14.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 219/40

(1)

Ifølge fællesskabslovgivningen på veterinærområdet skal samlesteder for kvæg, svin, geder og får, opsamlingscentre for heste, de der handler med disse dyr, fjerkrævirksomheder, sædopsamlingscentre eller sædbanker og embryonindsamlingsteam eller embryonproduktionsteam og visse organer, institutter og centre (dyresundhedsinstitutioner) opfylde bestemte betingelser og skal være officielt godkendt af medlemsstaterne med henblik på handel inden for Fællesskabet med visse levende dyr og produkter heraf, navnlig genetisk materiale fra dyr såsom sæd, æg og embryoner.

(2)

Fællesskabslovgivningen foreskriver forskellige procedurer for registrering af dyresundhedsinstitutioner og udarbejdelse, ajourføring, videresendelse og offentliggørelse af lister herover. Forskellige procedurer gør imidlertid udarbejdelsen og ajourføringen af listerne kompliceret og gør det meget vanskeligt for de kompetente kontrolmyndigheder og de berørte operatører at anvende disse lister i praksis.

(3)

Derfor bør procedurerne harmoniseres, og der bør fastsættes mere systematiske, sammenhængende og ensartede regler vedrørende procedurernes fem centrale elementer, nemlig registrering af dyresundhedsinstitutioner samt udarbejdelse, ajourføring, videresendelse og offentliggørelse af lister.

(4)

Da det er op til medlemsstaterne at kontrollere de betingelser, som de forskellige dyresundhedsinstitutioner skal opfylde for at blive opført på listerne, bør det være medlemsstaterne, der er ansvarlige for udarbejdelse af listerne, og ikke Kommissionen

(5)

Medlemsstaterne bør derfor udarbejde og ajourføre lister over de berørte dyresundhedsinstitutioner og gøre dem tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden. For at harmonisere modellen til disse lister og den måde, hvorpå man giver Fællesskabet nem adgang til ajourførte lister, er det nødvendigt at indføre fælles kriterier efter udvalgsproceduren.

(6)

Af hensyn til klarheden og sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør denne nye procedure også anvendes på det zootekniske område, og den bør navnlig gælde for avlsforeninger, der er godkendt til at føre eller oprette stambøger i medlemsstaterne, og for de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremlægge vedrørende hestekonkurrencer i overensstemmelse med Rådets direktiv 90/428/EØF af 26. juni 1990 om samhandelen med enhovede dyr bestemt til konkurrencer og om fastsættelse af betingelserne for deltagelse i disse konkurrencer (1).

(7)

Ligesom handel inden for Fællesskabet med sæd, æg og embryoner er underlagt visse bestemmelser, er også import af sæd, æg og embryoner reguleret i og med, at oprindelsesdyresundhedsinstitutionerne i tredjelande skal opfylde visse betingelser for at minimere dyresundhedsrisiciene. Derfor bør import til Fællesskabet af sådant genetisk materiale kun tillades fra sædopsamlingscentre eller sædbanker og embryonindsamlingsteam eller embryonproduktionsteam, der er officielt godkendt til eksport til Fællesskabet af de kompetente myndigheder i det pågældende tredjeland i overensstemmelse med fællesskabskravene og efter et EF-veterinærkontrolbesøg, hvis det er relevant.

(8)

Afhængigt af typen af genetisk materiale og de pågældende arter er de nuværende procedurer for udarbejdelse af lister over dyresundhedsinstitutioner og ajourføring af de relevante lister forskellige, idet de varierer fra beslutninger, der er vedtaget efter en udvalgsprocedure i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (2), til en simpel høring af medlemsstaterne.

