20.11.2004

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 345/1

---

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1973/2004

af 29. oktober 2004

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 for så vidt angår støtteordningerne i henhold til afsnit IV og IVa i nævnte forordning og anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer

INDHOLD

Kapitel 1

Anvendelsesområde og almindelige bestemmelser

Kapitel 2

Særlig kvalitetspræmie for hård hvede

Kapitel 3

Præmie for proteinafgrøder

Kapitel 4

Afgrødespecifik betaling for ris

Kapitel 5

Arealbetaling for nødder

Kapitel 6

Støtte til stivelseskartofler

Kapitel 7

Mælkepræmie og tillægsbetaling

Kapitel 8

Støtte til energiafgrøder

Afdeling 1

Definitioner

Afdeling 2

Kontrakt

Afdeling 3

Ændring og ophævelse af kontrakten

Afdeling 4

Repræsentative udbytter og mængder, der skal leveres

Afdeling 5

Betingelser for betaling af støtten

Afdeling 6

Kontrakt og ansøgers og første forarbejdningsvirksomheds forpligtelser

Afdeling 7

Sikkerhedsstillelser

Afdeling 8

Dokumenter, der skal foreligge ved salg, overdragelse eller levering til en anden medlemsstat eller ved eksport

Afdeling 9

Kontrol

Afdeling 10

Udelukkelse fra støtten til energiafgrøder og vurdering

Kapitel 9

Særlig regionalstøtte til markafgrøder

Kapitel 10

Støtte til frø

Kapitel 11

Arealstøtte til markafgrøder

Afdeling 1

Almindelige bestemmelser for berettigelse til arealstøtte til markafgrøder

Afdeling 2

Særlige bestemmelser for visse markafgrøder

Afdeling 3

Basisarealer, referenceudbytter og lofter

Afdeling 4

Udtagning

Afdeling 5

Meddelelser

Kapitel 12

Præmier for får og geder

Afdeling 1

Direkte betalinger

Afdeling 2

Lofter, reserver og overdragelser

Afdeling 3

Supplerende betalinger

Afdeling 4

Almindelige bestemmelser

Kapitel 13

Betalinger i forbindelse med oksekød

Afdeling 1

Særlig præmie (artikel 123 i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Afdeling 2

Sæsonpræmie (artikel 124 i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Afdeling 3

Ammekopræmie (artikel 125-129 i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Afdeling 4

Fælles bestemmelser for den særlige præmie og ammekopræmien

Afdeling 5

Slagtpræmie (artikel 130 i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Afdeling 6

Supplerende betalinger (artikel 133-136 i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Afdeling 7

Almindelige bestemmelser

Afdeling 8

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Kapitel 14

Generel arealbetalingsordning

Kapitel 15

Supplerende nationale direkte betalinger

Kapitel 16

Anvendelse af udtagne arealer til produktion af råvarer

Afdeling 1

Formål og definitioner

Afdeling 2

Kontrakt

Afdeling 3

Ændring eller ophævelse af kontrakten

Afdeling 4

Repræsentative udbytter og mængder, der skal leveres

Afdeling 5

Betingelser for betaling af støtten

Afdeling 6

Opkøberens og ansøgerens forpligtelser

Afdeling 7

Sikkerhedsstillelser

Afdeling 8

Dokumenter, der skal foreligge ved salg, overdragelse eller levering til en anden medlemsstat eller ved eksport

Afdeling 9

Kontrol

Afdeling 10

Udelukkelse fra ordningen samt meddelelser

Kapitel 17

Arealstøtte for humle

Kapitel 18

Afsluttende bestemmelser

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, særlig artikel 41, stk. 1,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og om ændring af forordning (EØF) nr. 2019/93, (EF) nr. 1452/2001, (EF) nr. 1453/2001, (EF) nr. 1454/2001, (EF) nr. 1868/94, (EF) nr. 1251/1999, (EF) nr. 1254/1999, (EF) nr. 1673/2000, (EØF) nr. 2358/71 og (EF) nr. 2529/2001 (1), særlig artikel 110 og artikel 145, litra c), d), e) og f), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I afsnit IV og IVa i forordning (EF) nr. 1782/2003 er der fastsat visse støtteordninger for landbrugere. Gennemførelsesbestemmelserne til nogle af disse ordninger er allerede blevet fastlagt ved følgende retsakter: Kommissionens forordning (EØF) nr. 1686/72 af 2. august 1972 om gennemførelse af visse regler om støtte inden for frøsektoren (2), Kommissionens forordning (EØF) nr. 1445/76 af 22. juni 1976 om fastsættelse af listen over de forskellige sorter af Lolium perenne L. (3), Kommissionens forordning (EF) nr. 1644/96 af 30. juli 1996 om gennemførelsesbestemmelser for ydelse af støtte for visse bælgplanter (4), Kommissionens forordning (EF) nr. 609/1999 af 19. marts 1999 om de nærmere regler om ydelse af støtte til humleproducenter (5), Kommissionens forordning (EF) nr. 2316/1999 af 22. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (6), Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 af 28. oktober 1999 om gennemførelsesbestemmelser for Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 om den fælles markedsordning for oksekød, for så vidt angår præmieordningerne (7), Kommissionens forordning (EF) nr. 2461/1999 af 19. november 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999, for så vidt angår anvendelsen af udtagne landbrugsarealer med henblik på produktion af råvarer (8), Kommissionens forordning (EF) nr. 2550/2001 af 21. december 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 2529/2001 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød for så vidt angår præmieordningerne og om ændring af forordning (EF) nr. 2419/2001 (9), Kommissionens forordning (EF) nr. 2199/2003 af 16. december 2003 om overgangsbestemmelser for anvendelse i 2004 af Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 for så vidt angår den generelle arealbetalingsordning i Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (10) og Kommissionens forordning (EF) nr. 2237/2003 af 23. december 2003 om gennemførelsesbestemmelser til visse støtteordninger, der er fastsat i afsnit IV i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (11). Af hensyn til EF-forskrifternes klarhed bør disse retsakter ophæves og afløses af en enkelt forordning om gennemførelsesbestemmelser til alle disse ordninger, som anvendes fra den 1. januar 2005.

(2)	For at disse ordninger kan forvaltes effektivt, bør arealstøtten begrænses til bestemte arealer og betingelserne fastlægges.

(3)

Malta har et meget stort antal små bedrifter på under 0,3 ha. For at undgå, at mange landbrugere på Malta ikke kan komme i betragtning for de arealbaserede direkte betalinger, bør minimumsstørrelsen i ansøgninger om arealbaserede direkte betalinger på Malta fastsættes til 0,1 ha, og for årene 2005 og 2006 bør Malta kunne fravige artikel 107, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(4)	Det bør undgås, at arealer udelukkende tilsås, for at der kan opnås ret til arealstøtte. Der bør fastsættes visse betingelser for såning og dyrkning af afgrøder, navnlig for hård hvede, proteinafgrøder og ris. Af hensyn til de forskellige dyrkningsmetoder i EF bør de lokale normer respekteres.

(5)

Der bør kun tillades en enkelt ansøgning om arealstøtte for en parcel, der dyrkes i et givet år, medmindre arealstøtten ydes som et supplement til den samme afgrøde eller støtten vedrører produktion af frø. Der kan ydes arealstøtte til afgrøder, som der ydes støtte til efter en ordning, som henhører under EF's struktur- eller miljøpolitik.

(6)

Når det areal, som der ansøges om støtte for, overstiger det maksimale garantiareal eller basisarealerne eller delbasisarealerne, kræver de støtteordninger, der er baseret på arealstøtte, at det areal pr. landbruger, som der søges om støtte for, nedsættes proportionalt det pågældende år. Der bør derfor fastsættes retningslinjer og frister for udvekslingen af oplysninger mellem Kommissionen og medlemsstaterne, for at nedsættelseskoefficienten kan fastlægges og Kommissionen informeres om de arealer, som støtten er udbetalt for. Samme bestemmelser bør gælde for nedsættelsen af de samlede individuelle referencemængder, hvis artikel 95, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 finder anvendelse.

(7)

Ifølge artikel 73 i forordning (EF) nr. 1782/2003 er ydelsen af den særlige kvalitetspræmie for hård hvede betinget af, at der anvendes visse mængder certificeret frø af sorter, der i produktionsområdet anerkendes som værende af høj kvalitet og dermed egnet til produktion af semulje eller pasta. For at sikre, at disse krav overholdes, bør der fastsættes kriterier for metoden til screening af sorter i hver enkelt medlemsstat, og proceduren for opstilling af listen over de støtteberettigede sorter tillige med minimumsmængden af certificeret frø, der skal anvendes, bør fastsættes.

(8)

Den korte periode mellem vedtagelsen af forordning (EF) nr. 1782/2003 og ikrafttrædelsen af den særlige kvalitetspræmie for hård hvede gør det ikke muligt allerede nu at opstille en liste over støtteberettigede sorter efter den planlagte screeningmetode med henblik på ydelse af støtten i 2005. Medlemsstaterne må derfor opstille en foreløbig liste baseret på et udvalg af de nu anvendte sorter.

(9)

I nogle regioner bliver proteinafgrøder af agronomiske grunde traditionelt sået blandet med korn. Den deraf resulterende afgrøde består hovedsagelig af proteinplanter. Med henblik på ydelse af præmien for proteinafgrøder bør de således tilsåede arealer derfor betragtes som arealer med proteinafgrøder.

(10)	Det bør fastlægges, hvilke normer der skal gælde for sødlupin, og hvilke test der skal anvendes til at afgøre, hvorvidt frøene i en lupinprøve er søde.

(11)

For at støtteordningen for nødder kan fungere effektivt og forvaltes ordentligt, bør arealstøtten ikke anvendes til finansiering af marginalbeplantninger eller enkeltstående træer. Der bør derfor fastlægges en mindste arealstørrelse og trætæthed for en specialiseret plantage. For at lette overgangen fra de nuværende forbedringsplaner, der først udløber efter indførelsen af den nye støtteordning, bør der fastsættes overgangsforanstaltninger.

(12)

Betingelserne for udbetalingen og beregningen af den afgrødespecifikke betaling for ris afhænger ikke blot af det eller de basisarealer, der er fastsat for hver producentmedlemsstat ved forordning (EF) nr. 1782/2003, men også af en eventuel underinddeling af disse basisarealer i delbasisarealer og af de objektive kriterier, som hver enkelt medlemsstater har valgt at følge ved denne underinddeling, af betingelserne for dyrkningen af parcellerne og af basisarealernes minimumsstørrelse. Som følge deraf bør der fastsættes nærmere regler for, hvordan basisarealer og delbasisarealer oprettes, forvaltes og dyrkes.

(13)	Ifølge artikel 82 i forordning (EF) nr. 1782/2003 indebærer en overskridelse af basisarealet, at den afgrødespecifikke betaling for ris nedsættes. Med henblik på beregningen af denne nedsættelse bør de kriterier, der skal tages i betragtning, og de koefficienter, der skal anvendes, fastlægges.

(14)	Opfølgningen af de afgrødespecifikke betalinger for ris forudsætter, at Kommissionen har fået forelagt visse oplysninger om dyrkningen af basisarealer og delbasisarealer. Med henblik herpå bør det fastsættes, hvilke oplysninger medlemsstaterne skal tilsende Kommissionen, og hvornår det skal ske.

(15)

Ifølge artikel 93 og 94 i forordning (EF) nr. 1782/2003 udbetales der støtte til landbrugere, som producerer kartofler til stivelsesfremstilling i henhold til en dyrkningskontrakt og inden for den kvote, der er fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 af 27. juli 1994 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse (12). Betingelserne for ydelse af denne støtte bør derfor fastsættes, og der bør i givet fald foretages krydshenvisninger til de eksisterende bestemmelser, der er fastsat for kvoteordningen i forordning (EF) nr. 1868/94.

(16)

Ifølge artikel 95 og 96 i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal producenterne have udbetalt en mælkepræmie og en tillægsbetaling. I Rådets forordning (EF) nr. 1788/2003 af 29. september 2003 om en afgift på mælk og mejeriprodukter (13) er der fastsat særlige bestemmelser, som gælder for inaktivitet. Det bør derfor fastsættes, at en fysisk eller juridisk person med en individuel referencemængde, der i perioden på tolv måneder forud for den 31. marts det pågældende år ikke har opfyldt betingelserne i artikel 5, litra c), i forordning (EF) nr. 1788/2003, udelukkes fra præmien og tillægsbetalingen.

(17)

Ved artikel 88 til 92 i forordning (EF) nr. 1782/2003 er der fastsat en ny ordning, ifølge hvilken der ydes støtte til landbrugere for energiafgrøder. I overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2461/1999, der udelukker sukkerroer fra støtten, bør dyrkningen af sukkerroer udelukkes fra støtteordningen for energiafgrøder.

(18)

Betingelserne for at opnå ret til denne støtte bør fastsættes. I den forbindelse bør det fastsættes, at der skal indgås en kontrakt mellem producenten og den første forarbejdningsvirksomhed om de pågældende råvarer. De betingelser, der gælder i tilfælde af, at forarbejdningen udføres af landbrugeren på bedriften, bør også fastlægges.

(19)

For at sikre, at råvaren forarbejdes til det tilsigtede energiprodukt, bør der stilles en sikkerhed af den første forarbejdningsvirksomhed, selv om støtten ikke ydes til forarbejdningsvirksomheden, men til landbrugeren. Sikkerheden bør være stor nok til at udelukke enhver risiko for, at råvarerne i sidste ende omdirigeres. Endvidere bør råvarer og mellemprodukter kun kunne sælges højst to gange inden den endelige forarbejdning, så der opnås en effektiv kontrollen af ordningen.

(20)	Der bør klart skelnes mellem ansøgerens forpligtelser, der ophører, når den samlede mængde høstede råvarer leveres, og den første forarbejdningsvirksomheds forpligtelser, der indtræder ved levering og ophører med den endelige forarbejdning af råvarerne til energiprodukter.

(21)

For visse transporter på EF's område af råvarer og deraf afledte produkter bør der foreligge et kontrolsystem, der indebærer anvendelse af kontroleksemplar T5, som udstedes i henhold til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (14). Der bør forudses alternativ dokumentation i tilfælde af, at kontroleksemplar T5 går tabt af årsager, som ikke kan tilskrives den første forarbejdningsvirksomhed.

(22)	Ifølge artikel 98 i forordning (EF) nr. 1782/2003 nedsættes den særlige regionalstøtte til markafgrøder, hvis den samlede støtte, som der ansøges om, overstiger det fastsatte loft. De nærmere regler for beregningen af nedsættelseskoefficienten bør derfor fastlægges.

(23)	Ifølge artikel 99 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan der ydes direkte støtte til produktion af en eller flere frøarter.

(24)

Støtten kan kun ydes til produktion af basisfrø eller certificeret frø, og disse produkter bør klart defineres ved henvisning til direktiverne om certificering af og handel med frø: Rådets direktiv 66/401/EØF af 14. juni 1966 om handel med frø af foderplanter (15), Rådets direktiv 66/402/EØF af 14. juni 1966 om handel med såsæd (16) og Rådets direktiv 2002/57/EF af 13. juni 2002 om handel med frø af olie- og spindplanter (17).

(25)

For at gøre det muligt at foretage kontrol bør basisfrø og certificeret frø produceres i henhold til dyrkningskontrakter eller dyrkningserklæringer, der vedlægges enkeltansøgningen, og frøfirmaer og frøavlere bør være officielt godkendt eller registreret. De nødvendige foranstaltninger bør fastsættes for det tilfælde, at et frøfirma eller en frøavler fra én medlemsstat formerer frø i en anden medlemsstat.

(26)	Af forvaltningsmæssige grunde bør der i hver medlemsstat kun ydes støtte for produkter, der høstes på den pågældende medlemsstats område.

(27)

I henhold til bilag XI til forordning (EF) nr. 1782/2003 betales der produktionsstøtte for basisfrø og certificeret frø af sorter af Cannabis sativa L. med et indhold af tetrahydrocannabinol på højst 0,2 %. For at sikre, at reglerne om støttens ydelse anvendes ensartet i hele EF, bør listen over de sorter af Cannabis sativa L., som der kan ydes støtte til, og som er opført i bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (18), anvendes til dette formål.

(28)

I artikel 108 i forordning (EF) nr. 1782/2003 er det fastlagt, hvilke arealer der er berettigede til arealstøtte til markafgrøder. I artiklen er der dog fastsat en række undtagelser, der skal administreres af medlemsstaterne, og som ikke må svække effektiviteten af de bestemmelser, der er fastsat i forordningen. For at dette kan undgås, bør der fastsættes passende foranstaltninger, så det samlede støtteberettigede areal forbliver af samme størrelse, eller en væsentlig udvidelse heraf hindres. Disse foranstaltninger kan i visse tilfælde indebære, at arealer, som tidligere var støtteberettigede, i stedet klassificeres som ikke-støtteberettigede.

(29)	Medlemsstater, hvor majs ikke er en traditionel afgrøde, kan fastsætte, at der kan ydes arealstøtte for markafgrøder til græsensilage. Det bør derfor defineres, hvad der forstås ved græsensilage.

(30)

Artikel 106 i forordning (EF) nr. 1782/2003 gør arealstøtten til hør og hamp bestemt til fiberproduktion betinget af, at der indgås en kontrakt eller gives et tilsagn som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1673/2000 af 27. juli 2000 om den fælles markedsordning for hør og hamp bestemt til fiberproduktion (19). Det bør fastsættes, at en kopi af kontrakten eller tilsagnet skal fremsendes til de myndigheder i medlemsstaten, der administrerer støtteansøgningerne. Det bør også sikres, at hør- og hampesorterne til fiberproduktion er dem, der er opført i den fælles sortsliste over landbrugsplantearter som spindplanter, og, navnlig når det gælder hør, som »spindhør«. Når der er tale om hamp, må indholdet af tetrahydrocannabinol i de tilladte sorter desuden ikke overstige 0,2 %. Der bør derfor opstilles en liste over støtteberettigede hørsorter, idet de støtteberettigede hampesorter er opført i bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004. For at øge sikkerheden for hamps vedkommende bør det også fastsættes, at der skal anvendes certificeret frø.

(31)

I henhold til artikel 109 i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal producenter af korn, oliefrø og proteinplanter have sået senest den 31. maj. I visse tilfælde kan såningen udsættes til efter den 31. maj på grund af vejrforholdene. Fristen for såning og indsendelse af ansøgninger bør forlænges for bestemte afgrøder i bestemte områder. Sådanne forlængelser bør dog ikke nedsætte støtteordningens effektivitet eller underminere den kontrolordning, der er indført ved afsnit II, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

(32)	For at sikre de virksomheder, som forarbejder sukkermajs, regelmæssige forsyninger produktionsåret igennem, bør producenterne kunne sprede såningen over en længere periode. Slutdatoen for såning af sukkermajs bør derfor fastsættes til den 15. juni.

(33)

Det bør fastsættes, at der skal anvendes en minimumsmængde certificeret frø af hård hvede, når det gælder supplementet og den særlige støtte for hård hvede. Af hensyn til landbrugets forskelligartethed medlemsstaterne imellem og regionerne imellem i de enkelte medlemsstater bør det overlades til de berørte medlemsstater at fastsætte denne minimumsmængde.

(34)	Med henblik på anvendelsen af artikel 103 i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør det defineres, hvad der forstås ved vanding.

(35)

De arealer, der skal tages i betragtning ved vurderingen af eventuelle overskridelser af basisarealet, samt de nærmere regler for fastlæggelsen af sådanne overskridelser bør præciseres. Når der fastlægges et særskilt basisareal for majs, vandede arealer eller græsensilage, bør der fastsættes særlige regler for, hvilke arealer der skal tages i betragtning ved beregningen af den eventuelle overskridelse af det pågældende basisareal. Reglerne for fastlæggelsen af den eventuelle overskridelse af basisarealet bør sikre, at basisarealet altid overholdes. Det bør også fastsættes, hvordan overskridelsen af de maksimale garantiarealer for hård hvede skal beregnes. Proceduren for fastlæggelsen af overskridelser af loftet over betalingerne i henhold til artikel 102, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør også fastlægges nærmere.

(36)

Når artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 finder anvendelse, skal de pågældende producenter for at kunne opnå arealstøtte til markafgrøder udtage en del af arealet på deres bedrift af produktionen. Der bør fastsættes gennemførelsesbestemmelser, som kan sikre, at ordningen har den nødvendige effektivitet. Med henblik herpå bør det fastsættes, at de arealer, der tages i betragtning i forbindelse med jordudtagningen, svarer til dem, der er blevet taget i betragtning ved beregningen af det regionale basisareal. De »bælgplanteafgrøder«, der er nævnt i artikel 107, stk. 3, andet led, i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør defineres.

(37)	Efter artikel 107, stk. 6, og med henblik på anvendelsen af artikel 66 i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør der fastsættes nærmere regler om frivillig jordudtagning. Disse regler bør være i overensstemmelse med den generelle ordning, der er indført ved forordning (EF) nr. 1782/2003.

(38)	Kriterierne for berettigelse til præmier for får og geder, jf. afsnit IV, kapitel 11, i forordning (EF) nr. 1782/2003, og navnlig de dermed forbundne betingelser bør fastsættes.

(39)	I henhold til artikel 113, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 ydes der præmie til gedekødsproducenter i bestemte områder af EF. De pågældende områder bør derfor fastlægges efter kriterierne i nævnte bestemmelse.

(40)

Efter artikel 114, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan landbrugere, hvis bedrift for mindst 50 % af det udnyttede landbrugsareals vedkommende er beliggende i ugunstigt stillede områder, opnå en tillægspræmie. I artikel 113, stk. 2, henvises der til de særlige geografiske områder, hvor gedekødsproducenterne opfylder betingelserne for at kunne opnå gedepræmie. Der bør fastsættes bestemmelser om en erklæring, som skal afgives af landbrugere, der opfylder disse kriterier, som dokumentation for, at mindst halvdelen af deres udnyttede landbrugsareal er beliggende i ugunstigt stillede områder eller i områder, hvor der kan opnås gedepræmie.

(41)	For at kunne kontrollere, om den betalte moderfårspræmie er korrekt, bør medlemsstaterne udarbejde en fortegnelse over landbrugere, der afsætter fåremælk eller fåremælksprodukter.

(42)

Med henblik på gennemførelsen af ordningen med individuelle lofter i henhold til artikel 116, 117 og 118 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan de eksisterende administrative regler fortsat anvendes, navnlig hvad angår udnyttelsen af gratis opnåede præmierettigheder, herunder minimumsudnyttelse, midlertidig og endelig overdragelse af rettigheder, meddelelse om ændringer af det individuelle loft, og overførsel af rettigheder via den nationale reserve. Nogle af disse regler er særlige bestemmelser med henblik på behørigt begrundede undtagelsestilfælde, såsom, hvad angår udnyttelsen af rettigheder, mindre landbrugere og landbrugere, der deltager i ekstensiveringsprogrammer og førtidspensioneringsordninger, og, når det gælder overdragelse, præmierettigheder, der overtages ved arv, og tilfældet med landbrugere, der kun benytter offentlige eller fælles arealer til græsning.

(43)	Det påhviler Kommissionen at overvåge de nye ordninger, og den bør derfor have de fornødne oplysninger fra medlemsstaterne om gennemførelsen af præmiereglerne.

(44)	Der bør i givet fald fremsendes detaljerede oplysninger til Kommissionen om de nationale bestemmelser om og gennemførelsen af de supplerende betalinger.

(45)	I afsnit IV, kapitel 12, i forordning (EF) nr. 1782/2003 er der fastsat bestemmelser om betalinger for oksekød. Kriterierne herfor og navnlig betingelserne for ydelse af disse betalinger bør fastsættes.

(46)	Bestemmelserne om det regionale loft og om belægningsgraden betyder, at dyr, der er underlagt disse to foranstaltninger, ikke længere kan omfattes af en ansøgning om særlig præmie for samme aldersgruppe. Med hensyn til sæsonpræmien bør disse dyr anses for at være omfattet af den særlige præmie.

(47)

Det bør fastsættes, at det administrative dokument, der er fastsat i artikel 123, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal udfærdiges og udstedes på nationalt plan. For at der kan tages hensyn til de særlige forvaltnings- og kontrolvilkår i medlemsstaterne, bør der tillades forskellige udformninger af administrative dokumenter.

(48)	I artikel 123, stk. 3, litra a), og artikel 130, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 er det fastsat, at dyrene skal være holdt på bedriften i en periode, for at der kan ydes særlig præmie og slagtepræmie. Nævnte periode bør derfor defineres og fastlægges.

(49)

Betingelserne for ydelse af den særlige præmie ved slagtningen bør stemme overens med betingelserne for ydelse af slagtepræmien. De typer dokumenter, der skal følge dyret indtil slagtning, forsendelse eller eksport, bør anføres nærmere. For at der kan tages hensyn til den særlige måde, hvorpå der ydes præmie ved slagtning, bør aldersbetingelserne for stude samt præsentationstypen for slagtekroppe af voksent kvæg fastsættes.

(50)	Betingelserne for ydelse af sæsonpræmien bør fastsættes i overensstemmelse med betingelserne for ydelse af slagtepræmien. Kommissionen bør på grundlag af de foreliggende oplysninger afgøre, hvilke medlemsstater der opfylder betingelserne for at anvende denne præmieordning.

(51)

Begrebet ammeko, jf. artikel 125 i forordning (EF) nr. 1782/2003, bør defineres. I den forbindelse bør de samme racer som i Kommissionens forordning (EF) nr. 2342/1999 tages i betragtning. Desuden kan de eksisterende hovedkrav fortsat finde anvendelse, navnlig hvad angår den gennemsnitlige mælkeydelse og den supplerende nationale præmie.

(52)

De eksisterende administrative regler kan fortsat anvendes, navnlig med hensyn til de individuelle lofter, meddelelserne om de individuelle lofter og den nationale reserve, de gratis opnåede rettigheder, udnyttelsen af rettigheder, midlertidig og endelig overdragelse af rettigheder og overførsler via den nationale reserve.

(53)	Kommissionen bør på grundlag af de foreliggende oplysninger afgøre, hvilke medlemsstater der opfylder betingelserne for at anvende den særlige ordning, der er fastsat i artikel 129 i forordning (EF) nr. 1782/2003. De særlige betingelser for udbetaling af præmien bør fastlægges.

(54)	Det bør fastlægges, hvordan belægningsgraden beregnes. Der bør fastsættes en dato for, hvornår referencemængden for mælk skal tages i betragtning.

(55)

Ved beregningen af belægningsgraden i forbindelse med ordningen for betaling af ekstensiveringsbeløbet bør der tages hensyn til alle kreaturer på mindst seks måneder, der er til stede på bedriften. Dette forudsætter særlige bestemmelser for optælling af dyrene og en erklæring fra producenten om, at han deltager i ordningen. Der bør fastsættes bestemmelser om anvendelse af den elektroniske database, der omhandles i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 (20).

(56)	Der bør tages skridt til at sikre, at ekstensiveringsbeløbet ikke udbetales til landbrugere, som kunstigt overholder de gennemsnitlige belægningsgrader, der kræves for udbetaling af ekstensiveringsbeløbet.

(57)

Procedurerne for afgørelse af, hvilke medlemsstater der på grundlag af de foreliggende oplysninger opfylder betingelserne i artikel 132, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 for udbetaling af ekstensiveringsbeløbet for malkekøer, bør fastsættes. De særlige forudsætninger for ydelse af præmien bør fastlægges. Der bør fastsættes en minimumsperiode, hvori dyrene skal være holdt på bedriften.

(58)	Der bør fastsættes særlige bestemmelser for anvendelsen af reglerne om varighed, datoer og frister, hvad angår den periode, hvori dyrene skal være holdt på bedriften.

(59)

For at opnå en forenkling bør støtteansøgningen vedrørende »husdyr« som fastsat i det integrerede system betragtes som en ansøgning om slagtepræmien, for så vidt den omfatter alle de elementer, der berettiger til udbetaling af præmien, og dyret slagtes i den samme medlemsstat eller i en anden medlemsstat eller eksporteres.

(60)	Den elektroniske database, der omhandles i forordning (EF) nr. 1760/2000, bør kunne anvendes til at lette forvaltningen af slagtepræmien, for så vidt de pågældende medlemsstater mener, at databasen giver tilstrækkelig garanti for, at dataene for udbetaling af præmierne er nøjagtige.

(61)	Slagtepræmien for kalve er betinget af, at en maksimumsvægt overholdes. Der bør derfor fastsættes en standardpræsentation af slagtekroppen, som denne maksimumsvægt gælder for.

(62)	Der bør fremsendes detaljerede oplysninger til Kommissionen om de nationale bestemmelser om og gennemførelsen af de supplerende betalinger.

(63)

For at landbrugerne kan modtage betalinger hurtigst muligt, bør der fastsættes bestemmelser om udbetaling af forskud. I betragtning af de nationale eller regionale lofter bør det dog sikres, at forskuddet ikke overstiger den endelige betaling. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at nedsætte forskudsprocentsatsen for de præmieordninger, der er underlagt nævnte lofter.

