Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32022D0181

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/181 af 9. februar 2022 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260 for så vidt angår visse flytninger mellem medlemsstater eller dele heraf af akvatiske dyr, som er underlagt nationale foranstaltninger, og af bilag I hertil for så vidt angår Irlands sygdomsstatus med hensyn til ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar) (EØS-relevant tekst)

C/2022/660

EUT L 29 af 10.2.2022, pp. 40–43 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/181/oj

10.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 29/40


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/181

af 9. februar 2022

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260 for så vidt angår visse flytninger mellem medlemsstater eller dele heraf af akvatiske dyr, som er underlagt nationale foranstaltninger, og af bilag I hertil for så vidt angår Irlands sygdomsstatus med hensyn til ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«) (1), særlig artikel 226, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260 (2) er der fastsat lister over medlemsstater og dele heraf, som betragtes som frie for visse sygdomme hos akvatiske dyr, som ikke er listeopført i henhold til artikel 9, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2016/429, eller som er omfattet af et udryddelsesprogram for disse sygdomme.

(2)

Nærmere bestemt er der i artikel 4 i gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260 fastsat betingelser, hvorunder akvatiske dyr af arter, der er modtagelige for sådanne sygdomme, kan flyttes mellem medlemsstater eller dele heraf, herunder krav om, at sådanne dyr har oprindelse i en medlemsstat eller en del heraf, der er opført som værende fri for disse sygdomme.

(3)

Verdensorganisationen for Dyresundheds (OIE) standarder (3) og praktiske erfaringer angiver imidlertid, at det fra et dyresundhedsmæssigt synspunkt ikke altid er nødvendigt for levende akvatiske dyr og kønsceller heraf at have oprindelse i et sygdomsfrit område, hvis de er bestemt til et område, der allerede er sygdomsfrit eller er omfattet af et udryddelsesprogram. I visse tilfælde og i forbindelse med visse sygdomme kan karantæne af akvatiske dyr på en akvakulturvirksomhed, der er godkendt i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/691 (4), disinfektion af æg eller det at holde de akvatiske dyr i vand med en vis saltholdighed under de foreskrevne betingelser være tilstrækkelig til at mindske sygdomsrisikoen.

(4)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260 bør derfor ændres for at tage hensyn til sådanne risikobegrænsende foranstaltninger med henblik på at lette sikker handel med sådanne varer.

(5)

Irland har desuden anmodet Kommissionen om at slette »Segment 5: Bertraghboy and Galway Bays« fra listen over kompartmenter, der er frie for ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar) i Irland, og at ændre bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260. Denne anmodning er blevet fremsat af kommercielle årsager snarere end som følge af et sygdomsudbrud.

(6)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260 bør derfor ændres.

(7)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260 foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Flytning mellem medlemsstaterne, eller dele heraf, af akvatiske dyr af modtagelige arter, som er underlagt nationale foranstaltninger, herunder udryddelsesprogrammer

1.   Akvatiske dyr af modtagelige arter for en specifik sygdom, som er opført i anden kolonne af tabellen i bilag III, må kun flyttes til medlemsstater, eller dele heraf, som er opført i anden og fjerde kolonne af tabellerne i bilag I og II, hvis de:

a)

har oprindelse i en medlemsstat, eller en del heraf, som er opført i anden og fjerde kolonne af tabellen i bilag I som frie for den pågældende sygdom

b)

ledsages af et officielt certifikat, som er udstedt af den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten og udarbejdet i overensstemmelse med et relevant standarddyresundhedscertifikat, som omhandlet i kapitel 1, 2, 3 eller 5 i bilag I til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2236 (5), som præciserer de relevante garantier for de specifikke pågældende nationale foranstaltninger.

2.   Uanset stk. 1, litra a), kan akvatiske dyr af modtagelige arter for en specifik sygdom, som er opført i anden kolonne af tabellen i bilag III, flyttes til medlemsstater, eller dele heraf, som er opført i anden og fjerde kolonne af tabellerne i bilag I og II, hvis de:

a)

vildtlevende akvatiske dyr, har været anbragt i karantæne på en akvakulturvirksomhed, der er godkendt i henhold til artikel 15 i forordning (EU) 2020/691 (*1)

b)

medlemsstater eller dele heraf, som er underlagt nationale foranstaltninger mod infektion med Gyrodactylus salaris:

i)

de akvatiske dyr er blevet holdt på de betingelser, som er fastsat i kapitel 10.3, artikel 10.3.8, punkt 2, i Verdensorganisationen for Dyresundheds (OIE) sundhedskodeks for akvatiske dyr (*2), umiddelbart inden flytningen

ii)

fiskerognene er blevet desinficeret og derefter opbevaret under de betingelser, der er fastsat i kapitel 10.3, artikel 10.3.8, punkt 3, i OIE's sundhedskodeks for akvatiske dyr.

(*1)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/691 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for akvakulturvirksomheder og transportører af akvatiske dyr (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 345)."

(*2)  OIE's sundhedskodeks for akvatiske dyr, 2021, 23. udgave.« "

2)

I bilag I erstattes oplysningerne vedrørende Irland i rækken, der henviser til ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar), af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 9. februar 2022.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)   EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/260 af 11. februar 2021 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvatiske dyr i overensstemmelse med artikel 226, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2010/221/EU (EUT L 59 af 19.2.2021, s. 1).

(3)  OIE's sundhedskodeks for akvatiske dyr, 2021, 23. udgave.

(4)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/691 af 30. januar 2020 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler for akvakulturvirksomheder og transportører af akvatiske dyr (EUT L 174 af 3.6.2020, s. 345).

(5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2236 af 16. december 2020 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 og (EU) 2017/625 for så vidt angår standarddyresundhedscertifikater til brug ved indførsel til Unionen og flytning inden for Unionen af sendinger af akvatiske dyr og af visse animalske produkter af akvatiske dyr samt officiel certificering vedrørende sådanne certifikater og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1251/2008 (EUT L 442 af 30.12.2020, s. 410).


BILAG

»Ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar)

Irland

IE

Kompartment 1: Sheephaven Bay

Kompartment 3: Killala, Broadhaven og Blacksod Bays

Kompartment 4: Streamstown Bay

Kompartment A: Tralee Bay Hatchery«


Top