32000L0060

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF

af 23. oktober 2000

om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(3),

efter proceduren i traktatens artikel 251(4), på grundlag af Forligsudvalgets fælles udkast af 18. juli 2000, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Vand er ikke en almindelig handelsvare, men en værdi, som skal beskyttes, forsvares og behandles som sådan.

(2) Konklusionerne fra ministerseminaret i Frankfurt i 1988 om Fællesskabets vandpolitik understregede behovet for fællesskabslovgivning om økologisk kvalitet. I sin resolution af 28. juni 1988(5) opfordrede Rådet Kommissionen til at forelægge forslag til forbedring af den økologiske kvalitet af Fællesskabets overfladevand.

(3) I erklæringen fra ministerseminaret om grundvand, der blev afholdt i Haag i 1991, erkendtes behovet for handling for at undgå forringelse på lang sigt af ferskvandskvaliteten og ferskvandsmængden, og der blev opfordret til at vedtage et handlingsprogram, som skulle gennemføres inden år 2000 og stile mod bæredygtig forvaltning og beskyttelse af ferskvandsressourcerne. I sine resolutioner af 25. februar 1992(6) og 20. februar 1995(7) efterlyste Rådet et handlingsprogram for grundvand og en revision af Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvand mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer(8) som led i en overordnet politik for ferskvandsbeskyttelse.

(4) Vand udsættes i Fællesskabet for stigende pres fra den konstante stigning i efterspørgslen efter vand i tilstrækkelige mængder og af god kvalitet til alle anvendelsesformål. Den 10. november 1995 forelagde Det Europæiske Miljøagentur i "Environment in the European Union - 1995" (Europas miljø - 1995) en ajourført rapport om miljøets tilstand, som bekræftede, at der er behov for handling for at beskytte Fællesskabets vandressourcer, både hvad angår kvalitet og mængde.

(5) Den 18. december 1995 vedtog Rådet konklusioner, hvori det bl.a. anførte behovet for et nyt rammedirektiv med grundprincipper for en bæredygtig vandpolitik i Den Europæiske Union og opfordrede Kommissionen til at fremsætte et forslag.

(6) Den 21. februar 1996 vedtog Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om "Det Europæiske Fællesskabs vandpolitik", der fastsætter principperne for Fællesskabets vandpolitik.

(7) Den 9. september 1996 forelagde Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om et handlingsprogram for integreret beskyttelse og forvaltning af grundvand(9). Kommissionen pegede i dette forslag på behovet for at fastlægge procedurer for regulering af indvinding af ferskvand og for overvågning af ferskvandsmængden og ferskvandskvaliteten.

(8) Den 29. maj 1995 vedtog Kommissionen en meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om fornuftig anvendelse og bevaring af vådområder, hvori det erkendtes, at vådområder spiller en vigtig rolle i beskyttelsen af vandressourcer.

(9) Det er nødvendigt at udvikle en integreret vandpolitik for Fællesskabet.

(10) Den 25. juni 1996 opfordrede Rådet, den 19. september 1996 Regionsudvalget, den 26. september 1996 Det Økonomiske og Sociale Udvalg og den 23. oktober 1996 Europa-Parlamentet Kommissionen til at fremsætte et forslag til et rådsdirektiv om fastlæggelse af en ramme for en europæisk vandpolitik.

(11) Som fastsat i traktatens artikel 174 skal Fællesskabets miljøpolitik bidrage til forfølgelse af målene om bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten ved en fornuftig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, og den bygger på forsigtighedsprincippet og princippet om forebyggende indsats, princippet om indgreb over for miljøskader fortrinsvis ved kilden og princippet om, at forureneren betaler.

(12) Som fastsat i traktatens artikel 174 tager Fællesskabet ved udarbejdelsen af sin miljøpolitik hensyn til eksisterende videnskabelige og tekniske data, miljøforholdene i de forskellige områder i Fællesskabet, den økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabet som helhed og den afbalancerede udvikling i dets områder samt til mulige fordele og ulemper ved handling eller manglende handling.

(13) Der er forskellige forhold og behov i Fællesskabet, som kræver forskellige specifikke løsninger. Denne forskelligartethed bør tages i betragtning ved planlægningen og gennemførelsen af foranstaltninger til at sikre beskyttelse og bæredygtig anvendelse af vand inden for rammerne af vandløbsoplandet. Beslutninger bør træffes så tæt som muligt på de steder, hvor vandet anvendes eller påvirkes. Der bør derfor lægges særlig vægt på handling inden for medlemsstaternes ansvarsområde gennem udarbejdelse af indsatsprogrammer, der er afpasset regionale og lokale forhold.

(14) Forudsætningerne for, at dette direktiv får den ønskede virkning, er et nært samarbejde og en samordnet indsats på fællesskabsplan, medlemsstatsplan og lokalt plan samt oplysning, høring og inddragelse af offentligheden, herunder brugerne.

(15) Vandforsyning er en forsyningspligtydelse som defineret i Kommissionens meddelelse "Forsyningspligtsydelser i Europa"(10).

(16) Der er behov for yderligere integration af vandbeskyttelse og bæredygtig vandforvaltning i andre fællesskabspolitiske områder, navnlig energipolitik, transportpolitik, landbrugspolitik, fiskeripolitik, regionalpolitik og turistpolitik. Dette direktiv bør danne grundlag for en fortsat dialog og udvikling af strategier rettet mod yderligere integration af områderne. Dette direktiv kan også bidrage væsentligt til medlemsstaternes samarbejde på andre områder, bl.a. Det Europæiske Fysiske og Funktionelle Udviklingsperspektiv (ESDP - European Spatial Development Perspective).

(17) En effektiv og sammenhængende vandpolitik skal tage hensyn til, at vandøkosystemer, der er beliggende nær kysten og i flodmundinger eller i havbugter eller relativt lukkede havområder, er sårbare, da deres balance er stærkt påvirket af kvaliteten af det indvand, der løber ud i dem. Beskyttelse af vandtilstanden i vandløbsoplandene vil medføre økonomiske fordele, idet den bidrager til at beskytte fiskepopulationerne, navnlig de kystnære populationer.

(18) Fællesskabets vandpolitik kræver en gennemsigtig, effektiv og sammenhængende lovgivningsramme. Fællesskabet bør tilvejebringe fælles principper og en overordnet ramme for indsatsen. Dette direktiv udgør en sådan ramme, og det vil samordne og integrere samt på længere sigt yderligere udvikle de overordnede principper og strukturer for beskyttelse og bæredygtig anvendelse af vand i Fællesskabet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

(19) Dette direktiv tager sigte på at bevare og forbedre vandmiljøet i Fællesskabet. Dette formål vedrører hovedsagelig kvaliteten af det pågældende vand. Vandmængden er et af de aspekter, der må kontrolleres af hensyn til vandkvaliteten, og der bør derfor også fastlægges foranstaltninger vedrørende mængden til støtte for målet om at sikre en god kvalitet.

(20) En grundvandsforekomsts kvantitative tilstand kan have indvirkning på den økologiske kvalitet af overfladevand og terrestriske økosystemer, der er knyttet til grundvandsforekomsten.

(21) Fællesskabet og medlemsstaterne er part i forskellige internationale aftaler, der indeholder vigtige forpligtelser vedrørende beskyttelse af havvand mod forurening, navnlig konventionen om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet, undertegnet den 9. april 1992 i Helsingfors og godkendt ved Rådets afgørelse 94/157/EF(11), konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav, undertegnet den 22. september 1992 i Paris og godkendt ved Rådets afgørelse 98/249/EF(12), og konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening, undertegnet den 16. februar 1976 i Barcelona og godkendt ved Rådets afgørelse 77/585/EØF(13), samt dens protokol om beskyttelse af Middelhavet mod landbaseret forurening, undertegnet den 17. maj 1980 i Athen og godkendt ved Rådets afgørelse 83/101/EØF(14). Dette direktiv vil bidrage til, at Fællesskabet og medlemsstaterne kan opfylde disse forpligtelser.

(22) Dette direktiv vil bidrage til en progressiv reduktion af emissioner af farlige stoffer i vand.

(23) Der er behov for fælles principper for at samordne medlemsstaternes indsats for at forbedre beskyttelsen af Fællesskabets vand med hensyn til mængde og kvalitet, fremme bæredygtigt vandforbrug, bidrage til løsningen af grænseoverskridende vandproblemer, beskytte vandøkosystemer samt terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige heraf, og beskytte og udvikle den potentielle anvendelse af Fællesskabets vandforekomster.

(24) En god vandkvalitet vil bidrage til at sikre befolkningens drikkevandsforsyning.

(25) Der bør fastlægges fælles definitioner for vands tilstand med hensyn til kvalitet og, når det er relevant i forbindelse med miljøbeskyttelse, mængde. Der bør fastsættes miljømål, som kan sikre en god tilstand for overfladevand og grundvand i hele Fællesskabet, og som kan forebygge forringelse af vandets tilstand på Fællesskabsniveau.

(26) Medlemsstaterne bør sigte mod at opfylde målet for i det mindste god vandtilstand ved at fastlægge og gennemføre de fornødne foranstaltninger inden for integrerede indsatsprogrammer under hensyntagen til eksisterende fællesskabskrav. Hvor vandtilstanden allerede er god, bør den opretholdes. For så vidt angår grundvand bør der stilles krav om en god vandtilstand. Herudover bør enhver betydelig og vedvarende stigende tendens i koncentrationen af forurenende stoffer identificeres og vendes.

(27) Dette direktivs endelige mål er at opnå en eliminering af prioriterede farlige stoffer og at bidrage til at opnå koncentrationer i havmiljøet, der er tæt på baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer.

(28) Overfladevand og grundvand er i princippet fornyelige naturressourcer. Såfremt der skal sikres en god grundvandstilstand, må der - som følge af den tid, grundvandsdannelse og -fornyelse naturligt tager - gribes tidligt ind og foretages en stabil og langsigtet planlægning af beskyttelsesforanstaltninger. Der må i tidsplanerne tages hensyn til den tid, det tager at opnå forbedringer, når der udarbejdes foranstaltninger til opnåelse af en god grundvandstilstand og til at vende enhver betydelig og vedvarende stigende tendens i koncentrationen af forurenende stoffer i grundvandet.

(29) Ved gennemførelsen af målene i dette direktiv og ved udarbejdelsen af et indsatsprogram med henblik herpå kan medlemsstaterne iværksætte indsatsprogrammet gradvis for at fordele udgifterne til gennemførelsen.

(30) For at sikre en fuldstændig og konsekvent gennemførelse af dette direktiv bør eventuelle forlængelser af tidsplanen ske på grundlag af relevante, klare og gennemsigtige kriterier og begrundes af medlemsstaterne i vandområdeplanerne.

(31) I tilfælde, hvor en vandforekomst påvirkes således af menneskelige aktiviteter, eller hvor de naturlige forhold er således, at det kan være umuligt eller urimeligt dyrt at opnå en god tilstand, kan der fastsættes mindre strenge miljømål på grundlag af relevante, klare og gennemsigtige kriterier, og der bør tages alle mulige skridt for at undgå yderligere forringelse af vandets tilstand.

(32) Der kan være grunde til undtagelser fra kravet om at undgå yderligere forringelse eller at opnå en god tilstand under specifikke forhold, hvis bestræbelserne mislykkes på grund af uforudsete eller ekstraordinære omstændigheder, navnlig oversvømmelser eller tørke, eller nye ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika eller ændringer i grundvandsstanden af hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Men der må i så fald træffes enhver rimelig foranstaltning for at afbøde den skadelige virkning på vandområdets tilstand.

(33) Det bør tilstræbes at nå målet om en god vandtilstand for hvert vandløbsopland, således at foranstaltninger vedrørende overfladevand og grundvand, der tilhører samme økologiske, hydrologiske og hydrogeologiske system, samordnes.

(34) Af hensyn til miljøbeskyttelsen er der behov for større integration af de kvalitative og kvantitative aspekter for både overfladevand og grundvand under hensyntagen til vandets naturlige strømningsforhold inden for vandkredsløbet.

(35) Hvor anvendelse af vand i et vandløbsopland kan have grænseoverskridende virkninger, bør dette direktivs krav til opfyldelse af miljømålene og navnlig alle indsatsprogrammer samordnes for hele vandområdedistriktet. For vandløbsoplande, der overskrider Fællesskabets grænser, bør medlemsstaterne forsøge at sikre en passende samordning med de relevante tredjelande. Dette direktiv bidrager til overholdelse af Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale konventioner om beskyttelse og forvaltning af vand, navnlig De Forenede Nationers konvention om beskyttelse og anvendelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer, godkendt ved Rådets afgørelse 95/308/EF(15), og senere aftaler om dens anvendelse.

(36) Det er nødvendigt at foretage analyser af et vandløbsoplands karakteristika og følgerne af menneskelige aktiviteter samt en økonomisk analyse af vandanvendelsen. Medlemsstaterne bør overvåge udviklingen i vandets tilstand systematisk og på et sammenligneligt grundlag i hele Fællesskabet. Sådanne oplysninger er nødvendige for at tilvejebringe et solidt grundlag for medlemsstaternes udformning af indsatsprogrammer for at opfylde dette direktivs mål.

(37) Medlemsstaterne bør identificere vandområder, der anvendes til indvinding af drikkevand, og sikre overholdelse af Rådets direktiv 80/778/EØF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand(16).

(38) Medlemsstaternes anvendelse af økonomiske virkemidler kan være hensigtsmæssig som led i et indsatsprogram. I overensstemmelse med navnlig princippet om, at forureneren betaler, bør der tages hensyn til princippet om, at alle omkostninger forbundet med forsyningspligtydelser skal dækkes, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger forbundet med skader eller negative virkninger på vandmiljøet. Med henblik herpå bliver der brug for en økonomisk analyse af forsyningspligtydelserne på grundlag af langtidsprognoser for udbud og efterspørgsel efter vand i vandområdedistriktet.

(39) Der er behov for at forebygge eller mindske virkningerne af forurening som følge af uheld. Der bør fastsættes foranstaltninger med henblik herpå i indsatsprogrammet.

(40) Med hensyn til forebyggelse og bekæmpelse af forurening bør Fællesskabets vandpolitik baseres på en kombineret metode, hvor der gribes ind ved kilden ved fastsættelse af emissionsgrænseværdier og miljøkvalitetskrav.

(41) Med hensyn til vandmængde bør der fastlægges overordnede principper for tilsyn med indvinding og opmagasinering af vand for at sikre, at de berørte vandsystemer er miljømæssigt bæredygtige.

(42) Fælles minimumskrav til miljøkvalitet og minimumsgrænseværdier for emissioner gældende for bestemte grupper eller familier af forurenende stoffer bør fastlægges i fællesskabslovgivning. Der bør fastsættes bestemmelser for vedtagelse af sådanne krav og grænseværdier på fællesskabsplan.

(43) Forurening ved udledning, emission og tab af prioriterede farlige stoffer må standses eller udfases. Europa-Parlamentet og Rådet bør på forslag af Kommissionen beslutte, hvilke stoffer der først og fremmest skal sættes ind mod, og træffe særlige foranstaltninger mod forurening af vand med disse stoffer, idet der tages hensyn til alle væsentlige kilder og fastsættes et niveau og en kombination af kontrolforanstaltninger, der er omkostningseffektive og står i rimeligt forhold til de ønskede resultater.

(44) Identifikationen af de prioriterede farlige stoffer bør ske under hensyn til forsigtighedsprincippet, navnlig på grundlag af identifikationen af et produkts potentielt negative virkninger og en videnskabelig risikovurdering.

(45) Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger til at eliminere forurening af overfladevand med de prioriterede stoffer og progressivt nedbringe forurening med andre stoffer, som ellers ville forhindre medlemsstaterne i at opfylde målene for overfladevandområder.

(46) For at sørge for at offentligheden, herunder vandforbrugere, deltager i udarbejdelse og ajourføring af vandområdeplaner, er det nødvendigt at sørge for tilstrækkelig information om planlagte foranstaltninger og rapportere om, hvorledes sådanne foranstaltninger skrider frem, for således at involvere offentligheden, inden der træffes endelige beslutninger om de nødvendige foranstaltninger.

(47) Dette direktiv vil sørge for ordninger til behandling af hindringer for forbedring af vandets tilstand, der falder uden for anvendelsesområdet for Fællesskabets lovgivning på vandområdet, idet det er hensigten at udvikle passende fællesskabsstrategier til overvindelse heraf.

(48) Kommissionen bør årligt forelægge en ajourført plan for mulige fremtidige initiativer, som den agter at foreslå for vandsektoren.

(49) Der bør som led i dette direktiv fastlægges tekniske specifikationer for at sikre sammenhæng i måden at agere på inden for Fællesskabet. Kriterierne for vurdering af vandtilstanden er et vigtigt skridt fremad. Tilpasning af visse tekniske elementer til den tekniske udvikling og standardisering af overvågnings-, prøvetagnings- og analysemetoder bør vedtages ved en udvalgsprocedure. For at fremme fuld forståelse og en konsekvent anvendelse af kriterierne for karakterisering af vandområdedistrikterne og vurdering af vandtilstanden kan Kommissionen vedtage retningslinjer for anvendelsen af disse kriterier.

