Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0476

    2005/476/EF: Rådets afgørelse af 21. juni 2005 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF

    EUT L 170 af 1.7.2005, p. 67–68 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/476/oj

    Related international agreement

    1.7.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 170/67

    RÅDETS AFGØRELSE

    af 21. juni 2005

    om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF

    (2005/476/EF)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133 sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Den 26. juni 2003 bemyndigede Rådet Kommissionen til at indlede forhandlinger i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 med henblik på at ændre visse indrømmelser for ris. Det Europæiske Fællesskab meddelte derfor den 2. juli 2003 WTO, at det agter at ændre en række indrømmelser i EF-liste CXL.

    (2)

    Kommissionen har i samråd med det udvalg, der er nedsat ved traktatens artikel 133, ført forhandlinger inden for rammerne af Rådets forhandlingsdirektiver.

    (3)

    Kommissionen har ført forhandlinger med Amerikas Forenede Stater, der har hovedleverandørinteresse i varer henhørende under HS kode 1006 20 (afskallet ris) og væsentlig leverandørinteresse i varer henhørende under HS kode 1006 30 (sleben ris), med Thailand, der har hovedleverandørinteresse i varer henhørende under HS kode 1006 30 (sleben ris) og væsentlig leverandørinteresse i varer henhørende under HS kode 1006 20 (afskallet ris), og med Indien og Pakistan, der hver især har væsentlig leverandørinteresse i varer henhørende under HS-kode 1006 20 (afskallet ris).

    (4)

    Aftalerne med Indien og Pakistan er godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 2004/617/EF (1) og 2004/618/EF (2) Ved Rådets afgørelse 2004/619/EF (3) blev der desuden fastsat nye toldsatser for afskallet ris (KN kode 1006 20) og sleben ris (KN kode 1006 30).

    (5)

    Det er lykkedes Kommissionen at forhandle en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater. Aftalen bør derfor godkendes.

    (6)

    For at sikre, at aftalen anvendes fuldt ud fra den 1. marts 2005, bør Kommissionen, indtil Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 af 29. september 2003 om den fælles markedsordning for ris (4) er blevet ændret, bemyndiges til at vedtage midlertidige fravigelser fra nævnte forordning samt gennemførelsesbestemmelser.

    (7)

    Af samme grund bør de tilsvarende fravigelser i afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF også forlænges indtil den 30. juni 2006.

    (8)

    Af hensyn til den retlige sikkerhed bør det i afgørelse 2004/617/EF og 2004/618/EF ligeledes præciseres, at Kommissionens bemyndigelse til at vedtage midlertidige fravigelser fra forordning (EF) nr. 1785/2003 med henblik på gennemførelsen af de pågældende aftaler også omfatter bemyndigelse til at vedtage detaljerede gennemførelsesbestemmelser.

    (9)

    De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af nærværende afgørelse, bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EC af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5)

    TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris godkendes på Fællesskabets vegne.

    Teksten til aftalen er knyttet til denne afgørelse.

    Artikel 2

    1.   I det omfang det er nødvendigt, for at aftalen kan anvendes fuldt ud fra den 1. marts 2005, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 6, stk. 2, fravige forordning (EF) nr. 1785/2003, indtil nævnte forordning er blevet ændret, dog kun indtil den 30. juni 2006.

    2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til aftalen efter proceduren i artikel 6, stk. 2 i denne afgørelse.

    Artikel 3

    Artikel 2 i afgørelse 2004/617/EF affattes således:

    »Artikel 2

    1.   I det omfang det er nødvendigt for at aftalen kan anvendes fuldt ud fra den 1. september 2004, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 3, stk. 2, fravige forordning (EF) nr. 1785/2003, indtil nævnte forordning er blevet ændret, dog kun indtil den 30. juni 2006.

    2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til aftalen efter proceduren i artikel 3, stk. 2 i denne afgørelse.«

    Artikel 4

    Artikel 2 i afgørelse 2004/618/EF affattes således:

    »Artikel 2

    1.   I det omfang det er nødvendigt for at aftalen kan anvendes fuldt ud fra den 1. september 2004, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 3, stk. 2, fravige forordning (EF) nr. 1785/2003, indtil nævnte forordning er blevet ændret, dog kun indtil den 30. juni 2006.

