EU’s udviklingspolitik

 

RESUMÉ AF:

Artikel 4 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

Artikel 208 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)

Artikel 21, stk. 2, litra d, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU)

EU’S UDVIKLINGSPOLITIK I TRAKTATERNE OM DEN EUROPÆISKE UNION

Artikel 4 i TEUF giver EU kompetence til at udføre aktiviteter og føre en fælles politik på området for udviklingssamarbejde. EU-landene kan også udøve deres egne kompetencer på området.

Det primære formål med EU’s udviklingspolitik er, som fastlagt i artikel 208 TEUF, at nedbringe og på sigt udrydde fattigdom. I henhold til artikel 208 skal EU og EU-landene også respektere de forpligtelser, som de har godkendt inden for rammerne af De Forenede Nationer (FN) og andre kompetente internationale organisationer.

EU’s udviklingspolitik gentager også målene for EU’s optræden udadtil, navnlig dem der er fastsat i artikel 21, stk. 2, litra d, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) om at fremme en bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig henseende i udviklingslandene med det hovedformål at udrydde fattigdom.

I overensstemmelse med målene i artikel 21, stk. 2, TEU, bidrager udviklingspolitikken bl.a. også til at styrke demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, at bevare freden og forebygge konflikter, at forbedre miljøkvaliteten og en bæredygtig forvaltning af de globale naturressourcer, at bistå befolkninger, lande og regioner, der står over for naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer samt at fremme et internationalt system, der bygger på stærkere multilateralt samarbejde og god global regeringsførelse.

HOVEDPUNKTER

Globale forpligtelser

EU som en stærkere global aktør

EU tilstræber at sammenføre alle tilgængelige midler fra EU og EU-landene for at arbejde hen imod en mere fredelig og velstående verden. Den fulde gennemførelse af EU’s globale strategi (EUGS) om udenrigs- og sikkerhedspolitik startede i 2017. Denne strategi fastsætter EU’s centrale interesser og principper for engagement og indeholder en vision for et mere troværdigt, ansvarligt og engageret EU i verden. FN’s mål for bæredygtig udvikling (SDG) vil være gennemgående elementer i gennemførelsen af EUGS.

EU og EU-landene er samlet set den største bidragyder af officiel udviklingsbistand (ODA). Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) er EU’s vigtigste instrument for bistand til 79 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) samt oversøiske lande og territorier (OLT) i henhold til Cotonouaftalen.

Gennem instrumentet for udviklingssamarbejde sigter EU mod at bekæmpe fattigdom i udviklingslande og fremme bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling, demokrati, retsstaten, menneskerettigheder og god regeringsførelse.

2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og den europæiske konsensus om udvikling

2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og dens 17 mål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget af de 193 FN-medlemsstater i 2015, er de nye globale rammer for udryddelse af fattigdom og opnå bæredygtig udvikling på verdensplan i 2030.

I overensstemmelse med EUGS fastsætter EU i sin nye europæiske konsensus om udvikling 2017 principperne for EU-institutioner og EU-lande i deres samarbejde med udviklingslande med henblik på at bidrage til opnåelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og Addis Ababa-handlingsplanen, der blev vedtaget af FN i 2015 samt Parisaftalen om klimaændringer.

Konsensussen tilpasser EU’s udviklingstiltag til målene for bæredygtig udvikling og er opbygget omkring de fem overbegreber, der danner rammen om 2030-dagsordenen (mennesker, planet, fremgang, fred og partnerskab).

Finansiering til bæredygtig udvikling

EU er part i Addis Ababa-handlingsplanen, der er en aftale som er indgået i fællesskab af 193 FN-medlemslande på FN’s internationale konference om udviklingsfinansiering. Den er en integreret del af 2030-dagsordenen og opstiller et nyt paradigme for gennemførelse via effektiv brug af finansielle og ikkefinansielle midler og ved at sætte indenlandske tiltag og sund politik i spidsen. Aktivitetsområderne omfatter:

• indenlandske offentlige ressourcer
• indenlandske og internationale private virksomheder og finansiering
• internationalt udviklingssamarbejde
• international handel som en katalysator for udvikling
• gæld og gældsbæredygtighed
• systemiske spørgsmål
• videnskab, teknologi, innovation og kapacitetsopbygning.

Ekstern investeringsplan

EU har for at hjælpe med at nå målene for bæredygtig udvikling og stimulere både offentlige og private investeringer oprettet Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) og EFSD-garantien i 2017. De er en del af EU’s eksterne investeringsplan, der omhandler de udfordringer for bæredygtig udvikling, som Afrika syd for Sahara står over for samt overgangen gennem reformer i EU’s nabolande.