(50) Foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(17).

(51) Gennemførelsen af dette direktiv vil medføre et beskyttelsesniveau for vand, som mindst svarer til det, der er fastsat ved tidligere retsakter, som derfor bør ophæves, når de relevante bestemmelser i dette direktiv er gennemført fuldt ud.

(52) Dette direktivs bestemmelser overtager de rammebestemmelser om regulering af forurening med farlige stoffer, der er fastsat i direktiv 76/464/EØF(18). Nævnte direktiv bør derfor ophæves, når de relevante bestemmelser i dette direktiv er gennemført fuldt ud.

(53) Der bør sørges for fuldstændig gennemførelse og håndhævelse af eksisterende miljølovgivning om beskyttelse af vand. Det er nødvendigt, at der gennem passende sanktioner i medlemsstaternes lovgivning sørges for, at gennemførelsesbestemmelserne til dette direktiv anvendes korrekt i hele Fællesskabet. Disse sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

Direktivets overordnede formål er at fastlægge en ramme for beskyttelse af vandløb og søer, overgangsvande, kystvande og grundvand, som:

a) forebygger yderligere forringelse og beskytter og forbedrer vandøkosystemernes tilstand og, hvad angår deres vandbehov, også tilstanden for terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemerne

b) fremmer bæredygtig vandanvendelse baseret på langsigtet beskyttelse af tilgængelige vandressourcer

c) sigter mod en udvidet beskyttelse og forbedring af vandmiljøet bl.a. gennem specifikke foranstaltninger til en progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af prioriterede stoffer og standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer

d) sikrer en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet og forhindrer en yderligere forurening heraf

e) bidrager til at afbøde virkningerne af oversvømmelser og tørke

og derved bidrager til:

- tilstrækkelig forsyning af overfladevand og grundvand af god kvalitet, som er nødvendig for at opnå en bæredygtig, afbalanceret og rimelig vandanvendelse

- en betydelig reduktion af forureningen af grundvandet

- beskyttelse af territoriale og marine vande, og

- opfyldelse af målene i de relevante internationale aftaler, herunder de mål, der tager sigte på at forebygge og eliminere forurening af havmiljøet, ved en fællesskabsindsats i henhold til artikel 16, stk. 3, med henblik på at standse eller udfase udledninger, emissioner og tab af prioriterede farlige stoffer med det endelige mål at opnå koncentrationer i havmiljøet nær baggrundsværdierne for naturligt forekommende stoffer og tæt på nul for menneskeskabte syntetiske stoffer

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv gælder følgende definitioner:

1) "Overfladevand": indvand bortset fra grundvand; overgangsvande og kystvande, undtagen med hensyn til kemisk tilstand, hvor det også omfatter territorialfarvande.

2) "Grundvand": alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden.

3) "Indvand": alt stillestående eller strømmende vand på jordoverfladen og alt grundvand på landsiden af den basislinje, hvorfra bredden af territoriale farvande måles.

4) "Vandløb": indvand, som for størstedelens vedkommende løber på jordoverfladen, men som kan løbe under jorden i en del af sit løb.

5) "Sø": indvand bestående af stillestående overfladevand.

6) "Overgangsvande": overfladevandområder i nærheden af flodmundinger, som er delvis saltholdige som følge af, at de er i nærheden af kystvande, men som i væsentlig grad påvirkes af ferskvandsstrømme.

7) "Kystvand": overfladevand på landsiden af en linje, hvor hvert punkt befinder sig i en afstand af én sømil til havsiden fra det nærmeste punkt på den basislinje, hvorfra bredden af territorialfarvande måles, og som, hvor det er relevant, strækker sig ud til overgangsvandets yderste grænse.

8) "Kunstigt vandområde": forekomst af overfladevand skabt ved menneskelig aktivitet.

9) "Stærkt modificeret vandområde": forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af medlemsstaten i henhold til bestemmelserne i bilag II.

10) "Overfladevandområde": en afgrænset og betydelig mængde overfladevand, såsom en sø, et reservoir, et mindre eller større vandløb eller en kanal, en del af et mindre eller større vandløb eller en kanal, et overgangsvand eller en kystvandsstrækning.

11) "Grundvandsmagasin": et eller flere underjordiske lag af bjergarter eller andre geologiske lag med tilstrækkelig porøsitet og permeabilitet til at muliggøre enten en betydelig grundvandsstrømning eller indvinding af betydelige mængder grundvand.

12) "Grundvandsforekomst": en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner.

13) "Vandløbsopland": landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer ud til havet i én enkelt flodmunding eller ét enkelt delta.

14) "Delopland": landområde, hvorfra al overfladeafstrømning løber gennem en række mindre og større vandløb og eventuelt søer til et bestemt punkt i et vandløb (normalt en sø eller et vandløbssammenløb).

15) "Vandområdedistrikt": et land- og havområde bestående af et vandløbsopland eller flere tilstødende vandløbsoplande sammen med det tilhørende grundvand og kystvand, som i artikel 3, stk. 1, er fastlagt som hovedenhed for vandløbsoplandets forvaltning.

16) "Ansvarlig myndighed": en myndighed fastlagt efter artikel 3, stk. 2 eller 3.

17) "Overfladevandstilstand": det samlede udtryk for et overfladevandområdes tilstand bestemt ved enten vandområdets økologiske tilstand eller dets kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

18) "God overfladevandstilstand": den tilstand et overfladevandområde har nået, når både dets økologiske tilstand og dets kemiske tilstand i det mindste er "god".

19) "Grundvandstilstand": det samlede udtryk for en grundvandsforekomsts tilstand bestemt ved enten dens kvantitative eller dens kemiske tilstand, alt efter hvilken der er ringest.

20) "God grundvandstilstand": den tilstand en grundvandsforekomst har nået, når både dens kvantitative og dens kemiske tilstand i det mindste er "god".

21) "Økologisk tilstand": et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion, som klassificeret i henhold til bilag V.

22) "God økologisk tilstand": tilstand for et overfladevandområde, som klassificeret i henhold til bilag V.

23) "Godt økologisk potentiale": tilstand for et stærkt modificeret eller et kunstigt vandområde, som klassificeret i henhold til de relevante bestemmelser i bilag V.

24) "God kemisk tilstand for overfladevand": den kemiske tilstand, der er nødvendig for at opfylde miljømålene for overfladevand i artikel 4, stk. 1, litra a), dvs. den kemiske status, der er nået i et overfladevandområde, hvori koncentrationerne af forurenende stoffer ikke overstiger de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt i bilag IX og i medfør af artikel 16, stk. 7, eller anden relevant fællesskabslovgivning, hvori der er fastsat miljøkvalitetskrav på fællesskabsplan.

25) "God kemisk tilstand for grundvand": den kemiske tilstand i en grundvandsforekomst, der opfylder alle betingelser i tabel 2.3.2 i bilag V.

26) "Kvantitativ tilstand": et udtryk for, i hvilken grad en grundvandsforekomst er berørt af direkte og indirekte indvinding.

27) "Tilgængelig grundvandsressource": den langsigtede årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse for en grundvandsforekomst minus den langsigtede årlige vandføring, der kræves for at opfylde de økologiske kvalitetsmål for tilknyttet overfladevand i henhold til artikel 4, for at undgå enhver væsentlig forringelse af sådant vands økologiske tilstand og for at undgå enhver væsentlig skadelig indvirkning på tilknyttede terrestriske økosystemer.

28) "God kvantitativ tilstand": den tilstand, der er defineret i tabel 2.1.2 i bilag V.

29) "Farlige stoffer": stoffer eller grupper af stoffer, som er toksiske, persistente og bioakkumulerbare, og andre stoffer eller grupper af stoffer, som giver anledning til en tilsvarende bekymring.

30) "Prioriterede stoffer": stoffer, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, og som er opført på listen i bilag X. Heriblandt "prioriterede farlige stoffer", der er stoffer, som er identificeret i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3 og 6, og for hvilke der skal træffes foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1 og 8.

31) "Forurenende stof": ethvert stof, der kan forårsage forurening, herunder navnlig stoffer nævnt i bilag VIII.

32) "Direkte udledning til grundvand": udledning af forurenende stoffer til grundvand, uden at disse perkolerer gennem jorden eller undergrunden.

33) "Forurening": direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter af stoffer eller varme til luft, vand eller jord, der kan skade menneskers sundhed eller kvaliteten af vandøkosystemer eller terrestriske økosystemer, som er direkte afhængige af vandøkosystemer, eller medføre skade på materielle værdier eller forringelse eller forstyrrelse af naturfaciliteter og anden legitim anvendelse af miljøet.

34) "Miljømål": de mål, der er fastlagt i artikel 4.

35) "Miljøkvalitetskrav": den koncentration af et bestemt forurenende stof eller gruppe af forurenende stoffer i vand, sediment eller biota, som ikke bør overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet.

36) "Kombineret fremgangsmåde": kontrol med udledninger og emissioner til overfladevand i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 10.

37) "Drikkevand": samme betydning som i direktiv 80/778/EØF, som ændret ved direktiv 98/83/EF.

38) "Forsyningspligtydelse": alle ydelser, som for husholdninger, offentlige institutioner eller økonomiske aktiviteter af enhver art stiller følgende til rådighed:

a) indvinding, opmagasinering, oplagring og behandling af samt forsyning med overfladevand eller grundvand

b) anlæg til opsamling og rensning af spildevand med efterfølgende udledning til overfladevand.

39) "Vandanvendelse": forsyningspligtydelser sammen med enhver anden aktivitet som fastsat i henhold til artikel 5 og bilag II, som har væsentlig indvirkning på vands tilstand.

Dette begreb gælder for artikel 1 og for den økonomiske analyse, der foretages i henhold til artikel 5 og bilag III, litra b).

40) "Emissionsgrænseværdi": massen udtrykt i relation til bestemte parametre, koncentrationen og/eller emissionsniveauet, som ikke må overskrides i et eller flere bestemte tidsrum. Der kan også fastsættes emissionsgrænseværdier for bestemte grupper, familier eller kategorier af stoffer, herunder navnlig for de stoffer, der er omhandlet i artikel 16.

Emissionsgrænseværdierne for stoffer gælder normalt på det punkt, hvor emissionerne udledes fra anlægget, idet der ved fastsættelsen af grænseværdier ses bort fra enhver fortynding. Ved tilledning af spildevand til et renseanlæg kan der ved fastsættelse af emissionsgrænseværdierne for de berørte anlæg tages hensyn til spildevandsanlæggets renseeffekt, under forudsætning af at der opnås en tilsvarende beskyttelse af miljøet som helhed, og at det ikke medfører større miljøforurening.

41) "Emissionskontrol": kontrol, der kræver en specifik emissionsbegrænsning, f.eks. en emissionsgrænseværdi, eller som på anden måde specificerer grænser eller betingelser for virkningerne, arten eller andre karakteristika af en emission eller af driftsforhold med indvirkning på emissionerne. Anvendelse af udtrykket "emissionskontrol" i dette direktiv skal med hensyn til bestemmelserne i ethvert andet direktiv ikke på nogen måde anses for at være en omfortolkning af disse bestemmelser.

Artikel 3

Koordinering af administrative ordninger inden for vandområdedistrikter

1. Medlemsstaterne afgrænser de enkelte vandløbsoplande inden for deres nationale territorium og henlægger dem med henblik på dette direktiv under særskilte vandområdedistrikter. Små vandløbsoplande kan kombineres med større vandløbsoplande eller føjes til tilstødende små vandløbsoplande, så de tilsammen danner et særskilt vandområdedistrikt, hvor dette findes hensigtsmæssigt. I det omfang grundvand ikke fuldt ud følger et bestemt vandløbsopland, afgrænses og henlægges sådant grundvand under det nærmeste eller mest hensigtsmæssige vandområdedistrikt. Kystvande afgrænses og henlægges under det eller de nærmeste eller mest hensigtsmæssige vandområdedistrikter.

2. Medlemsstaterne sikrer passende administrative ordninger, herunder fastlæggelse af den rette ansvarlige myndighed, for anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv inden for hvert vandområdedistrikt på deres område.

3. Medlemsstaterne sikrer, at et vandløbsopland, der dækker mere end én medlemsstats område, henlægges under et internationalt vandområdedistrikt. På anmodning af de berørte medlemsstater træder Kommissionen til for at lette henlæggelsen under sådanne internationale vandområdedistrikter.

Hver enkelt medlemsstat sikrer de relevante administrative ordninger, herunder fastlæggelse af den rette ansvarlige myndighed, for anvendelse af bestemmelserne i dette direktiv inden for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område.

4. Medlemsstaterne sikrer, at kravene i dette direktiv til opfyldelse af de miljømål, der er fastsat i henhold til artikel 4, og især alle indsatsprogrammer samordnes for hele vandområdedistriktet. For internationale vandområdedistrikter foretager de berørte medlemsstater denne samordning i fællesskab og kan med henblik herpå anvende de bestående strukturer, der er etableret i henhold til internationale aftaler. På anmodning af de berørte medlemsstater træder Kommissionen til for at lette udarbejdelsen af indsatsprogrammer.

5. Strækker et vandområdedistrikt sig ud over Fællesskabets område, sørger den eller de berørte medlemsstater for at etablere passende samordning med de pågældende tredjelande for at opfylde målene for dette direktiv i hele vandområdedistriktet. Medlemsstaterne sikrer, at reglerne i dette direktiv finder anvendelse inden for deres område.

6. Medlemsstaterne kan udpege et eksisterende nationalt eller internationalt organ som ansvarlig myndighed for så vidt angår dette direktiv.

7. Medlemsstaterne udpeger den ansvarlige myndighed senest den dato, der er nævnt i artikel 24.

8. Medlemsstaterne forsyner Kommissionen med en liste over deres ansvarlige myndigheder og de ansvarlige myndigheder i alle de internationale organer, de deltager i, senest seks måneder efter den dato, der er nævnt i artikel 24. De oplysninger, der er nævnt i bilag I, meddeles for hver ansvarlig myndighed.

9. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver ændring i de oplysninger, der er meddelt i henhold til stk. 8, senest tre måneder efter, at ændringen er indtrådt.

Artikel 4

Miljømål

1. Ved iværksættelsen af de indsatsprogrammer, der er angivet i vandområdeplanerne, gælder følgende:

a) overfladevand

i) medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge forringelse af tilstanden for alle overfladevandområder, med forbehold af anvendelse af stk. 6 og 7, jf. dog stk. 8

ii) medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle overfladevandområder med forbehold af anvendelse af nr. iii) for kunstige og stærkt modificerede vandområder, med henblik på at opnå god tilstand for overfladevand i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, med forbehold af eventuelle fristforlængelser i henhold til stk. 4 og anvendelse af stk. 5, 6 og 7, jf. dog stk. 8

iii) medlemsstaterne beskytter og forbedrer alle kunstige og stærkt modificerede vandområder med henblik på at opnå et godt økologisk potentiale og god kemisk tilstand for overfladevand i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, med forbehold af eventuelle fristforlængelser i henhold til stk. 4 og anvendelse af stk. 5, 6 og 7, jf. dog stk. 8

iv) medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16, stk. 1 og 8, med henblik på en progressiv reduktion af forurening med prioriterede stoffer samt standsning eller udfasning af emissioner, udledninger og tab af prioriterede farlige stoffer

med forbehold af de for de berørte parter relevante internationale aftaler, som der henvises til i artikel 1

b) grundvand

i) medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at forebygge eller begrænse udledning af forurenende stoffer til grundvand og at forebygge forringelse af tilstanden af alle grundvandsforekomster med forbehold af anvendelse af stk. 6 og 7, jf. dog stk. 8, og med forbehold af anvendelse af artikel 11, stk. 3, litra j)

ii) medlemsstaterne beskytter, forbedrer og restaurerer alle grundvandsforekomster, sørger for balance mellem indvinding og grundvandsdannelse med henblik på at opnå god grundvandstilstand i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, med forbehold af eventuelle fristforlængelser i henhold til stk. 4 og anvendelsen af stk. 5, 6 og 7, jf. dog stk. 8, og med forbehold af anvendelse af artikel 11, stk. 3, litra j)

iii) medlemsstaterne iværksætter de nødvendige foranstaltninger med henblik på at vende enhver væsentlig og vedvarende opadgående tendens i koncentrationen af et hvilket som helst forurenende stof hidrørende fra menneskelig aktivitet med henblik på en progressiv reduktion af forureningen af grundvandet.

Foranstaltningerne med henblik på at vende tendensen skal iværksættes i overensstemmelse med artikel 17, stk. 2, 4 og 5, under hensyn til gældende standarder i den relevante fællesskabslovgivning, med forbehold af anvendelse af denne artikels stk. 6 og 7, jf. dog dens stk. 8

c) beskyttede områder

medlemsstaterne skal overholde alle krav og mål senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet er fastsat i de fællesskabsretsakter, i henhold til hvilke de enkelte beskyttede områder er oprettet.