(64)

I forordning (EF) nr. 1782/2003 er der fastsat sanktioner for ulovlig anvendelse eller opbevaring af stoffer eller produkter, der ikke er tilladt ifølge den relevante veterinærlovgivning. Sanktionernes varighed i gentagelsestilfælde bør fastsættes af medlemsstaterne, der har bedre forudsætninger for at vurdere overtrædelsens alvor.

(65)

Der bør fastsættes en dato, der er bestemmende for de forhold, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af ordningerne for den særlige præmie og ammekopræmien. For at sikre en effektiv og konsekvent forvaltning bør denne dato normalt være datoen for ansøgningens indgivelse. For den særlige præmie, der udbetales ved slagtning, bør der dog fastsættes særlige bestemmelser, så det undgås, at producenterne foretager overførsler fra det år til det andet for at opnå en større præmie. For slagtepræmiens vedkommende er slagte- eller udførselsdatoen en bedre indikation for, om de pågældende transaktioner rent faktisk er blevet gennemført.

(66)	Den vekselkurs, der gælder på dagen for den udløsende begivenhed for præmierne, bør fastsættes på en sådan måde, at det i princippet sikres, at disse præmier ikke undergår en brat ændring ved omregningen til national valuta som følge af vekselkursen på en enkelt dag.

(67)	Der bør fastsættes visse forpligtelser for medlemsstaterne, når det gælder meddelelser. For at lette fremsendelsen og analysen af dataene bør det fastsættes, at dataene skal forelægges i et ensartet format.

(68)	For at lette overgangen til den nye ordning er det nødvendigt at fastsætte overgangsbestemmelser med hensyn til kravet om mærkning og identifikation af dyr.

(69)

Ifølge artikel 143b i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 kan Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet (de nye medlemsstater) erstatte de direkte betalinger med en generel betaling (»den generelle aralbetalingsordning«). Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Slovakiet har truffet dette valg. Der bør derfor fastsættes gennemførelsesbestemmelser for den generelle arealbetalingsordning.

(70)

I henhold til artikel 143b, stk. 5, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 og for at undgå forvaltning af et stort antal ansøgninger, der ville indebære betalinger pr. bedrift på under 50 EUR, har Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Slovakiet anmodet om tilladelse til at fastsætte minimumsstørrelsen af det støtteberettigede areal pr. bedrift på et niveau, der ligger over 0,3 ha.

(71)

Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Polen og Slovakiet har anslået, hvor stor en del af deres udnyttede landbrugsareal der var holdt i god landbrugsmæssig stand pr. 30. juni 2003, og har foreslået, at det tilpasses i overensstemmelse med minimumsstørrelsen af det støtteberettigede areal pr. bedrift.

(72)	Ifølge artikel 143c i forordning (EF) nr. 1782/2003 har de nye medlemsstater mulighed for at supplere den direkte støtte til en landbruger med forbehold af Kommissionens tilladelse. De almindelige regler for anvendelsen af denne mulighed bør fastlægges.

(73)

Ifølge artikel 55, litra b), og artikel 107, stk. 3, første led, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan der indrømmes udtagningsfritagelse, hvis det udtagne areal anvendes til produktion af råvarer til fremstilling i EF af produkter, som ikke direkte er bestemt til konsum eller foderbrug, forudsat at der anvendes effektive kontrolsystemer.

(74)

Dyrkning af sukkerroer, jordskokker eller cikorierødder bør tillades på udtagne arealer på visse vilkår. Der kan ikke ydes betalinger for disse afgrøder, da dette kan forstyrre sukkermarkedet. Det er dog nødvendigt at sørge for, at dyrkningen er i overensstemmelse med de regler, der gælder for anvendelse af udtagne arealer.

(75)

Betingelserne for, at der kan opnås adgang til denne ordning, bør fastlægges nærmere. Kravet om, at der indgås en kontrakt mellem producenten og enten opkøber eller første forarbejdningsvirksomhed om de pågældende landbrugsråvarer, bør præciseres. De betingelser, der skal gælde, hvis forarbejdningen foretages af landbrugeren på bedriften, bør også fastlægges.

(76)

For at sikre, at punkt 7 i aftalememorandummet inden for rammerne af GATT mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om visse olieafgrøder, som er godkendt ved Rådets afgørelse 93/355/EF (21), efterkommes, må der fastsættes gennemførelsesbestemmelser for i givet fald at nedsætte den mængde biprodukter, der kan produceres til konsum eller foderbrug, hvis den samlede mængde af disse biprodukter årligt overstiger 1 mio. tons, udtrykt i sojamelsækvivalenter.

(77)	For at sikre, at råvaren forarbejdes til det tilsigtede slutprodukt, bør der stilles en sikkerhed af opkøberen eller første forarbejdningsvirksomhed, selv om støtten ydes til landbrugeren. Af hensyn til kontrolsystemets effektivitet bør antallet af forarbejdningsvirksomheder desuden begrænses.

(78)

Det er nødvendigt, at der klart skelnes mellem ansøgerens forpligtelser, der ophører ved leveringen af alle de høstede råvarer, og opkøberens eller den første forarbejdningsvirksomheds forpligtelser, for hvilke der stilles sikkerhed, og som begynder ved leveringen og ophører med den endelige forarbejdning af råvarerne til slutprodukter.

(79)

For visse transporter på EF's område af råvarer og deraf afledte produkter bør der foreligge et kontrolsystem, som indebærer anvendelse af erklæringer og T5-kontroleksemplarer, der udstedes i henhold til forordning (EØF) nr. 2454/93. Der bør forudses alternativ dokumentation i tilfælde af, at kontroleksemplar T5 ikke returneres til opkøbers eller første forarbejdningsvirksomheds myndighed af årsager, som ikke kan tilskrives sidstnævnte. For at støtteordningen kan fungere effektivt og forvaltes ordentligt, bør der fastsættes bestemmelser om kontrol.

(80)

Ud over kriterierne for støtteberettigelse til arealstøtten til humle i artikel 110o i forordning (EF) nr. 1782/2003 bør der fastlægges nogle yderligere kriterier for at sikre, at støtten ydes til arealer, hvor der dyrkes humle under normale dyrkningsvilkår. Begrebet areal »tilplantet med humle« bør defineres på EF-plan, så det sikres, at de arealer, som den supplerende betaling ydes for, beregnes på samme måde. Det er nødvendigt at fastsætte, hvordan det samlede beløb, som hver medlemsstat har til rådighed til de supplerende betalinger, fordeles på de støtteberettigede arealer.

(81)

Der bør sættes en frist for, hvornår de anerkendte humleproducentsammenslutninger skal anvende betalingen, når det gælder foranstaltningerne i artikel 7, stk. 1, litra a) til d), i Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 af 26. juli 1971 om den fælles markedsordning for humle (22), og Kommissionen bør underrettes om, hvordan betalingen er anvendt. Beløb, som ikke er anvendt inden for en bestemt periode, bør tilbagebetales. Det er nødvendigt at fastsætte, hvordan det samlede beløb, som hver medlemsstat har til rådighed til betalingen til anerkendte humleproducentsammenslutninger, fordeles.

(82)	De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL 1

ANVENDELSESOMRÅDE OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Emne og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser til følgende støtteordninger, som er fastsat i afsnit IV og IVa i forordning (EF) nr. 1782/2003:

a)	særlig kvalitetspræmie for hård hvede, jf. afsnit IV, kapitel 1, i nævnte forordning

b)	præmie for proteinafgrøder, jf. afsnit IV, kapitel 2, i nævnte forordning

c)	afgrødespecifik betaling for ris, jf. afsnit IV, kapitel 3, i nævnte forordning

d)	arealbetaling for nødder, jf. afsnit IV, kapitel 4, i nævnte forordning

e)	støtte til energiafgrøder, jf. afsnit IV, kapitel 5, i nævnte forordning

f)	støtte til stivelseskartofler, jf. afsnit IV, kapitel 6, i nævnte forordning

g)	mælkepræmie og tillægsbetalinger, jf. afsnit IV, kapitel 7, i nævnte forordning.

h)	særlig regionalstøtte til markafgrøder, jf. afsnit IV, kapitel 8, i nævnte forordning

i)	støtte til frø, jf. afsnit IV, kapitel 9, i nævnte forordning

j)	arealstøtte til markgrøder, jf. afsnit IV, kapitel 10, i nævnte forordning

k)	præmier for får og geder, jf. afsnit IV, kapitel 11, i nævnte forordning

l)	betalinger for oksekød, jf. afsnit IV, kapitel 12, i nævnte forordning

m)	støtte til bælgplanter, jf. afsnit IV, kapitel 13, i nævnte forordning

n)	enkeltbetalingsordningen, jf. artikel 143b i nævnte forordning

o)	supplerende nationale direkte betalinger, jf. artikel 143c i nævnte forordning

p)	arealstøtte til humle, jf. afsnit IV, kapitel 10d, i nævnte forordning.

2.   Ved denne forordning fastsættes der gennemførelsesbestemmelser for anvendelsen af udtagne arealer til produktion af råvarer som led i enkeltbetalingsordningen, jf. afsnit III i forordning (EF) nr. 1782/2003, og som led i arealstøtten til markafgrøder, jf. afsnit IV, kapitel 10, i nævnte forordning.

Artikel 2

Betingelser for betaling

1.   De direkte betalinger i henhold til artikel 1, litra a), b), c), e), h), i), j), m) og p), pr. afgrødetype ydes kun for de arealer, der er omfattet af en ansøgning vedrørende mindst 0,3 ha, idet størrelsen af hver dyrket parcel ikke må være mindre end den minimumsstørrelse, som medlemsstaten har fastlagt inden for den grænse, der er fastsat i artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 796/2004.

For Maltas vedkommende ydes de direkte betalinger i henhold til artikel 1, litra a), b), c), e), h), i), j), m) og p), pr. afgrødetype kun for de arealer, der er omfattet af en ansøgning vedrørende mindst 0,1 ha, idet størrelsen af hver dyrket parcel ikke må være mindre end den minimumsstørrelse, som medlemsstaten har fastlagt inden for den grænse, der er fastsat i artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 796/2004.

2.   De direkte betalinger i henhold til artikel 1, litra a), b), c), h) og j), ydes kun for arealer, der er tilsået fuldt ud, og hvor alle normale dyrkningsbetingelser er blevet respekteret i overensstemmelse med lokale normer.

Når det gælder den særlige kvalitetspræmie for hård hvede i henhold til afsnit IV, kapitel 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 og arealstøtten til markafgrøder i henhold til afsnit IV, kapitel 10, i nævnte forordning, er afgrøder dyrket på arealer, som er tilsået fuldt ud, og som dyrkes i overensstemmelse med lokale normer, men ikke når blomstringsstadiet på grund af usædvanlige vejrforhold, der anerkendes som sådanne af den pågældende medlemsstat, dog fortsat støtteberettigede, forudsat at de pågældende arealer ikke anvendes til noget andet formål frem til dette vækststadium.

3.   I et givet år må der ikke indgives mere end én ansøgning om arealstøtte som led i en ordning, der finansieres i henhold til artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 (23), for en dyrket parcel.

Dog kan der for en dyrket parcel, der for det samme år er omfattet af en ansøgning om:

a)

særlig kvalitetspræmie for hård hvede i henhold til afsnit IV, kapitel 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller præmie for proteinafgrøder i henhold til afsnit IV, kapitel 2, i nævnte forordning, indgives en ansøgning om støtte til markafgrøder i henhold til afsnit IV, kapitel 10, i forordning (EF) nr. 1782/2003

b)	afgrødespecifik betaling for ris i henhold til afsnit IV, kapitel 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller præmie for proteinafgrøder i henhold til afsnit IV, kapitel 2, i nævnte forordning, indgives en ansøgning om støtte til frø i henhold til afsnit IV, kapitel 9, i forordning (EF) nr. 1782/2003

c)

støtte til energiafgrøder i henhold til afsnit IV, kapitel 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, indgives en ansøgning om arealstøtte til markafgrøder i henhold til afsnit IV, kapitel 10, i forordning (EF) nr. 1782/2003 med jf. dog artikel 90, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller afgrødespecifik betaling for ris i henhold til afsnit IV, kapitel 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003

d)	støtte til markafgrøder i henhold til afsnit IV, kapitel 10, i forordning (EF) nr. 1782/2003, indgives en ansøgning om støtte til frø i henhold til afsnit IV, kapitel 9, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

4.   Til arealer, der anvendes til produktion af råvarer som omhandlet i artikel 55, litra b), og artikel 107, stk. 3, første led, i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller dyrkes som led i ordningen for støtte til energiafgrøder i henhold til afsnit IV, kapitel 5, i nævnte forordning, kan der ikke ydes EF-støtte som omhandlet i afsnit II, kapitel VIII, i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 (24) med undtagelse af støtte i forbindelse med omkostningerne ved tilplantning med hurtigtvoksende arter, jf. samme forordnings artikel 31, stk. 3, andet afsnit.

Råvarer som omhandlet i artikel 55, litra b), og artikel 107, stk. 3, første led, i forordning (EF) nr. 1782/2003, der er dyrket på udtagne arealer, samt de slutprodukter, mellemprodukter og biprodukter, der fremstilles heraf, kan ikke være omfattet af foranstaltninger, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, i henhold til artikel 1, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1258/1999.

5.   I forbindelse med præmien for proteinafgrøder i henhold til afsnit IV, kapitel 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 og arealstøtten til markafgrøder i henhold til afsnit IV, kapitel 10, i nævnte forordning forstås ved »sødlupiner« de lupinsorter, der giver frø, som ikke indeholder over 5 % bitre frø. Indholdet af bitre frø beregnes ved hjælp af den test, der er anført i bilag I til nærværende forordning.

Artikel 3

Meddelelser

Medlemsstaterne sender Kommissionen følgende oplysninger ad elektronisk vej:

a)	senest den 15. september det pågældende år: de arealer eller, når det gælder mælkepræmien og tillægsbetalingen i henhold til artikel 95 og 96 i forordning (EF) nr. 1782/2003, de mængder, for hvilke der er ansøgt om støtte for det pågældende kalenderår, i givet fald underinddelt efter delbasisareal

b)	senest den 31. oktober det pågældende år: endelige oplysninger om de i litra a) nævnte arealer eller mængder under hensyntagen til den allerede foretagne kontrol

c)

senest den 31. juli det følgende år: de endelige oplysninger i forbindelse med de arealer eller mængder, for hvilke støtten rent faktisk er blevet udbetalt for det pågældende år, efter fradrag af arealnedsættelserne i henhold til afsnit IV, kapitel 1, i forordning (EF) nr. 796/2004, hvis det er relevant.

Arealerne udtrykkes i hektar afrundet til to decimaler. Mængderne udtrykkes i tons afrundet til tre decimaler.

Artikel 4

Nedsættelseskoefficient

1.   Koefficienten for nedsættelse af arealet i de i artikel 75, artikel 78, stk. 2, artikel 82, artikel 85, artikel 89, stk. 2, artikel 98, artikel 143 og artikel 143b, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1782/2003 nævnte tilfælde eller for nedsættelse af mængderne tillige med de objektive kriterier i det i nævnte forordnings artikel 95, stk. 4, nævnte tilfælde fastsættes senest den 15. november det pågældende år på grundlag af de oplysninger, der er meddelt i henhold til artikel 3, litra b), i nærværende forordning.

2.   I de i artikel 75, artikel 82, artikel 85, artikel 95, stk. 4, artikel 98, artikel 143 og artikel 143b, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1782/2003 nævnte tilfælde meddeler medlemsstaterne senest den 1. december det pågældende år Kommissionen den anvendte nedsættelseskoefficient og i det i samme forordnings artikel 95, stk. 4, nævnte tilfælde de anvendte objektive kriterier.

KAPITEL 2

SÆRLIG KVALITETSPRÆMIE FOR HÅRD HVEDE

Artikel 5

Screening af sorter

1.   De medlemsstater, der er nævnt i artikel 74, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, opstiller listen over de sorter af hård hvede, som den særlige kvalitetspræmie i henhold til artikel 72 i nævnte forordning kan ydes for, efter den metode til screening af sorter, der er fastsat i stk. 2 til 5 i denne artikel.

2.   Mindst hvert andet år identificerer medlemsstaterne mindst to repræsentative sorter. De repræsentative sorter er de sorter af hård hvede, der hyppigst certificeres.

3.   Medlemsstaterne analyserer sorterne af hård hvede ud fra følgende kvalitetsparametre og vægter hvert parameter som følger:

a)	proteinindhold (40 %)

b)	glutenkvalitet (30 %)

c)	indeks for gule pigmenter (20 %)

d)	rumvægt eller tusindkornsvægt (10 %).

Summen af gennemsnitsværdierne af kvalitetsparametrene i første afsnit, litra a) til d), multipliceret med den anførte procentsats er sorternes kvalitetsindeks.

I en periode på mindst to år sammenligner medlemsstaterne kvalitetsindekserne for sorterne af hård hvede med kvalitetsindekserne for de repræsentative sorter på regionalt plan. De sorter, der skal undersøges, er dem, der er registreret i hver enkelt medlemsstats nationale sortsliste, bortset fra de sorter, for hvilke der ikke foreligger analyseresultater for de sidste tre år, fordi de ikke længere anvendes eller certificeres.

Med henblik herpå beregner medlemsstaterne på grundlag af gennemsnitskvalitetsindekset, der sættes til 100 for de repræsentative sorter, for hvert af kvalitetsparametrene i første afsnit, litra a) til d), procentsatsen for de øvrige sorter af hård hvede i forhold til indekset på 100. Den særlige kvalitetspræmie for hård hvede kan kun ydes for sorter af hård hvede med et indeks på mindst 98.

4.   En medlemsstat kan udelukke sorter med et gennemsnitstab af glassethed på over 27 % fra listen over støtteberettigede sorter.

5.   Sorter, der er registreret i en anden medlemsstats nationale sortsliste, kan også undersøges til konstatering af, om de er støtteberettigede.

Artikel 6

Analysemetoder

1.   Analysemetoderne for proteinindhold, rumvægt og tab af glassethed er dem, der er fastsat i Kommissionens forordning (EF) nr. 824/2000 (25).

2.   Indekset for gule pigmenter måles efter ICC 152-metoden eller en tilsvarende anerkendt metode.

3.   Glutenkvaliteten måles efter ICC 158-metoden eller efter ICC 151-metoden.

Artikel 7

Mængden af certificeret frø

Inden den 1. oktober året forud for det år, for hvilket den særlige kvalitetspræmie for hård hvede ydes, fastsætter medlemsstaterne den minimumsmængde frø certificeret i henhold til direktiv 66/402/EØF (26), der skal anvendes i overensstemmelse med de nuværende dyrkningsmetoder i det pågældende produktionsområde.

Artikel 8

Offentliggørelser og meddelelser

1.   Listen over udvalgte sorter, hvortil der kan ydes særlig kvalitetspræmie for hård hvede på nationalt eller regionalt plan, offentliggøres af medlemsstaterne for vintersorter senest den 1. oktober og for forårssorter senest den 31. december i året forud for det år, for hvilket præmien ydes.

2.   Senest en måned efter de datoer, der er fastsat i stk. 1, sender medlemsstaterne Kommissionen den i stk. 1 nævnte liste og, hvis der er foretaget en ændring, oplysning om minimumsmængden af certificeret frø, der skal anvendes.

Artikel 9

Gyldighedsperiode

1.   Den særlige kvalitetspræmie for hård hvede kan ydes for de sorter, der er optaget på den i artikel 8, stk. 1, nævnte liste, i perioder på fem år fra datoen for deres første optagelse på listen.

2.   Den periode, hvori en sort er støtteberettiget, kan forlænges med en periode på fem år på grundlag af resultaterne af de kvalitetsanalyser, der udføres i løbet af det andet og tredje år af den femårige periode, hvori sorten er støtteberettiget.

Artikel 10

Overgangsforanstaltninger

1.   Medlemsstaterne offentliggør listen over udvalgte sorter, for hvilke der kan ydes særlig kvalitetspræmie for hård hvede for 2005, senest den 1. oktober 2004 for vintersorternes vedkommende og senest den 31. december 2004 for forårssorternes vedkommende.

2.   Medlemsstaterne opstiller den i stk. 1 nævnte liste ved fra listen over sorter, der er registreret i den nationale sortsliste, at fjerne de sorter, der ikke blev certificeret i 2003 og 2004, og dem, der ikke opfylder mindst to af følgende parametre:

a)	et proteinindhold på mindst 11,5 %

b)	en rumvægt på mindst 78 kg/hl eller en tusindkornsvægt på mindst 42 g

c)	et tab af glassethed på højst 27 %

d)	et glutenindhold på mindst 10 %.

3.   Listerne over sorter, som præmien kan ydes for i 2005 og 2006, kan omfatte sorter, der figurer på en anden medlemsstats liste over udvalgte sorter på grundlag af resultaterne af de kvalitetsanalyser, der er udført af denne anden medlemsstat.

KAPITEL 3

PRÆMIE FOR PROTEINAFGRØDER

Artikel 11

Blanding af korn og proteinafgrøder

I regioner, hvor proteinafgrøder traditionelt sås blandet med korn, betales præmien for proteinafgrøder efter anmodning herom fra ansøgeren, hvis han over for den pågældende medlemsstats ansvarlige myndigheder kan godtgøre, at proteinafgrøderne er fremherskende i blandingen. Den særlige regionalstøtte til markafgrøder i henhold til artikel 98 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan ikke ydes for de pågældende arealer.

KAPITEL 4

AFGRØDESPECIFIK BETALING FOR RIS

Artikel 12

Frister for såning

For at kunne komme i betragtning for den afgrødespecifikke betaling for ris skal det anmeldte areal tilsås senest:

a)	den 30. juni forud for den pågældende høst i Spanien og Portugal

b)	den 31. maj i de øvrige producentmedlemsstater, der er nævnt i artikel 80, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Når det gælder Fransk Guyana, skal arealerne dog for hver af de to cykler tilsås senest den 31. december og den 30. juni forud for hver af dem, og den afgrødespecifikke betaling for ris ydes på grundlag af gennemsnittet af de arealer, der tilsås for hver af de to cykler.

Artikel 13

Nedsættelseskoefficient

Nedsættelseskoefficienten for den afgrødespecifikke betaling for ris, der er nævnt i artikel 82 i forordning (EF) nr. 1782/2003, beregnes i henhold til bilag II til nærværende forordning.

Artikel 14

Meddelelser

1.   I henhold til artikel 3 giver medlemsstaterne Kommissionen meddelelse om følgende:

a)

senest den 15. september: i) listen over de sorter, der er registreret i den nationale sortsliste, klassificeret efter kriterierne i bilag I, punkt 2, til Rådets forordning (EF) nr. 1785/2003 (27) ii) de tilsåede arealer, for hvilke der er indgivet ansøgninger om afgrødespecifik betaling for ris, efter rissort og efter basisareal og delbasisareal, i overensstemmelse med modellen i bilag III, del A, til nærværende forordning, herunder overskridelserne af basisarealerne og delbasisarealerne;

b)	senest den 31. oktober i overensstemmelse med modellen i bilag III, del B, ændringerne af de tilsåede arealer, for hvilke der er indgivet ansøgninger om afgrødespecifik betaling for ris i henhold til stk. (a);

c)	senest den 31. juli i overensstemmelse med modellen i bilag III, del C, oplysningerne om de tilsåede arealer, for hvilke den afgrødespecifikke betaling for ris blev udbetalt for det foregående produktionsår, beregnet efter den metode, der er fastlagt i bilag II.

2.   Når det gælder Fransk Guyana, afgives oplysningerne om de tilsåede arealer på grundlag af gennemsnittet af de arealer, der er tilsået i løbet af de to cykler.

3.   Medlemsstaterne kan årligt ændre underinddelingen af deres basisareal eller basisarealer i delbasisarealer og de objektive kriterier, som disse underinddelinger er baseret på. De underretter Kommissionen herom senest den 15. maj forud for den pågældende høst.

KAPITEL 5

AREALBETALING FOR NØDDER

Artikel 15

Betingelser, der skal opfyldes for at komme i betragtning for EF-støtte

1.   Ved anvendelsen af dette kapitel forstås ved »plantage« et homogent og sammenhængende med nøddetræer tilplantet areal, der ikke omfatter andre afgrøder eller beplantninger, og som udgør en geografisk helhed. Enkeltstående træer eller en enkelt række nøddetræer, der er plantet langs veje eller andre afgrøder, betragtes ikke som en plantage.

Uanset første afsnit kan medlemsstaterne tillade tilstedeværelse af andre træer end nøddetræer inden for en grænse svarende til 10 % af det antal træer, der er fastsat i stk. 3. Desuden kan medlemsstaterne tillade tilstedeværelse af kastanjetræer, hvis antallet af træer i henhold til stk. 3 overholdes for de støtteberettigede nøddetræers vedkommende.

2.   Arealbetalingen i henhold til artikel 83 i forordning (EF) nr. 1782/2003 ydes kun for plantager, der producerer nødder og opfylder betingelserne i stk. 3 og 4 i denne artikel på den dato, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EF) nr. 796/2004.

Når det gælder plantager, hvor der dyrkes forskellige typer nødder, og når støtten differentieres alt efter, hvilke produkter der er tale om, er det støtteberettigelsesbetingelserne og støtteniveauet for den fremherskende nøddetype, der er gældende.

3.   Mindste arealstørrelse for plantager er 0,10 ha.

Antallet af nøddetræer pr. ha plantage skal mindst være:

i)	125 for hasselnødder

ii)	50 for mandler

iii)	50 for valnødder

iv)	50 for pistacienødder

v)	30 for johannesbrød.

4.   Medlemsstaterne kan efter objektive kriterier fastsætte en mindste arealstørrelse og trætæthed, som er større end den, der er fastsat i stk. 3, for at tage hensyn til de pågældende arealers og produktioners særlige karakteristika.

Artikel 16

Betingelser, der skal opfyldes for at komme i betragtning for national støtte

Artikel 15 gælder for den nationale støtte, der er fastsat i artikel 87 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Medmindre andet følger af artikel 87 i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan en medlemsstat opstille yderligere kriterier for støtteberettigelse, forudsat at disse kriterier er i overensstemmelse med støtteordningens mål for miljøet og landdistrikterne og på det samfundsmæssige og økonomiske område og ikke medfører forskelsbehandling af producenterne. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere, at landbrugerne overholder disse kriterier for støtteberettigelse.

Artikel 17

Meddelelser

1.   Følgende meddeles Kommissionen af medlemsstaterne, under alle omstændigheder inden datoen for indgivelse af ansøgning, som fastsættes af medlemsstaterne i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 796/2004, og senest:

a)	den 31. marts: de højere niveauer og kriterierne i henhold til artikel 15, stk. 4, og de yderligere kriterier i henhold til artikel 16

b)	den 15. maj: størrelsen af arealbetalingen pr. produkt og/eller det ændrede nationale garantiareal (»NGA«), når medlemsstaten differentierer støtten i henhold til artikel 83, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2.   Eventuelle ændringer af de oplysninger, der skal meddeles Kommissionen i henhold til stk. 1, vedrører det følgende år og meddeles straks Kommissionen af den pågældende medlemsstat sammen med de objektive kriterier, der ligger til grund for ændringen.

Artikel 18

Overgangsforanstaltninger

1.   Medlemsstaterne kan afgøre, om og på hvilke betingelser forbedringsplanerne i henhold til artikel 86, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan bringes til ophør inden tidspunktet for deres normale udløb og de pågældende arealer bliver støtteberettigede som led i den ordning, der er fastsat i afsnit IV, kapitel 4, i nævnte forordning.

2.   Ved fastsættelsen af de i stk. 1 nævnte betingelser sørger medlemsstaterne for:

a)	at planen først bringes til ophør, når en årlig periode er helt afsluttet

b)	at planens oprindelige mål er blevet opfyldt på en for medlemsstaten tilfredsstillende måde.

KAPITEL 6

STØTTE TIL STIVELSESKARTOFLER

Artikel 19

Støtteberettigelse

Støtten til stivelseskartofler i henhold til artikel 93 i forordning (EF) nr. 1782/2003 ydes til kartofler, der er omfattet af en dyrkningskontrakt som omhandlet i artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2236/2003 (28), på grundlag af kartoflernes nettovægt, bestemt efter en af de metoder, der er beskrevet i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 2235/2003 (29), og de leverede kartoflers stivelsesindhold, i overensstemmelse med satserne i bilag II til nævnte forordning.

Der ydes ingen støtte til stivelseskartofler for kartofler, hvis stivelsesindhold er på under 13 %, medmindre artikel 5, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 2236/2003 finder anvendelse.

