Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31971L0250

    Kommissionens første direktiv 71/250/EØF af 15. juni 1971 om fastsættelse af fællesskabsanalysemetoder til den officielle kontrol af foderstoffer

    EFT L 155 af 12.7.1971, p. 13–37 (DE, FR, IT, NL)
    den engelske specialudgave: serie I bind 1971(II) s. 480 - 505

    Andre specialudgaver (DA, EL, ES, PT, FI, SV, CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 25/08/2009; ophævet ved 32009R0152

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1971/250/oj

    31971L0250

    Kommissionens første direktiv 71/250/EØF af 15. juni 1971 om fastsættelse af fællesskabsanalysemetoder til den officielle kontrol af foderstoffer

    EF-Tidende nr. L 155 af 12/07/1971 s. 0013 - 0037
    den finske specialudgave: kapitel 3 bind 3 s. 0213
    den danske specialudgave: serie I kapitel 1971(II) s. 0423
    den svenske specialudgave: kapitel 3 bind 3 s. 0213
    den engelske specialudgave: serie I kapitel 1971(II) s. 0480
    den græske specialudgave: Kapitel 03 bind 6 s. 0218
    den spanske specialudgave: Kapitel 03 bind 5 s. 0003
    den portugisiske specialudgave: Kapitel 03 bind 5 s. 0003


    ++++

    KOMMISSIONENS FOERSTE DIREKTIV

    af 15 . juni 1971

    om fastsaettelse af faellesskabsanalysemetoder til den officielle kontrol af foderstoffer

    ( 71/250/EOEF )

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab .

    under henvisning til Raadets direktiv af 20 . juli 1970 om indfoerelse af faellesskabsproeveudtagnings - og analysemetoder for saa vidt angaar den officielle kontrol med foderstoffer ( 1 ) , saerlig artikel 2 , og

    ud fra foelgende betragtninger :

    Ovennaevnte direktiv bestemmer , at de officielle kontrolforanstaltninger vedroerende foderstoffer med henblik paa at konstatere , om de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser foreskrevne betingelser for foderstoffers kvalitet og sammensaetning overholdes , gennemfoeres ifoelge faellesskabsproeveudtagnings - og analysemetoder ;

    der boer hurtigst muligt fastsaettes alle de noedvendige analysemetoder , og et foerste skridt i denne retning udgoeres af fastsaettelsen af metoderne til bestemmelse af blaasyre , kalcium , karbonater , raaaske , aske , der er uoploeselig i saltsyre , klor af klorider , sennepsolie , laktose , kalium , natrium , sukker , theobromin og urinstof , bestemmelse af alkaloider i lupiner saavel som af ureaseaktiviteten i sojaprodukter ;

    de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra den staaende komité for foderstoffer .

    UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

    Artikel 1

    Medlemsstaterne foreskriver , at analyserne med henblik paa de officielle kontrolforanstaltninger vedroerende foderstoffer for saa vidt angaar deres indhold af blaasyre , kalcium , karbonater , raaaske , aske , der er uoploeselig i saltsyre , klor af klorider , sennepsolie , laktose , kalium , natrium , sukker , theobromin og urinstof , bestemmelsen af alkaloider i lupiner saavel som af ureaseaktiviteten i sojaprodukter foretages efter de metoder , der er beskrevet i dette direktivs bilag .

    Artikel 2

    Medlemsstaterne saetter senest 1 . juli 1972 de ved lov og administrativt fastsatte bestemmelser i kraft , som er noedvendige for at efterkomme dette direktiv . De underretter omgaaende Kommissionen herom .

    Artikel 3

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

    Udfaerdiget i Bruxelles , den 15 . juni 1971 .

    Paa Kommissionens vegne

    Franco M . MALFATTI

    Formand

    ( 1 ) EFT nr . L 170 af 3 . 8 . 1970 , s . 2 .

    BILAG

    METODER TIL ANALYSE AF FODERSTOFFER

    1 . INDLEDNING

    Metoderne til analyse af foderstofbestanddelene gaelder i almindelighed for alle ublandede og blandede foderstoffer . Dog kraever visse foderstoffer , paa grund af saeregenheder ved deres sammensaetning , helt specielle analysemetoder . Disse tilfaelde behandles under " bemaerkninger " i beskrivelsen af metoderne .

    Naar der anfoeres to eller flere metoder til bestemmelse af en og samme bestanddel i et foderstof , overlades valget af den metode , der skal anvendes , til kontrollaboratoriet , medmindre andet er angivet ; dog skal den benyttede metode anfoeres paa analyseattesten .

    Forberedelse af analyseproeven

    Den kemiske analyse skal nodvendigvis foretages paa en homogen proeve . Derimod skal visse makroskopiske eller mikroskopiske bestemmelser saavel som toerstofbestemmelser kunne foretages paa proeven i den tilstand , hvori den ankommer til laboratoriet . For at tage hensyn til dette dobbelte krav deles proeven i to dele . Den ene skal forblive uandret ; den anden forberedes som foelger med henblik paa den kemiske analyse .

    Del proeven enten ved hjaelp af et mekanisk apparat eller i haanden , efter omhyggeligt at have blandet hele proeven paa en ren og toer flade . I dette sidste tilfaelde er det formaalstjenligt at benytte firedelingsmetoden , som bestaar i successivt at udtage fjerdedele i to diagonalt beliggende sektorer . Udtag til sidst med henblik paa analysen en maengde paa ca . 100 g og findel om fornoedent saa meget , at hele proeven kan passere igennem en sigte med runde masker paa 1 mm i diameter . Fyld straks denne proeve i en toer beholder , der er forsynet med et lufttaet lukke , og luk beholderen til .

    Hvis proeven er meget vandholdig , foretages en fortoerring for at bringe vandindholdet ned paa mellem 8 og 12 % . Fortoerringen skal ske ved en passende lav temperatur og i tilstraekkelig lang tid .

    Reagenser og apparatur

    Ved beskrivelsen af analysemetoderne angives der kun de specielle instrumenter eller apparater eller de instrumenter eller apparater , der opfylder saerlige normer ; det forekommer overfloedigt at naevne alle de apparater eller redskaber , der hoerer med til kontrollaboratoriers saedvanlige instrumentarium .

    I oevrigt , nar der anfoeres vand til fortyndinger eller vask , drejer det sig altid om destilleret vand . Paa samme maade drejer det sig , naar der uden anden angivelse naevnes en oploesning af en reagens , altid om en oploesning i destilleret vand .

    Formulering af resultaterne

    Det resultat , der anfoeres paa analyseattesten , er den gennemsnitsvaerdi , der er opnaaet ved mindst to bestemmelser . Medmindre der foreligger saerlige forskrifter , udtrykkes det i procent af originalproven , sadan som denne er ankommet til laboratoriet . Resultatet maa ikke bestaa af flere tal end analysemetodens noejagtighed tillader .

    2 . BESTEMMELSE AF BLAASYRE

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af blaasyre , fri eller bundet i form af glukosider , i foderstoffer og navnlig i produkter af hoerfroe , af maniokmel og af visse boennearter .

    2 . Princip

    Proeven opslemmes i vandet . Blaasyren fraspaltes ved hjaelp af et udtraek af soede mandler ( 3.1 ) , afdestilleres med vanddamp og opfanges i et bestemt volumen syreoploesning af soelvnitrat . Det udfaeldede soelvcyanid frafiltreres , og overskuddet af soelvnitrat titreres ved en ammoniumthiocyanatoploesning .

    3 . Reagenser

    3.1 . Opslemning af soede mandler : findel 20 soede , afskallede mandler i 100 ml vand ved 37 til 40 * C . Kontroller , at der i 10 ml af denne opslemning ikke findes blaasyre , enten ved hjaelp af et stykke natriumkratpapir eller ved et blindforsoeg , som angivet under 5 , sidste stykke .

    3.2 . Natriumacetatoploesning paa 10 procent neutralt over for fenolftalein .

    3.3 . Skumdaempende emulsion ( f.eks . silikon ) .

    3.4 . Salpetersyre , d : 1,40 .

    3.5 . Soelvnitratoploesning : 0,02 N .

    3.6 . Ammoniumthiocyanatoploesning : 0,02 N .

    3.7 . Maettet ammonium-ferrisulfatoploesning .

    3.8 . Ammoniak , d : 0,958 .

    4 . Apparatur

    4.1 . Varmeskab forsynet med en termostat , indstillet paa 38 * C .

    4.2 . Apparat til vanddampdestillation , forsynet med en koeler med et boejet forlaengelsesroer .

    4.3 . 1.000 ml staakolbe med sleben prop .

    4.4 . Oliebad .

    4.5 . Burette inddelt i 1/20 ml .

    5 . Fremgangsmaade

    Afvej 20 g af proeven med 5 mg noejagtighed , haeld det i en 1 liters staakolbe og tilsaet 50 ml vand samt 10 ml opslemmede soede mandler ( 3.1 ) . Tilprop kolben og lad den staa seksten timer i varmeskabet i 38 * C . Efter afkoeling til ramtemperatur tilsaettes 80 ml vand , 10 ml natriumacetatoploesning ( 3.2 ) samt en drabe skumdaempende emulsion ( 3.3 ) .

    Forbind kolben med vanddampdestillationsapparatet og anbring den i et oliebad , der forinden er bragt op paa en temperatur lidt over 100 * C . Der afdestilleres 200 à 300 ml vaeske , idet der samtidigt sendes en kraftig dampstroem ind i kolben , og idet oliebadet forsigtigt opvarmes . Opfang destillatet i en Erlenmeyerkolbe , der anbringes beskyttet mod lys , og som indeholder 50 ml soelvnitratoploesning 0,02 N ( 3.5 ) og 1 ml salpetersyre ( 3.4 ) . Soerg for , at koelerens forlaengelsesroer er nedsaenket i soelvnitratoploesningen .

    Haeld indholdet af Er enmeyerkolben op i en 500 ml maalekolbe , fyld op med vand , roer om og filtrér . Udtag 250 ml af filtratet , tilsaet ca . 1 ml ammoniumferrisulfatoploesning ( 3.7 ) og tilbagetifter over , skuddet af soelvnitrat ved ammoniumthiocyanatoploesningen 0,02 N ( 3.6 ) fra buretten inddelt i 1/20 ml .