    2.   Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til aftalen efter proceduren i artikel 3, stk. 2 i denne afgørelse.«

    Artikel 5

    I artikel 2 i afgørelse 2004/619/EF ændres datoen »den 30. juni 2005« til »den 30. juni 2006«.

    Artikel 6

    1.   Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Korn nedsat ved artikel 25 i forordning (EF) nr. 1784/2003 (6).

    2.   Når der henvises til nærværende stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF. Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til én måned.

    Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til én måned.

    3.   Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

    Artikel 7

    Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den person, der er beføjet til at undertegne aftalen med bindende virkning for Fællesskabet (7).

    Udfærdiget i Luxembourg, den 21. juni 2005.

    På Rådets vegne

    F. BODEN

    Formand

    (1)  EUT L 279 af 28.8.2004, s. 17.

    (2)  EUT L 279 af 28.8.2004, s. 23.

    (3)  EUT L 279 af 28.8.2004, s. 29.

    (4)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

    (5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

    (6)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 78.

    (7)  Aftalens ikrafttrædelsesdato offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende på foranledning af Generalsekretariatet for Rådet.

    OVERSÆTTELSE

    AFTALE I FORM AF BREVVEKSLING

    mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris

    Hr.

    Efter forhandlingerne mellem Det Europæiske Fællesskab (EF) og Amerikas Forenede Stater kan EF tilslutte sig de konklusioner, der er anført nedenfor.

    Toldsatsen for afskallet ris af visse sorter (KN-kode 1006 20)

    1.   EF beregner toldsatsen for afskallet ris af visse sorter i overensstemmelse med stk. 2-7.

    2.   Årlig referenceimport

    a)

    Første produktionsår: For det første produktionsår, der er omfattet af denne aftale (1. september 2004-31. august 2005), beregnes den årlige referenceimport som gennemsnittet af den samlede mængde afskallet ris uanset oprindelse, som de 25 medlemsstater har importeret i produktionsårene 1. september 1999-31. august 2000, 1. september 2000-31. august 2001 og 1. september 2001-31. august 2002, minus de 25 medlemsstaters import af afskallet basmati-ris, plus 10 % (dvs. 431 678 tons).

    b)

    Forhøjelsen af referenceimporten i de følgende produktionsår: I produktionsårene 2005/06, 2006/07 og 2007/08 forhøjes referenceimporten med 6 000 tons om året. Senest 90 dage før udgangen af produktionsåret 1. september 2007-31. august 2008 indleder parterne konsultationer om den årlige forhøjelse af referenceimporten for de følgende produktionsår, idet de tager højde for udviklingen på EF's rismarked, navnlig udviklingen i forbruget, og de skal senest den 31. august 2008 nå til enighed om forhøjelsen.

    3.   Halvårlig referenceimport: I hvert produktionsår beregnes den halvårlige referenceimport som 50 % af den årlige referenceimport, der er beregnet i henhold til stk. 2, dvs. 215 839 tons i det første produktionsår.

    4.   Halvårlig justering af toldsatsen: Senest 10 dage efter udgangen af de første seks måneder af hvert produktionsår tager EF toldsatsen op til revision og justerer den om nødvendigt som følger:

    a)

    er den faktiske import af afskallet ris i den netop udløbne halvårsperiode mere end 15 % mindre end den for samme periode gældende halvårlige referenceimport, som beregnet i henhold til stk. 3 (dvs. mindre end 183 463 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats på 30 EUR/ton

    b)

    er den faktiske import af afskallet ris i den netop udløbne halvårsperiode mere end 15 % større end den for samme periode gældende halvårlige referenceimport, som beregnet i henhold til stk. 3 (dvs. større end 248 215 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats på 65 EUR/ton

    c)

    er den faktiske import af afskallet ris i den netop udløbne halvårsperiode lig med den for samme periode gældende halvårlige referenceimport plus/minus 15 % (inklusive), som beregnet i henhold til stk. 3 (dvs. mellem 183 463 tons og 248 215 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats på 42,5 EUR/ton.

    Med henblik på litra a), b) og c) forstås der ved faktisk import af afskallet ris al import til de 25 medlemsstater af ris henhørende under KN-kode 1006 20 uanset oprindelse minus de 25 medlemsstaters import af afskallet basmati-ris.