Post-Cotonou

Der arbejdes på forhandlinger for at omdefinere EU’s fremtidige forhold til AVS-landene. Det er i øjeblikket defineret af Cotonouaftalen, der udløber i 2020. Aftalen har hjulpet med at reducere fattigdom, øge stabiliteten og integrere AVS-landene i den globale økonomi.

Udviklingseffektivitet og fælles programmering — bedre samarbejde med EU-lande

EU er forpligtet til at sikre, at udviklingsstøtten bruges så effektivt som muligt med henblik på at nå målene for bæredygtig udvikling. EU har i den henseende påtegnet adskillige internationale aftaler, herunder:

• Pariserklæringen 2005 og Accrahandlingsplanen 2008
• 2011 Busan Outcome Document og
• 2016 Nairobi Outcome Document.

De grundlæggende principper i udviklingseffektivitet, omdefineret på mødet på højt plan i Nairobi i 2016, er:

• udviklingslandenes ejerskab af udviklingsprioriteter
• gennemsigtighed og gensidig ansvarlighed
• udviklingssamarbejde fokuseret på resultater og
• inddragelse af alle interessenter i inkluderende udviklingspartnerskaber.

Disse principper føres ud i praksis i programmer og projekter samt ved hjælp af fælles programmering med de forskellige EU-udviklingspartnere (EU og EU-landene), der arbejder i et partnerland og sammen planlægger udviklingssamarbejdet.

Udviklingsvenlig politikkohærens

EU tilstræber gennem udviklingsvenlig politikkohærens at minimere den negative afsmittende virkning af sin politik på udviklingslandene. Dette har til formål at:

• fremme synergien mellem forskellige EU-politikker til gavn for partnerlandene og støtte målene for bæredygtig udvikling
• øge effektiviteten i udviklingssamarbejdet.

EU har for at sikre, at det forbliver relevant i bestræbelserne på at nå målene for bæredygtig udvikling integreret udviklingsvenlig politikkohærens i hele Kommissionens arbejde i forbindelse med gennemførelsen af 2030-dagsordenen. EU-landene har også iværksat egne mekanismer for at sikre udviklingsvenlig politikkohærens i deres nationale politikker. EU-rapporten om udviklingsvenlig politikkohærens 2019 ser på EU-institutionernes og EU-landenes udvikling inden for udviklingsvenlig politikkohærens i perioden 2015-2018.

Mennesker

Fattigdom og reduktion af uligheder

SDG 1, afskaffelse af fattigdom og SDG 10, mindre ulighed og diskrimination, er centrale elementer i EU’s udviklingspolitik.

De foreløbige forskningsresultater i forbindelse med analyser af uligheder, lanceret af Kommissionen i 2017 indikerer følgende:

• Indkomstuligheden i udviklingslandene er høj og i gennemsnit højere end for 30 år siden
• Indkomstuligheden synes at være faldet i nogle lande i Latinamerika (Brasilien, Mexico, Peru), mens den er steget i visse asiatiske lande (Kina og Vietnam), og
• Latinamerika og Afrika syd for Sahara er de mest ulige regioner i verden.

Uligheden på nationalt niveau er fortsat en vigtig hindring for hurtig vækst og afskaffelse af fattigdom. Selv om ekstrem fattigdom fortsat falder på verdensplan, er det stadig udbredt i Afrika, navnlig i Afrika syd for Sahara.

Menneskelig udvikling

Prioriteterne i EU’s udviklingspolitik omfatter afskaffelse af fattigdom (SDG 1), en reduktion af ulighed og diskrimination (SDG 10) samt at få alle med. Tilgangen med menneskelig udvikling fokuserer på mennesker, deres muligheder og valg. EU støtter partnerlandenes samfund og økonomier med henblik på, at de bliver mere inkluderende og bæredygtige, således at alle har gavn af udviklingen og kommer med.

Ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinder

Ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi i EU (artikel 2, TEU), og et politisk mål, der er forankret i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (artikel 19, TEUF). Ved at fremme ligestillingen mellem kønnene og styrkelsen af kvinder bidrager EU til realiseringen af SDG 5 og hele 2030-dagsordenen, hvilket også understreges i den europæiske konsensus om udvikling 2017.

Ligestilling mellem kønnene er en afgørende forudsætning for en rimelig og inkluderende bæredygtig udvikling, eftersom kvinder og piger udgør halvdelen af befolkningen i verden. EU tilstræber at sikre, at kvinder og piger kan deltage fuldt ud og på lige fod i det sociale, økonomiske og politiske liv samt civilsamfundet. EU støtter navnlig fjernelsen af hindringer for ligestillingen mellem kønnene, f.eks. diskriminerende lovgivning, ulige adgang til ydelser og retfærdighed, uddannelse og sundhed, jobs og økonomisk styrkelse, politisk deltagelse samt afskaffelse af seksuel og kønsbaseret vold, herunder ved at imødegå sociale normer og kønsstereotyper samt støtte kvindebevægelser og civilsamfundet.

