andre konsulære konventioner eller New York-konventionen af 16. december 1969 om særlige missioner

o)	varer, der leveres til montering som dele af eller tilbehør til skibe eller luftfartøjer, og til drift af motorer, maskiner og andet udstyr til skibe eller luftfartøjer samt fødevarer og andre varer, der skal forbruges eller sælges om bord

p)

varer, der afsendes fra Unionens toldområde til Ceuta og Melilla, Gibraltar, Helgoland, Republikken San Marino, Vatikanstaten og kommunerne Livigno og Campione d'Italia samt den til det italienske område hørende del af Luganosøen mellem bredden og den politiske grænse for den mellem Ponte Tresa og Porto Ceresio beliggende zone.

2.   Der dispenseres fra forpligtelsen til at indgive en angivelse forud for afgang for varer i følgende situationer:

a)	når et skib, der transporterer varerne mellem havne i Unionen, skal anløbe en havn uden for Unionens toldområde, og varerne skal forblive om bord på skibet under anløbet i havnen uden for Unionens toldområde

b)	når et luftfartøj, der transporterer varerne mellem lufthavne i Unionen, skal mellemlande i en lufthavn uden for Unionens toldområde, og varerne skal forblive om bord på luftfartøjet under opholdet i lufthavnen uden for Unionens toldområde

c)	når varer i en havn eller lufthavn ikke losses fra det transportmiddel, der bragte dem ind i Unionens toldområde, og som vil føre dem ud af samme område

d)

når varer blev lastet i en tidligere havn eller lufthavn i Unionens toldområde, og der er indgivet en angivelse forud for afgang eller er dispenseret for forpligtelsen til at indgive en angivelse forud for afgang, og varerne forbliver om bord på det transportmiddel, der skal føre dem ud af Unionens toldområde

e)

når varer som befinder sig under midlertidig opbevaring eller i en frizone, under tilsyn af det samme toldsted omlades fra det transportmiddel, der førte dem til det midlertidige oplag eller frizonen, til et skib, et luftfartøj eller en jernbanevogn, der skal føre dem ud af Unionens toldområde, såfremt følgende betingelser er opfyldt: i) omladningen sker senest 14 dage efter frembydelsen af varerne i overensstemmelse med kodeksens artikel 144 eller 245 eller under særlige omstændigheder med en længere frist, som toldmyndighederne har godkendt, hvis fristen på 14 dage ikke er tilstrækkelig til at afhjælpe disse omstændigheder ii) toldmyndighederne har adgang til oplysninger om varerne iii) så vidt det er transportøren bekendt, sker der ikke nogen ændring af varernes bestemmelsessted og modtageren

f)	når varerne blev ført ind i Unionens toldområde, men afvist af den kompetente toldmyndighed og øjeblikkeligt blev sendt tilbage til eksportlandet.

KAPITEL 2

Formaliteter ved udpassage af varer

Artikel 246

Midler til udveksling af oplysninger ved frembydelse af varer på udgangstoldstedet

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Når varerne frembydes på udgangstoldstedet i overensstemmelse med kodeksens artikel 267, stk. 2, kan der anvendes andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker til informationsudveksling til følgende:

a)	identifikation af eksportangivelsen

b)	meddelelser om uoverensstemmelser mellem de varer, der angives og frigives til eksport, og dem, der frembydes.

Artikel 247

Midler til at dokumentere, at varer har forladt Unionens toldområde

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

For at bekræfte varernes udpassage, kan der fremlægges bevis for, at varerne har forladt Unionens toldområde for eksporttoldstedet ved anvendelse af andre midler end elektroniske databehandlingsteknikker.

KAPITEL 3

Eksport og reeksport

Artikel 248

Ugyldighedserklæring af en toldangivelse eller en reeksportangivelse

(Kodeksens artikel 174)

1.   Hvis der er uoverensstemmelse mellem arten af de varer, der frigives til eksport, reeksport eller passiv forædling, og dem der frembydes på udgangstoldstedet, erklærer eksporttoldstedet den pågældende angivelse for ugyldig.

2.   Hvis eksporttoldstedet efter en periode på 150 dage efter frigivelse af varerne til eksport, passiv forædling eller reeksport hverken har modtaget meddelelse om varernes udpassage eller bevis for, at varerne har forladt Unionens toldområde, kan dette toldsted erklære angivelsen for ugyldig.

Artikel 249

Indgivelse med tilbagevirkende kraft af en eksport- eller reeksportangivelse

(Kodeksens artikel 6, stk. 3, litra a))

Hvis der var krav om en eksport- eller reeksportangivelse, men varerne er ført ud af Unionens toldområde uden en sådan angivelse, kan der anvendes andre midler til informationsudveksling end elektroniske databehandlingsteknikker til indgivelse med tilbagevirkende kraft af denne eksport- eller reeksportangivelse.

AFSNIT IX

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 250

Fornyet vurdering af bevillinger, der allerede er i kraft den 1. maj 2016

1.   Bevillinger, der er givet i henhold til forordning (EØF) nr. 2913/92 eller forordning (EØF) nr. 2454/93, og som er gyldige den 1. maj 2016 og ikke har en begrænset gyldighedsperiode, skal tages op til fornyet vurdering.