(9)

Det forhold, at der findes forskellige procedurer, kan føre til forvirring og usikkerhed blandt det administrative personale i tredjelande, landbruget og de erhvervsdrivende. Da det er op til tredjelande at kontrollere de betingelser, som de forskellige dyresundhedsinstitutioner skal opfylde for at blive opført på listen over dyresundhedsinstitutioner, der er godkendt til eksport til Fællesskabet i overensstemmelse med Fællesskabets krav, bør den nuværende ramme for godkendelse af disse institutioner harmoniseres og forenkles således, at ansvaret for udarbejdelse og ajourføring af listerne påhviler tredjelandene og ikke Kommissionen. Det er vigtigt at sikre, at de dyresundhedsmæssige garantier, der gives af det pågældende tredjeland, ikke berøres. Forenklingsforanstaltningerne berører ikke Kommissionens ret til om nødvendigt at træffe beskyttelsesforanstaltninger.

(10)

De forskellige eksisterende procedurer bør derfor erstattes med en procedure, i henhold til hvilken import til Fællesskabet kun bør tillades fra tredjelande, hvor de kompetente myndigheder udarbejder og ajourfører lister og videresender dem til Kommissionen. Kommissionen bør informere medlemsstaterne om disse lister og gøre dem tilgængelige for offentligheden til orientering. Hvis der opstår betænkeligheder med hensyn til de lister, som er modtaget fra tredjelande, skal der træffes beskyttelsesforanstaltninger i overensstemmelse med Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (3).

(11)

Af hensyn til klarheden og for at sikre konsekvens i Fællesskabets lovgivning bør proceduren også gælde for myndigheder i tredjelande, der er godkendt til at føre stambøger i overensstemmelse med Fællesskabets zootekniske lovgivning.

(12)

Ifølge Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande (4), skal dyr, der indføres fra tredjelande, anbringes på en karantænestation på Fællesskabets område, idet denne karantænestation skal være godkendt, og listen over karantænestationer skal offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Af hensyn til klarheden og sammenhængen i fællesskabslovgivningen bør den forenklede procedure også finde anvendelse på ajourføringen af listen over karantænestationer i medlemsstaterne.

(13)

På veterinærområdet er Kommissionen ansvarlig for at udarbejde og ajourføre listerne over godkendte nationale referencelaboratorier og andre godkendte laboratorier på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne.

(14)

I overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning foretages ændringer af disse lister efter anmodning fra en medlemsstat og en beslutning vedtaget efter en udvalgsprocedure i henhold til afgørelse 1999/468/EF eller af Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen.

(15)

Ændringer af disse lister er dog ofte af ren formel art, som f.eks. ændringer af kontaktoplysningerne for de nationale referencelaboratorier eller andre godkendte laboratorier.

(16)

Det har hidtil været praksis kun at foretage periodiske ajourføringer af listerne over disse laboratorier for at reducere antallet af kommissionsbeslutninger. Denne praksis er dog ikke en garanti for en hurtig ajourføring af listerne. Dette kan skade de nationale referencelaboratoriers og andre godkendte laboratoriers retlige status.

(17)

Eftersom medlemsstaterne udpeger de nationale referencelaboratorier og tilvejebringer alle de nødvendige oplysninger og ajourføringer, bør ansvaret for udarbejdelse af listerne over sådanne laboratorier påhvile medlemsstaterne og ikke Kommissionen. Ansvaret for udarbejdelse af lister over andre godkendte laboratorier bør ligeledes påhvile medlemsstaterne.

(18)

Medlemsstaterne bør derfor udarbejde og ajourføre lister over de pågældende nationale referencelaboratorier og andre godkendte laboratorier og gøre listerne tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden. For at harmonisere modellen til disse lister og den måde, hvorpå man giver Fællesskabet nem adgang til ajourførte lister, bør der indføres fælles kriterier efter udvalgsproceduren.

(19)

Hvor listerne vedrører godkendte laboratorier beliggende i tredjelande, bør Kommissionen dog fortsat være ansvarlig for udarbejdelse og offentliggørelse af listerne over sådanne laboratorier.