    Udfoer eventuelt et blindforsoeg med anvendelse af den samme fremgangsmaade med 10 ml opslemning af soede mandler ( 3.1 ) i mangel af analyseproeve .

    6 . Beregning af resultaterne

    Hvis blindforsoeget viser et forbrug af soelvnitratoploesning 0,02 N , traek denne vaerdi fra analyseproeve destillatets soelvnitratforbrug .

    1 ml Ag NO3 0,02 N svarer til 0,54 mg HCN . Udtryk resultatet i procent af proeven .

    7 . Bemaerkning

    Saafremt proeven indeholder en betydelig maengde sulfider ( f.eks . fra boenner ) , dannes der et sort bundfald af soelvsulfid , der frafiltreres sammen med bundfaldet af soelveyanid . Dannelsen af dette bundfald medfoerer et forbrug af soelvnitratoploesning 0,02 N , hvis volumen skal traekkes fra det volumen , som kommer i betragtning ved beregningen af indholdet af HCN . Benyt med dette formaal for oeje foelgende fremgangsmaade :

    Behandl det frafiltrerede med 50 ml ammoniakvand ( 3.8 ) for at oploese soelvcyanidet . Vask remanensen med fortyndet ammoniak og bestem dens indhold af soelv . Omregn den fundne vaerdi i ml soelvnitratoploesning 0,02 N .

    Proevens indhold af HCN kan ligeledes bestemmes ved tiltrering af det ammoniakholdige filtrat efter tilsaetning af salpetersyre .

    3 . BESTEMMELSE AF KALCIUM

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af total kalcium i foderstoffer .

    2 . Princip

    Proeven foraskes , asken behandles med saltsyre og kalcium , bundfaeldes i form af kalciumoxalat . Efter bundfaldets oploesning i svovlsyre titreres den dannede oxalsyre med en kaliumpermanganatoploesning .

    3 . Reagenser

    3.1 . Saltsyre p.a . , d : 1,14 .

    3.2 . Salpetersyre p.a . , d : 1,40 .

    3.3 . Svovlsyre p.a . , d : 1,13 .

    3.4 . Ammoniakvand p.a . , d : 0,98 .

    3.5 . Koldmaettet ammoniumoxalatoploesning p.a .

    3.6 . Citronsyreoploesning p.a . paa 30 % ( p/v ) .

    3.7 . Ammoniumkloridoploesning p.a . paa 5 % ( p/v ) .

    3.8 . Bromkresolgroentoploesning paa 0,04 % ( p/v ) .

    3.9 . Kaliumpermanganatopoelsning 0,1 N .

    4 . Apparatur

    4.1 . Elektrisk muffelovn med termostat .

    4.2 . Foraskningsdigler af platin , kvarts eller porcelaen .

    4.3 . Glasfilterdigler , poroesitet G4 .

    5 . Fremgangsmaade

    Afvej ca . 5 g af proeven ( eller mere om noedvendigt ) med 1 mg noejagtighed , forask det ved 550 * C og fyld det i et 250 ml baegerglas . Tilsaet 40 ml saltsyre ( 3.1 ) , 60 ml vand og nogle draaber salpetersyre ( 3.2 ) . Bring det i kog og fortsaet kogningen i 30 minutter . Afkoel , haeld oploesningen op i en 250 ml-maalekolbe . Efterskyl baegerglasset og fyld maalekolben op med vand til stregen , homogenisér og filtrér .

    Udtag med pipette , alt efter proevens formodede kalciumindhold , en alikvot maengde , som indeholder fra 10 til 40 mg kalcium , og fyld det i et 250 ml-baegerglas . Tilsaet 1 ml citronsyreoploesning ( 3.6 ) og 5 ml ammoniumkloridoploesning ( 3.7 ) . Fyld op til ca . 100 ml med vand . Bring det i kog , tilsaet 8-10 draber bromkresolgroentoploesning ( 3.8 ) og 30 ml varm ammoniumoxalatoploesning ( 3.5 ) . Hvis der viser sig et bundfald , oploes dette ved tilsaetning af nogle draaber saltsyre ( 3.1 ) .

    Neutralisér derefter meget langsomt med ammoniak ( 3.4 ) , under stadig omroering indtil der opnaas en pH af en stoerrelsesorden mellem 4,4 og 4,6 ( indikatorens omslag ) . Anbring baegerglasset i et bad med kogende vand , lad det blive deri i 30 minuter for at lade det dannede bundfald afsaette sig . Fjern baegerglasset fra vandbadet . Lad det staa i en time og filtrér derefter i en glasfilterdigel G4 .

    Vask baegerglasset og diglen med vand , indtil overskuddet af ammoniumoxalat er fjernet ( at der ikke findes klorid i vaskevandet viser , at vaskningen har vaeret tilstraekkelig ) .

    Oploes bundfaldet paa filtret med 50 ml varm svovlsyre ( 3.3 ) . Skyl digten med varmt vand og fyld filtratet op til ca . 100 ml . Opvarm til en temperatur af 70-80 * C og titrer draabevis med kaliumpermanganatoploesningen ( 3.9 ) indtil der faas en rosa-farvning , som holder sig i 1 minut .

    6 . Beregning af resultaterne

    1 ml kaliumpermanganat 0,1 N svarer til 2,004 mg kalcium . Udtryk det fundne resultat i procent af proeven .

    7 . Bemaerkninger

    7.1 . Gaa frem paa foelgende maade , naar det drejer sig om meget ringe kalciumindhold : Filtrer bundfaldet af kalciumoxalat gennem et askefrit filtrerpapir . Toer filtret efter vaskningen og forask det ved 550 * C i en platindigel . Oploes remanensen med nogle draaber svovlsyre ( 3.3 ) , inddamp til toerhed , forask paa ny ved 550 * C og vej . Hvis p udtrykker vaegten af det fundne kalciumsulfat , er indholdet af kalcium af den udtagne alikvotte maengde = p gange 0,2944 .

    7.2 . Dersom proeven udelukkende bestaar af mineralske stoffer , foretag oploesningen med saltsyre uden forudgaaende foraskning . Med hensyn til produkter saasom kalciumaluminiumfosfater , der er tungt oploeselige i syrer , lav foer oploesningen en alkalisk smeltning paa foelgende maade : Bland omhyggeligt i en platindigel proeven med en ca . fem gange stoerre maengde af en blanding af lige store dele kaliumkarbonat og natriumkarbonat . Opvarm forsigtigt , indtil blandingen er fuldstaendig smeltet ; afkoel derefter og oploes med saltsyre .

    7.3 . Hvis proevens indhold af magnesium er stort , gentages udfaeldingen af kalciumoxalat .

    4 . BESTEMMELSE AF KARBONATERNE

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme karbonaterne , der konventionelt udtrykkes i kalciumkarbonat , i de fleste foderstoffer . I visse tilfaelde ( f.eks . ferrokarbonat ) maa der dog anvendes en saerlig metode .

    2 . Princip

    Karbonaterne spaltes med saltsyre ; den frigjorte kuldioxyd opsamles i et gradinddelt roer og dens volumen sammenlignes med det volumen , der under de samme betingelser frigoeres af en bekendt maengde kalciumkarbonat p.a .

    3 . Reagenser

    3.1 . Saltsyre , d : 1,10 .

    3.2 . Kalciumkarbonat p.a .

    3.3 . Svovlsyre ca . 0,1 N , farvet med metylroedt .

    4 . Apparatur

    Apparat efter Scheibler-Dietrich ( se skitse ) eller tilsvarende apparat .

    5 . Fremgangsmaade

    Vej alt efter proevens karbonatindhold en proeve som nedenfor angivet :

    0,5 g vedroerende de produkter , som indeholder 50 til 100 procent karbonater , udtrykt i kalciumkarbonat ;

    1 g vedroerende de produkter , som indeholder 10 til 50 procent karbonater , udtrykt i kalciumkarbonat ;

    2 g til 3 g vedroerende de oevrige produkter .

    Anbring proeven i apparatets specialflaske ( 4 ) , der er forsynet med et lille roer af brudsikkert materiale , som indeholder 10 ml saltsyre ( 3.1 ) , og forbind flasken med apparatet . Drej tregangshanen ( 5 ) saaledes at roeret ( 1 ) staar i forbindelse med luften udenfor . Foer ved hjaelp af det bevaegelige roer ( 2 ) , som er fyldt med farvet svovlsyre ( 3.3 ) og forbundet med det gradinddelte roer ( 1 ) , vaeskens niveau til nulpunktet paa skalaen . Drej hanen ( 5 ) saaledes at roerene ( 1 ) og ( 2 ) kommer i forbindelse med hinanden og kontrollér nulpunktet .

    Lad saltsyren ( 3.1 ) langsomt flyde hen over proeven , idet man haelder flasken ( 4 ) . Udlign trykket ved at saenke roeret ( 2 ) . Ryst flasken ( 4 ) indtil kuldioxydudviklingen er helt ophoert .

    Genopret trykket ved at foere vaesken tilbage til det samme niveau i roerene ( 1 ) og ( 2 ) . Aflaes efter nogle minutters forlob , naar volumenet er blevet konstant .

    Udfoer under de samme betingelser et sammenlignende forsoeg med 0,5 g kalciumkarbonat ( 3.2 ) .

    6 . Beregning af resultaterne

    Indholdet i g af karbonater , udtrykt i kalciumkarbonat , pr . hundrededele af proeven angives ved foelgende formel :

    ( V gange 100 ) / ( T gange 2 P )

    hvori :

    V = ml CO2 frigjort af proeven

    T = ml CO2 frigjort af 0,5 g CaCO3 p.a .

    P = vaegten af proeven i g

    7 . Bemaerkninger

    7.1 . Naar proeven vejer mere end 2 g , fyld forinden 15 ml destilleret vand i flasken ( 4 ) og bland indholdet , foer forsoeget paabegyndes . Benyt det samme vand volumen til det sammenlignende forsoeg .

    7.2 . Hvis man bruger et apparat med et andet volumen end Scheibler-Dietrich's , maa man afpasse analyseproeven , sammenligningsmaengden og resultatberegningen herefter .

    APPARAT EFTER SCHEIBLER-DIETRICH : JFR . EFT

    5 . BESTEMMELSE AF RAAASKE

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af raaaske i foderstoffer .

    2 . Princip

    Proeven foraskes ved 550 * C ; remanensen vejes .