EU’s kønshandlingsplan (2016-2020) opstiller rammerne for realiseringen af disse prioriterede målsætninger i kraft af EU’s udenrigspolitik. Europa-Kommissionen offentliggjorde i 2017 sin første rapport om gennemførelsen af EU’s kønshandlingsplan 2016-2020.

Et flagskibsinitiativ er Spotlight-initiativet til en værdi af 500 mio. EUR, der er et unikt partnerskab med FN om at afskaffe volden mod kvinder og piger. Initiativet samler partnerregeringerne og civilsamfund fra Asien, Afrika syd for Sahara, Latinamerika, Vestindien og Stillehavet.

Migration, tvangsfordrivelse og asyl

Selv om emnerne migration og mobilitet ikke er nye, er antallet af internationale migranter steget i de senere år til 258 mio. i 2017 (fra 220 mio. i 2010 og 173 mio. i 2000). De fleste internationale migranter i verden er borgere fra udviklingslandene, og udviklingslandene er vært for mere end 85 % af verdens fordrevne mennesker.

Migrationsudfordringer er fortsat øverst på den europæiske dagsorden. Europa-Kommissionen fortsatte i 2017 med proaktivt at imødegå den øgede sammenhæng mellem udvikling og migration i tråd med 2030-dagsordenen og konsensussen om udvikling. EU’s udviklingssamarbejde spillede en afgørende rolle i EU’s samlede bestræbelser på at imødegå migration, inden for rammerne af den europæiske dagsorden for migration, Vallettaerklæringen, migrationspartnerskabsrammen og den nye EU-tilgang til tvangsfordrivelse i fuld overensstemmelse med udviklingsmål og -principper.

Gennem en række udviklingsinstrumenter, f.eks. nødtrustfonden for Afrika og EU’s regionale trustfond for Syrien, men også under regulære geografiske instrumenter, gennemførte Europa-Kommissionen tiltag i partnerlande for at imødegå både kort- og langsigtede udfordringer og muligheder afledt af migration.

Navnlig tre aspekter var i fokus:

• 1)

  imødegåelse af mekanismerne/de grundlæggende årsager til ulovlig migration/tvangsfordrivelse

• 2)

  fremme af partnernes kapacitet til bedre håndtering af migration/flygtninge

• 3)

  optimering af migrationens bidrag til udvikling.

Gennem denne omfattende tilgang bidrog støtten i 2017 til en styrkelse af dialogen og partnerskabet med partnerlandene på migrationsområdet, hvilket resulterede i materielle resultater i forbedringen af migrationshåndteringen og beskyttelse til sårbare migranter og flygtninge samt optimerede migrationens bidrag til den positive udvikling.

Blandt andre resultater opnåede EU følgende i 2017:

• bidrog med 3 mia. EUR til faciliteten for flygtninge i Tyrkiet og
• udviklede et program til 90 mio. EUR til beskyttelse og hjælp til trængende i Libyen og som støtte til at stabilisere værtssamfund, med et ændret fokus til det centrale middelhavsområde
• godkendte pr. 31. december 2017 i alt 143 projekter til en værdi af 2 388 mio. EUR under EU’s trustfond for Afrika
• vedtog i Asien, Afghanistan, Bangladesh, Pakistan og Irak en særlig foranstaltning på 196 mio. EUR via Kommissionen i september 2017 for at imødegå udfordringerne i forbindelse med langvarig tvangsfordrivelse og migration i Asien og Mellemøsten.

Kultur, uddannelse og sundhed

EU anerkender kulturens rolle i den økonomiske vækst og som en vigtig komponent og katalysator for at fremme:

• social inddragelse
• ytringsfrihed
• identitetsopbygning
• civil styrkelse
• forebyggelse af konflikter.

I 2017 blev der i EU vedtaget:

• konklusioner vedrørende en EU-strategi for internationale kulturelle forbindelser
• en række programmer såsom investering i kultur og kreativitet, der har til formål at:
  • forbedre kulturforvaltningen i partnerlandene
  • stimulere jobskabelse og
  • styrke kulturarven.

Målet med SDG 4 er at sikre inkluderende og lige adgang til kvalitetsuddannelse samt fremme muligheden for livslang læring for alle i 2030. Uddannelse er en grundlæggende menneskerettighed og et offentligt gode. Uddannelse spiller også en vigtig rolle i opnåelsen af andre SDG’er gennem læring, færdigheder og viden.

