31986L0560

*****

RAADETS TRETTENDE DIREKTIV

af 17. november 1986

om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Foranstaltninger til tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret paa Faellesskabets omraade

(86/560/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 99 og 100,

under henvisning til Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (1), saerlig artikel 17, stk. 4,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (2),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (3),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (4), og

ud fra foelgende betragtninger:

I direktiv 79/1072/EOEF (5) vedroerende foranstaltninger til tilbagebetaling af mervaerdiafgift til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret i indlandet, er det i artikel 8 bestemt, at »for saa vidt angaar afgiftspligtige personer, der ikke er etableret paa Faellesskabets omraade, har hver medlemsstat ret til ikke at yde disse tilbagebetaling eller til at stille saerlige betingelser herfor«;

det boer sikres, at Faellesskabets handelsforbindelser med tredjelande udvikler sig harmonisk paa baggrund af bestemmelserne i direktiv 79/1072/EOEF og under hensyntagen til de forskellligartede forhold i de enkelte tredjelande;

visse former for svig og unddragelse i forbindelse med skatter og afgifter maa undgaas -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved:

1. »afgiftspligtig person, der ikke er etableret paa Faellesskabets omraade«, enhver i artikel 4, stk. 1, i direktiv 77/388/EOEF omhandlet afgiftspligtig, som i den i artikel 3, stk. 1, i naervaerende direktiv omhandlede periode paa det paagaeldende omraade hverken har haft hjemsted for sin oekonomiske virksomhed eller et fast forretningssted, hvorfra virksomheden er blevet udoevet, eller, i mangel af et saadant hjemsted eller fast forretningssted, sin bopael eller sit saedvanlige opholdssted, og som i samme tidsrum ikke har leveret goder eller praesteret saadanne tjenesteydelser, der maa betragtes som foregaaet i den i artikel 2 omhandlede medlemsstat, med undtagelse af:

a) transportydelser og tjenesteydelser i tilknytning til disse transportydelser, som i medfoer af artikel 14, stk. 1, litra i), artikel 15 eller artikel 16, stk. 1, afsnit B, C og D, i direktiv 77/388/EOEF er afgiftsfritaget,

b) tjenesteydelser i tilfaelde, hvor afgiften kun paahviler aftageren i medfoer af artikel 21, stk. 1, litra b), i direktiv 77/388/EOEF;

2. »Faellesskabets omraade«, medlemsstaternes omraader, hvor direktiv 77/388/EOEF finder anvendelse.

Artikel 2

1. Med forbehold af artikel 3 og 4, tilbagebetaler hver enkelt medlemsstat paa de i det foelgende fastsatte vilkaar til enhver afgiftspligtig person, der ikke er etableret paa Faellesskabets omraade, den mervaerdiafgift, som er blevet opkraevet for tjenesteydelser eller loesoere, der er leveret ham i indlandet af andre afgiftspligtige personer, eller som han er blevet paalagt ved indfoersel af goder til landet, i det omfang disse goder og disse tjenesteydelser anvendes i forbindelse med de i artikel 17, stk. 3, litra a) og b), i direktiv 77/388/EOEF omhandlede transaktioner eller de i artikel 1, nr. 1, litra b), i naervaerende direktiv omhandlede tjenesteydelser.

2. Medlemsstaterne kan goere den i stk. 1 omhandlede tilbagebetaling betinget af, at tredjelande yder tilsvarende fordele med hensyn til omsaetningsafgifter.

3. Medlemsstaterne kan kraeve, at der udpeges en repraesentant over for skatte- og afgiftsmyndighederne.

Artikel 3

1. Den tilbagebetaling, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1, sker efter ansoegning fra den afgiftspligtige person. Medlemsstaterne fastsaetter de naermere bestemmelser for ansoegningens indgivelse, herunder fristerne, den periode, som ansoegningen skal omfatte, den myndighed, der har kompetence til at modtage den, samt det mindste beloeb, der kan begaeres tilbagebetalt. De fastsaetter ligeledes de naermere bestemmelser for tilbagebetalingen, herunder fristerne. De paalaegger ansoegeren de forpligtelser, hvis opfyldelse er en noedvendig forudsaetning for at kunne vurdere, om ansoegningen er berettiget, og for at kunne hindre svig, navnlig godtgoerelse af, at han udoever en form for oekonomisk aktivitet som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 77/388/EOEF. Ansoegeren skal afgive en skriftlig erklaering om, at han i det fastsatte tidsrum ikke har udfoert nogen transaktion, som ikke opfylder de i artikel 1, nr. 1, i naervaerende direktiv fastsatte betingelser.

2. Tilbagebetaling maa ikke finde sted paa gunstigere betingelser end dem, der gaelder for afgiftspligtige personer fra Faellesskabet.

Artikel 4

1. For saa vidt angaar dette direktiv fastsaettes retten til tilbagebetaling efter bestemmelserne i artikel 17 i direktiv 77/388/EOEF, saaledes som denne finder anvendelse i den medlemsstat, der foretager tilbagebetalingen.

2. Medlemsstaterne kan dog udelukke visse udgifter eller underkaste tilbagebetalingen yderligere betingelser.

3. Dette direktiv finder ikke anvendelse paa leveringer af goder, som er fritaget eller kan fritages for afgifter i henhold til artikel 15, nr. 2, i direktiv 77/388/EOEF.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette dirketiv senest den 1. januar 1988. Dette direktiv vedroerer kun ansoegninger om tilbagebetaling af mervaerdiafgift paa koeb af goder eller tjenesteydelser, der er faktureret, eller paa indfoersler, der er foretaget, fra og med dette tidspunkt.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv, og underretter den om deres benyttelse af den mulighed, der er fastsat i artikel 2, stk. 2. Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom.

Artikel 6

Kommissionen forelaegger, efter hoering af medlemsstaterne og inden for en frist paa tre aar fra den i artikel 5 naevnte dato, Raadet og Europa-Parlamentet en rapport om gennemfoerelsen af dette direktiv, saerlig for saa vidt angaar anvendelsen af artikel 2, stk. 2.

Artikel 7

Artikel 17, stk. 4, sidste punktum, i direktiv 77/388/EOEF og artikel 8 i direktiv 79/1072/EOEF har i hver enkelt medlemsstat ikke gyldighed fra datoen for ivaerksaettelsen af naervaerende direktiv, dog under alle omstaendigheder senest fra den i artikel 5 naevnte dato.

Artikel 8

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 17. november 1986.

Paa Raadets vegne

N. LAWSON

Formand

(1) EFT nr. L 145 af 13. 6. 1977, s . 1.

(2) EFT nr. C 223 af 27. 8. 1982, s. 5, og

EFT nr. C 196 af 23. 7. 1983, s. 6.

(3) EFT nr. C 161 af 20. 6. 1983, s. 111.

(4) EFT nr. C 176 af 4. 7. 1983, s. 22.

(5) EFT nr. L 331 af 27. 12. 1979, s. 11.