31971L0250

++++

KOMMISSIONENS FOERSTE DIREKTIV

af 15 . juni 1971

om fastsaettelse af faellesskabsanalysemetoder til den officielle kontrol af foderstoffer

( 71/250/EOEF )

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab .

under henvisning til Raadets direktiv af 20 . juli 1970 om indfoerelse af faellesskabsproeveudtagnings - og analysemetoder for saa vidt angaar den officielle kontrol med foderstoffer ( 1 ) , saerlig artikel 2 , og

ud fra foelgende betragtninger :

Ovennaevnte direktiv bestemmer , at de officielle kontrolforanstaltninger vedroerende foderstoffer med henblik paa at konstatere , om de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser foreskrevne betingelser for foderstoffers kvalitet og sammensaetning overholdes , gennemfoeres ifoelge faellesskabsproeveudtagnings - og analysemetoder ;

der boer hurtigst muligt fastsaettes alle de noedvendige analysemetoder , og et foerste skridt i denne retning udgoeres af fastsaettelsen af metoderne til bestemmelse af blaasyre , kalcium , karbonater , raaaske , aske , der er uoploeselig i saltsyre , klor af klorider , sennepsolie , laktose , kalium , natrium , sukker , theobromin og urinstof , bestemmelse af alkaloider i lupiner saavel som af ureaseaktiviteten i sojaprodukter ;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra den staaende komité for foderstoffer .

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Medlemsstaterne foreskriver , at analyserne med henblik paa de officielle kontrolforanstaltninger vedroerende foderstoffer for saa vidt angaar deres indhold af blaasyre , kalcium , karbonater , raaaske , aske , der er uoploeselig i saltsyre , klor af klorider , sennepsolie , laktose , kalium , natrium , sukker , theobromin og urinstof , bestemmelsen af alkaloider i lupiner saavel som af ureaseaktiviteten i sojaprodukter foretages efter de metoder , der er beskrevet i dette direktivs bilag .

Artikel 2

Medlemsstaterne saetter senest 1 . juli 1972 de ved lov og administrativt fastsatte bestemmelser i kraft , som er noedvendige for at efterkomme dette direktiv . De underretter omgaaende Kommissionen herom .

Artikel 3

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 15 . juni 1971 .

Paa Kommissionens vegne

Franco M . MALFATTI

Formand

( 1 ) EFT nr . L 170 af 3 . 8 . 1970 , s . 2 .

BILAG

METODER TIL ANALYSE AF FODERSTOFFER

1 . INDLEDNING

Metoderne til analyse af foderstofbestanddelene gaelder i almindelighed for alle ublandede og blandede foderstoffer . Dog kraever visse foderstoffer , paa grund af saeregenheder ved deres sammensaetning , helt specielle analysemetoder . Disse tilfaelde behandles under " bemaerkninger " i beskrivelsen af metoderne .

Naar der anfoeres to eller flere metoder til bestemmelse af en og samme bestanddel i et foderstof , overlades valget af den metode , der skal anvendes , til kontrollaboratoriet , medmindre andet er angivet ; dog skal den benyttede metode anfoeres paa analyseattesten .

Forberedelse af analyseproeven

Den kemiske analyse skal nodvendigvis foretages paa en homogen proeve . Derimod skal visse makroskopiske eller mikroskopiske bestemmelser saavel som toerstofbestemmelser kunne foretages paa proeven i den tilstand , hvori den ankommer til laboratoriet . For at tage hensyn til dette dobbelte krav deles proeven i to dele . Den ene skal forblive uandret ; den anden forberedes som foelger med henblik paa den kemiske analyse .

Del proeven enten ved hjaelp af et mekanisk apparat eller i haanden , efter omhyggeligt at have blandet hele proeven paa en ren og toer flade . I dette sidste tilfaelde er det formaalstjenligt at benytte firedelingsmetoden , som bestaar i successivt at udtage fjerdedele i to diagonalt beliggende sektorer . Udtag til sidst med henblik paa analysen en maengde paa ca . 100 g og findel om fornoedent saa meget , at hele proeven kan passere igennem en sigte med runde masker paa 1 mm i diameter . Fyld straks denne proeve i en toer beholder , der er forsynet med et lufttaet lukke , og luk beholderen til .

Hvis proeven er meget vandholdig , foretages en fortoerring for at bringe vandindholdet ned paa mellem 8 og 12 % . Fortoerringen skal ske ved en passende lav temperatur og i tilstraekkelig lang tid .

Reagenser og apparatur

Ved beskrivelsen af analysemetoderne angives der kun de specielle instrumenter eller apparater eller de instrumenter eller apparater , der opfylder saerlige normer ; det forekommer overfloedigt at naevne alle de apparater eller redskaber , der hoerer med til kontrollaboratoriers saedvanlige instrumentarium .

I oevrigt , nar der anfoeres vand til fortyndinger eller vask , drejer det sig altid om destilleret vand . Paa samme maade drejer det sig , naar der uden anden angivelse naevnes en oploesning af en reagens , altid om en oploesning i destilleret vand .

Formulering af resultaterne

Det resultat , der anfoeres paa analyseattesten , er den gennemsnitsvaerdi , der er opnaaet ved mindst to bestemmelser . Medmindre der foreligger saerlige forskrifter , udtrykkes det i procent af originalproven , sadan som denne er ankommet til laboratoriet . Resultatet maa ikke bestaa af flere tal end analysemetodens noejagtighed tillader .

2 . BESTEMMELSE AF BLAASYRE

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af blaasyre , fri eller bundet i form af glukosider , i foderstoffer og navnlig i produkter af hoerfroe , af maniokmel og af visse boennearter .

2 . Princip

Proeven opslemmes i vandet . Blaasyren fraspaltes ved hjaelp af et udtraek af soede mandler ( 3.1 ) , afdestilleres med vanddamp og opfanges i et bestemt volumen syreoploesning af soelvnitrat . Det udfaeldede soelvcyanid frafiltreres , og overskuddet af soelvnitrat titreres ved en ammoniumthiocyanatoploesning .

3 . Reagenser

3.1 . Opslemning af soede mandler : findel 20 soede , afskallede mandler i 100 ml vand ved 37 til 40 * C . Kontroller , at der i 10 ml af denne opslemning ikke findes blaasyre , enten ved hjaelp af et stykke natriumkratpapir eller ved et blindforsoeg , som angivet under 5 , sidste stykke .

3.2 . Natriumacetatoploesning paa 10 procent neutralt over for fenolftalein .

3.3 . Skumdaempende emulsion ( f.eks . silikon ) .

3.4 . Salpetersyre , d : 1,40 .

3.5 . Soelvnitratoploesning : 0,02 N .

3.6 . Ammoniumthiocyanatoploesning : 0,02 N .

3.7 . Maettet ammonium-ferrisulfatoploesning .

3.8 . Ammoniak , d : 0,958 .

4 . Apparatur

4.1 . Varmeskab forsynet med en termostat , indstillet paa 38 * C .

4.2 . Apparat til vanddampdestillation , forsynet med en koeler med et boejet forlaengelsesroer .

4.3 . 1.000 ml staakolbe med sleben prop .

4.4 . Oliebad .

4.5 . Burette inddelt i 1/20 ml .

5 . Fremgangsmaade

Afvej 20 g af proeven med 5 mg noejagtighed , haeld det i en 1 liters staakolbe og tilsaet 50 ml vand samt 10 ml opslemmede soede mandler ( 3.1 ) . Tilprop kolben og lad den staa seksten timer i varmeskabet i 38 * C . Efter afkoeling til ramtemperatur tilsaettes 80 ml vand , 10 ml natriumacetatoploesning ( 3.2 ) samt en drabe skumdaempende emulsion ( 3.3 ) .

Forbind kolben med vanddampdestillationsapparatet og anbring den i et oliebad , der forinden er bragt op paa en temperatur lidt over 100 * C . Der afdestilleres 200 à 300 ml vaeske , idet der samtidigt sendes en kraftig dampstroem ind i kolben , og idet oliebadet forsigtigt opvarmes . Opfang destillatet i en Erlenmeyerkolbe , der anbringes beskyttet mod lys , og som indeholder 50 ml soelvnitratoploesning 0,02 N ( 3.5 ) og 1 ml salpetersyre ( 3.4 ) . Soerg for , at koelerens forlaengelsesroer er nedsaenket i soelvnitratoploesningen .

Haeld indholdet af Er enmeyerkolben op i en 500 ml maalekolbe , fyld op med vand , roer om og filtrér . Udtag 250 ml af filtratet , tilsaet ca . 1 ml ammoniumferrisulfatoploesning ( 3.7 ) og tilbagetifter over , skuddet af soelvnitrat ved ammoniumthiocyanatoploesningen 0,02 N ( 3.6 ) fra buretten inddelt i 1/20 ml .

Udfoer eventuelt et blindforsoeg med anvendelse af den samme fremgangsmaade med 10 ml opslemning af soede mandler ( 3.1 ) i mangel af analyseproeve .

6 . Beregning af resultaterne

Hvis blindforsoeget viser et forbrug af soelvnitratoploesning 0,02 N , traek denne vaerdi fra analyseproeve destillatets soelvnitratforbrug .

1 ml Ag NO3 0,02 N svarer til 0,54 mg HCN . Udtryk resultatet i procent af proeven .

7 . Bemaerkning

Saafremt proeven indeholder en betydelig maengde sulfider ( f.eks . fra boenner ) , dannes der et sort bundfald af soelvsulfid , der frafiltreres sammen med bundfaldet af soelveyanid . Dannelsen af dette bundfald medfoerer et forbrug af soelvnitratoploesning 0,02 N , hvis volumen skal traekkes fra det volumen , som kommer i betragtning ved beregningen af indholdet af HCN . Benyt med dette formaal for oeje foelgende fremgangsmaade :

Behandl det frafiltrerede med 50 ml ammoniakvand ( 3.8 ) for at oploese soelvcyanidet . Vask remanensen med fortyndet ammoniak og bestem dens indhold af soelv . Omregn den fundne vaerdi i ml soelvnitratoploesning 0,02 N .