EU gjorde i 2017 følgende:

• støttede mere end 45 lande i deres bestræbelser på at styrke deres uddannelsessystemer
• arbejdede sammen med Det Globale Partnerskab for Uddannelse, der støtter grunduddannelse, med fokus på de fattigste lande og/eller lande i sårbare situationer
• vedtog et program til en værdi af 21 mio. EUR med det formål at støtte uddannelsesbehov i langvarige kriser med fokus på at forbedre uddannelseskvaliteten i sikre læringsmiljøer og opbygge en global videnbase med henblik på fremtidig støtte.

For at opnå SDG 3 om sundhed og trivsel fortsatte EU arbejdet på sundhedsområdet for at støtte Den Globale Fond og GAVI, Alliancen for Vacciner, samt forske i bekæmpelsen af fattigdomsrelaterede og oversete smitsomme sygdomme. EU støttede ligeledes regionale initiativer såsom det andet partnerskabsprogram mellem de europæiske lande og udviklingslande vedrørende kliniske forsøg og andre multinationale initiativer.

Med samarbejdet med De Forenede Nationers Befolkningsfond støtter EU bestræbelserne på at øge tilgængeligheden af kvalitetsmæssig reproduktiv sundhed og sundhedsydelser til mødre.

Fødevare- og ernæringssikkerhed samt bæredygtigt landbrug

Med et ud af ni mennesker der lider under fødevare- og ernæringsusikkerhed, tilstræber SDG 2 at sætte en stopper for sult, opnå fødevaresikkerhed og bedre ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug i 2030.

Bæredygtigt landbrug og fiskeri samt bæredygtig akvakultur er uundværlige for at sætte en stopper for sult og sikre fødevaresikkerhed og forbliver en central drivkraft for afskaffelsen af fattigdom og bæredygtig udvikling. Både landbrug og fødevaresikkerhed er afgørende faktorer for opnåelsen af gode ernæringsresultater.

EU var en af drivkræfterne bag offentliggørelsen i 2017 af den globale rapport om fødevarekriser, der med angivelsen af, at næsten 108 mio. mennesker befandt sig i en fødevarekrise eller nødsituation, påviste et behov for:

• at analysere de primære drivkræfter bag fødevareusikkerhed og
• en indsats for at tackle udfordringerne.

EU har adskillige initiativer i værk for at hjælpe med at reducere antallet af børn med nedsat vækst under 5 år med mindst 7 mio. i 2025, med en tildeling på 3,5 mia. EUR i perioden 2014-2020.

Bæredygtigt landbrug er ud fra et økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv et centralt emne i EU’s dagsorden for udviklingssamarbejde med sine partnerlande. EU fokuserer i denne sektor sit arbejde på:

• investering i små landbrug
• støtte til regeringsinitiativer og -programmer, der tilskynder til bæredygtighed og innovation i landbrugssektoren
• fremme af landbrugsmæssig praksis og landbrugsmæssige teknologier, der hæver indkomsten i landbruget, samtidig med at landbruget er bæredygtigt for så vidt angår vand, jord og økosystemer samt biodiversitet
• forbedre landbrugernes adgang til produktive aktiver såsom jord, kapital osv. navnlig ved at tilskynde til lokalt samarbejde og partnerskaber mellem landbrugere
• bedre udnyttelse af private investeringer i landbrugssektoren
• styrkelse af kvinder i landbruget.

Planet

Klimaforandringer

EU er forpligtet til at bidrage til den globale bekæmpelse af klimaforandringer i tråd med Parisaftalen 2015 og SDG 13. Vi sætter gennemførelsen af de nationalt bestemte bidrag i centrum for den politiske dialog med vores partnerlande for at integrere klimaforandringer i vores politikker, strategier, investeringsplaner og projekter, så de bidrager fuldt ud til Parisaftalen og SDG 13. Vores arbejde omkring klimaforandringer og 2030-dagsordenen skal gå hånd i hånd.

EU har øget sine bestræbelser på at håndtere risici og opbygge modstandsdygtighed og tilpasning til forandring i overensstemmelse med Sendai-rammen for katastrofeforebyggelse. EU støtter også skiftet mod en grøn økonomi med lavere emissioner og modstandsdygtighed over for klimaforandringer i overensstemmelse med SDG 8 om vækst og SDG 12 om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. Klimaforandringer vedrører næsten alle SDG’er.