2. Hvis mere end ét af målene i stk. 1 gælder for en given forekomst af vand, anvendes det strengeste.

3. Medlemsstaterne kan udpege et overfladevandområde som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis:

a) de ændringer af områdets hydromorfologiske karakteristika, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, ville have betydelige negative indvirkninger på:

i) miljøet generelt

ii) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter

iii) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, f.eks. drikkevandsforsyning, el-produktion eller kunstvanding

iv) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse, dræning, eller

v) andre lige så vigtige bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter

b) de nyttige mål, der tilsigtes ved de kunstige eller modificerede karakteristika af vandområdet, ikke med rimelighed på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger kan opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning.

En sådan udpegning og begrundelsen herfor anføres udtrykkeligt i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og revideres hvert sjette år.

4. Fristerne i stk. 1 kan med henblik på en gradvis opfyldelse af målene for forekomster af vand forlænges, under forudsætning af at der ikke sker yderligere forringelse af det pågældende vandområdes tilstand, og følgende betingelser alle er opfyldt:

a) medlemsstaterne afgør, at alle de nødvendige forbedringer i vandets tilstand ikke med rimelighed kan opnås inden for den tidsplan, der er fastsat i nævnte stykke af mindst en af følgende årsager:

i) der er behov for så store forbedringer, at de af tekniske årsager kun kan gennemføres i faser, der overskrider tidsplanen

ii) der ville være uforholdsmæssigt store omkostninger forbundet med en færdiggørelse af forbedringerne inden for tidsplanen

iii) de naturlige forhold muliggør ikke en rettidig forbedring af vandforekomstens tilstand

b) forlængelse af fristen er sammen med begrundelsen herfor udtrykkeligt fastsat og forklaret i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13

c) fristforlængelser begrænses til højst to yderligere ajourføringer af vandområdeplanen, bortset fra de tilfælde, hvor de naturlige forhold er af en sådan karakter, at målene ikke kan opfyldes inden for denne periode

d) vandområdeplanen indeholder en oversigt over de foranstaltninger, der kræves i henhold til artikel 11 og anses for nødvendige for gradvis at bringe vandet i overensstemmelse med den krævede tilstand inden udløbet af den forlængede frist, grundene til enhver væsentlig forsinkelse i gennemførelsen af disse foranstaltninger og den forventede tidsplan for deres gennemførelse. En gennemgang af gennemførelsen af disse foranstaltninger og en oversigt over alle yderligere foranstaltninger medtages i ajourføringerne af vandområdeplanen.

5. Medlemsstaterne kan for specifikke forekomster af vand tilstræbe mindre strenge miljømål end krævet i henhold til stk. 1, såfremt disse er påvirket af menneskelig aktivitet, som fastslået i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, eller deres naturlige betingelser er sådanne, at opfyldelse af disse mål er uopnåelig eller forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, og følgende betingelser alle er opfyldt:

a) de miljømæssige og socioøkonomiske behov, der dækkes af sådanne menneskelige aktiviteter, kan ikke opfyldes med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning og ikke medfører uforholdsmæssigt store omkostninger

b) medlemsstaterne sikrer

- med hensyn til overfladevand, at der opnås den bedst mulige økologiske og kemiske tilstand i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter

- med hensyn til grundvandsforekomster, at grundvandets gode tilstand ændres mindst muligt i betragtning af de indvirkninger, der ikke med rimelighed kunne være undgået på grund af de menneskelige aktiviteters eller forureningens karakter

c) der sker ikke yderligere forværring af tilstanden for det berørte vandområde

d) fastsættelsen af mindre strenge miljømål er sammen med begrundelsen herfor udtrykkeligt nævnt i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og målene revideres hvert sjette år.

6. Midlertidig forringelse af vandforekomsternes tilstand er ikke i modstrid med kravene i dette direktiv, hvis forringelsen skyldes omstændigheder af naturlig art eller force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, navnlig voldsomme oversvømmelser og langvarig tørke, eller skyldes omstændigheder som følge af ulykker, der ikke med rimelighed kunne have været forudset, såfremt følgende betingelser alle er opfyldt:

a) der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at forebygge yderligere forringelse af tilstanden og for ikke at hindre opfyldelse af målene i dette direktiv i andre forekomster af vand, der ikke er berørt af disse omstændigheder

b) vandområdeplanen redegør for de betingelser, hvorunder omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, kan påberåbes, herunder fastlæggelse af passende indikatorer

c) de foranstaltninger, der skal træffes under sådanne ekstraordinære omstændigheder, indgår i indsatsprogrammet og vil ikke bringe genoprettelsen af vandforekomstens kvalitet i fare, når omstændighederne ikke længere foreligger

d) virkningerne af de omstændigheder, der er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, gennemgås årligt, og under hensyn til de årsager, der er fastsat i stk. 4, litra a), træffes alle praktisk gennemførlige foranstaltninger for så hurtigt, som det kan lade sig gøre, at genetablere den tilstand, vandforekomsten havde, inden virkningerne af disse omstændigheder viste sig, og

e) en oversigt over virkningerne af omstændighederne og af de foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes i henhold til litra a) og d), medtages i den næste ajourføring af vandområdeplanen.

7. Medlemsstaterne misligholder ikke dette direktiv, hvis:

- manglende opnåelse af god grundvandstilstand, god økologisk tilstand eller, hvor det er relevant, godt økologisk potentiale, eller manglende forebyggelse af forringelse af et overfladevandområdes eller en grundvandsforekomsts tilstand skyldes nye ændringer af overfladevandområdets fysiske karakteristika eller forandringer i grundvandsforekomsternes niveau, eller hvis

- manglende forebyggelse af et overfladevandområdes forringelse fra tilstanden "høj" til tilstanden "god" skyldes nye bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter

og følgende betingelser alle er opfyldt

a) der tages alle praktisk gennemførlige skridt for at mindske den skadelige indvirkning på vandforekomstens tilstand

b) grundene til disse ændringer eller forandringer er specifikt angivet og forklaret i den vandområdeplan, der kræves i henhold til artikel 13, og målene revideres hvert sjette år.

c) ændringerne eller forandringerne er begrundet i væsentlige samfundsinteresser, og/eller nyttevirkningerne for miljøet og samfundet ved opnåelse af målene i stk. 1 er mindre end de nyttevirkninger, der følger af de nye ændringer eller forandringer for befolkningens sundhed, opretholdelsen af menneskers sikkerhed og en bæredygtig udvikling, og

d) de nyttige mål, der tilsigtes ved de nye ændringer eller forandringer af vandområdet, kan ikke på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssigt store omkostninger opnås med andre midler, som miljømæssigt er en væsentligt bedre løsning.

8. En medlemsstat, som anvender stk. 3, 4, 5, 6 og 7, sørger for, at anvendelsen ikke vedvarende udelukker eller hindrer opfyldelse af målene i dette direktiv i andre forekomster af vand inden for samme vandområdedistrikt, og at den er forenelig med gennemførelsen af anden fællesskabslovgivning på miljøområdet.

9. Der skal tages skridt til at sikre, at anvendelsen af de nye bestemmelser, herunder anvendelsen af stk. 3, 4, 5, 6 og 7, garanterer mindst det samme beskyttelsesniveau som den eksisterende fællesskabslovgivning.

Artikel 5

Vandområdedistriktets karakteristika, vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på miljøet og økonomisk analyse af vandanvendelsen

1. Hver medlemsstat sikrer, at der for hvert vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område, foretages

- en analyse af dets karakteristika

- en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand samt

- en økonomisk analyse af vandanvendelsen

i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag II og III, og at disse analyser og vurderinger afsluttes senest fire år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2. De i stk. 1 omhandlede analyser og vurderinger revideres og ajourføres om nødvendigt senest 13 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år.

Artikel 6

Register over beskyttede områder

1. Medlemsstaterne sørger for, at der oprettes et eller flere registre over alle områder inden for hvert vandområdedistrikt, der er udpeget som områder, der af hensyn til beskyttelsen af deres overfladevand og grundvand eller bevaringen af levesteder og dyre- og plantearter, der er direkte afhængige af vand, kræver særlig beskyttelse i henhold til konkrete fællesskabsretsakter. De sørger for, at registret eller registrene er færdige senest fire år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2. Registret eller registrene skal omfatte alle forekomster af vand, der er udpeget i henhold til artikel 7, stk. 1, og alle beskyttede områder, der er nævnt i bilag IV.

3. Registret eller registrene over beskyttede områder skal løbende gennemgås og ajourføres for hvert vandområdedistrikt.

Artikel 7

Vand der anvendes til indvinding af drikkevand

1. Medlemsstaterne udpeger inden for hvert vandområdedistrikt:

- alle forekomster af vand, der anvendes til indvinding af drikkevand, og som gennemsnitligt frembringer mere end 10 m3 om dagen eller leverer vand til mere end 50 personer, samt

- de forekomster af vand, som det er hensigten at anvende hertil.

I overensstemmelse med bilag V overvåger medlemsstaterne de vandforekomster, som i henhold til bilag V gennemsnitligt frembringer mere end 100 m3 om dagen.

2. For hver forekomst af vand, der er udpeget i henhold til stk. 1, sørger medlemsstaterne for - ud over at opfylde målene i artikel 4 i henhold til kravene i dette direktiv for overfladevandområder, herunder de miljøkvalitetskrav, der er fastlagt på fællesskabsplan i henhold til artikel 16 - at vandet efter den anvendte vandbehandlingsordning og i overensstemmelse med Fællesskabets lovgivning opfylder kravene i direktiv 80/778/EØF, som ændret ved direktiv 98/83/EF.

3. Medlemsstaterne sørger for den nødvendige beskyttelse af de udpegede vandforekomster for at undgå en forringelse af deres kvalitet med henblik på at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand. Medlemsstaterne kan oprette beskyttelseszoner for disse forekomster.

Artikel 8

Overvågning af overfladevandets og grundvandets tilstand samt overvågning af beskyttede områder

1. Medlemsstaterne sørger for, at der opstilles programmer for overvågning af vandtilstanden, for at der kan udarbejdes en sammenhængende og overordnet oversigt over denne inden for hvert vandområdedistrikt:

- for overfladevand skal programmerne omfatte:

i) mængde og niveau eller vandføring, i det omfang det er relevant for den økologiske og den kemiske tilstand og det økologiske potentiale, og

ii) den økologiske og kemiske tilstand og det økologiske potentiale

- for grundvand skal programmerne omfatte overvågning af den kemiske og den kvantitative tilstand

- for beskyttede områder skal ovennævnte programmer suppleres med specifikationerne i den fællesskabslovgivning, i henhold til hvilken de enkelte beskyttede områder er udpeget.

2. Disse programmer skal være operationelle senest seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet følger af den pågældende lovgivning. Overvågningen skal være i overensstemmelse med kravene i bilag V.

3. Tekniske specifikationer og standardiserede metoder til analyse og kontrol af vandets tilstand fastsættes efter proceduren i artikel 21.

Artikel 9

Dækning af omkostninger ved forsyningspligtydelser

1. Medlemsstaterne tager hensyn til princippet om, at alle omkostninger i forbindelse med forsyningspligtydelser, herunder miljømæssige og ressourcerelaterede omkostninger, skal dækkes, under hensyn til den økonomiske analyse, der foretages i henhold til bilag III, og navnlig i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler.

Medlemsstaterne sikrer inden 2010, at:

- prissætningspolitikken giver brugerne passende tilskyndelse til en effektiv anvendelse af vandressourcerne og derved bidrager til opfyldelse af direktivets miljømål

- de forskellige vandanvendelsessektorer, opdelt i mindst sektorerne husholdninger, industri og landbrug, yder et passende bidrag til dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser, baseret på den økonomiske analyse, der foretages i henhold til bilag III, og under hensyn til princippet om, at forureneren betaler.

Medlemsstaterne kan i den forbindelse tage hensyn til omkostningsdækningens sociale og økonomiske følger samt til de geografiske og klimatiske forhold i den eller de berørte regioner.

2. Medlemsstaterne anfører i vandområdeplanerne, hvilke skridt der er planlagt til gennemførelse af stk. 1, som vil bidrage til at nå dette direktivs miljømål, og hvilket bidrag de forskellige vandanvendelser yder til dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser.

3. Intet i denne artikel er til hinder for finansiering af særlige forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger for at opfylde målene i dette direktiv.

4. Medlemsstaterne misligholder ikke dette direktiv, hvis de i overensstemmelse med fast praksis beslutter ikke at anvende stk. 1, andet punktum, og i forbindelse hermed de relevante bestemmelser i stk. 2, for en bestemt vandanvendelse, hvis dette ikke anfægter sigtet med og opfyldelsen af dette direktivs mål. Medlemsstaterne oplyser grundene til, at de ikke fuldt ud anvender stk. 1, andet punktum, i vandområdeplanerne.

Artikel 10

Den kombinerede fremgangsmåde ved punktkilder og diffuse kilder

1. Medlemsstaterne sikrer, at alle de i stk. 2 omhandlede udledninger til overfladevand kontrolleres efter den kombinerede fremgangsmåde i denne artikel.

2. Medlemsstaterne sikrer indførelse og/eller gennemførelse af:

a) en emissionskontrol baseret på den bedste tilgængelige teknologi, eller

b) de relevante emissionsgrænseværdier, eller

c) i tilfælde af diffuse virkninger, en kontrol der, hvor det er relevant, omfatter den bedste miljøpraksis

som fastsat i:

- Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening(19)

- Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand(20)

- Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget(21)

- de direktiver, der vedtages i henhold til artikel 16 i dette direktiv

- de direktiver, der er opført i bilag IX

- anden relevant fællesskabslovgivning

senest 12 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, medmindre andet er foreskrevet i den pågældende retsakt.

3. Hvis et kvalitetsmål eller et kvalitetskrav, uanset om de er fastsat i henhold til dette direktiv, i de direktiver, der er opført i bilag IX, eller i henhold til anden fællesskabslovgivning, kræver overholdelse af strengere betingelser end dem, som følger af anvendelsen af stk. 2, fastsættes der i overensstemmelse hermed strengere emissionskontrol.

Artikel 11

Indsatsprogram

1. Hver medlemsstat sørger for, at der for hvert vandområdedistrikt eller for den del af et internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for dens område, udarbejdes et indsatsprogram, idet der tages hensyn til resultaterne af de analyser, der kræves i henhold til artikel 5, med henblik på opfyldelse af de mål, der er fastsat i henhold til artikel 4. Sådanne indsatsprogrammer kan referere til foranstaltninger, der følger af lovgivning, vedtaget på nationalt plan, der dækker en medlemsstats samlede område. Hvor det er relevant, kan en medlemsstat vedtage foranstaltninger for alle vandområdedistrikter og/eller for dele af internationale vandområdedistrikter, der ligger inden for dens område.

2. Hvert indsatsprogram skal indeholde de "grundlæggende" foranstaltninger, der er angivet i stk. 3, og om nødvendigt "supplerende" foranstaltninger.

3. "Grundlæggende foranstaltninger" er minimumskrav, der skal opfyldes og består af:

a) de foranstaltninger, der kræves for at gennemføre Fællesskabets lovgivning vedrørende beskyttelse af vand, herunder foranstaltninger, der kræves i henhold til de retsakter, der er nævnt i artikel 10 og i bilag VI, del A

b) foranstaltninger, der skønnes passende med henblik på artikel 9

c) foranstaltninger, der skal fremme en effektiv og bæredygtig vandanvendelse, således at opnåelsen af målene i artikel 4 ikke bringes i fare

d) foranstaltninger, der skal opfylde kravene i artikel 7, herunder foranstaltninger til sikring af vandkvaliteten med henblik på at reducere omfanget af den rensning, der kræves til fremstilling af drikkevand

e) kontrol med indvinding af overfladeferskvand og grundvand samt opmagasinering af overfladeferskvand, inklusive et eller flere registre over vandindvindinger og krav om forhåndstilladelse til indvinding og opmagasinering. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres. Medlemsstaterne kan undtage indvindinger og opmagasineringer uden væsentlig indflydelse på vandets tilstand fra denne kontrol

f) kontrol, herunder et krav om forhåndstilladelse til kunstig infiltration eller forøgelse af grundvandsforekomster. Det anvendte vand kan stamme fra alt overfladevand eller grundvand, forudsat at anvendelsen af kilden ikke hindrer opfyldelse af de miljømål, der er fastsat for kilden eller den infiltrerede eller forøgede grundvandsforekomst. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres

g) for udledninger fra punktkilder, der kan være årsag til forurening, krav om forudgående regulering, såsom et forbud mod tilførsel af forurenende stoffer til vandet, eller krav om forhåndstilladelse eller registrering baseret på generelle bindende regler, der indeholder emissionskontrolforanstaltninger for de pågældende forurenende stoffer, herunder kontrolforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 10 og 16. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres

h) for diffuse kilder, der kan være årsag til forurening, foranstaltninger til forebyggelse af eller kontrol med tilførsel af forurenende stoffer. Kontrollen kan tage form af krav om forudgående regulering, såsom et forbud mod tilførsel af forurenende stoffer til vandet, forhåndstilladelse eller registrering baseret på bindende regler, hvor der ikke ellers er bestemmelser om et sådant krav i anden fællesskabslovgivning. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres

i) for alle andre betydelige negative indvirkninger på vandets tilstand, jf. artikel 5 og bilag II, navnlig foranstaltninger for at sikre, at vandforekomstens hydromorfologiske forhold opfylder kravene til økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale for vandområder, der er udpeget som kunstige eller stærkt modificerede. Kontrollen i denne forbindelse kan tage form af krav om forhåndstilladelse eller registrering baseret på bindende regler, hvor der ikke ellers er bestemmelser om et sådant krav i anden fællesskabslovgivning. Denne kontrol skal regelmæssigt tages op til revision og om nødvendigt ajourføres

j) forbud mod direkte udledninger af forurenende stoffer til grundvandet med forbehold af følgende bestemmelser:

Medlemsstaterne kan tillade reinjektion i samme grundvandsmagasin af vand, der har været anvendt til geotermiske formål.