Proevens indhold af HCN kan ligeledes bestemmes ved tiltrering af det ammoniakholdige filtrat efter tilsaetning af salpetersyre .

3 . BESTEMMELSE AF KALCIUM

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af total kalcium i foderstoffer .

2 . Princip

Proeven foraskes , asken behandles med saltsyre og kalcium , bundfaeldes i form af kalciumoxalat . Efter bundfaldets oploesning i svovlsyre titreres den dannede oxalsyre med en kaliumpermanganatoploesning .

3 . Reagenser

3.1 . Saltsyre p.a . , d : 1,14 .

3.2 . Salpetersyre p.a . , d : 1,40 .

3.3 . Svovlsyre p.a . , d : 1,13 .

3.4 . Ammoniakvand p.a . , d : 0,98 .

3.5 . Koldmaettet ammoniumoxalatoploesning p.a .

3.6 . Citronsyreoploesning p.a . paa 30 % ( p/v ) .

3.7 . Ammoniumkloridoploesning p.a . paa 5 % ( p/v ) .

3.8 . Bromkresolgroentoploesning paa 0,04 % ( p/v ) .

3.9 . Kaliumpermanganatopoelsning 0,1 N .

4 . Apparatur

4.1 . Elektrisk muffelovn med termostat .

4.2 . Foraskningsdigler af platin , kvarts eller porcelaen .

4.3 . Glasfilterdigler , poroesitet G4 .

5 . Fremgangsmaade

Afvej ca . 5 g af proeven ( eller mere om noedvendigt ) med 1 mg noejagtighed , forask det ved 550 * C og fyld det i et 250 ml baegerglas . Tilsaet 40 ml saltsyre ( 3.1 ) , 60 ml vand og nogle draaber salpetersyre ( 3.2 ) . Bring det i kog og fortsaet kogningen i 30 minutter . Afkoel , haeld oploesningen op i en 250 ml-maalekolbe . Efterskyl baegerglasset og fyld maalekolben op med vand til stregen , homogenisér og filtrér .

Udtag med pipette , alt efter proevens formodede kalciumindhold , en alikvot maengde , som indeholder fra 10 til 40 mg kalcium , og fyld det i et 250 ml-baegerglas . Tilsaet 1 ml citronsyreoploesning ( 3.6 ) og 5 ml ammoniumkloridoploesning ( 3.7 ) . Fyld op til ca . 100 ml med vand . Bring det i kog , tilsaet 8-10 draber bromkresolgroentoploesning ( 3.8 ) og 30 ml varm ammoniumoxalatoploesning ( 3.5 ) . Hvis der viser sig et bundfald , oploes dette ved tilsaetning af nogle draaber saltsyre ( 3.1 ) .

Neutralisér derefter meget langsomt med ammoniak ( 3.4 ) , under stadig omroering indtil der opnaas en pH af en stoerrelsesorden mellem 4,4 og 4,6 ( indikatorens omslag ) . Anbring baegerglasset i et bad med kogende vand , lad det blive deri i 30 minuter for at lade det dannede bundfald afsaette sig . Fjern baegerglasset fra vandbadet . Lad det staa i en time og filtrér derefter i en glasfilterdigel G4 .

Vask baegerglasset og diglen med vand , indtil overskuddet af ammoniumoxalat er fjernet ( at der ikke findes klorid i vaskevandet viser , at vaskningen har vaeret tilstraekkelig ) .

Oploes bundfaldet paa filtret med 50 ml varm svovlsyre ( 3.3 ) . Skyl digten med varmt vand og fyld filtratet op til ca . 100 ml . Opvarm til en temperatur af 70-80 * C og titrer draabevis med kaliumpermanganatoploesningen ( 3.9 ) indtil der faas en rosa-farvning , som holder sig i 1 minut .

6 . Beregning af resultaterne

1 ml kaliumpermanganat 0,1 N svarer til 2,004 mg kalcium . Udtryk det fundne resultat i procent af proeven .

7 . Bemaerkninger

7.1 . Gaa frem paa foelgende maade , naar det drejer sig om meget ringe kalciumindhold : Filtrer bundfaldet af kalciumoxalat gennem et askefrit filtrerpapir . Toer filtret efter vaskningen og forask det ved 550 * C i en platindigel . Oploes remanensen med nogle draaber svovlsyre ( 3.3 ) , inddamp til toerhed , forask paa ny ved 550 * C og vej . Hvis p udtrykker vaegten af det fundne kalciumsulfat , er indholdet af kalcium af den udtagne alikvotte maengde = p gange 0,2944 .

7.2 . Dersom proeven udelukkende bestaar af mineralske stoffer , foretag oploesningen med saltsyre uden forudgaaende foraskning . Med hensyn til produkter saasom kalciumaluminiumfosfater , der er tungt oploeselige i syrer , lav foer oploesningen en alkalisk smeltning paa foelgende maade : Bland omhyggeligt i en platindigel proeven med en ca . fem gange stoerre maengde af en blanding af lige store dele kaliumkarbonat og natriumkarbonat . Opvarm forsigtigt , indtil blandingen er fuldstaendig smeltet ; afkoel derefter og oploes med saltsyre .

7.3 . Hvis proevens indhold af magnesium er stort , gentages udfaeldingen af kalciumoxalat .

4 . BESTEMMELSE AF KARBONATERNE

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme karbonaterne , der konventionelt udtrykkes i kalciumkarbonat , i de fleste foderstoffer . I visse tilfaelde ( f.eks . ferrokarbonat ) maa der dog anvendes en saerlig metode .

2 . Princip

Karbonaterne spaltes med saltsyre ; den frigjorte kuldioxyd opsamles i et gradinddelt roer og dens volumen sammenlignes med det volumen , der under de samme betingelser frigoeres af en bekendt maengde kalciumkarbonat p.a .

3 . Reagenser

3.1 . Saltsyre , d : 1,10 .

3.2 . Kalciumkarbonat p.a .

3.3 . Svovlsyre ca . 0,1 N , farvet med metylroedt .

4 . Apparatur

Apparat efter Scheibler-Dietrich ( se skitse ) eller tilsvarende apparat .

5 . Fremgangsmaade

Vej alt efter proevens karbonatindhold en proeve som nedenfor angivet :

0,5 g vedroerende de produkter , som indeholder 50 til 100 procent karbonater , udtrykt i kalciumkarbonat ;

1 g vedroerende de produkter , som indeholder 10 til 50 procent karbonater , udtrykt i kalciumkarbonat ;

2 g til 3 g vedroerende de oevrige produkter .

Anbring proeven i apparatets specialflaske ( 4 ) , der er forsynet med et lille roer af brudsikkert materiale , som indeholder 10 ml saltsyre ( 3.1 ) , og forbind flasken med apparatet . Drej tregangshanen ( 5 ) saaledes at roeret ( 1 ) staar i forbindelse med luften udenfor . Foer ved hjaelp af det bevaegelige roer ( 2 ) , som er fyldt med farvet svovlsyre ( 3.3 ) og forbundet med det gradinddelte roer ( 1 ) , vaeskens niveau til nulpunktet paa skalaen . Drej hanen ( 5 ) saaledes at roerene ( 1 ) og ( 2 ) kommer i forbindelse med hinanden og kontrollér nulpunktet .

Lad saltsyren ( 3.1 ) langsomt flyde hen over proeven , idet man haelder flasken ( 4 ) . Udlign trykket ved at saenke roeret ( 2 ) . Ryst flasken ( 4 ) indtil kuldioxydudviklingen er helt ophoert .

Genopret trykket ved at foere vaesken tilbage til det samme niveau i roerene ( 1 ) og ( 2 ) . Aflaes efter nogle minutters forlob , naar volumenet er blevet konstant .

Udfoer under de samme betingelser et sammenlignende forsoeg med 0,5 g kalciumkarbonat ( 3.2 ) .

6 . Beregning af resultaterne

Indholdet i g af karbonater , udtrykt i kalciumkarbonat , pr . hundrededele af proeven angives ved foelgende formel :

( V gange 100 ) / ( T gange 2 P )

hvori :

V = ml CO2 frigjort af proeven

T = ml CO2 frigjort af 0,5 g CaCO3 p.a .

P = vaegten af proeven i g

7 . Bemaerkninger

7.1 . Naar proeven vejer mere end 2 g , fyld forinden 15 ml destilleret vand i flasken ( 4 ) og bland indholdet , foer forsoeget paabegyndes . Benyt det samme vand volumen til det sammenlignende forsoeg .

7.2 . Hvis man bruger et apparat med et andet volumen end Scheibler-Dietrich's , maa man afpasse analyseproeven , sammenligningsmaengden og resultatberegningen herefter .

APPARAT EFTER SCHEIBLER-DIETRICH : JFR . EFT

5 . BESTEMMELSE AF RAAASKE

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af raaaske i foderstoffer .

2 . Princip

Proeven foraskes ved 550 * C ; remanensen vejes .

3 . Reagenser

Ammoniumnitratoploesning paa 20 % ( p/v ) .

4 . Apparatur

4.1 . Varmeplade .

4.2 . Elektrisk muffelovn med termostat .

4.3 . Foraskningsdigler af platin eller platin-guld-legering ( 10 % . Pt , 90 % . Au ) , rektangulaere ( 60 gange 40 gange 25 mm ) eller runde ( diameter : 60-75 mm , hoejde : 20-25 mm ) .

5 . Fremgangsmaade

Afvej ca . 5 g af proeven med 1 mg noejagtighed ( 2,5 g vedroerende de produkter , der har tendens til at svulme op ) i en foraskningsdigel , der i forvejen er udgloedet og tareret . Anbring diglen paa varmepladen og opvarm progressivt , indtil stoffet forkuller . Stil diglen ind i muffelovnen , der er indstillet paa 550 * C * 5 * C . Lad den staa i denne temperatur , indtil der fas hvid , lysegraa eller roedlig aske , der tilsyneladende er fri for kulpartikler . Anbring diglen i en ekssikkator , lad den afkoele og vej den med det samme .