I perioden 2014-2018 investerede EU 8,2 mia. EUR i støtte til klimaindsatsen. Den største del af EU’s klimafinansiering gik til tilpasningsforanstaltninger (41 %), efterfulgt af synergiforanstaltninger med henblik på både tilpasning og modvirkning (31 %) samt modvirkningsforanstaltninger (28 %). Vores mål er at fremme sådanne foranstaltninger ved at bidrage til både tilpasning og modvirkning.

Miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer

Miljøet og naturressourcer som jord, vandressourcer, skov, fiskebestande og biodiversitet er centrale for udviklingslandenes økonomier og borgernes indkomstmuligheder. Beskyttelsen og den bæredygtige forvaltning heraf er afgørende for opnåelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling (herunder SDG6, 12, 14 og 15) for at afskaffe fattigdom og hungersnød samt sikre sundhed, trivsel, adgang til rent vand og sanitet samt bæredygtig vækst, samtidig med bevarelsen af økosystemer og bekæmpelse af klimaforandringer. EU støtter partnerlandene i forbedringen af forvaltningen af miljø og naturressourcer, bæredygtig forvaltning af land, vand, skove og andre naturressourcer, beskyttelse af biodiversitet, bekæmpelse af forurening og fremme af inkluderende grønne økonomier.

Bæredygtig energi

Adgang til moderne og bæredygtige energiydelser er et af de centrale målområder for EU’s udviklingsbistand. Kommissionen offentliggjorde i 2017 et dokument, der viser, at samarbejde om bæredygtig energi bidrager til gennemførelsen af den europæiske konsensus om udvikling.

I henhold til det finansielle overslag for 2014-2020 er der tildelt 3,7 mia. EUR til samarbejde om bæredygtig energi med henblik på udvikling for at bidrage til de tre EU-mål med frist i 2020: adgang til energi til omkring 40 mio. mennesker, øget generering af vedvarende energi med omkring 6,5 GWh og bidrag til bekæmpelsen af klimaforandringer ved at spare omkring 15 mio. ton CO₂/år.

EU tilstræber for eksempel at yde sit bidrag til målene i initiativet om vedvarende energi i Afrika og nå 5 GW af genereringskapaciteten af vedvarende energi til 30 mio. mennesker i Afrika og spare 11 mio. ton CO₂ pr. år.

Velstand

Arbejde med den private sektor

Da investeringsbehovene i partnerlandene er betragtelige og donormidlerne fra regeringer og internationale organisationer er utilstrækkelige til at indfri dem, benytter EU såkaldt blanding, hvor EU-bistand kombineres med lån eller kapital fra offentlige og private finansielle midler for derved at bidrage til SDG 17 (styrke midlerne til gennemførelse og partnerskaber med henblik på målene). EU’s blandingsramme består af følgende regionale blandingsfaciliteter:

• Latinamerikansk investeringsfacilitet
• Asiatisk investeringsfacilitet;
• Investeringsfacilitet for Centralasien
• Investeringsfacilitet for Vestindien
• Investeringsfacilitet for Stillehavsområdet
• EU-Trustfond for Infrastrukturer i Afrika
• Africa Investment Platform og Neighbourhood Investment Platform (administreres af Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger (NEAR)), der begge er indarbejdet i EFSD som en del af første søjle i EIP (se afsnittet om EU’s eksterne investeringsplan ovenfor).

En større innovation er EFSD-garantien, der bruger begrænsede offentlige midler til at geare navnlig private investeringer til levedygtige projekter, der ellers skulle kæmpe for at komme fra start eller udvide, samtidig med at der fokuseres på udviklingsmål i partnerlandene. EIP som helhed fokuserer på fjernelse af begrænsninger for bæredygtige private investeringer og støtte til prioritetsreformer gennem en styrket dialog med den private sektor og relevante interessenter. En forøgelse af bæredygtige investeringer og jobskabelse (SDG 8) er også et af hovedformålene i alliancen mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs, der blev lanceret i september 2018.

EU vedtog på handelsområdet i november 2017 en ny Aid for Trade-strategi, opnåelse af velstand gennem handel og investeringer, sammen med EU-landene. Strategien tilstræber at tilskynde til bedre mobilisering af EU Aid for Trade med henblik på at hjælpe udviklingslandene med at drage fuld udviklingsmæssig fordel af forskellige EU-politiske instrumenter, navnlig EU-handelsaftaler og system af toldpræferencer (herunder økonomiske partnerskabsaftaler og systemet af generelle toldpræferencer) på en bæredygtig og inkluderende måde.

Vækst i landbruget

To tredjedele af verdens fattige er afhængige af landbruget som indkomstmulighed, og mange udviklingslande er særdeles afhængige af handel med blot få råvarer.