    3 . Reagenser

    Ammoniumnitratoploesning paa 20 % ( p/v ) .

    4 . Apparatur

    4.1 . Varmeplade .

    4.2 . Elektrisk muffelovn med termostat .

    4.3 . Foraskningsdigler af platin eller platin-guld-legering ( 10 % . Pt , 90 % . Au ) , rektangulaere ( 60 gange 40 gange 25 mm ) eller runde ( diameter : 60-75 mm , hoejde : 20-25 mm ) .

    5 . Fremgangsmaade

    Afvej ca . 5 g af proeven med 1 mg noejagtighed ( 2,5 g vedroerende de produkter , der har tendens til at svulme op ) i en foraskningsdigel , der i forvejen er udgloedet og tareret . Anbring diglen paa varmepladen og opvarm progressivt , indtil stoffet forkuller . Stil diglen ind i muffelovnen , der er indstillet paa 550 * C * 5 * C . Lad den staa i denne temperatur , indtil der fas hvid , lysegraa eller roedlig aske , der tilsyneladende er fri for kulpartikler . Anbring diglen i en ekssikkator , lad den afkoele og vej den med det samme .

    6 . Beregning af resultaterne

    Beregn vaegten af remanensen , idet taraen traekkes fra .

    Udtryk resultatet i procent af proeven .

    7 . Bemaerkninger

    7.1 . Asken af de stoffer , der er vanskelige at foraske , skal underkastes en foerste foraskning paa mindst tre timer , afkoeles og tilsaettes nogle draaber ammoniumnitratoploesning paa 20 % ( dog forsigtigt for at undgaa , at asken spredes eller klaeber fast ) . Fortsaet foraskning efter toerring i et varmeskab .

    Gentag eventuelt operationen indtil den fuldstaendige foraskning .

    7.2 . Ved stoffer , der ikke kan behandles efter den under 7.1 . beskrevne metode , benyttes foelgende fremgangsmaade : Efter en tre timers foraskning bringes asken ved hjaelp af varmt vand over paa et lille askefrit filter . Forask filtret og dets indhold i den oprindelige digel . Anbring filtratet i den afkoelede digel , inddamp til toerhed , forask og vej .

    7.3 . Naar det drejer sig om olier og fedtstoffer , vej noejagtigt en proeve paa ca . 25 g i en digel af passende stoerrelse . Forkul den ved at antaende stoffet ved hjaelp af en lunte af askefrit filtrerpapir . Fugt efter forbraendingen med den mindste maengde vand , der er noedvendig . Toer og forask som angivet under 5 .

    6 . BESTEMMELSE AF ASKE UOPLOESELIG I SALTSYRE

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme indholdet i foderstoffer af mineralske bestanddele , som er uoploeselige i saltsyre . Der er fastsat to fremgangsmaader alt afhaengig af proevens art .

    1.1 . Fremgangsmaade A : finder anvendelse paa ublandede organiske foderstoffer og paa de fleste blandede foderstoffer ;

    1.2 . Fremgangsmaade B : finder anvendelse paa mineralstoffer og mineralstofblandinger saavel som paa de blandede foderstoffer , hvis indhold af aske uoploeselig i saltsyre , bestemt efter fremgangsmaade A , er stoerre end 1 % .

    2 . Princip

    2.1 . Fremgangsmaade A : Proeven foraskes , asken koges med saltsyre , og den uoploeselige remanens frafiltreres og vejes .

    2.2 . Fremgangsmaade B : Proeven behandles med saltsyre . Oploesningen filtreres , remanensen foraskes , og den fundne aske behandles som under A beskrevet .

    3 . Reagenser

    3.1 . Saltsyre 3 N .

    3.2 . Trikloreddikesyreoploesning paa 20 % ( p/v ) .

    3.3 . Trikloreddikesyreoploesning paa 1 % ( p/v ) .

    4 . Apparatur

    4.1 . Varmeplade .

    4.2 . Elektrisk muffelovn med termostat .

    4.3 . Foraskningsdigler af platin eller af en platin-guld-legering ( 10 % Pt , 90 % Au ) , rektangulaere ( 60 gange 40 gange 25 mm ) eller runde ( diameter : 60-75 mm , hoejde : 20-25 mm ) .

    5 . Fremgangsmaade

    5.1 . Fremgangsmaade A

    Forask proeven efter den fremgangsmaade , der er beskrevet for bestemmelsen af raaaske . Man kan ogsaa benytte den aske , der opnaas ved denne bestemmelse .

    Asken anbringes i et baegerglas paa 250 til 400 ml med 75 ml saltsyre 3 N ( 3.1 ) . Bring forsigtigt vaesken i sagte kogning og fortsaet med denne i 15 minutter . Filtrér den varme oploesning gennem et askefrit filtrerpapir og vask remanensen med varmt vand , indtil den sure reaktion forsvinder . Toer filtret , der indeholder remanensen , og forask i en tareret digel ved en temperatur af mindst 550 * C og hoejst 700 * C , Afkoel i en ekssikkator og vej .

    5.2 . Fremgangsmaade B

    Afvej 5 g af proeven med 1 mg noejagtighed og anbring den i et baegerglas til 250-400 ml . Tilsaet 25 ml vand og derefter 25 ml saltsyre 3 N ( 3.1 ) , bland og vent , til opbrusningen er standset . Tilsaet yderligere 50 ml saltsyre 3 N ( 3.1 ) . Vent , indtil en eventuel luftudvikling er faerdig , anbring derefter baegerglasset i et kogende vandbad og lad det staa dér i 30 minutter eller mere , om noedvendigt , for fuldstaendigt at hydrolysere den eventuelt forekommende stivelse .

    Varmfiltrér gennem filter og vask filtret ved hjaelp af 50 ml varmt vand ( se bemaerkning 7 ) . Anbring filtret , der indeholder remanensen , i en foraskningsdigel ; toer og forask ved en temperatur paa mindst 550 * C og hoejst 700 * C . Anbring derefter asken i et baegerglas til 250-400 ml med 75 ml saltsyre 3 N ( 3.1 ) ; fortsaet som angivet under 5.1 , andet stykke .

    6 . Beregning af resultaterne

    Beregn vaegten af remanensen , idet taraen traekkes fra . Udtryk resultatet i procent af proeven .

    7 . Bemaerkning

    Hvis filtreringen viser sig vanskelig , gentag bestemmelsen , idet de 50 ml saltsyre 3 N erstattes med 50 ml trikloreddikesyreoploesning paa 20 % ( 3.2 ) , og idet filtret vaskes med en varm trikloreddikesyreoploesning paa 1 % ( 3.3 ) .

    7 . BESTEMMELSE AF KLOR AF KLORIDER

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme klor af vandoploeselige klorider , der konventionelt udtrykkes i natriumklorid . Den kan anvendes paa alle foderstoffer .

    2 . Princip

    Kloriderne oploeses i vand . Dersom produktet indeholder organiske stoffer , foretages en klaring . Oploesningen goeres sur ved tilsaetning af lidt salpetersyre , og kloriderne bundfaeldes i form af soelvklorid ved hjaelp af en soelvnitratoploesning . Overskuddet af soelvnitrat titreres ved en ammoniumthiocyanatoploesning efter Volhards metode .

    3 . Reagenser

    3.1 . Ammoniumthiocyanatoploesning 0,1 N .

    3.2 . Soelvnitratoploesning 0,1 N .

    3.3 . Maettet ammonium-ferrisulfatoploesning .

    3.4 . Salpetersyre , d : 1,38 .

    3.5 . Diaethylaeter p.a .

    3.6 . Acetone p.a .

    3.7 . Carrez-oploesning I : Oploes i vand 24 g zinkacetat . Zn ( CH3COO)2 * 2 H2O og 3 g iseddike . Fyld op til 100 ml med vand .

    3.8 . Carrez-oploesning II : Oploes i vand 10,6 g kaliumferrocyanid , K4 Fe(CN)6 * 3 H2O . Fyld op til 100 ml med vand .

    3.9 . Aktivt kul p.a . , kloridfrit og ikke-kloridadsorberende .

    4 . Apparatur

    Mekanisk rysteapparat : ca . 35-40 omdrejninger i minuttet .

    5 . Fremgangsmaade

    5.1 . Forberedelse af oploesningen

    Forbered , alt efter proevens art , en oploesning som angivet under 5.1.1 . , 5.1.2 eller 5.1.3 .

    Udfoer til sammenligning et blindforsoeg uden analyseproeve .

    5.1.1 . Proever uden organisk stof

    Afvej en analyseproeve med 1 mg noejagtighed ( ikke mere end 10 g ) , der ikke indeholder mere end 3 g klor i form af klorider , og anbring den i en 500 ml-maalekolbe med 400 ml vand paa ca . 20 * C . Bland igennem 30 minutter i rysteapparatet , fyld op til stregen , homogenisér og filtrér .

    5.1.2 . Proever , der indeholder organiske stoffer , med undtagelse af de under 5.1.3 . anfoerte

    Afvej ca . 5 g af proeven med 1 mg noejagtighed og anbring den med 1 g aktivt kul i en 500 ml-maalekolbe . Tilsaet 400 ml vand paa ca . 20 * C og 5 ml Carrez-oploesning I ( 3.7 ) , ryst og tilsaet derefter 5 ml Carrez-oploesning II ( 3.8 ) . Bland igennem 30 minutter i rysteapparatet , fyld op til stregen , homogenisér og filtrér .

    5.1.3 . Bagt foder , hoerfroekager og hoerfroeskraa , produkter med et stort indhold af hoerfroeskraa og andre produkter med et stort indhold af planteslim eller af kolloidale stoffer ( f.eks . forklistret stivelse )

    Forbered oploesningen som angivet under 5.1.2 , men filtrér ikke . Dekantér ( om noedvendigt centrifugér ) , udtag med pipette 100 ml af den oeverste fase og fyld dette i en 200 ml-maalekolbe . Bland med acetone ( 3.6 ) og fyld op til stregen med denne oploesningsvaeske , homogenisér og filtrér .