6 . Beregning af resultaterne

Beregn vaegten af remanensen , idet taraen traekkes fra .

Udtryk resultatet i procent af proeven .

7 . Bemaerkninger

7.1 . Asken af de stoffer , der er vanskelige at foraske , skal underkastes en foerste foraskning paa mindst tre timer , afkoeles og tilsaettes nogle draaber ammoniumnitratoploesning paa 20 % ( dog forsigtigt for at undgaa , at asken spredes eller klaeber fast ) . Fortsaet foraskning efter toerring i et varmeskab .

Gentag eventuelt operationen indtil den fuldstaendige foraskning .

7.2 . Ved stoffer , der ikke kan behandles efter den under 7.1 . beskrevne metode , benyttes foelgende fremgangsmaade : Efter en tre timers foraskning bringes asken ved hjaelp af varmt vand over paa et lille askefrit filter . Forask filtret og dets indhold i den oprindelige digel . Anbring filtratet i den afkoelede digel , inddamp til toerhed , forask og vej .

7.3 . Naar det drejer sig om olier og fedtstoffer , vej noejagtigt en proeve paa ca . 25 g i en digel af passende stoerrelse . Forkul den ved at antaende stoffet ved hjaelp af en lunte af askefrit filtrerpapir . Fugt efter forbraendingen med den mindste maengde vand , der er noedvendig . Toer og forask som angivet under 5 .

6 . BESTEMMELSE AF ASKE UOPLOESELIG I SALTSYRE

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet i foderstoffer af mineralske bestanddele , som er uoploeselige i saltsyre . Der er fastsat to fremgangsmaader alt afhaengig af proevens art .

1.1 . Fremgangsmaade A : finder anvendelse paa ublandede organiske foderstoffer og paa de fleste blandede foderstoffer ;

1.2 . Fremgangsmaade B : finder anvendelse paa mineralstoffer og mineralstofblandinger saavel som paa de blandede foderstoffer , hvis indhold af aske uoploeselig i saltsyre , bestemt efter fremgangsmaade A , er stoerre end 1 % .

2 . Princip

2.1 . Fremgangsmaade A : Proeven foraskes , asken koges med saltsyre , og den uoploeselige remanens frafiltreres og vejes .

2.2 . Fremgangsmaade B : Proeven behandles med saltsyre . Oploesningen filtreres , remanensen foraskes , og den fundne aske behandles som under A beskrevet .

3 . Reagenser

3.1 . Saltsyre 3 N .

3.2 . Trikloreddikesyreoploesning paa 20 % ( p/v ) .

3.3 . Trikloreddikesyreoploesning paa 1 % ( p/v ) .

4 . Apparatur

4.1 . Varmeplade .

4.2 . Elektrisk muffelovn med termostat .

4.3 . Foraskningsdigler af platin eller af en platin-guld-legering ( 10 % Pt , 90 % Au ) , rektangulaere ( 60 gange 40 gange 25 mm ) eller runde ( diameter : 60-75 mm , hoejde : 20-25 mm ) .

5 . Fremgangsmaade

5.1 . Fremgangsmaade A

Forask proeven efter den fremgangsmaade , der er beskrevet for bestemmelsen af raaaske . Man kan ogsaa benytte den aske , der opnaas ved denne bestemmelse .

Asken anbringes i et baegerglas paa 250 til 400 ml med 75 ml saltsyre 3 N ( 3.1 ) . Bring forsigtigt vaesken i sagte kogning og fortsaet med denne i 15 minutter . Filtrér den varme oploesning gennem et askefrit filtrerpapir og vask remanensen med varmt vand , indtil den sure reaktion forsvinder . Toer filtret , der indeholder remanensen , og forask i en tareret digel ved en temperatur af mindst 550 * C og hoejst 700 * C , Afkoel i en ekssikkator og vej .

5.2 . Fremgangsmaade B

Afvej 5 g af proeven med 1 mg noejagtighed og anbring den i et baegerglas til 250-400 ml . Tilsaet 25 ml vand og derefter 25 ml saltsyre 3 N ( 3.1 ) , bland og vent , til opbrusningen er standset . Tilsaet yderligere 50 ml saltsyre 3 N ( 3.1 ) . Vent , indtil en eventuel luftudvikling er faerdig , anbring derefter baegerglasset i et kogende vandbad og lad det staa dér i 30 minutter eller mere , om noedvendigt , for fuldstaendigt at hydrolysere den eventuelt forekommende stivelse .

Varmfiltrér gennem filter og vask filtret ved hjaelp af 50 ml varmt vand ( se bemaerkning 7 ) . Anbring filtret , der indeholder remanensen , i en foraskningsdigel ; toer og forask ved en temperatur paa mindst 550 * C og hoejst 700 * C . Anbring derefter asken i et baegerglas til 250-400 ml med 75 ml saltsyre 3 N ( 3.1 ) ; fortsaet som angivet under 5.1 , andet stykke .

6 . Beregning af resultaterne

Beregn vaegten af remanensen , idet taraen traekkes fra . Udtryk resultatet i procent af proeven .

7 . Bemaerkning

Hvis filtreringen viser sig vanskelig , gentag bestemmelsen , idet de 50 ml saltsyre 3 N erstattes med 50 ml trikloreddikesyreoploesning paa 20 % ( 3.2 ) , og idet filtret vaskes med en varm trikloreddikesyreoploesning paa 1 % ( 3.3 ) .

7 . BESTEMMELSE AF KLOR AF KLORIDER

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme klor af vandoploeselige klorider , der konventionelt udtrykkes i natriumklorid . Den kan anvendes paa alle foderstoffer .

2 . Princip

Kloriderne oploeses i vand . Dersom produktet indeholder organiske stoffer , foretages en klaring . Oploesningen goeres sur ved tilsaetning af lidt salpetersyre , og kloriderne bundfaeldes i form af soelvklorid ved hjaelp af en soelvnitratoploesning . Overskuddet af soelvnitrat titreres ved en ammoniumthiocyanatoploesning efter Volhards metode .

3 . Reagenser

3.1 . Ammoniumthiocyanatoploesning 0,1 N .

3.2 . Soelvnitratoploesning 0,1 N .

3.3 . Maettet ammonium-ferrisulfatoploesning .

3.4 . Salpetersyre , d : 1,38 .

3.5 . Diaethylaeter p.a .

3.6 . Acetone p.a .

3.7 . Carrez-oploesning I : Oploes i vand 24 g zinkacetat . Zn ( CH3COO)2 * 2 H2O og 3 g iseddike . Fyld op til 100 ml med vand .

3.8 . Carrez-oploesning II : Oploes i vand 10,6 g kaliumferrocyanid , K4 Fe(CN)6 * 3 H2O . Fyld op til 100 ml med vand .

3.9 . Aktivt kul p.a . , kloridfrit og ikke-kloridadsorberende .

4 . Apparatur

Mekanisk rysteapparat : ca . 35-40 omdrejninger i minuttet .

5 . Fremgangsmaade

5.1 . Forberedelse af oploesningen

Forbered , alt efter proevens art , en oploesning som angivet under 5.1.1 . , 5.1.2 eller 5.1.3 .

Udfoer til sammenligning et blindforsoeg uden analyseproeve .

5.1.1 . Proever uden organisk stof

Afvej en analyseproeve med 1 mg noejagtighed ( ikke mere end 10 g ) , der ikke indeholder mere end 3 g klor i form af klorider , og anbring den i en 500 ml-maalekolbe med 400 ml vand paa ca . 20 * C . Bland igennem 30 minutter i rysteapparatet , fyld op til stregen , homogenisér og filtrér .

5.1.2 . Proever , der indeholder organiske stoffer , med undtagelse af de under 5.1.3 . anfoerte

Afvej ca . 5 g af proeven med 1 mg noejagtighed og anbring den med 1 g aktivt kul i en 500 ml-maalekolbe . Tilsaet 400 ml vand paa ca . 20 * C og 5 ml Carrez-oploesning I ( 3.7 ) , ryst og tilsaet derefter 5 ml Carrez-oploesning II ( 3.8 ) . Bland igennem 30 minutter i rysteapparatet , fyld op til stregen , homogenisér og filtrér .

5.1.3 . Bagt foder , hoerfroekager og hoerfroeskraa , produkter med et stort indhold af hoerfroeskraa og andre produkter med et stort indhold af planteslim eller af kolloidale stoffer ( f.eks . forklistret stivelse )

Forbered oploesningen som angivet under 5.1.2 , men filtrér ikke . Dekantér ( om noedvendigt centrifugér ) , udtag med pipette 100 ml af den oeverste fase og fyld dette i en 200 ml-maalekolbe . Bland med acetone ( 3.6 ) og fyld op til stregen med denne oploesningsvaeske , homogenisér og filtrér .

5.2 . Titrering

Paafyld med pipette en Erlenmeyerkolbe 25-100 ml af filtratet ( alt efter det formodede klorindhold ) , der er opnaaet efter 5.1.1 , 5.1.2 eller 5.1.3 . Den alikvotte maengde maa ikke indeholde mere end 150 mg klor ( Cl ) . Fortynd om noedvendigt med vand op til mindst 50 ml , tilsaet 5 ml salpetersyre ( 3.4 ) , 20 ml maettet ammonium-ferrisulfatoploesning ( 3.3 ) og 2 draaber ammoniumthiocyanatoploesning ( 3.1 ) , der paafyldes ved hjaelp af en burette , som er fyldt til nulpunktstregen . Paafyld dernaest ved hjaelp af en burette soelvnitratoploesningen ( 3.2 ) , saaledes at der opnaas et overskud paa 5 ml . Tilsaet 5 ml diaethylaeter ( 3.5 ) og ryst kraftigt for at sikre fuldstaendig udfaeldning .

Titrér overskuddet af soelvnitrat med ammoniumthiocyanatoploesning ( 3.1 ) , indtil omslaget til den brun-roede farve har holdt sig i et minut .

