EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0748

2010/748/EU: Rådets gennemførelsesafgørelse af 29. november 2010 om ændring af beslutning 2007/441/EF om bemyndigelse af Den Italienske Republik til at anvende foranstaltninger, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

EUT L 318 af 4.12.2010, p. 45–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2019

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2010/748/oj

4.12.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 318/45


RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 29. november 2010

om ændring af beslutning 2007/441/EF om bemyndigelse af Den Italienske Republik til at anvende foranstaltninger, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem

(2010/748/EU)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (1), særlig artikel 395, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved brev registreret af Kommissionens Generalsekretariat den 18. februar 2010 anmodede Italien om en bemyndigelse til forlænge anvendelsen af foranstaltningen, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 i direktiv 2006/112/EF, med henblik på fortsat at begrænse fradragsretten for udgifter til visse motorkøretøjer, der ikke udelukkende anvendes i forretningsmæssigt øjemed.

(2)

Kommissionen underrettede ved brev af 13. juli 2010 de øvrige medlemsstater om Italiens anmodning. Ved brev af 15. juli 2010 underrettede Kommissionen Italien om, at den rådede over alle de oplysninger, den fandt nødvendige for at kunne vurdere anmodningen.

(3)

Ved Rådets beslutning 2007/441/EF af 18. juni 2007 om bemyndigelse af Den Italienske Republik til at anvende foranstaltninger, der fraviger artikel 26, stk. 1, litra a), og artikel 168 i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (2), bemyndiges Italien til at begrænse retten til at fradrage moms betalt på motorkøretøjer, der ikke udelukkende anvendes i forretningsmæssigt øjemed, til 40 %. Beslutning 2007/441/EF fastsætter, at privat brug af køretøjer, der har været omfattet af en begrænsning af fradragsretten i henhold til beslutningen, ikke må sidestilles med levering af ydelser mod vederlag. Beslutning 2007/441/EF indeholder definitioner på de køretøjer og udgifter, der er omfattet af beslutningen, samt en liste over køretøjer, der ikke er omfattet heraf.

(4)

I overensstemmelse med artikel 6 i beslutning 2007/441/EF fremsendte Italien en rapport til Kommissionen, der dækker de første to års anvendelse af beslutningen, herunder en bedømmelse af den anvendte begrænsning af procentsatsen. Det fremgår af Italiens oplysninger, at en begrænsning af fradragsretten til 40 % stadig stemmer overens med de faktiske omstændigheder med hensyn til den erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige brug af de omhandlede køretøjer. Italien bør derfor bemyndiges til at anvende denne foranstaltning for endnu en begrænset periode indtil den 31. december 2013.

(5)

I tilfælde af, at Italien anmoder om en yderligere forlængelse efter 2013, bør der indsendes en ny rapport til Kommissionen sammen med en anmodning om forlængelse senest den 1. april 2013.

(6)

Kommissionen vedtog den 29. oktober 2004 et forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på at forenkle de momsmæssige forpligtelser. Undtagelsesforanstaltningerne i denne afgørelse bør udløbe på datoen for ikrafttrædelsen af ændringsdirektivet, hvis denne dato er tidligere end den i denne afgørelse fastsatte udløbsdato for undtagelsesforanstaltningen.

(7)

Fravigelsen har ikke negative indvirkninger på Unionens egne momsindtægter.

(8)

Beslutning 2007/441/EF bør ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I beslutning 2007/441/EF foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 6 affattes således:

»Artikel 6

Enhver anmodning om forlængelse af foranstaltningerne i denne beslutning skal være Kommissionen i hænde senest den 1. april 2013.

Enhver anmodning om forlængelse af disse foranstaltninger ledsages af en rapport, der indeholder en bedømmelse af den anvendte begrænsning af procentsatsen betalt på motorkøretøjer, der ikke udelukkende anvendes i forretningsmæssigt øjemed.«

2)

Artikel 7 affattes således:

»Artikel 7

Denne beslutning udløber på dagen for ikrafttrædelsen af EU-bestemmelser for fastlæggelse af de udgifter i forbindelse med motorkøretøjer, der ikke giver ret til et fuldt fradrag for merværdiafgiften, dog senest den 31. december 2013.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning på dagen for meddelelsen.

Den anvendes fra den 1. januar 2011.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til Den Italienske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. november 2010.

På Rådets vegne

K. PEETERS

Formand


(1)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

(2)  EUT L 165 af 27.6.2007, s. 33.


Top