Artikel 20

Minimumspris

Støtten til stivelseskartofler er betinget af, at der fremlægges dokumentation for, at der er betalt en pris frit fabrik, som mindst svarer til den, der er nævnt i artikel 4a i forordning (EF) nr. 1868/94, i overensstemmelse med satserne i bilag II til forordning (EF) nr. 2235/2003.

Artikel 10, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2236/2003 finder anvendelse.

Artikel 21

Betaling

1.   Medmindre andet følger af artikel 28 i forordning (EF) nr. 1782/2003, udbetales støtten til stivelseskartofler til landbrugerne af den medlemsstat, på hvis område kartoffelstivelsen er fremstillet, for alle de mængder, der i produktionsåret er leveret til stivelsesfabrikanten, senest fire måneder efter den dato, på hvilken dokumentationen i henhold til artikel 20 i nærværende forordning blev fremlagt, såfremt betingelserne i henhold til artikel 19 i nærværende forordning er opfyldt.

2.   Medlemsstaterne kan fra den 1. december i produktionsåret yde forskud baseret på de delmængder stivelseskartofler, som landbrugerne har leveret til stivelsesfabrikanten i det pågældende produktionsår. Hver forskudsbetaling ydes for den leverede mængde stivelseskartofler, for hvilken der er forelagt dokumentation i henhold til artikel 20 og betingelserne i henhold til artikel 19 er opfyldt.

3.   Den omregningskurs, der skal anvendes for at udtrykke støtten til stivelseskartofler i national valuta, er den, der er anvendt i henhold til artikel 20 i forordning (EF) nr. 2236/2003.

KAPITEL 7

MÆLKEPRÆMIE OG TILLÆGSBETALING

Artikel 22

Tilfælde af inaktivitet

1.   Når en fysisk eller juridisk person med en individuel referencemængde ikke har opfyldt betingelserne i henhold til artikel 5, litra c), i forordning (EF) nr. 1788/2003 i den periode på tolv måneder, der slutter den 31. marts det pågældende år, udbetales der ingen mælkepræmier og tillægsbetalinger for det pågældende år, medmindre vedkommende inden ansøgningsfristens udløb over for den ansvarlige myndighed godtgør, at produktionen er blevet optaget.

2.   Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde af force majeure og i behørigt begrundede tilfælde, der midlertidigt influerer på de pågældende producenters produktionskapacitet og anerkendes som sådanne af den ansvarlige myndighed.

KAPITEL 8

STØTTE TIL ENERGIAFGRØDER

AFDELING 1

Definitioner

Artikel 23

Definitioner

Ved anvendelsen af dette kapitel forstås ved:

a)	»ansøger«: en landbruger, som dyrker de arealer, der omhandles i artikel 88 i forordning (EF) nr. 1782/2003, for at opnå den i nævnte artikel omhandlede støtte

b)	»første forarbejdningsvirksomhed«: en bruger af landbrugsråvarer, der foretager den første forarbejdning for at opnå et eller flere af de produkter, der omhandles i artikel 88, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

AFDELING 2

Kontrakt

Artikel 24

Anvendelse af råvarer

1.   Alle landbrugsråvarer med undtagelse af sukkerroer kan dyrkes på de arealer, der er omfattet af støtten i henhold til artikel 88 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på betingelse af, at de primært er bestemt til anvendelse i produktionen af de energiprodukter, der er nævnt i stk. 2 i samme artikel.

Den økonomiske værdi af de energiprodukter, der er fremkommet ved forarbejdning af råvarer, skal, bestemt efter vurderingsmetoden i artikel 39, stk. 3, være højere end værdien af alle andre produkter, der er bestemt til andre formål og er fremkommet ved den samme forarbejdning.

2.   De i stk. 1 nævnte råvarer skal være omfattet af en kontrakt i henhold til artikel 90 i forordning (EF) nr. 1782/2003 indgået på de betingelser, der er fastsat i denne afdeling.

3.   Ansøgeren leverer alle høstede råvarer til en første forarbejdningsvirksomhed, der overtager dem og sørger for, at en tilsvarende mængde af disse råvarer anvendes inden for EF til fremstilling af et eller flere af de energiprodukter, der er nævnt i artikel 88, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Hvis den første forarbejdningsvirksomhed anvender den faktisk høstede råvare til fremstilling af mellemprodukter eller biprodukter, kan den anvende en tilsvarende mængde af disse mellemprodukter eller biprodukter til fremstilling af et eller flere af de slutprodukter, der omhandles i første afsnit.

I det i andet afsnit nævnte tilfælde skal den første forarbejdningsvirksomhed give den myndighed, over for hvilken sikkerheden er stillet, meddelelse herom. Når en sådan tilsvarende mængde anvendes i en anden medlemsstat end den, hvor råvaren er høstet, giver de pågældende medlemsstaters ansvarlige myndigheder hinanden nærmere oplysninger om denne transaktion.

4.   I henhold til de nationale bestemmelser om kontraktforhold kan den første forarbejdningsvirksomhed uddelegere opkøbet af råvaren hos den landbruger, der ansøger om støtten, til tredjemand. Den befuldmægtigede handler i forarbejdningsvirksomheden navn og på vegne af forarbejdningsvirksomheden, der er eneansvarlig, når det gælder de i dette kapitel fastsatte forpligtelser.

Artikel 25

Fravigelser

1.   Uanset artikel 24, stk. 2 og 3, kan medlemsstaterne give ansøgeren tilladelse til:

a)

at anvende hurtigtvoksende skovtræer henhørende under KN-kode ex 0602 90 41 eller samtlige mængder høstet korn eller oliefrø henhørende under KN-kode 1201 00 90, 1205 10 90, 1205 90 00, 1206 00 91 og 1206 00 99: i) som brændstof til opvarmning på landbrugsbedriften ii) til energi- eller biobrændstofproduktion på landbrugsbedriften

b)	på sin bedrift at forarbejde alle de høstede råvarer til biogas henhørende under KN-kode 2711 29 00.

2.   I de i stk. 1 nævnte tilfælde skal ansøgeren:

a)	forpligte sig til ved en erklæring, der træder i stedet for den i artikel 26 nævnte kontrakt, direkte at anvende eller forarbejde den råvare, der er omfattet af erklæringen; artikel 26 til 40 finder tilsvarende anvendelse på disse tilfælde

b)

lade hele den høstede råvare veje af et organ eller en virksomhed, der er udpeget af medlemsstaten, og føre særskilt regnskab over den anvendte råvare og de produkter og biprodukter, der fremkommer ved forarbejdningen; når det gælder korn og oliefrø samt halm, og når hele planten anvendes, kan vejningen dog erstattes af en måling af råvarens rumfang.

3.   Medlemsstater, der anvender stk. 1, indfører passende kontrolforanstaltninger for at sikre, at råvaren anvendes direkte på bedriften eller forarbejdes til biogas henhørende under KN-kode 2711 29 00.

4.   Korn og oliefrø, der anvendes i henhold til stk. 1, litra a), skal denatureres efter den metode, som medlemsstaten har fastsat. Medlemsstaterne kan tillade, at olie, der fremstilles ved forarbejdning af oliefrø i henhold til stk. 1, litra a), nr. ii), denatureres i stedet for selve oliefrøene, forudsat at denne denaturering finder sted umiddelbart efter, at frøene er forarbejdet til olie, og at det kontrolleres, hvad frøene anvendes til.

Artikel 26

Kontrakt

1.   Ansøgeren forelægger den myndighed, han sorterer under, en kontrakt, han har indgået med en første forarbejdningsvirksomhed, som bilag til sin støtteansøgning.

2.   Ansøgeren skal sikre, at kontrakten indeholder følgende:

a)	kontrahenternes navn og adresse

b)	kontraktens løbetid

c)	arterne af alle de pågældende råvarer og for hver art arealets størrelse

d)	alle betingelser, der gælder for leveringen af de forventede mængder råvarer

e)	tilsagn om, at forpligtelserne i artikel 24, stk. 3, vil blive overholdt

f)	oplysning om de planlagte primære slutanvendelser for råvaren; for hver af disse slutanvendelser skal betingelserne i artikel 24, stk. 1, og artikel 39, stk. 3, være opfyldt.

3.   Ansøgeren sørger for, at kontrakten indgås i rette tid, således at den første forarbejdningsvirksomhed kan indgive en genpart af kontrakten til den myndighed, ansøgeren sorterer under, inden for de frister, der er fastsat i artikel 34, stk. 1

4.   Medlemsstaterne kan af hensyn til kontrollen kræve, at den enkelte ansøger kun må indgå én leveringskontrakt pr. råvare.

AFDELING 3

Ændring og ophævelse af kontrakten

Artikel 27

Ændring og ophævelse af kontrakten

Hvis kontrahenterne ændrer eller ophæver kontrakten, efter at ansøgeren har indgivet en støtteansøgning, kan ansøgeren kun opretholde sin ansøgning om støtte, hvis han senest på den dato, der er sat som frist for ændring af ansøgningen om støtte i den pågældende medlemsstat, giver den ansvarlige myndighed meddelelse om ændringen eller ophævelsen, så den fornødne kontrol kan foretages.

Artikel 28

Usædvanlige omstændigheder

Hvis ansøgeren meddeler den myndighed, han sorterer under, at han på grund af usædvanlige omstændigheder er ude af stand til at levere hele eller en del af den råvare, der er anført i kontrakten, kan denne myndighed efter at have fået tilstrækkeligt bevis for disse usædvanlige omstændigheder tillade ændringer af kontrakten, som forekommer berettigede, eller tillade, at kontrakten ophæves, jf. dog artikel 27.

Hvis ændringen af kontrakten medfører en indskrænkning af de arealer, der er omfattet af kontrakten, eller hvis kontrakten ophæves, mister ansøgeren retten til den i dette kapitel nævnte støtte for de arealer, der udgår af kontrakten.

Artikel 29

Ændringer af de endelige anvendelsesformål

Medmindre andet følger af artikel 27 kan den første forarbejdningsvirksomhed ændre de planlagte primære endelige anvendelsesformål for de råvarer, der er nævnt i artikel 26, stk. 2, litra f), når de af en kontrakt omfattede råvarer er blevet leveret til den og betingelserne i artikel 31, stk. 1, og i artikel 34, stk. 3, første afsnit, er opfyldt.

Ændringer af de endelige anvendelsesformål foretages under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i artikel 24, stk. 1, andet afsnit, og artikel 39, stk. 3.

Den første forarbejdningsvirksomhed underretter forinden den myndighed, den sorterer under, så den nødvendige kontrol kan foretages.

AFDELING 4

Repræsentative udbytter og mængder, der skal leveres

Artikel 30

Repræsentative udbytter

Hvert år fastlægger medlemsstaterne efter en passende procedure de repræsentative udbytter, der skal opnås, og underretter ansøgerne herom.

Artikel 31

Mængder, der skal leveres

1.   Ansøgeren anmelder den samlede mængde høstede råvarer med angivelse af arter til den myndighed, han sorterer under, og anfører mængderne af leverede råvarer, og til hvem han har leveret dem.

2.   Den mængde, som ansøgeren leverer til den første forarbejdningsvirksomhed, skal mindst svare til det repræsentative udbytte.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne dog undtagelsesvis acceptere, at denne mængde ligger op til 10 % under det repræsentative udbytte.

I tilfælde, hvor den ansvarlige myndighed har tilladt, at kontrakten ændres eller ophæves, jf. artikel 28, kan den desuden i det omfang, det forekommer berettiget, nedsætte den mængde, ansøgeren har pligt til at levere ifølge første afsnit.

AFDELING 5

Betingelser for betaling af støtten

Artikel 32

Betaling

1.   Støtten kan udbetales til ansøgeren, inden råvaren forarbejdes. Denne betaling finder dog kun sted, hvis den råvaremængde, der skal leveres i henhold til dette kapitel, er blevet leveret til den første forarbejdningsvirksomhed, og hvis:

a)	den i artikel 31, stk. 1, nævnte erklæring er afgivet

b)	en genpart af kontrakten er indgivet til den myndighed, den første forarbejdningsvirksomhed sorterer under, jf. artikel 34, stk. 1, og betingelserne i artikel 24, stk. 1, er opfyldt

c)	den ansvarlige myndighed har modtaget dokumentation for fuldstændig sikkerhedsstillelse efter artikel 35, stk. 2

d)	den myndighed, der varetager udbetalingen, for hver enkelt ansøgning har kontrolleret, at betingelserne i artikel 26 er opfyldt.

2.   For toårige afgrøder, hvor råvaren først høstes og dermed først leveres i løbet af andet dyrkningsår, foretages der udbetaling i hvert af de to år, der følger efter datoen for kontraktens indgåelse, jf. artikel 26, forudsat at de ansvarlige myndigheder konstaterer:

a)	at forpligtelserne i henhold til stk. 1, litra b), c) og d), i denne artikel er opfyldt fra første dyrkningsår

b)	at forpligtelserne i henhold til stk. 1, litra a), i denne artikel er opfyldt, og at oplysningerne i henhold til artikel 34, stk. 3, første afsnit, er afgivet i andet dyrkningsår.

Der foretages kun betaling for det første dyrkningsår, hvis de ansvarlige myndigheder har fået forelagt bevis for, at den sikkerhed, der er fastsat i artikel 35, stk. 2, er stillet. For andet dyrkningsår er betalingen ikke betinget af en sikkerhedsstillelse.

3.   Når der er tale om en permanent eller flerårig afgrøde, udbetales støtten hvert år fra datoen for kontraktens indgåelse. Betingelserne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

AFDELING 6

Kontrakt og ansøgers og første forarbejdningsvirksomheds forpligtelser

Artikel 33

Antal forarbejdningsvirksomheder

Energiprodukter må højst produceres af to forarbejdningsvirksomheder.

Artikel 34

Kontrakt og ansøgers og første forarbejdningsvirksomheds forpligtelser

1.   Den første forarbejdningsvirksomhed indgiver en genpart af kontrakten til den myndighed, den sorterer under, senest på den sidste dato for forelæggelse af støtteansøgninger i den pågældende medlemsstat for det pågældende år.

Hvis ansøgeren og den første forarbejdningsvirksomhed ændrer eller ophæver kontrakten inden den i artikel 27 nævnte dato i et givet år, skal den første forarbejdningsvirksomhed indgive en genpart af den ændrede eller ophævede kontrakt til den myndighed, den sorterer under, senest på denne dato.

2.   Den første forarbejdningsvirksomhed forelægger den myndighed, den sorterer under, de nødvendige oplysninger om den pågældende forarbejdningskæde, især hvad angår priserne og de tekniske forarbejdningskoefficienter, der tjener til at bestemme, hvor store mængder slutprodukter der kan produceres, jf. artikel 40, stk. 1.

3.   Efter at have overtaget råvaren fra ansøgeren underretter den første forarbejdningsvirksomhed den myndighed, den sorterer under, om den modtagne mængde råvarer med angivelse af arter, navn og adresse på den kontraherende part, der har leveret råvaren, leveringssted og kontraktreference inden for en frist, der fastsættes af medlemsstaterne, således at betaling kan finde sted inden for den periode, der er anført i artikel 28 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Hvis den første forarbejdningsvirksomheds medlemsstat er en anden end den, hvor råvaren er dyrket, giver den myndighed, den første forarbejdningsvirksomhed sorterer under, den myndighed, ansøgeren sorterer under, meddelelse om den samlede mængde råvarer, der er leveret, inden for fyrre arbejdsdage efter modtagelsen af de oplysninger, der er nævnt i første afsnit.

AFDELING 7

Sikkerhedsstillelser

Artikel 35

Den første forarbejdningsvirksomheds sikkerhedsstillelse

1.   Den første forarbejdningsvirksomhed stiller den fulde sikkerhed i henhold til stk. 2 over for den myndighed, den sorterer under, senest på den dato, der er sat som sidste frist for indgivelse af betalingsansøgninger for det pågældende år i den pågældende medlemsstat.

2.   Sikkerheden beregnes for hver råvare på grundlag af en sats på 60 EUR pr. ha multipliceret med det samlede areal, der er omfattet af en kontrakt underskrevet af den pågældende første forarbejdningsvirksomhed, og som er anvendt til produktion af råvaren.

3.   Er kontrakten blevet ændret eller ophævet, jf. artikel 27 eller 28, tilpasses sikkerheden i forhold hertil.

4.   En procentdel af sikkerheden frigives for hver råvare, forudsat at den myndighed, den første forarbejdningsvirksomhed sorterer under, har fået bevis for, at den pågældende mængde råvarer er blevet forarbejdet i overensstemmelse med artikel 26, stk. 2, litra f), i givet fald under hensyntagen til eventuelle ændringer i henhold til artikel 29.

Artikel 36

Primære og underordnede krav

1.   Følgende forpligtelser udgør primære krav, jf. artikel 20 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85 (30):

a)	forpligtelsen til hovedsageligt at forarbejde råvaremængderne til de i kontrakten anførte slutprodukter. Råvarerne skal være forarbejdet inden den 31. juli i det andet år efter høståret

b)	forpligtelsen til at vedlægge produkterne et kontroleksemplar T5 i overensstemmelse med artikel 37 og 38 i nærværende forordning.

2.   Følgende forpligtelser, der påhviler den første forarbejdningsvirksomhed, udgør underordnede krav, jf. artikel 20 i forordning (EØF) nr. 2220/85:

a)	forpligtelsen til at overtage hele den råvaremængde, ansøgeren leverer, jf. artikel 24, stk. 3, i nærværende forordning

b)	forpligtelsen til at indgive en genpart af kontrakten, jf. artikel 34, stk. 1, i nærværende forordning

c)	forpligtelsen til at forelægge oplysningerne i henhold til artikel 34, stk. 3, første afsnit, i nærværende forordning

d)	forpligtelsen til at stille sikkerhed, jf. artikel 35, stk. 1, i nærværende forordning.

AFDELING 8

Dokumenter, der skal foreligge ved salg, overdragelse eller levering til en anden medlemsstat eller ved eksport

Artikel 37

Kontroleksemplar T5

Hvis den første forarbejdningsvirksomhed sælger eller overdrager mellemprodukter, der er omfattet af en kontrakt i henhold til artikel 26, til en forarbejdningsvirksomhed i en anden medlemsstat, skal produktet ledsages af et kontroleksemplar T5, der er udstedt i henhold til forordning (EØF) nr. 2454/93.

Rubrik 104 i kontroleksemplar T5 forsynes under »Anden« med en af følgende angivelser:

—	Producto destinado a su transformación o entrega de acuerdo con lo establecido en el articulo 26 del Reglamento (CE) no 1973/2004 de la Comisión;

—	Použito pro zpracování nebo dodávku v souladu s článkem 26 nařízení Komise (ES) 1973/2004

—	Skal anvendes til forarbejdning eller levering i overensstemmelse med artikel 26 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004

—	Zur Verarbeitung oder Lieferung gemäß Artikel 26 der Verordnung (EG) Nr. 1973/2004 der Kommission zu verwenden

—	Προς χρήση για μεταποίηση ή παράδοση σύμφωνα με το άρθρο 26 του κανονισμού (ΕΚ) αριθ. 1973/2004 της Επιτροπής

—	To be used for processing or delivery in accordance with Article 26 of Commission Regulation (EC) No 1973/2004

—	Kasutamiseks töötlemisel või tarnimisel vastavalt komisjoni määruse (EÜ) nr 1973/2004 artiklile 26

—	À utiliser pour transformation ou livraison conformément aux dispositions de l'article 26 du règlement (CE) no 1973/2004 de la Commission

—	Da consegnare o trasformare conformemente all'articolo 26 del regolamento (CE) n. 1973/2004 della Commissione

—	Izmantot pārstrādei vai piegādei saskaņā ar Komisijas Regulas (EK) Nr. 1973/2004 26. panta nosacījumiem

—	Naudoti perdirbimui arba pristatymui pagal Komisijos reglamento (EB) Nr. 1973/2004 26 straipsnio nuostatas

—	A Bizottság 2004/1973/EK rendelete szerint feldolgozásra, vagy átadásra használandó

—	Te gebruiken voor verwerking of aflevering overeenkomstig artikel 26 van Verordening (EG) nr. 1973/2004 van de Commissie

—	Do wykorzystania w procesie przetwórstwa bądź do dostawy zgodnie z postanowieniami zawartymi w art. 26 rozporządzenia Komisji (WE) nr 1973/2004

—	A utilizar para transformação ou entrega em conformidade com o artigo 26 do Regulamento (CE) n.o 1973/2004 da Comissão

—	Na spracovanie alebo dodávku v súlade s článkom 26 nariadenia Komisie (ES) č. 1973/2004

—	Se uporablja za predelavo ali dostavo v skladu s členom 26 Uredbe Komisije (ES) št. 1973/2004

—	Käytetään jalostamiseen tai toimittamiseen komission asetuksen (EY) N:o 1973/2004 26 artiklan mukaisesti

—	Används till bearbetning eller leverans i enlighet med artikel 26 i kommissionens förordning (EG) nr 1973/2004.

Artikel 38

Alternativer til kontroleksemplar T5

Hvis kontroleksemplar T5 af årsager, som ikke kan tilskrives den første forarbejdningsvirksomhed, ikke returneres til det afgangssted, der henhører under det organ, som er ansvarlig for kontrollen i den medlemsstat, hvor den første forarbejdningsvirksomhed er etableret, to måneder efter udløbet af den frist, der i artikel 36, stk. 1, litra a), er fastsat for forarbejdningen af råvarer, kan følgende dokumenter accepteres som alternativer til kontroleksemplar T5:

a)	købsfakturaerne på mellemprodukterne

b)	erklæringer fra den anden forarbejdningsvirksomhed, hvori den endelige forarbejdning af råvarerne til energiprodukter i henhold til artikel 88 i forordning (EF) nr. 1782/2003 bekræftes

c)	attesterede fotokopier fra den anden forarbejdningsvirksomhed af regnskabsdokumenter, der dokumenterer, at forarbejdningen har fundet sted.

AFDELING 9

Kontrol

Artikel 39

Registre

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed fastsætter, hvilke registre forarbejdningsvirksomheden skal føre, og den hyppighed, hvormed de skal føres, som mindst skal være en gang om måneden.

Disse registre skal mindst omfatte følgende:

a)	mængderne af de forskellige råvarer, der er købt til forarbejdning

b)	de mængder råvarer, der er forarbejdet, samt mængderne og typerne af slutprodukter og biprodukter, som er fremstillet heraf

c)	svind ved forarbejdningen

d)	destruerede mængder og en begrundelse for destruktionen

e)	mængden og typen af produkter, som forarbejdningsvirksomheden har solgt eller overdraget, og de opnåede priser

f)	i givet fald navn og adresse på den efterfølgende forarbejdningsvirksomhed.

2.   Den myndighed, som den første forarbejdningsvirksomhed sorterer under, kontrollerer, at den forelagte kontrakt opfylder betingelserne i artikel 24, stk. 1. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, underrettes den myndighed, som ansøgeren sorterer under.

3.   For at kunne beregne den økonomiske værdi af de produkter, der er nævnt i artikel 24, stk. 1, sammenligner de ansvarlige myndigheder på grundlag af oplysningerne i henhold til artikel 34, stk. 2, summen af alle energiprodukternes værdi med summen af værdien af alle andre produkter, der er bestemt til andre anvendelsesformål og er fremkommet ved den samme forarbejdning. Hver værdi skal svare til den relevante mængde multipliceret med gennemsnittet af de priser ab fabrik, der blev registreret det foregående produktionsår. Hvis disse priser ikke foreligger, bestemmer de ansvarlige myndigheder de relevante priser, navnlig på grundlag af oplysningerne i henhold til artikel 34, stk. 2.

Artikel 40

Kontrol i forarbejdningsvirksomheder

1.   De ansvarlige myndigheder i de medlemsstater, hvor forarbejdningen finder sted, kontrollerer, at artikel 24, stk. 1, er overholdt, i mindst 25 % af de forarbejdningsvirksomheder, der er etableret på deres område, udvalgt på grundlag af en risikoanalyse. Denne kontrol skal mindst omfatte følgende:

a)	en sammenligning af summen af alle energiprodukternes værdi med summen af værdien af alle andre produkter, der er bestemt til andre anvendelsesformål og fremkommet ved den samme forarbejdning

b)	en analyse af forarbejdningsvirksomhedens produktionssystem, der omfatter fysisk kontrol og kontrol af handelsdokumenter, for, når det gælder forarbejdningsvirksomheden, at kontrollere, at der er overensstemmelse mellem leverancerne af råvarer, slutprodukter og biprodukter.

Med henblik på den i første afsnit, litra b), nævnte kontrol baserer de ansvarlige myndigheder sig navnlig på de tekniske forarbejdningskoefficienter for de pågældende råvarer. Hvis EF-forskrifterne indeholder bestemmelser om tilsvarende koefficienter i forbindelse med eksport, anvendes de. Hvis det ikke er tilfældet, men der findes andre koefficienter i EF-forskrifterne, anvendes disse koefficienter. I alle andre tilfælde anvendes de koefficienter, der er almindeligt anerkendte inden for forarbejdningsindustrien.

2.   Når det gælder de i artikel 25 nævnte forarbejdninger, foretages der kontrol hos 10 % af ansøgerne, som udvælges på grundlag af en risikoanalyse under hensyntagen til:

a)	støttebeløb

b)	antallet af landbrugsparceller og det areal, der er omfattet af en støtteansøgning

c)	udviklingen i forhold til det foregående år

d)	kontrolresultaterne fra tidligere år

e)	andre parametre, som skal fastlægges af medlemsstaterne baseret på de forelagte erklæringers repræsentativitet.

3.   Hvis der ved den i stk. 2 nævnte kontrol konstateres uregelmæssigheder i mindst 3 % af tilfældene, foretager den ansvarlige myndighed supplerende kontrol i årets løb og forhøjer som følge deraf den procentdel landbrugere, som skal undergå kontrol på stedet det følgende år.

4.   Hvis det er fastsat, at visse elementer af kontrollen i henhold til stk. 1 og 2 kan gennemføres på grundlag af en stikprøve, skal stikprøven give garanti for, at kontrollen er af et sådant omfang, at den er pålidelig og repræsentativ.

5.   Der udarbejdes en kontrolrapport om hver kontrol på stedet, som underskrives af inspektøren, og hvori der i enkeltheder redegøres for den udførte kontrol. Denne rapport skal navnlig indeholde oplysninger om følgende:

a)	dato for kontrollen

b)	de tilstedeværende personer

c)	den periode, som kontrollen dækker

d)	de anvendte kontrolmetoder, herunder, hvis det er relevant, en henvisning til prøveudtagningsmetoderne

e)	resultaterne af kontrollen.

Artikel 41

Produktion af hamp

Bestemmelserne vedrørende hamp i artikel 29 i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004 (31) og artikel 33 i forordning (EF) nr. 796/2004 finder anvendelse.

Artikel 42

Yderligere foranstaltninger og gensidig bistand

1.   Medlemsstaterne træffer alle yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at anvende dette kapitel korrekt, og yder hinanden den fornødne bistand i forbindelse med den i dette kapitel fastsatte kontrol. Hvis dette kapitel ikke indeholder bestemmelser om de relevante nedsættelser og udelukkelser, kan medlemsstaterne vedtage passende nationale sanktioner over for markedsdeltagere, der er involveret i proceduren for ydelse af støtte.

2.   I det omfang, det er nødvendigt eller er foreskrevet i dette kapitel, yder medlemsstaterne hinanden gensidig bistand for at sikre en effektiv kontrol og for at sikre, at ægtheden af forelagte dokumenter og nøjagtigheden af de udvekslede oplysninger kan efterprøves.

AFDELING 10

Udelukkelse fra støtten til energiafgrøder og vurdering

Artikel 43

Udelukkelse af råvarer fra støtten til energiafgrøder og mindste dyrkede areal

1.   Medlemsstaterne kan udelukke enhver råvare fra støtten til energiafgrøder, hvis denne råvare skaber problemer med hensyn til kontrol, folkesundhed, miljøet eller strafferetten eller giver anledning til en nedsat procentsats leverede energiprodukter.

2.   For råvarer som omhandlet i artikel 24 kan medlemsstaterne fastsætte et mindste dyrket areal.

Artikel 44

Vurdering

Inden den 15. oktober efter udgangen af det år, for hvilket støtten ydes, tilsender medlemsstaterne Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere støtten til energiafgrøder.

Oplysningerne skal navnlig omfatte:

a)	arealerne for hver råvareart

b)	mængderne af hver type råvare, slutprodukt og biprodukt med angivelse af, hvilken type råvare der er anvendt

c)	de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 25

d)	de råvarer, der er udelukket fra støtten til energiafgrøder, jf. artikel 43, stk. 1, og de mindste dyrkede arealer, jf. artikel 43, stk. 2.

KAPITEL 9

SÆRLIG REGIONALSTØTTE TIL MARKAFGRØDER

Artikel 45

Frist for såning

For at kunne omfattes af den særlige regionalstøtte til markafgrøder, jf. artikel 98 i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal det anmeldte areal være tilsået på en dato, der fastsættes af medlemsstaterne, og som ikke må ligge efter den 15. juni.