    5.2 . Titrering

    Paafyld med pipette en Erlenmeyerkolbe 25-100 ml af filtratet ( alt efter det formodede klorindhold ) , der er opnaaet efter 5.1.1 , 5.1.2 eller 5.1.3 . Den alikvotte maengde maa ikke indeholde mere end 150 mg klor ( Cl ) . Fortynd om noedvendigt med vand op til mindst 50 ml , tilsaet 5 ml salpetersyre ( 3.4 ) , 20 ml maettet ammonium-ferrisulfatoploesning ( 3.3 ) og 2 draaber ammoniumthiocyanatoploesning ( 3.1 ) , der paafyldes ved hjaelp af en burette , som er fyldt til nulpunktstregen . Paafyld dernaest ved hjaelp af en burette soelvnitratoploesningen ( 3.2 ) , saaledes at der opnaas et overskud paa 5 ml . Tilsaet 5 ml diaethylaeter ( 3.5 ) og ryst kraftigt for at sikre fuldstaendig udfaeldning .

    Titrér overskuddet af soelvnitrat med ammoniumthiocyanatoploesning ( 3.1 ) , indtil omslaget til den brun-roede farve har holdt sig i et minut .

    6 . Beregning af resultaterne

    Maengden af klor ( p ) , udtrykt i natriumklorid , som er til stede i det volumen filtrat , der er udtaget til titrering , beregnes efter foelgende formel :

    p = 5,845 ( V1 - V2 ) mg

    hvori :

    V1 = tilsatte ml soelvnitratoploesning 0,1 N .

    V2 = ml ammoniumthiocyanatoploesning 0,1 N , forbrugt ved titreringen .

    Hvis blindforsoeget viser et forbrug af soelvnitratoploesning 0,1 N , traek denne vaerdi fra volumenet ( V1 - V2 ) .

    Udtryk resultatet i procent af proeven .

    7 . Bemaerkninger

    7.1 . Titreringen kan ogsaa foregaa ved potentiometri .

    7.2 . Ved meget fedtholdige produkter foretages der en forudgaaende affedtning med diaethylaeter eller petroleumsaeter .

    7.3 . Ved fiskemel kan titreringen finde sted efter Mohr-metoden .

    8 . BESTEMMELSE AF SENNEPSOLIE

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af sennepsolie , der kan destilleres med vanddamp , og som udtrykkes i allylisothiocyanat , i foderkager af arterne Brassica og Sinapis saavel som i sennepsolieholdige foderblandinger .

    2 . Princip

    Proeven opslemmes i vand . Sennepsolierne fraspaltes ved hjaelp af et udtraek af hvid sennep ( 3.1 ) , afdestilleres efter tilsaetning af aetanol og optages i fortyndet ammoniakoploesning . Oploesningen varmebehandles med et bestemt volumen soelvnitratoploesning , afkoeles og filtreres . Overskuddet af soelvnitrat tilbagetitreres med ammoniumthiocyanatoploesning .

    3 . Reagenser

    3.1 . Hvid sennep ( Sinapis alba ) .

    3.2 . AEtanol , 95-96 % ( v/v ) .

    3.3 . Skumdaempende emulsion ( f.eks . silicone ) .

    3.4 . Ammoniakoploesning , d : 0,958 .

    3.5 . Soelvnitratoploesning 0,1 N .

    3.6 . Ammoniumthiocyanatoploesning 0,1 N .

    3.7 . Salpetersyre , d : 1,40 .

    3.8 . Maettet ammonium-ferrisulfatoploesning .

    4 . Apparatur

    4.1 . 500 ml-staakolber med sleben prop .

    4.2 . Destillationsapparat med koeler og en anordning , der forhindrer , at smaadraaber foeres med .

    5 . Fremgangsmaade

    Afvej 10 g af proeven med 1 mg noejagtighed , kom dem i en 500 ml-staalkolbe og tilsaet 2 g fint revet hvid sennep ( enzymbaerer ) ( 3.1 ) samt 200 ml vand paa 20 * C . Saet proppen i kolben og lad den staa i ca . to timer ved 20 * C , idet der rystes hyppigt . Tilsaet derpaa 40 ml aetanol ( 3.2 ) og en draabe skumdaempende emulsion ( 3.3 ) . Afdestillér ca . 150 ml og opfang destillatet i en 250 ml-maalekolbe , som indeholder 20 ml ammoniak ( 3.4 ) , idet der soerges for , at koelerens endestykke er nedsaenket i vaesken . Kom 50 ml soelvnitratoploesning 0,1 N ( 3.5 ) ( eller mere om noedvendigt ) i ammoniakoploesningen , anbring en lille tragt oven paa maalekolben og varm blandingen i en time over et kogende vandbad . Lad afkoele , fyld op til stregen med vand , ryst og filtrér . Udtag 100 ml af det klare filtrat , tilsaet 5 ml salpetersyre ( 3.7 ) og ca . 5 ml ammonium-ferrisulfatoploesning ( 3.8 ) . Tilbagetitrér overskuddet af soelvnitrat med ammoniumthiocyanatoploesningen 0,1 N ( 3.6 ) .

    Foretag et blindforsoeg under anvendelse af den samme fremgangsmaade med 2 g fint revet hvid sennep uden analyseproeve .

    6 . Beregning af resultaterne

    Traek volumenet af soelvnitratoploesning 0,1 N , som er forbrugt i blindforsoeget , fra volumenet , der er forbrugt i analyseproeveoploesningen . Den fundne vaerdi angiver antallet af ml soelvnitratoploesning 0,1 N forbruget af analyseproevens sennepsolie . 1 ml Ag NO3 0,1 N svarer til 4,956 mg allylisothiocyanat . Udtryk resultatet i procent af proeven .

    9 . BESTEMMELSE AF LAKTOSE

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af laktose i foderstoffer , som indeholder mere end 0,5 % heraf .

    2 . Princip

    Sukkeret oploeses i vand . Oploesningen underkastes en gaering med Saccharomyces cerevisiae , som ikke angriber laktosen . Efter klaring og filtrering bestemmes filtratets laktose indhold ved Luff-Schoorlmetoden .

    3 . Reagenser

    3.1 . Sacchoromyces cerevisiae-suspension : Opslem 25 g frisk gaer i 100 ml vand . Suspensionen kan holde sig hoejst en uge i koeleskab .

    3.2 . Carrez-oploesning I : Oploes i vand 24 g zinkacetat Zn ( CH3COO)2 * 2 H2O og 3 g iseddike . Fyld op til 100 ml med vand .

    3.3 . Carrez-oploesning II : Oploes i vand 10,6 g kaliumferrocyanid K4 Fe(CN6 ) * 3 H2O . Fyld op til 100 ml med vand .

    3.4 . Reagens efter Luff-Schoorl :

    Haeld under forsigtig omrystning citronsyreoploesningen ( 3.4.2 ) i natriumkarbonatoploesningen ( 3.4.3 ) . Tilsaet derefter kobbersulfatoploesningen ( 3.4.1 ) og fyld op til 1 liter med vand . Lad den staa natten over og filtrér . Kontroller normaliteten af den saaledes fremstillede reagens ( Cu 0,1 N ; Na2CO3 2 N ) . Oploesningens pH-vaerdi skal vaere ca . 9,4 .

    3.4.1 . Kobbersulfatoploesning : Oploes 25 g kobbersulfat p.a . , Cu SO4 * 5 H2O , fri for jern , i 100 ml vand .

    3.4.2 . Citronsyreoploesning : Oploes 50 g citronsyre p.a . , C6H8O7 * H2O i 50 ml vand .

    3.4.3 . Natriumkarbonatoploesning : Oploes 143,8 g vandfri natriumkarbonat p.a . i ca . 300 ml varmt vand . Lad afkoele .

    3.5 . Pimpstengranulater udkogt i saltsyre , vasket med vand og toerret .

    3.6 . Kaliumjodidoploesning paa 30 % ( p/v ) .

    3.7 . Svovlsyre 6 N .

    3.8 . Natriumthiosulfatoploesning 0,1 N .

    3.9 . Stivelsesoploesning : Kom en blanding af 5 g oploeselig stivelse i 30 ml vand ned i 1 liter kogende vand . Lad koge i tre minutter , lad afkoele og tilsaet eventuelt 10 mg merkurijodid som konserveringsmiddel .

    4 . Apparatur

    Vandbad forsynet med en termostat , indstillet til 38-40 * C .

    5 . Fremgangsmaade

    Afvej 1 g af proeven med 1 mg noejagtighed og anbring denne analyseproeve i en 100 ml-maalekolbe . Tilsaet 25-30 ml vand . Anbring kolben i 30 minutter i et kogende vandbad og afkoel derefter til ca . 35 * C . Tilsaet 5 ml gaersuspension ( 3.1 ) og homogenisér . Lad kolben staa i to timer i et vandbad ved en temperatur paa 38-40 * C . Afkoel derpaa til ca . 20 * C .

    Tilsaet 2,5 ml Carrez-oploesning I ( 3.2 ) og ryst blandingen i 30 sekunder ; tilsaet dernaest 2,5 ml Carrez-oploesning II ( 3.3 ) og ryst paany i 30 sekunder . Fyld op til 100 ml med vand , bland og filtrér . Udtag med pipette en maengde filtrat , der ikke overstiget 25 ml , og som saa vidt muligt indeholder 40-80 mg laktose , og fyld det paa en 300 ml-Erlenmeyerkolbe . Om noedvendigt kan der fyldes op til 25 ml med vand .

    Foretag paa samme maade et blindforsoeg med 5 ml gaersuspension ( 3.1 ) .

    Bestem som foelger laktoseindholdet efter Luff-Schoorl : Tilsaet noejagtigt 25 ml af reagensen efter Luff-Schoorl ( 3.4 ) og to pimpstengranulater ( 3.5 ) . Opvarm under omrystning med haanden over en fri flamme af middelhoejde og bring vaesken i kog paa ca . 2 minutter . Anbring umiddelbart derefter Erlenmeyerkolben paa et asbesttraadnet med et hul af ca . 6 cm's diameter , og hvorunder man i forvejen har taendt en flamme . Denne er afpasset saaledes , at alene Erlenmeyerkolbens bund opvarmes . Forbind dernaest kolben med en tilbagestroemningskoeler . Fra dette oejeblik lader man vaesken koge i noejagtigt 10 minutter . Afkoel umiddelbart derefter i koldt vand og titrér ca . fem minutter senere som foelger :

    Tilsaet 10 ml kaliumjodidoploesning ( 3.6 ) og straks efter , men forsigtigt ( paa grund af risikoen for dannelse af skum i stor maengde ) 25 ml svovlsyre 6 N ( 3.7 ) . Titrér saa med natriumthiosulfatoploesningen 0,1 N ( 3.8 ) , indtil der viser sig en matgul farve , tilsaet stivelse ( 3.9 ) som indikator og goer titreringen faerdig .

