Sag C-619/10

Trade Agency Ltd

mod

Seramico Investments Ltd

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāts)

»Retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 44/2001 — fuldbyrdelse — indsigelsesgrunde — manglende forkyndelse af det indledende processkrift i sagen — efterprøvelse ved den ret, som anmodningen rettes til — omfang — værdien af oplysningerne i attesten — tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper — retsafgørelse uden begrundelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. september 2012

1. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser – begrundelse for afslag – manglende forkyndelse eller meddelelse i behørig tid af det indledende processkrift for den udeblevne sagsøgte – efterprøvelse ved den ret, som anmodningen er rettet til – omfang – prøvelse af rigtigheden af oplysningerne i den attest, som blev udstedt i medfør af forordningens artikel 54 – omfattet

   [Rådets forordning nr. 44/2001, 16. og 17. betragtning, art. 34, nr. 2), art. 36, art. 45 og art. 54]

2. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser – begrundelse for afslag – tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, som anmodningen er rettet til – prøvelse ved den ret, som anmodningen er rettet til – grænser – Domstolens prøvelse

   [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 34, nr. 1), art. 36 og art. 45, stk. 2]

3. Retligt samarbejde i civile sager – retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område – forordning nr. 44/2001 – anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser – begrundelse for afslag – tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, som anmodningen er rettet til – prøvelse ved den ret, som anmodningen er rettet til – udeblivelsesretsafgørelse, der er truffet uden begrundelse i domsstaten – prøvelse af, om der eventuelt foreligger et åbenbart og uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgtes ret til en retfærdig rettergang – omstændigheder, der skal tages i betragtning

   [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 34, nr. 1), og art. 45, stk. 1; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, stk. 2]

1.  Artikel 34, nr. 2), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som denne forordnings artikel 45, stk. 1, henviser til, sammenholdt med 16. og 17. betragtning til nævnte forordning, skal fortolkes således, at når sagsøgte appellerer den afgørelse, der træffes om, at en i domsstaten afsagt udeblivelsesretsafgørelse, som den i overensstemmelse med samme forordnings artikel 54 udfærdigede attest er vedlagt, erklæres for eksigibel, idet han gør gældende, at det indledende processkrift i sagen ikke var blevet forkyndt for ham, har retten i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, og som behandler nævnte appel, kompetence til at prøve, om oplysningerne i nævnte attest støttes af beviserne.

   Der er nemlig i forordning nr. 44/2001 fastsat en ordning om dobbelt kontrol, der ikke blot under den indledende procedure i domsstaten, men også under fuldbyrdelsesproceduren i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, bl.a. skal sikre overholdelsen af den udeblevne sagsøgtes rettigheder, og i henhold til hvilken retten i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, skal afslå eller, i tilfælde af appel, ophæve fuldbyrdelsen af en udenlandsk udeblivelsesafgørelse, såfremt det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen. I denne sammenhæng udgør spørgsmålet om, hvorvidt det indledende processkrift i sagen er blevet forkyndt for nævnte sagsøgt, et relevant faktuelt forhold for den samlede bedømmelse, som skal foretages af retten i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, med henblik på at undersøge, om denne sagsøgte rådede over den tid, der var nødvendig for at varetage sine interesser under sagen eller tage de nødvendige skridt til at undgå en udeblivelsesafgørelse.

   I denne henseende kan det forhold, at den i overensstemmelse med artikel 54 i forordning nr. 44/2001 udfærdigede attest er vedlagt den udenlandske retsafgørelse, ikke begrænse omfanget af den bedømmelse, der i henhold til dobbelt kontrol skal foretages af retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til. For det første forbyder ingen bestemmelse i nævnte forordning nr. 44/2001 nemlig udtrykkeligt den ret, som anmodningen er rettet til, at prøve rigtigheden af de i attesten indeholdte faktuelle oplysninger, idet denne forordnings artikel 36 og artikel 45, stk. 2, kun begrænser forbuddet mod en efterprøvelse af sagens realitet til retsafgørelsen fra domsstaten. Dernæst gælder, at idet den ret eller den myndighed, der har kompetence til at udstede denne attest, ikke nødvendigvis svarer til den, som har truffet den afgørelse, hvis fuldbyrdelse der anmodes om, kan disse oplysninger kun være af vejledende karakter, for så vidt som de er simple oplysninger. Endelig angiver oplysningerne i attesten alene datoen for forkyndelse af det indledende processkrift i sagen, såfremt retsafgørelsen blev truffet over for en udebleven sagsøgt, uden af den grund og med henblik på at prøve, om sagsøgte har kunnet varetage sine interesser, at angive andre nyttige indikationer, såsom bl.a. fremgangsmåden ved forkyndelsen eller sagsøgtes adresse.