(20)

For at sikre kontinuiteten i forbindelse med ansøgninger om godkendelse af laboratorier indsendt af medlemsstaterne i henhold til Rådets beslutning 2000/258/EF af 20. marts 2000 om udpegning af et institut, der skal opstille de nødvendige kriterier for standardisering af serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning (5), bør der ved dette direktiv fastsættes overgangsforanstaltninger.

(21)

I henhold til artikel 6, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (6) skal avls- og produktionskvæg bestemt til handel inden for Fællesskabet hidrøre fra en officielt tuberkulosefri kvægbedrift og, for så vidt angår dyr på over seks uger, have reageret negativt på en intradermal tuberkulinprøve, der udføres højst 30 dage, inden dyrene forlader oprindelsesbesætningen. Grundet traditionel landbrugs- og handelspraksis har nogle medlemsstater haft vanskeligt ved at opfylde disse krav om en prøve forud for flytning af dyrene. Der bør derfor være mulighed for at udføre den intradermale tuberkulinprøve et andet sted end på oprindelsesbedriften, og dette sted bør fastsættes efter udvalgsproceduren.

(22)

Endvidere bør visse bilag til direktiv 64/432/EØF af rent teknisk karakter, f.eks. vedrørende dyresundhedsundersøgelser, listen over indberetningspligtige sygdomme eller sundhedscertifikater, ændres efter udvalgsproceduren, for at der hurtigt kan tages hensyn til ny videnskabelig udvikling. Ændring af bilag, der fastsætter detaljerede betingelser med hensyn til status som sygdomsfrit område, som kan indvirke på handelen inden for Fællesskabet, bør dog være forbeholdt Rådet.

(23)

Der er siden begyndelsen af halvfemserne sket en teknologisk og videnskabelig udvikling med indsamling og produktion af genetisk materiale. Rådets direktiv 92/65/EØF af 13. juli 1992 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandel med og indførsel til Fællesskabet af dyr samt sæd, æg og embryoner, der for så vidt angår disse betingelser ikke er underlagt specifikke fællesskabsbetingelser som omhandlet i bilag A, del I, til direktiv 90/425/EØF (7), er ikke blevet ajourført for at tage hensyn til denne udvikling og de nye OIE-standarder. Det pågældende direktiv bør derfor ændres, så dets anvendelsesområde kommer til at omfatte bestemmelser for handel med og indførsel af genetisk materiale fra andre dyr end får, geder, heste og svin. Medlemsstaterne kan endvidere, indtil der er fastsat nærmere harmoniserede bestemmelser på dette område, anvende deres nationale bestemmelser. Tilsvarende kan medlemsstaterne, indtil der er fastsat nærmere harmoniserede bestemmelser for indførsel af dyr, der er omfattet af det nævnte direktiv, anvende deres nationale bestemmelser.

(24)

Rådet bør i overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (8) tilskynde medlemsstaterne til både i egen og Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktiverne og gennemførelsesforanstaltningerne.

(25)

Rådets direktiv 64/432/EØF, 77/504/EØF (9), 88/407/EØF (10), 88/661/EØF (11), 89/361/EØF (12), 89/556/EØF (13), 90/426/EØF (14), 90/427/EØF (15), 90/428/EØF, 90/429/EØF (16), 90/539/EØF (17), 91/68/EØF (18), 91/496/EØF, 92/35/EØF (19), 92/65/EØF, 92/66/EØF (20), 92/119/EØF (21), 94/28/EF (22) og 2000/75/EF (23), beslutning 2000/258/EF og Rådets direktiv 2001/89/EF (24), 2002/60/EF (25) og 2005/94/EF (26) bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1)

Artikel 6, stk. 2, litra a), første afsnit, affattes således:

»hidrøre fra en officielt tuberkulosefri kvægbedrift, og, for så vidt angår dyr på over seks uger, have reageret negativt på en intradermal tuberkulinprøve, der udføres i henhold til bestemmelserne i bilag B, punkt 2.2, enten højst 30 dage, inden dyrene forlader oprindelsesbesætningen, eller på et sted og på betingelser, der fastsættes efter proceduren i artikel 17«.