    Foretag den samme titrering i en noejagtigt udmaalt blanding af 25 ml reagens efter Luff-Schoorl ( 3.4 ) og 25 ml vand , efter at have tilsat 10 ml kaliumjodidoploesning ( 3.6 ) og 25 ml svovlsyre 6 N ( 3.7 ) , uden forudgaaende opvarmning .

    6 . Beregning af resultaterne

    Beregn ved hjaelp af nedenstaaende tabel den maengde laktose i mg , der svarer til forskellen mellem resultaterne af de to titreringer , udtrykt i ml natriumthiosulfatoploesning 0,1 N .

    Udtryk resultatet , der svarer til indholdet af vandfri laktose , i procent af proeven .

    7 . Bemaerkning

    Med hensyn til de produkter , der indeholder mere end 40 % gaeringsdygtigt sukker , skal der benyttes mere end 5 ml gaersuspension ( 3.1 ) .

    Tabel over vaerdierne for 25 ml reagens efter Luff-Schoorl

    ml Na2S2O3 0,1 N , to minutters opvarmning , 10 minutters kogning

    Na2S2O3 0,1 N * Glukose , fruktose inverteret sukker C6H12O6 * Laktose C12H22O11 * Maltose C12H22O11 * Na2S2O3 0,1 N *

    ml * mg * foerskel * mg * foerskel * mg * foerskel * ml *

    1 * 2,4 * 2,4 * 3,6 * 3,7 * 3,9 * 3,9 * 1 *

    2 * 4,8 * 2,4 * 7,3 * 3,7 * 7,8 * 3,9 * 2 *

    3 * 7,2 * 2,5 * 11,0 * 3,7 * 11,7 * 3,9 * 3 *

    4 * 9,7 * 2,5 * 14,7 * 3,7 * 15,6 * 4,0 * 4 *

    5 * 12,2 * 2,5 * 18,4 * 3,7 * 19,6 * 3,9 * 5 *

    6 * 14,7 * 2,5 * 22,1 * 3,7 * 23,5 * 4,0 * 6 *

    7 * 17,2 * 2,6 * 25,8 * 3,7 * 27,5 * 4,0 * 7 *

    8 * 19,8 * 2,6 * 29,5 * 3,7 * 31,5 * 4,0 * 8 *

    9 * 22,4 * 2,6 * 33,2 * 3,8 * 35,5 * 4,0 * 9 *

    10 * 25,0 * 2,6 * 37,0 * 3,8 * 39,5 * 4,0 * 10 *

    11 * 27,6 * 2,7 * 40,8 * 3,8 * 43,5 * 4,0 * 11 *

    12 * 30,3 * 2,7 * 44,6 * 3,8 * 47,5 * 4,1 * 12 *

    13 * 33,0 * 2,7 * 48,4 * 3,8 * 51,6 * 4,1 * 13

    14 * 35,7 * 2,8 * 52,2 * 3,8 * 55,7 * 4,1 * 14 *

    15 * 38,5 * 2,8 * 56,0 * 3,9 * 59,8 * 4,1 * 15 *

    16 * 41,3 * 2,9 * 59,9 * 3,9 * 63,9 * 4,1 * 16 *

    17 * 44,2 * 2,9 * 63,8 * 3,9 * 68,0 * 4,2 * 17 *

    18 * 47,1 * 2,9 * 67,7 * 4,0 * 72,2 * 4,3 * 18 *

    19 * 50,0 * 3,0 * 71,7 * 4,0 * 76,5 * 4,4 * 19 *

    20 * 53,0 * 3,0 * 75,7 * 4,1 * 80,9 * 4,5 * 20 *

    21 * 56,0 * 3,1 * 79,8 * 4,1 * 85,4 * 4,6 * 21 *

    22 * 59,1 * 3,1 * 83,9 * 4,1 * 90,0 * 4,6 * 22 *

    23 * 62,2 * * 88,0 * * 94,6 * * 23 *

    10 . BESTEMMELSE AF KALIUM

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af kalium i foderstoffer .

    2 . Princip

    Proeven foraskes og asken bringes til oploesning i saltsyre . Oploesningens indhold af kalium bestemmes ved flammefotometri under tilsaetning af caesiumklorid og af aluminiumnitrat . Tilsaetningen af disse substanser forhindrer i vidt omfang interferensen af forstyrrende faktorer .

    3 . Reagenser

    3.1 . Saltsyre p.a . , d : 1,12 .

    3.2 . Caesiumklorid , p.a .

    3.3 . Aluminiumnitrat , Al ( NO3)3 * 9 H2O , kemisk rent .

    3.4 . Kaliumklorid , p.a . , vandfrit .

    3.5 . Stoedpudeoploesning : Oploes i vand 50 g caesiumklorid ( 3.2 ) og 250 g aluminiumnitrat ( 3.3 ) , fyld op til 1 liter med vand og homogenisér . Opbevar oploesningen i plastikflasker .

    3.6 . Kalium-standardoploesning : Oploes i vand 1,907 g kaliumklorid ( 3.4 ) , idet der tilsaettes 5 ml saltsyre ( 3.1 ) ; fyld op til 1 liter med vand og homogenisér . Opbevar oploesningen i plastikflasker . 1 ml af denne oploesning indeholder 1,00 mg kalium .

    4 . Apparatur

    4.1 . Foraskningsdigler af platin , kvarts eller porcelaen , eventuelt forsynet med lag .

    4.2 . Elektrisk muffelovn med termostat .

    4.3 . Flammefotometer .

    5 . Fremgangsmaade

    5.1 . Analyse af proeven

    Afvej 10 g af proeven med 10 mg noejagtighed i en foraskningsdigel og forask substansen ved 450 * C i tre timer . Efter afkoeling overfoeres foraskningsresten kvantitativt ved hjaelp af 250-300 ml vand , derefter med 50 ml saltsyre ( 3.1 ) , i en 500 ml-maalekolbe . Efter at en eventuel kuldioxydudvikling er ophoert , opvarmes oploesningen og opbevares i to timer ved en temperatur paa ca . 90 * C , idet den omrystes fra tid til anden . Lad den afkoele til rumtemperatur , fyld den op til stregen med vand , omryst den og filtrér . Paafyld en 100 ml-maalekolbe en alikvot del af filtratet , som indeholder hoejst 1,0 mg kalium , tilsaet 10,0 ml stoedpudeoploesning ( 3.5 ) , fyld op til stregen med vand og homogenisér . Ved hoejere kaliumindhold maa analyseoploesningen fortyndes i passende forhold , foer der tilsaettes stoedpudeoploesning . Foelgende tabel anfoeres til orientering vedroerende en analyseproeve paa ca . 10 g :

    Proevens formodede kaliumindhold ( % K ) * Fortyndingsforhold * Oploesningens alikvotte del i ml *

    indtil 0,1 * - * 50 *

    0,1 til 0,5 * - * 10 *

    0,5 til 1,0 * - * 5 *

    1,0 til 5,0 * 1 : 10 * 10 *

    5,0 til 10,0 * 1 : 10 * 5 *

    10,0 til 20,0 * 1 : 20 * 5 *

    Udfoer maalingen ved flammefotometri ved en boelgelaengde paa 763 nm .

    Beregn resultatet ved hjaelp af standardkurven .

    5.2 . Standardkurven

    Paafyld en 250 ml-maalekolbe noejagtigt 10 ml af standardoploesningen ( 3.6 ) , fyld op til stregen med vand og homogenisér . Paafyld med pipette 100 ml-maalekolber 5 , 10 , 15 , 20 og 25 ml af denne oploesning , svarende henholdsvis til kaliummaengder paa 0,2 , 0,4 , 0,6 , 0,8 og 1,0 mg . Suppler raekken med en kontrolkolbe uden standardoploesning . I hver kolbe tilsaettes 10,0 ml stoedpudeoploesning ( 3.5 ) ; der fyldes op til stregen med vand , og der homogeniseres . Udfoer de under 5.1 angivne maalinger . Indstillingskurvens forloeb er i almindelighed lineaer indtil en koncentration af 1 mg kalium i 100 ml oploesning .

    6 . Beregning af resultaterne

    Udtryk resultatet i procent af proeven .

    7 . Bemaerkning

    Tilsaetningen af stoedpudeoploesning ( 3.5 ) for at forhindre interferens af forstyrrende faktorer er ikke altid noedvendig .

    11 . BESTEMMELSE AF NATRIUM

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af natrium i foderstoffer .

    2 . Princip

    Proeven foraskes , og asken bringes til oploesning i saltsyre . Oploesningens indhold af natrium bestemmes ved flammefotometri under tilsaetning af caesiumklorid og af aluminiumnitrat . Tilsaetningen af disse substanser forhindrer i vidt omfang interferensen af forstyrrende faktorer .

    3 . Reagenser

    3.1 . Saltsyre p.a . , d : 1,12 .

    3.2 . Caesiumklorid , p.a .

    3.3 . Aluminiumnitrat , Al ( NO3)3 * 9 H2O , kemisk rent .

    3.4 . Natriumklorid , p.a . , vandfrit .

    3.5 . Stoedpudeoploesning : Oploes i vand 50 g caesiumklorid ( 3.2 ) og 250 g aluminiumnitrat ( 3.3 ) , fyld op til 1 liter med vand og homogenisér . Opbevar oploesningen i plastikflasker .

    3.6 . Natrium-standardoploesning : Oploes i vand 2,542 g natriumklorid ( 3.4 ) , idet der tilsaettes 5 ml saltsyre ( 3.1 ) ; fyld op til 1 liter med vand og homogenisér . Opbevar oploesningen i plastikflasker . 1 ml af denne oploesning indeholder 1,00 mg natrium .

    4 . Apparatur

    4.1 . Foraskningsdigler af platin , kvarts eller porcelaen , eventuelt forsynet med laag .

    4.2 . Elektrisk muffelovn med termostat .

    4.3 . Flammefotometer .