EU er overbevist om, at der skal opnås et højere niveau af ansvarlige investeringer indenlandsk og internationalt, offentlige og private i landbrug og landbrugsvirksomheder for at skabe den krævede dynamik til bæredygtig vækst og modstandsdygtighed på tværs af landdistrikterne i udviklingslandene. Formand for Kommissionen, Jean-Claude Juncker, informerede i overensstemmelse med denne tilgang i september 2018 om den nye alliance mellem Afrika og Europa med fokus på bæredygtige investeringer og jobs.

Der skal stimuleres til private investeringer ved at oprette et velreguleret og serviceret erhvervsmiljø. Den offentlige sektor spiller en central rolle i opnåelsen af dette. Et øget risikoniveau, knyttet til produktion, finansiering og markedsrisici, er imidlertid fortsat vigtige begrænsninger for optrapningen af private investeringer. EU hjælper med at reducere sådanne risici gennem den europæiske eksterne investeringsplan (EIP). EU støtter jordforvaltningstiltag i omkring 40 lande med et samlet budget på næsten 240 mio. EUR. I Peru og Honduras beskytter EU-finansierede tiltag jordrettighederne hos de indfødte og sikrer grundlæggende aktiver til dem (bidrager til SDG 2).

Infrastruktur, byer og digitalisering

Fremskridt mod 2030-dagsordenen kræver:

• opbygning af en resilient infrastruktur
• fremme af inkluderende og bæredygtig industrialisering, og
• fremme af innovation (SDG 9).

Den igangværende digitale omstilling giver mulighed for at øge jobskabelsen og accelerere adgangen til kvalitetsmæssige grundlæggende ydelser, forbedre gennemsigtigheden i og ansvarligheden hos regeringer og fremme demokrati. Forudsætningen er god konnektivitet og tilpasset regulering til støtte for opnåelsen af SDG 9.

EU hjælper med at koordinere den fælles dagsorden for infrastruktur i Afrika og deltager i ledelsen af Africa Transport Policy Programme, der støtter politik og strategi for afrikanske regeringer og regionale økonomiske fællesskaber.

Hurtig urbanisering, navnlig i Asien og Afrika udgør store udviklingsmæssige udfordringer. I 2017 blev programmet for internationalt bysamarbejde udviklet. Det deler bedste praksis i byerne mellem byer i EU-landene og byer i landene med strategiske partnere, f.eks. Indien og Kina, samt inklusionen i henhold til EIP af et specifikt investeringsvindue »bæredygtige byer« (SDG 11).

Fred

Demokrati, menneskerettigheder, god regeringsførelse

EU bygger på de grundlæggende værdier respekt for demokrati, retsstaten og menneskerettigheder (artikel 2, TEU). Fremme af disse værdier er en central udenrigspolitisk prioritet (artikel 21, TEU), der er omsat i EU’s globale strategi (EUGS). EU støtter partnerlandene i gennemførelsen af SDG 16 om demokrati, adgang til retfærdighed, antikorruption, menneskerettigheder og god regeringsførelse gennem udviklingsprogrammering. Aktiviteter i partnerskab med regeringer i tredjelande omfatter valgbistand og støtte til demokrati, retfærdighed og antikorruptionsreformer samt fremme af mediernes uafhængighed og grundlæggende frihedsrettigheder.

Derudover spiller EU en førende global rolle i kraft af det dedikerede europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder. Der er oplysninger om instrumentets prioriteter i EU’s handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati (2014-2019). Det fokuserer på en styrkelse af de internationale menneskerettighedsorganer og -domstole og er hovedsageligt tiltænkt civilsamfundet og uafhængige tilsynsorganer for at sikre fremme og beskyttelse af menneskerettigheder og demokrati.

Det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder tillader f.eks. nødforanstaltninger og fortrolige projekter til beskyttelse af menneskerettighedsorganisationer menneskerettighedsaktivister, der opererer under de vanskeligste forhold.

Målrettet støtte til EU-delegationer gives til opbygning af kapacitet til fremme af menneskerettigheder. I forbindelse med ytringsfrihed sker dette f.eks. via to programmer:

• Supporting Democracy og
• Media4Democracy.

Sårbarhed og modstandsdygtighed

EU vedtog i 2017 en multidisciplinær forpligtelse vedrørende modstandsdygtighed. En pilotproces i seks lande (Irak, Myanmar, Nigeria, Sudan, Tchad og Uganda) blev lanceret for at teste den bredere humanitære/udviklingsmæssige/fredelige sammenhæng i sårbare kontekster.

I 2017 var der også fremgang på følgende fire områder i forbindelse med arbejdet omkring resiliens og håndteringen af sårbarhed.

• Styrkelse af rammen for resiliens, navnlig vedtagelsen af den fælles meddelelse »En strategisk tilgang til resiliens i forbindelse med EU’s indsats udadtil«.
• Udvikling og gennemførelse af en integreret tilgang til eksterne konflikter og kriser. Den integrerede tilgang samler de relevante EU-institutioner og -instrumenter samt EU-landene med henblik på en mere koordineret og sammenhængende indsats udadtil. Det overordnede mål er at styrke effekten af EU’s indsats med at hjælpe med at forebygge, håndtere og løse konflikter og kriser.
• Styrkelse af betydningen af resiliens i konflikter og kriser, herunder med reformen af staten og aftaler om opbygning af resiliens som en del af vores budgetstøtteoperationer.
• Støtte til International Dialogue on Peacebuilding and Statebuilding under ledelse af regeringerne i de sårbare lande og civilsamfundsorganisationer (CSO’er).

Sikkerhed

Instrument, der bidrager til stabilitet og fred er Kommissionens primære finansielle instrument, der har til formål at forbedre stabiliteten, freden og resiliensen i partnerlandene. Instrumentets globale omfang og sikkerhedsfokus supplerer andre finansielle værktøjer; navnlig hvor geografiske eller tematiske instrumenter, der er bundet til kriterier for officiel udviklingsbistand, ikke kan bruges, men imødegår også spørgsmål af tværregional eller global art. I henhold til den programmerbare del af instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, som forvaltes af Generaldirektoratet for Internationalt Samarbejde og Udvikling (DEVCO), er der mere end 260 projekter i gang til gavn for 70 lande. Instanser i partnerlandene og EU-landene gennemfører disse projekter i fællesskab.

Projekterne omfatter en lang række spørgsmål, f.eks.: imødegåelse af voldelig ekstremisme, teknisk bistand til retshåndhævende samfund til bekæmpelse af terrorisme, kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare trusler, organiseret kriminalitet, narkotikahandel eller hvidvaskning af penge, kapacitetsopbygning til forbedring af retssystemer, eller beskyttelse af kritisk infrastruktur. Støtteværktøjer kan omfatte »train-the-trainer«, lokal bistand, skrivebordsøvelser og grænseoverskridende øvelser på stedet samt udarbejdelse af nationale handlingsplaner på basis af behov og risikovurderinger. EU har siden januar 2018 været i stand til at støtte kapacitetsopbygning til støtte for sikkerhed og udvikling (CBSD). Der kan i særlige tilfælde leveres træning og udstyr til militæret i partnerlandene til aktiviteter til støtte for udviklingsmål.

Med en multidimensional tilgang, der imødegår forsætlig (terrorisme, kriminalitet), men også utilsigtet (Seveso, Fukushima) og miljømæssig (ebola) sikkerhed, supplerer instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred, adskillige FN SDG’er og centrale områder i den europæiske konsensus om udvikling, herunder centrale prioriterede aktioner i EU’s nabolande.

Nuklear sikkerhed

Europa-Kommissionen fremmer ikke kernekraft, der er den enkelte stats regerings eneansvar, men den fremmer nuklear sikkerhed. Enhver nuklear ulykke har en global effekt på samfundet, hvorfor samarbejde omkring nuklear sikkerhed er af største betydning for de europæiske borgeres og miljøets sikkerhed.

Med en multidimensional tilgang, der imødegår nuklear sikkerhed, sundhed, miljøet og tilhørende spørgsmål, bidrager instrumentet for samarbejde om sikkerhed på det nukleare område til mange centrale områder i den europæiske konsensus om udvikling, herunder centrale prioriterede aktioner i EU’s nabolande, Centralasien og Iran.

Der er udfordringer i EU’s nabolande. Disse udfordringer vedrører primært lande, der har besluttet at bruge kernekraft såsom Hviderusland og Tyrkiet, der øger reaktorernes levetid såsom Armenien og Ukraine, samt dekommissionering af nukleare anlæg og håndtering af radioaktivt affald.

Partnerskaber

SDG 17 henviser til partnerskab under udvikling og understreger betydningen af inkluderende platforme, der involverer mange interesseparter som et middel til den effektive gennemførelse af 2030-dagsordenen. EU er forpligtet til at nå SDG 17 både gennem egne aktioner og gennem ressourcer i forhold til tredjelande ved at lette andres gennemførelse. EU er fortsat engageret i FN’s udviklingsrelaterede processer, navnlig Global Partnership for Effective Development Co-operation (GPEDC), der på nuværende tidspunkt er ved at udarbejde en undersøgelse vedrørende effektivitetsmonitorering på landeniveau.