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

Medlemsstaterne udpeger statsinstitutter, nationale referencelaboratorier eller officielle institutter, som skal være ansvarlige for at koordinere de standarder og diagnosticeringsmetoder, som er omhandlet i bilag A-D. Medlemsstaterne fører ajourførte lister over disse og gør listerne tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

De opgaver og det ansvar, der tillægges disse statsinstitutter, nationale referencelaboratorier og officielle institutter, er fastlagt i bilag B og C samt i kapitel II i bilag D.

De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af denne artikel kan fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2.«

3)

Artikel 11, stk. 3, affattes således:

»3.   Den kompetente myndighed udsteder et godkendelsesnummer til hvert af de godkendte samlesteder. Godkendelser af samlesteder kan være begrænset til en bestemt art eller til avls- og brugsdyr eller slagtedyr.

Den kompetente myndighed udarbejder og ajourfører en liste over godkendte samlesteder og deres godkendelsesnummer og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.«

4)

I artikel 13 indsættes følgende stykker:

»5.   Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en liste over godkendte handlende og registrerede anlæg, som de handlende benytter under udøvelsen af deres erhverv, og deres godkendelsesnummer og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

6.   De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af stk. 5 kan fastsættes efter proceduren i artikel 17, stk. 2.«

5)

Artikel 16 affattes således:

»Artikel 16

Bilag A og bilag D, kapitel I, ændres af Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, navnlig med henblik på at tilpasse dem til den teknologiske og videnskabelige udvikling.

Bilag B og C, bilag D, kapitel II, samt bilag E og F ændres af Kommissionen efter proceduren i artikel 17.«

6)

I bilag B foretages følgende ændringer:

7)

I bilag C foretages følgende ændringer:

8)

Bilag D, kapitel II, del A, punkt 2 og 3, affattes således:

1)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2.   Alle godkendte tyrestationer eller sædbanker registreres på en liste med et veterinærgodkendelsesnummer for hver station. Hver medlemsstat udarbejder og ajourfører en liste over tyrestationer eller sædbanker og deres veterinærgodkendelsesnumre og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

3.   De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 18, stk. 2.«

2)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

1.   Medlemsstaterne tillader kun indførsel af sæd, der sendes fra en tyrestation eller en sædbank, der er beliggende i et af de tredjelande, der er opført på den i artikel 8 omhandlede liste, og for hvilken den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland kan garantere, at følgende betingelser er opfyldt:

2.   Listen over tyrestationer eller sædbanker, som den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland, der er opført på den i artikel 8 omhandlede liste, har godkendt i overensstemmelse med betingelserne i stk. 1, og fra hvilke sæd kan sendes til Fællesskabet, meddeles Kommissionen.

Den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland skal omgående tilbagekalde eller suspendere godkendelsen af tyrestationen eller sædbanken, hvis betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt, og Kommissionen skal omgående oplyses herom.

Kommissionen meddeler medlemsstaterne alle nye og ajourførte lister, som den modtager fra den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland i overensstemmelse med dette stykke, og gør listerne tilgængelige for offentligheden til orientering.

3.   De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af denne artikel kan fastsættes efter proceduren i artikel 18, stk. 2.«

3)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Bestemmelserne i direktiv 97/78/EF finder anvendelse især for så vidt angår tilrettelæggelsen og opfølgningen af den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage, samt de beskyttelsesforanstaltninger, der skal iværksættes efter proceduren i artikel 22 i nævnte direktiv.«

1)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 4a

Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en liste over organer som omhandlet i artikel 1, litra c), første led, og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af denne artikel kan fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 11, stk. 2.«

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 7a

Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en liste over organer som omhandlet i artikel 1, litra d), første led, og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af denne artikel kan fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 11, stk. 2.«

1)

Artikel 5, stk. 2, første afsnit, erstattes med følgende:

»2.   Den kompetente myndighed i hver medlemsstat skal registrere embryonindsamlingsteam og tildele hvert team et veterinærregistreringsnummer.