KAPITEL 10

STØTTE TIL FRØ

Artikel 46

Certificeret frø

Når artikel 99 i forordning (EF) nr. 1782/2003 finder anvendelse, ydes støtten for produktion af basisfrø og officielt certificeret frø som defineret i direktiv 66/401/EØF, 66/402/EØF og 2002/57/EF, der opfylder normerne og betingelserne i nævnte direktiver, jf. artikel 47 til 50 i nærværende forordning.

Artikel 47

Produktion af frø

1.   Frøene skal:

a)	enten være produceret i henhold til en dyrkningskontrakt, som er indgået mellem et frøfirma eller en avler og en frøproducent

b)	eller direkte være produceret af frøfirmaet eller avleren, idet denne produktion attesteres ved en dyrkningserklæring.

2.   De i stk. 1 nævnte frøfirmaer og frøavlere skal være godkendt eller registreret af medlemsstaterne. En medlemsstats godkendelse eller registrering gælder i hele EF.

3.   Et frøfirma eller en avler, der formerer eller lader formere frø i en anden medlemsstat end den, hvor godkendelsen eller registreringen i henhold til stk. 2 har fundet sted, skal efter anmodning herom give sidstnævnte medlemsstats ansvarlige myndigheder alle nødvendige oplysninger med henblik på kontrol af støtteberettigelse.

Artikel 48

Støtteberettigelse på en medlemsstats område

Hver medlemsstat yder kun støtte for frø, der er høstet på dens område i løbet af det kalenderår, hvor produktionsåret, som støtten er fastsat for, begynder.

Støtten ydes til alle frøavlere på betingelser, der sikrer lige behandling af støttemodtagerne, uanset hvor de er etableret i EF.

Artikel 49

Handel med frø

Der ydes kun støtte på betingelse af, at frøene er blevet afsat af støttemodtageren til såning senest den 15. juni i året efter høsten. Ved »afsat« forstås: lagerført, frembudt eller udbudt til salg, salg eller levering til en anden person.

Artikel 50

Sorter af Cannabis sativa L.

De sorter af Cannabis sativa L., hvortil der kan ydes støtte i henhold til artikel 99, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, er dem, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 796/2004.

KAPITEL 11

AREALSTØTTE TIL MARKAFGRØDER

AFDELING 1

Almindelige bestemmelser for berettigelse til arealstøtte til markafgrøder

Artikel 51

Støtteberettigede arealer

1.   Ved anvendelsen af artikel 10 i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved:

a)	»permanente græsarealer«: permanente græsarealer som defineret i artikel 2, nr. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004

b)	»permanente afgrøder«: permanente afgrøder som defineret i artikel 2, litra c), i Kommissionens forordning (EF) nr. 795/2004.

2.   Ved anvendelsen af artikel 108, stk. 1, i forordning (E) nr. 1782/2003 er permanente græsarealer i 2003:

a)	arealer, som en landbruger anmeldte som permanente græsarealer i sin støtteansøgning for 2003 og

b)	arealer, som en landbruger ikke anmeldte i sin støtteansøgning for 2003, medmindre det kan godtgøres, at de pågældende arealer ikke var permanente græsarealer i 2003.

3.   I henhold til artikel 108, stk. 3, i forordning (E) nr. 1782/2003 kan medlemsstaterne kun fravige stk. 1 i nævnte artikel på følgende betingelser:

a)

for arealer, som er omfattet af et omstruktureringsprogram, der defineres som »en offentligt pålagt ændring af en bedrifts struktur og/eller støtteberettigede areal«, træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at forhindre en væsentlig forøgelse af det samlede landbrugsareal, hvortil der kan ydes arealstøtte til markafgrøder; foranstaltningerne kan især bestå i, at arealer, der tidligere var berettigede, i stedet klassificeres som ikke-berettigede; arealer, som medlemsstaterne for nylig har erklæret berettigede som led i et omstruktureringsprogram, kan ikke overstige det areal, der for nylig er erklæret ikke-berettiget med over 5 %

b)

ved offentlig intervention, når en landbruger på grund af sådanne foranstaltninger begynder at dyrke afgrøder på arealer, der ikke tidligere blev betragtet som berettigede til arealstøtte til markafgrøder, for at fortsætte sin normale landbrugsvirksomhed, og hvis den pågældende foranstaltning bevirker, at arealer, der oprindelig var støtteberettigede, ophører med at være det, kan medlemsstaterne hverken midlertidigt eller permanent forøge deres samlede støtteberettigede landbrugsareal med over 0,1 % af deres samlede basisareal

c)

når landbrugerne kan give relevante og objektive grunde til, at arealer, der ikke er berettigede til arealstøtte til markafgrøder, skal udskiftes med støtteberettigede arealer på bedriften, kontrollerer medlemsstaterne, at der ikke er nogen gyldige grunde til at afslå en sådan udskiftning, navnlig hvad angår miljørisici, og dokumenterer i en plan, der forelægges for Kommissionen, at det samlede støtteberettigede areal stadig er det samme; udskiftningen må under ingen omstændigheder medføre en forøgelse af det samlede støtteberettigede areal på bedriften; medlemsstaterne fastsætter en ordning med forudgående meddelelse om og godkendelse af sådanne udskiftninger.

Artikel 52

Betingelser for betaling

Medmindre andet følger af artikel 2, ydes der kun arealstøtte til markafgrøder for arealer:

a)	der ligger i regioner, som er erklæret klimatisk og landbrugsmæssigt egnet til dyrkning af markafgrøder; medlemsstaterne kan bestemme, at en region ikke er egnet til dyrkning af bestemte markafgrøder

b)	hvor afgrøden passes, i hvert fald indtil blomstringens begyndelse, under normale vækstvilkår.

Når det gælder hård hvede, skal afgrøderne desuden dyrkes efter de lokale normer mindst indtil den 30. juni, medmindre de høstes ved fuld modenhed inden denne dato.

Artikel 53

Regionalt beløb

1.   Hvis en producents arealer, der er berettigede til arealstøtte til markafgrøder, ligger i flere produktionsregioner, er det beliggenheden, der er afgørende for, hvilket beløb der skal udbetales for de enkelte arealer, som indgår i ansøgningen.

2.   De medlemsstater, der anvender en særskilt ordning for majs i regioner, hvor majs især er beregnet til ensilering, kan for alle majsarealer i de pågældende regioner anvende det udbytte, der gælder for foderkorn i regionen.

AFDELING 2

Særlige bestemmelser for visse markafgrøder

Artikel 54

Græsensilage

1.   Ved anvendelsen af artikel 100, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved »græsensilage« den afgrøde, der dyrkes på arealer, som hovedsagelig er tilsået med græsser, der høstes grønne mindst en gang om året med henblik på konservering i lukket miljø ved anaerob fermentering.

Der kan ikke ydes arealstøtte til arealer, der er registreret med henblik på produktion af certificeret græsfrø i overensstemmelse med direktiv 66/401/EØF i det pågældende produktionsår.

2.   Bestemmelserne i dette kapitel bortset fra betingelsen vedrørende blomstring i artikel 52, stk. 1, litra b), gælder for græsensilage.

3.   I de medlemsstater, der fastsætter et særlig areal for græsensilage, jf. bilag IV, er landbrugerne berettigede til arealstøtte til græsensilage.

Artikel 55

Hård hvede

1.   Ansøgninger om støtte i form af det supplement og den særlige støtte for hård hvede, der er fastsat i artikel 105 i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan kun tages i betragtning:

a)	hvis der forelægges en ansøgning om arealstøtte, jf. artikel 101 i forordning (EF) nr. 1782/2003, for det samme antal hektar med hård hvede

b)	hvis der anvendes en minimumsmængde såsæd, som er certificeret i henhold til direktiv 66/402/EØF.

2.   Inden den 1. oktober i året forud for det år, for hvilket støtten ydes, fastsætter medlemsstaterne den minimumsmængde certificeret såsæd, der skal anvendes i henhold til almindelig dyrkningspraksis i den pågældende medlemsstat, og underretter landbrugerne herom.

Artikel 56

Hør og hamp bestemt til fiberproduktion

1.   Arealbetalingen for hør og hamp bestemt til fiberproduktion er betinget af:

a)	at der indgives en kopi af kontrakten eller tilsagnet, jf. artikel 106, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, senest den 15. september i det år, for hvilket betalingen ydes, eller en tidligere dato, der fastsættes af medlemsstaten

b)

at der anvendes frø af følgende sorter: i) for hør bestemt til fiberproduktion de sorter, der er opført i bilag V den 15. maj i det år, hvor hvilket betalingen ydes ii) for hamp bestemt til fiberproduktion de sorter, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 796/2004 den 15. maj i det år, for hvilket betalingen ydes, og er certificeret i henhold til direktiv 2002/57/EF (32).

2.   Med henblik på ydelse af arealbetalingen for hamp bestemt til fiberproduktion kan medlemsstaterne fastlægge, hvilken minimumssåningsdosis der er forenelig med god dyrkningspraksis, når det gælder hamp.

Artikel 57

Frist for såning

Uanset artikel 109 i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan medlemsstaterne udsætte fristen for tilsåning til senest den 15. juni for de afgrøder, der er opført i bilag VIII til nærværende forordning, og i de områder, der afgrænses af de pågældende medlemsstater, og som ligger i de regioner, der er anført i nævnte bilag.

AFDELING 3

Basisarealer, referenceudbytter og lofter

Artikel 58

Vandede og ikke-vandede arealer

1.   Hvis der i regionaliseringsplanerne i henhold til artikel 103 i forordning (EF) nr. 1782/2003 er fastsat forskellige udbytter i for vandede og ikke-vandede arealer, fastsætter medlemsstaterne regler, så det kan bestemmes, hvorvidt et areal er vandet i løbet af et produktionsår. Reglerne skal omfatte:

a)	en liste over de markafgrøder, til hvilke der kan ydes arealstøtte efter satsen for det vandede udbytte

b)	en beskrivelse af det vandingsudstyr, som landbrugeren skal råde over; dette udstyr skal stå i forhold til det pågældende areal og gøre det muligt at tilføre de vandmængder, der er nødvendige for at sikre planternes normale udvikling i hele vækstperioden

c)	en angivelse af vandingsperioden.

2.   Stk. 1 anvendes ikke, hvis vanding er et historisk kendetegn ved parcellerne, der gør det muligt at skelne dem fra andre og registrere dem, som fx. produktionsregionerne »Regadio« i Spanien.

Artikel 59

Overskridelse af basisarealet

1.   Med henblik på bestemmelse af en eventuel overskridelse af de regionale basisarealer, jf. artikel 102 i forordning (EF) nr. 1782/2003, tager den pågældende medlemsstats ansvarlige myndighed hensyn til:

a)	det regionale basisareal, der er fastsat i bilag IV til nærværende forordning

b)	summen af de arealer, for hvilke der er ansøgt om arealstøtte til de enkelte afgrøder, inklusive, hvis artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 finder anvendelse, den dermed forbundne obligatoriske jordudtagning.

Frivilligt udtagne arealer henregnes til andre arealer end vandede arealer, arealer til majs og/eller arealer til græsensilage.

2.   Når summen af de arealer, for hvilke der er indgivet støtteansøgninger, skal fastslås, tages der ikke hensyn til arealer eller dele deraf, som er omfattet af ansøgninger, der ved den administrative kontrol viser sig at være klart uberettigede.

Der tages i givet fald hensyn til det areal, der faktisk er konstateret under kontrollen på stedet, jf. artikel 23 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

3.   Arealer, der er tilsået med markafgrøder i henhold til afsnit IV, kapitel 10, i forordning (EF) nr. 1782/2003 og har tjent som begrundelse for støtteansøgninger i henhold til afsnit IV, kapitel 12, i nævnte forordning, lægges til summen af de arealer, for hvilke der er indgivet ansøgninger, justeret i henhold til stk. 2.

4.   Overskridelsen af basisaralet beregnes efter skemaet i bilag VI.

Artikel 60

Overskridelse af loftet over arealet med hård hvede

1.   Med henblik på bestemmelse af en eventuel overskridelse af loftet over arealet til dyrkning af hård hvede, som supplementet til arealbetalingen i henhold til artikel 105, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan udbetales for, tager medlemsstaternes ansvarlige myndigheder hensyn til summen af de arealer, for hvilke der er indgivet ansøgninger om supplementet til arealbetalingen for hård hvede, justeret i henhold til artikel 59, stk. 2, i nærværende forordning og, hvis det er relevant, nedsat i henhold til artikel 102 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2.   Stk. 1 finder anvendelse ved betemmelsen af en eventuel overskridelse af loftet over de arealer, der er berettiget til den særlige støtte for hård hvede, jf. artikel 105, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Artikel 61

Definitiv procentsats for overskridelse af arealer og nedsættelseskoefficient

1.   Hvis der konstateres en overskridelse af de arealer, der er nævnt i artikel 59 og 60, beregner den pågældende medlemsstat senest den 31. oktober det pågældende år den definitive overskridelsesprocent med to decimaler.

2.   Den definitive overskridelsesprocent anvendes til beregning af, hvor meget det støtteberettigede areal skal reduceres forholdsmæssigt med henblik på:

a)	arealstøtten til markafgrøder i henhold til artikel 102, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003

b)	supplementet og den særlige støtte for hård hvede i henhold til artikel 105 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og efter anvendelse af artikel 102, stk. 1, i nævnte forordning.

Artikel 62

Delbasisarealer

Ved anvendelsen af artikel 102, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003 bestemmer og meddeler medlemsstaterne senest den 15. september i det år, for hvilket arealstøtten anvendes, Kommissionen følgende:

a)	det nationale basisareal, som skal underopdeles

b)	de kriterier, på grundlag af hvilke medlemsstaten har fastlagt delbasisarealerne

c)	delbasisarealerne (antal, navn og størrelse)

d)	de nærmere regler for koncentration af de foranstaltninger, der finder anvendelse i tilfælde af overskridelse.

Artikel 63

Loftet over summen af betalinger

Ved bestemmelsen af en eventuel overskridelse af loftet over betalingerne og den hertil svarende nedsættelseskoefficient, jf. artikel 102, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, tager medlemsstaternes ansvarlige myndigheder hensyn til den forholdsmæssige nedsættelse af de støtteberettigede arealer i henhold til artikel 102, stk. 1, og artikel 105, stk. 2, i nævnte forordning.

AFDELING 4

Udtagning

Artikel 64

Definition

Ved anvendelsen af artikel 107, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved »udtagning«, at et areal, for hvilket der kan ydes arealbetalinger i henhold til artikel 108 i forordning (EF) nr. 1782/2003, tages ud af produktionen.

Artikel 65

Betingelser

1.   Artikel 32 i forordning (EF) nr. 795/2004 finder anvendelse.

2.   Uanset artikel 107, stk. 9, i forordning (EF) nr. 1782/2003 kan Malta for årene 2005 og 2006 fastsætte minimumsstørrelsen af udtagne arealer til under 0,1 ha og 10 m bredde.

Artikel 66

Regional opdeling

1.   Støtteansøgninger som omhandlet i afsnit II i forordning (EF) nr. 1782/2003 opdeles efter region i overensstemmelse med den regionaliseringsplan, der er nævnt i artikel 103 i samme forordning.

2.   En ansøgning om arealbetaling i en given produktionsregion skal modsvares af en jordudtagningserklæring for mindst det samme antal hektar i samme produktionsregion.

3.   Medlemsstaterne kan fravige stk. 2 efter objektive kriterier.

4.   Uanset stk. 2 kan den obligatoriske jordudtagning i forbindelse med en ansøgning om arealbetaling:

a)	i Spanien for bedrifter, der ligger i »Secano«- eller »Regadio«-produktionsregionerne, helt eller delvis foretages i »Secano«-regionen

b)	helt eller delvis foretages i en anden produktionsregion, såfremt de arealer, der skal udtages, ligger i produktionsregioner, som støder op til de regioner, hvor de dyrkede arealer er beliggende.

5.   Ved anvendelsen af stk. 3 og 4 justeres det areal, der skal udtages, for at tage hensyn til forskellen mellem de udbytter, der lægges til grund for betalingen for jordudtagning i de pågældende regioner. Anvendelsen af nærværende stykke må dog ikke medføre en formindskelse af det antal hektar, der skal udtages for at overholde udtagningsforpligtelsen.

Artikel 67

Bælgplanteafgrøder

1.   Ved anvendelsen af artikel 107, stk. 3, andet led, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved dyrkning af »bælgplanter« tilsåning af arealer med en eller flere arter af de foderbælgplanter, der er opført i bilag VII til nærværende forordning. Såning sammen med korn og/eller græsser er tilladt på betingelse af:

a)	at arealet primært er tilsået med foderbælgplanter

b)	at særskilt høst ikke er mulig.

Såfremt der ifølge specifikke regionale miljønormer, som er fastsat af medlemsstaterne for økologiske afgrøder, er fastsat en grænse for det areal, der må tilsås med foderbælgplanter, betragtes betingelsen i litra a) vedrørende arealer, der primært er tilsået med foderbælgplanter, som opfyldt, hvis mindst 85 % af den af medlemsstaterne fastsatte grænse er overholdt.

2.   For arealer, hvor bælgplanteafgrøder som omhandlet i stk. 1 er støtteberettigede i perioden 15. januar til 31. august efter den støtteordning, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1786/2003 (33), ydes der ikke arealbetalinger.

Artikel 68

Betalinger for frivilligt udtagne arealer

Ved anvendelsen af artikel 107, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003 skal medlemsstaterne, hvis artikel 66 i nævnte forordning finder anvendelse, tillade landbrugerne at udtage op til mindst 10 % af det areal, for hvilket der indgives ansøgning om aralbetaling til markafgrøder, og som ikke anvendes til at opnå betalingsrettigheder for jordudtagning. En medlemsstat kan fastsætte en højere procentsats, der er afpasset efter de særlige forhold og sikrer en tilstrækkelig udnyttelse af landbrugsarealerne.

Grundbeløbet for frivillig jordudtagning udgør 63,00 EUR/t fra produktionsåret 2005/06. Hvis der er fastsat forskellige udbytter for vandede og ikke-vandede arealer, finder udtagningsbetalingerne for ikke-vandede arealer anvendelse.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, der er i overensstemmelse med de frivilligt udtagne arealers særlige beskaffenhed, for at sikre, at de holdes i god landbrugs- og miljømæssig tilstand, og at miljøet beskyttes.

AFDELING 5

Meddelelser

Artikel 69

Meddelelser

1.   Medlemsstaterne sender Kommissionen oplysningerne i henhold til bilag IX i det deri beskrevne standardiserede format efter produktionsregion, basisareal og land i henhold til tidsplanen i artikel 3.

2.   Når der konstateres overskridelser af de i artikel 59 og 60 nævnte arealer, fastsætter den pågældende medlemsstat omgående og senest den 15. november det pågældende år den definitive overskridelsesprocent og meddeler den til Kommissionen senest den 1. december det pågældende år. De data, der er lagt til grund for beregningen af overskridelsesprocenten for et basisareal, meddeles ved hjælp af skemaet i bilag VI.

3.   Såfremt overskridelsesprocenten fordeles i overensstemmelse med artikel 102, stk. 5, og artikel 105, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, meddeler medlemsstaten Kommissionen denne fordeling senest den 15. november.

4.   Hvis artikel 63 finder anvendelse, meddeler den pågældende medlemsstat Kommissionen den definitive nedsættelsesprocent senest den 1. december det pågældende år.

KAPITEL 12

PRÆMIER FOR FÅR OG GEDER

AFDELING 1

Direkte betalinger

Artikel 70

Ansøgninger og periode, hvori dyrene skal holdes på bedriften

1.   Foruden at opfylde kravene i henhold til det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, jf. afsnit II, kapitel 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, (»det integrerede system«) skal landbrugerne i deres ansøgning om fåre- og gedepræmie og tillægspræmie anføre, hvorvidt de afsætter fåremælk eller fåremælksprodukter i det år, for hvilket der ansøges om præmie.

2.   Ansøgninger om præmie til landbrugere, der holder moderfår og/eller -geder, indgives til den ansvarlige myndighed i løbet af en bestemt periode, der fastsættes af den pågældende medlemsstat, og som tidligst begynder den 1. november forud for og senest slutter den 30. april efter påbegyndelsen af det år, hvor hvilket ansøgningerne indgives.

For Nordirland kan Det Forenede Kongerige dog fastsætte en periode, der afviger fra den, som fastsættes for Storbritannien.

3.   Den periode, der omhandles i artikel 115, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, hvori landbrugeren forpligter sig til på sin bedrift at holde det antal moderfår og/eller -geder, som der ansøges om præmie for, er på 100 dage fra den første dag efter udløbet af den i stk. 2 nævnte ansøgningsperiode.

Artikel 71

Områder, der er berettigede til gedepræmie

Kriterierne i artikel 113, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 er opfyldt i de områder, der er anført i bilag X.

Medlemsstaterne kontrollerer dog regelmæssigt, om disse kriterier fortsat er opfyldt i alle de områder i bilag X, der henhører under deres respektive områder. På grundlag af denne vurdering meddeler medlemsstaterne Kommissionen, om der eventuelt er behov for at ændre bilag X, inden den 31. juli året forud for det år, som ændringen skal gælde for. I meddelelsen skal det bl.a. anføres, hvilke områder eller dele af områder i bilag X der ikke længere opfylder kriterierne i artikel 113, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, tillige med de områder, der eventuelt opfylder disse kriterier, men endnu ikke er opført i bilag X. Når det gælder disse potentielle nye områder, giver medlemsstaterne Kommissionen en detaljeret begrundelse for deres forslag.

Artikel 72

Ansøgning om tillægspræmie og gedepræmie

1.   For at opnå tillægspræmie eller gedepræmie skal en landbruger, hvis bedrift for mindst 50 %, men under 100 % af det udnyttede landbrugsareals vedkommende er beliggende i områder som omhandlet i artikel 114, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller i områder, der er opført i bilag X til nærværende forordning, forelægge en eller flere erklæringer med angivelse af arealernes beliggenhed i henhold til stk. 2 og 3 i denne artikel.

2.   En landbruger, der hvert år skal indgive en erklæring om det samlede udnyttede landbrugsareal på sin bedrift i forbindelse med indgivelsen af en støtteansøgning, jf. artikel 22, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal i denne erklæring anføre de landbrugsparceller, der ligger i områder som omhandlet i artikel 114, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller i områder, der er opført i bilag X til nærværende forordning.

En landbruger, som ikke har pligt til at afgive den i første afsnit omhandlede erklæring, skal hvert år afgive en særlig erklæring og i den forbindelse eventuelt anvende systemet til identifikation af landbrugsparceller som fastsat i henhold til det integrerede system.

I den særlige erklæring angiver landbrugeren beliggenheden af samtlige de arealer, han ejer, forpagter eller bruger i henhold til en hvilken som helst aftale, med angivelse af deres størrelse og af de parceller, der anvendes til landbrugsformål, og som ligger i områder som omhandlet i artikel 114, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller i områder, der er opført i bilag X til nærværende forordning. Medlemsstaterne kan fastsætte, at den særlige erklæring skal indgå i ansøgningen om moderfårspræmie og/eller gedepræmie. Medlemsstaterne kan også kræve, at den særlige erklæring afgives på en blanket til ansøgning om enkeltbetaling.

3.   Den ansvarlige nationale myndighed kan kræve, at der fremlægges et skøde, en forpagtningskontrakt eller en skriftlig aftale mellem landbrugere og eventuelt en attest fra den lokale eller regionale myndighed, der har stillet de arealer, der anvendes til landbrugsformål, til rådighed for den pågældende landbruger. Attesten skal indeholde oplysninger om størrelsen af det areal, der er stillet til rådighed for landbrugeren, og de parceller, der ligger i områder som omhandlet i artikel 114, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller i områder, som er opført i bilag X til nærværende forordning.

Artikel 73

Landbrugere, der foretager græsningsskifte

1.   Præmieansøgninger fra landbrugere, der er etableret i et af de geografiske områder, som omhandles i artikel 114, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003, og som ønsker at modtage tillægspræmien, skal indeholde oplysning om:

a)	det eller de steder, hvor græsningsskiftet vil finde sted i det indeværende år

b)	den periode på mindst 90 dage, der er nævnt i artikel 114, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003, og er fastsat for det indeværende år.

2.   Medmindre der foreligger force majeure, eller der har gjort sig behørigt begrundede naturbetingede omstændigheder gældende, som påvirker flokkens eksistens, skal de i stk. 1 omhandlede landbrugeres præmieansøgninger ledsages af dokumenter, der attesterer, at der blev foretaget græsningsskifte i de to foregående år, herunder en attest fra den lokale eller regionale myndighed på stedet for græsningsskiftet, hvori det bekræftes, at græsningsskiftet rent faktisk har fundet sted i mindst 90 dage i træk.

Medlemsstaterne skal, når de udfører administrativ kontrol af ansøgningerne, kontrollere, at stedet for græsningsskifte, der er anført i præmieansøgningen, rent faktisk ligger i et område som omhandlet i artikel 114, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Artikel 74

Præmieberettigelse

1.   Præmierne udbetales til landbrugerne på basis af det tilstedeværende antal moderfår og/eller -geder på bedriften i hele den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften, jf. artikel 70, stk. 3.

2.   Dyr, som opfylder betingelserne ifølge definitionerne i artikel 112 i forordning (EF) nr. 1782/2003 den sidste dag i den periode, dyrene skal holdes på bedriften, betragtes som præmieberettigede.

Artikel 75

Fortegnelse over landbrugere, der afsætter fåremælk eller fåremælksprodukter

Senest på tredivtedagen i den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften, udarbejder medlemsstaterne for hvert år en fortegnelse over de landbrugere, der afsætter fåremælk eller fåremælksprodukter, på grundlag af landbrugernes erklæringer som omhandlet i artikel 70, stk. 1.

Ved udarbejdelsen af fortegnelsen tager medlemsstaterne hensyn til kontrolresultater og enhver anden informationskilde, som den ansvarlige myndighed råder over, herunder oplysninger fra forarbejderne eller distributørerne om landbrugernes afsætning af fåremælk og fåremælksprodukter.

Artikel 76

Meddelelse

1.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende:

a)	senest den 31. juli hvert år: oplysningerne om de præmieansøgninger, der er indgivet for det indeværende år, på den formular, der er vist i bilag XI

b)	senest den 31. juli hvert år: antallet af og beløbet for de præmier, der blev udbetalt det foregående år efter en eventuel nedsættelse af støtten, jf. artikel 120 i forordning (EF) nr. 1782/2003, på den formular, der er vist i bilag XII til nærværende forordning

c)	senest den 31. oktober hvert år: eventuelle ændringer af listen over geografiske områder, hvor der foretages græsningsskifte, jf. artikel 114, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 og artikel 73 i nærværende forordning.

Oplysningerne i henhold til første afsnit stilles til rådighed for de nationale organer, der er ansvarlige for udarbejdelsen af officielle statistikker i fåre- og gedekødssektoren, efter anmodning herom.

2.   Sker der ændringer i de oplysninger, der kræves efter stk. 1, især som følge af kontrol eller korrektioner eller forbedringer af tidligere tal, skal Kommissionen have tilsendt de ajourførte oplysninger senest en måned efter, at ændringerne er sket.

AFDELING 2

Lofter, reserver og overdragelser

Artikel 77

Gratis tildelte præmierettigheder

En landbruger, der gratis har fået tildelt præmierettigheder fra den nationale reserve, har ikke ret til endeligt og/eller midlertidigt at overdrage sine rettigheder i en periode på tre år fra datoen for tildelingen af disse rettigheder, medmindre der er tale om behørigt begrundede undtagelsestilfælde.

Artikel 78

Udnyttelse af rettigheder

1.   En landbruger, der er i besiddelse af rettigheder, kan udnytte dem ved selv at gøre brug af dem og/eller ved midlertidigt at overdrage dem til en anden landbruger.

2.   Hvis en landbruger ikke hvert år har overholdt den minimumsprocentsats for udnyttelse af sine rettigheder, der er fastsat efter stk. 4, overføres den uudnyttede del til den nationale reserve, medmindre:

a)	landbrugeren højst har 20 præmierettigheder og ikke har overholdt minimumsprocentsatsen for udnyttelse af sine rettigheder i to kalenderår i træk, i hvilket tilfælde den del, der ikke blev udnyttet det sidste kalenderår, overføres til den nationale reserve

b)	landbrugeren deltager i et ekstensiveringsprogram, som Kommissionen har godkendt

c)	landbrugeren deltager i en ordning for førtidspensionering, som Kommissionen har godkendt, og som ikke forpligter til endelig og/eller midlertidig overdragelse af rettigheder

d)	der foreligger et behørigt begrundet undtagelsestilfælde.

