Forretningsorden for Rådet for Den Europæiske Union

 

RESUMÉ AF:

Afgørelse 2009/937/EU om vedtagelse af Rådets forretningsorden

HVAD ER FORMÅLET MED FORRETNINGSORDENEN?

• Forretningsordenen fastlægger bestemmelserne for sammensætningen af Rådet for Den Europæiske Union (Rådet).
• Beføjelsen til at vedtage forretningsordenen er tildelt Rådet ved artikel 240, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
• Bilag III ændres årligt, senest i december 2022, for at afspejle ændringer i befolkningen i Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater og befolkningen i de enkelte medlemsstater for at gennemføre proceduren for kvalificeret flertal i forbindelse med afstemninger i Rådet.
• Procedurereglerne har også ad to gange gennemgået en mere omfattende ændring — i 2014 (afgørelse 2014/692/EU, Euratom), med hensyn til afstemninger ved kvalificeret flertal og i 2022 (afgørelse (EU) 2022/1242) med hensyn til reglerne omkring stemmeafgivelser ved afgørelser foretaget af De Faste Repræsentanters Komité (Coreper) omkring brugen af den ordinære, skriftlige procedure.

HOVEDPUNKTER

Rådet er en EU-institution, hvor repræsentanterne for medlemsstaterne mødes. Hver medlemsstat er repræsenteret ved en repræsentant på ministerplan, der kan forpligte regeringen i det pågældende land. Rådet har sammen med Europa-Parlamentet lovgivende funktioner. Det vedtager retsakter efter den almindelige eller særlige lovgivningsprocedure. Rådet udøver sammen med Parlamentet budgetmæssige funktioner. Endelig udformer Rådet politikker og har koordinerende funktioner.

Rådets sammensætning

• Rådet træder sammen i ti forskellige sammensætninger afhængigt af de emner, der behandles.
• Med undtagelse af to sammensætninger (Rådet for Almindelige Anliggender og Rådet for Udenrigsanliggender) er mandatet for hver sammensætning ikke bestemt af traktaterne og følger praksis.
  • Rådet for Almindelige Anliggender sikrer sammenhæng i de forskellige rådssammensætningers arbejde. Det forbereder Det Europæiske Råds møder. Det har ansvaret for den overordnede samordning af politikkerne, institutionelle og administrative spørgsmål og horisontale sager med betydning for flere af Den Europæiske Unions politikker
  • Rådet for Udenrigsanliggender har ansvaret for hele EU’s optræden udadtil, nemlig den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, den fælles handelspolitik, udviklingssamarbejde og humanitær bistand.

Formanden for Det Europæiske Råd

• Formandskabet for Rådet, undtagen i sammensætningen udenrigsanliggender, varetages af på forhånd sammensatte grupper på tre medlemsstater i en periode på 18 måneder. Hvert medlem af gruppen varetager på skift i en periode på seks måneder formandskabet for alle rådssammensætninger, undtagen sammensætningen udenrigsanliggender. Gruppen på tre medlemsstater udarbejder et udkast til Rådets arbejdsprogram for en periode på 18 måneder, der godkendes af Rådet for Udenrigsanliggender efter en offentlig debat om det.
• Rådet for Udenrigsanliggender har en permanent formand: EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik. Det er muligt, at EU’s højtstående repræsentant erstattes af den medlemsstat, der har formandskabet for Rådet. Det er normalt tilfældet, når Rådet træder sammen for at drøfte fælles handelspolitiske spørgsmål.
• Formandskabet er drivkraften i varetagelsen af Rådets arbejde.

Coreper, komitéer, udvalg og arbejdsgrupper

• Rådet støttes af komitéen af faste repræsentanter og af mere end 150 specialiserede udvalg og komitéer, der udgør Rådets forberedende organer.
• Coreper forbereder Rådets arbejde og udfører de opgaver, den får tildelt af Rådet. Coreper 2 er sammensat af faste repræsentanter, mens Coreper 1 består af stedfortrædende faste repræsentanter.
• Coreper:
  • sikre for sammenhængen i EU’s politikker og aktiviteter samt for overholdelse af principperne om legalitet, subsidiaritet, proportionalitet og for reglerne om EU’s institutioners, organers, kontorers og agenturers beføjelser samt om procedure, åbenhed og kvalitet i retsakternes affattelse
  • behandler samtlige punkter på dagsordenen for en samling i Rådet og er ansvarlige for forberedelsen af hver enkelt sag for Rådet
  • søger på sit eget niveau at tilvejebringe en løsning, som derefter forelægges Rådet
  • kan nedsætte komitéer eller arbejdsgrupper med henblik på udførelse af forberedende opgaver eller undersøgelser
  • Kan vedtage en række procedureafgørelser, f.eks. beslutningen om, at en samling i Rådet skal holdes et andet sted end i Bruxelles eller Luxembourg, beslutning om, at der skal anvendes skriftlig procedure, osv.