6 . Beregning af resultaterne

Maengden af klor ( p ) , udtrykt i natriumklorid , som er til stede i det volumen filtrat , der er udtaget til titrering , beregnes efter foelgende formel :

p = 5,845 ( V1 - V2 ) mg

hvori :

V1 = tilsatte ml soelvnitratoploesning 0,1 N .

V2 = ml ammoniumthiocyanatoploesning 0,1 N , forbrugt ved titreringen .

Hvis blindforsoeget viser et forbrug af soelvnitratoploesning 0,1 N , traek denne vaerdi fra volumenet ( V1 - V2 ) .

Udtryk resultatet i procent af proeven .

7 . Bemaerkninger

7.1 . Titreringen kan ogsaa foregaa ved potentiometri .

7.2 . Ved meget fedtholdige produkter foretages der en forudgaaende affedtning med diaethylaeter eller petroleumsaeter .

7.3 . Ved fiskemel kan titreringen finde sted efter Mohr-metoden .

8 . BESTEMMELSE AF SENNEPSOLIE

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af sennepsolie , der kan destilleres med vanddamp , og som udtrykkes i allylisothiocyanat , i foderkager af arterne Brassica og Sinapis saavel som i sennepsolieholdige foderblandinger .

2 . Princip

Proeven opslemmes i vand . Sennepsolierne fraspaltes ved hjaelp af et udtraek af hvid sennep ( 3.1 ) , afdestilleres efter tilsaetning af aetanol og optages i fortyndet ammoniakoploesning . Oploesningen varmebehandles med et bestemt volumen soelvnitratoploesning , afkoeles og filtreres . Overskuddet af soelvnitrat tilbagetitreres med ammoniumthiocyanatoploesning .

3 . Reagenser

3.1 . Hvid sennep ( Sinapis alba ) .

3.2 . AEtanol , 95-96 % ( v/v ) .

3.3 . Skumdaempende emulsion ( f.eks . silicone ) .

3.4 . Ammoniakoploesning , d : 0,958 .

3.5 . Soelvnitratoploesning 0,1 N .

3.6 . Ammoniumthiocyanatoploesning 0,1 N .

3.7 . Salpetersyre , d : 1,40 .

3.8 . Maettet ammonium-ferrisulfatoploesning .

4 . Apparatur

4.1 . 500 ml-staakolber med sleben prop .

4.2 . Destillationsapparat med koeler og en anordning , der forhindrer , at smaadraaber foeres med .

5 . Fremgangsmaade

Afvej 10 g af proeven med 1 mg noejagtighed , kom dem i en 500 ml-staalkolbe og tilsaet 2 g fint revet hvid sennep ( enzymbaerer ) ( 3.1 ) samt 200 ml vand paa 20 * C . Saet proppen i kolben og lad den staa i ca . to timer ved 20 * C , idet der rystes hyppigt . Tilsaet derpaa 40 ml aetanol ( 3.2 ) og en draabe skumdaempende emulsion ( 3.3 ) . Afdestillér ca . 150 ml og opfang destillatet i en 250 ml-maalekolbe , som indeholder 20 ml ammoniak ( 3.4 ) , idet der soerges for , at koelerens endestykke er nedsaenket i vaesken . Kom 50 ml soelvnitratoploesning 0,1 N ( 3.5 ) ( eller mere om noedvendigt ) i ammoniakoploesningen , anbring en lille tragt oven paa maalekolben og varm blandingen i en time over et kogende vandbad . Lad afkoele , fyld op til stregen med vand , ryst og filtrér . Udtag 100 ml af det klare filtrat , tilsaet 5 ml salpetersyre ( 3.7 ) og ca . 5 ml ammonium-ferrisulfatoploesning ( 3.8 ) . Tilbagetitrér overskuddet af soelvnitrat med ammoniumthiocyanatoploesningen 0,1 N ( 3.6 ) .

Foretag et blindforsoeg under anvendelse af den samme fremgangsmaade med 2 g fint revet hvid sennep uden analyseproeve .

6 . Beregning af resultaterne

Traek volumenet af soelvnitratoploesning 0,1 N , som er forbrugt i blindforsoeget , fra volumenet , der er forbrugt i analyseproeveoploesningen . Den fundne vaerdi angiver antallet af ml soelvnitratoploesning 0,1 N forbruget af analyseproevens sennepsolie . 1 ml Ag NO3 0,1 N svarer til 4,956 mg allylisothiocyanat . Udtryk resultatet i procent af proeven .

9 . BESTEMMELSE AF LAKTOSE

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af laktose i foderstoffer , som indeholder mere end 0,5 % heraf .

2 . Princip

Sukkeret oploeses i vand . Oploesningen underkastes en gaering med Saccharomyces cerevisiae , som ikke angriber laktosen . Efter klaring og filtrering bestemmes filtratets laktose indhold ved Luff-Schoorlmetoden .

3 . Reagenser

3.1 . Sacchoromyces cerevisiae-suspension : Opslem 25 g frisk gaer i 100 ml vand . Suspensionen kan holde sig hoejst en uge i koeleskab .

3.2 . Carrez-oploesning I : Oploes i vand 24 g zinkacetat Zn ( CH3COO)2 * 2 H2O og 3 g iseddike . Fyld op til 100 ml med vand .

3.3 . Carrez-oploesning II : Oploes i vand 10,6 g kaliumferrocyanid K4 Fe(CN6 ) * 3 H2O . Fyld op til 100 ml med vand .

3.4 . Reagens efter Luff-Schoorl :

Haeld under forsigtig omrystning citronsyreoploesningen ( 3.4.2 ) i natriumkarbonatoploesningen ( 3.4.3 ) . Tilsaet derefter kobbersulfatoploesningen ( 3.4.1 ) og fyld op til 1 liter med vand . Lad den staa natten over og filtrér . Kontroller normaliteten af den saaledes fremstillede reagens ( Cu 0,1 N ; Na2CO3 2 N ) . Oploesningens pH-vaerdi skal vaere ca . 9,4 .

3.4.1 . Kobbersulfatoploesning : Oploes 25 g kobbersulfat p.a . , Cu SO4 * 5 H2O , fri for jern , i 100 ml vand .

3.4.2 . Citronsyreoploesning : Oploes 50 g citronsyre p.a . , C6H8O7 * H2O i 50 ml vand .

3.4.3 . Natriumkarbonatoploesning : Oploes 143,8 g vandfri natriumkarbonat p.a . i ca . 300 ml varmt vand . Lad afkoele .

3.5 . Pimpstengranulater udkogt i saltsyre , vasket med vand og toerret .

3.6 . Kaliumjodidoploesning paa 30 % ( p/v ) .

3.7 . Svovlsyre 6 N .

3.8 . Natriumthiosulfatoploesning 0,1 N .

3.9 . Stivelsesoploesning : Kom en blanding af 5 g oploeselig stivelse i 30 ml vand ned i 1 liter kogende vand . Lad koge i tre minutter , lad afkoele og tilsaet eventuelt 10 mg merkurijodid som konserveringsmiddel .

4 . Apparatur

Vandbad forsynet med en termostat , indstillet til 38-40 * C .

5 . Fremgangsmaade

Afvej 1 g af proeven med 1 mg noejagtighed og anbring denne analyseproeve i en 100 ml-maalekolbe . Tilsaet 25-30 ml vand . Anbring kolben i 30 minutter i et kogende vandbad og afkoel derefter til ca . 35 * C . Tilsaet 5 ml gaersuspension ( 3.1 ) og homogenisér . Lad kolben staa i to timer i et vandbad ved en temperatur paa 38-40 * C . Afkoel derpaa til ca . 20 * C .

Tilsaet 2,5 ml Carrez-oploesning I ( 3.2 ) og ryst blandingen i 30 sekunder ; tilsaet dernaest 2,5 ml Carrez-oploesning II ( 3.3 ) og ryst paany i 30 sekunder . Fyld op til 100 ml med vand , bland og filtrér . Udtag med pipette en maengde filtrat , der ikke overstiget 25 ml , og som saa vidt muligt indeholder 40-80 mg laktose , og fyld det paa en 300 ml-Erlenmeyerkolbe . Om noedvendigt kan der fyldes op til 25 ml med vand .

Foretag paa samme maade et blindforsoeg med 5 ml gaersuspension ( 3.1 ) .

Bestem som foelger laktoseindholdet efter Luff-Schoorl : Tilsaet noejagtigt 25 ml af reagensen efter Luff-Schoorl ( 3.4 ) og to pimpstengranulater ( 3.5 ) . Opvarm under omrystning med haanden over en fri flamme af middelhoejde og bring vaesken i kog paa ca . 2 minutter . Anbring umiddelbart derefter Erlenmeyerkolben paa et asbesttraadnet med et hul af ca . 6 cm's diameter , og hvorunder man i forvejen har taendt en flamme . Denne er afpasset saaledes , at alene Erlenmeyerkolbens bund opvarmes . Forbind dernaest kolben med en tilbagestroemningskoeler . Fra dette oejeblik lader man vaesken koge i noejagtigt 10 minutter . Afkoel umiddelbart derefter i koldt vand og titrér ca . fem minutter senere som foelger :

Tilsaet 10 ml kaliumjodidoploesning ( 3.6 ) og straks efter , men forsigtigt ( paa grund af risikoen for dannelse af skum i stor maengde ) 25 ml svovlsyre 6 N ( 3.7 ) . Titrér saa med natriumthiosulfatoploesningen 0,1 N ( 3.8 ) , indtil der viser sig en matgul farve , tilsaet stivelse ( 3.9 ) som indikator og goer titreringen faerdig .

Foretag den samme titrering i en noejagtigt udmaalt blanding af 25 ml reagens efter Luff-Schoorl ( 3.4 ) og 25 ml vand , efter at have tilsat 10 ml kaliumjodidoploesning ( 3.6 ) og 25 ml svovlsyre 6 N ( 3.7 ) , uden forudgaaende opvarmning .