De kan også tillade, at der fastsættes betingelser for:

- injektion af vand, der indeholder stoffer, som stammer fra efterforskning og udvinding af kulbrinter eller fra minedrift, og injektion af vand af tekniske grunde i geologiske lag, hvorfra kulbrinter eller andre stoffer er blevet udvundet, eller i geologiske lag, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse. Sådanne injektioner må ikke indeholde andre stoffer end dem, der stammer fra ovennævnte operationer

- reinjektion af grundvand, der er pumpet op fra miner og stenbrud eller i forbindelse med udførelse eller vedligeholdelse af bygge- og anlægsarbejder

- injektion af naturgas eller flydende gas (LPG) til oplagringsformål i geologiske lag, som af naturlige årsager er permanent uegnede til anden anvendelse

- injektion af naturgas eller flydende gas (LPG) til oplagringsformål i andre geologiske lag, hvor der er et altafgørende behov for sikker gasforsyning, og hvor injektionerne er af en sådan art, at der ikke er nogen nuværende eller fremtidig fare for, at kvaliteten af modtagende grundvand forringes

- bygge- og anlægsarbejder og tilsvarende aktiviteter på eller i jorden, som kommer i kontakt med grundvandet. Til disse formål kan medlemsstaterne fastsætte, at sådanne aktiviteter behandles som tilladte, forudsat at de gennemføres i overensstemmelse med generelle bindende regler, som medlemsstaten har fastsat for sådanne aktiviteter

- udledninger af små mængder stoffer til videnskabelige formål til karakterisering, beskyttelse eller restaurering af vandforekomster, der er begrænset til den mængde, der er strengt nødvendig for den pågældende anvendelse

forudsat at sådanne udledninger ikke hindrer opfyldelse af de miljømål, der er fastsat for denne grundvandsforekomst

k) i overensstemmelse med den indsats, der igangsættes i henhold til artikel 16, foranstaltninger med henblik på at eliminere forurening af overfladevand med stoffer på listen over prioriterede stoffer, der vedtages i henhold til artikel 16, stk. 2, og på progressivt at reducere forurening med andre stoffer, som ellers vil forhindre medlemsstaterne i at opfylde de mål for overfladevandområderne, der er anført i artikel 4

l) enhver foranstaltning, der er nødvendig for at forebygge betydelige tab af forurenende stoffer fra tekniske anlæg og for at forebygge og/eller reducere virkningerne af forurening som følge af ulykker, f.eks. som følge af oversvømmelse, herunder gennem systemer til at opdage eller varsle om sådanne begivenheder og i forbindelse med ulykker, som ikke med rimelighed kunne have været forudset, alle passende foranstaltninger til nedbringelse af risikoen for vandøkosystemerne.

4. "Supplerende" foranstaltninger er foranstaltninger, som udformes og gennemføres ud over de grundlæggende foranstaltninger med det formål at opfylde de mål, der er fastsat i henhold til artikel 4. Del B i bilag VI indeholder en ikke-udtømmende liste over sådanne foranstaltninger.

Medlemsstaterne kan også vedtage yderligere supplerende foranstaltninger for yderligere at beskytte eller forbedre vand, som er omfattet af dette direktiv, herunder til gennemførelse af de relevante internationale aftaler, der er nævnt i artikel 1.

5. Hvis overvågning eller andre data viser, at målene i artikel 4 for et vandområde ikke kan ventes opfyldt, sørger medlemsstaterne for:

- at årsagerne hertil undersøges

- at relevante tilladelser og godkendelser undersøges og eventuelt revideres

- at overvågningsprogrammer revideres og eventuelt tilpasses

- at der fastsættes sådanne yderligere foranstaltninger, som er nødvendige for at opfylde disse mål, herunder, hvor det er relevant, fastlæggelse af strengere miljøkvalitetskrav efter procedurerne i bilag V.

Hvis disse årsager hidrører fra omstændigheder af naturlig art eller force majeure, som er ekstraordinære eller ikke med rimelighed kunne have været forudset, navnlig voldsomme oversvømmelser og langvarig tørke, kan medlemsstaten beslutte, at yderligere foranstaltninger ikke er gennemførlige, jf. dog artikel 4, stk. 5.

6. Ved gennemførelse af foranstaltninger i henhold til stk. 3, tager medlemsstaterne alle relevante skridt for at undgå at øge forureningen af marine vande. Med forbehold af gældende lovgivning må iværksættelse af foranstaltninger truffet i henhold til stk. 3 under ingen omstændigheder hverken direkte eller indirekte medføre øget forurening af overfladevand. Dette krav gælder ikke, hvis overholdelse heraf vil medføre øget forurening af miljøet som helhed.

7. Indsatsprogrammerne opstilles senest ni år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden, og alle foranstaltningerne skal være operationelle senest 12 år efter denne dato.

8. Indsatsprogrammerne revideres og ajourføres om nødvendigt senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år. Enhver ny eller ændret foranstaltning, der fastlægges i et ajourført program, skal være operationel senest tre år efter fastlæggelsen.

Artikel 12

Problemer, der ikke kan løses på medlemsstatsniveau

1. Hvis en medlemsstat støder på et problem, der har indvirkning på forvaltningen af dens vand, men som den ikke selv kan løse, kan den underrette Kommissionen og enhver anden berørt medlemsstat, eventuelt med anbefalinger vedrørende løsning af problemet.

2. Kommissionen besvarer underretninger og anbefalinger fra medlemsstaterne inden for en periode på seks måneder.

Artikel 13

Vandområdeplaner

1. Medlemsstaterne sørger for, at der udarbejdes en vandområdeplan for hvert vandområdedistrikt, der som helhed ligger inden for deres område.

2. Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt, der som helhed ligger inden for Fællesskabet, sørger medlemsstaterne for samordning med henblik på at udarbejde en fælles international vandområdeplan. Såfremt der ikke udarbejdes en sådan international vandområdeplan, udarbejder medlemsstaterne vandområdeplaner, der mindst omfatter de dele af det internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område, for at opfylde målene i dette direktiv.

3. Er der tale om et internationalt vandområdedistrikt, der går ud over Fællesskabets grænser, søger medlemsstaterne at få udarbejdet en fælles vandområdeplan; hvis dette ikke er muligt, skal planen mindst omfatte den del af det internationale vandområdedistrikt, der ligger inden for den pågældende medlemsstats område.

4. Vandområdeplanen skal omfatte de oplysninger, der er nævnt i bilag VII.

5. Vandområdeplaner kan suppleres ved udarbejdelse af mere detaljerede programmer og områdeplaner for et delopland, en sektor, et problem eller en type vand for at behandle særlige aspekter af vandforvaltningen. Gennemførelsen af disse foranstaltninger fritager ikke medlemsstaterne for nogen af deres forpligtelser i henhold til den øvrige del af direktivet.

6. Vandområdeplanerne offentliggøres senest ni år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

7. Vandområdeplanerne revideres og ajourføres senest 15 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år.

Artikel 14

Offentlig oplysning og høring

1. Medlemsstaterne tilskynder til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af dette direktiv, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandområdeplanerne. Medlemsstaterne sørger for for hvert vandområdedistrikt at offentliggøre og gøre det muligt for offentligheden, herunder brugere, at fremsætte bemærkninger til:

a) en tidsplan og et arbejdsprogram for udarbejdelse af planen, herunder en redegørelse for høringsprocessen, mindst tre år inden begyndelsen af den periode, planen vedrører

b) en foreløbig oversigt over de væsentlige vandforvaltningsmæssige problemstillinger, der har vist sig at berøre vandløbsoplandet, mindst to år inden begyndelsen af den periode, planen vedrører

c) udkast til vandområdeplanen mindst et år inden begyndelsen af den periode, planen vedrører.

Såfremt der anmodes herom, skal der gives adgang til de baggrundsdokumenter og oplysninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af vandområdeplanen.

2. Medlemsstaterne giver en frist på mindst seks måneder til fremsættelse af skriftlige kommentarer til disse dokumenter for at muliggøre aktiv deltagelse og høring.

3. Stk. 1 og 2 gælder også for ajourførte vandområdeplaner.

Artikel 15

Rapportering

1. Medlemsstaterne sender senest tre måneder efter offentliggørelsen kopier af vandområdeplanerne og alle efterfølgende ajourføringer til Kommissionen og til de berørte medlemsstater efter følgende regler:

a) for vandområdedistrikter, der udelukkende ligger inden for en medlemsstats område, alle vandområdeplaner, der dækker dette nationale område og er offentliggjort i henhold til artikel 13

b) for internationale vandområdedistrikter mindst den del af vandområdeplanerne, der dækker medlemsstatens område.

2. Medlemsstaterne forelægger sammenfattende rapporter om:

- de i henhold til artikel 5 krævede analyser, og

- de i henhold til artikel 8 opstillede overvågningsprogrammer

der er iværksat med henblik på den første vandområdeplan, senest tre måneder efter deres færdiggørelse.

3. Medlemsstaterne forelægger senest tre år efter offentliggørelsen af hver vandområdeplan eller ajourføring i henhold til artikel 13 en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af det planlagte indsatsprogram.

Artikel 16

Strategier mod vandforurening

1. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager specifikke foranstaltninger mod vandforurening forårsaget af enkelte forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, herunder for vand, der anvendes til indvinding af drikkevand. For disse forurenende stoffer skal foranstaltningerne tage sigte på en progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab og for prioriterede farlige stoffer som defineret i artikel 2, nr. 30), på standsning eller udfasning. Sådanne foranstaltninger vedtages på grundlag af forslag fremsat af Kommissionen i henhold til denne artikel og i overensstemmelse med procedurerne i traktaten.

2. Kommissionen forelægger et forslag indeholdende en liste over prioriterede stoffer udvalgt blandt de stoffer, der udgør en væsentlig risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet. Stofferne prioriteres med henblik på indsats ud fra den risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, der er konstateret ved:

a) en risikovurdering foretaget i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 793/93(22), Rådets direktiv 91/414/EØF(23) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF(24), eller

b) en målrettet risikobaseret vurdering (efter metoden i forordning (EØF) nr. 793/93), der udelukkende fokuserer på akvatisk økotoksicitet og på human toksicitet via vandmiljøet.

Hvis det er nødvendigt for at overholde tidsplanen i stk. 4, prioriteres stofferne med henblik på indsats ud fra den risiko for vandmiljøet eller via vandmiljøet, der er konstateret ved en forenklet risikobaseret vurderingsprocedure, der er baseret på videnskabelige principper, og som navnlig tager hensyn til:

- dokumentation for det pågældende stofs direkte farlighed, herunder navnlig dets akvatiske økotoksicitet og humane toksicitet via akvatiske eksponeringsveje, og

- dokumentation fra overvågning af udbredt forekomst i miljøet, og

- andre påviste faktorer, der kan tyde på mulighed for udbredt forekomst i miljøet, såsom den producerede eller anvendte mængde af det pågældende stof og anvendelsesmønstre.

3. Kommissionens forslag skal også identificere de prioriterede farlige stoffer. I den forbindelse tager Kommissionen hensyn til den påpegelse af stoffer, som giver anledning til bekymring, der er foretaget i den relevante fællesskabslovgivning vedrørende farlige stoffer eller relevante internationale aftaler.

4. Kommissionen reviderer listen over prioriterede stoffer senest fire år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og mindst hvert fjerde år derefter og fremsætter forslag, hvor dette er hensigtsmæssigt.

5. Ved udarbejdelsen af forslaget tager Kommissionen hensyn til henstillinger fra Den Videnskabelige Komité for Toksicitet, Økotoksicitet og Miljø, medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Miljøagentur, Fællesskabets forskningsprogrammer, internationale organisationer, som Fællesskabet er part i, europæiske erhvervsorganisationer, herunder organisationer, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, europæiske miljøorganisationer samt andre relevante oplysninger, som Kommissionen bliver opmærksom på.

6. For de prioriterede stoffer forelægger Kommissionen forslag til kontrol med henblik på

- progressiv reduktion af udledninger, emissioner og tab af de pågældende stoffer, og navnlig

- standsning eller udfasning af udledninger, emissioner og tab af de stoffer, som er identificeret i henhold til stk. 3, herunder en passende tidsplan herfor. Tidsplanen må ikke overstige 20 år efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse af disse forslag i overensstemmelse med denne artikel.

Kommissionen klarlægger i den forbindelse, hvilket niveau og hvilken kombination af produkt- og proceskontrolforanstaltninger for såvel punktkilder som diffuse kilder der er passende, omkostningseffektiv og rimelig, og tager hensyn til Fællesskabets ensartede emissionsgrænseværdier til brug for proceskontrollen. Hvor det findes hensigtsmæssigt, kan der sektorvis på fællesskabsplan gennemføres proceskontrolforanstaltninger. Når produktkontrollen omfatter en revurdering af de relevante tilladelser udstedt i henhold til direktiv 91/414/EØF og direktiv 98/8/EF, udføres sådanne revurderinger efter bestemmelserne i disse direktiver. Ethvert forslag til kontrolforanstaltninger skal indeholde bestemmelser vedrørende revision og ajourføring af foranstaltningerne og bedømmelse af deres effektivitet.

7. Kommissionen forelægger forslag til kvalitetskrav for koncentrationerne af de prioriterede stoffer i overfladevand, sedimenter eller biota.

8. Kommissionen forelægger forslag i overensstemmelse med stk. 6 og 7 og - i det mindste for emissionskontrol for punktkilder og miljøkvalitetskrav - senest to år efter, at det pågældende stof er optaget på listen over prioriterede stoffer. Såfremt der seks år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden ikke er opnået enighed på fællesskabsplan, fastlægger medlemsstaterne for stofferne på den første liste over prioriterede stoffer miljøkvalitetskrav for alt overfladevand, der er berørt af udledninger af stofferne, samt kontrolforanstaltninger for de vigtigste kilder til udledningerne baseret på bl.a. overvejelse af alle tekniske reduktionsmuligheder. For stoffer, der efterfølgende optages på listen over prioriterede stoffer, træffer medlemsstaterne sådanne foranstaltninger fem år efter datoen for optagelse på listen, såfremt der ikke er opnået enighed på fællesskabsplan.

9. Kommissionen kan udarbejde strategier mod vandforurening forårsaget af alle andre forurenende stoffer eller grupper af forurenende stoffer, herunder enhver forurening, der opstår som følge af en ulykke.

10. Under udarbejdelsen af forslag i henhold til stk. 6 og 7 gennemgår Kommissionen også alle de direktiver, der er nævnt i bilag IX. Den foreslår inden fristen i stk. 8 en revision af kontrolforanstaltningerne i bilag IX for så vidt angår alle stofferne på listen over prioriterede stoffer og foreslår for så vidt angår alle andre stoffer passende foranstaltninger, herunder en eventuel ophævelse af kontrolforanstaltningerne i bilag IX.

Alle de kontrolforanstaltninger i bilag IX, som foreslås revideret, ophæves senest den dato, hvor disse revisioner træder i kraft.

11. Den i stk. 2 og 3 omhandlede liste over prioriterede stoffer, som Kommissionen foreslår, bliver bilag X til dette direktiv, når de er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet. Ved den i stk. 3 omhandlede revision af listen følges samme procedure.

Artikel 17

Strategier til forebyggelse af og kontrol med forurening af grundvand

1. Europa-Parlamentet og Rådet vedtager specifikke foranstaltninger til forebyggelse af og kontrol med grundvandsforurening. Sådanne foranstaltninger tager sigte på at opfylde målet om god kemisk tilstand for grundvand i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, litra b), og vedtages på forslag af Kommissionen, der forelægges inden to år efter dette direktivs ikrafttræden, i overensstemmelse med procedurerne i traktaten.