    5.   Justering af toldsatsen ved årets udgang: Senest 10 dage efter produktionsårets udgang tager EF toldsatsen op til revision og justerer den om nødvendigt som følger:

    a)

    er den faktiske import af afskallet ris i det netop udløbne produktionsår mere end 15 % mindre end den for samme periode gældende årlige referenceimport, som beregnet i henhold til stk. 2 (dvs. mindre end 366 926 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats på 30 EUR/ton

    b)

    er den faktiske import af afskallet ris i det netop udløbne produktionsår mere end 15 % større end den for samme periode gældende årlige referenceimport, som beregnet i henhold til stk. 2 (dvs. større end 496 430 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats på 65 EUR/ton

    c)

    er den faktiske import af afskallet ris i det netop udløbne produktionsår lig med den for samme periode gældende årlige referenceimport plus/minus 15 % (inklusive), som beregnet i henhold til stk. 2 (dvs. mellem 366 926 tons og 496 430 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats på 42,5 EUR/ton.

    6.   Oplysninger: Den årlige og halvårlige referenceimport, der er nævnt i stk. 4 og 5, beregnes på grundlag af oplysningerne i EF's importlicenser for ris. EF offentliggør disse oplysninger ugentligt på internettet.

    7.   Gennemskuelighed: EF offentliggør straks oplysninger om eventuelle justeringer af toldsatsen.

    8.   Konsultationer: På anmodning af en af parterne skal begge parter senest 30 dage efter modtagelsen af en sådan anmodning indlede konsultationer om spørgsmål, der er omfattet af denne aftale.

    9.   Lykkes det ikke for parterne at løse spørgsmålene trods de konsultationer, der skal finde sted inden for en frist på 30 dage efter modtagelsen af anmodningen, kan Amerikas Forenede Stater skriftligt underrette EF om sin hensigt om at udøve sine rettigheder i henhold til artikel XXVIII, stk. 3, litra a), i GATT 1994 efter bestemmelserne i stk. 10, og EF kan skriftligt underrette Amerikas Forenede Stater om sin hensigt om at opsige denne aftale efter bestemmelserne i artikel 11.

    10.   Forlængelse af fristen for udøvelse af rettigheder i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994:

    a)

    Parterne er enige om at forlænge fristen for at tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser i henhold til artikel XXVIII, stk. 3, litra a). Amerikas Forenede Stater kan således udøve retten til at tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser i henhold til artikel XXVIII, stk. 3, litra a), når som helst efter udløbet af 30-dages-fristen for skriftlig underretning af EF om sin hensigt om at udøve sådanne rettigheder, uden at EF kan påstå, at Amerikas Forenede Stater er udelukket fra at træffe foranstaltninger efter artikel XXVIII, stk. 3, litra a), med den begrundelse, at fristen for sådanne foranstaltninger ikke er overholdt.

    b)

    Uanset litra a) kan USA først udøve retten til at tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser efter at have anmodet om konsultationer og givet skriftlig underretning, jf. stk. 9. Opsiger EF aftalen, har Amerikas Forenede Stater ret til at udøve sine rettigheder i henhold til artikel XXVIII, stk. 3, litra a), med øjeblikkelig virkning.

    11.   EF kan først opsige denne aftale efter at have anmodet om konsultationer og givet skriftlig underretning, jf. stk. 9. EF kan opsige aftalen når som helst efter udløbet af 30-dages-fristen for den underretning, der er omhandlet i stk. 9. Tilbagetrækker Amerikas Forenede Stater indrømmelser som omhandlet i stk. 10, har EF ret til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning.

    12.   Med forbehold af bestemmelserne i stk. 10 anfægter denne aftale ikke EF's ret til at gøre indsigelser mod Amerikas Forenede Staters tilbagetrækning af indrømmelser, hvis EF anser denne tilbagetrækning som uforenelig med artikel XXVIII i GATT 1994 eller andre relevante bestemmelser i WTO-aftalen.

    13.   EF skal konsultere og samarbejde med Amerikas Forenede Stater med henblik på at opnå godkendelse fra WTO's Almindelige Råd af forlængelsen af fristen for at tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser i henhold til artikel XXVIII, stk. 3, litra a).

    14.   Aftalen skal godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer. EF har ikke til hensigt at lade denne aftale danne præcedens for fremtidige artikel XXVIII-forhandlinger.