6 . Beregning af resultaterne

Beregn ved hjaelp af nedenstaaende tabel den maengde laktose i mg , der svarer til forskellen mellem resultaterne af de to titreringer , udtrykt i ml natriumthiosulfatoploesning 0,1 N .

Udtryk resultatet , der svarer til indholdet af vandfri laktose , i procent af proeven .

7 . Bemaerkning

Med hensyn til de produkter , der indeholder mere end 40 % gaeringsdygtigt sukker , skal der benyttes mere end 5 ml gaersuspension ( 3.1 ) .

Tabel over vaerdierne for 25 ml reagens efter Luff-Schoorl

ml Na2S2O3 0,1 N , to minutters opvarmning , 10 minutters kogning

Na2S2O3 0,1 N * Glukose , fruktose inverteret sukker C6H12O6 * Laktose C12H22O11 * Maltose C12H22O11 * Na2S2O3 0,1 N *

ml * mg * foerskel * mg * foerskel * mg * foerskel * ml *

1 * 2,4 * 2,4 * 3,6 * 3,7 * 3,9 * 3,9 * 1 *

2 * 4,8 * 2,4 * 7,3 * 3,7 * 7,8 * 3,9 * 2 *

3 * 7,2 * 2,5 * 11,0 * 3,7 * 11,7 * 3,9 * 3 *

4 * 9,7 * 2,5 * 14,7 * 3,7 * 15,6 * 4,0 * 4 *

5 * 12,2 * 2,5 * 18,4 * 3,7 * 19,6 * 3,9 * 5 *

6 * 14,7 * 2,5 * 22,1 * 3,7 * 23,5 * 4,0 * 6 *

7 * 17,2 * 2,6 * 25,8 * 3,7 * 27,5 * 4,0 * 7 *

8 * 19,8 * 2,6 * 29,5 * 3,7 * 31,5 * 4,0 * 8 *

9 * 22,4 * 2,6 * 33,2 * 3,8 * 35,5 * 4,0 * 9 *

10 * 25,0 * 2,6 * 37,0 * 3,8 * 39,5 * 4,0 * 10 *

11 * 27,6 * 2,7 * 40,8 * 3,8 * 43,5 * 4,0 * 11 *

12 * 30,3 * 2,7 * 44,6 * 3,8 * 47,5 * 4,1 * 12 *

13 * 33,0 * 2,7 * 48,4 * 3,8 * 51,6 * 4,1 * 13

14 * 35,7 * 2,8 * 52,2 * 3,8 * 55,7 * 4,1 * 14 *

15 * 38,5 * 2,8 * 56,0 * 3,9 * 59,8 * 4,1 * 15 *

16 * 41,3 * 2,9 * 59,9 * 3,9 * 63,9 * 4,1 * 16 *

17 * 44,2 * 2,9 * 63,8 * 3,9 * 68,0 * 4,2 * 17 *

18 * 47,1 * 2,9 * 67,7 * 4,0 * 72,2 * 4,3 * 18 *

19 * 50,0 * 3,0 * 71,7 * 4,0 * 76,5 * 4,4 * 19 *

20 * 53,0 * 3,0 * 75,7 * 4,1 * 80,9 * 4,5 * 20 *

21 * 56,0 * 3,1 * 79,8 * 4,1 * 85,4 * 4,6 * 21 *

22 * 59,1 * 3,1 * 83,9 * 4,1 * 90,0 * 4,6 * 22 *

23 * 62,2 * * 88,0 * * 94,6 * * 23 *

10 . BESTEMMELSE AF KALIUM

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af kalium i foderstoffer .

2 . Princip

Proeven foraskes og asken bringes til oploesning i saltsyre . Oploesningens indhold af kalium bestemmes ved flammefotometri under tilsaetning af caesiumklorid og af aluminiumnitrat . Tilsaetningen af disse substanser forhindrer i vidt omfang interferensen af forstyrrende faktorer .

3 . Reagenser

3.1 . Saltsyre p.a . , d : 1,12 .

3.2 . Caesiumklorid , p.a .

3.3 . Aluminiumnitrat , Al ( NO3)3 * 9 H2O , kemisk rent .

3.4 . Kaliumklorid , p.a . , vandfrit .

3.5 . Stoedpudeoploesning : Oploes i vand 50 g caesiumklorid ( 3.2 ) og 250 g aluminiumnitrat ( 3.3 ) , fyld op til 1 liter med vand og homogenisér . Opbevar oploesningen i plastikflasker .

3.6 . Kalium-standardoploesning : Oploes i vand 1,907 g kaliumklorid ( 3.4 ) , idet der tilsaettes 5 ml saltsyre ( 3.1 ) ; fyld op til 1 liter med vand og homogenisér . Opbevar oploesningen i plastikflasker . 1 ml af denne oploesning indeholder 1,00 mg kalium .

4 . Apparatur

4.1 . Foraskningsdigler af platin , kvarts eller porcelaen , eventuelt forsynet med lag .

4.2 . Elektrisk muffelovn med termostat .

4.3 . Flammefotometer .

5 . Fremgangsmaade

5.1 . Analyse af proeven

Afvej 10 g af proeven med 10 mg noejagtighed i en foraskningsdigel og forask substansen ved 450 * C i tre timer . Efter afkoeling overfoeres foraskningsresten kvantitativt ved hjaelp af 250-300 ml vand , derefter med 50 ml saltsyre ( 3.1 ) , i en 500 ml-maalekolbe . Efter at en eventuel kuldioxydudvikling er ophoert , opvarmes oploesningen og opbevares i to timer ved en temperatur paa ca . 90 * C , idet den omrystes fra tid til anden . Lad den afkoele til rumtemperatur , fyld den op til stregen med vand , omryst den og filtrér . Paafyld en 100 ml-maalekolbe en alikvot del af filtratet , som indeholder hoejst 1,0 mg kalium , tilsaet 10,0 ml stoedpudeoploesning ( 3.5 ) , fyld op til stregen med vand og homogenisér . Ved hoejere kaliumindhold maa analyseoploesningen fortyndes i passende forhold , foer der tilsaettes stoedpudeoploesning . Foelgende tabel anfoeres til orientering vedroerende en analyseproeve paa ca . 10 g :

Proevens formodede kaliumindhold ( % K ) * Fortyndingsforhold * Oploesningens alikvotte del i ml *

indtil 0,1 * - * 50 *

0,1 til 0,5 * - * 10 *

0,5 til 1,0 * - * 5 *

1,0 til 5,0 * 1 : 10 * 10 *

5,0 til 10,0 * 1 : 10 * 5 *

10,0 til 20,0 * 1 : 20 * 5 *

Udfoer maalingen ved flammefotometri ved en boelgelaengde paa 763 nm .

Beregn resultatet ved hjaelp af standardkurven .

5.2 . Standardkurven

Paafyld en 250 ml-maalekolbe noejagtigt 10 ml af standardoploesningen ( 3.6 ) , fyld op til stregen med vand og homogenisér . Paafyld med pipette 100 ml-maalekolber 5 , 10 , 15 , 20 og 25 ml af denne oploesning , svarende henholdsvis til kaliummaengder paa 0,2 , 0,4 , 0,6 , 0,8 og 1,0 mg . Suppler raekken med en kontrolkolbe uden standardoploesning . I hver kolbe tilsaettes 10,0 ml stoedpudeoploesning ( 3.5 ) ; der fyldes op til stregen med vand , og der homogeniseres . Udfoer de under 5.1 angivne maalinger . Indstillingskurvens forloeb er i almindelighed lineaer indtil en koncentration af 1 mg kalium i 100 ml oploesning .

6 . Beregning af resultaterne

Udtryk resultatet i procent af proeven .

7 . Bemaerkning

Tilsaetningen af stoedpudeoploesning ( 3.5 ) for at forhindre interferens af forstyrrende faktorer er ikke altid noedvendig .

11 . BESTEMMELSE AF NATRIUM

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af natrium i foderstoffer .

2 . Princip

Proeven foraskes , og asken bringes til oploesning i saltsyre . Oploesningens indhold af natrium bestemmes ved flammefotometri under tilsaetning af caesiumklorid og af aluminiumnitrat . Tilsaetningen af disse substanser forhindrer i vidt omfang interferensen af forstyrrende faktorer .

3 . Reagenser

3.1 . Saltsyre p.a . , d : 1,12 .

3.2 . Caesiumklorid , p.a .

3.3 . Aluminiumnitrat , Al ( NO3)3 * 9 H2O , kemisk rent .

3.4 . Natriumklorid , p.a . , vandfrit .

3.5 . Stoedpudeoploesning : Oploes i vand 50 g caesiumklorid ( 3.2 ) og 250 g aluminiumnitrat ( 3.3 ) , fyld op til 1 liter med vand og homogenisér . Opbevar oploesningen i plastikflasker .

3.6 . Natrium-standardoploesning : Oploes i vand 2,542 g natriumklorid ( 3.4 ) , idet der tilsaettes 5 ml saltsyre ( 3.1 ) ; fyld op til 1 liter med vand og homogenisér . Opbevar oploesningen i plastikflasker . 1 ml af denne oploesning indeholder 1,00 mg natrium .

4 . Apparatur

4.1 . Foraskningsdigler af platin , kvarts eller porcelaen , eventuelt forsynet med laag .

4.2 . Elektrisk muffelovn med termostat .

4.3 . Flammefotometer .