2. Når Kommissionen foreslår foranstaltninger, tager den hensyn til de analyser, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 5 og bilag II. Sådanne foranstaltninger foreslås tidligere, hvis der er data til rådighed, og omfatter:

a) kriterier for vurdering af god kemisk tilstand for grundvand i overensstemmelse med bilag II, punkt. 2.2, og bilag V, punkt. 2.3.2 og 2.4.5

b) kriterier for bestemmelse af en væsentlig og vedvarende opadgående tendens og for fastlæggelse af udgangspunktet for at vende tendensen, der skal anvendes i overensstemmelse med bilag V, punkt. 2.4.4.

3. Foranstaltninger, der er et resultat af anvendelsen af stk. 1, skal indgå i de indsatsprogrammer, der kræves i artikel 11.

4. Så længe der ikke er vedtaget kriterier i henhold til stk. 2 på fællesskabsplan, udarbejder medlemsstaterne passende kriterier senest fem år efter dette direktivs ikrafttræden.

5. Så længe der ikke er vedtaget kriterier i henhold til stk. 4 på nationalt plan, er udgangspunktet for at vende tendensen maksimalt 75 % af niveauet i de kvalitetsstandarder, der er fastlagt for grundvand i gældende Fællesskabslovgivning.

Artikel 18

Kommissionsrapport

1. Kommissionen offentliggør en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest 12 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden og derefter hvert sjette år og forelægger den for Europa-Parlamentet og for Rådet.

2. Rapporten skal omfatte følgende:

a) en redegørelse for situationen med hensyn til gennemførelsen af direktivet

b) en redegørelse for overfladevands og grundvands tilstand i Fællesskabet udarbejdet i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur

c) en samlet fremstilling af de vandområdeplaner, der er forelagt i overensstemmelse med artikel 15, med forslag til forbedringer af fremtidige planer

d) et resumé af reaktionerne på hver af de underretninger eller anbefalinger til Kommissionen, der er udarbejdet af medlemsstaterne i henhold til artikel 12

e) et resumé af eventuelle forslag, kontrolforanstaltninger og strategier fastlagt i henhold til artikel 16

f) et resumé af svarene på bemærkninger fremsat af Europa-Parlamentet og Rådet til tidligere rapporter om gennemførelsen.

3. Kommissionen offentliggør ligeledes en rapport om situationen med hensyn til gennemførelsen, der bygger på de sammenfattende rapporter, som medlemsstaterne forelægger i henhold til artikel 15, stk. 2, og forelægger den for Europa-Parlamentet og medlemsstaterne senest to år efter de i artikel 5 og 8 nævnte datoer.

4. Kommissionen offentliggør senest tre år efter offentliggørelsen af hver rapport i henhold til stk. 1 en statusrapport om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen, på grundlag af medlemsstaternes statusrapporter, jf. artikel 15, stk. 3. Denne rapport forelægges for Europa-Parlamentet og for Rådet.

5. Kommissionen indkalder, når det er hensigtsmæssigt i forhold til aflæggelsen af rapporter, de interesserede parter fra hver af medlemsstaterne til en konference om Fællesskabets vandpolitik med henblik på kommentering af Kommissionens rapporter om gennemførelsen og udveksling af erfaringer.

Deltagerne bør omfatte repræsentanter fra de kompetente myndigheder, Europa-Parlamentet, ikke-statslige organisationer, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer, forbrugerorganisationer, forskere og andre eksperter.

Artikel 19

Planer vedrørende fremtidige fællesskabsforanstaltninger

1. En gang om året forelægger Kommissionen til orientering det i artikel 21 omhandlede udvalg en vejledende oversigt over de foranstaltninger med indvirkning på lovgivningen på vandområdet, som den har til hensigt at foreslå i den nærmeste fremtid, herunder eventuelle foranstaltninger, som skyldes forslag, kontrolforanstaltninger og strategier fastlagt i henhold til artikel 16. Kommissionen forelægger første gang en sådan plan senest to år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden.

2. Kommissionen tager dette direktiv op til fornyet overvejelse senest 19 år efter datoen for dets ikrafttræden og foreslår eventuelle nødvendige ændringer af det.

Artikel 20

Tekniske tilpasninger af direktivet

1. Bilag I, bilag III og bilag V, punkt 1.3.6, kan tilpasses den videnskabelige og tekniske udvikling efter proceduren i artikel 21 under hensyn til den tidsplan for revision og ajourføring af vandområdeplanerne, der er nævnt i artikel 13. Kommissionen kan om nødvendigt vedtage retningslinjer for gennemførelsen af bilag II og V efter proceduren i artikel 21.

2. Med det formål at sende og behandle data, herunder statistiske og kartografiske data, kan der vedtages tekniske formater med henblik på stk. 1 efter proceduren i artikel 21.

Artikel 21

Forskriftsudvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg, i det følgende benævnt "udvalget".

2. Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Fristen i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 22

Ophævelser og overgangsbestemmelser

1. Følgende retsakter ophæves syv år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden:

- Rådets direktiv 75/440/EØF af 16. juni 1975 om kvalitetskrav til overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne(25)

- Rådets beslutning 77/795/EØF af 12. december 1997 om indførelse af en fælles procedure for udveksling af oplysninger vedrørende kvaliteten af fersk overfladevand i Fællesskabet(26)

- Rådets direktiv 79/869/EØF af 9. oktober 1979 om målemetoder og hyppighed for prøveudtagning og analyse af overfladevand, som anvendes til fremstilling af drikkevand i medlemsstaterne(27).

2. Følgende retsakter ophæves 13 år efter datoen for dette direktivs ikrafttræden:

- Rådets direktiv 78/659/EØF af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri(28)

- Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande(29)

- Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer, og

- direktiv 76/464/EØF, bortset fra artikel 6, der ophæves med virkning fra dette direktivs ikrafttræden.

3. Følgende overgangsbestemmelser gælder for direktiv 76/464/EØF:

a) listen over prioriterede stoffer, der vedtages i henhold til artikel 16 i nærværende direktiv, træder i stedet for listen over prioriterede stoffer i Kommissionens meddelelse til Rådet af 22. juni 1982

b) med henblik på artikel 7 i direktiv 76/464/EØF kan medlemsstaterne anvende de principper for identifikation af henholdsvis forureningsproblemer og de stoffer, der forårsager dem, for opstilling af kvalitetskrav og for vedtagelse af foranstaltninger, der er fastlagt i nærværende direktiv.

4. Miljømålene i artikel 4 og miljøkvalitetskravene fastlagt i bilag IX og i medfør af artikel 16, stk. 7, og af medlemsstaterne efter bilag V for stoffer, der ikke findes på listen over prioriterede stoffer, og efter artikel 16, stk. 8, for prioriterede stoffer, for hvilke der ikke er fastsat fællesskabskrav, betragtes som miljøkvalitetskrav ved anvendelsen af artikel 2, nr. 7), og artikel 10 i direktiv 96/61/EF.

5. Et stof på listen over prioriterede stoffer vedtaget i medfør af artikel 16, som ikke er medtaget i bilag VIII til dette direktiv eller i bilag III til direktiv 96/61/EF, tilføjes i disse bilag.

6. For overfladevandområder skal de miljømål, der fastsættes i den første vandområdeplan, der kræves ifølge dette direktiv, som et minimum indebære kvalitetskrav, der er mindst lige så strenge som dem, der kræves ved gennemførelsen af direktiv 76/464/EØF.

Artikel 23

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af de nationale bestemmelser, som vedtages i henhold til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

Artikel 24

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 22. december 2003. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse foranstaltninger skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 25

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 26

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 23. oktober 2000.

På Europa-Parlamentets vegne

N. Fontaine

Formand

På Rådets vegne

J. Glavany

Formand

(1) EFT C 184 af 17.6.1997, s. 20,

EFT C 16 af 20.1.1998, s. 14 og

EFT C 108 af 7.4.1998, s. 94.

(2) EFT C 355 af 21.11.1997, s. 83.

(3) EFT C 180 af 11.6.1998, s. 38.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 11.2.1999 (EFT C 150 af 28.5.1999, s. 419), bekræftet den 16.9.1999, Rådets fælles holdning af 22.10.1999 (EFT C 343 af 30.11.1999, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 16.2.2000 (endnu ikke offentliggjort i EFT). Europa-Parlamentets afgørelse af 7.9.2000 og Rådets afgørelse af 14.9.2000.

(5) EFT C 209 af 9.8.1988, s. 3.

(6) EFT C 59 af 6.3.1992, s. 2.

(7) EFT C 49 af 28.2.1995, s. 1.

(8) EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

(9) EFT C 355 af 25.11.1996, s. 1.

(10) EFT C 281 af 26.9.1996, s. 3.

(11) EFT L 73 af 16.3.1994, s. 19.

(12) EFT L 104 af 3.4.1998, s. 1.

(13) EFT L 240 af 19.9.1977, s. 1.

(14) EFT L 67 af 12.3.1983, s. 1.

(15) EFT L 186 af 5.8.1995, s. 42.

(16) EFT L 229 af 30.8.1980, s. 11. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/83/EF (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 32).

(17) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(18) EFT L 129 af 18.5.1976, s. 23. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

(19) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26.

(20) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Direktivet er ændret ved Kommissionens direktiv 98/15/EF (EFT L 67 af 7.3.1998, s. 29).

(21) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

(22) EFT L 84 af 5.4.1993, s. 1.

(23) EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/47/EF (EFT L 191 af 7.7.1998, s. 50).

(24) EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1.

(25) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 26. Direktivet er senest ændret ved direktiv 91/692/EØF.

(26) EFT L 334 af 24.12.1977, s. 29. Beslutningen er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(27) EFT L 271 af 29.10.1979, s. 44. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(28) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(29) EFT L 281 af 10.11.1979, s. 47. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF.

BILAG I

OPLYSNINGER TIL BRUG FOR LISTEN OVER ANSVARLIGE MYNDIGHEDER

Ifølge direktivets artikel 3, stk. 8, meddeler medlemsstaterne følgende oplysninger om alle ansvarlige myndigheder i hvert af deres vandområdedistrikter samt i den del af hvert internationalt vandområdedistrikt, der ligger inden for deres område.

i) Den ansvarlige myndigheds navn og adresse - navn og adresse på den myndighed, der er fastlagt i medfør af direktivets artikel 3, stk. 2.

ii) Vandområdedistriktets geografiske dækning - navnene på de vigtigste vandløb i vandområdedistriktet sammen med en nøjagtig beskrivelse af vandområdedistriktets grænser. Disse oplysninger bør så vidt muligt være tilgængelige med henblik på indførelse i det geografiske informationssystem (GIS) og/eller Kommissionens geografiske informationssystem (GISCO).

iii) Den ansvarlige myndigheds juridiske status - en beskrivelse af den ansvarlige myndigheds juridiske status og, hvis det er relevant, et resumé eller en kopi af dens vedtægter, oprettelsesakt eller lignende juridiske dokument.

iv) Ansvar - en beskrivelse af hver ansvarlig myndigheds juridiske og administrative ansvar og dens rolle i hvert vandområdedistrikt.

v) Medlemskab - hvor den ansvarlige myndighed fungerer som et koordineringsorgan for andre ansvarlige myndigheder, kræves der en liste over disse organer sammen med et resumé over de institutionelle forhold, der er oprettet for at sikre koordinering.

vi) Internationale forhold - hvor et vandområdedistrikt dækker mere end én medlemsstats territorium eller omfatter et tredjelands territorium, skal der udarbejdes et resumé over de institutionelle forhold, der er oprettet for at sikre koordinering.

BILAG II

1. OVERFLADEVAND

1.1. Karakterisering af typer af overfladevandområder

Medlemsstaterne angiver overfladevandområders beliggenhed og grænser og foretager en første karakterisering af sådanne vandområder efter nedenstående fremgangsmåde. Medlemsstaterne kan gruppere overfladevandområder med henblik på denne første karakterisering.

i) Overfladevandområder i vandområdedistriktet karakteriseres enten som en af følgende kategorier overfladevand: vandløb, søer, overgangsvande eller kystvande, eller som kunstige overfladevandområder eller stærkt modificerede overfladevandområder.

ii) For hver kategori overfladevand opdeles de relevante overfladevandområder i vandområdedistriktet efter type. Typerne er de vandområder, der defineres ved brug af enten system A eller system B som beskrevet i punkt 1.2.

iii) Benyttes system A, henføres overfladevandområderne i vandområdedistriktet først til de relevante økoregioner i overensstemmelse med de geografiske områder, som anført i punkt 1.2 og vist på det relevante kort i bilag XI. Overfladevandområderne i hver økoregion opdeles derefter i typer af vandområder efter deskriptorerne i system A's tabeller.

iv) Benyttes system B, skal medlemsstaterne mindst præstere samme opdelingsgrad, som de ville have opnået med system A. Det vil sige, at overfladevandområderne i vandområdedistriktet opdeles i typer ved brug af værdierne for de obligatoriske deskriptorer og for sådanne fakultative deskriptorer eller kombinationer af deskriptorer, som er nødvendige for at sikre, at typespecifikke biologiske referenceforhold kan afledes med den fornødne pålidelighed.

v) Kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområder opdeles efter deskriptorerne for den overfladevandområdekategori, der mest ligner det pågældende stærkt modificerede eller kunstige vandområde.

vi) Medlemsstaterne forelægger Kommissionen et eller flere kort (i GIS-format), der viser typernes geografiske beliggenhed svarende til den opdelingsgrad, der kræves under system A.

1.2. Økoregioner og typer af overfladevandområder

1.2.1. Vandløb

System A

>TABELPOSITION>

System B

>TABELPOSITION>

1.2.2. Søer

System A

>TABELPOSITION>

System B

>TABELPOSITION>

1.2.3. Overgangsvande

System A

>TABELPOSITION>

System B

>TABELPOSITION>

1.2.4. Kystvande

System A

>TABELPOSITION>

System B

>TABELPOSITION>

1.3. Fastlæggelse af typespecifikke referenceforhold for typer af overfladevandområder

i) For hver type overfladevandområde, der karakteriseres i overensstemmelse med punkt 1.1, fastlægges der typespecifikke hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold svarende til værdierne for de i bilag V, punkt 1.1, anførte hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag V, punkt 1.2. Der fastlægges typespecifikke biologiske referenceforhold svarende til værdierne for de i bilag V, punkt 1.1, anførte biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde ved høj økologisk tilstand som defineret i den relevante tabel i bilag V, punkt 1.2.

ii) Når de fremgangsmåder, der er beskrevet i dette punkt, anvendes på stærkt modificerede eller kunstige overfladevandområder, skal henvisninger til høj økologisk tilstand forstås som henvisninger til maksimalt økologisk potentiale som defineret i bilag V, punkt 1.2.5. Værdierne for et vandområdes maksimale økologiske potentiale revideres hvert sjette år.

iii) Typespecifikke forhold for så vidt angår nr. i) og ii) og typespecifikke biologiske referenceforhold kan enten bygge på rumlige forhold eller på modeller, eller de kan beregnes ud fra en kombination af disse metoder. Når disse metoder ikke kan bruges, kan medlemsstaterne benytte ekspertskøn til at fastlægge sådanne forhold. Ved definitionen af høj økologisk tilstand med hensyn til koncentrationen af bestemte syntetiske forurenende stoffer er detektionsgrænsen den, der kan fastlægges ved hjælp af den tilgængelige teknologi på det tidspunkt, hvor de typespecifikke forhold skal fastlægges.

iv) For typespecifikke biologiske referenceforhold, der bygger på rumlige forhold, opretter medlemsstaterne et referencenet for hver type overfladevand. Nettet skal indeholde tilstrækkeligt mange referencesteder af høj tilstand til, at værdierne for referenceforholdene opnår tilstrækkelig troværdighed i betragtning af variabiliteten af de værdier for kvalitetselementerne, der modsvarer høj tilstand for den pågældende type overfladevand, og under hensyn til de modelleringsteknikker, der skal anvendes i henhold til nr. v.

v) Modelbaserede typespecifikke biologiske referenceforhold kan beregnes ved brug af enten prognosemodeller eller tilbageskrivningsmetoder. Metoderne skal omfatte brug af historiske, palæologiske og andre tilgængelige data, og de skal sikre, at værdierne for referenceforholdene er tilstrækkelig troværdige til, at det sikres, at de således beregnede forhold er indbyrdes forenelige og gyldige for hver type overfladevand.

vi) Når det ikke er muligt at fastlægge pålidelige typespecifikke referenceforhold for et kvalitetselement i en type overfladevandområde på grund af elementets høje naturlige variabilitet, som ikke kun skyldes sæsonmæssige variationer, kan det pågældende element udelades ved vurderingen af den økologiske tilstand for den pågældende type overfladevand. Under sådanne omstændigheder anfører medlemsstaterne grundene til denne udeladelse i vandområdeplanen.

1.4. Identifikation af belastninger

Medlemsstaterne indsamler og opbevarer oplysninger om type og omfang af de signifikante menneskeskabte belastninger, som overfladevandområderne i hvert vandområdedistrikt vil kunne blive udsat for; oplysningerne skal navnlig omfatte:

Vurdering og identifikation af signifikant punktkildeforurening, navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII, fra by-, industri- og landbrugsanlæg og andre anlæg og aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger, der er indsamlet i medfør af:

i) artikel 15 og 17 i direktiv 91/271/EØF

ii) artikel 9 og 15 i direktiv 96/61/EF(1)

og med henblik på den første vandområdeplan:

iii) artikel 11 i Rådets direktiv 76/464/EØF og

iv) Rådets direktiv 75/440/EØF, 76/160/EØF(2), 78/659/EØF og 79/923/EØF(3).