3.   Midlertidig overdragelse kan kun gælde hele år og skal mindst omfatte det antal dyr, der er fastsat i artikel 79, stk. 1. Ved udgangen af hver periode for midlertidig overdragelse, der ikke må overstige tre på hinanden følgende år, generhverver en landbruger, medmindre der er sket endelig overdragelse, alle sine rettigheder og skal gøre brug af dem i mindst to på hinanden følgende år. Udnytter landbrugeren ikke selv sine rettigheder med mindst den minimumsprocentsats, der er fastsat efter stk. 4, i hvert af de to år, inddrager medlemsstaten, medmindre der foreligger et behørigt begrundet undtagelsestilfælde, hvert år de rettigheder, landbrugeren ikke har udnyttet, og overfører dem til den nationale reserve.

For landbrugere, der deltager i ordninger for førtidspensionering, som Kommissionen har godkendt, kan medlemsstaterne dog fastsætte en samlet varighed af den midlertidige overdragelse på grundlag af disse ordninger.

De landbrugere, der har forpligtet sig til at deltage i et ekstensiveringsprogram efter den i artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 (34) omhandlede foranstaltning eller i et ekstensiveringsprogram efter artikel 22 og 23 i forordning (EF) nr. 1257/1999, må ikke midlertidigt og/eller endeligt overdrage deres rettigheder, så længe deres forpligtelse varer. Denne bestemmelse gælder dog ikke, såfremt programmet gør det muligt endeligt og/eller midlertidigt at overdrage rettigheder til landbrugere, hvis deltagelse i andre foranstaltninger end dem, der er nævnt i dette afsnit, forudsætter erhvervelse af rettigheder.

4.   Minimumsprocentsatsen for udnyttelse af præmierettigheder fastsættes til 70 %.

Medlemsstaterne kan dog forhøje denne procentsats op til 100 %. De underretter forinden Kommissionen om den procentsats, de har til hensigt at anvende.

Artikel 79

Endelig og midlertidig overdragelse af rettigheder

1.   Medlemsstaterne kan ud fra deres produktionsstrukturer fastsætte et minimumsantal præmierettigheder, der kan overdrages delvis uden overdragelse af bedriften. Dette minimum må ikke overstige ti præmierettigheder.

2.   Endelig og midlertidig overdragelse af præmierettigheder får først virkning, når medlemsstatens ansvarlige myndigheder er blevet underrettet herom af både den landbruger, der overdrager rettighederne endeligt og/eller midlertidigt, og af den landbruger, der modtager dem.

En sådan underretning skal ske inden for en frist, der fastsættes af medlemsstaten, og senest på den dato, hvor præmieansøgningsperioden udløber i den pågældende medlemsstat, undtagen i de tilfælde, hvor overdragelsen af rettigheder sker i forbindelse med arv. Den landbruger, der modtager rettighederne, skal i så fald kunne fremlægge retlige dokumenter, som godtgør, at han eller hun har arvet rettighederne efter den afdøde landbruger.

3.   Ved overdragelse uden overdragelse af bedriften kan det antal rettigheder, der uden godtgørelse overføres til den nationale reserve, under ingen omstændigheder være mindre end én.

Artikel 80

Ændring af det individuelle loft

I tilfælde af endelig eller midlertidig overdragelse af præmierettigheder fastlægger medlemsstaterne det nye individuelle loft og underretter de pågældende landbrugere om antallet af deres præmierettigheder senest 60 dage efter den sidste dag i den periode, hvor landbrugeren indgav sin præmieansøgning.

Stk. 1 anvendes ikke, såfremt overdragelsen sker i forbindelse med arv, jf. artikel 79, stk. 2.

Artikel 81

Landbrugere, der ikke ejer de arealer, de anvender

Landbrugere, der kun driver offentlige eller fælles arealer, og som beslutter at ophøre med at anvende disse arealer til græsning og at overdrage alle deres rettigheder til en anden landbruger, sidestilles med landbrugere, som sælger eller overdrager deres bedrift. I alle andre tilfælde sidestilles sådanne landbrugere med landbrugere, der kun overdrager deres præmierettigheder.

Artikel 82

Overdragelse via den nationale reserve

Hvis en medlemsstat fastsætter, at overdragelse af rettigheder skal ske via den nationale reserve, anvender medlemsstaten nationale bestemmelser, som svarer til dem, der er fastsat i dette kapitel. I sådanne tilfælde gælder desuden følgende:

a)	medlemsstaterne kan fastsætte, at midlertidig overdragelse sker via den nationale reserve

b)

overførsel til reserven i forbindelse med overdragelse af præmierettigheder eller midlertidig overdragelse i henhold til litra a) får først virkning, når medlemsstatens ansvarlige myndigheder har underrettet den landbruger, der overdrager rettighederne endeligt og/eller midlertidigt, herom, og overførsel fra reserven til en anden landbruger får først virkning, når myndighederne har underrettet landbrugeren herom.

De nationale bestemmelser i henhold til stk. 1 skal desuden sikre, at medlemsstaten for den del af rettighederne, som ikke er omfattet af artikel 117, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, yder en betaling svarende til den, der kunne opnås ved direkte overdragelse mellem landbrugere, idet der tages hensyn til udviklingen i den pågældende medlemsstats produktion. Denne betaling er den samme som den, der skal erlægges af en landbruger, som modtager tilsvarende rettigheder fra den nationale reserve.

Artikel 83

Beregning af individuelle lofter

Der anvendes kun hele tal ved de første beregninger og senere justeringer af individuelle lofter over præmierettigheder.

Er slutresultatet af beregningerne ikke et helt tal, afrundes til nærmeste hele tal. Ligger beregningsresultatet midt imellem to hele tal, rundes der op til det højeste hele tal.

Artikel 84

Meddelelse

1.   Senest den 1. marts 2005 meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvor stor en del af de overdragne præmierettigheder der skal afgives til den nationale reserve i henhold til artikel 117, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, og i givet fald om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 117, stk. 3, i nævnte forordning, og inden den 1. januar hvert år om eventuelle ændringer heraf.

2.   Senest den 30. april hvert år meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende ved hjælp af skemaet i bilag XIII og XIV:

a)	antallet af præmierettigheder, der det foregående år uden godtgørelse blev tilbageført til den nationale reserve som følge af overdragelse af rettigheder uden overdragelse af bedriften

b)	antallet af uudnyttede præmierettigheder, jf. artikel 118, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, der det foregående år blev overført til den nationale reserve

c)	antallet af rettigheder, der det foregående år blev tildelt efter artikel 118, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003

d)	antallet af præmierettigheder, der det foregående år blev tildelt landbrugere i ugunstigt stillede områder fra den nationale reserve

e)	datoerne vedrørende perioderne og fristerne for overdragelse af rettigheder og for præmieansøgninger.

AFDELING 3

Supplerende betalinger

Artikel 85

Supplerende betalinger

Medlemsstater, der anvender artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003, giver Kommissionen oplysninger om deres nationale ordninger for ydelse af supplerende betalinger i henhold til artikel 119 i nævnte forordning. Oplysningerne skal, hvis det er relevant, især omfatte følgende:

a)	når det gælder betalinger pr. dyr: i) vejledende beløb pr. dyr og udbetalingsordninger ii) vejledende overslag over de samlede udgifter og det berørte antal dyr iii) særlige krav med hensyn til belægningsgrad iv) andre oplysninger om gennemførelsesbestemmelserne

b)	når det gælder arealbetalinger, om nødvendigt: i) beregning af de regionale basisarealer ii) vejledende beløb pr. ha iii) vejledende overslag over de samlede udgifter og antallet af berørte hektar iv) andre oplysninger om gennemførelsesbestemmelserne

c)	nærmere oplysninger om andre ordninger, der er indført for supplerende betalinger.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle ændringer af ordningerne senest en måned efter, at ændringerne har fundet sted.

AFDELING 4

Almindelige bestemmelser

Artikel 86

Omregning til national valuta

Den udløsende begivenhed, der er bestemmende for vekselkursens anvendelse på de præmier og betalinger, som er omhandlet i artikel 113, 114 og 119 i forordning (EF) nr. 1782/2003, er begyndelsen af det kalenderår, præmien eller betalingen vedrører.

Den anvendte vekselkurs skal være gennemsnittet, beregnet pro rata temporis, af de gældende vekselkurser i december måned forud for datoen for den udløsende begivenhed. Kursen fastsættes af Kommissionen i den måned, der følger efter datoen for den udløsende begivenhed.

KAPITEL 13

BETALINGER I FORBINDELSE MED OKSEKØD

AFDELING 1

Særlig præmie

(Artikel 123 i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Artikel 87

Ansøgninger

1.   Ud over at opfylde de krav, der stilles i forbindelse med det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, skal en ansøgning om direkte betalinger, jf. artikel 22 i forordning (EF) nr. 1782/2003, indeholde følgende:

a)	en opdeling af antallet af dyr efter aldersgruppe

b)	henvisninger til de pas eller administrative dokumenter, der følger de dyr, som ansøgningen vedrører.

2.   Der kan kun indgives en ansøgning for dyr, som på den dato, der indleder den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften:

a)	når det gælder tyre er mindst 7 måneder gamle

b)	når det gælder stude: i) er mindst 7 og højst 19 måneder gamle for den første aldersgruppe ii) er mindst 20 måneder gamle for den anden aldersgruppe.

Artikel 88

Præmiens ydelse

For dyr, som der ikke er ydet særlig præmie for, enten fordi der er foretaget en forholdsmæssig nedsættelse som fastsat i artikel 123, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller fordi bestemmelsen om belægningsgraden, jf. artikel 131 i nævnte forordning, er blevet anvendt, kan der ikke længere indgives en ansøgning om præmie for samme aldersgruppe, idet de betragtes som dyr, der er ydet præmie for.

Artikel 89

Pas og administrative dokumenter

1.   Foreligger passet ikke, jf. betingelserne i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1760/2000, erstattes det af et nationalt administrativt dokument som fastsat i artikel 123, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2.   Medlemsstatens ansvarlige myndigheder sørger for, at passet eller det administrative dokument sikrer, at der kun ydes en enkelt præmie pr. dyr og pr. aldersgruppe. Med henblik herpå yder medlemsstaterne hinanden den nødvendige bistand.

3.   Medlemsstaterne kan fastsætte, at det nationale administrative dokument, der er nævnt i stk. 1, har form af:

a)	et dokument, der følger hvert enkelt dyr

b)	en samlet fortegnelse, som landbrugeren fører, og som indeholder alle de oplysninger, der er fastsat for det administrative dokument, på betingelse af, at dyrene fra første ansøgnings indgivelse holdes hos samme landbruger, indtil de markedsføres med henblik på slagtning

c)

en samlet fortegnelse, som centralmyndigheden fører, og som indeholder alle de oplysninger, der er fastsat for det administrative dokument, på betingelse af, at den medlemsstat eller den region i en medlemsstat, der gør brug af denne mulighed, gennemfører kontrol på stedet af alle dyr, som er omfattet af en ansøgning, kontrol af flytning af disse dyr samt varig mærkning af alle kontrollerede dyr, hvilket landbrugerne skal acceptere

d)

en samlet fortegnelse, som centralmyndigheden fører, og som indeholder alle de oplysninger, der er fastsat for det administrative dokument, på betingelse af, at medlemsstaten træffer de nødvendige foranstaltninger for at undgå dobbelt udbetaling af præmien for samme aldersgruppe og efter anmodning straks giver oplysning om status med hensyn til præmieydelse for hvert dyr.

4.   De medlemsstater, der beslutter at gøre brug af en eller flere af de muligheder, der er fastsat i stk. 3, underretter i god tid Kommissionen herom og sender den de pågældende gennemførelsesbestemmelser.

I forbindelse med stk. 3, litra c), anses kun Storbritannien og Nordirland for regioner i en medlemsstat.

Artikel 90

Periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften

Den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften, jf. artikel 123, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003, begynder dagen efter datoen for ansøgningens indgivelse og varer to måneder.

Medlemsstaterne kan dog bestemme, at landbrugeren kan fastlægge andre begyndelsesdatoer, forudsat at de ikke begynder mere end to måneder efter datoen for ansøgningens indgivelse.

Artikel 91

Regionale lofter

1.   Fører den forholdsmæssige nedsættelse, der er fastsat i artikel 123, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, ikke til et helt tal for de præmieberettigede dyr, ydes der for decimalen en tilsvarende del af præmiens enhedsbeløb. I denne forbindelse tages kun den første decimal i betragtning.

2.   Beslutter medlemsstaterne at indføre særskilte regioner, jf. definitionen i artikel 122, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller ændre bestående regioner på deres område, underretter de Kommissionen herom inden den 1. januar i det pågældende år, idet de samtidig angiver regionernes afgrænsning og de pågældende lofter. Alle senere ændringer skal meddeles Kommissionen inden den 1. januar i det pågældende år.

Artikel 92

Lofter for antallet af dyr pr. bedrift

1.   Ændrer en medlemsstat det loft på 90 kreaturer pr. bedrift og pr. aldersgruppe, der er nævnt i artikel 123, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, eller afviger fra det, underretter den Kommissionen herom inden den 1. januar i det pågældende kalenderår.

Fastlægger en medlemsstat et minimumsantal af dyr pr. bedrift, under hvilket den forholdsmæssige nedsættelse ikke foretages, underretter den Kommissionen herom inden den 1. januar i det pågældende kalenderår.

2.   Alle senere ændringer i anvendelsen af stk. 1 skal meddeles Kommissionen inden den 1. januar i det pågældende år.

Artikel 93

Præmiens ydelse ved slagtning

1.   Medlemsstaterne kan yde den særlige præmie ved slagtning:

a)	for tyre i en eneste aldersgruppe

b)	for stude i første eller anden aldersgruppe eller ved samlet udbetaling af præmierne for de to aldersgrupper.

2.   Medlemsstater, der har besluttet at yde den særlige præmie ved slagtning efter stk. 1, fastsætter, at præmien også ydes, når præmieberettigede dyr forsendes til en anden medlemsstat eller eksporteres til et tredjeland.

3.   Hvis en medlemsstat har besluttet at yde den særlige præmie ved slagtning efter stk. 1, finder denne afdeling og artikel 120 samt artikel 121, stk. 1 og 2, med de fornødne ændringer anvendelse på præmieydelsen.

4.   Støtteansøgningen skal ud over oplysningerne i artikel 121, stk. 1, indeholde oplysning om, hvorvidt dyret er en tyr eller en stud, og være ledsaget af et dokument med de angivelser, der er nødvendige med henblik på artikel 89, stk. 2. Medlemsstaten kan selv vælge, hvilket af følgende dokumenter det skal være:

a)	passet eller et eksemplar af passet, hvis den benyttede model omfatter flere eksemplarer

b)

en kopi af passet, hvis den benyttede pasmodel kun omfatter et enkelt eksemplar, der skal returneres til den myndighed, der er ansvarlig for anvendelsen af artikel 6 i forordning (EF) nr. 1760/2000; i så fald træffer medlemsstaten foranstaltninger til at sikre, at oplysningerne på kopien svarer til oplysningerne i originalen

c)	det nationale administrative dokument, hvis passet ikke foreligger, jf. betingelserne i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1760/2000.

Medlemsstaterne kan suspendere anvendelsen af det nationale administrative dokument. I så fald træffer de de nødvendige foranstaltninger for at undgå dobbelt udbetaling af præmien for den samme aldersgruppe for dyr, der har været handlet mellem medlemsstaterne.

Hvis de elektroniske databaser, der er fastsat i artikel 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1760/2000, efter medlemsstatens opfattelse indeholder de nødvendige oplysninger til at sikre, at der kun ydes en enkelt præmie pr. dyr og pr. aldersgruppe, behøver støtteansøgningen ikke at være ledsaget af det i første afsnit omhandlede dokument.

Uanset første afsnit i nærværende stykke træffer en medlemsstat, hvis den gør brug af den i artikel 121, stk. 2, første afsnit, omhandlede mulighed for at afstå fra støtteansøgning, de nødvendige foranstaltninger til, at landbrugeren kan angive, for hvilke dyr han anmoder om den særlige præmie.

5.   For tyre skal slagtebeviset indeholde oplysning om slagtekroppens vægt.

6.   Forsendes et dyr, føres der bevis for forsendelsen ved en erklæring fra afsenderen, der bl.a. angiver den medlemsstat, som dyret forsendes til.

I så fald skal støtteansøgningen indeholde følgende:

a)	afsenderens navn og adresse (eller en tilsvarende kode)

b)	dyrenes identifikationsnumre

c)	en erklæring om, at dyret er mindst ni måneder gammelt.

Støtteansøgningen indgives, inden dyret forlader den pågældende medlemsstats område, og beviset for forsendelsen fremlægges senest tre måneder efter den dato, hvor dyret forlod medlemsstatens område.

Artikel 94

Særlige forhold i forbindelse med ordningen for ydelse af præmie

1.   Uanset artikel 90 udbetales præmien til den landbruger, der har holdt dyret på sin bedrift i en periode på mindst to måneder, som slutter mindre end en måned inden slagte- eller forsendelsesdatoen eller mindre end to måneder inden datoen for eksport af dyret.

Når det gælder stude

a)	kan præmien for den første aldersgruppe kun udbetales, hvis landbrugeren har holdt dyret på sin bedrift i en periode på mindst to måneder, idet dyret i denne periode skal have været mindst 7 måneder og under 22 måneder gammelt

b)	kan præmien for den anden aldersgruppe kun udbetales, hvis landbrugeren har holdt dyret, der skal være mindst 20 måneder gammelt, på sin bedrift i en periode på mindst to måneder

c)	kan præmierne for de to aldersgrupper kun udbetales sammen, hvis landbrugeren har holdt dyret på sin bedrift i mindst fire måneder i træk under overholdelse af de i litra a) og b) fastsatte aldersbetingelser

d)	er det kun præmien for den anden aldersgruppe, der kan udbetales, hvis dyret allerede var 19 måneder gammelt, da det blev forsendt fra en anden medlemsstat.

2.   Ved beregningen af belægningsgraden, jf. artikel 131 i forordning (EF) nr. 1782/2003, medregnes alle dyr, for hvilke der indgives en samlet ansøgning for de to aldersgrupper, to gange.

3.   Slagtekroppens vægt bestemmes på grundlag af en slagtekrop som defineret i artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 1208/81 (35).

Afviger slagtekroppens præsentation fra nævnte definition, anvendes korrektionerne i bilaget til Kommissionens forordning (EØF) nr. 563/82 (36).

Sker slagtningen på et slagteri, der ikke er forpligtet til at anvende EF-handelsklasseskemaet for slagtekroppe af voksent kvæg, kan medlemsstaten tillade, at vægten bestemmes på grundlag af det slagtede dyrs levende vægt. I så fald anses slagtekroppens vægt for at være lig med eller over 185 kg, hvis dyrets levende vægt var lig med eller over 340 kg.

Artikel 95

Meddelelse

Medlemsstater, der beslutter at anvende artikel 93, giver inden begyndelsen af det pågældende kalenderår Kommissionen meddelelse om en sådan beslutning eller om eventuelle senere ændringer heraf og sender den de pågældende gennemførelsesbestemmelser.

AFDELING 2

Sæsonpræmie

(Artikel 124 i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Artikel 96

Ordningens anvendelse

Kommissionen afgør senest den 1. september hvert kalenderår, i hvilke medlemsstater sæsonpræmien kan ydes for det følgende kalenderår.

Beslutter medlemsstaterne at anvende artikel 124, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, underretter de senest den 1. januar i kalenderåret for ydelse af præmien Kommissionen herom.

Artikel 97

Retten til præmie

1.   Sæsonpræmien kan kun ydes for stude, som der allerede er ydet særlig præmie for, eller som i henhold til artikel 88 anses for at have modtaget den særlige præmie, i en medlemsstat, hvor sæsonpræmien anvendes, hvis dyrene er slagtet i en medlemsstat, hvor sæsonpræmien anvendes.

2.   Der kan kun ydes sæsonpræmie til den landbruger, der som den sidste har holdt dyret på sin bedrift inden slagtningen.

Artikel 98

Ansøgninger

1.   Landbrugeren indgiver sin ansøgning til den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor hans bedrift er beliggende.

2.   Ansøgningen udarbejdes i overensstemmelse med artikel 93, stk. 4, og artikel 121, der anvendes med de fornødne ændringer.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kontrollere, om den særlige præmie er ydet, og de gennemfører regelmæssig og uanmeldt kontrol af de i artikel 121 fastlagte attester.

AFDELING 3

Ammekopræmie

(Artikel 125-129 i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Artikel 99

Køer af kødrace

I forbindelse med artikel 122, litra d), og artikel 129, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 betragtes køer af de kvægracer, der er anført i bilag XV til nærværende forordning, ikke som køer, der tilhører en kødrace.

Artikel 100

Individuel maksimumsreferencemængde

1.   Ændrer en medlemsstat det i artikel 125, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 nævnte maksimum på 120 000 kg individuel referencemængde eller fraviger det, underretter den Kommissionen herom inden den 1. januar i det pågældende kalenderår.

2.   Alle senere ændringer i anvendelsen af stk. 1 skal meddeles Kommissionen inden den 1. januar i det pågældende år.

Artikel 101

Periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften

Den i artikel 125, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 fastsatte periode på seks måneder, hvor dyrene skal holdes på bedriften, begynder dagen efter datoen for ansøgningens indgivelse.

Artikel 102

Ansøgninger

1.   Medmindre andet følger af de krav, der stilles i forbindelse med det integrerede system, skal ansøgningen om direkte betalinger, jf. artikel 22 i forordning (EF) nr. 1782/2003, når der ansøges om præmie efter artikel 125, stk. 2, litra b), i samme forordning, omfatte følgende:

a)

en erklæring fra producenten med oplysning om den individuelle referencemælkemængde, han har til rådighed pr. 31. marts før begyndelsen af den tolvmånedersperiode for anvendelse af tillægsafgiftsordningen, som begynder i det pågældende kalenderår; er denne mængde ikke kendt på datoen for ansøgningens indgivelse, meddeles mængden til den ansvarlige myndighed snarest muligt

b)	et tilsagn fra landbrugeren om, at han ikke vil forøge sin individuelle referencemængde ud over det kvantitative loft, der er fastsat i artikel 125, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003, i den tolvmånedersperiode, der begynder på datoen for ansøgningens indgivelse.

Litra b) anvendes ikke, hvis medlemsstaten har ophævet nævnte kvantitative loft.

2.   Ansøgninger skal indgives inden for en af medlemsstaten fastsat samlet periode på seks måneder i løbet af et kalenderår.

Medlemsstaten kan fastsætte særskilte perioder for indgivelse inden for denne samlede periode.

Artikel 103

Gennemsnitlig mælkeydelse

Den gennemsnitlige mælkeydelse beregnes på grundlag af de gennemsnitlige ydelser, der er anført i bilag XVI. En medlemsstat kan dog til denne beregning anvende et dokument, som den har anerkendt, og som bekræfter den gennemsnitlige mælkeydelse for landbrugerens malkekvægbesætning.

Artikel 104

Supplerende national præmie

1.   Der kan kun ydes en supplerende national ammekopræmie, jf. artikel 125, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, til landbrugere, der for samme kalenderår modtager ammekopræmie.

Den supplerende nationale ammekopræmie ydes for højst det antal dyr, der er berettiget til ammekopræmie, eventuelt efter anvendelse af den forholdsmæssige nedsættelse, der er fastsat i artikel 129, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2.   Medlemsstaterne kan fastsætte yderligere betingelser for ydelse af den supplerende nationale ammekopræmie. De underretter Kommissionen herom i god tid, inden disse betingelser bringes i anvendelse.

3.   Kommissionen afgør senest den 1. september i hvert kalenderår, hvilke medlemsstater der opfylder betingelserne i artikel 125, stk. 5, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Artikel 105

Individuelle lofter

Medlemsstaterne fastsætter et individuelt loft for hver landbruger i henhold til artikel 126, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Artikel 106

Meddelelser

1.   Medlemsstaterne meddeler senest den 1. marts 2005 Kommissionen eventuelle ændringer i procedurerne til nedsættelse af de individuelle lofter i henhold til artikel 126, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen følgende:

a)	senest den 1. marts 2005 eventuelle ændringer af måden til beregning af nedsættelsen, jf. artikel 127, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

b)	inden den 1. januar hvert år eventuelle ændringer af foranstaltninger truffet i henhold til artikel 127, stk. 2, litra a), i samme forordning.

3.   Medlemsstaterne meddeler senest den 1. marts hvert år ved hjælp af skemaet i del 3 i bilag XVIII Kommissionen de foreløbige oplysninger og senest den 31. juli hvert år de endelige oplysninger om:

a)	det antal præmierettigheder, der i det foregående kalenderår uden godtgørelse blev overført til den nationale reserve som følge af overførsel af rettigheder uden overdragelse af bedriften

b)	antallet af de i artikel 109, stk. 2, omhandlede uudnyttede præmierettigheder, der i det foregående kalenderår blev overført til den nationale reserve

c)	det antal rettigheder, der i det foregående kalenderår blev tildelt efter artikel 128, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Artikel 107

Gratis tildelte præmierettigheder

Medmindre der er tale om behørigt begrundede undtagelsestilfælde, har en landbruger, der gratis har fået tildelt præmierettigheder fra den nationale reserve, ikke ret til endeligt og/eller midlertidigt at overdrage sine rettigheder i de følgende tre kalenderår.

Artikel 108

Udnyttelse af rettigheder

1.   En landbruger, der er i besiddelse af rettigheder, kan udnytte dem ved selv at gøre brug af dem og/eller ved midlertidigt at overdrage dem til en anden producent.

2.   Gør en landbruger ikke hvert kalenderår brug af sine rettigheder med mindst den minimumsprocentsats, der er fastsat efter stk. 4, overføres den uudnyttede del til den nationale reserve, medmindre:

—

landbrugeren er i besiddelse af højst syv præmierettigheder; gør en landbruger ikke brug af sine rettigheder med mindst den minimumsprocentsats, der er fastsat efter stk. 4, i hvert af to på hinanden følgende kalenderår, overføres den del, der ikke blev udnyttet i det sidste kalenderår, til den nationale reserve

—	landbrugeren deltager i et ekstensiveringsprogram, som Kommissionen har godkendt

—	landbrugeren deltager i et program for førtidspensionering, som Kommissionen har godkendt, og som ikke forpligter til endelig og/eller midlertidig overdragelse af rettigheder eller

—	der foreligger et behørigt begrundet undtagelsestilfælde.

3.   Midlertidig overdragelse kan kun gælde hele kalenderår og skal mindst omfatte det antal dyr, der er fastsat i artikel 109, stk. 1. Ved udgangen af hver periode for midlertidig overdragelse, der ikke må overstige tre på hinanden følgende år, generhverver en landbruger, medmindre der er sket endelig overdragelse, alle sine rettigheder og skal selv gøre brug af dem i mindst to på hinanden følgende år. Udnytter landbrugeren ikke selv sine rettigheder med mindst den minimumsprocentsats, der er fastsat efter stk. 4, i hvert af de to ovennævnte år, inddrager medlemsstaten, bortset fra i behørigt begrundede undtagelsestilfælde, hvert år de rettigheder, der ikke udnyttes, og overfører dem til den nationale reserve.

For landbrugere, der deltager i programmer for førtidspensionering, som Kommissionen har godkendt, kan medlemsstaterne dog fastsætte en forlængelse af den samlede varighed for midlertidig overdragelse på grundlag af disse programmer.

De landbrugere, der har forpligtet sig til at deltage i et ekstensiveringsprogram efter den i artikel 2, stk. 1, litra c), i Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 (37) omhandlede foranstaltning eller i et ekstensiveringsprogram efter artikel 22 og 23 i forordning (EF) nr. 1257/1999 (38), må ikke midlertidigt eller endeligt overdrage deres rettigheder, så længe deres forpligtelse varer. Dette forbud gælder dog ikke, såfremt programmet gør det muligt endeligt og/eller midlertidigt at overdrage rettigheder til landbrugere, hvis deltagelse i andre foranstaltninger end de i nærværende afsnit omhandlede foranstaltninger forudsætter tildeling af rettigheder.

4.   Minimumsprocentsatsen for udnyttelse af præmierettigheder fastsættes til 70 %. Medlemsstaterne kan dog forhøje denne procentsats indtil 100 %.

Medlemsstaterne underretter på forhånd Kommissionen om den procentsats, som de har i sinde at anvende og om eventuelle ændringer af den.

Artikel 109

Endelig og midlertidig overdragelse af rettigheder

1.   Medlemsstaterne kan i forhold til deres produktionsstrukturer fastsætte et minimumsantal præmierettigheder, der kan overføres delvist uden overdragelse af bedrift. Dette minimum må ikke overstige fem præmierettigheder.

2.   Endelig og midlertidig overdragelse af præmierettigheder får først virkning, når medlemsstatens ansvarlige myndigheder er blevet underrettet herom af både den landbruger, der overdrager rettighederne endeligt og/eller midlertidigt, og af den, der modtager dem.