Hver medlemsstat udarbejder og ajourfører en liste over embryonindsamlingsteam og deres veterinærregistreringsnumre og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.«

2)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1.   Medlemsstaterne tillader kun indførsel af embryoner, der sendes fra et embryonindsamlingsteam eller et embryonproduktionsteam, der er beliggende i et af de tredjelande, der er opført på den i artikel 7 omhandlede liste, og for hvilket den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland kan garantere, at følgende betingelser er opfyldt:

2.   Listen over embryonindsamlingsteam eller embryonproduktionsteam, som den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland, der er opført på den i artikel 7 omhandlede liste, har godkendt i overensstemmelse med betingelserne i stk. 1, og fra hvilke embryoner kan sendes til Fællesskabet, meddeles Kommissionen.

Den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland skal omgående tilbagekalde eller suspendere godkendelsen af et embryonindsamlingsteam eller et embryonproduktionsteam, hvis betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt, og Kommissionen skal omgående oplyses herom.

Kommissionen meddeler medlemsstaterne alle nye og ajourførte lister, som den modtager fra den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland i overensstemmelse med dette stykke, og gør listerne tilgængelige for offentligheden til orientering.

3.   De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af denne artikel kan fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 18, stk. 2.«

3)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

Bestemmelserne i direktiv 97/78/EF finder anvendelse især for så vidt angår tilrettelæggelsen og opfølgningen af den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage, samt de beskyttelsesforanstaltninger, der skal iværksættes efter proceduren i artikel 22 i nævnte direktiv.«

1)

Artikel 5, stk. 2, affattes således:

»2.   Alle ornestationer registreres på en liste med et veterinærgodkendelsesnummer for hver station.

Hver medlemsstat udarbejder og ajourfører en liste over ornestationer og deres veterinærgodkendelsesnumre og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.«

2)

Artikel 8 affattes således:

»Artikel 8

1.   Medlemsstater tillader kun indførsel af sæd, der sendes fra en ornestation, der er beliggende i et af de tredjelande, der er opført på den i artikel 7 omhandlede liste, og for hvilke den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland kan garantere, at følgende betingelser er opfyldt:

2.   Listen over ornestationer, som den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland, der er opført på den i artikel 7 omhandlede liste, har godkendt i overensstemmelse med betingelserne i stk. 1, og fra hvilke sæd kan sendes til Fællesskabet, meddeles Kommissionen.

Den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland skal omgående suspendere eller tilbagekalde godkendelsen af ornestationen, hvis betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt, og Kommissionen skal omgående oplyses herom.

Kommissionen meddeler medlemsstaterne alle nye og ajourførte lister, som den modtager fra den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland i overensstemmelse med dette stykke, og gør listerne tilgængelige for offentligheden til orientering.

3.   De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af denne artikel kan fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 18, stk. 2.«

3)

Artikel 15, stk. 2, affattes således:

»2.   Bestemmelserne i direktiv 97/78/EF finder anvendelse især for så vidt angår tilrettelæggelsen og opfølgningen af den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage, samt de beskyttelsesforanstaltninger, der skal iværksættes efter proceduren i artikel 22 i nævnte direktiv.«

1)

Artikel 4 affattes således:

»Artikel 4

Hver medlemsstat udpeger et nationalt referencelaboratorium til at være ansvarligt for koordineringen af de diagnostiske metoder, der omhandles i dette direktiv, og deres anvendelse i de godkendte laboratorier, som er beliggende på dens område.