Vurdering og identifikation af signifikant forurening fra diffuse kilder navnlig med stoffer nævnt i bilag VIII, fra by-, industri-, landbrugsanlæg og andre anlæg eller aktiviteter, baseret bl.a. på oplysninger, der er indsamlet i medfør af:

i) artikel 3, 5 og 6 i direktiv 91/676/EØF(4)

ii) artikel 7 og 17 i direktiv 91/414/EØF

iii) direktiv 98/8/EF

og med henblik på den første vandområdeplan:

iv) direktiv 75/440/EØF, 76/160/EØF, 76/464/EØF, 78/659/EØF og 79/923/EØF.

Vurdering og identifikation af signifikant indvinding af vand til by-, industri- og landbrugsformål og andre formål, herunder sæsonmæssige variationer og årlig efterspørgsel samt vandtab i forsyningsnettene.

Vurdering og identifikation af virkningerne af betydende regulering af vandføring, herunder vandoverførsel og omledning, på strømningskarakteristika og vandbalance som helhed.

Identifikation af signifikante morfologiske forandringer af vandområder.

Vurdering og identifikation af andre signifikante menneskeskabte påvirkninger af overfladevands tilstand.

Vurdering af arealanvendelsesmønstre, herunder identifikation af de vigtigste by-, industri- og landbrugsarealer og, hvor det er relevant, fiskeri og skove.

1.5. Vurdering af miljøvirkninger

Medlemsstaterne vurderer, hvor påvirkelig overfladevandområdernes tilstand er over for de ovenfor anførte belastninger.

Medlemsstaterne udnytter de ovennævnte indsamlede oplysninger og alle andre relevante oplysninger, herunder eksisterende miljøovervågningsdata, til at vurdere sandsynligheden for, at overfladevandområder i vandområdedistriktet ikke kan opfylde de miljømål, der er fastsat for vandområderne i medfør af artikel 4. Medlemsstaterne kan benytte modelleringsmetoder som støtte for en sådan vurdering.

Vandområder, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene, skal, hvor det er relevant, karakteriseres yderligere for at optimere udformningen af både de overvågningsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 8, og de indsatsprogrammer, der skal iværksættes i henhold til direktivets artikel 11.

2. GRUNDVAND

2.1. Første karakterisering

Medlemsstaterne foretager en første karakterisering af alt grundvand for at vurdere dets anvendelse og risikoen for, at det ikke opfylder målene for alle grundvandsforekomster i henhold til direktivets artikel 4. Med henblik på denne første karakterisering kan medlemsstaterne samle grundvandsforekomster i grupper. I denne analyse kan der anvendes bestående hydrologiske, geologiske og pedologiske data og data om arealanvendelse, udledning, indvinding og andet, men følgende skal kortlægges:

- grundvandsforekomstens eller -forekomsternes beliggenhed og grænser

- den belastning, som grundvandsforekomsten eller -forekomsterne sandsynligvis vil blive udsat for fra bl.a.:

- diffuse forureningskilder

- punktforureningskilder

- indvinding

- kunstig infiltration

- karakteren af de overliggende lag i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten får tilført vand

- de grundvandsforekomster, for hvilke der er direkte afhængige overfladevandøkosystemer eller terrestriske økosystemer.

2.2. Yderligere karakterisering

Efter den første karakterisering foretager medlemsstaterne en yderligere karakterisering af de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, der anses for at være truet, således at risikoens omfang kan vurderes mere præcist, og det bliver muligt at identificere de foranstaltninger, der skal træffes i henhold til direktivets artikel 11. Denne karakterisering skal således omfatte relevante oplysninger om den menneskelige aktivitets indvirkning og, hvor det er relevant, oplysninger om:

- grundvandsforekomstens geologiske karakteristika, herunder geologiske enheders omfang og type

- grundvandsforekomstens hydrogeologiske karakteristika, herunder hydraulisk ledningsevne, porøsitet og magasintype

- karakteristika ved overfladeaflejringer og jord i det grundvandsdannende område, hvorfra grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder deres tykkelse, porøsitet, hydrauliske ledningsevne og grundvandsbeskyttende egenskaber

- lagdelingsegenskaber hos grundvandet i grundvandsmagasinet

- en oversigt over tilknyttede overfladesystemer, herunder terrestriske økosystemer og overfladevandområder, som grundvandsforekomsten er dynamisk forbundet med

- skøn over retninger og omfang af vandudvekslingen mellem grundvandsforekomsten og de tilknyttede overfladesystemer, og

- tilstrækkelige data til beregning af den årlige gennemsnitlige grundvandsdannelse på langt sigt

- karakterisering af grundvandets kemiske sammensætning, herunder specifikation af bidrag fra menneskelige aktiviteter. Medlemsstaterne kan bruge typologier for grundvandskarakterisering, når de fastlægger de naturlige baggrundsniveauer for disse grundvandsforekomster.

2.3. Vurdering af menneskelige aktiviteters virkninger på grundvandet

For grundvand, der krydser grænsen mellem to eller flere medlemsstater, eller som på baggrund af den oprindelige karakterisering, der er foretaget i overensstemmelse med punkt 2.1, anses for eventuelt ikke at kunne opfylde de mål, der er fastsat for hver enkelt forekomst, jf. direktivets artikel 4, indsamles og opbevares følgende oplysninger, hvor det er relevant, for hver enkelt grundvandsforekomst:

a) beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, der anvendes til indvinding af vand, med undtagelse af

- vandindvindinger på gennemsnitligt under 10 m3 pr. dag, eller

- drikkevandsindvindinger på gennemsnitligt under 10 m3 pr. dag, eller som forsyner under 50 personer

b) den årlige, gennemsnitlige indvinding fra disse steder

c) den kemiske sammensætning af det vand, der indvindes af grundvandsforekomsten

d) beliggenheden af de steder i grundvandsforekomsten, hvortil vand udledes direkte

e) udledningens omfang disse steder

f) den kemiske sammensætning af udledningerne til grundvandsforekomsten og

g) arealanvendelsen i det eller de afstrømningsområder, fra hvilke grundvandsforekomsten tilføres vand, herunder forurenende belastninger og menneskeskabte ændringer af tilførselskarakteristika, f.eks. afledning af regnvand og afstrømning som følge af befæstning af arealer, kunstig infiltration, opdæmning eller dræning.

2.4. Vurdering af virkningerne af ændringer i grundvandsstanden

Medlemsstaterne identificerer desuden de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, bl.a. på baggrund af overvejelser over virkningerne af forekomstens tilstand for:

i) overfladevand og tilhørende terrestriske økosystemer

ii) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse samt dræning

iii) menneskelig udvikling.

2.5. Vurdering af virkningerne af forurening på grundvandskvaliteten

Medlemsstaterne identificerer de grundvandsforekomster, for hvilke der skal fastsættes mindre strenge mål i henhold til direktivets artikel 4, stk. 5, hvor grundvandet, som følge af virkningen af menneskelige aktiviteter, som fastlagt i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, er så forurenet, at det ikke er gennemførligt eller uforholdsmæssigt dyrt at opnå god kemisk tilstand for grundvand.

(1) EFT L 135 af 30.5.1991, s. 40. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/15/EF (EFT L 67 af 7.3.1998, s. 29).

(2) EFT L 31 af 5.2.1976, s. 1. Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(3) EFT L 281 af 10.11.1979, s. 47. Direktivet er ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

(4) EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1.

BILAG III

ØKONOMISK ANALYSE

Den økonomiske analyse skal indeholde tilstrækkelige oplysninger i tilstrækkelig detaljeringsgrad (under hensyntagen til omkostningerne ved at indsamle de relevante data) til, at der kan foretages:

a) de relevante beregninger, som er nødvendige for i overensstemmelse med direktivets artikel 9 at tage hensyn til princippet om omkostningsdækning ved forsyningspligtydelser, under hensyntagen til langsigtede prognoser for udbud og efterspørgsel efter vand i vandområdedistriktet og, om fornødent:

- overslag over mængder, priser og omkostninger ved forsyningspligtydelser, og

- overslag over relevante investeringer, herunder prognoser for sådanne investeringer

b) skøn over, hvilken kombination af foranstaltninger vedrørende vandanvendelser der er den mest omkostningseffektive og kan medtages i indsatsprogrammet i henhold til direktivets artikel 11, med udgangspunkt i skøn over de potentielle omkostninger ved sådanne foranstaltninger.

BILAG IV

BESKYTTEDE OMRÅDER

1. Det register over beskyttede områder, der kræves i henhold til direktivets artikel 6, skal omfatte følgende typer beskyttede områder:

i) områder, der er udpeget til indvinding af drikkevand i medfør af direktivets artikel 7

ii) områder, der er udpeget til beskyttelse af økonomisk vigtige akvatiske arter

iii) vandområder, der er udpeget til rekreative formål, herunder områder udpeget som badevandsområder i henhold til direktiv 76/160/EØF

iv) næringsstoffølsomme områder, herunder områder, der er udpeget som sårbare områder i medfør af direktiv 91/676/EØF, og områder, der er udpeget som sårbare i medfør af direktiv 91/271/EØF, og

v) områder, der er udpeget til beskyttelse af levesteder eller arter, hvor opretholdelse eller forbedring af vandets tilstand er en vigtig faktor i deres beskyttelse, herunder de relevante Natura 2000-lokaliteter, der er udpeget efter direktiv 92/43/EØF(1) og direktiv 79/409/EØF(2).

2. Resuméet af det register, der kræves som led i vandområdeplanen, skal omfatte kort, der angiver beliggenheden af hvert beskyttet område, og en beskrivelse af Fællesskabets, nationale og lokale retsakter, som ligger til grund for deres udpegelse.

(1) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/62/EF (EFT L 305 af 8.11.1997, s. 42).

(2) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/49/EF (EFT L 223 af 13.8.1997, s. 9).

BILAG V

>TABELPOSITION>

1. TILSTAND FOR OVERFLADEVAND

1.1. Kvalitetselementer til klassifikation af økologisk tilstand

1.1.1. Vandløb

Biologiske elementer

Den akvatiske floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Hydrologisk regime

vandstrømningens volumen og dynamik

forbindelse til grundvandsforekomster

Vandløbets kontinuitet

Morfologiske forhold

variation i vandløbets dybde og bredde

bundforhold (struktur og substrat)

bredzonens struktur

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Forsuringstilstand

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.1.2. Søer

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunaens sammensætning, tæthed og aldersstruktur

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Hydrologisk regime

vandstrømningens volumen og dynamik

opholdstid

forbindelse til grundvandsforekomster

Morfologiske forhold

variation i søens dybde

volumen og bundforhold (struktur og substrat)

søbreddens struktur

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Forsuringstilstand

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.1.3. Overgangsvande

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Fiskefaunaens sammensætning og tæthed

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Morfologiske forhold

dybdevariation

volumen og bundforhold (struktur og substrat)

tidevandszonens struktur

Tidevandsregime

ferskvandsstrømning

bølgeeksponering

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.1.4. Kystvande

Biologiske elementer

Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse

Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed

Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed

Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Morfologiske forhold

dybdevariation

bundforhold (struktur og substrat)

tidevandszonens struktur

Tidevandsregime

de dominerende strømmes retning

bølgeeksponering

Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter de biologiske elementer

Generelt

Sigtdybde

Termiske forhold

Iltforhold

Salinitet

Næringsstofforhold

Specifikke forurenende stoffer

Forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet

Forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet

1.1.5. Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder

I forbindelse med kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder anvendes kvalitetselementerne for den af de fire naturlige kategorier af overfladevand, der ligner det pågældende kunstige eller stærkt modificerede overfladevandområde mest.

1.2. Normgivende definitioner af klassifikationer af økologisk tilstand

Tabel 1.2. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande og kystvande

>TABELPOSITION>

Vandområder, der har en tilstand under moderat, klassificeres som ringe eller dårlige:

Vandområder, der viser tegn på større ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori de relevante biologiske samfund afviger væsentligt fra, hvad der normalt gælder for den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, klassificeres som ringe.

Vandområder, der viser tegn på alvorlige ændringer i værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde, og hvori store dele af de relevante biologiske samfund, der normalt karakteriserer den pågældende type overfladevandområde under uberørte forhold, ikke forekommer, klassificeres som dårlige.

1.2.1. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i vandløb

Biologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Hydromorfologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Fysisk-kemiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

1.2.2. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i søer

Biologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Hydromorfologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Fysisk-kemiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

1.2.3. Definitioner af høj, god og moderat miljøtilstand i overgangsvande

Biologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Hydromorfologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Fysisk-kemiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

1.2.4. Definitioner af høj, god og moderat økologisk tilstand i kystvande

Biologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Hydromorfologiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

Fysisk-kemiske kvalitetselementer

>TABELPOSITION>

1.2.5. Definitioner af maksimalt, godt og moderat økologisk potentiale for stærkt modificerede eller kunstige vandområder

>TABELPOSITION>

1.2.6. Procedure for medlemsstaternes fastsættelse af kemiske kvalitetskrav

Når medlemsstaterne beregner miljøkvalitetskrav for de forurenende stoffer, der er nævnt i punkt 1-9 i bilag VIII, med henblik på beskyttelse af den akvatiske biota, handler de i overensstemmelse med følgende bestemmelser. Der kan fastsættes krav for vand, sedimenter eller biota.

Overalt, hvor det er muligt, skal der indhentes data for såvel akut som kronisk toksicitet for de af nedenstående taxa, der er relevante for den pågældende type vand, samt for andre akvatiske taxa, hvorom der foreligger data. "Grundsættet" af taxa er:

- Alger og/eller makrofyter

- Dafnier eller organismer, der er repræsentative for saltvand

- Fisk.

Fastsættelse af miljøkvalitetskrav

Følgende procedure finder anvendelse ved fastsættelse af den maksimale årlige gennemsnitskoncentration:

i) Medlemsstaterne fastsætter passende sikkerhedsfaktorer i hvert tilfælde i overensstemmelse med arten og kvaliteten af de foreliggende data og den vejledning, der findes i punkt 3.3.1 i del II af den tekniske vejledning til Kommissionens direktiv 93/67/EØF om risikovurdering af nye anmeldte stoffer og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 om risikovurdering af eksisterende stoffer, og de sikkerhedsfaktorer, som er anført i nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

ii) Når der foreligger data om persistens og bioakkumulering, skal de indgå i beregningen af miljøkvalitetskravenes endelige værdi.

iii) De således beregnede krav bør sammenlignes med foreliggende resultater fra feltstudier. Findes der anomalier, skal beregningen revideres, for at der kan beregnes en mere præcis sikkerhedsfaktor.

iv) De beregnede krav underkastes "peer review" og offentlig høring, bl.a. for at der kan beregnes en mere præcis sikkerhedsfaktor.

1.3. Overvågning af overfladevands økologiske og kemiske tilstand

Overvågningsnettet for overfladevand oprettes i overensstemmelse med kravene i artikel 8. Overvågningsnettet udformes på en sådan måde, at det giver et sammenhængende og generelt overblik over den økologiske og kemiske tilstand inden for hvert vandløbsopland og giver mulighed for klassificering af vandområderne i fem klasser i overensstemmelse med de normgivende definitioner i punkt 1.2. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser overvågningsnettet for overfladevand i vandområdeplanen.

På grundlag af den karakterisering og vurdering af miljøvirkninger, der foretages i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver periode, for hvilken der gælder en vandområdeplan, et kontrolovervågningsprogram og et operationelt overvågningsprogram. Medlemsstaterne kan også i nogle tilfælde have behov for at udarbejde undersøgelsesovervågningsprogrammer.

Medlemsstaterne overvåger parametre, der er indikatorer for tilstand for alle relevante kvalitetselementer. Ved udvælgelsen af parametre for biologiske kvalitetselementer identificerer medlemsstaterne det passende taksonomiske niveau, der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig pålidelighed og præcision i klassificeringen af kvalitetselementerne. Planen indeholder skøn over pålideligheden og præcisionen af overvågningsprogrammernes resultater.

1.3.1. Udformning af kontrolovervågning

Mål

Medlemsstaterne udarbejder kontrolovervågningsprogrammer, der skal levere information med henblik på:

- supplering og validering af proceduren for vurdering af miljøvirkninger beskrevet i bilag II

- en effektiv udformning af fremtidige overvågningsprogrammer

- vurdering af langtidsændringer i de naturlige forhold, og

- vurdering af langtidsændringer som følge af omfattende menneskelig aktivitet.

Resultaterne af denne overvågning gennemgås og anvendes sammen med miljøvurderingsproceduren beskrevet i bilag II til at fastsætte krav til overvågningsprogrammer i de foreliggende og efterfølgende vandområdeplaner.