En sådan underretning skal ske inden for en frist, der fastsættes af medlemsstaten, og under alle omstændigheder senest, når den producent, der modtager rettighederne, indgiver præmieansøgningen, undtagen i de tilfælde, hvor overdragelsen af rettigheder sker i forbindelse med arv. Den landbruger, der modtager rettighederne, skal i så fald kunne fremlægge retlige dokumenter, som godtgør, at han eller hun har arvet rettighederne fra en afdød landbruger.

Artikel 110

Ændring af det individuelle loft

I tilfælde af endelig eller midlertidig overdragelse af præmierettigheder fastlægger medlemsstaterne det nye individuelle loft og underretter de pågældende landbrugere om antallet af deres præmierettigheder senest 60 dage efter den sidste dag i den periode, hvor landbrugeren indgav sin præmieansøgning.

Stk. 1 anvendes ikke, hvis overdragelsen sker i forbindelse med arv.

Artikel 111

Landbrugere, der ikke ejer de arealer, som de anvender

Landbrugere, der kun anvender offentlige eller fælles arealer, og som beslutter at ophøre med driften på disse arealer og overføre alle deres rettigheder til en anden landbruger, ligestilles med en landbruger, der sælger eller på anden måde overdrager sin bedrift. I alle andre tilfælde sidestilles sådanne landbrugere med landbrugere, der kun overfører deres præmierettigheder.

Artikel 112

Overførsel via den nationale reserve

Fastsætter en medlemsstat, at overførsel af rettigheder uden overdragelse af bedrift skal ske via den nationale reserve efter artikel 127, stk. 2, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvender den nationale bestemmelser svarende til bestemmelserne i artikel 109-111. Endvidere gælder følgende:

—	medlemsstaterne kan fastsætte, at midlertidig overdragelse skal ske via den nationale reserve

—

ved endelig overdragelse af præmierettigheder eller midlertidig overdragelse i medfør af første led får overførslen til reserven først virkning, når medlemsstatens ansvarlige myndigheder har underrettet den landbruger, der foretager den endelige og/eller midlertidige overdragelse, og overførslen fra reserven til en anden landbruger får først virkning, når disse myndigheder har underrettet denne.

Endvidere skal disse bestemmelser sikre, at medlemsstaten for den del af rettighederne, som ikke svarer til den i artikel 127, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 nævnte del, betaler et beløb, der svarer til det beløb, som en direkte overførsel mellem landbrugere ville have medført, navnlig under hensyntagen til udviklingen i produktionen i den pågældende medlemsstat. Betalingen skal være lig med det beløb, som kræves af landbrugere, der modtager tilsvarende rettigheder fra den nationale reserve.

Artikel 113

Delrettigheder

1.   Fører de beregninger, der skal foretages efter artikel 105-112, ikke til hele tal, tages der kun hensyn til første decimal.

2.   Medfører anvendelsen af denne afdeling, at der opstår delrettigheder til præmie enten for en landbruger eller for den nationale reserve, sammenlægges disse delrettigheder.

3.   Er en landbruger indehaver af en delrettighed, giver denne kun ret til den tilsvarende del af enhedsbeløbet for præmien og eventuelt for den supplerende nationale præmie, jf. artikel 104, og for ekstensiveringsbeløbet, jf. artikel 118.

Artikel 114

Særlig ordning for kvier

1.   Medlemsstater, der ønsker at udnytte den mulighed, der er fastsat i artikel 129, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, underretter Kommissionen herom og meddeler samtidig Kommissionen de data, der er nødvendige for at fastslå, om betingelserne i artikel 129, stk. 1, i samme forordning er opfyldt.

Endvidere meddeler de pågældende medlemsstater i givet fald det særlige loft, som de har fastsat.

Kommissionen afgør, hvilke medlemsstater der opfylder betingelserne i artikel 129, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Afgørelser, der er gældende på tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttræden, anvendes fortsat.

2.   Medlemsstater, der opfylder betingelserne i artikel 129, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, meddeler inden den 1. januar i det pågældende år Kommissionen eventuelle ændringer, som de måtte have foretaget af det særlige nationale loft.

3.   En medlemsstat, der anvender den særlige ordning, fastsætter kriterier for at sikre, at præmien udbetales til landbrugere, hvis kviebesætning er beregnet til fornyelse af kobesætninger. Disse kriterier kan bl.a. omfatte en aldersgrænse og/eller racebetingelser. Medlemsstaten underretter inden den 1. januar i det pågældende år Kommissionen om de fastsatte kriterier. Alle senere ændringer skal meddeles Kommissionen inden den 1. januar i det pågældende år.

4.   Fører anvendelsen af den forholdsmæssige nedsættelse som omhandlet i artikel 129, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 ikke til et helt antal præmieberettigede dyr, ydes der for decimalen en tilsvarende del af enhedsbeløbet for præmien og i givet fald for den i artikel 104 omhandlede supplerende nationale præmie og for det i artikel 118 omhandlede ekstensiveringsbeløb. I denne forbindelse tages kun den første decimal i betragtning.

5.   I en medlemsstat, der anvender den særlige ordning, skal den i artikel 125, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede forpligtelse vedrørende minimumsantallet af dyr, der skal holdes på bedriften, opfyldes 100 % enten for ammekøer, hvis landbrugeren har indgivet en ansøgning for ammekøer, eller for kvier, hvis landbrugeren har indgivet en ansøgning for kvier.

6.   Artikel 105-113 anvendes ikke i forbindelse med denne særlige ordning.

Artikel 115

Afrunding af antallet af dyr

Hvis beregningen af maksimumsantallet af kvier udtrykt i procent, jf. artikel 125, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, ikke fører til et helt tal, afrundes tallet nedad til nærmeste hele tal, hvis forskellen er under 0,5, og opad, hvis den er 0,5 og derover.

AFDELING 4

Fælles bestemmelser for den særlige præmie og ammekopræmien

Underafdeling 1

Almindelige bestemmelser

Artikel 116

Ansøgning om den særlige præmie og ammekopræmien

1.   Medlemsstaterne kan af administrative grunde fastsætte, at ansøgninger om direkte betalinger, jf. artikel 22 i forordning (EF) nr. 1782/2003, i forbindelse med den særlige præmie og ammekopræmien skal gælde et mindsteantal dyr, men dette antal må dog ikke overstige tre dyr.

2.   Med forbehold af artikel 102, stk. 2, og artikel 118c, stk. 2, kan medlemsstaterne fastlægge perioder og datoer for præmieansøgningernes indgivelse og det antal ansøgninger, som en landbruger må indgive pr. præmieordning pr. kalenderår.

Artikel 117

Belægningsgrad

1.   For hver landbruger, der for et givet kalenderår indgiver en ansøgning om direkte betalinger, jf. artikel 22 i forordning (EF) nr. 1782/2003, i forbindelse med den særlige præmie eller ammekopræmien, fastlægger de ansvarlige myndigheder det antal storkreaturer (SK), som svarer til det antal dyr, for hvilke der under hensyntagen til bedriftens foderareal kan ydes en særlig præmie eller en ammekopræmie.

2.   Ved bestemmelse af belægningsgraden, jf. artikel 131 i forordning (EF) nr. 1782/2003:

a)	tages der hensyn til den individuelle referencemælkemængde, der er til rådighed for landbrugeren pr. 31. marts før begyndelsen af den tolvmånedersperiode for anvendelse af tillægsafgiftsordningen, der begynder i det pågældende kalenderår

b)	beregnes det antal malkekøer, der kræves for at producere denne referencemængde, efter artikel 103 i nærværende forordning.

3.   Ved bestemmelse af antallet af præmieberettigede dyr

a)	multipliceres det antal hektarer, som er fastlagt efter reglerne i forbindelse med det integrerede system, med den belægningsgrad, der er omhandlet i artikel 131 i forordning (EF) nr. 1782/2003

b)	reduceres det således fremkomne tal med det antal SK, der svarer til det antal malkekøer, som kræves for at producere den referencemælkemængde, som landbrugeren har til rådighed

c)	reduceres det således fremkomne tal med det antal SK, som svarer til det antal får og/eller geder, som der er indgivet en præmieansøgning for.

Det således fremkomne sluttal udgør det maksimale antal SK, som den særlige præmie og ammekopræmien kan ydes for.

4.   Medlemsstaterne underretter hver enkelt berørt landbruger om den belægningsgrad, der er konstateret for hans vedkommende, og om det heraf følgende antal SK, der kan ydes en præmie for.

Underafdeling 2

Ekstensiveringsbeløbsordningen

(Artikel 132 i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Artikel 118

Deltagelse i ekstensiveringsbeløbsordningen

1.   For at opnå ekstensiveringsbeløbet skal landbrugeren i sin ansøgning om direkte betalinger, jf. artikel 22 i forordning (EF) nr. 1782/2003, angive, at han ønsker at deltage i ekstensiveringsbeløbsordningen.

2.   Dyr, der betragtes som dyr, der er ydet særlig præmie for, jf. artikel 88, giver ikke ret til ekstensiveringsbeløbet.

Artikel 118a

Fastlæggelse af belægningsgraden ved hjælp af optællinger

1.   For at kontrollere, om antallet af dyr, der er beregnet efter artikel 132, stk. 3, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003, er foreneligt med den eller de belægningsgrader, der er fastsat i artikel 132, stk. 2, i nævnte forordning, fastlægger medlemsstaten hvert år mindst fem datoer for optælling af dyr og underretter Kommissionen herom.

Medmindre en medlemsstat beslutter, at optællingsdatoerne er alle årets dage, skal disse datoer fordeles tilfældigt på en sådan måde, at de er repræsentative for hele året, og skal ændres hvert år, og hver optællingsdato skal fastlægges efterfølgende og meddeles landbrugeren tidligst to uger efter dens fastlæggelse.

2.   Dyrene kan optælles på optællingsdatoerne efter en af følgende metoder efter medlemsstatens valg:

a)

medlemsstaten kan anmode landbrugeren om inden en dato, som fastsættes af medlemsstaten, på grundlag af sin staldbog at oplyse antallet af SK eller antallet af dyr inden for hver af de to kategorier kvæg, som er anført i omregningstabellen i artikel 131, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1782/2003

b)

medlemsstaten kan benytte elektroniske databaser, jf. artikel 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1760/2000, til at fastslå antallet af SK, hvis de pågældende databaser på en for medlemsstaten tilfredsstillende måde sikrer, at dataene er tilstrækkeligt nøjagtige til at kunne anvendes i forbindelse med ekstensiveringsbeløbsordningen.

3.   Det antal SK, der lægges til grund ved afgørelsen af, om landbrugeren overholder de belægningsgrader, der er omhandlet i artikel 132, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, er det aritmetiske gennemsnit af de antal SK, der er fastslået på optællingsdatoerne, hvortil kommer de SK, der svarer til de får og geder, for hvilke der er indgivet præmieansøgninger for det samme kalenderår.

Beslutter en medlemsstat, at optællingsdatoerne er alle årets dage, kan den dog fastsætte, at de i stk. 2, litra a) og b), omhandlede antal beregnes i forhold til varigheden af dyrenes tilstedeværelse på bedriften.

4.   Medlemsstaten træffer de nødvendige foranstaltninger til at anvende artikel 29 i forordning (EF) nr. 1782/2003 på landbrugere, der ved hjælp af unormalt lave belægningsgrader i en del af året kunstigt skaber betingelser, som kræves opfyldt efter artikel 132 i nævnte forordning.

Artikel 118b

Forenklet fastlæggelse af belægningsgrad

1.   Uanset artikel 118a kan medlemsstaten give landbrugeren mulighed for at vælge en forenklet ordning.

I så fald skal landbrugeren i sin ansøgning anføre:

a)	en erklæring om, at han hver dag har overholdt den maksimale belægningsgrad, der er fastsat i artikel 132 i forordning (EF) nr. 1782/2003, indtil dagen for sin ansøgning om støtte

b)	et tilsagn om hver dag at overholde nævnte belægningsgrad mellem dagen for sin ansøgning om støtte og den følgende 31. december.

Har medlemsstaten valgt at anvende artikel 132, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal landbrugeren i sin ansøgning angive, hvilken af de to maksimale belægningsgrader han overholder. Landbrugeren kan ændre dette valg, inden der bebudes en kontrol på stedet af antallet af hans dyr.

Landbrugeren kan give den ansvarlige myndighed meddelelse om annullering af det i andet afsnit, litra b), nævnte tilsagn, inden der bebudes en kontrol på stedet af antallet af hans dyr. I så fald er han ikke berettiget til at modtage ekstensiveringsbeløbet.

Den erklæring og det tilsagn, der er fastsat i andet afsnit, er underlagt kontrol- og sanktionsbestemmelserne i det integrerede system.

2.   Vælger en medlemsstat at gøre brug af valgmuligheden i artikel 132, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 eller ophøre hermed, underretter den Kommissionen herom inden den 1. januar i det pågældende kalenderår.

Artikel 118c

Landbrugere i bjergområder

1.   Medlemsstater, der ønsker at udnytte den mulighed, der er fastsat i artikel 132, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, underretter Kommissionen herom og meddeler samtidig Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at fastslå, om betingelserne i nærværende artikel er opfyldt.

I forbindelse med artikel 132, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås ved »landbruger i bjergområde« en landbruger

a)	hvis bedrift ligger i et bjergområde, eller

b)	som har mindst 50 % af sit foderareal i et bjergområde.

Kommissionen afgør, hvilke medlemsstater der opfylder betingelserne i artikel 132, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Afgørelser, der er gældende på tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttræden, anvendes fortsat.

2.   Med forbehold af artikel 118, stk. 1, skal en landbruger, der ønsker at modtage ekstensiveringsbeløbet efter stk. 1 i nærværende artikel, i sin støtteansøgning anføre, at han ansøger om ekstensiveringsbeløbet. Han skal i mindst seks på hinanden følgende måneder regnet fra datoen for indgivelsen af den i artikel 118 nævnte ansøgning have et antal malkekøer, der mindst er lig med det antal malkekøer, for hvilke han ansøger om udbetaling af ekstensiveringsbeløbet. Perioden på seks måneder, hvor dyrene skal holdes på bedriften, begynder dagen efter datoen for ansøgningens indgivelse.

Ansøgninger skal indgives inden for en af medlemsstaten fastsat samlet periode på seks måneder i løbet af et kalenderår.

Medlemsstaten kan fastsætte særskilte perioder for indgivelse inden for denne samlede periode.

Artikel 118d

Maksimalt antal malkekøer, der berettiger til støtte

Det antal malkekøer, som en landbruger kan modtage ekstensiveringsbeløbet for, må ikke overstige:

a)

det antal malkekøer, der kræves for at producere den individuelle referencemælkemængde, der er til rådighed for landbrugeren pr. 31. marts før begyndelsen af den tolvmånedersperiode for anvendelse af tillægsafgiftsordningen, der begynder i det pågældende kalenderår, idet dette antal køer beregnes ved hjælp af den gennemsnitlige mælkeydelse, der er fastlagt i bilag XVI

b)	det samlede antal køer på bedriften, der er fastlagt efter artikel 118a, nedsat med det antal ammekøer, der svarer til landbrugerens individuelle loft.

Artikel 119

Almindelige bestemmelser

1.   Medlemsstaterne underretter Kommissionen om eventuelle ændringer af den definition på »græsarealer«, der anvendes i forbindelse med artikel 132, stk. 3, litra c), i forordning (EF) nr. 1782/2003, inden den 1. januar i det pågældende år.

2.   Ved beregningen af belægningsgraden efter nærværende underafdeling, tages der kun hensyn til de to første decimaler.

3.   Hvis de ansvarlige veterinærmyndigheder beslutter, at intet dyr må forlade produktionsenheden, medmindre det skal slagtes, multipliceres det antal SK, der konstateres på bedriften, med en koefficient på 0,8 i forbindelse med anvendelsen af denne underafdeling.

Den pågældende foranstaltning begrænses til den periode, hvor den i første afsnit nævnte beslutning anvendes, forlænget med 20 dage, forudsat at landbrugeren senest ti arbejdsdage efter beslutningen skriftligt har underrettet den ansvarlige myndighed om de pågældende dyrs tilstedeværelse og har truffet alle foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge og/eller begrænse epizootiens fremkomst.

AFDELING 5

Slagtepræmie

(Artikel 130 i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Artikel 120

En medlemsstat kan fastsætte, at hver landbruger for at kunne modtage slagtepræmien for et kalenderår skal indgive en erklæring om deltagelse inden eller samtidig med indgivelsen af den første ansøgning for samme kalenderår.

Foretager landbrugeren ingen ændringer i sin erklæring om deltagelse, kan medlemsstaten dog betragte den tidligere indgivne erklæring som fortsat gyldig.

Artikel 121

Ansøgninger

1.   Støtteansøgningen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for udbetaling af slagtepræmien, bl.a. dyrets fødselsdato, hvis det er født efter den 1. januar 1998.

Ansøgningen indgives inden for en frist, som fastsættes af medlemsstaten, og som ikke må overstige seks måneder regnet fra datoen for dyrets slagtning eller ved eksport fra den dato, hvor dyret forlader EF's toldområde, og som senest udløber ved udgangen af februar det følgende år, medmindre det drejer sig om undtagelsestilfælde, hvilket afgøres af medlemsstaten, hvor dyr forsendes eller eksporteres. Uden at det berører ovennævnte frist, kan medlemsstaten fastlægge perioder og datoer for støtteansøgningernes indgivelse og det antal ansøgninger, som en landbruger kan indgive pr. kalenderår.

Medlemsstaten kan tillade, at ansøgningen indgives af en anden person end landbrugeren. I så fald anføres navn og adresse på den landbruger, der skal modtage slagtepræmien.

Ud over at opfylde de krav, der stilles i forbindelse med det integrerede system, skal ansøgningen indeholde følgende:

a)

hvis præmien ydes ved slagtning: en attest fra slagteriet eller ethvert forretningspapir, der er udarbejdet eller påtegnet af slagteriet, og som mindst indeholder de samme angivelser, til attestering af: i) slagteriets navn og adresse (eller en tilsvarende kode) ii) slagtedatoen samt dyrets identifikationsnummer og slagtenummer iii) slagtekroppens vægt for kalve, medmindre artikel 122, stk. 4, anvendes

b)

hvis dyret eksporteres til et tredjeland: i) eksportørens navn og adresse (eller en tilsvarende kode) ii) dyrets identifikationsnummer iii) udførselsangivelsen med angivelse af alder for dyr, der er født efter den 1. januar 1998, og for kalve, medmindre artikel 122, stk. 4, anvendes, angivelse af levende vægt, der ikke må overstige 300 kg iv) beviset for, at dyret har forladt EF's toldområde, ført på samme måde som i forbindelse med eksportrestitutioner.

Medlemsstaten kan fastsætte, at fremsendelsen af de oplysninger, der er nævnt i fjerde afsnit, litra a) og b), skal ske via et eller flere organer, som medlemsstaten har godkendt, idet fremsendelsen bl.a. kan foretages elektronisk.

Medlemsstaten foretager regelmæssig og uanmeldt kontrol af de udstedte attester eller dokumenter samt eventuelt af de i fjerde afsnit omhandlede oplysninger.

2.   Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte, at de oplysninger om slagtning af en landbrugers dyr, der er registreret i databaser som omhandlet i artikel 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1760/2000, og som slagterierne fremsender til den ansvarlige myndighed, gør det ud for ansøgning om slagtepræmie på landbrugerens vegne, hvis databaserne på en for medlemsstaten tilfredsstillende måde sikrer, at de registrerede data er tilstrækkeligt nøjagtige til at kunne anvendes i forbindelse med slagtepræmieordningen og eventuel udbetaling af den særlige præmie og/eller de supplerende betalinger, hvis disse foretages ved slagtningen, og/eller udbetaling af sæsonpræmien.

Medlemsstaten kan dog fastsætte, at en ansøgning er nødvendig. I så fald kan den fastsætte, hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde.

Medlemsstater, der vælger at anvende dette stykke, underretter Kommissionen om alle senere ændringer, før de iværksættes.

De sikrer sig, at de data, der stilles til rådighed for betalingsorganet, omfatter alle de oplysninger, der er nødvendige for udbetaling af slagtepræmien, især:

a)	typer og mængder af dyr som omhandlet i artikel 130, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003, der er slagtet i det pågældende år

b)	oplysninger om overholdelsen af de i ovennævnte artikel fastsatte betingelser vedrørende dyrenes alder og slagtekroppens vægt og den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften, jf. artikel 123 i nærværende forordning.

c)	eventuelt de oplysninger, der ved slagtningen er nødvendige for udbetalingen af den særlige præmie og/eller de supplerende betalinger, hvis disse foretages ved slagtningen, og/eller sæsonpræmien.

3.   For dyr, der har været handlet mellem medlemsstaterne efter den i artikel 123 omhandlede periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften, skal slagteriet udstede et dokument som omhandlet i nærværende artikel, stk. 1, fjerde afsnit, litra a), selv hvis den medlemsstat, hvor slagtningen fandt sted, har valgt at gøre brug af undtagelsen i stk. 2 i nærværende artikel.

Hvis to medlemsstaters elektroniske systemer til udveksling af data er kompatible, kan de aftale at anvende den i stk. 2 fastsatte ordning indbyrdes.

Medlemsstaterne yder hinanden bistand for at sikre en effektiv kontrol af de fremsendte dokumenters ægthed og/eller af de udvekslede datas nøjagtighed. I den forbindelse sender den medlemsstat, hvor betalingen foretages, regelmæssigt den medlemsstat, hvor slagtningen finder sted, en oversigt over de slagteattester pr. slagteri (eller oplysninger, der gør det ud for attester), som den har modtaget fra sidstnævnte medlemsstat.

Artikel 122

Slagtekroppens vægt og præsentation

1.   I forbindelse med artikel 130, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 præsenteres kalvekroppen efter afskinding, udtagning af indvolde og afblødning, uden hoved og fødder, men med lever, nyrer og nyrefedt.

2.   Følgende vægt tages i betragtning: slagtekroppens vægt efter afkøling eller slagtekroppens vægt i varm tilstand, så hurtigt som muligt efter slagtning, nedsat med 2 %.

3.   Præsenteres slagtekroppen uden lever, nyrer og/eller nyrefedt, forhøjes dens vægt med:

a)	3,5 kg for lever

b)	0,5 kg for nyrer

c)	3,5 kg for nyrefedt.

4.   Medlemsstaten kan fastsætte, at hvis kalven er under seks måneder gammel ved slagtning eller eksport, anses vægtbetingelsen i artikel 130, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 for at være opfyldt.

Hvis slagtekroppens vægt ikke kan bestemmes på slagteriet, anses vægtbetingelsen i artikel 130, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 for at være opfyldt, hvis den levende vægt ikke overstiger 300 kg.

Artikel 123

Præmiemodtager

1.   Slagtepræmien udbetales til den landbruger, der har holdt dyret på sin bedrift i en periode på mindst to måneder, som slutter mindre end en måned inden slagtningen eller mindre end to måneder inden eksporten.

2.   For kalve, der slagtes inden de er tre måneder gamle, er den periode, hvor de skal holdes på bedriften, en måned.

Artikel 124

Nationale lofter

1.   De nationale lofter, der omhandles i artikel 130, stk. 1 og 3, i forordning (EF) nr. 1782/2003, fastsættes som anført i bilag XVII til nærværende forordning.

2.   Fører den forholdsmæssige nedsættelse, der er fastsat i artikel 130, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, ikke til et helt tal for de præmieberettigede dyr, ydes der for decimalen en tilsvarende del af slagtepræmiens enhedsbeløb. I den forbindelse tages kun den første decimal i betragtning.

AFDELING 6

Supplerende betalinger

(Artikel 133-136 i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Artikel 125

Nationale ordninger

De nærmere oplysninger om nationale ordninger, jf. artikel 137 i forordning (EF) nr. 1782/2003, skal omfatte følgende:

(1)

Når det gælder betalinger pr. dyr (eventuelt): a) vejledende beløb pr. dyr efter dyrekategori og betingelser for udbetaling b) vejledende overslag over de samlede udgifter for hver kategori dyr med angivelse af, om disse betalinger vil blive foretaget i form af et supplement til slagtepræmien, og over antallet af berørte dyr c) særlige krav vedrørende belægningsgraden, medmindre det drejer sig om betalinger i form af et supplement til slagtepræmien d) loft for handyr pr. bedrift, hvis det er relevant e) andre oplysninger om gennemførelsesbestemmelserne. De i litra a) og b) omhandlede dyrekategorier er: tyre, stude, ammekøer, malkekøer, kvier, der berettiger til ammekopræmie, og andre kvier eller hver undergruppe dyr, som er fastlagt af medlemsstaten og indeholdt i disse dyrekategorier

(2)	Når det gælder arealbetalinger (eventuelt): a) beregning af de regionale basisarealer b) vejledende beløb pr. hektar c) vejledende overslag over de samlede udgifter og det involverede antal hektar d) andre oplysninger om gennemførelsesbestemmelserne.

AFDELING 7

Almindelige bestemmelser

Artikel 126

Betaling af forskud

1.   I henhold til artikel 28, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 udbetaler den ansvarlige myndighed på grundlag af resultaterne af den administrative kontrol og kontrollen på stedet landbrugeren et forskud på 60 % af den særlige præmie, ammekopræmien og slagtepræmien for det antal dyr, som anses for at være præmieberettiget.

For den særlige præmie, for den særlige ordning for kvier, jf. artikel 114, og for slagtepræmien kan medlemsstaten nedsætte forskuddets procentsats, uden at denne dog kan være lavere end 40 %.

På grundlag af resultaterne af den administrative kontrol og kontrollen på stedet kan medlemsstaten endvidere beslutte at betale landbrugeren et forskud på højst 60 % af beløbet af de supplerende betalinger, der er omhandlet i artikel 133 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Forskuddet kan først udbetales fra den 16. oktober i det kalenderår, som der ansøges om præmie for eller ydes supplerende betaling for.

2.   Den endelige udbetaling af præmien eller den supplerende betaling udgør et beløb, som svarer til forskellen mellem forskuddet og den præmie eller den supplerende betaling, som landbrugeren har ret til.

Artikel 127

Konteringsår

1.   Datoen for ansøgningens indgivelse er den udløsende begivenhed med henblik på fastlæggelsen af konteringsåret for dyr, der er omfattet af ordningerne for særlig præmie, ammekopræmie, sæsonpræmie og ekstensiveringsbeløb, samt det antal SK, der lægges til grund ved beregningen af belægningsgraden.

Hvis den særlige præmie ydes efter artikel 93, udbetales det præmiebeløb, der var gældende den 31. december i det år, hvor slagtningen eller eksporten fandt sted, i følgende tilfælde:

a)	hvis dyret er slagtet eller eksporteret senest den 31. december

b)	hvis præmieansøgningen for dette dyr er indgivet efter denne dato.

2.   Med hensyn til slagtepræmien er konteringsåret slagteåret eller eksportåret med henblik på anvendelse af støttesatsen og ved beregning af den forholdsmæssige nedsættelse i henhold til artikel 124.

Artikel 128

Omregning til national valuta

Præmiebeløb, ekstensiveringsbeløb og supplerende betalinger omregnes til national valuta efter gennemsnittet, beregnet i forhold til perioden, af vekselkurserne i december forud for konteringsåret, der fastlægges efter artikel 127. Kommissionen fastsætter den gennemsnitlige vekselkurs den følgende måned.

Artikel 129

Sanktioner for ulovlig anvendelse eller opbevaring af stoffer eller produkter

I gentagelsestilfælde af ulovlig anvendelse eller opbevaring af stoffer eller produkter, der er forbudt ifølge EF-bestemmelserne for veterinærsektoren, fastlægger medlemsstaterne i forhold til overtrædelsens alvor varigheden af perioden for udelukkelse fra støtteordningerne, jf. artikel 140, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Artikel 130

Fastsættelse af den individuelle referencemængde for mælk

En medlemsstat kan indtil udløbet af den elvte periode, der er fastsat i artikel 1 i forordning (EF) nr. 1788/2003, uanset artikel 102, stk. 1, litra a), artikel 117, stk. 2, litra a), og artikel 118d, litra a), i nærværende forordning, beslutte, at for de mælkeproducenter, der i henhold til artikel 5, litra j) og k), i forordning (EF) nr. 1788/2003 eller i henhold til nationale gennemførelsesbestemmelser til artikel 16, 17 og 18 i samme forordning helt eller delvis frigiver eller overtager individuelle referencemængder med virkning fra henholdsvis den 31. marts eller den 1. april, skal følgende fastsættes den 1. april:

a)	maksimumsgrænsen for den individuelle referencemængde for mælk, der er til rådighed, og som berettiger til ammekopræmien, samt maksimumsantallet af ammekøer

b)	ydelsen af de supplerende betalinger pr. dyr for ammekøer

c)	antallet af malkekøer med henblik på betaling af ekstensiveringsbeløb for malkekøer på bedrifter i bjergområder

d)	belægningsgraden.