    5 . Fremgangsmaade

    5.1 . Analyse af proeven

    Afvej 10 g af proeven med 10 mg noejagtighed i en foraskningsdigel og forask substansen ved 450 * C i tre timer . Undgaa overophedning ( antaendelse ) . Efter afkoeling overfoeres foraskningsresten kvantitativt ved hjaelp af 250-300 ml vand , derefter af 50 ml saltsyre ( 3.1 ) , i en 500 ml-maalekolbe . Efter at en eventuel kuldioxydudvikling er ophoert , opvarmes oploesningen og opbevares i to timer ved en temperatur paa ca . 90 * C , idet den omrystes fra tid til anden . Lad den afkoele til rumtemperatur , fyld den op til stregen med vand , omryst den og filtrér . Paafyld en 100 ml-maalekolbe en alikvot del af filtratet , som indeholder hoejst 1,0 mg natrium , tilsaet 10,0 ml stoedpudeoploesning ( 3.5 ) , fyld op til stregen med vand og homogenisér . Ved hoejere natriumindhold maa analyseoploesningen fortyndes i passende forhold , foer der tilsaettes stoedpudeoploesning . Foelgende tabel anfoeres til orientering vedroerende en analyseproeve paa ca . 10 g :

    Proevens formodede natriumindhold ( % Na ) * Fortyndingsforhold * Oploesningens alikvotte del i ml *

    indtil 0,1 * - * 50 *

    0,1 til 0,5 * - * 10 *

    0,5 til 1,0 * - * 5 *

    1,0 til 5,0 * 1 : 10 * 10 *

    5,0 til 10,0 * 1 : 10 * 5 *

    10,0 til 20,0 * 1 : 20 * 5 *

    Udfoer maalingen ved flammefotometri ved en boelgelaengde paa 589 nm .

    Beregn resultatet ved hjaelp af standardkurven .

    5.2 . Standardkurven

    Paafyld en 250 ml-maalekolbe noejagtigt 10 ml af standardoploesningen ( 3.6 ) , fyld op til stregen med vand og homogenisér . Paafyld med pipette 100 ml-maalekolbe 5 , 10 , 15 , 20 og 25 ml af denne oploesning , svarende henholdsvis til natriummaengder paa 0,2 , 0,4 , 0,6 , 0,8 og 1,0 mg . Supplér raekken med en kontrolkolbe uden standardoploesning . I hver kolbe tilsaettes 10,0 ml stoedpudeoploesning ( 3.5 ) ; der fyldes op til stregen med vand , og der homogeniseres . Udfoer de under 5.1 angivne maalinger . Standardkurvens forloeb er i almindelighed lineaer indtil en koncentration af 1 mg natrium i 100 ml oploesning .

    6 . Beregning af resultaterne

    Udtryk resultatet i procent af proeven .

    7 . Bemaerkninger

    7.1 . Vedroerende de produkter , hvis indhold af natrium er stoerre end 4 % , er det at foretraekke at foraske substansen igennem to timer i en digel forsynet med et laag . Tilsaet efter afkoeling vand , opslem remanensen ved omroering med en platintraad , toer og forask paa ny igennen to timer i diglen med laag .

    7.2 . Hvis produktet udelukkende bestaar af mineralstoffer , oploeses proeven uden forudgaende foraskning .

    12 . BESTEMMELSE AF SUKKER

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme reducerende sukker og totalsukker efter invertering , udtrykt i glukose eller ved omregning med faktoren 0,95 i sakkarose . Metoden finder anvendelse paa foderblandinger . Der er fastsat saerlige metoder for andre foderstoffer . Eventuelt maa laktosen bestemmes saerskilt , og der maa tages hensyn hertil ved beregningen af resultaterne .

    2 . Princip

    Sukkeret oploeses i fortyndet aetanol ; oploesningen klares ved hjaelp af Carrez-reagenserne I og II . Efter afdampning af aetanol foretages bestemmelserne foer og efter inverteringen efter Luff-Schoorlmetoden .

    3 . Reagenser

    3.1 . AEtanol 40 % ( v/v ) , d : 0,948 ved 20 * C , indstillet paa fenolftaleins omslagspunkt .

    3.2 . Carrez-oploesning I : Oploes i vand 24 g zinkacetat Zn ( CH3COO)2 * 2 H2O og 3 g iseddike . Fyld op til 100 ml med vand .

    3.3 . Carrez-oploesning II : Oploes i vand 10,6 g kaliumferrocyanid , K4 Fe ( CN6 ) * 3 H2O . Fyld op til 100 ml med vand .

    3.4 . Metylorangeoploesning 0,1 % ( p/v ) .

    3.5 . Saltsyre 4 N .

    3.6 . Saltsyre 0,1 N .

    3.7 . Natriumhydroxydoploesning 0,1 N .

    3.8 . Reagens efter Luff-Schoorl :

    Haeld under forsigtig omrystning citronsyreoploesningen ( 3.8.2 ) i natriumkarbonatoploesningen ( 3.8.3 ) . Tilsaet derefter kobbersulfatoploesningen ( 3.8.1 ) og fyld op til 1 liter med vand . Lad den staa natten over og filtrér . Kontroller normaliteten af den saaledes opnaaede reagens ( Cu 0,1 N ; Na2CO3 2 N ) . Oploesningens pH-vaerdi skal vaere ca . 9.4 .

    3.8.1 . Kobbersulfatoploesning : Oploes 25 g kobbersulfat p.a . , CuSO4 * 5 H2O , frit for jern i 100 ml vand .

    3.8.2 . Citronsyreoploesning : Oploes 50 g citronsyre p.a . , C6H8O7 * H2O , i 50 ml vand .

    3.8.3 . Natriumkarbonatoploesning : Oploes 143,8 g vandfrit natriumkarbonat p.a . i ca . 300 ml varmt vand . Lad afkoele .

    3.9 . Natriumthiosulfatoploesning 0,1 N .

    3.10 . Stivelsesoploesning : 5 g oploeselig stivelse tilsaettes 30 ml vand og opblandes i 1 liter kogende vand . Der koges i tre minutter , lad afkoele og tilsaet eventuelt 10 mg merkurijodid som konserveringsmiddel .

    3.11 . Svovlsyre 6 N .

    3.12 . Kaliumjodidoploesning paa 30 % ( p/v ) .

    3.13 . Pimpstengranulater udkogt i saltsyre , vasket med vand og toerret .

    3.14 . Isopentanol .

    4 . Apparatur

    Mekanisk rysteapparat : ca . 35-40 omdrejninger i minuttet .

    5 . Fremgangsmaade

    5.1 . Oplosning

    Afvej 2,5 g af proeven med 1 mg noejagtighed og kom den i en 250 ml-maalekolbe . Tilsaet 200 ml aetanol ( 3.1 ) og bland i 1 time i rysteapparatet . Tilsaet 5 ml af Carrez-oploesningen I ( 3.2 ) og omryst i et minut . Tilsaet derefter 5 ml Carrez-oploesning II ( 3.3 ) og omryst paa ny i et minut . Fyld op til stregen med aetanol ( 3.1 ) , homogenisér og filtrér . Udtag 200 ml af filtratet og inddamp til ca . halvdelen af volumenet , hvorved stoerstedelen af aetanolen fordamper . Overfoer kvantitativt fordampningsresten ved hjaelp af varmt vand i en 200 ml-malekolbe , afkoel , fyld op til stregen med vand , homogenisér , og , om noedvendigt , filtrér . Denne oploesning benyttes til bestemmelsen af reducerende sukker samt , efter invertering , til bestemmelsen af totalsukker .

    5.2 . Bestemmelse af reducerende sukker

    Udtag med pipette en maengde oploesning , der ikke overstiger 25 ml , og som indeholder under 60 mg reducerende sukker , udtrykt i glukose . Fyld om noedvendigt op til 25 ml med destilleret vand og bestem indholdet af reducerende sukker efter Luff-Schoorl . Resultatet udtrykkes i procent glukose .

    5.3 . Bestemmelse af totalsukker efter invertering

    Udtag med pipette 50 ml oploesning , der haeldes i en 100 ml-maalekolbe . Tilsaet nogle draaber metylorangeoploesning ( 3.4 ) og derpaa , forsigtigt og under stadig omrystning , saltsyre 4 N ( 3.5 ) indtil et tydeligt omslag til roedt . Tilsaet 15 ml saltsyre 0,1 N ( 3.6 ) , anbring kolben i et vandbad i staerk kogning og lad den staa der i 30 minutter . Afkoel hurtigt til ca . 20 C og tilsaet 15 ml natriumhydroxydoploesning 0,1 N ( 3.7 ) . Fyld op til 100 ml med vand og homogenisér . Udtag en maengde , der ikke overstiger 25 ml , og som indeholder mindre end 60 mg reduccerende sukker , udtrykt i glukose . Fyld om noedvendigt op til 25 ml med destilleret vand og bestem indholdet af reducerende sukker efter Luff-Schoorl . Resultatet udtrykkes i procent glukose eller ved at multiplicere med faktoren 0,95 i sakkarose .

    5.4 . Titrering efter Luff-Schoorl

    Udtag med pipette 25 ml af reagensen efter Luff-Schoorl ( 3.8 ) og haeld dem i en 300 ml-Erlenmeyerkolbe ; tilsaet 25 ml , der skal udmaales noejagtigt , af den klarede sukkeroploesning . Tilsaetto pimpstengranulater ( 3.13 ) , opvarm under omrystning med haanden over fri flamme af middelhoejde og bring vaesken i kog paa ca . to minutter . Anbring umiddelbart derefter Erlenmeyerkolben paa et metaltraadsdug , som er forsynet med et asbesttraadnet med ét hul af ca . 6 cm's diameter , og hvorunder man i forvejen har taendt en flamme . Denne er afpasset saaledes , at alene Erlenmeyerkolbens bund opvarmes . Forbind dernaest kolben med en tilbagestroemningskoeler . Fra dette oejeblik lader man vaesken koge i noejagtigt ti minutter . Afkoel umiddelbart derefter i koldt vand og titrér ca . fem minutter senere som foelger :

    Tilsaet 10 ml kaliumjodidoploesning ( 3.12 ) og straks efter , men forsigtigt ( paa grund af risikoen for dannelse af skum i stor maengde ) 25 ml svovlsyre 6 N ( 3.11 ) . Titrer saa med natriumthiosulfatoploesningen 0,1 N ( 3.9 ) , indtil der viser sig en matgul farve , tilsaet stivelse ( 3.10 ) som indikator og goer titreringen faerdig .