Udvælgelse af overvågningspunkter

Kontrolovervågningen udføres på så mange overfladevandområder, at der kan gives en vurdering af den generelle tilstand for overfladevande inden for hvert vandløbsopland eller delopland i vandområdedistriktet. Ved udvælgelsen af disse vandområder påser medlemsstaterne, hvor det er relevant, at overvågningen foretages på punkter:

- hvor vandføringen er signifikant inden for vandområdedistriktet som helhed, herunder punkter på store vandløb, hvor afstrømningsområdet er på mere end 2500 km2

- hvor vandvoluminet er signifikant inden for vandområdedistriktet, herunder store søer og reservoirer

- hvor betydelige vandområder krydser en medlemsstats grænse

- på steder, der er udpeget i henhold til beslutning 77/795/EØF om udveksling af oplysninger, og

på sådanne andre steder, hvor det er nødvendigt for at kunne vurdere, hvor stor en forureningsbelastning der føres over medlemsstaters grænser, og hvor stor en mængde, der føres ud i havmiljøet.

Udvælgelse af kvalitetselementer

Kontrolovervågningen udføres for hvert overvågningssted for en periode på et år i den periode, der er omfattet af vandområdeplanen, for:

- parametre, der er indikatorer for alle biologiske kvalitetselementer

- parametre, der er indikatorer for alle hydromorfologiske kvalitetselementer

- parametre, der er indikatorer for alle generelle fysisk-kemiske kvalitetselementer

- en liste over prioriterede forurenende stoffer, der udledes i vandløbsoplandet eller deloplandet, og

- andre forurenende stoffer, der udledes i signifikante mængder i vandløbsoplandet eller deloplandet

medmindre den forudgående kontrolovervågning har vist, at det pågældende vandområde har nået en god tilstand, og undersøgelsen af påvirkninger fra menneskelig aktivitet i henhold til bilag II ikke har vist tegn på, at påvirkningerne af området er ændret. I sådanne tilfælde foretages kontrolovervågning én gang for hver tredje vandområdeplan.

1.3.2. Udformning af operationel overvågning

Den operationelle overvågning foretages med henblik på:

- at fastslå tilstanden for de vandområder, der anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål, og

- at vurdere tilstandsændringer for disse vandområder som følge af indsatsprogrammerne.

Programmet kan ændres i løbet af perioden for vandområdeplanen på grundlag af informationer, der modtages i forbindelse med kravene i bilag II eller dette bilag, navnlig med henblik på at muliggøre en nedbringelse af frekvensen, hvis det viser sig, at den pågældende miljøvirkning ikke er signifikant, eller hvis den pågældende belastning er fjernet.

Udvælgelse af overvågningssteder

Den operationelle overvågning udføres for alle vandområder, der på grundlag af miljøvurderingen i henhold til bilag II eller kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål i henhold til direktivets artikel 4, samt for vandområder, i hvilke der udledes stoffer fra listen over prioriterede stoffer. Overvågningspunkterne udvælges for de prioriterede stoffer som specificeret i den lovgivning, der indeholder de relevante miljøkvalitetskrav. I alle andre tilfælde, herunder i forbindelse med prioriterede stoffer, når der ikke findes nogen specifik vejledning i lovgivningen, udvælges overvågningspunkterne således:

- for vandområder, der er i fare som følge af signifikante punktkildebelastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for hvert vandområde, at det er muligt at vurdere omfang og konsekvenser af punktkildebelastningerne. Når et vandområde er genstand for en række punktkildebelastninger, kan overvågningspunkterne udvælges på en sådan måde, at omfang og konsekvenser af disse belastninger vurderes som en helhed

- for vandområder, der er i fare som følge af signifikante diffuse belastninger, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne foretages på en sådan måde, at de er repræsentative for de relative risici for de diffuse belastningers forekomst og for de relative risici for manglende opnåelse af en god tilstand for overfladevand

- for vandområder, der er i fare som følge af en signifikant hydromorfologisk belastning, skal der være så mange overvågningspunkter inden for udvalgte vandområder, at det er muligt at vurdere de diffuse belastningers omfang og konsekvenser. Udvælgelsen af vandområderne skal være karakteristisk for den generelle påvirkning fra den hydromorfologiske belastning, som alle vandområderne er udsat for.

Udvælgelse af kvalitetselementer

For at vurdere omfanget af den belastning, overfladevandområderne er udsat for, overvåger medlemsstaterne de kvalitetselementer, der er indikatorer for de belastninger, vandområdet eller vandområderne er udsat for. For at vurdere konsekvenserne af disse belastninger, overvåger medlemsstaterne alt efter relevans:

- parametre, der er indikatorer for det eller de biologiske kvalitetselementer, der er mest følsomme for de belastninger, vandområderne er udsat for

- alle stoffer på listen over prioriterede stoffer, der udledes, og andre forurenende stoffer, der udledes i signifikante mængder

- parametre, der er indikatorer for det hydromorfologiske kvalitetselement, der er mest følsomt over for den identificerede belastning.

1.3.3. Udformning af undersøgelsesovervågning

Mål

Undersøgelsesovervågning udføres:

- når årsagen til eventuelle overskridelser er ukendt

- når kontrolovervågningen viser, at de mål, der er fastsat for et vandområde i henhold til direktivets artikel 4, sandsynligvis ikke kan opfyldes, og der ikke allerede er etableret operationel overvågning med henblik på at finde årsagerne til, at et eller flere vandområder ikke opfylder miljømålene, eller

- for at fastslå et forureningsuhelds omfang og konsekvenser

og skal være grundlag for udarbejdelse af et indsatsprogram til opfyldelse af miljømålene samt af specifikke foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe virkningerne af et forureningsuheld.

1.3.4. Overvågningsfrekvens

I kontrolovervågningsperioden gælder de frekvenser, der er anført nedenfor, for overvågningsparametre, der er indikatorer for fysisk-kemiske kvalitetselementer, medmindre større intervaller er berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger. For biologiske eller hydromorfologiske kvalitetselementer foretages overvågningen mindst én gang i kontrolovervågningsperioden.

Operationel overvågning: frekvensen af den overvågning, der er nødvendig for alle parametre, fastsættes af medlemsstaterne på en sådan måde, at der fremkommer tilstrækkelig mange data til en pålidelig vurdering af det relevante kvalitetselements tilstand. Som en retningslinje bør overvågningen finde sted med intervaller, der ikke er længere end dem, der er angivet i oversigten nedenfor, medmindre større intervaller vil være berettigede på grundlag af teknisk viden og ekspertvurderinger.

Frekvenserne vælges på en sådan måde, at der opnås et acceptabelt pålideligheds- og præcisionsniveau. Vandområdeplanen skal indeholde skøn over det pålideligheds- og præcisionsniveau, der er opnået i overvågningssystemet.

Der vælges overvågningsfrekvenser, der tager hensyn til variabiliteten i parametre, der er et resultat af både naturlige og menneskelige forhold. De tidspunkter, hvorpå overvågningen foretages, udvælges på en sådan måde, at årstidsvariationernes virkning på resultaterne minimeres, og det sikres, at resultaterne afspejler ændringer i vandområdet, der skyldes ændringer som følge af menneskelige belastninger. Supplerende overvågning på forskellige årstider inden for samme år foretages om nødvendigt for at opfylde dette mål.

>TABELPOSITION>

1.3.5. Supplerende overvågningskrav for beskyttede områder

Ovennævnte overvågningsprogrammer suppleres med henblik på opfyldelse af følgende krav:

Drikkevandsindvindingssteder

Overfladevandområder udpeget i henhold til direktivets artikel 7 (drikkevandsindvinding), hvorfra der gennemsnitligt frembringes mere end 100 m3 om dagen, udpeges som overvågningssteder og underkastes supplerende overvågning i det omfang, det er nødvendigt for at opfylde kravene i nævnte artikel. Sådanne vandområder overvåges for alle prioriterede stoffer, der udledes, og alle andre stoffer udledt i signifikante mængder, der kan være af betydning for vandområdets tilstand, og som kontrolleres i henhold til bestemmelserne i drikkevandsdirektivet. Overvågningen udføres med de frekvenser, der er angivet nedenfor:

>TABELPOSITION>

Habitat- og artsbeskyttelsesområder

Vandområder, der udgør sådanne områder, omfattes af ovennævnte operationelle overvågningsprogram, hvis de på grundlag af miljøvurderingen og kontrolovervågningen anses for ikke at kunne opfylde miljømålene i henhold til direktivets artikel 4. Overvågningen udføres med henblik på at vurdere omfang og virkninger af alle relevante signifikante belastninger af disse vandområder og om nødvendigt for at vurdere ændringer i vandområdernes tilstand som følge af indsatsprogrammerne. Overvågningen skal fortsætte, indtil områderne opfylder de vandrelaterede krav i den lovgivning, i henhold til hvilken de er udpeget, samt målene herfor i henhold til direktivets artikel 4.

1.3.6. Standarder for overvågning af kvalitetselementer

De metoder, der anvendes ved overvågning af typeparametre, skal være i overensstemmelse med de internationale standarder, der er anført nedenfor, eller andre nationale eller internationale standarder, der sikrer data af tilsvarende videnskabelig kvalitet og sammenlignelighed.

Prøvetagning af makroinvertebrater

>TABELPOSITION>

Prøvetagning af makrofyter

Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet

Prøvetagning af fisk

Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet

Prøvetagning af kiselalger

Relevante CEN/ISO-standarder, når de er udarbejdet

Standarder for fysisk-kemiske parametre

Alle relevante CEN/ISO-standarder

Standarder for hydromorfologiske parametre

Alle relevante CEN/ISO-standarder

1.4. Klassificering og præsentation af økologisk tilstand

1.4.1. De biologiske overvågningsresultaters sammenlignelighed

i) Medlemsstaterne opretter overvågningssystemer med det formål at vurdere værdierne for de biologiske kvalitetselementer, der er specificeret for hver kategori overfladevand eller for stærkt modificerede og kunstige overfladevandområder. Ved anvendelse af den nedenfor anførte procedure på stærkt modificerede eller kunstige vandområder, opfattes udtrykket "økologisk tilstand" som "økologisk potentiale". Disse systemer kan anvende særlige arter eller grupper af arter, der er repræsentative for kvalitetselementet som helhed.

ii) For at overvågningssystemerne kan være sammenlignelige, skal resultaterne af de systemer, medlemsstaterne anvender, udtrykkes som økologiske kvalitetsratioer med henblik på klassificering af økologisk tilstand. Disse ratioer repræsenterer forholdet mellem værdierne for de biologiske parametre, der er observeret for et givent overfladevandområde, og værdierne for disse parametre under de referenceforhold, der gælder for det pågældende område. Ratioen udtrykkes som en talværdi mellem nul og én, således at en høj økologisk tilstand repræsenteres af værdier tæt på én og en dårlig økologisk tilstand af værdier tæt på nul.

iii) For hver kategori overfladevand inddeler hver medlemsstat skalaen for den økologiske kvalitetsratio i dens overvågningssystem i fem klasser gående fra høj til dårlig økologisk tilstand, som defineret i punkt 1.2, idet hver af grænselinjerne mellem klasserne tildeles en talværdi. Værdien for grænselinjen mellem klasserne høj og god tilstand og værdien for grænselinjen mellem god og moderat tilstand fastsættes ved den interkalibrering, der er beskrevet nedenfor.

iv) Kommissionen skal lette denne interkalibrering med henblik på at sikre, at grænselinjerne mellem klasser fastsættes i overensstemmelse med de normgivende definitioner i punkt 1.2, og at der er sammenlignelighed mellem medlemsstaterne indbyrdes.

v) I forbindelse med interkalibreringen skal Kommissionen fremme en informationsudveksling mellem medlemsstaterne, der skal føre til identifikation af en række lokaliteter i hver økoregion i Fællesskabet; disse lokaliteter skal udgøre et interkalibreringsnetværk. Netværket skal bestå af lokaliteter udvalgt blandt en række overfladevandområdetyper, der findes inden for hver økoregion. For hver udvalgt type overfladevandområde skal netværket bestå af mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af høj og god tilstand og mindst to lokaliteter svarende til grænselinjen mellem de normgivende definitioner af god og moderat tilstand. Lokaliteterne udvælges ved ekspertvurderinger på grundlag af fælles inspektioner og anden til rådighed værende information.

vi) Hver medlemsstats overvågningssystem anvendes på de lokaliteter i interkalibreringsnetværket, der både befinder sig i økoregionen og er af en type overfladevand, hvorpå systemet anvendes i medfør af kravene i dette direktiv. Resultaterne af denne anvendelse benyttes til fastsættelse af talværdierne for de relevante grænselinjer mellem klasserne i hver medlemsstats overvågningssystem.

vii) Senest tre år efter datoen for direktivets ikrafttræden udarbejder Kommissionen et udkast til register over de lokaliteter, der skal udgøre interkalibreringsnetværket; registret kan tilpasses efter proceduren i direktivets artikel 21. Det endelige register over lokaliteter udarbejdes inden fire år efter datoen for direktivets ikrafttræden og offentliggøres af Kommissionen.

viii) Kommissionen og medlemsstaterne afslutter interkalibreringsarbejdet inden 18 måneder efter tidspunktet for offentliggørelsen af det endelige register.

ix) Resultaterne af interkalibreringsarbejdet og de værdier, der fastsættes for klassifikationerne i medlemsstaternes overvågningssystemer, offentliggøres af Kommissionen inden seks måneder efter afslutningen af interkalibreringen.

1.4.2. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af økologisk tilstand og økologisk potentiale

i)

>TABELPOSITION>

ii)

>TABELPOSITION>

iii) Medlemsstaterne angiver ligeledes med en sort prik på kortet de vandområder, hvor manglende opnåelse af god tilstand eller godt økologisk potentiale skyldes manglende overholdelse af et eller flere miljøkvalitetskrav for det pågældende vandområde med hensyn til specifikke syntetiske og ikke-syntetiske forurenende stoffer (ifølge medlemsstatens egne regler).

1.4.3. Præsentation af overvågningsresultater og klassificering af kemisk tilstand

Hvis et vandområde overholder alle de miljøkvalitetskrav, der er fastsat i bilag IX, i direktivets artikel 16 og i anden relevant fællesskabslovgivning, der indeholder miljøkvalitetskrav, registreres det, at det har en god kemisk tilstand. Er det ikke tilfældet, registreres det, at god kemisk tilstand ikke er opnået.

>TABELPOSITION>

2. GRUNDVAND

2.1. Grundvands kvantitative tilstand

2.1.1. Parameter for klassificering af kvantitativ tilstand

Ændringer af grundvandsstanden

2.1.2. Definition af god kvantitativ tilstand

>TABELPOSITION>

2.2. Overvågning af grundvands kvantitative tilstand

2.2.1. Overvågningsnet for grundvandsstanden

Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver en pålidelig vurdering af den kvantitative tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, herunder vurdering af den tilgængelige grundvandsressource. Medlemsstaterne udarbejder et eller flere kort, der viser grundvandsovervågningsnettet i vandområdeplanen.

2.2.2. Overvågningstæthed

Nettet skal omfatte tilstrækkelig mange repræsentative overvågningssteder til, at man kan danne sig et skøn over grundvandsstanden i den enkelte grundvandsforekomst eller den enkelte gruppe af grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen, og det skal navnlig sikre:

- at overvågningsstederne for grundvandsforekomster, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene i direktivets artikel 4, ligger tilstrækkelig tæt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes

- at der for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over en medlemsstats grænse, er tilstrækkelig mange overvågningssteder til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over medlemsstatens grænse kan vurderes.

2.2.3. Overvågningsfrekvens

Observationsfrekvensen skal muliggøre vurdering af den kvantitative tilstand for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe grundvandsforekomster under hensyntagen til kort- og langsigtede variationer i grundvandsdannelsen. Den skal navnlig sikre, at der:

- for grundvandsforekomster, som anses for eventuelt ikke at kunne opfylde miljømålene i direktivets artikel 4, måles tilstrækkelig hyppigt til, at indvindingernes og afstrømningens påvirkning af grundvandsstanden kan vurderes

- for grundvandsforekomster, hvor grundvand strømmer over en medlemsstats grænse, måles tilstrækkelig hyppigt til, at grundvandets strømningsretning og vandføring over medlemsstatens grænse kan vurderes.

2.2.4. Fortolkning og præsentation af grundvandets kvantitative tilstand

De resultater, som overvågningsnettet giver for en grundvandsforekomst eller en gruppe af grundvandsforekomster, benyttes til at vurdere den kvantitative tilstand for grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster. Med forbehold af punkt 2.5 udarbejder medlemsstaterne et kort, der viser denne vurdering af grundvandets kvantitative tilstand med nedenstående farvekoder:

God: grøn

Ringe: rød

2.3. Grundvands kemiske tilstand

2.3.1. Parametre for bestemmelse af grundvands kemiske tilstand

Ledningsevne

Koncentrationer af forurenende stoffer

2.3.2. Definition af god kemisk tilstand for grundvand

>TABELPOSITION>

2.4. Overvågning af grundvands kemiske tilstand

2.4.1. Grundvandsovervågningsnet

Grundvandsovervågningsnettet oprettes i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7 og 8. Overvågningsnettet udformes således, at det giver et sammenhængende og omfattende overblik over grundvandets kemiske tilstand i hvert vandløbsopland, og således at langsigtede menneskeskabte tendenser til stigning i forekomsten af forurenende stoffer kan registreres.