Rådets funktionsmåde

• Rådet har hjemsted i Bruxelles, men holder sine samlinger i Luxembourg i april, juni og oktober.
• Rådet træder sammen efter indkaldelse af formanden på initiativ af denne eller af et medlem af Europa-Kommissionen. Formanden udarbejder den foreløbige dagsorden for Rådet.
• Før afstemningen skal det kontrolleres, at Rådet er beslutningsdygtigt. Dette er tilfældet, hvis et flertal af medlemmerne er fysisk til stede. Rådet foretager afstemning på initiativ af formanden. Formanden skal endvidere indlede en afstemningsprocedure på initiativ af et medlem af Rådet eller Kommissionen, såfremt et flertal af Rådets medlemmer udtaler sig herfor.

Afstemning med kvalificeret flertal

Den 1. november 2014 blev en ny procedure for afstemning med kvalificeret flertal indført, reglen om dobbelt flertal.

• Når Rådet stemmer om et forslag fra Kommissionen eller EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, opnås der under denne regel kvalificeret flertal, hvis to betingelser er opfyldt:
  • 55 % af medlemmerne af Rådet stemmer for — dvs. 15 af 27 (siden Det Forenede Kongeriges udtræden af EU)
  • forslaget støttes af medlemmer af Rådet, der repræsenterer mindst 65 % af EU’s befolkning.
• Når Rådet ikke handler efter forslag af Kommissionen eller den højtstående repræsentant, vedtages en beslutning, hvis:
  • 72 % af medlemmerne af Rådet stemmer for, og
  • de repræsenterer mindst 65 % af EU’s befolkning.

Skriftlige afstemninger (ordinære, skriftlig procedure)

• Såfremt det haster, kan Rådets retsakter vedtages ved skriftlig procedure, hvor Rådet ved enstemmighed beslutter at denne procedure skal anvendes, eller hvor Coreper beslutter, at denne procedure skal anvendes i overensstemmelse med de gældende afstemningsregler for så vidt angår Rådets vedtagelse af retsakten.
• Under særlige omstændigheder kan formanden også foreslå, at denne procedure skal anvendes. I så fald kan skriftlig afstemning anvendes, når alle medlemmer af Rådet accepterer proceduren.

Åbenhed og offentliggørelse af retsakter fra Rådet

• Forhandlingerne og afstemningerne om retsakter er åbne for offentligheden.
• Rådets første forhandlinger om nye vigtige ikke-lovgivningsmæssige forslag med juridisk bindende regler i eller for medlemsstaterne er tilgængelige for offentligheden.
• Hvad angår en afgørelse truffet af Rådet eller Coreper holder Rådet offentlige debatter om vigtige spørgsmål, der vedrører EU og borgerne. Rådet afholder også orienterende politiske debatter, der er tilgængelige for offentligheden.
• Retsakter skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, og det samme gælder forordninger og direktiver, der er rettet mod alle mellemstater, afgørelser, for hvilke det ikke er angivet, hvem de er rettet til og international aftaler, der er indgået af EU. Artikel 17 i forretningsordenen angiver andre retsakter, der skal offentliggøres i Den europæiske Unions Tidende, herunder når Rådet eller Coreper beslutter dette.

HVORNÅR GÆLDER FORRETNINGSORDENEN FRA?

De trådte i kraft den 1. december 2009.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Hvad laver Rådet for Den Europæiske Union? (Rådet for Den Europæiske Union).

HOVEDDOKUMENTER

Rådets afgørelse 2009/937/EU af 1. december 2009 om vedtagelse af Rådets forretningsorden (EUT L 325 af 11.12.2009, s. 35-61).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2009/937/EU er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 01.01.2023