Hver medlemsstat gør de nærmere oplysninger om sit nationale referencelaboratorium og alle efterfølgende ændringer tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af denne artikel kan fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 32, stk. 2.«

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 6a

Hver medlemsstat udarbejder og ajourfører en liste over virksomheder, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra a), og deres registreringsnumre og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af denne artikel kan fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 32.«

3)

I bilag I foretages følgende ændringer:

1)

Artikel 8a, stk. 3, affattes således:

»3.   Den kompetente myndighed udsteder et godkendelsesnummer til hvert af de godkendte opsamlingscentre. Godkendelser kan være begrænset til en eller flere i dette direktiv omhandlede arter eller til dyr til avlsbrug eller opfedning eller til slagtedyr.

Den kompetente myndighed udarbejder og ajourfører en liste over godkendte opsamlingscentre og deres entydige godkendelsesnumre og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.«

2)

I artikel 8b indsættes følgende stykke:

»5.   Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en liste over godkendte handlende og registrerede anlæg, som de handlende benytter under udøvelsen af deres erhverv, og deres godkendelsesnumre og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af dette stykke kan fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 15, stk. 2.«

1)

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

1.   Medlemsstaterne udpeger et nationalt laboratorium, som skal foretage de laboratorieundersøgelser, der er fastsat i dette direktiv, og gør de nærmere oplysninger om dette laboratorium og alle efterfølgende ændringer tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af dette stykke kan fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 19.

2.   De funktioner og opgaver, som varetages af de i henhold til stk. 1 udpegede nationale laboratorier, er fastsat i bilag I.

3.   De nationale laboratorier, der er udpeget i overensstemmelse med stk. 1, samarbejder med det EF-referencelaboratorium, der er omhandlet i artikel 15.«

2)

I bilag I udgår afsnit A.

1)

Artikel 11 affattes således:

»Artikel 11

1.   Medlemsstaterne søger for, at der med forbehold af de afgørelser, der skal træffes i henhold til artikel 21 og 23, kun handles med sæd, æg og embryoner, der opfylder betingelserne i stk. 2, 3, 4 og 5.

2.   Fåre-, gede- og hestesæd skal med forbehold af eventuelle kriterier, der skal overholdes ved opførelsen af enhovede dyr i stambøger, for så vidt angår visse specifikke racer:

3.   Æg og embryoner fra får, geder, enhovede dyr og svin skal:

Sæd, der anvendes til insemination af donorer, skal være i overensstemmelse med stk. 2 for så vidt angår får, geder og enhovede dyr og med direktiv 90/429/EØF for så vidt angår svin.

Der kan eventuelt fastsættes yderligere garantier efter fremgangsmåden i artikel 26.

4.   De godkendte stationer og centre, der er omhandlet i stk. 2, første led, og de godkendte hold, der er omhandlet i stk. 3, første led, registreres af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat, og hver station, hvert center og hvert hold tildeles et veterinærregistreringsnummer.

Hver medlemsstat udarbejder og ajourfører en liste over disse godkendte stationer, centre og hold og deres veterinærregistreringsnumre og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af dette stykke fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 26.

5.   De dyresundhedsmæssige betingelser og de modeller til sundhedscertifikater, der gælder for sæd og æg og embryoner fra andre arter end de i stk. 2 og 3 nævnte, udarbejdes efter fremgangsmåden i artikel 26.

Indtil der er fastsat dyresundhedsmæssige betingelser og modeller til sundhedscertifikater for handel med denne sæd, disse æg og embryoner, finder de nationale bestemmelser fortsat anvendelse.«

2)

Artikel 13, stk. 2, litra d), affattes således:

3)

Artikel 17, stk. 2 og 3, affattes således:

»2.   Der kan kun foretages indførsel i Fællesskabet af dyr og sæd, æg og embryoner, som nævnt i artikel 1, der opfylder følgende krav:

Indtil der er udarbejdet lister over tredjelande, godkendte bedrifter og anlæg som nævnt i litra b), dyresundhedsmæssige betingelser og modeller til sundhedscertifikater som nævnt i litra a) og b), finder de nationale bestemmelser fortsat anvendelse, for så vidt de ikke er gunstigere end bestemmelserne i kapitel II.