På grundlag af den karakterisering og miljøvurdering, der gennemføres i henhold til direktivets artikel 5 og bilag II, udarbejder medlemsstaterne for hver gyldighedsperiode for en vandområdeplan et program for kontrolovervågning, som anvendes i resten af planperioden.

I planen anføres der skøn over, hvor pålidelige og præcise overvågningsprogrammets resultater er.

2.4.2. Kontrolovervågning

Formål

Kontrolovervågning gennemføres for at:

- supplere og validere fremgangsmåden ved miljøvurderingen

- fremskaffe oplysninger til brug for bedømmelse af de langsigtede udviklingstendenser, både som følge af forandringer i de naturlige betingelser og på grund af menneskelig aktivitet.

Udvælgelse af overvågningssteder

Der udvælges tilstrækkelig mange overvågningssteder til hver af følgende typer grundvandsforekomster:

- forekomster, som på grundlag af den karakterisering, der er foretaget i henhold til bilag II, anses for at være truet

- forekomster, som krydser en medlemsstats grænse.

Udvælgelse af parametre

I alle udvalgte grundvandsforekomster overvåges følgende sæt af centrale parametre:

- iltindhold

- pH-værdi

- ledningsevne

- nitrat

- ammonium

For forekomster, hvor der på grundlag af bilag II er konstateret en væsentlig risiko for, at de ikke vil kunne opnå god tilstand, overvåges endvidere de parametre, der viser virkningen af de pågældende belastninger.

For grænseoverskridende forekomster overvåges endvidere de parametre, der er relevante for beskyttelse af alle anvendelser, der gøres af grundvandsstrømmen.

2.4.3. Operationel overvågning

Formål

Operationel overvågning iværksættes i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning for at:

- konstatere den kemiske tilstand for alle grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som anses for at være truet

- konstatere, om der er en langsigtet menneskeskabt tendens til stigning i koncentrationen af nogen af de forurenende stoffer.

Udvælgelse af overvågningssteder

Operationel overvågning iværksættes for alle de grundvandsforekomster eller grupper af grundvandsforekomster, som både ved den undersøgelse af miljøvirkninger, der udføres i henhold til bilag II, og ved kontrolovervågningen anses for eventuelt ikke at kunne opfylde målene i direktivets artikel 4. Udvælgelsen af overvågningssteder skal desuden afspejle en vurdering af, hvor repræsentative overvågningsdata fra det pågældende sted er for kvaliteten af den eller de pågældende grundvandsforekomster.

Overvågningsfrekvens

Operationel overvågning i perioderne mellem programmerne for kontrolovervågning skal finde sted med tilstrækkelig hyppighed til, at virkningerne af de relevante belastninger kan registreres, og mindst en gang om året.

2.4.4. Bestemmelse af udviklingstendenser for forurenende stoffer

Medlemsstaterne benytter data fra både kontrolovervågning og operationel overvågning til at bestemme langsigtede menneskeskabte tendenser til stigende koncentrationer af forurenende stoffer og ændringer i sådanne tendenser. Det skal fremgå, hvilket basisår eller hvilken basisperiode der danner udgangspunkt for beregningen af udviklingstendenser. Beregningen foretages for en grundvandsforekomst eller, når det er relevant, en gruppe af grundvandsforekomster. Ændringer i en udviklingstendens skal påvises statistisk, og identifikationens pålidelighedsgrad skal anføres.

2.4.5. Fortolkning og præsentation af grundvandets kemiske tilstand

Ved vurderingen af tilstand aggregeres data fra de enkelte overvågningspunkter i en grundvandsforekomst for grundvandsforekomsten som helhed. Med forbehold af de berørte direktiver forudsætter god kemisk tilstand for en grundvandsforekomst, for så vidt angår de kemiske parametre, for hvilke der findes fællesskabslovgivning om miljøkvalitetskrav:

- at middelværdien af resultaterne fra hvert overvågningspunkt i grundvandsforekomsten eller gruppen af grundvandsforekomster beregnes, og

- at disse middelværdier i overensstemmelse med artikel 17 anvendes til at vise overensstemmelse med god kemisk tilstand for grundvand.

Med forbehold af punkt 2.5 udarbejder medlemsstaterne et kort, der viser grundvandets kemiske tilstand med nedenstående farvekoder:

God: grøn

Ringe: rød

Med en sort prik på kortet viser medlemsstaterne desuden de grundvandsforekomster, som er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer, der stammer fra menneskelig aktivitet. Ændringer i en udviklingstendens anføres med en blå prik på kortet.

Kortene skal indgå i vandområdeplanen.

2.5. Præsentation af grundvandets tilstand

Medlemsstaterne forelægger i vandområdeplanen et kort, der for hver grundvandsforekomst eller hver gruppe af grundvandsforekomster viser såvel den kvantitative tilstand som den kemiske tilstand med farvekoder som anført i punkt 2.2.4 og 2.4.5. Medlemsstaterne kan vælge ikke at forelægge særskilte kort i henhold til punkt 2.2.4 og 2.4.5, men i så fald skal de på det kort, der kræves i nærværende punkt, også vise, hvilke forekomster der er udsat for en signifikant og vedvarende tendens til stigende koncentrationer af forurenende stoffer eller for ændringer i en sådan tendens, på den måde, der er anført i punkt 2.4.5.

BILAG VI

LISTE OVER FORANSTALTNINGER, DER SKAL MEDTAGES I INDSATSPROGRAMMERNE

DEL A

Følgende er en liste over de direktiver, der beskriver de grundlæggende foranstaltninger, der skal medtages i indsatsprogrammerne i henhold til artikel 11, stk. 3, litra a):

i) badevandsdirektivet (76/160/EØF)

ii) fugledirektivet (79/409/EØF)(1)

iii) drikkevandsdirektivet (80/778/EØF), ændret ved direktiv 98/83/EF

iv) direktivet om risikoen for større uheld (Seveso-direktivet) (96/82/EF)(2)

v) VVM-direktivet (direktivet om vurdering af virkning på miljøet) (85/337/EØF)(3)

vi) direktivet om spildevandsslam (86/278/EØF)(4)

vii) direktivet om rensning af byspildevand (91/271/EØF)

viii) direktivet om plantebeskyttelsesmidler (91/414/EØF)

ix) nitratdirektivet (91/676/EØF)

x) habitatdirektivet (92/43/EØF)(5)

xi) direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (96/61/EF).

DEL B

Følgende er en ikke-udtømmende liste over supplerende foranstaltninger, som medlemsstaterne kan vælge at vedtage inden for hvert vandområdedistrikt som led i de indsatsprogrammer, der kræves i henhold til direktivets artikel 11, stk. 4:

i) retsakter

ii) administrative ordninger

iii) økonomiske instrumenter eller skatte- og afgiftsregler

iv) forhandlede miljøaftaler

v) emissionskontrol

vi) retningslinjer for god miljøpraksis

vii) genskabelse og genoprettelse af vådområder

viii) indvindingskontrol

ix) efterspørgselsstyrende foranstaltninger, herunder blandt andet fremme af afpasset landbrugsproduktion, såsom afgrøder med lavt vandforbrug i tørkeramte områder

x) effektivitets- og genbrugsforanstaltninger, herunder blandt andet fremme af vandeffektive teknologier i industrien og vandbesparende vandingsmetoder

xi) bygge- og anlægsprojekter

xii) afsaltningsanlæg

xiii) genopretningsprojekter

xiv) kunstig infiltration af grundvandsmagasiner

xv) uddannelsesprojekter

xvi) forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter

xvii) andre relevante foranstaltninger.

(1) EFT L 103 af 25.4.1979, s. 1.

(2) EFT L 10 af 14.1.1997, s. 13.

(3) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40. Direktivet en ændret ved direktiv 97/11/EF (EFT L 73 af 14.3.1997, s. 5).

(4) EFT L 181 af 8.7.1986, s. 6.

(5) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

BILAG VII

VANDOMRÅDEPLANER

A. Vandområdeplanerne skal omfatte følgende elementer:

1. En generel beskrivelse af vandområdedistriktets karakteristika, som krævet i direktivets artikel 5 og bilag II. Beskrivelsen skal omfatte:

1.1. for overfladevand:

- kortlægning af vandområdernes beliggenhed og grænser

- kortlægning af økoregioner og typer af overfladevandområder i vandløbsoplandet

- identifikation af referenceforhold for de forskellige typer af overfladevandområder

1.2. for grundvand:

- kortlægning af grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser.

2. Et resumé af signifikante belastninger og virkninger for overfladevandets og grundvandets tilstand fremkaldt af menneskelig aktivitet, herunder:

- skøn over punktkildeforurening

- skøn over forurening fra diffuse kilder, herunder en oversigt over arealanvendelsen

- skøn over belastninger af vandets kvantitative tilstand, herunder indvinding

- analyse af menneskelige aktiviteters andre påvirkninger af vandets tilstand.

3. Identifikation og kortlægning af beskyttede områder, som krævet i direktivets artikel 6 og bilag IV.

4. Et kort over de overvågningsnet, der er oprettet med henblik på direktivets artikel 8 og bilag V, samt kort, der viser resultaterne af de overvågningsprogrammer, der gennemføres i henhold til disse bestemmelser for at vise tilstanden for:

4.1. overfladevand (økologisk og kemisk)

4.2. grundvand (kemisk og kvantitativ)

4.3. beskyttede områder.

5. En liste over de miljømål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4 for overfladevand, grundvand og beskyttede områder, herunder navnlig identifikation af tilfælde, hvor der er gjort brug af direktivets artikel 4, stk. 4, 5, 6 og 7, samt de dertil hørende oplysninger, som krævet i denne artikel.

6. Et resumé af den økonomiske analyse af vandanvendelse, som krævet i direktivets artikel 5 og bilag III.

7. Et resumé af det eller de indsatsprogrammer, der vedtages i henhold til direktivets artikel 11, herunder angivelse af, hvordan de mål, der er opstillet i medfør af direktivets artikel 4, skal opfyldes gennem programmerne:

7.1. et resumé af de foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre Fællesskabets lovgivning om beskyttelse af vand

7.2. en rapport om, hvilke praktiske skridt og foranstaltninger der er truffet for at anvende princippet om dækning af omkostningerne ved vandanvendelse i overensstemmelse med direktivets artikel 9

7.3. et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at opfylde kravene i direktivets artikel 7

7.4. et resumé af foranstaltningerne til kontrol med indvinding og opmagasinering af vand, herunder henvisning til registre og identifikation af tilfælde, hvor der er gjort undtagelser i henhold til direktivets artikel 11, stk. 3, litra e)

7.5. et resumé af de kontrolforanstaltninger, der er vedtaget for punktkildeudledninger og andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand, i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 3, litra g) og i)

7.6. identifikation af tilfælde, hvor der er givet tilladelse til direkte udledning til grundvandet i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 3, litra j)

7.7. et resumé af de foranstaltninger, der er truffet vedrørende prioriterede stoffer i overensstemmelse med direktivets artikel 16

7.8. et resumé af de foranstaltninger, der er truffet for at forebygge eller reducere virkningerne af forureningsuheld

7.9. Et resumé af foranstaltningerne under artikel 11, stk. 5, for vandforekomster, hvor målene i artikel 4 ikke kan ventes opfyldt.

7.10. nærmere oplysninger om, hvilke supplerende foranstaltninger der anses for nødvendige for at opfylde de opstillede miljømål

7.11. nærmere oplysninger om, hvilke foranstaltninger der er truffet for at undgå stigende forurening af marine vande i overensstemmelse med direktivets artikel 11, stk. 6.

8. Et register over eventuelle mere detaljerede programmer og områdeplaner for vandområdedistriktet, hvori særlige deloplande, sektorer, problemer eller vandtyper tages op til behandling, samt et resumé af deres indhold.

9. Et resumé af de foranstaltninger, der er truffet med hensyn til oplysning og høring af offentligheden, hvilke resultater, der er opnået, og hvilke ændringer i planen, de har medført.

10. En liste over kompetente myndigheder i overensstemmelse med bilag I.

11. Kontaktpunkter og procedurer, som giver adgang til baggrundsdokumenter og oplysninger som anført i direktivets artikel 14, stk. 1, og navnlig nærmere oplysninger om, hvilke kontrolforanstaltninger der er vedtaget i medfør af direktivets artikel 11, stk. 3, litra g) og i), og hvilke faktiske overvågningsdata der er indsamlet i henhold til direktivets artikel 8 og bilag V.

B. Den første ajourføring af vandområdeplanen og alle senere planer skal endvidere indeholde:

1. Et resumé af eventuelle ændringer eller ajourføringer foretaget efter offentliggørelsen af den tidligere version af vandområdeplanen, herunder et resumé af de revisioner, der skal foretages i henhold til direktivets artikel 4, stk. 4, 5, 6 og 7.

2. En vurdering af de fremskridt, der er gjort hen imod at få opfyldt miljømålene, herunder en fremlæggelse af overvågningsresultaterne for den forudgående planperiode i form af kort, og en redegørelse for eventuelle miljømål, der ikke er opfyldt.

3. Et resumé af og en redegørelse for eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af vandområdeplanen, men som ikke blev iværksat.

4. Et resumé af eventuelle yderligere midlertidige foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til direktivets artikel 11, stk. 5, siden offentliggørelsen af den tidligere version af vandområdeplanen.

BILAG VIII

VEJLEDENDE LISTE OVER DE VIGTIGSTE FORURENENDE STOFFER

1. Organiske halogenforbindelser og stoffer, der kan danne sådanne forbindelser i vandmiljøet.

2. Organiske fosforforbindelser.

3. Organiske tinforbindelser.

4. Stoffer og præparater eller nedbrydningsprodukter heraf, som har vist sig at have kræftfremkaldende eller mutagene egenskaber eller egenskaber, som kan påvirke steroidogene, thyroide, reproduktions- eller andre endokrine funktioner i eller via vandmiljøet.

5. Persistente kulbrinter og persistente og bioakkumulerbare organiske giftstoffer.

6. Cyanider.

7. Metaller og metalforbindelser.

8. Arsen og arsenforbindelser.

9. Biocider og plantebeskyttelsesmidler.

10. Opslæmmede stoffer.

11. Stoffer, som bidrager til eutrofiering (navnlig nitrater og fosfater).

12. Stoffer, som har negativ indflydelse på iltbalancen (og kan måles ved parametre som BOD, COD osv.).

BILAG IX

EMISSIONSGRÆNSEVÆRDIER OG MILJØKVALITETSKRAV

De "grænseværdier" og "kvalitetsmål", der er fastlagt i datterdirektiverne til direktiv 76/464/EØF, betragtes i dette direktiv som emissionsgrænseværdier og miljøkvalitetskrav. De er fastlagt i følgende direktiver:

i) direktivet om udledninger af kviksølv (82/176/EØF)(1)

ii) direktivet om udledninger af cadmium (83/513/EØF)(2)

iii) kviksølvdirektivet (84/156/EØF)(3)

iv) direktivet om udledninger af hexachlorcyklohexan (84/491/EØF)(4), og

v) direktivet om udledninger af farlige stoffer (86/280/EØF)(5).

(1) EFT L 81 af 27.3.1982, s. 29.

(2) EFT L 291 af 24.10.1983, s. 1.

(3) EFT L 74 af 17.3.1984, s. 49.

(4) EFT L 274 af 17.10.1984, s. 11.

(5) EFT L 181 af 4.7.1986, s. 16.

BILAG X

PRIORITEREDE STOFFER

BILAG XI

KORT A

System A: Økoregioner for floder og søer

>PIC FILE= "L_2000327DA.007102.TIF">

1. Det iberisk-makaronesiske område

2. Pyrenæerne

3. Italien, Korsika og Malta

4. Alperne

5. Det dinariske vestlige Balkan

6. Det hellenske vestlige Balkan

7. Det østlige Balkan

8. Det vestlige højland

9. Det centrale højland

10. Karpaterne

11. Det ungarske lavland

12. Sortehavsområdet

13. Det vestlige lavland

14. Det centrale lavland

15. Det baltiske område

16. Det østlige lavland

17. Irland og Nordirland

18. Storbritannien

19. Island

20. Det boreale højland

21. Tundraen

22. Det Fennoskandiske Skjold

23. Taigaen

24. Kaukasus

25. Den kaspiske sænkning

KORT B

System A: Økoregioner for overgangsvande og kystvande

>PIC FILE= "L_2000327DA.007201.TIF">

1. Atlanterhavet

2. Norskehavet

3. Barentshavet

4. Nordsøen

5. Østersøen

6. Middelhavet

Erklæring fra Kommissionen

Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne udarbejde en costbenefitanalyse, som skal indgå i den rapport, der udarbejdes i henhold til artikel 17, stk. 3.