    15.   Aftalens bestemmelser anvendes fra den 1. marts 2005. EF vedtager med henblik herpå de interne procedurer, der er nødvendige, for at stk. 4 kan anvendes på den import af afskallet ris, der finder sted i perioden 1. marts 2005-31. august 2005.

    Jeg ville være Dem taknemmelig for at meddele mig, at Deres regering er indforstået med det ovenfor anførte.

    Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

    På vegne af Det Europæiske Fællesskab

    Hr.

    Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres skrivelse af dags dato med følgende ordlyd:

    »Efter forhandlingerne mellem Det Europæiske Fællesskab (EF) og Amerikas Forenede Stater kan EF tilslutte sig de konklusioner, der er anført nedenfor.

    Toldsatsen for afskallet ris af visse sorter (KN-kode 1006 20)

    1.   EF beregner toldsatsen for afskallet ris af visse sorter i overensstemmelse med stk. 2-7.

    2.   Årlig referenceimport

    a)

    Første produktionsår: For det første produktionsår, der er omfattet af denne aftale (1. september 2004-31. august 2005), beregnes den årlige referenceimport som gennemsnittet af den samlede mængde afskallet ris uanset oprindelse, som de 25 medlemsstater har importeret i produktionsårene 1. september 1999-31. august 2000, 1. september 2000-31. august 2001 og 1. september 2001-31. august 2002, minus de 25 medlemsstaters import af afskallet basmati-ris, plus 10 % (dvs. 431 678 tons).

    b)

    Forhøjelsen af referenceimporten i de følgende produktionsår: I produktionsårene 2005/06, 2006/07 og 2007/08 forhøjes referenceimporten med 6 000 tons om året. Senest 90 dage før udgangen af produktionsåret 1. september 2007-31. august 2008 indleder parterne konsultationer om den årlige forhøjelse af referenceimporten for de følgende produktionsår, idet de tager højde for udviklingen på EF's rismarked, navnlig udviklingen i forbruget, og de skal senest den 31. august 2008 nå til enighed om forhøjelsen.

    3.   Halvårlig referenceimport: I hvert produktionsår beregnes den halvårlige referenceimport som 50 % af den årlige referenceimport, der er beregnet i henhold til stk. 2, dvs. 215 839 tons i det første produktionsår.

    4.   Halvårlig justering af toldsatsen: Senest 10 dage efter udgangen af de første seks måneder af hvert produktionsår tager EF toldsatsen op til revision og justerer den om nødvendigt som følger:

    a)

    er den faktiske import af afskallet ris i den netop udløbne halvårsperiode mere end 15 % mindre end den for samme periode gældende halvårlige referenceimport, som beregnet i henhold til stk. 3 (dvs. mindre end 183 463 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats på 30 EUR/ton

    b)

    er den faktiske import af afskallet ris i den netop udløbne halvårsperiode mere end 15 % større end den for samme periode gældende halvårlige referenceimport, som beregnet i henhold til stk. 3 (dvs. større end 248 215 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats på 65 EUR/ton

    c)

    er den faktiske import af afskallet ris i den netop udløbne halvårsperiode lig med den for samme periode gældende halvårlige referenceimport plus/minus 15 % (inklusive), som beregnet i henhold til stk. 3 (dvs. mellem 183 463 tons og 248 215 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats 42,5 EUR/ton.

    Med henblik på litra a), b) og c) forstås der ved faktisk import af afskallet ris al import til de 25 medlemsstater af ris henhørende under KN-kode 1006 20 uanset oprindelse minus de 25 medlemsstaters import af afskallet basmati-ris.

    5.   Justering af toldsatsen ved årets udgang: Senest 10 dage efter produktionsårets udgang tager EF toldsatsen op til revision og justerer den om nødvendigt som følger:

    a)

    er den faktiske import af afskallet ris i det netop udløbne produktionsår mere end 15 % mindre end den for samme periode gældende årlige referenceimport, som beregnet i henhold til stk. 2 (dvs. mindre end 366 926 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats på 30 EUR/ton

    b)

    er den faktiske import af afskallet ris i det netop udløbne produktionsår mere end 15 % større end den for samme periode gældende årlige referenceimport, som beregnet i henhold til stk. 2 (dvs. større end 496 430 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats på 65 EUR/ton

    c)

    er den faktiske import af afskallet ris i det netop udløbne produktionsår lig med den for samme periode gældende årlige referenceimport plus/minus 15 % (inklusive), som beregnet i henhold til stk. 2 (dvs. mellem 366 926 tons og 496 430 tons i det første produktionsår), anvender EF en toldsats på 42,5 EUR/ton.