2.   Uanset stk. 1 foretages der ikke fornyet vurdering af følgende bevillinger:

a)	bevillinger til eksportører til at udfærdige fakturaerklæringer som omhandlet i artikel 97v og artikel 117 i forordning (EØF) nr. 2454/93

b)	bevillinger til forvaltning af materialer ved regnskabsmæssig adskillelse som omhandlet i artikel 88 i forordning (EØF) nr. 2454/93.

Artikel 251

Gyldighed for bevillinger, der allerede er i kraft den 1. maj 2016

1.   Bevillinger, der er givet i henhold til forordning (EØF) nr. 2913/92 eller forordning (EØF) nr. 2454/93, og som er gyldige den 1. maj 2016, har følgende gyldighed:

a)	for bevillinger med en begrænset gyldighedsperiode: indtil udløbet af den pågældende periode eller 1. maj 2019, alt efter hvilken dato der er den første

b)	for alle andre bevillinger: indtil der er foretaget fornyet vurdering af bevillingen i overensstemmelse med artikel 250, stk. 1.

2.   Uanset stk. 1 i denne artikel forbliver de bevillinger, der er omhandlet i artikel 250, stk. 2, litra a) og b), gyldige, indtil de tilbagekaldes af de toldmyndigheder, der har udstedt dem.

Artikel 252

Gyldighed af afgørelser om bindende oplysninger, der allerede er i kraft den 1. maj 2016

Afgørelser om bindende oplysninger, der allerede er i kraft den 1. maj 2016, forbliver gyldige i den periode, der er fastsat i disse afgørelser. Fra 1. maj 2016 er sådanne afgørelser bindende for både toldmyndighederne og indehaveren af afgørelsen.

Artikel 253

Gyldighed af afgørelser om betalingshenstand, der allerede er i kraft den 1. maj 2016

Afgørelser om betalingshenstand i henhold til artikel 224 i forordning (EØF) nr. 2913/92, som er gyldige 1. maj 2016, forbliver gyldige som følger:

a)	hvis afgørelsen blev truffet som led i den procedure, der er omhandlet i artikel 226, litra a), i forordning (EØF) nr. 2913/92, forbliver den gyldig uden tidsbegrænsning

b)	hvis afgørelsen blev truffet som led i en af de procedurer, der er omhandlet i artikel 226, litra b) eller c), i forordning (EØF) nr. 2913/92, forbliver den gyldig indtil den fornyede vurdering af bevillingen til at anvende en samlet sikkerhedsstillelse, der er knyttet til den.

Artikel 254

Brug af bevillinger og afgørelser, der allerede er i kraft 1. maj 2016

Hvis en afgørelse eller en bevilling forbliver gyldig efter 1. maj 2016 i henhold til artikel 251-253, er betingelserne for anvendelsen af afgørelsen eller bevillingen fra 1. maj 2016 dem, der er fastsat i kodeksens tilsvarende bestemmelser, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (20) og denne forordning som angivet i sammenligningstabellen i bilag 90.

Artikel 255

Overgangsbestemmelser om anvendelse af segl

Toldsegl og segl af en særlig type, der er i overensstemmelse med bilag 46a til forordning (EØF) nr. 2454/93, kan fortsat anvendes, indtil lagrene er opbrugt eller indtil 1. maj 2019, alt efter hvilken dato der er den første.

Artikel 256

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. maj 2016.

---

(1)  EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 70/2008/EF af 15. januar 2008 om papirløse rammer for told og handel (EUT L 23 af 26.1.2008, s. 21).

(3)  Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF- toldkodeks (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1).

(4)  Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT L 336 af 23.12.1994, s. 1).

(5)  Rådets dokument 16271/1/10 Rev. 1.

(6)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1).

(7)  Rådets direktiv 2008/118/EF af 16. december 2008 om den generelle ordning for punktafgifter og om ophævelse af direktiv 92/12/EØF (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 12).

(8)  EFT L 130 af 27.5.1993, s. 1.

(9)  Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302 af 19.10.1992, s. 91).

(10)  EFT L 226 af 13.8.1987, s. 2.

(11)  EFT L 226 af 13.8.1987, s. 2.

(12)  Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1).

(13)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT L 303 af 31.10.2012, s. 1).

(14)  EUT L 324 af 10.12.2009, s. 23.

(15)  Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT L 343 af 22.12.2009, s. 1).

(16)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).

(17)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2014 af 16. april 2014 om handelsordninger for visse varer fremstillet af landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1216/2009 og (EF) nr. 614/2009 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 1).

(18)  Rådets forordning (EF) nr. 150/2003 af 21. januar 2003 om suspension af told på visse våben og former for forsvarsmateriel (EFT L 25 af 30.1.2003, s. 1).

(19)  Kommissionens forordning (EF) nr. 612/2009 af 7. juli 2009 om fælles gennemførelsesbestemmelser for ordningen for sikkerhedsstillelse for landbrugsprodukter (EUT L 186 af 17.7.2009, s. 1).

(20)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen (se side 558 i denne EUT).

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---