Artikel 130a

Fastlæggelse af den periode, hvor dyrene skal holdes på bedriften

Den sidste dag i de i artikel 90, artikel 94, stk. 1, artikel 101, artikel 118c, stk. 2, og artikel 123, omhandlede perioder, hvor dyrene skal holdes på bedriften, er den dag — hvad enten den er en arbejdsdag eller ej — der går forud for den dag, der har samme dato som begyndelsesdagen for perioden.

Artikel 131

Meddelelser

1.   Hvis artikel 68, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes, meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende:

a)

hvert år senest den 15. september, når det gælder oplysninger om første halvår i det igangværende år, og 1. marts, når det gælder oplysninger om andet halvår i det foregående år: antallet af kalve, som der er ansøgt om slagtepræmie for, med angivelse af, om det drejer sig om slagtede eller eksporterede dyr

b)

hvert år senest den 31. juli og for det foregående kalenderår: i) antallet af kalve, som der er ydet slagtepræmie for, med angivelse af, om støtten er ydet ved slagtning eller eksport, samt antallet af berørte landbrugere ii) antallet af kalve, som der ikke er ydet slagtepræmie for det foregående kalenderår på grund af anvendelse af nationale lofter.

2.   Hvis artikel 68, stk. 2, litra a), nr. i) og ii), i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes, meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende:

a)

hvert år senest den 15. september, når det gælder oplysninger om første halvår i det igangværende år, og 1. marts, når det gælder oplysninger om andet halvår i det foregående år: i) antallet af køer, som der er ansøgt om ammekopræmie for, opdelt efter de ordninger, der er omhandlet i artikel 125, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1782/2003 ii) det antal dyr af tamkvæg bortset fra kalve, som der er ansøgt om slagtepræmie for, med angivelse af, om det drejer sig om slagtede eller eksporterede dyr

b)

hvert år senest den 31. juli og for det foregående kalenderår: i) antallet af køer og kvier, som der er ydet ammekopræmie for, opdelt efter de ordninger, der er omhandlet i artikel 125, stk. 2, litra a) og b), i forordning (EF) nr. 1782/2003, samt antallet af berørte landbrugere for hver af de pågældende ordninger ii) eventuelt antallet af dyr, som der ikke er ydet ammekopræmie for det foregående kalenderår på grund af det særlige nationale loft for kvier. iii) eventuel ydelse af den nationale præmie til supplering af ammekopræmien med oplysning om: — betingelserne for ydelsen af den nationale præmie — beløbet pr. dyr iv) antal dyr af tamkvæg bortset fra kalve, som der er ydet slagtepræmie for, med angivelse af, om støtten er ydet ved slagtning eller eksport, samt antallet af berørte landbrugere v) antal dyr af tamkvæg bortset fra kalve, som der ikke er ydet slagtepræmie for det foregående kalenderår på grund af anvendelse af nationale lofter.

3.   Hvis artikel 68, stk. 2, litra b), nr. i), i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes, meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende:

a)

hvert år senest den 15. september, når det gælder oplysninger om første halvår i det igangværende år, og 1. marts, når det gælder oplysninger om andet halvår i det foregående år: det antal dyr af tamkvæg bortset fra kalve, som der er ansøgt om slagtepræmie for, med angivelse af, om det drejer sig om slagtede eller eksporterede dyr.

b)

hvert år senest den 31. juli og for det foregående kalenderår: i) det antal dyr af tamkvæg bortset fra kalve, som der er ydet slagtepræmie for, med angivelse af, om det drejer sig om slagtede eller eksporterede dyr, samt antallet af berørte landbrugere ii) det antal dyr af tamkvæg bortset fra kalve, som der ikke er ydet slagtepræmie for det foregående kalenderår på grund af anvendelse af nationale lofter.

4.   Hvis artikel 68, stk. 2, litra b), nr. ii), i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes, meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende:

a)	hvert år senest den 15. september, når det gælder oplysninger om første halvår i det igangværende år, og 1. marts, når det gælder oplysninger om andet halvår i det foregående år: det antal handyr, som der er ansøgt om særlig præmie for, opdelt efter aldersgruppe og type dyr (tyr eller stud)

b)

hvert år senest den 31. juli og for det foregående kalenderår: i) antallet af handyr, som der er ydet særlig præmie for, opdelt efter aldersgruppe og type dyr (tyr eller stud), samt antallet af berørte landbrugere ii) antallet af dyr, opdelt efter aldersgruppe, som der ikke er ydet særlig præmie for det foregående kalenderår på grund af anvendelse af det regionale loft.

5.   Senest den 31. juli hvert år meddeler medlemsstaterne Kommissionen de præmiebeløb, der er udbetalt det foregående kalenderår i overensstemmelse med det valg, der er truffet med hensyn til delvis gennemførelse af enkeltbetalingsordningen, og i givet fald efter anvendelse af den nedsættelse, der er fastsat i artikel 139, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

6.   Hvis artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 anvendes, meddeler medlemsstaterne Kommissionen følgende:

a)

hvis det er relevant, senest den 15. september hvert år, når det gælder oplysninger om første halvår i det igangværende år, og 1. marts, når det gælder oplysninger om andet halvår i det foregående år: det antal dyr, som der er ydet sæsonpræmie for, opdelt efter, om de falder ind under den første eller den anden aldersgruppe i forbindelse med den særlige præmie, samt antallet af landbrugere, der svarer til hver af de to nævnte aldersgrupper.

b)

hvert år senest den 31. juli og for det foregående kalenderår: i) det antal handyr, opdelt efter lofterne i artikel 132, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, som der er ydet ekstensiveringsbeløb for, samt antallet af berørte landbrugere fordelt efter disse lofter ii) det antal køer og kvier, opdelt efter lofterne i artikel 132, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, som der er ydet ekstensiveringsbeløb for, samt antallet af berørte landbrugere fordelt efter disse lofter iii) antallet af malkekøer, som der er ydet ekstensiveringsbeløb for iv) antallet af dyr, som der er ydet præmie for uafhængigt af belægningsgraden, samt antallet af berørte landbrugere.

7.   Medlemsstaterne meddeler de oplysninger, der er specificeret i nærværende artikel, ved hjælp af de skemaer, der er anført i bilag XVIII og XIX.

AFDELING 8

Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 132

Overgangsbestemmelser

Den i artikel 138 i forordning (EF) nr. 1782/2003 omhandlede forpligtelse til at identificere og registrere dyrene gælder for dyr, der er født inden den 1. januar 1998, efter bestemmelserne i Rådets direktiv 92/102/EØF (39), bortset fra dyr, der har været handlet mellem medlemsstaterne.

Artikel 133

Bestemmelser, der skal anvendes i den overgangsperiode, der er omhandlet i artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003

Medmindre andet følger af de andre artikler i dette kapitel, anvendes artikel 96, 97, 98, 117-119 og 125 i kalenderårene 2005 og 2006 i det omfang, medlemsstaterne beslutter at udnytte den mulighed, der er fastsat i artikel 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

KAPITEL 14

GENEREL AREALBETALINGSORDNING

(Artikel 143b i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Artikel 134

Minimumsstørrelsen af det støtteberettigede areal pr. bedrift

Det minimumsareal pr. bedrift, for hvilket der kan ansøges om betalinger, og som kan være på over 0,3 ha, jf. artikel 143b, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003, er fastsat i bilag XX.

Artikel 135

Landbrugsområder

Landbrugsområderne i henhold til den generelle arealbetalingsordning, jf. artikel 143b, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003, er fastsat i bilag XXI.

Artikel 136

Anvendelse af forordning (EF) nr. 796/2004

Med forbehold af artikel 143b, stk. 6, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003, anvendes forordning (EF) nr. 796/2004 for den generelle arealbetalingsordning bortset fra artikel 6, stk. 3, artikel 7, artikel 8, stk. 2, litra b) og c), artikel 12, stk. 1, litra c), og stk. 2, artikel 13, stk. 2-8, artikel 14, stk. 2 og 3, artikel 16 og 17, artikel 21, stk. 3, artikel 24, stk. 1, litra b), d) og e), artikel 26, stk. 1, litra a), b) og c), og stk. 2, litra b), c) og d), artikel 27, stk. 2, litra g), h), i) og j), artikel 28, stk. 1, litra d), artikel 30, stk. 3, artikel 31, artikel 34-40, artikel 49, stk. 2 og 3, artikel 50, stk. 2, 4, 5 og 6, artikel 51-64, artikel 69 og artikel 71, stk. 1.

Artikel 137

Ansøgning om generel arealbetaling

1.   En ansøgning om generel arealbetaling behandles som en enkeltansøgning. jf. definitionen i artikel 2, nr. 11), i forordning (EF) nr. 796/2004, i forbindelse med anvendelsen af nævnte forordning.

2.   En ansøgning om generel arealbetaling skal angive de arealer, der er støtteberettigede i henhold til betingelserne i artikel 143b, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Artikel 138

Nedsættelser og udelukkelser med hensyn til berettigelsesbetingelserne

1.   Hvis det efter administrativ kontrol eller kontrol på stedet konstateres, at den fastslåede forskel mellem det anmeldte areal og det fastslåede areal, jf. definitionen i artikel 2, nr. 22), i forordning (EF) nr. 796/2004, udgør mere end 3 %, men ikke mere end 30 % af det fastslåede areal, nedsættes det beløb, der skal udbetales under den generelle arealbetalingsordning, for det pågældende år med et beløb, som svarer til to gange den fastslåede forskel, bortset fra tilfælde af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder som fastlagt i artikel 72 i forordning (EF) nr. 796/2004.

Er forskellen på mere end 30 % af det fastslåede areal, udbetales der ikke støtte for det pågældende år.

Er forskellen på over 50 %, udelukkes landbrugeren endnu en gang fra at modtage støtte på op til det beløb, der svarer til forskellen mellem det anmeldte areal og det fastslåede areal. Dette beløb fratrækkes de støttebetalinger, som landbrugeren har ret til i forbindelse med de ansøgninger, som han indgiver i de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen.

2.   Hvis forskellene mellem det anmeldte areal og det fastslåede areal skyldes forsætlige uregelmæssigheder, udbetales den støtte, som landbrugeren har ret til, ikke for det pågældende kalenderår.

Er forskellen på over 20 % af det fastslåede areal, udelukkes landbrugeren desuden endnu en gang fra at modtage støtte på op til det beløb, der svarer til forskellen mellem det anmeldte areal og det fastslåede areal. Dette beløb fratrækkes de støttebetalinger, som landbrugeren har ret til i forbindelse med de ansøgninger, som han indgiver i de tre kalenderår, der følger efter kalenderåret for konstateringen.

3.   Ved bestemmelse af det fastslåede areal, jf. definitionen i artikel 2, nr. 22), i forordning (EF) nr. 796/2004, anvendes artikel 143b, stk. 5, og artikel 143b, stk. 6, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1782/2003 samt artikel 137 i nærværende forordning.

KAPITEL 15

SUPPLERENDE NATIONALE DIREKTE BETALINGER

(Artikel 143c i forordning (EF) nr. 1782/2003)

Artikel 139

Nedsættelseskoefficient

Hvis de supplerende nationale direkte betalinger i en bestemt sektor vil komme til at overskride det maksimumsniveau, som Kommissionen har givet tilladelse til i henhold til artikel 143c, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1782/2003, nedsættes satsen for de supplerende nationale direkte betalinger i den pågældende sektor proportionalt ved hjælp af en nedsættelseskoefficient.

Artikel 140

Kontrol og sanktioner

1.   Forordning (EF) nr. 796/2004 finder anvendelse på de supplerende nationale direkte betalinger, der medfinansieres i henhold til artikel 33h i forordning (EF) nr. 1257/1999.

2.   Sker der ingen medfinansiering, træffer de berørte nye medlemsstater relevante kontrolforanstaltninger for at sikre, at de betingelser for ydelse af supplerende nationale direkte betalinger, som er fastlagt i Kommissionens tilladelse i henhold til artikel 143c, stk. 7, i forordning (EF) nr. 1782/2003, opfyldes.

Artikel 141

Meddelelser

Nye medlemsstater forelægger en rapport om foranstaltningerne til gennemførelse af de supplerende nationale direkte betalinger inden den 30. juni i det år, der følger efter gennemførelsen. Rapporten skal mindst indeholde følgende:

a)	eventuelle ændringer i situationen, som har indflydelse på de supplerende nationale direkte betalinger

b)	for hver supplerende national direkte betaling: antal modtagere, hektar eller udbetalte enheder

c)	en rapport om de kontroller og sanktioner, der er gennemført i henhold til artikel 140.

Artikel 142

Statsstøtte

Supplerende nationale direkte betalinger, som ikke betales i overensstemmelse med den tilladelse fra Kommissionen, der er nævnt i artikel 143c, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1782/2003, betragtes som ulovlig statsstøtte, jf. Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (40).

KAPITEL 16

ANVENDELSE AF UDTAGNE AREALER TIL PRODUKTION AF RÅVARER

AFDELING 1

Formål og definitioner

Artikel 143

Formål

1.   Arealer, der udtages som led i de ordninger for direkte støtte, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1782/2003, kan i overensstemmelse med artikel 55, litra b), og artikel 107, stk. 3, første led, i nævnte forordning anvendes til produktion af råvarer til fremstilling inden for EF af produkter, der ikke er bestemt til konsum eller foderbrug, på de betingelser, der er fastsat i dette kapitel.

2.   Der udbetales ikke støtte for udtagne arealer, hvorpå der dyrkes sukkerroer, jordskokker eller cikorierødder. Dog anvendes bestemmelserne i dette kapitel for disse afgrøder på udtagne arealer, på samme betingelser som hvis der blev udbetalt støtte.

Det er tilladt at dyrke disse råvarer på udtagne arealer under forudsætning af

a)	at sukkerroerne ikke anvendes til sukkerproduktion, som defineret i forordning (EF) nr. 314/2002 (41), hverken som mellemprodukt eller biprodukt

b)	at cikorierødderne og jordskokkerne ikke undergår en såkaldt hydrolysebehandling, jf. forordning (EF) nr. 314/2002, hverken i uforarbejdet stand eller som et mellemprodukt såsom inulin eller som et biprodukt såsom oligofruktose eller andet.

Artikel 144

Definitioner

I dette kapitel forstås ved:

a)	»ansøger«: en landbruger, der anvender de udtagne arealer i overensstemmelse med artikel 55, litra b), og artikel 107, stk. 3, første led, i forordning (EF) nr. 1782/2003

b)	»opkøber«: enhver person, der har underskrevet den i artikel 147 omhandlede kontrakt, og som for egen regning opkøber de råvarer, der er omhandlet i artikel 145 og bestemt til de slutanvendelser, som er nævnt i bilag XXIII

c)	»første forarbejdningsvirksomhed«: en bruger af landbrugsråvarer, der foretager den første forarbejdning for at fremstille et eller flere af de produkter, der er omhandlet i bilag XXIII til denne forordning.

AFDELING 2

Kontrakt

Artikel 145

Anvendelse af råvarer

1.   Alle landbrugsråvarer kan dyrkes på udtagne arealer, jf. artikel 53, litra b), og artikel 107, stk. 3, første led, i forordning (EF) nr. 1782/2000.

Den økonomiske værdi af produkter, der anvendes til nonfoodformål, jf. bilag XXIII til nærværende forordning, og som er fremkommet ved forarbejdning af råvarer, skal efter vurderingsmetoden i artikel 163, stk. 3, i nærværende forordning være højere end værdien af alle andre produkter, der er bestemt til andre formål og er fremkommet ved samme forarbejdning.

2.   De råvarer, der er omhandlet i stk. 1, skal være omfattet af en kontrakt i overensstemmelse med artikel 147, jf. dog artikel 148.

3.   Ansøgeren leverer alle høstede råvarer enten til opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed, som overtager dem og sikrer, at en tilsvarende mængde af disse råvarer anvendes i EF til fremstilling af et eller flere slutprodukter bestemt til nonfoodformål som omhandlet i bilag XXIII.

Hvis den første forarbejdningsvirksomhed anvender den faktisk høstede råvare til fremstilling af mellem- eller biprodukter, kan den anvende en tilsvarende mængde af disse mellem- eller biprodukter til fremstilling af et eller flere af de slutprodukter, som omhandles i første afsnit.

I det i andet afsnit nævnte tilfælde eller hvis opkøberen sælger en mængde svarende til den høstede råvare, skal den første forarbejdningsvirksomhed eller opkøberen give den myndighed, over for hvilken sikkerheden er stillet, meddelelse herom. Hvis denne tilsvarende mængde anvendes i en anden medlemsstat end den, hvor råvaren er høstet, giver de ansvarlige myndigheder i de pågældende medlemsstater hinanden nærmere oplysninger om denne transaktion.

4.   Afhængigt af de nationale bestemmelser om kontraktforhold kan den første forarbejdningsvirksomhed uddelegere opkøbet af råvaren hos den landbruger, der ansøger om støtte, til tredjemand. Forarbejdningsvirksomheden er eneansvarlig, når det gælder de forpligtelser, der er fastsat i dette kapitel.

Artikel 146

Fravigelse

1.   Uanset artikel 145, stk. 2 og 3, kan medlemsstaterne give ansøgeren tilladelse til:

a)	at anvende alt høstet korn og alle høstede olieafgrøder, der henhører under KN-kode 1201 00 90, 1205 10 90, 1205 90 00, 1206 00 91 og 1206 00 99 : i) som brændstof til opvarmning på landbrugsbedriften ii) til energi- eller biobrændstofproduktion på landbrugsbedriften

b)	på sin landbrugsbedrift at forarbejde alle de høstede råvarer til biogas henhørende under KN-kode 2711 29 00.

2.   I de i stk. 1 nævnte tilfælde skal ansøgeren:

a)	ved en erklæring, der træder i stedet for den i artikel 147 nævnte kontrakt, forpligte sig til direkte at anvende eller forarbejde den råvare, der er omfattet af erklæringen; Artikel 147-164 anvendes med de fornødne ændringer.

b)

lade hele den høstede råvare veje af et organ eller en virksomhed, der er udpeget af medlemsstaten, og føre særskilt regnskab over den anvendte råvare og de produkter og biprodukter, der fremkommer ved forarbejdningen; når det gælder korn og olieafgrøder samt halm, og hvis hele planten anvendes, kan vejningen dog erstattes af en måling af råvarens rumfang.

3.   En medlemsstat, der udnytter muligheden i stk. 1, indfører passende kontrolforanstaltninger for at sikre, at råvaren anvendes direkte på bedriften eller forarbejdes til biogas henhørende under KN-kode 2711 29 00.

4.   Korn og olieafgrøder, der anvendes i henhold til stk. 1, litra a), denatureres efter en metode, der skal fastsættes af medlemsstaten. Medlemsstaterne kan dog tillade, at olie, der fremstilles ved forarbejdning af oliefrø i henhold til stk. 1, litra a), nr. ii), denatureres i stedet for selve oliefrøene, forudsat at denatureringen finder sted umiddelbart efter, at frøene er forarbejdet til olie, og at der indføres foranstaltninger til kontrol med anvendelsen af frøene.

Artikel 147

Kontrakt

1.   Ansøgeren forelægger den myndighed, han sorterer under, en kontrakt, han har indgået med en opkøber eller en første forarbejdningsvirksomhed, som bilag til sin støtteansøgning. Medlemsstaten kan dog bestemme, at ansøgeren kun kan indgå kontrakt med en første forarbejdningsvirksomhed.

2.   Ansøgeren skal sikre, at kontrakten indeholder følgende:

a)	kontrahenternes navn og adresse

b)	kontraktens løbetid

c)	arterne af alle de pågældende råvarer og for hver art arealets størrelse

d)	alle betingelser, der gælder for leveringen, og for olieafgrøder den forventede mængde, som myndighederne anser for repræsentativ, af den pågældende råvare

e)	tilsagn om, at forpligtelserne i artikel 145, stk. 3, vil blive opfyldt

f)	oplysning om de planlagte primære slutanvendelser for råvaren; for hver af disse slutanvendelser skal betingelserne i artikel 145, stk. 1, og artikel 163, stk. 3, være opfyldt.

3.   Ansøgeren sørger for, at kontrakten indgås i rette tid, således at opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed kan indgive en genpart af kontrakten til den myndighed, opkøberen eller forarbejdningsvirksomheden sorterer under, inden for de frister, der er fastsat i artikel 157, stk. 1.

4.   Medlemsstaterne kan af hensyn til kontrollen kræve, at den enkelte ansøger kun må indgå én leveringskontrakt pr. råvare.

5.   Hvis kontrakten vedrører rybsfrø, rapsfrø, solsikkefrø eller sojabønner henhørende under KN-kode 1205 10 90, 1205 90 00, 1206 00 91, 1206 00 99 eller 1201 00 90, sørger ansøgeren for, at den foruden de oplysninger, der kræves ifølge stk. 2, indeholder oplysninger om den forventede samlede mængde biprodukter og den forventede mængde biprodukter, der er bestemt til andre formål end konsum eller foderbrug, angivet pr. art i begge tilfælde.

De nævnte mængder beregnes på følgende måde:

a)	100 kg rybsfrø og/eller rapsfrø henhørende under KN-kode 1205 10 90 eller 1205 90 00 anses for at svare til 56 kg biprodukter

b)	100 kg solsikkefrø henhørende under KN-kode 1206 00 91 eller KN-kode 1206 00 99 anses for at svare til 56 kg biprodukter

c)	100 kg sojabønner henhørende under KN-kode 1201 00 90 anses for at svare til 78 kg biprodukter.

Artikel 148

Råvarer, som ikke skal være omfattet af en kontrakt

Uanset artikel 147 skal de råvarer, der er anført i bilag XXII, ikke nødvendigvis være omfattet af en kontrakt.

For at opnå ret til støtte skal en ansøger, som ønsker at anvende udtagne arealer til dyrkning af disse råvarer, ved indgivelse af ansøgningen om støtte til den ansvarlige myndighed i sin medlemsstat også ved en skriftlig erklæring give tilsagn om, at hvis de pågældende råvarer anvendes på hans egen landbrugsbedrift eller sælges, vil det ske til de i bilag XXIII fastsatte formål.

Artikel 149

Omregning af biprodukter af olieafgrøder til sojamelækvivalenter

1.   Den ansvarlige myndighed underretter hurtigst muligt og senest den 30. juni i det år, hvor råvaren høstes, Kommissionen om den forventede samlede mængde biprodukter bestemt til konsum eller foderbrug, angivet pr. art, som er omfattet af de i artikel 147 omhandlede kontrakter, hvis disse kontrakter vedrører rybsfrø, rapsfrø, solsikkefrø eller sojabønner henhørende under KN-kode 1205 10 90, 1205 90 00, 1206 00 91, 1206 00 99 eller 1201 00 90, samt om arealet pr. art af disse olieafgrøder.

2.   På grundlag af de oplysninger, der er meddelt efter stk. 1, beregner Kommissionen den forventede samlede mængde biprodukter bestemt til konsum eller foderbrug, udtrykt i sojamelækvivalenter, ved hjælp af følgende koefficienter:

—	sojakager: 48 %

—	oliekager — raps: 32 %

—	oliekager — solsikke: 28 %.

Hvis Kommissionen på grundlag af beregningen som omhandlet i første afsnit konstaterer en overskridelse af loftet på 1 mio. tons biprodukter bestemt til konsum eller foderbrug, fastsætter den hurtigst muligt og senest den 31. juli i det år, hvor råvaren høstes, den procentvise nedsættelse, som skal anvendes for hver enkelt kontrakt, med henblik på at beregne den maksimale mængde biprodukter, som kan være bestemt til konsum eller foderbrug.

AFDELING 3

Ændring eller ophævelse af kontrakten

Artikel 150

Ændring eller ophævelse af kontrakten

Hvis kontrahenterne ændrer eller ophæver kontrakten, efter at ansøgeren har indgivet støtteansøgningen, kan ansøgeren kun opretholde sin ansøgning om støtte, hvis han senest på den dato, der er fastsat som frist for ændring af ansøgningen om støtte i den pågældende medlemsstat, giver den myndighed, som han sorterer under, meddelelse om ændringen eller ophævelsen, så den fornødne kontrol kan foretages.

Artikel 151

Usædvanlige omstændigheder

Hvis ansøgeren meddeler den myndighed, han sorterer under, at han på grund af usædvanlige omstændigheder er ude af stand til at levere hele eller en del af den råvare, der er anført i kontrakten, kan denne myndighed, når de har fået forelagt tilfredsstillende dokumentation for de usædvanlige omstændigheder, tillade, at kontrakten ændres i det omfang, det er berettiget, eller at den ophæves, jf. dog artikel 150.

Hvis ændringen af kontrakten medfører en indskrænkning af de arealer, der er omfattet af kontrakten, eller hvis kontrakten ophæves, skal ansøgeren for at bevare sin ret til støtte opfylde følgende betingelser:

a)	han skal på en måde, som er godkendt af den ansvarlige myndighed, på ny braklægge de pågældende arealer.

b)	han må ikke sælge, overdrage eller anvende den råvare, der er dyrket på de arealer, som ikke længere er omfattet af kontrakten.

Artikel 152

Ændringer af slutanvendelserne

Medmindre andet følger af artikel 150, kan opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed ændre de planlagte primære slutanvendelser for råvarerne, som er omhandlet i artikel 147, stk. 2, litra f), når de råvarer, der er omfattet af kontrakten, er leveret til opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed, og betingelserne i artikel 154, stk. 1, og i artikel 157, stk. 3, første afsnit, er opfyldt.

Ændringer af slutanvendelserne foretages under overholdelse af de betingelser, der er fastsat i artikel 145, stk. 1, andet afsnit, og i artikel 163, stk. 3.

Opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed underretter forinden den myndighed, den sorterer under, så den nødvendige kontrol kan foretages.

AFDELING 4

Repræsentative udbytter og mængder, der skal leveres

Artikel 153

Repræsentative udbytter

Hvert år fastlægger medlemsstaterne efter en passende procedure de repræsentative udbytter, der skal opnås, og underretter ansøgerne herom.

Der skal dog ikke nødvendigvis fastlægges repræsentative udbytter for de råvarer, der er anført i bilag XXII.

Artikel 154

Mængder, der skal leveres

1.   Ansøgeren anmelder den samlede mængde høstede råvarer for hver art til den myndighed, han sorterer under, og anfører, hvor meget han har leveret, og til hvem han har leveret råvarerne.

2.   Den mængde, som ansøgeren leverer til opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed, skal mindst svare til det repræsentative udbytte.

I behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne dog undtagelsesvis acceptere, at denne mængde ligger op til 10 % under det repræsentative udbytte.

I tilfælde, hvor den ansvarlige myndighed har tilladt, at kontrakten ændres eller ophæves, jf. artikel 151, kan den desuden i det omfang, det forekommer berettiget, nedsætte den mængde, ansøgeren har pligt til at levere ifølge første afsnit.

AFDELING 5

Betingelser for betaling af støtten

Artikel 155

Betaling

1.   Støtten kan udbetales til ansøgeren, inden råvaren forarbejdes. Denne betaling finder dog kun sted, hvis den råvaremængde, der skal leveres i henhold til dette kapitel, er blevet leveret til opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed, og hvis:

a)	den i artikel 154, stk. 1, nævnte erklæring er afgivet

b)	en genpart af kontrakten er indgivet til den myndighed, som opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed sorterer under, jf. artikel 158, stk. 1, og betingelserne i artikel 145, stk. 1, er opfyldt

c)	den ansvarlige myndighed har modtaget dokumentation for fuldstændig sikkerhedsstillelse efter artikel 158, stk. 2

d)	den myndighed, der varetager udbetalingen, for hver enkelt ansøgning har kontrolleret, at betingelserne i artikel 147 er opfyldt.

2.   For toårige afgrøder, hvor råvaren først høstes og dermed først leveres i løbet af andet dyrkningsår, foretages der udbetaling i hvert af de to år, der følger efter indgåelsen af kontrakten, jf. artikel 147, forudsat at de ansvarlige myndigheder konstaterer:

a)	at forpligtelserne i henhold til stk. 1, litra b), c) og d), er opfyldt fra første dyrkningsår

b)	at forpligtelserne i henhold til stk. 1, litra a), er opfyldt, og oplysningerne i henhold til i artikel 157, stk. 3, første afsnit, er afgivet i andet dyrkningsår.

Der foretages kun betaling for det første dyrkningsår, hvis den ansvarlige myndighed har modtaget dokumentation for, at den sikkerhed, der er fastsat i artikel 158, stk. 2, er stillet. For andet dyrkningsår er betalingen ikke betinget af en sikkerhedsstillelse.

3.   Når der er tale om en permanent eller flerårig afgrøde, udbetales støtten hvert år fra datoen for kontraktens indgåelse. Betingelserne i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

AFDELING 6

Opkøberens og ansøgerens forpligtelser

Artikel 156

Antal forarbejdningsvirksomheder

Ved produktion af et nonfoodprodukt må der højst medvirke tre forarbejdningsvirksomheder.