5 . Fremgangsmaade

5.1 . Analyse af proeven

Afvej 10 g af proeven med 10 mg noejagtighed i en foraskningsdigel og forask substansen ved 450 * C i tre timer . Undgaa overophedning ( antaendelse ) . Efter afkoeling overfoeres foraskningsresten kvantitativt ved hjaelp af 250-300 ml vand , derefter af 50 ml saltsyre ( 3.1 ) , i en 500 ml-maalekolbe . Efter at en eventuel kuldioxydudvikling er ophoert , opvarmes oploesningen og opbevares i to timer ved en temperatur paa ca . 90 * C , idet den omrystes fra tid til anden . Lad den afkoele til rumtemperatur , fyld den op til stregen med vand , omryst den og filtrér . Paafyld en 100 ml-maalekolbe en alikvot del af filtratet , som indeholder hoejst 1,0 mg natrium , tilsaet 10,0 ml stoedpudeoploesning ( 3.5 ) , fyld op til stregen med vand og homogenisér . Ved hoejere natriumindhold maa analyseoploesningen fortyndes i passende forhold , foer der tilsaettes stoedpudeoploesning . Foelgende tabel anfoeres til orientering vedroerende en analyseproeve paa ca . 10 g :

Proevens formodede natriumindhold ( % Na ) * Fortyndingsforhold * Oploesningens alikvotte del i ml *

indtil 0,1 * - * 50 *

0,1 til 0,5 * - * 10 *

0,5 til 1,0 * - * 5 *

1,0 til 5,0 * 1 : 10 * 10 *

5,0 til 10,0 * 1 : 10 * 5 *

10,0 til 20,0 * 1 : 20 * 5 *

Udfoer maalingen ved flammefotometri ved en boelgelaengde paa 589 nm .

Beregn resultatet ved hjaelp af standardkurven .

5.2 . Standardkurven

Paafyld en 250 ml-maalekolbe noejagtigt 10 ml af standardoploesningen ( 3.6 ) , fyld op til stregen med vand og homogenisér . Paafyld med pipette 100 ml-maalekolbe 5 , 10 , 15 , 20 og 25 ml af denne oploesning , svarende henholdsvis til natriummaengder paa 0,2 , 0,4 , 0,6 , 0,8 og 1,0 mg . Supplér raekken med en kontrolkolbe uden standardoploesning . I hver kolbe tilsaettes 10,0 ml stoedpudeoploesning ( 3.5 ) ; der fyldes op til stregen med vand , og der homogeniseres . Udfoer de under 5.1 angivne maalinger . Standardkurvens forloeb er i almindelighed lineaer indtil en koncentration af 1 mg natrium i 100 ml oploesning .

6 . Beregning af resultaterne

Udtryk resultatet i procent af proeven .

7 . Bemaerkninger

7.1 . Vedroerende de produkter , hvis indhold af natrium er stoerre end 4 % , er det at foretraekke at foraske substansen igennem to timer i en digel forsynet med et laag . Tilsaet efter afkoeling vand , opslem remanensen ved omroering med en platintraad , toer og forask paa ny igennen to timer i diglen med laag .

7.2 . Hvis produktet udelukkende bestaar af mineralstoffer , oploeses proeven uden forudgaende foraskning .

12 . BESTEMMELSE AF SUKKER

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme reducerende sukker og totalsukker efter invertering , udtrykt i glukose eller ved omregning med faktoren 0,95 i sakkarose . Metoden finder anvendelse paa foderblandinger . Der er fastsat saerlige metoder for andre foderstoffer . Eventuelt maa laktosen bestemmes saerskilt , og der maa tages hensyn hertil ved beregningen af resultaterne .

2 . Princip

Sukkeret oploeses i fortyndet aetanol ; oploesningen klares ved hjaelp af Carrez-reagenserne I og II . Efter afdampning af aetanol foretages bestemmelserne foer og efter inverteringen efter Luff-Schoorlmetoden .

3 . Reagenser

3.1 . AEtanol 40 % ( v/v ) , d : 0,948 ved 20 * C , indstillet paa fenolftaleins omslagspunkt .

3.2 . Carrez-oploesning I : Oploes i vand 24 g zinkacetat Zn ( CH3COO)2 * 2 H2O og 3 g iseddike . Fyld op til 100 ml med vand .

3.3 . Carrez-oploesning II : Oploes i vand 10,6 g kaliumferrocyanid , K4 Fe ( CN6 ) * 3 H2O . Fyld op til 100 ml med vand .

3.4 . Metylorangeoploesning 0,1 % ( p/v ) .

3.5 . Saltsyre 4 N .

3.6 . Saltsyre 0,1 N .

3.7 . Natriumhydroxydoploesning 0,1 N .

3.8 . Reagens efter Luff-Schoorl :

Haeld under forsigtig omrystning citronsyreoploesningen ( 3.8.2 ) i natriumkarbonatoploesningen ( 3.8.3 ) . Tilsaet derefter kobbersulfatoploesningen ( 3.8.1 ) og fyld op til 1 liter med vand . Lad den staa natten over og filtrér . Kontroller normaliteten af den saaledes opnaaede reagens ( Cu 0,1 N ; Na2CO3 2 N ) . Oploesningens pH-vaerdi skal vaere ca . 9.4 .

3.8.1 . Kobbersulfatoploesning : Oploes 25 g kobbersulfat p.a . , CuSO4 * 5 H2O , frit for jern i 100 ml vand .

3.8.2 . Citronsyreoploesning : Oploes 50 g citronsyre p.a . , C6H8O7 * H2O , i 50 ml vand .

3.8.3 . Natriumkarbonatoploesning : Oploes 143,8 g vandfrit natriumkarbonat p.a . i ca . 300 ml varmt vand . Lad afkoele .

3.9 . Natriumthiosulfatoploesning 0,1 N .

3.10 . Stivelsesoploesning : 5 g oploeselig stivelse tilsaettes 30 ml vand og opblandes i 1 liter kogende vand . Der koges i tre minutter , lad afkoele og tilsaet eventuelt 10 mg merkurijodid som konserveringsmiddel .

3.11 . Svovlsyre 6 N .

3.12 . Kaliumjodidoploesning paa 30 % ( p/v ) .

3.13 . Pimpstengranulater udkogt i saltsyre , vasket med vand og toerret .

3.14 . Isopentanol .

4 . Apparatur

Mekanisk rysteapparat : ca . 35-40 omdrejninger i minuttet .

5 . Fremgangsmaade

5.1 . Oplosning

Afvej 2,5 g af proeven med 1 mg noejagtighed og kom den i en 250 ml-maalekolbe . Tilsaet 200 ml aetanol ( 3.1 ) og bland i 1 time i rysteapparatet . Tilsaet 5 ml af Carrez-oploesningen I ( 3.2 ) og omryst i et minut . Tilsaet derefter 5 ml Carrez-oploesning II ( 3.3 ) og omryst paa ny i et minut . Fyld op til stregen med aetanol ( 3.1 ) , homogenisér og filtrér . Udtag 200 ml af filtratet og inddamp til ca . halvdelen af volumenet , hvorved stoerstedelen af aetanolen fordamper . Overfoer kvantitativt fordampningsresten ved hjaelp af varmt vand i en 200 ml-malekolbe , afkoel , fyld op til stregen med vand , homogenisér , og , om noedvendigt , filtrér . Denne oploesning benyttes til bestemmelsen af reducerende sukker samt , efter invertering , til bestemmelsen af totalsukker .

5.2 . Bestemmelse af reducerende sukker

Udtag med pipette en maengde oploesning , der ikke overstiger 25 ml , og som indeholder under 60 mg reducerende sukker , udtrykt i glukose . Fyld om noedvendigt op til 25 ml med destilleret vand og bestem indholdet af reducerende sukker efter Luff-Schoorl . Resultatet udtrykkes i procent glukose .

5.3 . Bestemmelse af totalsukker efter invertering

Udtag med pipette 50 ml oploesning , der haeldes i en 100 ml-maalekolbe . Tilsaet nogle draaber metylorangeoploesning ( 3.4 ) og derpaa , forsigtigt og under stadig omrystning , saltsyre 4 N ( 3.5 ) indtil et tydeligt omslag til roedt . Tilsaet 15 ml saltsyre 0,1 N ( 3.6 ) , anbring kolben i et vandbad i staerk kogning og lad den staa der i 30 minutter . Afkoel hurtigt til ca . 20 C og tilsaet 15 ml natriumhydroxydoploesning 0,1 N ( 3.7 ) . Fyld op til 100 ml med vand og homogenisér . Udtag en maengde , der ikke overstiger 25 ml , og som indeholder mindre end 60 mg reduccerende sukker , udtrykt i glukose . Fyld om noedvendigt op til 25 ml med destilleret vand og bestem indholdet af reducerende sukker efter Luff-Schoorl . Resultatet udtrykkes i procent glukose eller ved at multiplicere med faktoren 0,95 i sakkarose .

5.4 . Titrering efter Luff-Schoorl

Udtag med pipette 25 ml af reagensen efter Luff-Schoorl ( 3.8 ) og haeld dem i en 300 ml-Erlenmeyerkolbe ; tilsaet 25 ml , der skal udmaales noejagtigt , af den klarede sukkeroploesning . Tilsaetto pimpstengranulater ( 3.13 ) , opvarm under omrystning med haanden over fri flamme af middelhoejde og bring vaesken i kog paa ca . to minutter . Anbring umiddelbart derefter Erlenmeyerkolben paa et metaltraadsdug , som er forsynet med et asbesttraadnet med ét hul af ca . 6 cm's diameter , og hvorunder man i forvejen har taendt en flamme . Denne er afpasset saaledes , at alene Erlenmeyerkolbens bund opvarmes . Forbind dernaest kolben med en tilbagestroemningskoeler . Fra dette oejeblik lader man vaesken koge i noejagtigt ti minutter . Afkoel umiddelbart derefter i koldt vand og titrér ca . fem minutter senere som foelger :

Tilsaet 10 ml kaliumjodidoploesning ( 3.12 ) og straks efter , men forsigtigt ( paa grund af risikoen for dannelse af skum i stor maengde ) 25 ml svovlsyre 6 N ( 3.11 ) . Titrer saa med natriumthiosulfatoploesningen 0,1 N ( 3.9 ) , indtil der viser sig en matgul farve , tilsaet stivelse ( 3.10 ) som indikator og goer titreringen faerdig .

Foretag den samme titrering i en noejagtigt udmaalt blanding af 25 ml reagens efter Luff-Schoorl ( 3.8 ) og 25 ml vand , efter at have tilsat 10 ml kaliumjodidoploesning ( 3.12 ) og 25 ml svovlsyre 6 N ( 3.11 ) , uden dog at bringe det i kog .