    Foretag den samme titrering i en noejagtigt udmaalt blanding af 25 ml reagens efter Luff-Schoorl ( 3.8 ) og 25 ml vand , efter at have tilsat 10 ml kaliumjodidoploesning ( 3.12 ) og 25 ml svovlsyre 6 N ( 3.11 ) , uden dog at bringe det i kog .

    6 . Beregning af resultaterne

    Beregn ved hjaelp af tabellen den maengde glukose i mg , der svarer til forskellen mellem resultaterne af de to titreringer , udtrykt i ml natriumthiosulfatoploesning 0,1 N .

    Udtryk resultatet i procent af proeven .

    7 . Specielle fremgangsmaader

    7.1 . Vej ved meget melasseholdige foderstoffer og andre lidet homogene foderstoffer 20 g og anbring dem i en 1 liter-maalekolbe med 500 ml vand . Bland i en time i rysteapparatet . Klar ved hjaelp af Carrez-reagenserne I ( 3.2 ) og II ( 3.3 ) , som beskrevet under 5.1 , idet der dog benyttes en fire gange stoerre maengde af hver reagens . Fyld op til stregen med 80 %'s aetanol ( v/v ) .

    Homogeniser og filtrer . Afdamp aetanolen som beskrevet ved 5.1 . Hvis der ikke findes dekstrineret stivelse , fyld op med destilleret vand .

    7.2 . Ved melasse og ublandede foderstoffer , der er sukkerrige , men praktisk talt stivelsesfri ( johannesbroed , toerrede sukkerroesnitter , o.s.v . ) vejes 5 g , der kommes i en 250 ml-maalekolbe , hvorefter der tilsaettes 200 ml destilleret vand og blandes i en time eller mere , om noedvendigt , i rysteapparatet . Klar dernaest ved hjaelp af Carrez-reagenserne I ( 3.2 ) og II ( 3.3 ) , som beskrevet under 5.1 . Fyld op til stregen med vand , homogenisér og filtrér . Benyt ved bestemmelsen af totalsukker fremgangsmaaden , som er beskrevet under 5.3 .

    8 . Bemaerkninger

    8.1 . Det anbefales at tilsaette ca . 1 ml isopentanol ( 3.14 ) ( uden hensyntagen til volumenet ) , foer kogning med Luff-Schoorl-reagensen for at undga skumdannelse .

    8.2 . Forskellen mellem indholdet af totalsukker efter invertering , udtrykt i glukose , og indholdet af reducerende sukker , udtrykt i glukose , giver , multipliceret med 0,95 , procentindholdet af sakkarose .

    8.3 . For at bestemme indholdet af reducerende sukker , med undtagelse af laktose , kan der anvendes to metoder :

    8.3.1 . For at foretage en omtrentlig beregning multiplicerer man med 0,675 det ved en separat bestemmelse konstaterede indhold af laktose , og man traekker det fundne resultat fra indholdet af reducerende sukker .

    8.3.2 . For at foretage en praecis beregning af det reducerende sukker , med undtagelse af laktosen , er det noedvendigt at laegge den samme analyseproeve til grund ved de to definitive bestemmelser . Den ene analyse udfoeres paa en del af oploesningen , der opnaas efter 5.1 , den anden paa en del af oploesningen , der opnaas ved bestemmelsen af laktose efter den hertil fastlagte metode ( efter gaering af de andre sukkerarter og afklaring ) .

    I begge tilfaelde bestemmes det tilstedevaerende indhold af sukker efter Luff-Schoorl-metoden og beregnes i mg glukose . De to vaerdier traekkes fra hinanden , og forskellen udtrykkes i procent af proeven .

    Eksempel

    De to udtagne volumener svarer for hver bestemmelse til en analyseproeve paa 250 mg .

    I det foerste tilfaelde forbruges der 17 ml natriumthiosulfatoploesning 0,1 N , hvad der svarer til 44,2 mg glukose ; i det andet tilfaelde forbruges der 11 ml , hvad der svarer til 27,6 mg glukose .

    Forskellen andrager 16,6 mg glukose .

    Indholdet af reducerende sukker ( uden laktose ) beregnet som glukose er altsaa :

    ( 4 gange 16,6 ) /10 = 6,64 %

    Tabel over vaerdierne for 25 ml reagens efter Luff-Schoorl

    ml Na2S2O3 0,1 N , to minutters opvarmning , ti minutters kogning

    Na2S2O3 0,1 N * Glukose , fruktose , inverteret sukker C6H12O6 * Laktose C12H22O11 * Maltose C12H22O11 * Na2S2O3 0,1 N *

    ml * mg * forskel * mg * forskel * mg * forskel * ml *

    1 * 2,4 * 2,4 * 3,6 * 3,7 * 3,9 * 3,9 * 1 *

    2 * 4,8 * 2,4 * 7,3 * 3,7 * 7,8 * 3,9 * 2 *

    3 * 7,2 * 2,5 * 11,0 * 3,7 * 11,7 * 3,9 * 3 *

    4 * 9,7 * 2,5 * 14,7 * 3,7 * 15,6 * 4,0 * 4 *

    5 * 12,2 * 2,5 * 18,4 * 3,7 * 19,6 * 3,9 * 5 *

    6 * 14,7 * 2,5 * 22,1 * 3,7 * 23,5 * 4,0 * 6 *

    7 * 17,2 * 2,6 * 25,8 * 3,7 * 27,5 * 4,0 * 7 *

    8 * 19,8 * 2,6 * 29,5 * 3,7 * 31,5 * 4,0 * 8 *

    9 * 22,4 * 2,6 * 33,2 * 3,8 * 35,5 * 4,0 * 9 *

    10 * 25,0 * 2,6 * 37,0 * 3,8 * 39,5 * 4,0 * 10 *

    11 * 27,6 * 2,7 * 40,8 * 3,8 * 43,5 * 4,0 * 11 *

    12 * 30,3 * 2,7 * 44,6 * 3,8 * 47,5 * 4,1 * 12 *

    13 * 33,0 * 2,7 * 48,4 * 3,8 * 51,6 * 4,1 * 13 *

    14 * 35,7 * 2,8 * 52,2 * 3,8 * 55,7 * 4,1 * 14 *

    15 * 38,5 * 2,8 * 56,0 * 3,9 * 59,8 * 4,1 * 15 *

    16 * 41,3 * 2,9 * 59,9 * 3,9 * 63,9 * 4,1 * 16 *

    17 * 44,2 * 2,9 * 63,8 * 3,9 * 68,0 * 4,2 * 17 *

    18 * 47,1 * 2,9 * 67,7 * 4,0 * 72,2 * 4,3 * 18 *

    19 * 50,0 * 3,0 * 71,7 * 4,0 * 76,5 * 4,4 * 19 *

    20 * 53,0 * 3,0 * 75,7 * 4,1 * 80,9 * 4,5 * 20 *

    21 * 56,0 * 3,1 * 79,8 * 4,1 * 85,4 * 4,6 * 21 *

    22 * 59,1 * 3,1 * 83,9 * 4,1 * 90,0 * 4,6 * 22 *

    23 * 62,2 * * 88,0 * * 94,6 * * 23 *

    13 . BESTEMMELSE AF THEOBROMIN

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af theobromin i biprodukterne fra forarbejdning af kakaoboenner .

    2 . Princip

    Theobromin udtraekkes med kloroform . Ekstrakten inddampes til toerhed , oploeses i vand og behandles med et bestemt volumen soelvnitratoploesning .

    Den frigjorte salpetersyre titreres med en natriumhydroxydoploesning .

    3 . Reagenser

    3.1 . Kloroform p.a .

    3.2 . Ammoniakoploesning , d : 0,958 .

    3.3 . Natriumsulfat p.a . , vandfrit .

    3.4 . Natriumhydroxydoploesning 0,1 N .

    3.5 . Soelvnitratoploesning 0,1 N .

    3.6 . 1 %'s aetanolisk fenolroedtoploesning ( p/v ) .

    3.7 . Diaetylaeter .

    4 . Apparatur

    500 ml-staakolbe med sleben prop .

    5 . Fremgangsmaade

    Afvej en analyseproeve paa hoejst 10 g med 1 mg noejagtighed , som ikke indeholder mere end 80 mg theobromin . Anbring proeveanalysen i en 500 ml-staakolbe med sleben prop , tilsaet 270 ml kloroform ( 3.1 ) og 10 ml ammoniakoploesning ( 3.2 ) . Saet proppen i kolben og omryst den kraftigt i fem minutter . Tilsaet derefter 12 g vandfrit natriumsulfat ( 3.3 ) , omryst paa ny og lad den henstaa indtil den naeste dag . Filtrér i en 500 ml-Erlenmeyerkolbe og vask remanensen med 100 ml kloroform ( 3.1 ) . Afdestillér oploesningsmidlet og fjerr de sidste spor heraf over et kogende vandbad . Bland ekstrakten med 50 ml vand og bring den i kog .

    Afkoel og nentralisér noejagtigt med natriumhydroxydoploesningen ( 3.4 ) efter tilsaetning af 0,5 ml fenolroedtoploesning ( 3.6 ) . Tilsaet derpaa 20 ml soelvnitratoploesning ( 3.5 ) . Titrér den frigjorte salpetersyre med natriumhydroxydoploesningen ( 3.4 ) indtil indikatorens omslag ( pH 7,4 ) .

    6 . Beregning af resultaterne

    1 ml Na OH 0,1 N svarer til 18 mg theobromin .

    Udtryk resultatet i procent af proeven .

    7 . Bemaerkning

    De produkter , hvis indhold af raafedt er stoerre end 8 % , skal forinden affedtes ved en seks timers ekstraktion med petroleumsaeter ( Kp . 40 * C ) .

    14 . BESTEMMELSE AF URINSTOF

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af urinstof i foderstoffer .

    2 . Princip

    Proeven opslemmes i vand under tilsaetning af et klaringsmiddel . Suspensionen filtreres . Filtratets indhold af urinstof bestemmes , efter tilsaetning af 4-dimetylaminobenzaldehyd ( 4-DMAB ) , ved maaling af ekstinktionen ved en boelgelaengde af 420 nm .

    3 . Reagenser

    3.1 . 4-dimetylaminobenzaldehydoploesning : Oploes 1,6 g og 4-DMAB i 100 ml 96 %'s aetanol p.a . og tilsaet 10 ml saltsyre p.a . ( D : 1,19 ) . Denne reagens kan hoejst holde sig i to uger .