3.   Der fastlægges:

4)

Artikel 20, stk. 1, affattes således:

»Bestemmelserne i direktiv 97/78/EF finder anvendelse især for så vidt angår tilrettelæggelsen og opfølgningen af den kontrol, som medlemsstaterne skal foretage, samt de beskyttelsesforanstaltninger, der skal iværksættes i henhold til proceduren i artikel 22 i nævnte direktiv.«

1)

Artikel 14 ændres således:

2)

Bilag IV udgår.

1)

Artikel 17, stk. 5, affattes således:

»5.   Medlemsstaterne fører ajourførte lister over de nationale laboratorier, der er omhandlet i stk. 1, og gør listerne tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.«

2)

I bilag II udgår punkt 5.

1)

I artikel 3, stk. 1, foretages følgende ændringer:

2)

I artikel 10 indsættes følgende stykke:

»Hvis alvorlige overtrædelser af bestemmelserne i artikel 3, stk. 2, litra b), gør det berettiget, navnlig på baggrund af resultaterne af den kontrol på stedet, der er omhandlet i stk. 1, kan der træffes foranstaltninger til at suspendere importen af dyr, sæd, æg og embryoner som omhandlet i artikel 1, stk. 1, efter proceduren i artikel 12.«

1)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

1.   Medlemsstaterne udpeger et nationalt laboratorium, som skal foretage de laboratorieundersøgelser, der er fastsat i dette direktiv, og gør de nærmere oplysninger om dette laboratorium og alle efterfølgende ændringer tilgængelige for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af dette stykke kan fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 20, stk. 2.

2.   De opgaver, som varetages af de i henhold til stk. 1 udpegede nationale laboratorier, er fastsat i bilag I.

3.   De nationale laboratorier, der er udpeget i henhold til stk. 1, samarbejder med det EF-referencelaboratorium, der er omhandlet i artikel 16.«

2)

I bilag I udgår afsnit A.

1)

Artikel 3 affattes således:

»Artikel 3

1.   På grundlag af en positiv evaluering af et laboratorium, der ønskes godkendt i en medlemsstat, som dokumenteret af AFSSA, Nancy, kan den kompetente myndighed i medlemsstaten godkende det ansøgende laboratorium til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning.

Medlemsstaterne udarbejder og ajourfører en liste over de laboratorier, som de har godkendt, og gør listen tilgængelig for de øvrige medlemsstater og for offentligheden.

2.   På grundlag af en positiv evaluering af et laboratorium, der ønskes godkendt i et tredjeland, som dokumenteret af AFSSA, Nancy, og efter en ansøgning om godkendelse fra den kompetente myndighed i det tredjeland, hvor det ansøgende laboratorium er beliggende, skal det pågældende laboratorium godkendes efter proceduren i artikel 5, stk. 2, til at foretage serologiske test til kontrol af rabbiesvacciners virkning.

3.   De nødvendige bestemmelser for en ensartet gennemførelse af denne artikel kan fastsættes efter fremgangsmåden i artikel 5, stk. 2.«

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 5a

Ansøgninger om godkendelse af laboratorier, der indsendes af medlemsstaterne inden den 1. januar 2010 i overensstemmelse med artikel 3 i beslutning 2000/258/EF og bilag II hertil, er fortsat omfattet af nævnte beslutning som affattet inden 3. september 2008.«

3)

Bilag I og II erstattes med teksten i bilaget til nærværende direktiv.

1)

Artikel 17, stk. 1, litra b), affattes således:

2)

Bilag III ændres således:

1)

Artikel 18, stk. 1, litra b), affattes således:

2)

Bilag IV ændres således: