EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32015R0869

Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2015/869 af 5. juni 2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine

EUT L 142 af 6.6.2015, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2015/869/oj

6.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 142/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2015/869

af 5. juni 2015

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) nr. 208/2014 af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (1), særlig artikel 14, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Rådet vedtog den 5. marts 2014 forordning (EU) nr. 208/2014.

(2)

Rådet vedtog den 5. marts 2015 afgørelse (FUSP) 2015/364 (2), som fastsætter, at de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/119/FUSP (3) skal finde anvendelse indtil den 6. marts 2016 for så vidt angår fjorten personer og indtil den 6. juni 2015 for så vidt angår fire personer.

(3)

Rådet vedtog den 5. juni 2015 afgørelse (FUSP) 2015/876 (4), som fastsætter, at de restriktive foranstaltninger for så vidt angår en af disse fire personer bør finde anvendelse indtil den 6. oktober 2015, og for to af disse personer bør de restriktive foranstaltninger finde anvendelse indtil den 6. marts 2016. Desuden bør begrundelserne vedrørende de nævnte personer ajourføres.

(4)

Én person bør ikke længere stå opført på listen over fysiske og juridiske personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i bilag I til forordning (EU) nr. 208/2014 —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EU) nr. 208/2014 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. juni 2015.

På Rådets vegne

E. RINKĒVIČS

Formand


(1)  EUT L 66 af 6.3.2014, s. 1.

(2)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af 5. marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 62 af 6.3.2015, s. 25).

(3)  Rådets afgørelse 2014/119/FUSP af 5. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 66 af 6.3.2014, s. 26).

(4)  Rådets afgørelse (FUSP) 2015/876 af 5. juni 2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (se side 30 i denne EUT).


BILAG

1)

Følgende person fjernes fra listen i bilag I til forordning (EU) nr. 208/2014 fra og med den 6. juni 2015:

Række nr. 8 — Viktor Viktorovych Yanukovych (Віктор Вікторович Янукович) (søn af den tidligere præsident)

2)

Oplysningerne om følgende personer i bilag I til forordning (EU) nr. 208/2014 affattes således:

4.

Olena Leonidivna Lukash (Олена Леонідівна Лукаш), Elena Leonidovna Lukash (Елена Леонидовна Лукаш)

født den 12. november 1976 i Rîbnița (Moldova), tidligere justitsminister

Person, som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for efterforskning for at misbruge offentlige midler.

6.3.2014

10.

Serhii Petrovych Kliuiev (Сергій Петрович Клюєв), Serhiy Petrovych Klyuyev

født den 19. august 1969, bror til Andrii Kliuiev, forretningsmand

Person, som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for efterforskning for at misbruge offentlige midler. Person med tilknytning til en udpeget person (Andrii Petrovych Kliuiev), som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for en straffesag for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler eller aktiver

6.3.2014

13.

Dmytro Volodymyrovych Tabachnyk (Дмитро Володимирович Табачник)

født den 28. november 1963, tidligere uddannelses- og videnskabsminister

Person, som de ukrainske myndigheder har gjort til genstand for efterforskning for at misbruge offentlige midler.

6.3.2014


Top