    Med henblik på litra a), b), og c) forstås der ved faktisk import af afskallet ris al import til de 25 medlemsstater af ris henhørende under KN-kode 1006 20 uanset oprindelse minus de 25 medlemsstaters import af afskallet basmati-ris.

    6.   Oplysninger: Den årlige og halvårlige referenceimport, der er nævnt i stk. 4 og 5, beregnes på grundlag af oplysningerne i EF's importlicenser for ris. EF offentliggør disse oplysninger ugentligt på internettet.

    7.   Gennemskuelighed: EF offentliggør straks oplysninger om eventuelle justeringer af toldsatsen.

    8.   Konsultationer: På anmodning af en af parterne skal begge parter senest 30 dage efter modtagelsen af en sådan anmodning indlede konsultationer om spørgsmål, der er omfattet af denne aftale.

    9.   Lykkes det ikke for parterne at løse spørgsmålene trods de konsultationer, der skal finde sted inden for en frist på 30 dage efter modtagelsen af anmodningen, kan Amerikas Forenede Stater skriftligt underrette EF om sin hensigt om at udøve sine rettigheder i henhold til artikel XXVIII, stk. 3, litra a), i GATT 1994 efter bestemmelserne i stk. 10, og EF kan skriftligt underrette Amerikas Forenede Stater om sin hensigt om at opsige denne aftale efter bestemmelserne i artikel 11.

    10.   Forlængelse af fristen for udøvelse af rettigheder i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994:

    a)

    Parterne er enige om at forlænge fristen for at tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser i henhold til artikel XXVIII, stk. 3, litra a). Amerikas Forenede Stater kan således udøve retten til at tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser i henhold til artikel XXVIII, stk. 3, litra a), når som helst efter udløbet af 30-dages-fristen for skriftlig underretning af EF om sin hensigt om at udøve sådanne rettigheder, uden at EF kan påstå, at Amerikas Forenede Stater er udelukket fra at træffe foranstaltninger efter artikel XXVIII, stk. 3, litra a), med den begrundelse, at fristen for sådanne foranstaltninger ikke er overholdt.

    b)

    Uanset litra a) kan USA først udøve retten til at tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser efter at have anmodet om konsultationer og givet skriftlig underretning, jf. stk. 9. Opsiger EF aftalen, har Amerikas Forenede Stater ret til at udøve sine rettigheder i henhold til artikel XXVIII, stk. 3, litra a), med øjeblikkelig virkning.

    11.   EF kan først opsige denne aftale efter at have anmodet om konsultationer og givet skriftlig underretning, jf. stk. 9. EF kan opsige aftalen når som helst efter udløbet af 30-dages-fristen for den underretning, der er omhandlet i stk. 9. Tilbagetrækker Amerikas Forenede Stater indrømmelser som omhandlet i stk. 10, har EF ret til at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning.

    12.   Med forbehold af bestemmelserne i stk. 10 anfægter denne aftale ikke EF's ret til at gøre indsigelser mod Amerikas Forenede Staters tilbagetrækning af indrømmelser, hvis EF anser denne tilbagetrækning som uforenelig med artikel XXVIII i GATT 1994 eller andre relevante bestemmelser i WTO-aftalen.

    13.   EF skal konsultere og samarbejde med Amerikas Forenede Stater med henblik på at opnå godkendelse fra WTO's Almindelige Råd af forlængelsen af fristen for at tilbagetrække i det væsentlige tilsvarende indrømmelser i henhold til artikel XXVIII, stk. 3, litra a).

    14.   Aftalen skal godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer. EF har ikke til hensigt at lade denne aftale danne præcedens for fremtidige artikel XXVIII-forhandlinger.

    15.   Aftalens bestemmelser anvendes fra den 1. marts 2005. EF vedtager med henblik herpå de interne procedurer, der er nødvendige, for at stk. 4 kan anvendes på den import af afskallet ris, der finder sted i perioden 1. marts 2005-31. august 2005.«

    Amerikas Forenede Staters regering har den ære at bekræfte, at den er indforstået med indholdet af denne skrivelse.

    Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

    På vegne af Amerikas Forenede Stater

    Top