6 . Beregning af resultaterne

Beregn ved hjaelp af tabellen den maengde glukose i mg , der svarer til forskellen mellem resultaterne af de to titreringer , udtrykt i ml natriumthiosulfatoploesning 0,1 N .

Udtryk resultatet i procent af proeven .

7 . Specielle fremgangsmaader

7.1 . Vej ved meget melasseholdige foderstoffer og andre lidet homogene foderstoffer 20 g og anbring dem i en 1 liter-maalekolbe med 500 ml vand . Bland i en time i rysteapparatet . Klar ved hjaelp af Carrez-reagenserne I ( 3.2 ) og II ( 3.3 ) , som beskrevet under 5.1 , idet der dog benyttes en fire gange stoerre maengde af hver reagens . Fyld op til stregen med 80 %'s aetanol ( v/v ) .

Homogeniser og filtrer . Afdamp aetanolen som beskrevet ved 5.1 . Hvis der ikke findes dekstrineret stivelse , fyld op med destilleret vand .

7.2 . Ved melasse og ublandede foderstoffer , der er sukkerrige , men praktisk talt stivelsesfri ( johannesbroed , toerrede sukkerroesnitter , o.s.v . ) vejes 5 g , der kommes i en 250 ml-maalekolbe , hvorefter der tilsaettes 200 ml destilleret vand og blandes i en time eller mere , om noedvendigt , i rysteapparatet . Klar dernaest ved hjaelp af Carrez-reagenserne I ( 3.2 ) og II ( 3.3 ) , som beskrevet under 5.1 . Fyld op til stregen med vand , homogenisér og filtrér . Benyt ved bestemmelsen af totalsukker fremgangsmaaden , som er beskrevet under 5.3 .

8 . Bemaerkninger

8.1 . Det anbefales at tilsaette ca . 1 ml isopentanol ( 3.14 ) ( uden hensyntagen til volumenet ) , foer kogning med Luff-Schoorl-reagensen for at undga skumdannelse .

8.2 . Forskellen mellem indholdet af totalsukker efter invertering , udtrykt i glukose , og indholdet af reducerende sukker , udtrykt i glukose , giver , multipliceret med 0,95 , procentindholdet af sakkarose .

8.3 . For at bestemme indholdet af reducerende sukker , med undtagelse af laktose , kan der anvendes to metoder :

8.3.1 . For at foretage en omtrentlig beregning multiplicerer man med 0,675 det ved en separat bestemmelse konstaterede indhold af laktose , og man traekker det fundne resultat fra indholdet af reducerende sukker .

8.3.2 . For at foretage en praecis beregning af det reducerende sukker , med undtagelse af laktosen , er det noedvendigt at laegge den samme analyseproeve til grund ved de to definitive bestemmelser . Den ene analyse udfoeres paa en del af oploesningen , der opnaas efter 5.1 , den anden paa en del af oploesningen , der opnaas ved bestemmelsen af laktose efter den hertil fastlagte metode ( efter gaering af de andre sukkerarter og afklaring ) .

I begge tilfaelde bestemmes det tilstedevaerende indhold af sukker efter Luff-Schoorl-metoden og beregnes i mg glukose . De to vaerdier traekkes fra hinanden , og forskellen udtrykkes i procent af proeven .

Eksempel

De to udtagne volumener svarer for hver bestemmelse til en analyseproeve paa 250 mg .

I det foerste tilfaelde forbruges der 17 ml natriumthiosulfatoploesning 0,1 N , hvad der svarer til 44,2 mg glukose ; i det andet tilfaelde forbruges der 11 ml , hvad der svarer til 27,6 mg glukose .

Forskellen andrager 16,6 mg glukose .

Indholdet af reducerende sukker ( uden laktose ) beregnet som glukose er altsaa :

( 4 gange 16,6 ) /10 = 6,64 %

Tabel over vaerdierne for 25 ml reagens efter Luff-Schoorl

ml Na2S2O3 0,1 N , to minutters opvarmning , ti minutters kogning

Na2S2O3 0,1 N * Glukose , fruktose , inverteret sukker C6H12O6 * Laktose C12H22O11 * Maltose C12H22O11 * Na2S2O3 0,1 N *

ml * mg * forskel * mg * forskel * mg * forskel * ml *

1 * 2,4 * 2,4 * 3,6 * 3,7 * 3,9 * 3,9 * 1 *

2 * 4,8 * 2,4 * 7,3 * 3,7 * 7,8 * 3,9 * 2 *

3 * 7,2 * 2,5 * 11,0 * 3,7 * 11,7 * 3,9 * 3 *

4 * 9,7 * 2,5 * 14,7 * 3,7 * 15,6 * 4,0 * 4 *

5 * 12,2 * 2,5 * 18,4 * 3,7 * 19,6 * 3,9 * 5 *

6 * 14,7 * 2,5 * 22,1 * 3,7 * 23,5 * 4,0 * 6 *

7 * 17,2 * 2,6 * 25,8 * 3,7 * 27,5 * 4,0 * 7 *

8 * 19,8 * 2,6 * 29,5 * 3,7 * 31,5 * 4,0 * 8 *

9 * 22,4 * 2,6 * 33,2 * 3,8 * 35,5 * 4,0 * 9 *

10 * 25,0 * 2,6 * 37,0 * 3,8 * 39,5 * 4,0 * 10 *

11 * 27,6 * 2,7 * 40,8 * 3,8 * 43,5 * 4,0 * 11 *

12 * 30,3 * 2,7 * 44,6 * 3,8 * 47,5 * 4,1 * 12 *

13 * 33,0 * 2,7 * 48,4 * 3,8 * 51,6 * 4,1 * 13 *

14 * 35,7 * 2,8 * 52,2 * 3,8 * 55,7 * 4,1 * 14 *

15 * 38,5 * 2,8 * 56,0 * 3,9 * 59,8 * 4,1 * 15 *

16 * 41,3 * 2,9 * 59,9 * 3,9 * 63,9 * 4,1 * 16 *

17 * 44,2 * 2,9 * 63,8 * 3,9 * 68,0 * 4,2 * 17 *

18 * 47,1 * 2,9 * 67,7 * 4,0 * 72,2 * 4,3 * 18 *

19 * 50,0 * 3,0 * 71,7 * 4,0 * 76,5 * 4,4 * 19 *

20 * 53,0 * 3,0 * 75,7 * 4,1 * 80,9 * 4,5 * 20 *

21 * 56,0 * 3,1 * 79,8 * 4,1 * 85,4 * 4,6 * 21 *

22 * 59,1 * 3,1 * 83,9 * 4,1 * 90,0 * 4,6 * 22 *

23 * 62,2 * * 88,0 * * 94,6 * * 23 *

13 . BESTEMMELSE AF THEOBROMIN

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af theobromin i biprodukterne fra forarbejdning af kakaoboenner .

2 . Princip

Theobromin udtraekkes med kloroform . Ekstrakten inddampes til toerhed , oploeses i vand og behandles med et bestemt volumen soelvnitratoploesning .

Den frigjorte salpetersyre titreres med en natriumhydroxydoploesning .

3 . Reagenser

3.1 . Kloroform p.a .

3.2 . Ammoniakoploesning , d : 0,958 .

3.3 . Natriumsulfat p.a . , vandfrit .

3.4 . Natriumhydroxydoploesning 0,1 N .

3.5 . Soelvnitratoploesning 0,1 N .

3.6 . 1 %'s aetanolisk fenolroedtoploesning ( p/v ) .

3.7 . Diaetylaeter .

4 . Apparatur

500 ml-staakolbe med sleben prop .

5 . Fremgangsmaade

Afvej en analyseproeve paa hoejst 10 g med 1 mg noejagtighed , som ikke indeholder mere end 80 mg theobromin . Anbring proeveanalysen i en 500 ml-staakolbe med sleben prop , tilsaet 270 ml kloroform ( 3.1 ) og 10 ml ammoniakoploesning ( 3.2 ) . Saet proppen i kolben og omryst den kraftigt i fem minutter . Tilsaet derefter 12 g vandfrit natriumsulfat ( 3.3 ) , omryst paa ny og lad den henstaa indtil den naeste dag . Filtrér i en 500 ml-Erlenmeyerkolbe og vask remanensen med 100 ml kloroform ( 3.1 ) . Afdestillér oploesningsmidlet og fjerr de sidste spor heraf over et kogende vandbad . Bland ekstrakten med 50 ml vand og bring den i kog .

Afkoel og nentralisér noejagtigt med natriumhydroxydoploesningen ( 3.4 ) efter tilsaetning af 0,5 ml fenolroedtoploesning ( 3.6 ) . Tilsaet derpaa 20 ml soelvnitratoploesning ( 3.5 ) . Titrér den frigjorte salpetersyre med natriumhydroxydoploesningen ( 3.4 ) indtil indikatorens omslag ( pH 7,4 ) .

6 . Beregning af resultaterne

1 ml Na OH 0,1 N svarer til 18 mg theobromin .

Udtryk resultatet i procent af proeven .

7 . Bemaerkning

De produkter , hvis indhold af raafedt er stoerre end 8 % , skal forinden affedtes ved en seks timers ekstraktion med petroleumsaeter ( Kp . 40 * C ) .

14 . BESTEMMELSE AF URINSTOF

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af urinstof i foderstoffer .

2 . Princip

Proeven opslemmes i vand under tilsaetning af et klaringsmiddel . Suspensionen filtreres . Filtratets indhold af urinstof bestemmes , efter tilsaetning af 4-dimetylaminobenzaldehyd ( 4-DMAB ) , ved maaling af ekstinktionen ved en boelgelaengde af 420 nm .

3 . Reagenser

3.1 . 4-dimetylaminobenzaldehydoploesning : Oploes 1,6 g og 4-DMAB i 100 ml 96 %'s aetanol p.a . og tilsaet 10 ml saltsyre p.a . ( D : 1,19 ) . Denne reagens kan hoejst holde sig i to uger .