Samarbejde med civilsamfundet

Med vedtagelsen af meddelelsen fra 2012 anerkendte Europa-Kommissionen civilsamfundsorganisationer (CSO’er) som aktører i regeringsførelse, ikke kun tjenesteudbydere. EU indtager også en inkluderende tilgang med samfundet som helhed til gennemførelsen af SDG’erne ved at udvidet engagementet til ukonventionelle CSO’er såsom fonde, diaspora, fagforeninger, erhvervssammenslutninger osv. Navnlig fonde spiller en stigende og betydningsfuld rolle.

Europa-Kommissionen har fremmet dialogen med og høring af CSO’er, navnlig gennem Policy Forum on Development, der giver plads til udveksling om udviklingspolitikker mellem mange interesseparter. Kommissionen har undertegnet 25 partnerskabsrammekontrakter med internationale og regionale civilsamfundsnetværk med henblik på at støtte CSO’er i bidraget til regional og global politikudformning, navnlig relateret til den vellykkede gennemførelse af SDG’erne.

EU har på landeniveau udarbejdet 107 køreplaner for engagement med civilsamfundet. Køreplaner er et lands strategiske og omfattende rammer med henblik på at omfatte hele støtten fra EU, herunder delegationerne og EU-landene mod civilsamfundet. Udtænkt som et fælles initiativ mellem Den Europæiske Union og medlemslandene blev der indført køreplaner for at styrke Europas engagement i civilsamfundet.

EU har tildelt 1,4 mia. EUR til 2014-2020 for at støtte CSO’er på globalt plan og landeplan via CSO’ernes lokale myndighedsprogram, der fokuserer på deltagelse, partnerskab og dialog mellem flere interessenter for at afspejle de centrale værdier i 2030-dagsordenen.

Rapporten om EU’s engagement med civilsamfundet fra 2017 skitserer de mange former og eksempler, hvorunder denne støtte foregår, og hvordan Europa styrker engagementet med civilsamfundet.

Samarbejde med donorsamfund

Den Europæiske Union er sammen med medlemslandene verdens førende udbyder af officiel udviklingsbistand. Europæisk udviklingsbistand udgør næsten 57 % af den samlede globale udviklingsbistand fra donorer fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling og Komitéen for Udviklingsbistand. EU arbejder også sammen om fælles politikker og på landeniveau med henblik på at anvende fælles tilgange, herunder fælles programmering.

Ud fra logikken om partnerskab til gennemførelsen af 2030-dagsordenen og Addis Ababa-handlingsplanen samt for at styrke multilateralisme indgår Europa-Kommissionen i øvrigt i regelmæssig udviklingsdialog med tredjelande såsom Australien, Canada, Japan, Korea og USA. Dens kreds af partnere udvides konstant gennem engagement med nye donorer såsom donorer fra den arabiske verden.

Samarbejde med internationale organisationer

EU er også engageret strategisk med FN og andre internationale organisationer samt internationale finansielle institutter. Ud over at der kanaliseres betydelig bistand gennem disse organisationer og institutter, foregår der også regelmæssig strategisk dialog. EU er især aktivt engageret:

• i udviklingsrelaterede FN-processer, herunder Politisk Forum på Højt Niveau og Finance for Development Forum og viser støtte til FN, navnlig gennem det nye EU-UN-partnerskab om udvikling (2018);
• i drøftelser og forhandlinger i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling gennem deltagelse i Komitéen for Udviklingsbistand (DAC)
• i G20 og G7 med henblik på at understrege sin forpligtelse til gennemførelsen af 2030-dagsordenen i sine SDG’er
• i styrkelsen af sine partnerskaber med internationale finansielle institutter såsom Verdensbankgruppen og Den Internationale Valutafond (IMF) samt andre internationale og europæiske finansielle institutter og banker for regional udvikling.

Global rækkevidde

Liste over lande, der er berettiget til EU-udviklingsstøtte

HOVEDDOKUMENTER

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Første del — Principperne — Afsnit I — Unionens kompetencekategorier og -områder — Artikel 4 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 51-52).

Konsolideret udgave af traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde — Femte del — Unionens optræden udadtil — Afsnit III — Samarbejde med tredjelande og humanitær bistand — Kapitel 1 — Udviklingssamarbejde — Artikel 208 (tidl. artikel 177 i TEF) (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 141).

Konsolideret udgave af traktaten om den Europæiske Union — Afsnit V — Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil og særlige bestemmelser om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik — Kapitel 1 — Almindelige bestemmelser om Unionens optræden udadtil — Artikel 21 (EUT C 202 af 7.6.2016, s. 28-29).

seneste ajourføring 09.07.2019