Artikel 157

Forpligtelser

1.   Opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed indgiver en genpart af kontrakten til den myndighed, vedkommende sorterer under, efter en tidsplan fastlagt af den pågældende medlemsstat og senest på den sidste dato for forelæggelse af støtteansøgninger i den pågældende medlemsstat for det pågældende år.

Hvis ansøgeren og opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed ændrer eller ophæver kontrakten inden den i artikel 150 nævnte dato i et givet år, skal opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed indgive en genpart af den ændrede eller ophævede kontrakt til den myndighed, den pågældende sorterer under, senest på denne dato.

2.   Den første forarbejdningsvirksomhed forelægger den myndighed, den sorterer under, de nødvendige oplysninger om den pågældende forarbejdningskæde, især hvad angår priserne og de tekniske forarbejdningskoefficienter, der tjener til at bestemme hvor store mængder slutprodukter der kan produceres, jf. artikel 164, stk. 2, andet afsnit.

3.   Efter at have overtaget råvaren fra ansøgeren underretter opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed den myndighed, den sorterer under, om den modtagne mængde råvarer med angivelse af arter samt navn og adresse på den kontrahent, der har leveret råvaren, leveringssted og kontraktreference inden for en frist, der fastsættes af medlemsstaterne, således at betaling kan finde sted inden for den frist, der er angivet i artikel 28 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

Hvis opkøberens eller den første forarbejdningsvirksomheds medlemsstat er en anden end den, hvor råvaren er dyrket, giver den myndighed, opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed sorterer under, senest fyrre arbejdsdage efter modtagelsen af de oplysninger, der er nævnt i første afsnit, den myndighed, ansøgeren sorterer under, meddelelse om den samlede mængde råvarer, der er leveret.

AFDELING 7

Sikkerhedsstillelser

Artikel 158

Opkøberens eller den første forarbejdningsvirksomheds sikkerhedsstillelse

1.   Opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed stiller den fulde sikkerhed i henhold til stk. 2 over for den myndighed, vedkommende sorterer under, senest på den dato, der er sat som sidste frist for indgivelse af betalingsansøgninger for det pågældende år i den pågældende medlemsstat.

2.   Sikkerheden beregnes for hver råvare på grundlag af en sats på 250 EUR pr. ha multipliceret med det samlede dyrkede areal, der er omfattet af en kontrakt underskrevet af den pågældende opkøber eller første forarbejdningsvirksomhed, og som er anvendt til produktion af råvaren.

3.   Er kontrakten blevet ændret eller ophævet, jf. artikel 150 eller 151, tilpasses sikkerheden i forhold hertil.

4.   En procentdel af sikkerheden frigives for hver råvare, forudsat at den myndighed, som opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed sorterer under, har fået følgende former for dokumentation:

a)	dokumentation for, at den pågældende mængde råvarer er blevet forarbejdet i overensstemmelse med anvendelsesformålene i artikel 147, stk. 2, litra f), i givet fald under hensyntagen til eventuelle ændringer i henhold til artikel 152

b)

hvis kontrakten vedrører rybsfrø, rapsfrø, solsikkefrø eller sojabønner henhørende under KN-kode ex 1205 00 90, 1206 00 91, 1206 00 99 eller 1201 00 90, og hvis proceduren i artikel 149, stk. 2, andet afsnit, anvendes, dokumentation for, at der er fundet afsætningsmuligheder på nonfoodmarkedet for de mængder biprodukter, der overstiger den maksimale mængde, som kan være bestemt til konsum eller foderbrug.

5.   Medmindre andet følger af stk. 4, frigives den sikkerhed, der er stillet af opkøberen, når råvaren er leveret til den første forarbejdningsvirksomhed, forudsat at den myndighed, som opkøberen sorterer under, har modtaget dokumentation for, at den første forarbejdningsvirksomhed har stillet en tilsvarende sikkerhed over for den myndighed, som den sorterer under.

Artikel 159

Primære og underordnede krav

1.   Følgende forpligtelser udgør primære krav, jf. artikel 20 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2220/85:

a)	forpligtelsen til hovedsageligt at forarbejde råvaremængderne til de i kontrakten anførte slutprodukter; råvarerne skal være forarbejdet inden den 31. juli i det andet år efter høståret

b)

forpligtelsen til inden den i litra a) nævnte dato at finde afsætningsmuligheder på nonfoodmarkedet for den mængde biprodukter, der overstiger den maksimale mængde, som kan være bestemt til konsum eller foderbrug, hvis proceduren i artikel 149, stk. 2, andet afsnit, i nærværende forordning anvendes.

c)	forpligtelsen til at vedlægge produkterne et kontroleksemplar T5 i overensstemmelse med artikel 160 og 161 i nærværende forordning.

2.   Følgende forpligtelser, der påhviler opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed, udgør underordnede krav, jf. artikel 20 i forordning (EØF) nr. 2220/85:

a)	forpligtelsen til at overtage hele den råvaremængde, ansøgeren leverer, jf. artikel 145, stk. 3, i nærværende forordning

b)	forpligtelsen til at indgive en genpart af kontrakten, jf. artikel 157, stk. 1, i nærværende forordning

c)	forpligtelsen til at forelægge oplysninger i overensstemmelse med artikel 157, stk. 3, første afsnit, i nærværende forordning

d)	forpligtelsen til at stille sikkerhed, jf. artikel 158, stk. 1, i nærværende forordning.

AFDELING 8

Dokumenter, der skal foreligge ved salg, overdragelse eller levering til en anden medlemsstat eller ved eksport

Artikel 160

Kontroleksemplar T5

1.   Hvis en forarbejdningsvirksomhed sælger eller overdrager mellemprodukter, der er omfattet af en kontrakt i henhold til artikel 147, til en forarbejdningsvirksomhed i en anden medlemsstat, skal produktet ledsages af et kontroleksemplar T5, der er udstedt i henhold til forordning (EØF) nr. 2454/93.

Hvis opkøberen sælger eller overdrager råvarer, der er omfattet af en kontrakt, til en første forarbejdningsvirksomhed i en anden medlemsstat, anvendes første afsnit.

2.   Rubrik 104 i kontroleksemplar T5 forsynes under »Anden« med en af følgende angivelser:

—	Producto destinado a su transformación o entrega de acuerdo con lo establecido en el articulo 147 del Reglamento (CE) no 1973/2004 de la Comisión;

—	Použito pro zpracování nebo dodávku v souladu s článkem 147 nařízení Rady (ES) 1973/2004

—	Skal anvendes til forarbejdning eller levering i overensstemmelse med artikel 147 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1973/2004

—	Zur Verarbeitung oder Lieferung gemäß Artikel 147 der Verordnung (EG) Nr. 1973/2004 der Kommission zu verwenden

—	Προς χρήση για μεταποίηση ή παράδοση σύμφωνα με το άρθρο 147 του κανονισμού (ΕΚ) αριθ. 1973/2004 της Επιτροπής

—	To be used for processing or delivery in accordance with Article 147 of Commission Regulation (EC) No 1973/2004

—	Kasutamiseks töötlemisel või tarnimisel vastavalt komisjoni määruse (EÜ) nr 1973/2004 artiklile 147

—	À utiliser pour transformation ou livraison conformément aux dispositions de l'article 147 du règlement (CE) no 1973/2004 de la Commission

—	Da consegnare o trasformare conformemente all'articolo 147 del regolamento (CE) n. 1973/2004 della Commissione

—	Izmantot pārstrādei vai piegādei saskaņā ar Komisijas Regulas (EK) Nr. 1973/2004 147. panta nosacījumiem

—	Naudoti perdirbimui arba pristatymui pagal Komisijos reglamento (EB) Nr. 1973/2004 147 straipsnio nuostatas

—	A Bizottság 2004/1973/EK rendelete szerint feldolgozásra, vagy átadásra használandó

—	Te gebruiken voor verwerking of aflevering overeenkomstig artikel 147 van Verordening (EG) nr. 1973/2004 van de Commissie

—	Do wykorzystania w procesie przetwórstwa bądź do dostawy zgodnie z postanowieniami zawartymi w art. 147 rozporządzenia Komisji (WE) nr 1973/2004

—	A utilizar para transformação ou entrega em conformidade com o artigo 147 do Regulamento (CE) n.o 1973/2004 da Comissão

—	Na spracovanie alebo dodávku v súlade s článkom 147 nariadenia Komisie (ES) č. 1973/2004

—	Se uporablja za predelavo ali dostavo v skladu s členom 147 Uredbe Komisije (ES) št. 1973/2004

—	Käytetään jalostamiseen tai toimittamiseen komission asetuksen (EY) N:o 1973/2004 147 artiklan mukaisesti

—	Används till bearbetning eller leverans i enlighet med artikel 147 i kommissionens förordning (EG) nr 1973/2004.

Artikel 161

Kontroleksemplar T5 til brug ved eksport

Hvis et eller flere slutprodukter, mellemprodukter eller biprodukter, som er omfattet af en kontrakt i henhold til artikel 147, er bestemt til eksport til tredjelande, skal de under transport inden for EF ledsages af et kontroleksemplar T5, der er udstedt af den ansvarlige myndighed i den medlemsstat, hvor disse produkter er fremstillet.

Rubrik 104 i kontroleksemplar T5 forsynes under »Anden« med en af følgende angivelser:

—	Este producto no podrá acogerse a ninguna de las medidas previstas en el apartado 2 del artículo 1 del Reglamento (CE) no 1258/1999 del Consejo

—	Pro tento produkt nemůže být poskytnuto financování podle čl. 1 odst. 2 nařízení (ES) č. 1258/1999 Rady

—	De finansieringsforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999, kan ikke anvendes på dette produkt

—	Dieses Erzeugnis kommt für keine Finanzierungen gemäß Artikel 1 Absatz 2 der Verordnung (EG) Nr. 1258/1999 des Rates in Betracht

—	Το προϊόν αυτό δεν μπορεί να τύχει καμιάς από τις χρηματοδοτήσεις που προβλέπονται στο άρθρο 1 παράγραφος 2 του κανονισμού (ΕΚ) αριθ. 1258/1999 του Συμβουλίου

—	This product shall not qualify for any benefit pursuant to Article 1(2) of Council Regulation (EC) No 1258/1999

—	Kõnealuse toote puhul nõukogu määruse (EÜ) nr 1258/1999 artikli 1 lõikele 2 vastavaid soodustusi ei anta.

—	Ce produit ne peut pas bénéficier des financements prévus à l'article ler, paragraphe 2, du règlement (CE) no 1258/1999 du Conseil

—	Questo prodotto non può beneficiare delle misure di cui all'articolo 1, paragrafo 2 del regolamento (CE) n. 1258/1999 del Consiglio

—	Šis produkts nevar saņemt Padomes Regulas (EK) Nr. 1258/1999 1. panta 2. punktā noteikto finansējumu

—	Šiam produktui netaikoma jokia išmoka pagal Tarybos reglamento (EB) Nr. 1258/1999 1 straipsnio 2 punktą.

—	Ez a termék nem jogosult az 1258/1999/EK tanácsi rendelet 1. cikkének (2) bekezdése szerinti semmilyen ellátásra

—	Dit product komt niet in aanmerking voor financieringen zoals bedoeld in artikel 1, lid 2, van Verordening (EG) nr. 1258/1999 van de Raad

—	Ten produkt nie kwalifikuje się do finansowania przewidzianego w art. 1 ust. 2 rozporządzenia Rady (WE) nr 1258/1999

—	O presente produto não pode beneficiar de medidas ao abrigo do n.o 2 do artigo 1.o do Regulamento (CE) n.o 1258/1999 do Conselho

—	Tento produkt nie je oprávnený na financovanie uvedené v odseku 2 článku 1 nariadenia Rady (ES) č. 1258/1999

—	Ta proizvod ni upravičen do financiranja iz člena 1(2) Uredbe Sveta (ES) št. 1258/1999

—	Tähän tuotteeseen ei sovelleta neuvoston asetuksen (EY) N:o 1258/1999 1 artiklan 2 kohdan mukaisia toimenpiteitä

—	De åtgärder som avses i artikel 1.2 i rådets förordning (EG) nr 1258/1999 kan inte användas för denna produkt.

Kravene i første og andet afsnit gælder kun, hvis der for det i bilag XXIII nævnte slutprodukt eller for det mellem- eller biprodukt, som er omfattet af en kontrakt i henhold til artikel 147, kan ydes eksportrestitution, når det er fremstillet af råvarer, som er dyrket uden for denne ordning.

Artikel 162

Alternativer til kontroleksemplar T5

Hvis kontroleksemplar T5 af årsager, som ikke kan tilskrives den første forarbejdningsvirksomhed, ikke returneres til det afgangssted, der henhører under det organ, som er ansvarlig for kontrollen i den medlemsstat, hvor opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed er etableret, to måneder efter udløbet af den frist, der er fastsat i artikel 159, stk. 1, litra a), kan følgende dokumenter, uanset artikel 159, stk. 1, litra b), accepteres som alternativer til kontroleksemplar T5:

a)	købsfakturaerne på mellemprodukterne

b)	erklæringer fra den sidste forarbejdningsvirksomhed, hvori den endelige forarbejdning af råvarerne til nonfoodprodukter bekræftes

c)	fotokopier, som er attesteret af den sidste forarbejdningsvirksomhed, af regnskabsdokumenter, der dokumenterer, at forarbejdningen har fundet sted.

AFDELING 9

Kontrol

Artikel 163

Registre

1.   Medlemsstatens ansvarlige myndighed fastsætter, hvilke registre opkøberen eller forarbejdningsvirksomheden skal føre, og den hyppighed, hvormed de skal føres, som mindst skal være en gang om måneden.

Opkøberens registre skal mindst omfatte følgende:

a)	mængderne af alle de råvarer, der er købt og solgt til forarbejdning under denne ordning

b)	navn og adresse på den første forarbejdningsvirksomhed

Forarbejderens registre skal mindst omfatte følgende:

a)	mængderne af alle de råvarer, der er købt til forarbejdning

b)	de mængder råvarer, der er forarbejdet, samt mængderne og typerne af slutprodukter og biprodukter, som er fremstillet heraf

c)	svind ved forarbejdningen

d)	destruerede mængder og en begrundelse for destruktionen

e)	mængden og typen af produkter, som forarbejdningsvirksomheden har solgt eller overdraget, og de opnåede priser

f)	i givet fald navn og adresse på den efterfølgende forarbejdningsvirksomhed.

2.   Den myndighed, som opkøberen eller den første forarbejdningsvirksomhed sorterer under, kontrollerer, at den forelagte kontrakt opfylder betingelserne i artikel 145, stk. 1. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, underrettes den myndighed, som ansøgeren sorterer under.

3.   For at kunne beregne den økonomiske værdi af de produkter, der er omhandlet i artikel 145, stk. 1, sammenligner de ansvarlige myndigheder på grundlag af oplysningerne i henhold til artikel 157, stk. 2, summen af alle nonfoodprodukternes værdi med summen af værdien af alle andre produkter, der er bestemt til andre anvendelsesformål og er fremkommet ved den samme forarbejdning. Hver værdi skal svare til den relevante mængde multipliceret med gennemsnittet af de priser ab fabrik, der blev registreret det foregående produktionsår. Hvis disse priser ikke foreligger, bestemmer den ansvarlige myndighed de relevante priser, navnlig på grundlag af oplysningerne i henhold til artikel 157, stk. 2.

Artikel 164

Kontrol hos opkøbere og forarbejdningsvirksomheder

1.   De ansvarlige myndigheder i de medlemsstater, hvor opkøberne befinder sig, foretager kontrol hos mindst 25 % af de opkøbere, der er etableret på deres område, udvalgt på grundlag af en risikoanalyse. Denne kontrol skal omfatte fysisk kontrol og kontrol af handelsdokumenter, for at sikre, at der er overensstemmelse mellem opkøbene af råvarer og leverancerne.

2.   De ansvarlige myndigheder i de medlemsstater, hvor forarbejdningen har fundet sted, kontrollerer, at artikel 146, stk. 1, er overholdt i mindst 25 % af de forarbejdningsvirksomheder, der er etableret på deres område, udvalgt på grundlag af en risikoanalyse. Denne kontrol skal mindst omfatte følgende:

a)	en sammenligning af summen af alle nonfoodprodukternes værdi med summen af værdien af alle andre produkter, der er bestemt til andre anvendelsesformål og fremkommet ved den samme forarbejdning

b)	en analyse af forarbejdningsvirksomhedens produktionssystem, der omfatter fysisk kontrol og kontrol af handelsdokumenter, for, når det gælder forarbejdningsvirksomheden, at sikre, at der er overensstemmelse mellem leverancerne af råvarer og slutprodukterne og biprodukterne.

Med henblik på den i litra b) nævnte kontrol baserer den ansvarlige myndighed sig navnlig på de tekniske forarbejdningskoefficienter for de pågældende råvarer. Hvis EF-forskrifterne indeholder bestemmelser om sådanne koefficienter i forbindelse med eksport, anvendes de. Hvis det ikke er tilfældet, men der findes andre koefficienter i EF-forskrifterne, anvendes disse koefficienter. I alle andre tilfælde anvendes de koefficienter, der er almindeligt anerkendte inden for den pågældende forarbejdningsindustri.

3.   Når det gælder de i artikel 146 nævnte forarbejdninger, foretages der kontrol hos 10 % af ansøgerne, som udvælges på grundlag af en risikoanalyse under hensyntagen til:

a)	støttebeløb

b)	antallet af landbrugsparceller og det areal, der er omfattet af en støtteansøgning

c)	udviklingen i forhold til det foregående år

d)	kontrolresultaterne fra tidligere år

e)	andre parametre, som skal fastlægges af medlemsstaterne baseret på de forelagte erklæringers repræsentativitet.

4.   Hvis der ved den i stk. 3 nævnte kontrol konstateres uregelmæssigheder i mindst 3 % af tilfældene, foretager den ansvarlige myndighed den nødvendige supplerende kontrol i årets løb og forhøjer som følge deraf den procentdel landbrugere, som skal underkastes kontrol på stedet det følgende år.

5.   Hvis det er fastsat, at visse dele af den i stk. 1,2 og 3 nævnte kontrol kan udføres på grundlag af en stikprøve, skal stikprøven give garanti for, at kontrollen er af et sådant omfang, at den er pålidelig og repræsentativ.

6.   Der udarbejdes en kontrolrapport om hver kontrol på stedet, som underskrives af inspektøren, og hvori der i enkeltheder redegøres for den udførte kontrol. Denne rapport skal navnlig indeholde oplysninger om følgende:

a)	dato for kontrollen

b)	de tilstedeværende personer

c)	den periode, som kontrollen dækker

d)	de anvendte kontrolmetoder, herunder, hvis det er relevant, en henvisning til prøveudtagningsmetoderne

e)	resultaterne af kontrollen.

Artikel 165

Produktion af hamp

Bestemmelserne vedrørende hamp i artikel 29 i forordning (EF) nr. 795/2004 og i artikel 33 i forordning (EF) nr. 796/2004 finder anvendelse.

Artikel 166

Yderligere foranstaltninger og gensidig bistand

1.   Medlemsstaterne træffer alle yderligere foranstaltninger, der er nødvendige for at anvende dette kapitel korrekt, og yder hinanden den fornødne bistand i forbindelse med den i dette kapitel fastsatte kontrol. Hvis dette kapitel ikke indeholder bestemmelser om de relevante nedsættelser og udelukkelser, kan medlemsstaterne vedtage passende nationale sanktioner over for markedsdeltagere, der er involveret i proceduren for ydelse af støtte.

2.   I det omfang, det er nødvendigt eller er foreskrevet i dette kapitel, yder medlemsstaterne hinanden gensidig bistand for at sikre en effektiv kontrol og for at sikre, at ægtheden af forelagte dokumenter og nøjagtigheden af de udvekslede oplysninger kan efterprøves.

AFDELING 10

Udelukkelse fra ordningen samt meddelelser

Artikel 167

Udelukkelse af råvarer fra ordningen

Medlemsstaterne kan udelukke enhver råvare fra den ordning, der er indført ved dette kapitel, hvis denne råvare skaber problemer med hensyn til kontrol, folkesundhed, miljøet eller strafferetten eller giver anledning til en nedsat procentdel nonfoodslutprodukter.

Artikel 168

Mindsteareal

For råvarer som omhandlet i artikel 145, stk. 1, kan medlemsstaterne fastsætte et mindste dyrket areal.

Artikel 169

Meddelelser

Inden den 15. oktober efter udgangen af det berørte år, sender medlemsstaterne Kommissionen følgende oplysninger:

a)	for hver råvare de arealer, som er omfattet af kontrakterne i henhold til artikel 147 og erklæringerne i henhold til artikel 146, stk. 2, og artikel 148

b)	mængderne af hver type råvare, slutprodukt og biprodukt, der er fremstillet, med angivelse af, hvilken type råvare der er anvendt.

c)	de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 146

d)	de råvarer, der er udelukket fra ordningen, jf. artikel 167

e)	de mindste dyrkede arealer, jf. artikel 168.

KAPITEL 17

Arealstøtte for humle

Artikel 170

Supplerende betaling til humleproducenter

1.   Den supplerende betaling, der er nævnt i artikel 68a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, ydes til humleproducerende landbrugere på hektarbasis for arealer, der opfylder betingelserne i artikel 110o i samme forordning, under forudsætning af:

a)	at arealerne er tilplantet med en ensartet tæthed på mindst 1 500 planter pr. ha ved dobbelt opbindning eller 2 000 planter pr. ha ved enkelt opbindning

b)	at arealerne er blevet bearbejdet på normal måde.

2.   Ved et areal »tilplantet med humle«, jf. artikel 110o, andet led, i forordning (EF) nr. 1782/2003 forstås det areal, som afgrænses af en linje, der løber langs stængernes ydre forankringstråde. Hvis der er humleplanter på denne linje, lægges en ekstra strimmel af en bredde svarende til gennemsnitsbredden af en passage inden for arealet til på hver side af arealet. Offentlig vej må ikke indgå i den ekstra strimmel. De to bræmmer for enden af humlerækkerne, der er nødvendige for kørsel med landbrugsmaskiner, indgår i arealet, forudsat at ingen af bræmmerne er over otte meter lange og ikke omfatter offentlig vej.

3.   Der ydes ikke supplerende betaling for arealer tilplantet med unge humleplanter, der hovedsageligt dyrkes som planteskoleprodukter.

4.   Det samlede beløb, som den enkelte medlemsstat råder over til supplerende betalinger, fordeles ligeligt på de støtteberettigede arealer tilplantet med humle på medlemsstatens område.

Article 171

Betalinger til anerkendte humleproducentsammenslutninger

1.   Anerkendte producentsammenslutninger ansøger senest den 1. september i høståret om den betaling, der er nævnt i artikel 68a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003.

2.   Det beløb, den anerkendte producentsammenslutning har fået udbetalt, skal senest tre år fra udbetalingsdatoen være anvendt til de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 7, stk. 1, litra a)-d), i forordning (EØF) nr. 1696/71. Beløb, som ikke er anvendt inden for denne periode, skal tilbagebetales til betalingsorganet og trækkes fra de udgifter, som finansieres af EUGFL, Garantisektionen.

3.   Støtte tilbageholdt efter høst i årene forud for 2005-høsten, jf. artikel 12, stk. 5, litra c), i forordning (EØF) nr. 1696/71, skal være brugt inden den 31. december 2008.

4.   En medlemsstat, der foretager betalinger til anerkendte producentsammenslutninger, sender hvert år Kommissionen en rapport om, hvordan de producentsammenslutninger, den har anerkendt, har anvendt betalingen, herunder en beskrivelse af de foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a)-d), i forordning (EØF) nr. 1696/71, der er finansieret via betalingen. Rapporten sendes senest den 30. juni hvert år.

5.   Det samlede beløb, som en given medlemsstat råder over til betalinger til anerkendte producentsammenslutninger, jf. artikel 68a, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1782/2003, fordeles mellem disse sammenslutninger i forhold til de arealer, der opfylder betingelserne i artikel 170 i nærværende forordning, og som sammenslutningens medlemmer har indgivet ansøgning for i henhold til del II, afsnit II, i forordning (EF) nr. 796/2004.

KAPITEL 18

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 172

Ophævelse

1.   Forordning (EØF) nr. 1686/72, (EØF) nr. 1445/76, (EF) nr. 1644/1996, (EF) nr. 2316/1999, (EF) nr. 2461/1999, (EF) nr. 2550/2001, (EF) nr. 2199/2003 og (EF) nr. 2237/2003 ophæves med virkning fra den 1. januar 2005.

De anvendes dog fortsat for støtteansøgninger vedrørende produktionsåret eller præmieperioden 2004/05 og forudgående produktionsår eller præmieperioder. Hvis artikel 66 eller 71 i forordning (EF) nr. 1782/2003 finder anvendelse, anvendes artikel 20, stk. 2-5, i forordning (EF) nr. 2316/1999 fortsat, indtil landbrugernes forpligtelser udløber.

2.   Forordning (EF) nr. 2342/1999 ophæves med virkning fra den 1. januar 2005. Den anvendes dog fortsat for ansøgninger indgivet for 2004.

3.   Forordning (EF) nr. 609/1999 ophæves med virkning fra den 1. januar 2005. Den anvendes dog fortsat for ansøgninger om direkte betalinger i forbindelse med 2004-høsten og 2005-høsten, hvis artikel 71, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1782/2003 finder anvendelse.

4.   Henvisninger til de ophævede retsakter skal forstås som henvisninger til nærværende forordning.

Artikel 173

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes for støtteansøgninger vedrørende produktionsår eller præmieperioder, der begynder den 1. januar 2005 eller derefter, idet artikel 10 dog anvendes fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.

---

(1)  EUT L 270 af 21.10.2003, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 864/2004 (EUT L 161 af 30.4.2004, s. 48).

(2)  EFT L 177 af 4.8.1972, s. 26. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 323/2004 (EUT L 58 af 26.2.2004, s. 14).

(3)  EFT L 161 af 23.6.1976, s. 10. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1252/2001 (EFT L 173 af 27.6.2001, s. 27).

(4)  EFT L 207 af 17.8.1996, s. 1.

(5)  EFT L 75 af 20. 3. 1999, s. 20.

(6)  EFT L 280 af 30.10.1999, s. 43. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 206/2004 (EUT L 34 af 6.2.2004, s. 33).

(7)  EFT L 281 af 4.11.1999, s. 30. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1777/2004 (EUT L 316 af 15.10.2004, s. 66).

(8)  EFT L 299 af 20.11.1999, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 345/2002 (EFT L 55 af 26.2.2002, s. 10).

(9)  EFT L 341 af 22.12.2001, s. 105. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 920/2004 (EUT L 163 af 30.4.2004, s. 92).

(10)  EUT L 328 af 17.12.2003, s. 21. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1766/2004 (EUT L 315 af 14.10.2004, s. 27).

(11)  EUT L 339 af 24.12.2003, s. 52.

(12)  EFT L 197 af 30.7.1994, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1782/2003.

(13)  EFT L 270 af 21.10.2003, s. 123.

(14)  EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2286/2003 (EUT L 343 af 31.12.2003, s. 1).

(15)  EFT 125 af 11.7.1966, s. 2298/66. Senest ændret ved direktiv 2004/55/EF (EUT L 114 af 21.4.2004, s. 18).

(16)  EFT 125 af 11.7.1966, s. 2309/66. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF (EUT L 165 af 3.7.2003, s. 23).

(17)  EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74. Senest ændret ved direktiv 2003/61/EF.

(18)  EUT L 141 af 30.4.2004, s. 18.

(19)  EFT L 193 af 29.7.2000, s. 16. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 393/2004 (EUT L 65 af 3.3.2004, s. 4).

(20)  EFT L 204 af 11.8.2000, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(21)  EFT L 147 af 18.6.1993, s. 25.

(22)  EFT L 175 af 4.8.1971, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2320/2003 (EUT L 345 af 31.12.2003, s. 18).

(23)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(24)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

(25)  EFT L 100 af 20.4.2000, s. 31.

(26)  EFT L 125 af 11.7.1966, s. 2309.

(27)  EFT L 270 af 21.10.2003, s. 96.

(28)  EUT L 339 af 24.12.2003, s. 45.

(29)  EUT L 339 af 24.12.2003, s. 36.

(30)  EFT L 205 af 3.8.1985, s. 96.

(31)  EFT L 141 af 30.4.2004, s. 1.

(32)  EFT L 193 af 20.7.2002, s. 74.

(33)  EFT L 270 af 21.10.2003, s. 114.

(34)  EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85.

(35)  EFT L 123 af 7.5.1981, s. 3.

(36)  EFT L 67 af 11.3.1982, s. 23.

(37)  EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85.

(38)  EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

(39)  EFT L 355 af 5.12.1992, s. 32.

(40)  EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(41)  EFT L 50 af 21.2.2002, s. 40.

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---

---