3.2 . Carrez-oploesning I : Oploes i vand 24 g zinkacetat , Zn ( CH3COO)2 * 2 H2O og 3 g iseddike . Fyld op til 100 ml med vand .

3.3 . Carrez-oploesning II : Oploes i vand 10,6 g kaliumferrocyanid , K4 Fe ( CN)6 * 3 H2O . Fyld op til 100 ml med vand .

3.4 . Aktivt kul p.a . , der ikke adsorberer urinstoffet ( skal kontrolleres ) .

3.5 . 0,1 %'s urinstofoploesning p.a . ( p/v ) .

4 . Apparatur

4.1 . Mekanisk rysteapparat : ca . 35-40 omdrejninger i minuttet .

4.2 . Reagensglas : 160 gange 16 mm , med slebne propper .

4.3 . Spektrofotometer .

5 . Fremgangsmaade

5.1 . Analyse af proven

Afvej 2 g af proeven med 1 mg noejagtighed og anbring dem med 1 g aktivt kul ( 3.4 ) i en 500 ml-maalekolbe . Tilsaet 400 ml vand og 5 ml af Carrez-oploesningerne I ( 3.2 ) og II ( 3.3 ) . Bland vaesken i 30 minutter i rysteapparatet . Fyld op til stregen med vand , omryst og filtrér .

Udtag med pipette 5 ml af de klare og farveloese filtrater , haeld dem i reagensglassene med sleben prop , tilsaet 5 ml 4-DMAB-oploesning ( 3.1 ) og bland . Anbring glassene i et vandbad ved 20 * C . Maal efter 15 minutter ekstinktionen i proeveoploesningen i spektrofotometret ved 420 nm i sammenligning med reagensernes blindforsoegoploesning .

5.2 . Indstillingskurve

Udtag volumener paa 1 , 2 , 4 , 5 og 10 ml af urinstofoploesningen ( 3.5 ) , haeld dem i 100 ml-maalekolber og fyld op til stregen med vand . Udtag 5 ml af hver oploesning , tilsaet hver af dem 5 ml 4-DMAB-oploesning ( 3.1 ) , homogenisér og maal ekstinktionen , som angivet ovenfor , ved sammenligning med en kontroloploesning , som indeholder 5 ml 4-DMAB og 5 ml vand , men uden urinstof . Tegn standardkurven .

6 . Beregning af resultaterne

Bestem maengden af urinstof i analyseproeven i forhold til standardkurven .

Udtryk resultatet i procent af proeven .

7 . Bemaerkninger

7.1 . Hvis indholdet af urinstof er stoerre end 3 % , nedsaet analyseproeven til 1 g eller fortynd den oprindelige oploesning saa meget , at der ikke er mere end 50 mg urinstof i 500 ml .

7.2 . Hvis indholdet af urinstof er ringe , foroeg analyseproeven i det omfang , filtratet vedbliver at vaere klart og farveloest .

7.3 . Hvis proeven indeholder simple kvaelstofforbindelser , som for eksempel aminosyrer , anbefales det at foretage maalingen af ekstinktionen ved 435 nm .

15 . BESTEMMELSE AF ALKALOIDER I LUPINER

1 . Formaal og anvendelsesomraade

Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af alkaloider i lupinfroe .

2 . Princip

Alkaloiderne oploeses i en blanding af diaetylaeter og kloroform og udtraekkes med saltsyre . Alkaloiderne udfaeldes ved hjaelp af kiselwolframsyre ; bundfaldet foraskes og remanensen vejes .

3 . Reagenser

3.1 . Diaetylaeter .

3.2 . Kloroform .

3.3 . Natriumhydroxydoploesning 4 N .

3.4 . Saltsyre 0,3 N .

3.5 . Natriumklorid p.a .

3.6 . 10 %'s kiselwolframsyreoploesning ( p/v ) . Si O2 * 12 WO3 * 26 H2O .

4 . Apparatur

4.1 . Mekanisk roereapparat .

4.2 . Foraskningsdigler af platin , kvarts eller porcelaen .

4.3 . Elektrisk muffelovn .

5 . Fremgangsmaade

Afvej 15 g af proeven med 5 mg noejagtighed og haeld dem i en ca . 200 ml-beholder , forsynet med en sleben prop ( f.eks . skilletragt ) . Tilsaet 100 ml diaetylaeter ( 3.1 ) og 50 ml kloroform ( 3.2 ) , der skal vaere noejagtigt afmaalte , og dernaest , ved hjaelp af en inddelt burette , 10 ml natriumhydroxydoploesning ( 3.3 ) . Omryst kraftigt for at undgaa dannelse af klumper . Omryst igen flere gange og lad beholderen staa til den foelgende dag . Hvis den oeverste fase ikke er fuldstaendig klar , tilsaet nogle draaber vand . Filtrér aeter-kloroform-laget . Haeld 50 ml filtrat i en 50 ml-maalekolbe og omhaeld dem kvantitativt ved hjaelp af 50 ml diaetylaeter ( 3.1 ) i en skilletragt til 150 ml . Der udtraekkes 3 gange efter hinanden med 20 ml saltsyre ( 3.4 ) , dekantér og opfang syreekstrakten efter hver ekstraktion . Saml syreekstrakterne i et 250 ml-baegerglas og befri dem for de sidste spor af aeter og af kloroform ved at varme lidt op . Tilsaet ca . 1 g natriumklorid ( 3.5 ) , lad afkoele og udfaeld alkaloiderne med kiselwolframsyreoploesningen ( 3.6 ) . Omroer mekanisk i 30 minutter . Lad vaesken staa natten over , filtrér gennem et askefrit filter og vask bundfaldet med to gange 10 ml og saa med to gange 5 ml saltsyre ( 3.4 ) .

Anbring filtret , som indeholder bundfaldet , i en foraskningsdigel og forask ved 900 * C . Lad afkoele og vej .

6 . Beregning af resultaterne

Indholdet af alkaloider i analyseproeven faas ved at multiplicere vaegten af asken med faktoren 0,2 .

Udtryk resultatet i procent af proeven .

16 . BESTEMMELSE AF UREASEAKTIVITETEN I SOJAPRODUKTER

1 . Formaal og anvendelsesumraade

Metoden goer det muligt at bestemme aktiviteten af urease i sojaprodukterne og at paavise en utilstraekkelig opvarmning af disse produkter .

2 . Princip

Ureaseaktiviteten bestemmes ved den maengde ammoniakkvaelstof , der frigoeres fra en urinstofoploesning ved indvirkning af 1 gram af stoffet i 1 minut ved 30 * C .

3 . Reagenser

3.1 . Saltsyre 0,1 N .

3.2 . Natriumhydroxydoploesning 0,1 N .

3.3 . Fosfat-stoedpudeoploesning 0,05 M indeholdende i 1000 ml 4,45 g sekundaert natriumfosfat ( Na2HPO4 * 2 H2O ) og 3,40 g primaert kaliumfofat ( KH2PO4 ) .

3.4 . Urinstof-stoedpudeoploesning , frisk fremstillet og indeholdende 30,0 g urinstof pr . 1.000 ml stoedpudeoploesning ( 3.3 ) ; pH 6,9-7,0 .

4 . Apparatur

4.1 . Apparat til potentiometrisk titrering eller meget fintmaerkende pH-meter ( 0,02 pH ) med magnetisk roerer .

4.2 . Vandbad forsynet med termostat , indstillet pa noejagtigt 30 * C .

4.3 . Reagensglas : 150 gange 18 mm med slebne propper .

5 . Fremgangsmaade

Knus ( i en kaffemoelle f.eks . ) ca . 10 g af proeven saledes , at den kan gaa igennem en sigte med en maskevidde paa 0,2 mm . Afvej i et reagensglas med sleben prop . 0,2 g af den knuste proeve med 1 mg noejagtighed og tilsaet 10 ml urinstof-stoedpudeoploesning ( 3.4 ) . Saet straks proppen i og omryst kraftigt . Anbring glasset i det til noejagtigt 30 * C indstillede vandbad og lad det staa der i noejagtigt 30 minutter . Tilsaet umiddelbart derefter 10 ml saltsyre 0,1 N ( 3.1 ) , afkoel hurtigt til 20 * C og omhaeld indholdet af reagensglasset kvantitativt i en titreringsbeholder , idet der skylles to gange med 5 ml vand . Titrér straks og hurtigt ved hjaelp af natriumhydroxydoploesningen 0,1 N ( 3.2 ) elektrometrisk med en glaselektrode indtil pH 4,7 .

Udfoer et blindforsoeg paa foelgende maade :

Fyld hurtigt i et reagensglas med sleben prop foerst en analyseproeve paa 0,2 g , afvejet med 1 mg noejagtighed , dernaest 10 ml saltsyre 0,1 N ( 3.1 ) og endelig 10 ml urinstof-stoedpudeoploesning ( 3.4 ) . Afkoel straks derefter glasset i isvand og lad det henstaa i 30 minutter . Omhaeld dernaest paa de ovenfor angivne betingelser indholdet af reagensglasset i titreringsbeholderen og titrér ved hjaelp af natriumhydroxydoploesningen 0,1 N ( 3.2 ) indtil pH 4,7 .

6 . Beregning af resultaterne

Ureaseaktiviteten angives ved foelgende formel :

mg N/g min . ved 30 * C = ( 1,4 ( b-a ) ) / ( 30 * E )

i hvilken a = ml natriumhydroxydoploesning 0,1 N forbrugt af analyseproeven .

b = ml natriumhydroxydoploesning 0,1 N forbrugt ved blindforsoeget .

E = analyseproeven i g .

7 . Bemaerkninger

7.1 . Metoden passer til en ureaseaktivitet , der kan naa op paa 1 mg N/g min . ved 30 * C . Ved produkter med hoejere aktivitet kan analyseproeven nedskaeres til 50 mg .

7.2 . De produkter , hvis indhold af raafedt overstiger 10 % , skal forinden affedtes ved kold ekstraktion .