   Selv om attestens funktion i denne sammenhæng består i som første skridt i proceduren at gøre det lettere at træffe den afgørelse, der erklærer den i domsstaten trufne retsafgørelse for eksigibel, må det således forfulgte mål imidlertid ikke opnås ved på nogen som helst måde at svække retten til forsvar.

   (jf. præmis 32-38, 41, 42, 44 og 46 samt domskonkl. 1)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 49 og 50)

3.  Artikel 34, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som denne forordnings artikel 45, stk. 1, henviser til, skal fortolkes således, at retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, under henvisning til klausulen om grundlæggende retsprincipper ikke kan afslå fuldbyrdelse af en udeblivelsesafgørelse, som ikke fremfører noget argument om berettigelsen af søgsmålet, og hvorved der uden vurdering af hverken søgsmålets genstand eller grundlaget for søgsmålet træffes afgørelse om en tvists realitet, medmindre nævnte ret efter en samlet vurdering af proceduren og på grundlag af samtlige relevante omstændigheder finder, at denne retsafgørelse, ved ikke at gøre det muligt på nyttig og effektiv vis at tage retslige skridt til at anfægte den, udgør et åbenbart og uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgtes ret til en retfærdig rettergang som fastsat i artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

   Omfanget af begrundelsespligten kan nemlig være forskellig, afhængig af arten af den omhandlede retsafgørelse, og dette omfang skal vurderes under hensyn til den pågældende procedure som helhed og på grundlag af samtlige foreliggende relevante omstændigheder, samtidig med at der tages hensyn til de processuelle garantier, der er knyttet til denne retsafgørelse.

   (jf. præmis 60 og 62 samt domskonkl. 2)

Sag C-619/10

Trade Agency Ltd

mod

Seramico Investments Ltd

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākās tiesas Senāts)

»Retligt samarbejde i civile sager — forordning (EF) nr. 44/2001 — fuldbyrdelse — indsigelsesgrunde — manglende forkyndelse af det indledende processkrift i sagen — efterprøvelse ved den ret, som anmodningen rettes til — omfang — værdien af oplysningerne i attesten — tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper — retsafgørelse uden begrundelse«

Sammendrag – Domstolens dom (Første Afdeling) af 6. september 2012

1. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser — begrundelse for afslag — manglende forkyndelse eller meddelelse i behørig tid af det indledende processkrift for den udeblevne sagsøgte — efterprøvelse ved den ret, som anmodningen er rettet til — omfang — prøvelse af rigtigheden af oplysningerne i den attest, som blev udstedt i medfør af forordningens artikel 54 — omfattet

   [Rådets forordning nr. 44/2001, 16. og 17. betragtning, art. 34, nr. 2), art. 36, art. 45 og art. 54]

2. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser — begrundelse for afslag — tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, som anmodningen er rettet til — prøvelse ved den ret, som anmodningen er rettet til — grænser — Domstolens prøvelse

   [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 34, nr. 1), art. 36 og art. 45, stk. 2]

3. Retligt samarbejde i civile sager — retternes kompetence og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område — forordning nr. 44/2001 — anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser — begrundelse for afslag — tilsidesættelse af grundlæggende retsprincipper i den stat, som anmodningen er rettet til — prøvelse ved den ret, som anmodningen er rettet til — udeblivelsesretsafgørelse, der er truffet uden begrundelse i domsstaten — prøvelse af, om der eventuelt foreligger et åbenbart og uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgtes ret til en retfærdig rettergang — omstændigheder, der skal tages i betragtning

   [Rådets forordning nr. 44/2001, art. 34, nr. 1), og art. 45, stk. 1; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47, stk. 2]

1.  Artikel 34, nr. 2), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som denne forordnings artikel 45, stk. 1, henviser til, sammenholdt med 16. og 17. betragtning til nævnte forordning, skal fortolkes således, at når sagsøgte appellerer den afgørelse, der træffes om, at en i domsstaten afsagt udeblivelsesretsafgørelse, som den i overensstemmelse med samme forordnings artikel 54 udfærdigede attest er vedlagt, erklæres for eksigibel, idet han gør gældende, at det indledende processkrift i sagen ikke var blevet forkyndt for ham, har retten i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, og som behandler nævnte appel, kompetence til at prøve, om oplysningerne i nævnte attest støttes af beviserne.