    3.2 . Carrez-oploesning I : Oploes i vand 24 g zinkacetat , Zn ( CH3COO)2 * 2 H2O og 3 g iseddike . Fyld op til 100 ml med vand .

    3.3 . Carrez-oploesning II : Oploes i vand 10,6 g kaliumferrocyanid , K4 Fe ( CN)6 * 3 H2O . Fyld op til 100 ml med vand .

    3.4 . Aktivt kul p.a . , der ikke adsorberer urinstoffet ( skal kontrolleres ) .

    3.5 . 0,1 %'s urinstofoploesning p.a . ( p/v ) .

    4 . Apparatur

    4.1 . Mekanisk rysteapparat : ca . 35-40 omdrejninger i minuttet .

    4.2 . Reagensglas : 160 gange 16 mm , med slebne propper .

    4.3 . Spektrofotometer .

    5 . Fremgangsmaade

    5.1 . Analyse af proven

    Afvej 2 g af proeven med 1 mg noejagtighed og anbring dem med 1 g aktivt kul ( 3.4 ) i en 500 ml-maalekolbe . Tilsaet 400 ml vand og 5 ml af Carrez-oploesningerne I ( 3.2 ) og II ( 3.3 ) . Bland vaesken i 30 minutter i rysteapparatet . Fyld op til stregen med vand , omryst og filtrér .

    Udtag med pipette 5 ml af de klare og farveloese filtrater , haeld dem i reagensglassene med sleben prop , tilsaet 5 ml 4-DMAB-oploesning ( 3.1 ) og bland . Anbring glassene i et vandbad ved 20 * C . Maal efter 15 minutter ekstinktionen i proeveoploesningen i spektrofotometret ved 420 nm i sammenligning med reagensernes blindforsoegoploesning .

    5.2 . Indstillingskurve

    Udtag volumener paa 1 , 2 , 4 , 5 og 10 ml af urinstofoploesningen ( 3.5 ) , haeld dem i 100 ml-maalekolber og fyld op til stregen med vand . Udtag 5 ml af hver oploesning , tilsaet hver af dem 5 ml 4-DMAB-oploesning ( 3.1 ) , homogenisér og maal ekstinktionen , som angivet ovenfor , ved sammenligning med en kontroloploesning , som indeholder 5 ml 4-DMAB og 5 ml vand , men uden urinstof . Tegn standardkurven .

    6 . Beregning af resultaterne

    Bestem maengden af urinstof i analyseproeven i forhold til standardkurven .

    Udtryk resultatet i procent af proeven .

    7 . Bemaerkninger

    7.1 . Hvis indholdet af urinstof er stoerre end 3 % , nedsaet analyseproeven til 1 g eller fortynd den oprindelige oploesning saa meget , at der ikke er mere end 50 mg urinstof i 500 ml .

    7.2 . Hvis indholdet af urinstof er ringe , foroeg analyseproeven i det omfang , filtratet vedbliver at vaere klart og farveloest .

    7.3 . Hvis proeven indeholder simple kvaelstofforbindelser , som for eksempel aminosyrer , anbefales det at foretage maalingen af ekstinktionen ved 435 nm .

    15 . BESTEMMELSE AF ALKALOIDER I LUPINER

    1 . Formaal og anvendelsesomraade

    Metoden goer det muligt at bestemme indholdet af alkaloider i lupinfroe .

    2 . Princip

    Alkaloiderne oploeses i en blanding af diaetylaeter og kloroform og udtraekkes med saltsyre . Alkaloiderne udfaeldes ved hjaelp af kiselwolframsyre ; bundfaldet foraskes og remanensen vejes .

    3 . Reagenser

    3.1 . Diaetylaeter .

    3.2 . Kloroform .

    3.3 . Natriumhydroxydoploesning 4 N .

    3.4 . Saltsyre 0,3 N .

    3.5 . Natriumklorid p.a .

    3.6 . 10 %'s kiselwolframsyreoploesning ( p/v ) . Si O2 * 12 WO3 * 26 H2O .

    4 . Apparatur

    4.1 . Mekanisk roereapparat .

    4.2 . Foraskningsdigler af platin , kvarts eller porcelaen .

    4.3 . Elektrisk muffelovn .

    5 . Fremgangsmaade

    Afvej 15 g af proeven med 5 mg noejagtighed og haeld dem i en ca . 200 ml-beholder , forsynet med en sleben prop ( f.eks . skilletragt ) . Tilsaet 100 ml diaetylaeter ( 3.1 ) og 50 ml kloroform ( 3.2 ) , der skal vaere noejagtigt afmaalte , og dernaest , ved hjaelp af en inddelt burette , 10 ml natriumhydroxydoploesning ( 3.3 ) . Omryst kraftigt for at undgaa dannelse af klumper . Omryst igen flere gange og lad beholderen staa til den foelgende dag . Hvis den oeverste fase ikke er fuldstaendig klar , tilsaet nogle draaber vand . Filtrér aeter-kloroform-laget . Haeld 50 ml filtrat i en 50 ml-maalekolbe og omhaeld dem kvantitativt ved hjaelp af 50 ml diaetylaeter ( 3.1 ) i en skilletragt til 150 ml . Der udtraekkes 3 gange efter hinanden med 20 ml saltsyre ( 3.4 ) , dekantér og opfang syreekstrakten efter hver ekstraktion . Saml syreekstrakterne i et 250 ml-baegerglas og befri dem for de sidste spor af aeter og af kloroform ved at varme lidt op . Tilsaet ca . 1 g natriumklorid ( 3.5 ) , lad afkoele og udfaeld alkaloiderne med kiselwolframsyreoploesningen ( 3.6 ) . Omroer mekanisk i 30 minutter . Lad vaesken staa natten over , filtrér gennem et askefrit filter og vask bundfaldet med to gange 10 ml og saa med to gange 5 ml saltsyre ( 3.4 ) .

    Anbring filtret , som indeholder bundfaldet , i en foraskningsdigel og forask ved 900 * C . Lad afkoele og vej .

    6 . Beregning af resultaterne

    Indholdet af alkaloider i analyseproeven faas ved at multiplicere vaegten af asken med faktoren 0,2 .

    Udtryk resultatet i procent af proeven .

    16 . BESTEMMELSE AF UREASEAKTIVITETEN I SOJAPRODUKTER

    1 . Formaal og anvendelsesumraade

    Metoden goer det muligt at bestemme aktiviteten af urease i sojaprodukterne og at paavise en utilstraekkelig opvarmning af disse produkter .

    2 . Princip

    Ureaseaktiviteten bestemmes ved den maengde ammoniakkvaelstof , der frigoeres fra en urinstofoploesning ved indvirkning af 1 gram af stoffet i 1 minut ved 30 * C .

    3 . Reagenser

    3.1 . Saltsyre 0,1 N .

    3.2 . Natriumhydroxydoploesning 0,1 N .

    3.3 . Fosfat-stoedpudeoploesning 0,05 M indeholdende i 1000 ml 4,45 g sekundaert natriumfosfat ( Na2HPO4 * 2 H2O ) og 3,40 g primaert kaliumfofat ( KH2PO4 ) .

    3.4 . Urinstof-stoedpudeoploesning , frisk fremstillet og indeholdende 30,0 g urinstof pr . 1.000 ml stoedpudeoploesning ( 3.3 ) ; pH 6,9-7,0 .

    4 . Apparatur

    4.1 . Apparat til potentiometrisk titrering eller meget fintmaerkende pH-meter ( 0,02 pH ) med magnetisk roerer .

    4.2 . Vandbad forsynet med termostat , indstillet pa noejagtigt 30 * C .

    4.3 . Reagensglas : 150 gange 18 mm med slebne propper .

    5 . Fremgangsmaade

    Knus ( i en kaffemoelle f.eks . ) ca . 10 g af proeven saledes , at den kan gaa igennem en sigte med en maskevidde paa 0,2 mm . Afvej i et reagensglas med sleben prop . 0,2 g af den knuste proeve med 1 mg noejagtighed og tilsaet 10 ml urinstof-stoedpudeoploesning ( 3.4 ) . Saet straks proppen i og omryst kraftigt . Anbring glasset i det til noejagtigt 30 * C indstillede vandbad og lad det staa der i noejagtigt 30 minutter . Tilsaet umiddelbart derefter 10 ml saltsyre 0,1 N ( 3.1 ) , afkoel hurtigt til 20 * C og omhaeld indholdet af reagensglasset kvantitativt i en titreringsbeholder , idet der skylles to gange med 5 ml vand . Titrér straks og hurtigt ved hjaelp af natriumhydroxydoploesningen 0,1 N ( 3.2 ) elektrometrisk med en glaselektrode indtil pH 4,7 .

    Udfoer et blindforsoeg paa foelgende maade :

    Fyld hurtigt i et reagensglas med sleben prop foerst en analyseproeve paa 0,2 g , afvejet med 1 mg noejagtighed , dernaest 10 ml saltsyre 0,1 N ( 3.1 ) og endelig 10 ml urinstof-stoedpudeoploesning ( 3.4 ) . Afkoel straks derefter glasset i isvand og lad det henstaa i 30 minutter . Omhaeld dernaest paa de ovenfor angivne betingelser indholdet af reagensglasset i titreringsbeholderen og titrér ved hjaelp af natriumhydroxydoploesningen 0,1 N ( 3.2 ) indtil pH 4,7 .

    6 . Beregning af resultaterne

    Ureaseaktiviteten angives ved foelgende formel :

    mg N/g min . ved 30 * C = ( 1,4 ( b-a ) ) / ( 30 * E )

    i hvilken a = ml natriumhydroxydoploesning 0,1 N forbrugt af analyseproeven .

    b = ml natriumhydroxydoploesning 0,1 N forbrugt ved blindforsoeget .

    E = analyseproeven i g .

    7 . Bemaerkninger

    7.1 . Metoden passer til en ureaseaktivitet , der kan naa op paa 1 mg N/g min . ved 30 * C . Ved produkter med hoejere aktivitet kan analyseproeven nedskaeres til 50 mg .

    7.2 . De produkter , hvis indhold af raafedt overstiger 10 % , skal forinden affedtes ved kold ekstraktion .

    Top