   Der er nemlig i forordning nr. 44/2001 fastsat en ordning om dobbelt kontrol, der ikke blot under den indledende procedure i domsstaten, men også under fuldbyrdelsesproceduren i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, bl.a. skal sikre overholdelsen af den udeblevne sagsøgtes rettigheder, og i henhold til hvilken retten i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, skal afslå eller, i tilfælde af appel, ophæve fuldbyrdelsen af en udenlandsk udeblivelsesafgørelse, såfremt det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen. I denne sammenhæng udgør spørgsmålet om, hvorvidt det indledende processkrift i sagen er blevet forkyndt for nævnte sagsøgt, et relevant faktuelt forhold for den samlede bedømmelse, som skal foretages af retten i den medlemsstat, som anmodningen er rettet til, med henblik på at undersøge, om denne sagsøgte rådede over den tid, der var nødvendig for at varetage sine interesser under sagen eller tage de nødvendige skridt til at undgå en udeblivelsesafgørelse.

   I denne henseende kan det forhold, at den i overensstemmelse med artikel 54 i forordning nr. 44/2001 udfærdigede attest er vedlagt den udenlandske retsafgørelse, ikke begrænse omfanget af den bedømmelse, der i henhold til dobbelt kontrol skal foretages af retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til. For det første forbyder ingen bestemmelse i nævnte forordning nr. 44/2001 nemlig udtrykkeligt den ret, som anmodningen er rettet til, at prøve rigtigheden af de i attesten indeholdte faktuelle oplysninger, idet denne forordnings artikel 36 og artikel 45, stk. 2, kun begrænser forbuddet mod en efterprøvelse af sagens realitet til retsafgørelsen fra domsstaten. Dernæst gælder, at idet den ret eller den myndighed, der har kompetence til at udstede denne attest, ikke nødvendigvis svarer til den, som har truffet den afgørelse, hvis fuldbyrdelse der anmodes om, kan disse oplysninger kun være af vejledende karakter, for så vidt som de er simple oplysninger. Endelig angiver oplysningerne i attesten alene datoen for forkyndelse af det indledende processkrift i sagen, såfremt retsafgørelsen blev truffet over for en udebleven sagsøgt, uden af den grund og med henblik på at prøve, om sagsøgte har kunnet varetage sine interesser, at angive andre nyttige indikationer, såsom bl.a. fremgangsmåden ved forkyndelsen eller sagsøgtes adresse.

   Selv om attestens funktion i denne sammenhæng består i som første skridt i proceduren at gøre det lettere at træffe den afgørelse, der erklærer den i domsstaten trufne retsafgørelse for eksigibel, må det således forfulgte mål imidlertid ikke opnås ved på nogen som helst måde at svække retten til forsvar.

   (jf. præmis 32-38, 41, 42, 44 og 46 samt domskonkl. 1)

2.  Jf. afgørelsens tekst.

   (jf. præmis 49 og 50)

3.  Artikel 34, nr. 1), i forordning nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som denne forordnings artikel 45, stk. 1, henviser til, skal fortolkes således, at retten i den medlemsstat, som anmodningen rettes til, under henvisning til klausulen om grundlæggende retsprincipper ikke kan afslå fuldbyrdelse af en udeblivelsesafgørelse, som ikke fremfører noget argument om berettigelsen af søgsmålet, og hvorved der uden vurdering af hverken søgsmålets genstand eller grundlaget for søgsmålet træffes afgørelse om en tvists realitet, medmindre nævnte ret efter en samlet vurdering af proceduren og på grundlag af samtlige relevante omstændigheder finder, at denne retsafgørelse, ved ikke at gøre det muligt på nyttig og effektiv vis at tage retslige skridt til at anfægte den, udgør et åbenbart og uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgtes ret til en retfærdig rettergang som fastsat i artikel 47, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

   Omfanget af begrundelsespligten kan nemlig være forskellig, afhængig af arten af den omhandlede retsafgørelse, og dette omfang skal vurderes under hensyn til den pågældende procedure som helhed og på grundlag af samtlige foreliggende relevante omstændigheder, samtidig med at der tages hensyn til de processuelle garantier, der er knyttet til denne retsafgørelse.

   (jf. præmis 60 og 62 samt domskonkl. 2)